I Danmark har vi to fondslove.
Vi sondrer mellem de erhvervsdrivende fonde – de store, kunne man kalde dem – og så almindelige fonde og foreninger.
Den lov, vi beskæftiger os med i dag, er den »lille«, kunne man sige, nemlig den, der vedrører de ikkeerhvervsdrivende fonde.
Her lægger ministeren op til forskellige ændringer på baggrund af en udvalgsbehandling, en udvalgsbehandling, der forventes at medføre nogle ændringer for de erhvervsdrivende fonde, og dem tager man så også højde for allerede nu i den almindelige fondslovgivning.
Man skærper reglerne for fondsledelsens uafhængighed.
Man foretager en klar afgrænsning af minimumskravene for definitionen af en fond, nemlig at midlerne skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
Den skal vedrøre et bestemt formål, en selvstændig ledelse, et selvstændigt retssubjekt, og formuen tilfalder fonden og falder altså ikke i arv ved stifteren.
Hvad er så konsekvenserne af, at en såkaldt fond ikke opfylder de krav, som man så specificerer?
Ja, det er vel de samme konsekvenser, som der altid har været, nemlig at midlerne civilretligt tilhører stifteren og kan gøres til genstand for udlæg i hans eller hendes formue.
Stifteren skal fremgå af vedtægterne.
Gavegivere skal nu også fremgå af vedtægterne, og det bliver sådan, at Civilstyrelsen, der altså er fondsmyndighed på det her område, kan ekskludere et fondsbestyrelsesmedlem, hvis vedkommende er uegnet.
Tidligere skulle man være klart uegnet, så nu bliver det altså nemmere for fondsmyndigheden at smide bestyrelsesmedlemmer ud, hvis de er uegnede.
Endelig er der det forhold, at minimumsgrænsen for midler i en fond sættes op fra 250.000 kr.
til 1 mio.
kr.
Formålet er, at fondene skal være lidt bedre polstret.
Det efterlader så også nogle problemer, for der er jo en række fonde, der har midler på under 1 mio.
kr., og hvordan skal det gå med dem?
Både civilretligt og skatteretligt er det en indviklet forestilling, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her.
Men forvirringen bliver temmelig stor, for nu har vi både erhvervsdrivende fonde, vi har fonde, der opfylder kravet på 1 mio.
kr., vi har fonde, der ikke kan opfylde kravet på 1 mio.
kr., og endelig har vi selvejende institutioner.
Det giver nogle forviklinger, som jeg håber vi kan få fuldstændig klarhed over under udvalgsbehandlingen.
Endnu bedre ville det dog have været, hvis man havde benyttet lejligheden til at slå fondslovgivningerne sammen.
Som jeg sagde indledningsvis, har vi to fondslovgivninger i Danmark:
for de erhvervsdrivende og for de almindelige fonde.
Det problem har vi også haft i selskabsretten med anpartsselskaber og aktieselskaber.
Dem slog vi sammen i 2009 i det, der hedder selskabsloven, og alle er glade for, at vi nu har en samlet lov.
Det burde man have gjort her.
Jeg kan kun opfordre regeringen til at tage hul på det arbejde, så vi fremover får en samlet fondslov, som – for at sige det rent ud – er til at finde ud af, og som ikke efterlader så mange problemer, som den her gør.
Men de tekniske ting, der lægges op til her i forslaget, går Venstre positivt ind i behandlingen af.