Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 114:

Forslag til lov om ændring af lov om fonde og visse foreninger. (Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvidet adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers årsregnskaber m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

I Danmark har vi to fondslove. Vi sondrer mellem de erhvervsdrivende fonde – de store, kunne man kalde dem – og så almindelige fonde og foreninger. Den lov, vi beskæftiger os med i dag, er den »lille«, kunne man sige, nemlig den, der vedrører de ikkeerhvervsdrivende fonde.

Her lægger ministeren op til forskellige ændringer på baggrund af en udvalgsbehandling, en udvalgsbehandling, der forventes at medføre nogle ændringer for de erhvervsdrivende fonde, og dem tager man så også højde for allerede nu i den almindelige fondslovgivning.

Man skærper reglerne for fondsledelsens uafhængighed. Man foretager en klar afgrænsning af minimumskravene for definitionen af en fond, nemlig at midlerne skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Den skal vedrøre et bestemt formål, en selvstændig ledelse, et selvstændigt retssubjekt, og formuen tilfalder fonden og falder altså ikke i arv ved stifteren.

Hvad er så konsekvenserne af, at en såkaldt fond ikke opfylder de krav, som man så specificerer? Ja, det er vel de samme konsekvenser, som der altid har været, nemlig at midlerne civilretligt tilhører stifteren og kan gøres til genstand for udlæg i hans eller hendes formue.

Stifteren skal fremgå af vedtægterne. Gavegivere skal nu også fremgå af vedtægterne, og det bliver sådan, at Civilstyrelsen, der altså er fondsmyndighed på det her område, kan ekskludere et fondsbestyrelsesmedlem, hvis vedkommende er uegnet. Tidligere skulle man være klart uegnet, så nu bliver det altså nemmere for fondsmyndigheden at smide bestyrelsesmedlemmer ud, hvis de er uegnede.

Endelig er der det forhold, at minimumsgrænsen for midler i en fond sættes op fra 250.000 kr. til 1 mio. kr. Formålet er, at fondene skal være lidt bedre polstret. Det efterlader så også nogle problemer, for der er jo en række fonde, der har midler på under 1 mio. kr., og hvordan skal det gå med dem? Både civilretligt og skatteretligt er det en indviklet forestilling, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her. Men forvirringen bliver temmelig stor, for nu har vi både erhvervsdrivende fonde, vi har fonde, der opfylder kravet på 1 mio. kr., vi har fonde, der ikke kan opfylde kravet på 1 mio. kr., og endelig har vi selvejende institutioner. Det giver nogle forviklinger, som jeg håber vi kan få fuldstændig klarhed over under udvalgsbehandlingen.

Endnu bedre ville det dog have været, hvis man havde benyttet lejligheden til at slå fondslovgivningerne sammen. Som jeg sagde indledningsvis, har vi to fondslovgivninger i Danmark: for de erhvervsdrivende og for de almindelige fonde. Det problem har vi også haft i selskabsretten med anpartsselskaber og aktieselskaber. Dem slog vi sammen i 2009 i det, der hedder selskabsloven, og alle er glade for, at vi nu har en samlet lov. Det burde man have gjort her. Jeg kan kun opfordre regeringen til at tage hul på det arbejde, så vi fremover får en samlet fondslov, som – for at sige det rent ud – er til at finde ud af, og som ikke efterlader så mange problemer, som den her gør.

Men de tekniske ting, der lægges op til her i forslaget, går Venstre positivt ind i behandlingen af.

Tak til ordføreren. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

I Socialdemokratiet ønsker vi at skabe gode vilkår for erhvervslivet. Her spiller fonde, især de erhvervsdrivende, en central rolle. Derfor er det nødvendigt, at vi har en fondsmodel, der er attraktiv for erhvervslivet, og som kan bidrage til væksten.

I 2012 nedsatte regeringen Erhvervsfondsudvalget, der skulle gennemgå Danmarks erhvervsfondslovgivning, som ellers havde stået urørt i næsten 30 år. Erhvervsfondsudvalgets rapport udkom i december 2012 og danner bl.a. baggrunden for dette lovforslag. Således begynder vi hermed arbejdet med at gøre fondsloven mere hensigtsmæssig, effektiv og moderne.

Nærværende lovforslag vedrører ikke erhvervsdrivende fonde.

I lovforslaget har vi taget en lang række af Erhvervsfondsudvalgets betragtninger til efterretning. Derfor skærper vi bl.a. kravene til fondsledelsens uafhængighed og justerer kriterierne for udtrædelse og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Samtidig sikrer vi, at den retspraksis, der allerede eksisterer på området, nu bliver til lov. Det er på høje tid med en modernisering af fondslovgivningen i Danmark, men med dette lovforslag mener Socialdemokraterne også at vi er kommet godt fra land. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her lovforslag er jo ikke det største af de lovforslag, der har været fremsat i den her folketingssamling, men derfor skal det selvfølgelig alligevel behandles på god og forsvarlig vis.

I Dansk Folkeparti er vi sympatisk indstillet over for det her lovforslag. Vi mener faktisk, at det er fornuftigt at få de her ændringer gennemført, og vi synes også, det er fint, at man bl.a. med det her lovforslag ændrer på beløbsgrænsen for, hvornår en fond er undtaget fra loven, og den hæves så til 1 mio. kr., hvor den i dag er på 250.000 kr.

Et lille kuriosum kan selvfølgelig være selve den skriftlige fremsættelse, som justitsministeren har lagt både navn og titel til, for der står bl.a.:

»Herunder indeholder lovforslaget en række ændringer, hvorved der sker en kodificering af gældende fondsretlig praksis«.

Jeg er jo ikke akademiker, og jeg var nødt til at undersøge, hvad det der »kodificering« egentlig betyder. Der står så, at det betyder at bearbejde og organisere viden, således at den bliver letforståelig. Og der synes jeg, at det måske er lidt morsomt, at man så vælger at bruge et fremmedord for at beskrive noget, som skulle være letforståeligt, men det er så det, man i ministeriet har valgt at gøre.

Men nok om det. Jeg synes, at lovforslaget er ganske fornuftigt, og Dansk Folkeparti kan støtte det, som det ligger nu.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører – og måske De Radikales.

Ja, igen har jeg lovet at sige fra De Radikale, at de ligesom SF støtter det her forslag. Det er i øvrigt en tale fra vores erhvervsordfører, som jeg fremfører her. Og jeg skal sige følgende:

Det foreliggende lovforslag har overordnet set to hovedformål. For det første vil man ændre reglerne i fondsloven med henblik på at sikre en vis parallelitet i den samlede fondslovgivning på visse områder. Det indebærer bl.a. en justering af kriterierne for, hvornår et bestyrelsesmedlem skal udtræde eller kan afsættes fra en bestyrelse. For det andet indebærer lovforslaget en række mindre ændringer, bl.a. vedrørende fastsættelsen af en ny beløbsgrænse for, hvornår en fond er undtaget fra fondslovens tilsynsregler.

SF synes generelt, at der er tale om et fornuftigt lovforslag. Især er vi enige i, at man bør bibeholde en vis parallelitet mellem erhvervsfondsloven og fondsloven, fordi man på den måde bidrager til transparens og samtidig styrker brugervenligheden for de mennesker, som til daglig arbejder med fondslovgivningen. Samtidig tror vi på, at mere konvergens mellem lovene – altså der, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt – kan medvirke til at skabe mere klarhed om de gældende regler, sådan at risikoen for misforståelser i retsanvendelsen begrænses.

SF kan ligeledes tilslutte sig forslaget om, at et bestyrelsesmedlem fremover skal udtræde eller kan afsættes af en bestyrelse, hvis vedkommende blot erklæres uegnet – i modsætning til i dag, hvor man skal erklæres klart uegnet. Selv om der er tale om en mindre ændring, kan det ikke desto mindre være med til at fjerne noget af den tvivl, der opstår, når der skal skelnes mellem at være uegnet og klart uegnet.

Jeg skal med de ord meddele, at SF kan tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Som det allerede er blevet sagt heroppefra, ændrer det her lovforslag i fondsloven, og har til formål at sikre parallelitet med ændringer i lovgivningen for erhvervsfonde. Det er ændringer, der ikke er fremsat endnu, og derfor må man jo nok sige, at det virker en lille smule omvendt, at vi står her og behandler det her lovforslag, før det andet er blevet behandlet. Men vi må jo forholde os konkret til det.

Der er en hel del mindre ændringer i det her lovforslag, og vi kan støtte langt de fleste. Flere af dem har til formål i højere grad at undgå interessekonflikter og sikre større gennemsigtighed omkring fonde, f.eks. ændringer, hvor man vil sidestille væsentlige gavegivere – altså personer, som donerer mange penge til en fond – med stiftere, så man ikke kan få stor indflydelse på fonden, hvis man har givet en, i lægmandstermer, meget stor gave.

Dermed vil man kunne undgå interessekonflikter og forhindre, at man sådan forsøger at omgå reglerne om, at fonden skal være uafhængig af stifter, hvilket jo er grundlæggende.

Vi har to bekymringer i forhold til det her lovforslag, som vi gerne vil dykke lidt længere ned i under udvalgsbehandlingen. Først og fremmest vil vi gerne sikre os, at åbenheden fortsat er på samme niveau. Der ændres i reglerne for, hvad for nogle myndigheder der skal sikre, at offentligheden kan få indsigt i en fonds virke, og her udtrykkes der bekymringer i høringssvarene, hvilket betyder, at vi selvfølgelig skal være sikre på, at der ikke er nogen af de oplysninger, der i dag er tilgængelige for offentligheden, som falder mellem to stole, så åbenheden reelt vil blive begrænset. Vi kan jo godt kan læse i lovforslaget, at det selvfølgelig ikke er formålet, men vi vil gerne dykke lidt mere ned i det.

For det andet er vi en smule usikre på, om det er en god idé at hæve beløbsgrænsen for de fonde, der er omfattet af loven – som andre har sagt fra talerstolen, hæver man beløbsgrænsen fra ¼ mio. kr. til 1 mio. kr. Det vil vi også gerne se lidt nærmere på i udvalgsbehandlingen.

Overordnet set kan vi sige, at vi er positive, men vi vil gerne se lidt nærmere på nogle enkelte dele.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Jamen Liberal Alliance støtter også dette lille og nyttige lovforslag, som giver et mere ensartet regelsæt i forhold til forskellige former for fonde, og som bl.a. indfører en højere beløbsgrænse for fonde. Begge dele synes vi er godt.

Det er jo et lille lovforslag, som jo i virkeligheden lægger op til et større lovforslag, som vi afventer fra erhvervs- og vækstministeren, eller hvilken minister det nu måtte være, når regeringen har sammensat sig selv. Men Liberal Alliance kan i hvert fald støtte de indledende øvelser.

Tak for det. Så er det hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Tak for det. Også fra konservativ side skal der lyde positive røster til lovforslaget her. Vi læser lovforslaget primært som værende en modernisering og en tilpasning af en lovgivning og nogle tekniske justeringer, som alt i alt har til hensigt og til formål, at vi her får opdateret lovgivningen vedrørende fonde, og det her er jo, fuldstændig som hr. Simon Emil Ammitzbøll sagde det, forløberen til et noget større forslag, der formentlig vil komme fra erhvervsministeren, og som så samler hele vejen rundtomkring. Men set herfra og med en retsordførers øjne er det et glimrende lovforslag, som vi støtter.

Tak for det. Justitsministeren.

Tak for en positiv modtagelse af lovforslaget. Med det her lovforslag sikrer vi en fortsat parallelitet i den samlede fondslovgivning til gavn for dem, som i det daglige gør brug af fondslovgivningen, og samtidig sikrer vi, at fondsloven bliver mere tidssvarende. Lovforslaget tager sigte på at indarbejde en række af Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger, herunder regler, der skærper kravene til fondsledelsens uafhængighed, og regler, der justerer kriterierne for bestyrelsesmedlemmernes udtræden og afsættelse. Der indsættes endvidere en definition af fondsbegrebet i loven, hvorved gældende praksis kodificeres. Det er et svært ord at sige. Jeg skulle nok have læst det grundigere igennem, inden jeg startede. Jeg skal nok også finde ud af, hvad det endeligt betyder, inden jeg nogen sinde bruger det ord igen – det lover jeg. Med forslaget sikres det herudover, at fondsmyndighedens tilsyn koncentreres om de fonde, der reelt er levedygtige, og der skabes også større fleksibilitet for fondsbestyrelsen i forhold til uddeling af gaver til fondens formål med respekt for gavegiverens ønsker. Og med de bemærkninger, der har været, vil jeg gerne takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i Tinget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.