Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som Venstres ordfører.

Tak. Det er jo egentlig hr. Karsten Nonbo, der er Venstres ordfører i de her spørgsmål om, hvordan man håndterer spiritusbilisme og andet, men han kan desværre ikke være til stede her i salen i dag, og derfor har jeg lovet at tage lovforslaget på hans vegne.

I Venstre har vi den holdning, at spiritusbilisme er noget, man skal begrænse og i størst muligt omfang undgå. Vi er også glade for, at den oplysende indsats og de lovstramninger, der er sket over de seneste 10 år, har resulteret i, at der er færre, der kører spirituskørsel. Der er især sket et positivt skred i den sociale straf, der er ved at køre spirituskørsel. Det har særlig været et problem med unge, men hvis man spørger unge nu, er alle enige om, at det er noget, som man for alt i verden skal undgå, og de er klar over den enorme fare, som man udsætter andre for, når man påvirket af alkohol eller påvirket af narkotika sætter sig ind i et køretøj .

Det er jo glædeligt med det holdningsskift og- skred, der er sket i det danske samfund. Vi må dog også erkende, at der ligesom på andre kriminalitetsområder, hvor danskerne begår mindre og mindre kriminalitet, er en restgruppe, som er fuldstændig ligeglad med lovgivningen, og som fortsætter med at begå kriminalitet, og som måske gør det i større og større omfang. Det samme gør sig gældende for spiritusbilister, nemlig at der er nogle få, som ikke accepterer samfundets straf, og som ikke retter sig ind, når de bliver straffet for spirituskørsel, men fortsætter med at gøre det og sætter andre menneskers liv og lemmer på spil.

Det er selvfølgelig uacceptabelt, og derfor er vi i Venstre også glade for, at justitsministeren har fremsat det her lovforslag, som jo har til formål at gennemføre en del af regeringens strategi over for spiritus- og narkobilisme, en strategi, som man altså kom med i 2013. Her strammer man op på mulighederne for at generhverve kørekortet, man strammer op på mulighederne for – forstået på den måde, at man gør det lettere – at lave konfiskation. Man slår i det hele taget ned på dem, der gentagne gange overtræder loven. Det synes vi i Venstre er ganske fornuftigt.

Der har været en offentlig diskussion om, hvorvidt man skulle sænke spirituspromillen, så den blev lavere, end den er i dag. Det er vi i Venstre ikke tilhængere af, for det vil ramme de ganske mange, som godt kan håndtere at drikke en enkelt øl og sætte sig ind i en bil og køre. I stedet for skal vi gå efter det lille mindretal, som forbryder sig mod den lovgivning, som vi har. Det gør det her lovforslag, og derfor er vi i Venstre også glade for, at regeringen har fremsat det, og bakker op om store dele af det.

Der, hvor vi i Venstre ikke helt kan være med, handler om den lovændring, som den daværende VK-regering lavede tilbage i 2010, om alkolåse. Jeg må sige, at vi har lidt svært ved at gennemskue, hvad retstilstanden kommer til at være efter vedtagelsen af lovforslaget. Vi er lidt i tvivl om, i hvilket omfang man ruller tidligere lovgivning om alkolås tilbage. Det er jo en diskussion, som vi har haft gentagne gange her i Folketingssalen. Alkolåse er altså noget, man kan blive dømt til at bruge. Hvis man kører spirituskørsel, kan man blive idømt, at der skal være en alkolås i ens bil, men det er endnu ikke realiseret, selv om der har været et kraftigt lovgivningsmæssigt pres for det. Der må vi sige at vi er lidt bekymrede for noget af det, der står i lovforslaget.

Vi har også en overvejelse om, hvorvidt den øgede beføjelse, der er til at lave let og ubesværet konfiskation i forbindelse med spirituskørsel, ikke også skulle gælde i forbindelse med narkobilisme.

Det er to ting, som vi vil forfølge i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Og så håber jeg da, at det kan ende med, at vi stemmer for, men det vil udvalgsbehandlingen altså vise. Vi er enige i store dele af lovforslaget, men der er altså et par enkelte ting, og det kan være, at det skal føre til et ændringsforslag eller to fra vores side af. Men i det store hele er vi glade for, at regeringen har fremsat det her lovforslag, som sætter hårdt ind over for spiritusbilisme.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Ja, jeg tillader mig at tage ordet, selv om hr. Karsten Lauritzen ikke er egentlig ordfører, men hr. Karsten Lauritzen er alligevel så godt inde i det her stof, tror jeg, at det nok går. Det er egentlig også bare et opklarende spørgsmål om den bekymring, som hr. Karsten Lauritzen udtrykte i forhold til den implementering, der nu kommer af den her alkolåsordning, som vi vedtog tilbage i 2010. Jeg fik simpelt hen bare ikke fat i, hvad bekymringen mere præcist gik på.

Ordføreren.

Som jeg forstår lovforslaget, ruller man noget af lovændringen fra 2010 tilbage, og så sætter man noget andet i stedet for. Og jeg må sige, at jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvad den præcise retstilstand så kommer til at være. Jeg er lidt bekymret for, at man endnu en gang forsinker det her med indførelse af alkolåse. Altså, det er jo noget, som har stået på i efterhånden mange år. På trods af at der er et politisk flertal for det i Folketinget, er det ikke blevet gennemført, og det undrer mig og Venstre noget.

Jeg ved godt, der har været diskussionen om, at man teknisk ikke kan gøre det, men altså, hvis man tager til Sverige og til en række andre lande, kan man se, har jeg forstået, at man godt kan få ordningen til at fungere der. Så det er simpelt hen en bekymring, der handler om, om vi nu kommer til at udskyde den egentlige implementering eller realisering af det her med alkolåse yderligere. Det vil vi så spørge ind til i udvalgsbehandlingen; det er det, vores bekymring går på.

Der er ikke flere bemærkninger? Nej. Tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Der findes ingen undskyldninger for at køre bil med sprit i blodet. Alkohol og bilkørsel er en utrolig farlig cocktail, som hvert eneste år er skyld i alt for mange ulykker – også ulykker, der koster liv. Faktisk var alkohol, narko eller medicin i blodet indblandet i hele 25 pct. af de dødsulykker, vi så i 2010 og 2011, og forhåbentlig kan der ikke i den her Folketingssal findes to holdninger til, at det er alt for mange. I november lancerede Justitsministeriet en ny strategi mod spiritus- og narkobilisme. Strategien fokuserer målrettet på personer, der bliver ved med at køre spirituskørsel eller at køre narkopåvirket.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, indeholder en række elementer. For det første foreslås det, at færdselslovens konfiskationsordning udvides i sager, hvor der køres i påvirket tilstand. Det sker bl.a. ved, at der altid skal ske konfiskation i førstegangstilfælde af kørsel med en promille på over 2,0. Her stopper jeg så lige op, for ved en promille på 2,0 er der ikke tale om en stilfærdig brandert, men det, som vi på Fyn ville kalde for en ordentlig huggert. Det svarer til, at jeg ville skulle drikke omkring ni genstande inden for lidt over en time. Det er godt klaret. Derfor er det set fra et socialdemokratisk perspektiv fuldstændig fair, at det koster bilen at sætte andre menneskers liv i fare.

Herudover skærper vi kravene til mennesker, der kører narkokørsel. Ligesom det i dag er tilfældet efter spirituskørsel, foreslås det, at narkobilister gennemgår et særligt kursus for generhvervelse af førerretten efter narkokørsel. Det finder vi også helt rimeligt.

Med lovforslaget giver vi også politiet mulighed for at straksfratage kørekortet, når der er mistanke om, at den pågældende bilist har kørt spiritus- eller narkokørsel, og der er risiko for, at personen vil gentage sin farefulde kørsel. Det synes vi også er helt rimeligt.

Så lad mig slutte, hvor jeg startede: Der findes ingen undskyldninger for at køre bil med alkohol eller narko i blodet, og dermed skal jeg tilkendegive, at vi Socialdemokrater kan støtte dette forslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Kim Christiansen som Dansk Folkepartis ordfører.

Det er jo nok svært at tale sig til en eller anden uenighed om det her lovforslag i dag. Det er ganske fornuftigt, når regeringen nu skærper den her indsats. Mange af de punkter, der er listet op, er jo punkter, som Dansk Folkeparti tidligere har kæmpet meget for, og derfor er det glædeligt, at regeringen nu tager mange af tingene op bl.a. vedrørende straksfratagelse og konfiskation af køretøjer i førstegangstilfælde.

Så i bund og grund er det jo et godt forslag, men jeg er ligesom Venstres ordfører skeptisk over for den passus, der er om, at man vil ophæve dele af det, vi har aftalt om alkolåse. I forvejen har det jo taget helt urimelig lang tid. Det er en lovgivning fra juli måned 2010, tror jeg, som man altså først har sat til at skulle implementeres den 1. januar 2015. Det er i sig selv helt uhørt og uholdbart, men det må vi jo leve med, når man ikke kan arbejde hurtigere i ministeriet. At man så yderligere skal problematisere implementeringen af den her alkolåsordning, finder vi stærkt kritisabelt, hvis det er det, der ligger i den, men det får vi forhåbentlig en god forklaring fra ministeren på, og det er i hvert fald noget, vi vil være meget opmærksom på under udvalgsbehandlingen.

Så kunne jeg høre den socialdemokratiske ordfører selvfølgelig ganske rigtigt sige, at det er helt uacceptabelt, og at det her koster menneskeliv, så jeg kunne jo godt have tænkt mig, at det her også havde omfattet en skærpelse af straffen, når det går ravruskende galt, altså når der sker tab af menneskeliv. Der har vi jo tidligere i Dansk Folkeparti sagt, at vi gerne havde set, at man indførte minimumsstraffe. Vi har alle sammen været med til at hæve strafferammen fra 4 til 8 år, men ude i det virkelige liv er det noget, der reelt har udmøntet sig i en strafforhøjelse på ca. 4 måneder. Så vi havde altså også meget gerne set en skærpelse på det område, når det går helt galt, som følge af at man har kørt alkohol- eller narkopåvirket.

Alt i alt er det et godt lovforslag med nogle gode elementer, men der er lige nogle punkter, vi gerne vil have belyst nærmere under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Der er vist ikke nogen radikal ordfører til stede. Det dækker fru Karina Lorentzen Dehnhardt også, kan jeg forstå.

Ja, jeg har lovet at tale på vegne af også Det Radikale Venstre i dag, hvis ordfører desværre ikke kan være til stede i salen.

Om det her lovforslag skal jeg sige, at vi i SF synes, at det er vigtigt at få nedbragt antallet af ulykker i trafikken. For hvert år sker der tragiske ulykker, fordi folk kører i bil, når de er påvirket af enten alkohol eller stoffer. Ifølge Vejdirektoratet skyldes 25 pct. af alle dødsulykker i 2010 og 2011 spiritus, narko og/eller medicin i forbindelse med kørslen, og det er vi nødt til at gøre noget ved.

Jeg tror, at mange af de her ulykker vil kunne undgås, hvis vi sætter hårdere ind over for folk, der kører bil i påvirket tilstand, og også prøver at forebygge, at folk sætter sig påvirkede bag rattet igen. Med det her lovforslag bliver det nemlig påkrævet, at generhvervelse af kørekortet i forbindelse med spritbilisme skal ledsages af et kursus i alkohol, narko og trafik. Med de nuværende regler omfatter kurset kun alkohol, og derfor synes jeg, at det er rigtig positivt, at regeringen også lægger op til, at det nu udvides til at omfatte kørsel under påvirkning af narkotika. Det tror jeg kan have en god og gavnlig forebyggende effekt.

Desuden lægger lovforslaget op til, at man kan få konfiskeret bilen ved kørsel med en promille på over 2, og det bliver også muligt at straksfratage kørekortet fra bilister, som kører i påvirket tilstand.

Alt i alt synes vi, at det her er et godt lovforslag, og det kan vi i SF støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Også Enhedslisten støtter indsatsen for at forhindre, at folk kører i påvirket tilstand – naturligvis gør vi det. Vi har således også igennem flere år støttet og også selv foreslået alkometre i biler, på det sidste i nye biler, hvor vi støttede et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Vi synes derfor også, at det er glædeligt, at den der alkolåsordning, som vi jo besluttede tilbage i 2010, endelig implementeres.

Den er jo, som det også blev besluttet dengang, brugerfinansieret, og det tegner alt andet lige til at blive en rigtig dyr ordning for den enkelte, og derfor kan man jo også frygte, at den måske får en begrænset betydning. Man risikerer jo, at incitamentet til ordningen dermed fordufter lidt.

Jeg tror, at vi inden ret længe kommer til at kigge på den svenske ordning, hvor det at installere et alkometer i bilen jo er et alternativ til en ubetinget frakendelse. Dermed opstår der selvfølgelig et incitament til at bruge ordningen og gå på ordningen, og det betyder jo også, at man vil få succes med ordningen, og det er jo også det, man har haft i Sverige. Så det tror jeg vi under alle omstændigheder kommer til at vende tilbage til inden ret længe alligevel.

Vi synes også, at det er godt, at man nu vil udvide de kurser til også at omfatte narkorelaterede emner. Det synes vi er en udmærket idé.

Så er der hele spørgsmålet om konfiskation og den øgede adgang til konfiskation, som lovforslaget lægger op til, bl.a. opererer man nu med, at man kan konfiskere bilen ved førstegangstilfælde ved promiller på 2 eller derover. Ganske vist er det en ordentlig blæser, men jeg synes, at der her skal gøres opmærksom på, at adgangen til konfiskation jo er skærpet fem gange i lovgivningen siden 2005 og frem til 2011, således at den løbende er blevet udvidet med, at det kan ske, hvis man kører uden kørekort, eller hvis man kører i frakendelsestiden, hvis man har været ude for det. Så man må spørge sig selv: Er der et behov for yderligere en skærpelse? Der er ingen statistiske oplysninger på, hvordan og hvorledes det her virker. I bemærkningerne til lovforslaget fremstår det som et ønske fra Rigspolitiet, men det kunne nu være rart at se det underbygget på en eller anden måde.

Vi har generelt den holdning i Enhedslisten, at konfiskation er en meget indgribende sanktion, fordi man jo er inde og pille ved folks mobilitet. Det er i forhold til, at folk skal kunne komme frem og tilbage til arbejde, fritid, familiebesøg; i det hele taget er en stor del af et socialt liv jo for mange mennesker afhængigt af, at man også har en bil, især hvis man bevæger sig uden for de store byer. Det berører jo hele forholdet til ægtefælle og samlever, familien kan være afhængig af bilen. Således kan en ægtefælle eller en samlever jo også være afhængig af bilen. Det er jo ikke nødvendigvis kun den ene, som bliver taget for at køre spritkørsel og dermed får konfiskeret den bil, som hele familien er afhængig af. Der synes vi måske det ikke er nok bare at sige, at det skulle de da have tænkt på – man kan jo ligesom sådan se, at pegefingeren er hævet.

Vi synes, at det er i orden med konfiskation, når der er tale om gentagelsestilfælde. Det er sådan, som det er nu, men vi siger faktisk nej til den skærpelse, der ligger her, og vi siger nej til, at man skal kunne konfiskere i førstegangstilfælde, også selv om det sker ved en meget, meget høj promille, nemlig på to.

Man kan jo også sige, at det jo i sagens natur ikke gælder i forbindelse med narkokørsel, for der kører man jo med en nultolerance eller en nulgrænse, så der er sådan set ikke nogen grænser at fastlægge ud fra.

Man må også sige, at mulighed for konfiskation rent faktisk eksisterer allerede i dag, for den sags skyld også i førstegangstilfælde. Der kommer det bare an på domstolens konkrete vurdering jævnfør det, der også står i bemærkningerne, som henviser til § 133 a, stk. 1. Så vi synes egentlig ikke, at der er behov for en yderligere skærpelse. Straksfratagelse af kørekort forekommer faktisk overflødigt. Man kunne jo tage nøglerne. Det gør man jo allerede i dag i praksis rundtomkring i politikredsene. Man kunne for den sags skyld tage bilen og køre den ind på politigården og så sige: Du kan hente den om 3 dage eller 4 dage, og man kan sende en med en fuldmagt. Så der er for vores vedkommende ikke behov for yderligere skærpelser.

Vi kan også se, at nu er Rådet for Sikker Trafik derhenne, hvor man siger, at nu kan vi vist ikke komme videre ad det her spor. Nu er det vist behandlingsvejen og samtaler og den slags ting, der gør det. Det bliver også vores standpunkt i det her.

Vi vil måske i udvalgsbehandlingen også foreslå – jeg er godt klar over tiden, og jeg er ved at gøre mig færdig, hr. formand – at vi i Retsudvalget måske laver en høring om hele problemet om narkokørsel, og her er det måske specielt spørgsmålet om hash, fordi det jo kan måles i blodet i rigtig lang tid, efter at det er indtaget. I hvert fald tror vi, at vi vil fremsætte et beslutningsforslag på et eller andet tidspunkt om det her.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at Liberal Alliance selvfølgelig tager alkoholkørsel, spirituskørsel, og kørsel i narkopåvirket tilstand meget alvorligt. Det er noget, som har konsekvenser for andre menneskers liv og helbred, og det skal vi selvfølgelig sætte hårdt ind over for fra samfundets side. Så overordnet set synes vi, at intentionerne med det her lovforslag er gode. Vi har dog en række spørgsmål, som vi vil prøve at gå ind i i løbet af udvalgsbehandlingen. Jeg vil komme ind på nogle af dem her.

Det første handler om det her med, at man i meget større grad sidestiller spirituskørsel med kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Jeg vil meget gerne kvittere for Enhedslistens ordførers forslag om, at vi kunne lave en form for høring eller lignende vedrørende det spørgsmål, for vi er bekymrede for, at der kommer sanktioner på det område, som ikke er proportionale med de sanktioner, man laver på alkoholområdet. Og det vil vi gerne have at man kommer lidt dybere ind i, så man i virkeligheden ikke straffer nogle folk, som egentlig ikke gør noget, som har betydning for andre mennesker. Vi synes, det er forkert, hvis man på den måde straffer folk, uden at deres handlinger i virkeligheden – hverken de facto eller, hvad kan man sige, med mulighed for det – skader andre mennesker. Så bliver det jo sådan mere en moralsk straf i stedet for en straf for noget, der er galt, og det synes vi ikke er så godt.

Så er der spørgsmålet om straksfratagelse af kørekortet, og det vil vi også godt lige spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Kunne man forestille sig andre måder at løse det problem på? For selvfølgelig skal folk ikke bare tage ud og køre videre, lige efter at de er taget for en overtrædelse, men det er stadig meget voldsomt bare at fratage folk kørekortet sådan straks, uden at det er noget, der har været behandlet hos en domstol eller lignende.

Det sidste punkt er det med alkolåsene, hvor jeg i lighed med Venstres og Dansk Folkepartis ordførere er noget overrasket over, at man vil droppe det her med ikrafttrædelsen den 1. januar 2015. Det kunne jeg også godt tænke mig at spørge lidt mere ind til.

Så intentionerne er gode. Der er sådan lidt alt godt fra havet over det her forslag, selv om det er et mindre område, men jeg synes, der er en del spørgsmål, som man godt kunne ønske sig at få tydeligere svar på, før vi kan sige, om Liberal Alliance vil støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Tak for det. Også fra konservativ side skal der lyde positive røster til lovforslaget her. Vi er på linje med alle andre stærke modstandere af spritkørsel, ikke kun i bil, som nogle har påpeget, men i det hele taget spritkørsel, fordi spritkørsel er så ganske alvorlig farligt, når man gør det. Man sætter ikke bare sit eget liv og helbred på spil, men også alle mulige andres liv og helbred. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at få begrænset eller allerhelst helt fjernet spritkørsel. Det ville være rigtig godt.

Jeg har lagt mærke til, at mange af de forslag, som ministeren kommer med, ser fornuftige ud, men jeg kunne godt tænke mig, at man var gået lidt videre, f.eks. med hensyn til § 55 om det med, at man kan lave en sådan straksinddragelse eller midlertidig inddragelse af kørekortet, for hvis man ikke samtidig tager nøglen til bilen, er man jo lige vidt. Altså dem, der vil køre, kører jo så alligevel. Og jeg ved fra praksis, at det, som man gør i politiet, er, at hvis man har mistanke om, at en sådan spritbilist vil gå ud og køre igen med det samme, så beholder man nøglen, for et andet sted i lovgivningen står der sådan set, at det er politiets opgave og pligt at forhindre forbrydelser.

Så med den bestemmelse gør man det, at man beholder bilnøglen og siger: Kom igen i morgen og hent den, når du er blevet ædru, eller få en, der er ædru, til at komme og hente nøglen. Og der er det jo fint, at man nu har det med, at man kan kræve, at der skal være en udåndingsprøve, i forbindelse med at man genudleverer kørekortet. Det er jo ikke nok, at man tager kørekortet. Det er jo bare et stykke plastik. Det, der er interessant, er det, der starter bilen, og det er nøglen til bilen.

Så på en måde prøver man at gøre noget, man gør det så bare ikke helhjertet. Og hvis man siger, at det er, fordi man i forvejen har kunnet gøre det, at man har kunnet tilbageholde nøglen, så havde man jo også kunnet tilbageholde kørekortet, hvis det var det, man ville.

Så det er fint, at vi laver de her justeringer, men jeg tror, at vi bliver nødt til at prøve at have en snak med teoretikerne og få dem til at tale sammen med praktikerne om, hvordan det her foregår i virkeligheden. Når man klokken 3 om natten er færdig med at afhøre en spritbilist, hvad er det så, der sker? Der tror jeg at teoretikerne kunne lære lidt af praktikerne. Det ville være en god idé.

I forhold til konfiskation allerede første gang, man kører med en promille på over 2,0, synes vi fra konservativ side, at det er i orden. Altså, når man har så høj en promille, vil det i hvert fald for langt de fleste menneskers vedkommende være sådan, at de ikke engang er i stand til at finde deres egen bil. Så fuld er man, når man når op på 2 promille. Og så skal man i hvert fald ikke begynde at køre rundt ude i trafikken. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl – det er det, der er min pointe – der er ingen, der er i tvivl om, at nu er man hamrende beruset, og så skal man selvfølgelig ikke køre bil. Derfor er der ved en promille på over 2,0 ikke nogen undskyldning. Sådan er det.

Men når vi så har sagt, at det er o.k., at vi udvider muligheden for konfiskation, så synes jeg alligevel, at f.eks. FDM påpeger noget problematisk i det med konfiskation, fordi der i dag er en – og det bliver så være endnu – klar forskelsbehandling, fordi for den, der har leaset sin bil, sker der ikke en konfiskation. For den, som har gæld i bilen og pant i bilen, sker der heller ingen konfiskation, men for den, som har været i stand til at betale bilen kontant, eller som har taget banklån til at betale for en bil, sker der en konfiskation. Det vil sige, at der ikke er lighed for loven. Der synes jeg at man skal prøve at kigge lidt på – og det bliver vi simpelt hen nødt til at have nogle bedre svar på – hvorfor man laver den forskelsbehandling.

Vi bliver også nødt til at se lidt på, at hvis det er et leasingfirma, som leaser en bil ud, eller det er et udlejningsfirma, der lejer en bil ud, så sker der ikke noget for deres vedkommende, hvis der bliver kørt spirituskørsel i køretøjet, hvorimod hvis det er sådan, at man låner sin bil ud til naboen, hvis man f.eks. siger: Du kan bruge min bil, vi skal 14 dage eller 3 uger på ferie, og i den tid kan du bare bruge min bil; det gør ikke noget, det er fint nok, hvis du til gengæld holder øje med huset eller tømmer postkassen og sørger for, at der ikke sker indbrud – og naboen i den tid så kører spritkørsel med en promille på over 2,0, så forsvinder bilen. Hvordan skal man nogen sinde kunne gardere sig mod sådan en situation? Det kan man jo ikke.

Så der er noget retssikkerhedsmæssigt problematisk i den måde, vi har skruet konfiskationsordningen sammen på, og det synes jeg vi bør have en drøftelse af under udvalgsbehandlingen. Det er der ingen tvivl om.

Det sidste er jo så det, som andre har rejst, nemlig det her med alkolåse. Jeg tror, at der er en fornuftig forklaring på det. Vi er i hvert fald – og det er så det signal, jeg vil sende her i dag under førstebehandlingen – lige så optaget som andre af, at den her alkolåsordning kommer til at fungere hurtigst muligt, og at vi ikke ændrer på den. Som jeg læser forslaget, så sker der heller ikke nogen ændring, men det kan vi jo lige få konfirmeret under udvalgsbehandlingen.

Samlet set: Vi er positive over for, at der nu gøres i hvert fald noget for at begrænse spritbilismen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Det var mere i forhold til det, som hr. Tom Behnke sagde om, at hvis naboen låner bilen, mens man er på ferie, kan bilen forsvinde. Jeg siger det egentlig, fordi man måske kunne bede ministeren om at forklare det. Jeg har ikke læst lovforslaget sådan. Hvis man ikke er ejer af bilen, sker der ingen konfiskation. Sådan har jeg forstået det. Det kan være, jeg har forstået det forkert. Jeg gør egentlig bare opmærksom på det, for jeg vil så bede ministeren om i det mindste at afklare det, for jeg er ikke enig med hr. Tom Behnke i, at det skal forstås sådan.

Ordføreren.

Det er jo fint, hvis jeg har taget fejl, ingen problemer i det. Jeg kan bare sige, at høringssvarene problematiserer lige præcis det her. Så der er i hvert fald en juridisk uenighed om, hvordan vi skal tolke de her regler. Igen kunne det være rart, hvis teoretikerne talte lidt sammen med praktikerne. Altså, hvad sker der rent faktisk derude? Hvordan gør man det rent faktisk? Det kunne være rart, hvis vi fik at vide, hvilken erfaring man har på det område. Hvor mange køretøjer bliver konfiskeret, efter hvilke bestemmelser, hvad er det for typer af køretøjer? Det er det, som FDM påpeger. Er de blevet for nervøse, er det uden grund, at de påpeger de her ting? Det ville være helt fint at få det her afdækket. Det glæder vi os til at få, for konfiskationsordningen er enormt effektiv, men vi skal passe på retssikkerheden.

Hr. Henning Hyllested. Ikke mere? Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for den overordnet positive modtagelse af lovforslaget. Det er blevet gennemgået meget grundigt i detaljer, hvad lovforslaget handler om, og også hvad regeringens intention er for at fremsætte lovforslaget, og sådan set også hvad Folketingets partiers intention er med at være rimelig positive over for mange af tilfældene, nemlig at vi gerne vil have færre dræbte i trafikken. Regeringen har en vision om, at vi skal have halveret antallet af dræbte i trafikken inden 2020, og derfor er det en rigtig, rigtig vigtig ting at kigge på, hvordan man kan ændre færdselsloven, så der sker en skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand, fordi vi ved, at i ca. 25 pct. af de dødsulykker, vi har, er der spiritus, narko, medicin eller en blanding af det involveret.

Lovgivningen, som den er blevet gennemgået, indeholder tre forskellige elementer. Der har været kommentarer til de forskellige elementer, som handler om, at man skal på et kursus for at generhverve førerretten, hvis man har fået frataget sit kørekort; en udvidelse af konfiskationsordningen, hvis man har en promille på over 2; og at en persons kørekort kan blive frataget. Jeg er også glad for at kunne notere mig, at der har været mange positive tilkendegivelser om høringssvarene, og det synes jeg jo sådan set også er rigtig, rigtig positivt. Også tak for de gode kommentarer vedrørende det kursus, som man nu skal tage, og som ikke længere kun skal tages af mennesker, som har været alkoholpåvirket, men også af folk, som har taget stoffer. Det er et kursus, som vi ved medvirker til at få færre til at gå ud og køre bil igen i påvirket tilstand, når de først har været igennem kurset, og det, der jo er vores mening med alt det her, er at få færre til at føre bil, når de ikke i stand til det og dermed være til fare for både sig selv og i særdeleshed for andre.

Der har været rejst en del spørgsmål, som jeg gerne vil komme ind på. Der har været lidt spørgsmål om konfiskation, og hr. Henning Hyllested bad mig om at klargøre reglerne, og det vil jeg selvfølgelig hjertens gerne. Jeg vil gerne starte med at sige, at der i forbindelse med lovforslaget ikke lægges op til at ændre de betingelser, der er for konfiskation af et køretøj, som gerningsmanden ikke selv ejer, eller hvori der består særligt sikrede rettigheder. Så det siger jeg bare for at bekræfte, at den måde, som hr. Henning Hyllested læser lovforslaget på, altså er den korrekte. Det er sådan ifølge straffelovens § 76, stk. 2, at konfiskation kun kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne den pågældende har handlet. Og det betyder, at konfiskation af et motorkøretøj i medfør af færdselsloven ikke kan ske, hvis den pågældende ikke ejer køretøjet. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor en bilejer har lånt sin bil ud til en person, som er blevet taget. Så de regler, der er, vil jeg selvfølgelig gerne sørge for bliver tydeliggjort, så der ikke kan være nogen tvivl om, hvad der er tilfældet.

Om et af de andre elementer, der er blevet nævnt, vil jeg sige, at der har været lidt forvirring om udmøntningen af alkohollåsordningen. Jeg vil sige, at ordførerne måske er stoppet med at læse lovforslaget lidt for tidligt, for når man helt om til bemærkningernes nederste del af side 15, ser man, at det står beskrevet, at det alene er en teknisk ændring, at nogle af bestemmelserne flyttes, affattes et andet sted for at få konsekvensændringerne skrevet ind. Så der er ingen substansændring i det, som tidligere er blevet aftalt. Ordningen om alkohollåse forudsættes fortsat at være klar til brug omkring den 1. januar 2015. Det ændrer det her ingenting ved – det er alene en teknisk konsekvensændring.

Tak til ministeren. Er der nogen, der har bedt om ordet? Jo, hr. Henning Hyllested beder lige nu om ordet. Ja, værsgo. Så bliver vi nødt til at beholde ministeren et øjeblik.

Det var også i sidste øjeblik, det skal jeg ærligt indrømme. Det er lige til nogle af de bemærkninger, jeg selv nåede at vende i min ordførertale. Det er, fordi vi snakker om skærpelser i forhold til at køre i påvirket tilstand, og der vil jeg bare høre, om ikke ministeren mener, at det er et problem, vi har i forbindelse med hashrygning. Det er jo sådan, at man kan ryge en joint om lørdagen, og torsdagen efter kan man blive taget, og der kan stadig væk måles hash i blodet, og da vi jo altså på det her område kører med en nulgrænse, en nultolerance, betyder det en ubetinget frakendelse af kørekortet. Det er i stil med, at man har kørt med en promille på 1,2 eller derover, og man får i øvrigt oven i købet en bøde på 4 pct. af bruttoårslønnen. Sagerne hober sig i øjeblikket op hos advokater, hos domstole og hos politi. Så jeg vil bare høre, om ministeren ikke synes, at det er et problem, og at der er et behov for i forhold til hash og cannabis, eller hvad det alt sammen hedder, at få det afklaret. Det er uholdbart, når hash kan måles i blodet, en måned efter man har indtaget det, hvor man jo vitterlig ikke er til fare for hverken sig selv eller for den sags skyld for sine medtrafikanter. Synes ministeren ikke, at det faktisk er et problem, som bør afklares i en nær fremtid?

Justitsministeren.

Der er i hvert fald tale om en problemstilling, som ikke er omfattet af det her lovforslag. For det er i dag sådan, at man ikke må køre, når der kan måles stoffer i blodet. Så der er ikke nogen ændring med det lovforslag, der ligger på bordet her, alene når det vedrører konfiskation af bilen. Men det er altså strafværdigt at køre, hvis ikke man har en blodprøve, som viser, at man ikke har indtaget eller på anden måde fået fyldt stoffer i sig. Om man har indtaget dem, eller hvad man har gjort, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg anerkender selvfølgelig, at det ikke direkte berører det her lovforslag, men dog alligevel. Jeg tænker, at den her straksfrakendelse af kørekortet, som der lægges op til, så vidt jeg har læst det i hvert fald, også gælder ved påvirket tilstand. Det vil jo sige, at det også er, hvis man er påvirket af narkotika, hvorunder hash hører, og jeg synes altså, vi har et problem der i et eller andet omfang.

Ministeren.

Lovgivningen er i hvert fald ikke anderledes med det her, end den var tidligere. Det vil stadig væk være strafværdigt at køre, hvis man er påvirket. Men jeg synes, det vil være relevant at stille et spørgsmål: Hvordan administrerer politiet de her regler? Jeg kan jo ikke se for mig, at man begynder at tage blodprøver på folk, som man ikke på en eller anden måde synes har haft en mistænkelig adfærd i trafikken. Det må sådan set være det, det kommer an på, altså at vi skal få dem, som er påvirket og dermed er til fare for andre, til at kunne holde op med at være det. Så jeg synes, det vil være relevant nok at stille politiet spørgsmålet, så de kan give et par ord med på vejen om, hvordan de arbejder med de her regler.

Så kan jeg vist sige tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.