KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straf-

feloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politi-

ets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Initiativer mod

rocker- og bandekriminalitet m.v.)

1. Høringen

Lovudkastet har været sendt i høring hos:Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-katen, Rigspolitiet, Datatilsynet, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl.,Kriminalforsorgsforeningen, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben forKriminalforsorgen, Faggruppen af socialrådgivere ansat i Kriminalforsor-gen, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Foreningen af Offentlige Anklager,Foreningen af Statsadvokater, Politiforbundet, Politidirektørforeningen,HK Landsklubben for Politiet, Danske Regioner, KL, Advokatrådet,Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Amnesty Inter-national, Danske Advokater, Retssikkerhedsfonden, Foreningen SAVN,Danmarks Jægerforbund, Danmarks Vaabenhandlerforening, Dansk Fir-maidrætsforbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Skytte Union, Dan-ske Gymnastik og Idrætsforeninger, Nordisk Våbenforum, Vaabenhisto-risk Selskab og Dansk Knivforening.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:Østre og Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,Datatilsynet, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl., Kriminalforsorgs-foreningen, Fængselsforbundet, Faggruppen af socialrådgivere ansat iKriminalforsorgen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Det Kriminalpræventive Råd, HK Landsklubben DanmarksDomstole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, KL, Ad-vokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneske-rettigheder, Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danmarks Jæger-forbund og Dansk Knivforening.Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Den SocialeRetshjælp.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene

Dommerfuldmægtigforeningen

Foreningen af Offentlige Anklagere

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

2.1. Generelle bemærkninger

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker indledningsvist, at det er posi-tivt, at der med initiativerne sættes øget fokus på forebyggelse og bekæm-pelse af rocker- og bandekriminalitet.

Politiforbundet

hilser de foreslåede initiativer velkommen og har ikkebemærkninger til den relevante opstramning og præcisering af lovbestem-melserne.

Rigsadvokaten

anfører, at lovudkastet indeholder nyttige initiativer i denfremadrettede bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet.

Rigspolitiet

finder, at lovforslaget indeholder en række initiativer, som vilstyrke politiets muligheder for at bekæmpe kriminalitet begået af rocker-og bandemiljøet.

Retspolitisk Forening

deler lovforslagets udtrykte overordnede formål,nemlig at forebygge og bekæmpe rocker- og anden bandekriminalitet. Fo-rebyggelse og bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet afhænger imid-lertid i meget høj grad af målrettede og koordinerede indsatser hos de im-plicerede ”civile” myndigheder, institutioner og organisationer, især kom-munerne, men også uddannelses- og boliginstitutioner samt skattemyndig-heder. Foreningen betvivler det nyttige i idømmelse af væsentligt længerefængselsstraffe, herunder meget begrænsede muligheder for ”normal” ad-gang til prøveløsladelse. Lovforslaget bør gentænkes, idet foreningen erkritisk indstillet over for flere af de konkrete forslag, ligesom foreningenbetvivler forslagets samlede strategi.Der henvises til Justitsministeriets kommentarer til Retspolitisk Foreningsspecifikke bemærkninger under pkt. 2.2.

2.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

2.2.1. Ændring af straffelovens § 81 a (lovforslagets § 1, nr. 11 og 12)

Østre Landsret

henviser til landsrettens høringssvar af 21. april 2009 ved-rørende forslag til lov om ændring af straffeloven m.fl. (Styrket indsatsmod bandekriminalitet m.v.) (L 122) og anfører, at den foreslåede be-stemmelse fortsat indeholder vage begreber, som kan give anledning tilfortolkningsmæssige og bevismæssige vanskeligheder.

Vestre Landsret

anfører, at den foreslåede ændring af bestemmelsen fort-sat vil kunne give anledning til spørgsmål om afgrænsning af den person-kreds, der er omfattet, men det vil lige som efter gældende ret bero på enkonkret vurdering af de oplysninger, der fremkommer under sagen, herun-der navnlig fra politiet, om der er ført bevis for, at en person er omfattet afbestemmelsen.

Den Danske Dommerforening

henviser til foreningens høringssvar af 21.april 2009 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven m.fl.(Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) (L 122) og bemærker, at desamme overvejelser og betænkeligheder fuldt ud gør sig gældende med detforeliggende lovudkast. Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdetfor straffelovens § 81 a må forventes at ville føre til en omfattende bevis-førelse i retten af, om forholdet er omfattet af bestemmelsen eller ej. Denmeget brede beskrivelse i forarbejderne vil vanskeliggøre bevisførelsen.

Advokatrådet, Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater

finder, at straffelovens § 81 a i de konkrete situationer fortsat gi-ver anledning til betydelig fortolkningstvivl. Da bestemmelsen lægger optil en fordobling af den ellers forskyldte straf, findes dette betænkeligt.

Kriminalforsorgsforeningen

bemærker, at dobbelt straf efter § 81 a kanrisikere at ramme personer med løsere tilknytning til rocker- og bandemil-jøet og dermed også personer, der ikke er en del af miljøet.

Retspolitisk Forening

anfører, at fordobling af straflængde for rocker- ogandre bandemedlemmer i forhold til tilsvarende forbrydelser begået af an-dre kriminelle forekommer overdrevent diskriminerende, hvortil kommer,at reglen kan siges at gribe ind i domstolenes normale ”frie” adgang til atfastlægge dommenes indhold (straflængde mv.).

Den Sociale Retshjælp

anfører, at et rocker- eller bandemedlem ikke børstraffes som et rocker- eller bandemedlem, hvis den pågældende ønsker atændre sit liv og forlade bandemiljøet. Der bør således ikke udmåles endobbelt straf, hvis et rocker- eller bandemedlem indgår i et exit-forløb.Den gældende bestemmelse i straffelovens § 81 a, stk. 1, der blev indsatved lov nr. 501 af 12. juni 2009, hviler på den vurdering, at rocker- ogbanderelaterede gensidige opgør kan udvikle sig på en måde, der truer detnormale samfundsliv og den almindelige befolkning, som risikerer at blivetilfældige ofre i forbindelse med farlige personangreb på frit tilgængeligesteder. I denne vurdering indgår som et væsentligt element, at rocker- ogbanderelaterede opgør efter deres karakter indebærer en betydelig risikofor optrapning både med hensyn til intensitet og med hensyn til de midler,der anvendes.Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det må forventes, at det i enrække tilfælde vil kunne være meget vanskeligt at bevise, at de foreslåedebetingelser for, at bestemmelsen finder anvendelse, er opfyldt, herunderbetingelsen om, at der er et igangværende opgør af den omhandlede ka-rakter, og at den pågældende forbrydelse er begået med baggrund i opgø-ret. Det fremgår imidlertid samtidig, at der også vil være en række tilfæl-de, hvor det vil stå klart, at kriterierne er opfyldt.Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1, har det i overensstemmelse meddenne forventning vist sig, at bestemmelsen i praksis har kunnet anvendes ien række sager.4

Som det videre fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1, er det Justitsministerietsvurdering, at straffelovens § 81 a fortsat har sin berettigelse. Det er imid-lertid samtidig Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at udvidebestemmelsen, så den kan finde anvendelse dels i en tidligere fase af enkonflikt, dels uafhængigt af, om konflikten på gerningstidspunktet (fortsat)må anses for at være verserende.Formålet hermed er, at den skærpede straftrussel, som ligger i bestemmel-sen, i højere grad kan bidrage til at mindske risikoen for yderligere op-trapning af en verserende konflikt og at mindske risikoen for, at en tilsyne-ladende afsluttet, voldelig konflikt blusser op igen.Det er grundlæggende regeringens opfattelse, at det er helt uacceptabelt,hvis konflikter mellem forskellige grupper af personer ender med at truedet normale samfundsliv, fordi gruppernes adfærd skaber fare for almin-delige menneskers liv og helbred samt spreder frygt og utryghed i befolk-ningen, og at der er grund til at træffe meget skrappe foranstaltninger,som klart viser, at samfundet ikke kan acceptere og derfor vil bekæmpekonflikter af den karakter, som f.eks. udspandt sig i første halvår af 2013.Derfor bør den skærpede straftrussel, som ligger i straffelovens § 81 a, ef-ter Justitsministeriets opfattelse gælde, allerede når en konflikt har en ka-rakter, der giver grund til at frygte, at konflikten vil udvikle sig til en trus-sel mod det normale samfundsliv.Det vil efter lovforslaget fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lov-overtrædelse har baggrund i en ”konflikt” mellem grupper af personer,som led i hvilken der én eller flere gange er anvendt skydevåben eller an-vendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres farlige karakterer egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse om-fattet af straffelovens § 180.Med den foreslåede ændring af bestemmelsen lempes betingelserne for atanvende § 81 a med henblik på at give bestemmelsen et bredere anvendel-sesområde.Der stilles hverken efter den gældende bestemmelse i § 81 a eller efter denforeslåede ændring af bestemmelsen krav om, at gerningsmanden har ensærlig tilknytning til en af de pågældende grupper. Det afgørende er, atden person, der har begået lovovertrædelsen, helt eller delvis har været5

motiveret af at ville deltage i en konflikt mellem grupper af personer, hvorder som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.Anvendelse af bestemmelsen vil også fremover være undergivet en almin-delig bevisbedømmelse, hvor politiet og anklagemyndigheden vil skulle fø-re det tilstrækkelige bevis for, at ovennævnte betingelser er til stede, her-under betingelsen om at den pågældende forbrydelse er begået med bag-grund i en konflikt mellem grupper af personer.Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.2.1), vil derogså fremover være en del tilfælde, hvor det ud fra de foreliggende oplys-ninger vil være vanskeligt at bevise, at betingelserne for at anvende straf-felovens § 81 a er opfyldt, herunder f.eks. betingelsen om, at den pågæl-dende lovovertrædelse har baggrund i konflikten. Efter Justitsministerietsopfattelse vil der imidlertid med de foreslåede ændringer i videre omfangend i dag være tilfælde, hvor bestemmelsen vil finde anvendelse.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 (straffelo-vens § 81 a, stk. 1) og 12 (straffelovens § 81 a, stk. 2), forudsættes det, atstrafudmålingsniveauet i sager omfattet af straffelovens § 81 a som ud-gangspunkt fordobles i forhold til den straf, der ville blive fastsat af dom-stolene i sager, hvor den foreslåede bestemmelse ikke finder anvendelse. Itilfælde, hvor domstolene normalt ville udmåle en straf på mere end 10 årsfængsel, forudsættes der som udgangspunkt idømt fængsel på livstid.Som det videre fremgår, vil fastsættelsen af straffen fortsat bero på dom-stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og ned-adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende ellerformildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffensfastsættelse i straffelovens kapitel 10. Dette indebærer, at der ved straffensfastsættelse bl.a. skal lægges vægt på oplysninger om gerningsmanden og iden forbindelse bl.a. tages hensyn til dennes almindelige personlige og so-ciale forhold samt dennes forhold efter gerningen, jf. straffelovens § 80.

2.2.2. Strafskærpelser, herunder for ulovlig besiddelse af skydevåben

(lovforslagets § 1, nr. 13), ulovlig besiddelse af knive på offentligt til-

gængelige steder mv. (lovforslagets § 3, nr. 4) og overtrædelse af zone-

forbud (lovforslagets § 4, nr. 1)

Østre Landsret, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet

Dan-

ske Advokater

er, ligesom

Kriminalforsorgsforeningen,

kritiske overfor minimumsstraf. Dommerforeningen anfører, at minimumsstraf – såvelsom fastlæggelsen af straf i forarbejderne – medvirker til at forskyde ba-lancen mellem den lovgivende og den dømmende magt. Advokatrådet an-fører i den forbindelse, at indførelsen af minimumsstraffe er et skred i rela-tion til den tredeling af magten, som udgør grundstenen i et demokratisksamfund, og at det er essentielt, at lovgiver respekterer, at det tilkommerdomstolene, efter inddragelse af sagens konkrete omstændigheder, at tagestilling til straffastsættelsen i den konkrete sag.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at fastsættelse af strafhenhører under domstolene og ikke bør detailreguleres af Folketinget, oganfører – ligesom også

Advokatrådet

– at straffen for ulovlig besiddelseaf skydevåben og knive samt straffen for overtrædelse af zoneforbud ikkebør være detaljeret beskrevet i forarbejderne.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Ad-

vokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Danske Advoka-

ter

Kriminalforsorgsforeningen

påpeger, at fastsættelse af straf altidbør bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samt-lige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fravi-ges i op- eller nedadgående retning, hvis der i en den konkrete sag forelig-ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regleri straffelovens kapitel 10 om straffens fastsættelse, hvilket de to landsretterog Dommerforeningen noterer sig også fremgår af lovforslagets bemærk-ninger.

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om skærpelse af straffen forulovlig besiddelse af skydevåben, men giver samtidig udtryk for tvivl medhensyn til, om det vil have den præventive effekt, som foreningen håberpå.Lovforslaget indeholder ikke forslag om at indføre minimumstraffe. Der erderimod i lovforslagets bemærkninger flere steder angivet strafniveauer,som det forudsættes, at en strafudmåling fremover vil tage udgangspunkt i.Det fremgår i den forbindelse samtidig af lovforslagets bemærkninger, atfastsættelsen af straffen i øvrigt fortsat vil bero på domstolenes konkretevurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og atdet angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende om-7

stændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse istraffelovens kapitel 10.Det bemærkes, at Straffelovrådet i 2009 blev anmodet om at vurdere visseprincipielle spørgsmål vedrørende ”arbejdsdelingen” mellem lovgiv-ningsmagten og domstolene og i den forbindelse overveje, på hvilken mådelovgivers ønske om at tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertræ-delser bør være i typesituationer, mest hensigtsmæssigt kan udtrykkes medrespekt for domstolenes rolle som den dømmende magt, der har den ende-lige afgørelse om skyld og straf i hver enkelt konkret sag.I betænkning nr. 1531/2012 (Strafudmåling – samspillet mellem lovgiverog domstole), side 132, anfører Straffelovrådet følgende om spørgsmålet:”Det er som anført Straffelovrådets opfattelse, at erfaringernemed, at lovgivningsmagtens tilkendegivelser om strafniveauet inormaltilfælde eller særligt beskrevne tilfælde fremgår af lov-forarbejder, overordnet set er gode. Straffelovrådet kan derforanbefale, at denne metode også fremover anvendes i de tilfæl-de, hvor lovgivningsmagten ønsker at give anvisninger omstrafniveauet for en bestemt forbrydelse. Sammenlignet medandre tænkelige modeller er det således efter Straffelovrådetsopfattelse den mest hensigtsmæssige måde for både lovgiv-ningsmagten og domstolene, hvorved lovgivningsmagten kantilkendegive strafniveauer for normaltilfælde eller særligt be-skrevne tilfælde af en bestemt forbrydelse, hvis domstolenesamtidig gives det fornødne råderum til at udmåle straffen pågrundlag af den enkelte sags konkrete omstændigheder.”Straffelovrådet anfører samtidig, side 134, at rådet kan tilslutte sig denhidtidige lovgivningstradition, hvor der i lovforarbejder med angivelse afstrafniveau også angives, at:”Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved dealmindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens ka-pitel 10.”Lovforslagets bemærkninger om strafudmåling er udformet i overens-stemmelse med Straffelovrådets anbefalinger.

2.2.3. Andre bemærkninger om skærpelse af straffen for ulovlig be-

siddelse af knive på offentligt tilgængelige steder mv. (lovforslagets §

3, nr. 4)

Danmarks Jægerforbund

kan tilslutte sig den foreslåede skærpelse, sålænge jægere og lystfiskere – som foreslået – stadig vil kunne anvendeknive i forbindelse med anerkendelsesværdige formål.

Dansk Knivforening

finder det vanskeligt at tro, at en øget straf for be-siddelse af ulovlige knive væsentligt kan nedbringe antallet af sager. Deforeslåede stramninger kan ramme ellers retskafne borgeres lovlige besid-delse af knive, hvilket vil være urimeligt. Foreningen har gennemgået lov-forslaget for forældelsesparagraffer, men kan ikke finde sådanne og eruforstående heroverfor. I øvrigt bør den enhåndsbetjente foldekniv atterlovliggøres.Som anført i lovforslagets pkt. 4.2 er det Justitsministeriets opfattelse, atudviklingen i rocker- og bandemiljøet giver grund til at skærpe straffen forulovlig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder mv.Det foreslås på den baggrund, at der i våbenlovens § 10, stk. 2, om straf-fen for overtrædelse af § 4, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter det vedfastsættelse af straffen særligt skal anses for skærpende, at gerningsman-den flere gange tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1.Det følger af udtrykket ”flere gange tidligere er straffet”, at der mindstskal være tale om et tredjegangstilfælde. Det er således ikke hensigten atregulere det gældende sanktionsniveau for så vidt angår overtrædelser iførste- og andengangstilfælde.Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre de materielle regler i vå-benlovens § 4 om, hvilke knive der lovligt kan bæres på offentligt tilgænge-lige steder mv. eller i øvrigt på omstændighederne herfor.Det bemærkes endelig, at straffelovens almindelige del som udgangspunktfinder anvendelse på alle strafbare forhold, herunder overtrædelser af vå-benloven, jf. straffelovens § 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der er indtrådtforældelse i en sag om overtrædelse af våbenloven skal således afgøres ef-ter de almindelige regler om ophør af den strafbare handlings retsfølger istraffelovens kapitel 11.

2.2.4. Zoneforbud (lovforslagets § 4, nr. 1)

2.2.4.1. Sanktionsniveauet

Institut for Menneskerettigheder

finder det uklart, om det primære for-mål med at skærpe sanktionsniveauet er, at det hermed bliver muligt at va-retægtsfængsle, eller om hensigten reelt er, at sanktionsniveauet skal kun-ne tredobles.Såfremt formålet er at skærpe sanktionsniveauet, bør det fremhæves i lov-bemærkningerne, i hvilke situationer sanktioner i den øvre ende af straffe-rammen vil skulle anvendes. Er det primære formål derimod at give mu-lighed for varetægtsfængsling, finder instituttet det uhensigtsmæssigt athæve sanktionsniveauet, idet retsplejelovens regler indikerer, at varetægts-fængsling bør finde anvendelse ved sigtelser for straffelovsovertrædelseraf en vis grovhed. Sanktionsniveauet bør således ikke udelukkende skær-pes med henblik på at kunne varetægtsfængsle snarere end at tage stillingtil et eventuelt behov for at ændre retsplejelovens regler om varetægts-fængsling.Instituttet finder endvidere, at reguleringen af zoneforbud bør ske i lov-form snarere end i ordensbekendtgørelsen. Det fremgår af lovforslaget, atdet kun er hensigten at hæve sanktionsniveauet i ordensbekendtgørelsens §6, stk. 4, om zoneforbud. Instituttet finder det imidlertid uhensigtsmæssigt,at der samtidig gives hjemmel til i fremtiden at hæve strafferammerne i or-densbekendtgørelsens øvrige bestemmelser uden inddragelse af Folketin-get.Instituttet anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskeret-tigheder, at strafferammen for overtrædelser af zoneforbud fastholdes ved6 måneder, at den retlige regulering af zoneforbud sker i politiloven i ste-det for ordensbekendtgørelsen, og at der skabes adgang til at efterprøve etpålagt zoneforbud for domstolene.

Retspolitisk Forening

anfører, at forslaget om at skærpe straffen for gen-tagne overtrædelser af zoneforbud forekommer unødigt restriktivt, hvortilkommer den afledede konsekvens med muligheder for idømmelse af vare-tægtsfængsling.Som anført i lovforslagets pkt. 5.2.1 vil det nuværende sanktionsniveau ef-ter Justitsministeriets opfattelse i mange tilfælde afspejle en passende straf10

for overtrædelse af zoneforbud. Det gælder navnlig i første- og anden-gangstilfælde.Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at det er ofte forekommende, at en per-son gentagne gange og inden for ganske kort tid sigtes for overtrædelse afet zoneforbud. I den forbindelse har Rigspolitiet oplyst, at der i periodenseptember 2009 til 31. august 2013 er blevet rejst 623 sigtelser for over-trædelse af et meddelt zoneforbud.Det er endvidere Rigspolitiets erfaring, at udsigten til at blive idømt enkortere frihedsstraf selv i grove gentagelsestilfælde ikke afholder de på-gældende fra at fortsætte med at overtræde et meddelt zoneforbud.På den baggrund finder Justitsministeriet, at der i almindelighed børidømmes hårdere straffe i tredjegangstilfælde og derover ved overtrædelseaf zoneforbud. Strafskærpelsen vil således alene omfatte personer, som hardemonstreret en betydelig uvilje til at ville overholde et zoneforbud.Reglerne om zoneforbud blev indført i ordensbekendtgørelsen i 2009, ogdet er Justitsministeriets opfattelse, at reglerne naturligt hører til i or-densbekendtgørelsen. Politiet kunne allerede før ændringen i 2009 efter §6, stk. 2, i ordensbekendtgørelsen – når en person flere gange har over-trådt bekendtgørelsens § 3 om visse former for forstyrrelse af den offentli-ge orden – meddele en person forbud mod at færdes frem og tilbage ellertage ophold inden for en afstand af 100 meter fra det sted, hvor den sene-ste overtrædelse er begået. Politiet kunne således allerede før ændringen i2009 udstede og håndhæve forbud med hjemmel i en bekendtgørelse ud-stedt af justitsministeren.Det fremgår af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2, at alene overtrædelseaf et zoneforbud – og ikke overtrædelse af ordensbekendtgørelsens øvrigebestemmelser – vil kunne medføre frihedsstraf.Politiets afgørelse om at meddele et zoneforbud kan påklages til Rigspoli-tiet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 1. Rigspolitiets afgørelse kan ikke påkla-ges til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2. Ud over adgangentil at påklage forbuddet til Rigspolitiet vil der være mulighed for at ind-bringe forbuddet for domstolene efter grundlovens § 63. Spørgsmålet omlovligheden af et nedlagt zoneforbud kan også prøves af domstolene underen eventuel straffesag om overtrædelse af forbuddet.

2.2.4.2. Geografisk udstrækning

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om at kunne udvide zone-forbuddet fra 500 meter til 1.000 meter.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den foreslåede udvidelse kanske inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on. Udvidelsen bør imidlertid ske på baggrund af et konkret oplevet behovfra politiet. Er der ikke på nuværende tidspunkt et behov for at udvide zo-nernes geografiske omfang, bør indgrebet i bevægelsesfriheden ikke inten-siveres. Da der er hjemmel i politiloven til at udvide zonernes maksimaleradius, vil en sådan udvidelse kunne indføres på kort tid, hvis et behov her-for opstår i fremtiden. Med henblik på at fremme de enkeltes menneskeret-tigheder bør den maksimale grænse for zoneforbud derfor fastholdes. Derbør foretages en selvstændig høring over fremtidige ændringer af ordens-bekendtgørelsen, herunder de påtænkte ændringer der omtales i lovforsla-get.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at det ikke forekommersagligt begrundet, at et zoneforbud skal kunne udstedes med en radius påop til 1.000 meter. Der består herved en betydelig risiko for, at en personmed zoneforbud uforvarende kommer ind i et ”forbudt” område. Landsfor-eningen henviser endvidere til, at Rigspolitiet ifølge lovforslaget har op-lyst, at et zoneforbud med en radius på 500 meter i de fleste tilfælde er til-strækkeligt.

Den Sociale Retshjælp

anfører, at det kan være problematisk at udvidezoneforbuddet til 1.000 meter, da dette i nogle tilfælde vil kunne afskærebandemedlemmer fra at kunne se deres familie. Det er i den forbindelsevigtigt for et bandemedlem i et exit-forløb at få lov til at se familie og ven-ner (som ikke er en del af banden). Politiet bør kunne give bandemedlem-mer i exit-forløb kortvarig dispensation til f.eks. at gå til familiefødselsda-ge inden for zonen.Som beskrevet under lovforslagets pkt. 5.2.2 har Rigspolitiet oplyst, at dennuværende geografiske udstrækning af et zoneforbud på 500 meter i defleste tilfælde vil være tilstrækkelig. Imidlertid kan det ikke udelukkes, atder i visse områder i konkrete situationer kan være behov for en størregeografisk udstrækning, f.eks. fordi grupperinger kan ”arbejde” og havederes gang i et større område, eksempelvis et samlet boligområde.

Rigspolitiet har derfor oplyst, at det ud fra en politifaglig vurdering kanvære hensigtsmæssigt i visse situationer efter en konkret vurdering at kun-ne fastsætte en forbudszone med større radius end 500 meter.Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet på den baggrund i medføraf den gældende politilovs § 23, stk. 1 og 2, indsætte en ny bestemmelse iordensbekendtgørelsen, hvorefter politiet efter en konkret vurdering vil fåadgang til at udstede zoneforbud med en radius på op til 1.000 meter, nårgeografiske eller andre hensyn tilsiger det.Et zoneforbud vil som udgangspunkt fortsat indebære et forbud mod atfærdes frem og tilbage eller tage ophold i et bestemt område med en radi-us på 500 meter fra det sted, hvor den særligt utryghedsskabende adfærd,der har givet anledning til forbuddet har fundet sted, jf. ordensbekendtgø-relsens § 6, stk. 4.Politiet vil imidlertid i medfør af den nye bestemmelse efter en konkretvurdering, når geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kunne udstræk-ke zonen op til 1.000 meter, forudsat at de øvrige betingelser for at medde-le et zoneforbud er til stede.Et sådant udvidet zoneforbud vil – i lighed med et almindeligt zoneforbudefter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4 – omfatte den pågældendes færdenfrem og tilbage eller ophold i det omfattede område.Det fremgår i den forbindelse af vejledning nr. 9312 af 18. juni 2009 ommeddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, at denpågældendes blotte passage af et område i lighed med forbud efter or-densbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, ikke vil være omfattet af zonefor-buddet. En person, der er blevet meddelt et zoneforbud, må således gernepassere gennem det område, der er omfattet af forbuddet, så længe passa-gen ikke kan siges at have karakter af en færden frem og tilbage elleregentligt ophold i området.Herudover fremgår det, at hvis en person bor eller arbejder inden for detområde, der er omfattet af forbuddet, vil den pågældende i øvrigt kunnebevæge sig frit til og fra sin bopæl eller arbejdsplads og ud i sit lokalom-råde, men vedkommende vil ikke ellers kunne opholde sig i området.Endelig fremgår det, at det i praksis vil betyde, at den pågældende – trodszoneforbuddet – vil kunne færdes i området med henblik på at foretage al-13

mindelige dagligdags gøremål, herunder f.eks. indkøb, lægebesøg, biblio-teksbesøg mv.

2.2.5. Afskæring af prøveløsladelse og udgang under verserende volde-

lige konflikter (lovforslagets § 1, nr. 2, 6, 7 og 8, og lovforslagets § 5,

nr. 2 og 3)

Østre Landsret

finder, at begreberne ”gruppetilknytning” og ”verserendevoldelig konflikt” er vage begreber om svært konstaterbare forhold, sommå forventes i praksis at give anledning til fortolkningsmæssige og bevis-mæssige vanskeligheder.Herudover finder landsretten, og tilsvarende

Landsforeningen af For-

svarsadvokater,

det principielt betænkeligt, at frihedsberøvelse i form afafskæring af prøveløsladelse ikke knytter sig til den pågældendes egneforhold eller de strafbare handlinger, som vedkommende er sigtet ellerdømt for, men til forhold og handlinger, som den pågældende efter om-stændighederne ikke har ansvar for eller indflydelse på.

Østre Landsret

Vestre Landsret

bemærker i øvrigt, at det af lovbe-mærkningerne fremgår, at kriminalforsorgen ved afgørelser om prøveløs-ladelse skal lægge politiets oplysninger uprøvet til grund, hvorimod be-mærkningerne ikke indeholder oplysninger om intensiteten af en dom-stolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Landsretterne an-tager, at domstolene i givet fald vil skulle foretage en sædvanlig prøvelseaf kriminalforsorgens afgørelser, herunder af det faktuelle grundlag for po-litiets og kriminalforsorgens vurderinger i sagerne, og finder, at der børindsættes en præciserende bemærkning herom.

Foreningen af Fængselsinspektører m.fl.

anfører, at det erfaringsmæs-sigt ikke altid er nemt at få de fornødne informationer om rocker- og ban-detilhørsforhold, og at tilknytningen ikke altid kan vurderes præcist i for-hold til intensitet og seriøsitet. De retsvirkninger af forslaget, der vedrørerbegrænsninger i mulighed for udgang og prøveløsladelse, kan derfor risi-kere at ramme mindre præcist. Der bør derfor være plads til en mere indi-vidualiseret vurdering, hvor der også kan tages hensyn til den pågældendeindsattes udvikling i fængslet og de initiativer, der er taget af fængslet forat imødegå en tilbagevenden til rocker- og bandemiljøet. Hvis dette ikkesker, vil de foreslåede initiativer kunne medvirke til at forhindre ellers for-nuftige forløb med det formål at begrænse kriminaliteten og tilknytningentil rocker- og bandemiljøet.14

Kriminalforsorgsforeningen

vurderer, at forslaget vil have en vis præ-ventiv effekt, og anbefaler samtidig, at det i lovbemærkningerne nøje præ-ciseres, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse. Afskæring af prøve-løsladelse vil sandsynligvis medføre et ikke uvæsentligt antal proformahenvendelser om deltagelse i et exit-program.

Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen

påpeger, at klage-mulighederne fremover vil blive indskrænket, idet afslag ikke vil kunneindsendes som ”uenighedssag” til Direktoratet for Kriminalforsorgen, menkun domstolsprøves. Dette vil gå alvorligt ud over den enkelte indsattesretssikkerhed. Domstolsprøvelse kan for mange være et stort skridt og vilformentlig afholde nogle fra at klage. Faggruppen er bekymret for, at afgø-relsen om afskæring af prøveløsladelse ligger hos politiet.Faggruppen påpeger desuden, at prøveløsladelse skal ses som en væsentligdel af resocialiseringen. Der er i den forbindelse risiko for, at miljøet ifængslerne bliver hårdere, og at rocker- og bandemedlemmer mister moti-vationen for at følge reglerne under afsoning, hvis deres frihedsgoder ind-skrænkes. Faggruppen frygter endvidere, at rocker- og bandemedlemmerhelt vil blive afskåret fra frigang, da det vil være vanskeligt at etablere etsådant forløb, hvis der hele tiden er risiko for, at tilladelsen tilbagekaldespå grund af konflikter i den gruppering, som den indsatte tilhører.

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at det er væsentligt, at politiet i sitskøn tager højde for det resocialiserende aspekt i forbindelse med prøve-løsladelse. Hvis den unge f.eks. skal prøveløslades med henblik på ordinærbeskæftigelse og selvforsørgelse, bør dette element veje tungt.

Institut for Menneskerettigheder

påpeger bl.a., at enhver har ret til fri-hed og personlig sikkerhed efter Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention artikel 5, stk. 1, litra a. Ingen må berøves friheden undtagen i enrække nærmere opregnede tilfælde, herunder ved ”lovlig forvaring af enperson efter domfældelse af en kompetent domstol”. Instituttet anbefaler,at der redegøres for overensstemmelsen mellem menneskeretten og forsla-gets bestemmelser om afskæring af prøveløsladelse og udgang under ver-serende voldelige konflikter. Udformningen af lovforslagets bestemmelserherom bør særligt genovervejes, således at politiet ikke har afgørende ind-flydelse på afskæring af udgang og prøveløsladelse. Det bør herunder ud-dybes i lovforslagets bestemmelser, hvordan politiet skal begrunde og

eventuelt dokumentere sin udtalelse til brug for kriminalforsorgens afgø-relse.

Retspolitisk Forening

anfører, at de foreslåede regler om afskæring afprøveløsladelse og udgang forekommer unødigt restriktive og retssikker-hedsmæssigt betænkelige med ”elastiske” kriterier, f.eks. ”verserende vol-delige konflikter”.

Den Sociale Retshjælp

finder, at det er nødvendigt at fastsætte nogle klareretningslinjer for, hvornår en voldelig konflikt vil skulle anses for verse-rende.Forslaget om, at prøveløsladelse og udgang under visse betingelser skalafskæres, er udtryk for en afvejning mellem flere modsatrettede hensyn.Som det fremgår af pkt. 6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,opstår der fortsat meget voldsomme uroligheder i rocker- og bandemiljøet,hvorunder der bl.a. anvendes skydevåben, ligesom det kan konstateres, atmange dømte med tilknytning til navnlig rocker- og bandemiljøet efter endtafsoning hurtigt vender tilbage til miljøet og dermed desværre for ofte en-der i ny kriminalitet eller bliver involveret i de voldelige konflikter, somhar kendetegnet dette miljø. Efter Justitsministeriets opfattelse er dergrund til at træffe meget skrappe foranstaltninger, som klart viser, at sam-fundet ikke kan acceptere og derfor vil bekæmpe konflikter i rocker- ogbandemiljøet, og i det lys bør der efter ministeriets opfattelse ske en mar-kant skærpelse af reglerne om udgang til og prøveløsladelse af indsattemed tilknytning til f.eks. rocker- og bandemiljøet.Som det fremgår af pkt. 6.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,er forslaget udtryk for, at tilknytning til f.eks. en rocker- eller bandegrup-pe, der aktivt deltager i en verserende voldelig konflikt, i sig selv indebæ-rer en risiko for, at den dømte på fri fod vil blive inddraget i aktiviteter,som strider imod formålet med udgangen eller prøveløsladelsen. Medde-lelse af tilladelse til udgang eller prøveløsladelse vil således kunne bidra-ge til, at en verserende voldelig konflikt fortsættes og eventuelt optrappesmed deraf følgende øget utryghed og fare for det almindelige samfundsliv.Med henblik på at tilgodese hensynet til politiets forebyggende virksomhedfinder Justitsministeriet, at der ikke i en sådan situation bør meddeles ud-gang til eller ske prøveløsladelse af den pågældende.

Formålet med forslaget er således at begrænse adgangen til udgang ogprøveløsladelse for indsatte, der skønnes at have tilknytning til en gruppeaf personer, der på tidspunktet for udgang eller prøveløsladelse er aktivtinvolveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-ner, når der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknyt-ning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv. Forslaget vil navn-lig have betydning for indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemil-jøet.Forslaget indebærer, at udgang og prøveløsladelse ikke kan finde sted,hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af per-soner, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en an-den gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe,som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten eranvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som pågrund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydeligskade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.Om forståelsen af begrebet ”en verserende voldelig konflikt” henvises tilpkt. 6.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (straffelovens § 38, stk. 5). Som detdesuden fremgår heraf, vil det bero på et politifagligt skøn, om der er taleom en verserende voldelig konflikt.For så vidt angår kravet om en særlig gruppetilknytning er det en betin-gelse for at bringe de foreslåede bestemmelser i anvendelse, at den dømteifølge politiets skøn har en stærk tilknytning til den pågældende person-gruppe. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet allerede i dag efter om-stændighederne foretager en vurdering af spørgsmålet om en dømts grup-petilknytning, herunder i forbindelse med afsoningens påbegyndelse. Somdet fremgår af pkt. 6.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,forudsættes det, at kriminalforsorgen i forbindelse med en høring af politi-et vil skulle give politiet oplysninger om den dømtes afsoningsforhold, somskønnes at kunne have relevans for politiets vurdering af sagen, herunderspørgsmålet om den dømtes gruppetilknytning. Det kan f.eks. være oplys-ninger om, at den pågældende under afsoningen muligvis har frasagt sigsit medlemskab eller på anden måde kan være udtrådt af den pågældendegruppering.Som nævnt sigter forslaget om afskæring af prøveløsladelse og udgangbl.a. på at tilgodese hensynet til politiets forebyggende virksomhed. Endvi-17

dere vil de oplysninger, som kan danne grundlag for afskæring efter de fo-reslåede bestemmelser, være af politifaglig karakter. Justitsministeriet fin-der det derfor velbegrundet, at skønnet ligger hos politiet, og at kriminal-forsorgen ikke vil skulle foretage en prøvelse eller vurdering af politietsoplysninger.Politiet vil i forbindelse med en høring få lejlighed til udtale sig om de for-hold, som har betydning for spørgsmålet om udgang eller prøveløsladelsei henhold til de foreslåede bestemmelser. Som det fremgår af pkt. 6.2.1.4 ide almindelige bemærkninger til lovforslaget, indebærer forslaget ikke, atder indføres en pligt for politiet til at udtale sig. Der vil kunne forekommetilfælde, hvor politiet skønner, at det af politimæssige eller efterforsk-ningsmæssige grunde er mere hensigtsmæssigt at undlade at afgive en ud-talelse. Som det ligeledes fremgår, vil der tilsvarende kunne forekomme til-fælde, hvor politimæssige eller efterforskningsmæssige hensyn vil haveindvirkning på omfanget og detaljeringsgraden af den udtalelse, som poli-tiet afgiver.Henset hertil og til, at der er tale om et konkret politifagligt skøn, som skallægges uprøvet til grund af kriminalforsorgen, finder Justitsministeriet detikke hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan og i hvilketomfang skønnet skal begrundes og dokumenteres.Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, at afgørelser om atnægte prøveløsladelse i en række tilfælde kan prøves ved domstolene. Lov-forslaget indebærer ikke ændringer i denne bestemmelse, herunder æn-dringer af prøvelsens intensitet. Som foreslået af Østre Landsret og VestreLandsret er det under pkt. 6.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger præciseret, at de oplysninger fra politiet, som kriminalforsorgens af-gørelse vil være baseret på, under en eventuel domstolsprøvelse vil bliveunderlagt en almindelig prøvelse på lige fod med sagens øvrige oplysnin-ger.Som anbefalet af Institut for Menneskerettigheder er der endvidere underpkt. 6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger indsat en beskrivelseaf den foreslåede ordnings forhold til Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 5. Som det fremgår heraf, er ordningen efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke i strid med konventionen.I relation til spørgsmålet om proforma henvendelser vedrørende deltagelsei exit-programmer bemærkes, at der som led i flerårsaftalen for kriminal-18

forsorgens økonomi i 2013-2016 bl.a. er indgået aftale om at styrke ord-ningen med bandeexit, herunder ved at udbygge kriminalforsorgens efter-retningssystem og klientsystem, som bl.a. bruges i forbindelse med afdæk-ning og monitorering af bandetilhørsforhold og vurdering af realiteten iønsket om exit, jf. pkt. 1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.6. Skærpede vilkår for prøveløsladelse (lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4,

5, 7, 9 og 10, og lovforslagets § 5, nr. 3)

Østre Landsret

anfører, at det fremgår af bemærkningerne til den foreslå-ede bestemmelse i straffelovens § 39, stk. 3, at overtrædelse af vilkår efterdenne bestemmelse som udgangspunkt skal medføre beslutning om gen-indsættelse, uanset at dette efter straffelovens § 40, stk. 2, nr. 3, forudsæt-ter, at der foreligger særlige omstændigheder. En sådan sanktion må forud-sætte, at vilkårets nærmere omfang fremgår med en tilstrækkelig klarhed,herunder hvilke personer den pågældende ikke må omgås.Østre Landsret bemærker endvidere, at det af lovudkastets bemærkningerfremgår, at kriminalforsorgen ved fastsættelse af særlige vilkår for prøve-løsladelse skal lægge politiets oplysninger uprøvet til grund. Derimod in-deholder bemærkningerne ikke oplysninger om intensiteten af en dom-stolsprøvelse efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 7. Landsretten anta-ger, at domstolene i givet fald vil skulle foretage en sædvanlig prøvelse afkriminalforsorgens afgørelser, herunder af det faktuelle grundlag for poli-tiets og kriminalforsorgens vurderinger i sagerne. Det bør overvejes at ind-sætte en præciserende bemærkning herom.

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om skærpede vilkår vedprøveløsladelse.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at ingen af de grup-peringer, som lovforslaget tager sigte på, er gjort ulovlige efter den særligtforskrevne procedure i grundloven. Det er således problematisk helt at for-hindre en prøveløsladt i at have omgang med bestemte personer.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at lovforslagets bestemmelserom skærpede vilkår for prøveløsladelse må anses for at ligge inden forrammerne af menneskeretten. Der overlades dog en meget vid skønsmar-gen til politiet i forhold til at vurdere, hvorvidt den dømte har ”tilknytningtil en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bagomfattende og alvorlig kriminalitet”. Når skønsmargenen er så vid, bliver19

bestemmelsen vag. Det bør uddybes, hvordan politiet skal begrunde ogeventuelt dokumentere sin udtalelse til brug for kriminalforsorgens afgø-relse om fastsættelse af skærpede vilkår for prøveløsladelse.

Den Sociale Retshjælp

finder, at det er nødvendigt at fastsætte nogle klareretningslinjer for, hvornår et bandemedlem må anses for at være i kontaktmed sin gruppering. Samtidig påpeger Retshjælpen, at det kan være sværtat undgå kontakt, hvis bandemedlemmet har familiemedlemmer i gruppe-ringen, eller hvis familiemedlemmer bor der, hvor grupperingen holder til.De foreslåede skærpede prøveløsladelsesvilkår vil indebære, at den på-gældende i hele prøvetiden som udgangspunkt ikke må opholde sig sam-men med eller på anden måde have kontakt med andre med tilknytning tilsamme persongruppe. Om afgrænsningen og rækkevidden af de skærpedevilkår, herunder muligheden for at have kontakt med nærstående, henvisestil pkt. 6.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Som det bl.a. fremgår heraf, udelukker det foreslåede skærpede vilkår ikke,at den pågældende i prøvetiden opholder sig sammen med eller har kon-takt med andre med tilknytning til samme gruppe som led i varetagelsen afet anerkendelsesværdigt formål. Der er således ikke tale om, at de pågæl-dende prøveløsladte er fuldstændig udelukket fra at have kontakt med be-stemte personer. Kontakt, der sker som led i forsamlingsvirksomhed med etpolitisk eller andet meningsbefordrende øjemed, vil – som anført i lov-forslagets almindelige bemærkninger – således ikke skulle anses som envilkårsovertrædelse.Anvendelsen af de skærpede prøveløsladelsesvilkår vil bl.a. forudsætte, atden dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer,som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Spørgsmåletom, hvorvidt en gruppe af personer tilsammen står bag omfattende og al-vorlig kriminalitet, vil således bero på en politifaglig vurdering.Da der er tale om et konkret politifagligt skøn, som skal lægges uprøvet tilgrund af kriminalforsorgen, finder Justitsministeriet det ikke hen-sigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler om, hvordan og i hvilket omfangskønnet skal begrundes og dokumenteres.Formålet med de skærpede vilkår er bl.a. at understøtte den enkeltes mu-ligheder for at genetablere en normal tilværelse bedst muligt ved at mod-virke, at den pågældende efter prøveløsladelsen straks søger tilbage til sit20

hidtidige kriminelle miljø og forfalder til at begå ny kriminalitet, herunderkriminalitet som planlægges og udføres i organiserede kriminelle miljøer.Det kan således konstateres, at der fortsat er en alt for stor tilslutning tilgrupper af personer, som befinder sig i eller omkring et kriminelt miljø, oghvor samvær med de pågældende personer må antages at virke som kata-lysator for kriminalitet. De skærpede vilkår har således til formål at mod-virke kriminalitet.På baggrund af Østre Landsrets bemærkninger er det præciseret i lovfors-lagets almindelige bemærkninger (pkt. 6.2.2.5), at en endelig administrativafgørelse om at genindsætte den dømte som følge af en vilkårsovertrædelsetil fortsat afsoning efter straffelovens § 40, stk. 2, eller § 42, stk. 2, somhidtil vil kunne kræves indbragt for domstolene efter reglerne i straffuld-byrdelseslovens § 112, nr. 7, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddeltden dømte. Med lovforslaget foreslås således ingen ændringer i reglerneom domstolsprøvelse af administrative afgørelser om genindsættelse til af-soning. De oplysninger, herunder fra politiet, som kriminalforsorgens af-gørelse om genindsættelse vil være baseret på, vil således under en even-tuel domstolsprøvelse blive underlagt en almindelig prøvelse.

2.2.7. Udvidet brug af rocker- og bandevilkår ved udgang

Advokatrådet, Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater

finder det betænkeligt, at de udgangsvilkår, som i dag anvendesover for personer med tættere tilknytning til rocker- og bandemiljøet, ud-vides til også at omfatte visse dømte, som har en løsere tilknytning tilrocker- eller bandemiljøet. Det anføres i den forbindelse, at det er ganskeusikkert, hvad der ligger i ”løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljø-et”, hvilket indebærer risiko for, at skærpelsen vil ramme personer, der ik-ke er en del af rocker- eller bandemiljøet.

Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen

betegner den fore-slåede udvidelse som særdeles skrøbelig og anbefaler en central enhed, derskal varetage alle sager om brug af rocker- og bandevilkår i fængslerne,således at kriterierne bliver de samme. Mange bandemedlemmer afsoner idag på almindelig fællesskabsafdeling. Det er usikkert, hvor meget derskal til, før ”almindelige indsatte” pludselig bliver registreret med en ”løstilknytning”.De såkaldte rocker- og bandevilkår anvendes over for indsatte med til-knytning til rocker- og bandemiljøet, som meddeles tilladelse til udgang.21

Vilkårene anvendes i dag kun i yderst få tilfælde over for personer med enløsere tilknytning til rocker- og bandemiljøet. Den foreslåede praksisæn-dring vil medføre, at de pågældende vilkår vil blive fastsat i forhold til fle-re løsere tilknyttede fremover.Formålet med ændringen er at dæmme op for, at f.eks. unge, som føler sigtiltrukket af rockere og bandemedlemmer og derfor bevæger sig i kanten afdette miljø, sluses ind i kriminelle aktiviteter inden for rocker- og bande-miljøet.Ændringen retter sig mod de særlige tilfælde, hvor kriminalforsorgen er ibesiddelse af viden om en løsere tilknytning til rocker- eller bandemiljøet.

2.2.8. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænker

mv.) (lovforslagets § 5, nr. 4)

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om en forsøgsordning medanvendelse af elektronisk overvågning.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at overvågning med GPSer ganske indgribende. Landsforeningen noterer sig bemærkningerne i lov-forslaget, hvoraf det fremgår, at der som led i en forsøgsordning indføresprocedurer, der sikrer, at registrerede oplysninger om den dømtes færdenløbende slettes, når kontrollen med overholdelsen af det vilkår, som denelektroniske overvågning skal sikre overholdelsen af, er gennemført.Landsforeningen noterer sig også, at der i forbindelse med udarbejdelsenaf bekendtgørelsen om forsøgsordningen vil blive indhentet en udtalelsefra Datatilsynet.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at elektronisk overvågning medGPS som tvungent vilkår for prøveløsladelse udgør et indgreb i retten tilprivatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.Afhængigt af ordningens nærmere gennemførelse kan det ikke afvises, atGPS-overvågning i konkrete tilfælde kan udgøre en krænkelse af artikel 8.Instituttet anbefaler på den baggrund, at der i lovforslaget redegøres forforsøgsordningens overensstemmelse med menneskeretten.Instituttet anfører endvidere, at de nærmere omstændigheder for, hvordanelektronisk overvågning skal foregå, og hvilke prøveløsladelses- og ud-gangsformer der kan omfattes, bør uddybes i lovbemærkningerne. Eneventuel senere permanent løsning om vilkårskontrol med GPS-fodlænke22

bør i øvrigt reguleres ved lov og ikke ved bekendtgørelse, således at dersikres en høj grad af præcision i hjemmelsgrundlaget.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreslåede hjemmel til at fastsætteregler om en forsøgsordning med elektronisk overvågning ved visse prøve-løsladelser og udgange kan være velbegrundet afhængig af, hvordan ord-ningen til sin tid udformes.Der er under pkt. 6.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger indsat enbeskrivelse af den foreslåede ordnings forhold til Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8. Som det fremgår heraf, er ordningenefter Justitsministeriets opfattelse ikke i strid med konventionen.Med lovforslaget indføres der som nævnt hjemmel til at iværksætte en for-søgsordning med anvendelse af elektronisk overvågning ved prøveløsla-delse og udgang. Lovforslagets bemærkninger indeholder en beskrivelse aframmerne for forsøget, herunder de særlige hensyn, som skal indgå vedetableringen af forsøget under hensyn til, at der netop er tale om et forsøg,og under hensyn til indgrebets karakter. Imidlertid tilsiger hensynet til atopnå så brugbare resultater som muligt af forsøget, at der ikke i loven op-stilles for snævre rammer for forsøgsordningen, og at det bliver muligteventuelt at tilpasse forsøget undervejs, hvis der viser sig behov for det.Det foreslås på denne baggrund, at de nærmere regler om forsøgsordnin-gen fastsættes i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholderegler om, hvordan den elektroniske overvågning skal foregå, og hvilkeprøveløsladelses- og udgangsformer der skal være omfattet af ordningen.Hvis der på et senere tidspunkt indføres en permanent ordning med elek-tronisk overvågning ved prøveløsladelse og udgang, vil der i den forbin-delse blive taget stilling til det nærmere indhold heraf, herunder i hvilketomfang reguleringen bør ske ved lov eller bekendtgørelse.

2.2.9. Varetægtsfængsling efter dom (lovforslagets § 2, nr. 3)

Østre Landsret

henviser til sit høringssvar af 21. april 2009 vedrørendeforslag til lov om ændring af straffeloven m.fl. (Styrket indsats mod ban-dekriminalitet m.v.) (L 122) og anfører, at den foreslåede bestemmelsefortsat indeholder vage begreber, som kan give anledning til fortolknings-mæssige vanskeligheder, samt udgør et – principielt betænkeligt – brudmed hidtidig tradition på området.23

Østre Landsret

Den Danske Dommerforening

finder det principieltbetænkeligt, at frihedsberøvelse i form af varetægtsfængsling ikke knyttersig til den pågældendes egne forhold eller de strafbare handlinger, somvedkommende er sigtet eller dømt for, men til forhold og handlinger somden pågældende efter omstændighederne ikke har ansvar for eller indfly-delse på.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at der savnes en analyseaf det praktiske anvendelsesområde for bestemmelsen, som umiddelbartforekommer snævert eller ikke-eksisterende i lyset af retsplejelovens §769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 og 2 og § 762, stk. 1, nr. 2.

Retspolitisk Forening

anfører, at forslaget om yderligere varetægtsfængs-ling for visse tidligere dømte på grund af håndhævelseshensyn forekom-mer at være for vidtgående.Som det fremgår af pkt. 7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, blevden gældende bestemmelse i retsplejelovens § 769, stk. 2, indsat ved lovnr. 501 af 12. juni 2009 med henblik på at fastholde en fornøden fasthedog konsekvens i retshåndhævelsen.Den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 769, stk. 2, er på vissepunkter udformet i overensstemmelse med den gældende bestemmelse istraffelovens § 81 a, hvilket indebærer, at hensynet til retshåndhævelsenskal vurderes under hensyntagen til den pågældendes tilknytning til engruppe af personer, som deltager i et nærmere kvalificeret opgør.Med lovforslaget foreslås straffelovens § 81 a imidlertid udvidet (lovfors-lagets § 1, nr. 11 og 12 (forslag til straffelovens § 81 a, stk. 1 og 2)), såden kan finde anvendelse dels i en tidligere fase af en konflikt, dels uaf-hængigt af, om konflikten på gerningstidspunktet (fortsat) må anses for atvære verserende.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke tilstrækkeligt sammenfaldmellem på den ene side de hensyn, der ligger bag forslaget om at ændrestraffelovens § 81 a og det heraf følgende udvidede anvendelsesområde,og på den anden side de hensyn og det anvendelsesområde, der efter Ju-stitsministeriets opfattelse også fremover bør gælde for den særlige vare-tægtsfængslingsbestemmelse i retsplejelovens § 769, stk. 2.

Efter Justitsministeriets opfattelse fører de hensyn, der ligger bag de fore-slåede regler om afskæring af prøveløsladelse og udgang, derimod til, atretsplejelovens § 769, stk. 2, bør ændres, således at den både sprogligt ogindholdsmæssigt bringes i overensstemmelse med de foreslåede regler omafskæring af prøveløsladelse og udgang under verserende voldelige kon-flikter (lovforslagets § 1, nr. 2, 6, 7 og 8 (forslag til straffelovens § 38, stk.5, § 40 a, stk. 7, § 41, stk. 2 og § 41, stk. 3), og lovforslagets § 5, nr. 2 og 3(forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v. § 46, stk. 3, og § 81)).Det er således Justitsministeriets opfattelse, at retsplejelovens § 769, stk.2, fortsat har sin berettigelse. Det er herved Justitsministeriets opfattelse,at der er behov for at varetægtsfængsle personer, som har tilknytning tilgrupper, der deltager i verserende voldelige konflikter af nærmere bestemtkarakter, idet det vil kunne virke krænkende, at den pågældende er på frifod, når der ved en fældende dom foreligger særlig bestyrket mistanke om,at den pågældende har begået kriminalitet af en sådan grovhed, som harkunnet medføre en ubetinget straf på mere end 30 dages fængsel.Som det fremgår, vil det efter den foreslåede bestemmelse i § 769, stk. 2,fortsat være en betingelse for varetægtsfængsling, at den tiltalte er idømtubetinget fængsel i mere end 30 dage for en lovovertrædelse, og at hensy-net til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at den tiltalte ikke er på fri fod.Hvor hensynet til retshåndhævelsen efter den gældende bestemmelse skalvurderes under hensyntagen til den pågældendes tilknytning til en gruppeaf personer, som deltager i et nærmere kvalificeret opgør, vil hensynet tilretshåndhævelsen med den foreslåede bestemmelse fremover skulle vurde-res under hensyntagen til, at den pågældende har tilknytning til en gruppeaf personer, som er aktivt involveret i en nærmere kvalificeret konflikt.Efter den foreslåede bestemmelse vil den pågældende således skulle havetilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verse-rende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer. Det er samtidiget krav, at der inden for den gruppe, som den dømte har tilknytning til,som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben el-ler eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er eg-net til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet afstraffelovens § 180.Som efter gældende ret vil den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §769, stk. 2, ikke have selvstændig betydning i tilfælde, hvor en eller flere af25

de øvrige fængslingsgrunde i retsplejelovens § 762, stk. 1 og 2, jf. § 769,kan anvendes. Det indebærer navnlig, at bestemmelsen ikke har betydningi tilfælde, hvor fængsling kan ske på grund af gentagelsesfare, jf. § 762,stk. 1, nr. 2, hvor der er idømt en så langvarig fængselsstraf, at den på-gældende kan fængsles under hensyn til grovheden af den begåede krimi-nalitet, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, eller hvor der foreligger et af de særlige til-fælde, som er omfattet af § 762, stk. 2, nr. 2.Den foreslåede ændring af § 769, stk. 2, indebærer, at bestemmelsens an-vendelsesområde udvides. Som det fremgår af pkt. 7.2 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger, forudsættes det dog fortsat, at den foreslåedebestemmelse alene påberåbes i klare tilfælde.

2.2.10. Hurtigere gennemførelse af indenretlig afhøring (lovforslagets

§ 2, nr. 2)

Østre Landsret

Den Danske Dommerforening

bemærker, at detnavnlig i sagskomplekser med flere sigtede og forsvarere efter omstændig-hederne vil kunne være vanskeligt i praksis at gennemføre anticiperet be-visførelse i form af afhøring inden for den fastsatte frist på 2 uger.

Østre Landsret

bemærker, på linje med

Vestre Landsret

Dommer-

foreningen,

samtidig, at en afhøring, der er foretaget uden forsvarerens til-stedeværelse, efter omstændighederne ikke vil kunne udgøre det eneste el-ler afgørende bevis i en straffesag, jf. Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention artikel 6. Det bør overvejes at tilføje en bemærkning her-om.

Advokatrådet, Danske Advokater

Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater

anfører, at udgangspunktet er og må være, at vidner føres umid-delbart for den dømmende ret, og at hovedforhandling derfor bør afholdesså hurtigt som muligt. I de situationer, hvor indenretlig afhøring kommerpå tale, er det afgørende, at den beskikkede forsvarer skal have en reel mu-lighed for at møde personligt, ligesom den sigtede skal have lejlighed til atvære til stede i retten. Hensynet til, at den beskikkede forsvarer kan mødepersonligt – og selv foretage kontraafhøring – vejer tungere end overhol-delse af en tidsfrist på 2 uger.Som nærmere anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt.8.2) har Rigsadvokaten over for Justitsministeriet tilkendegivet, at det inogle sager er af afgørende betydning for at opnå formålet med bestem-26

melsen i retsplejelovens § 747, stk. 2, at den indenretlige afhøring findersted hurtigt.Justitsministeriet finder bl.a. på denne baggrund, at retsplejeloven børændres, således at fristreglen i retsplejelovens § 747, stk. 4, fremover ogsåvil gælde for anmodninger om anticiperet bevisførelse efter retsplejelovens§ 747, stk. 2, som indeholder en begæring om anvendelse af stk. 4.Som beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 8.2)skal forsvareren som udgangspunkt have lejlighed til at overvære afhørin-gen. Der skal derfor fra rettens side udfoldes betydelige bestræbelser forat sikre, at forsvareren har mulighed herfor. Det indebærer, at retten omnødvendigt må udvise meget betydelig fleksibilitet med hensyn til placerin-gen af tidspunktet for retsmødet inden for 2 ugers-fristen. I en situation,hvor forsvareren har mulighed for at være til stede, hvis retsmødet holdeskort tid efter udløbet af 2 ugers-fristen, bør retten endvidere efter omstæn-dighederne kunne overskride 2 ugers-fristen alene af hensyn til at give for-svareren mulighed for at være til stede.Hvis et vidne afhøres indenretligt, uden at forsvareren har eller senere fårmulighed for at stille spørgsmål til vidnet, vil der i mange tilfælde ikkekunne domfældes på baggrund af vidnets forklaring, hvis forklaringen ud-gør det eneste eller det afgørende bevis i sagen. Det skyldes, at en sådandomfældelse efter omstændighederne vil kunne udgøre en krænkelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 om retten til enretfærdig rettergang.

2.2.11. Udvidet adgang til at videregive oplysninger som led i krimina-

litetsforebyggende indsatser (lovforslagets § 2, nr. 1)

Datatilsynet

konstaterer, at der med den foreslåede bestemmelse i retsple-jelovens § 115 a indføres en udtrykkelig hjemmel til at videregive fortroli-ge personoplysninger, som fraviger persondatalovens §§ 6-8, men ikkepersondatalovens øvrige bestemmelser. Datatilsynet er umiddelbart af denopfattelse, at der ved formuleringen af § 115 a fastsættes en væsentligtlempeligere mulighed – end efter persondataloven – for politiet til at vide-regive fortrolige, herunder følsomme, oplysninger om en ung lovovertræ-der til dennes forældre mv. Bestemmelsen indebærer dermed en forringel-se af den beskyttelse, som i dag gælder for unge lovovertrædere, mod vide-regivelse af følsomme oplysninger om dem.

Datatilsynet finder det ikke umiddelbart godtgjort, at den foreslåede ad-gang for politiet til at videregive oplysninger er et proportionelt middel seti forhold til den nævnte forringelse af beskyttelsen af følsomme oplysnin-ger om unge lovovertrædere.Datatilsynet anfører særligt, at det er vanskeligt at se, at den foreslåede ad-gang for politiet til at videregive oplysninger om lovovertrædere over 25 årog lovovertrædere, der ikke er hjemmeboende, til deres forældre mv., er etproportionelt middel set i forhold til den forringelse, det indebærer for be-skyttelsen af følsomme personoplysninger.Det står derudover ikke Datatilsynet klart, hvorvidt det i praksis vil væremuligt for politiet i en konkret situation at vurdere, om forældre eller andremed lignende tætte relationer til en ung lovovertræder vil kunne påvirkepersonen i en positiv retning, samt i hvilket omfang videregivelse af op-lysninger er nødvendig for, at forældrene mv. kan påvirke den pågælden-de. Datatilsynet finder, at denne usikkerhed rejser grundlæggende databe-skyttelsesretlige spørgsmål om, hvorvidt videregivelse kan anses for nød-vendigt og proportionelt.Datatilsynet bemærker, at det angivne formål med bestemmelsen – krimi-nalpræventiv indsats – efter tilsynets opfattelse er sagligt og anerkendel-sesværdigt.Datatilsynet finder på baggrund af ovenstående, at den foreslåede bestem-melse i retsplejelovens § 115 a giver anledning til betænkeligheder i for-hold til beskyttelsen af de registreredes personers privatliv. Det er på denbaggrund Datatilsynets vurdering, at bestemmelsen kun bør gennemføres,hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Dette beror efter Data-tilsynets opfattelse på en politisk vurdering.

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om at gøre det lettere at vi-deregive fortrolige oplysninger som led i en kriminalpræventiv indsats.

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at den foreslåede udvidelse af poli-tiets adgang til at videregive fortrolige oplysninger er betænkelig. Ved atvideregive fortrolige oplysninger om myndige personer er der risiko for, atdisse personer marginaliseres, idet deres grundlæggende rettigheder til-sidesættes.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at indgreb i retten til respektfor privatliv skal have hjemmel i lovgivning, forfølge et legitimt hensyn ogvære nødvendigt i et demokratisk samfund for at være i overensstemmelsemed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Instituttet konstate-rer i den forbindelse, at der med lovforslaget skabes klar lovhjemmel til atvideregive oplysninger, og at kriminalitetsforebyggelse er et legitimt hen-syn, jf. konventionens artikel 8, stk. 2.Lovbemærkningerne uddyber imidlertid ikke, hvornår hensynet til krimi-nalitetsforebyggelse vil kunne opveje hensynet til den enkeltes privatliv.Med lovforslaget pålægges politiet således ansvaret for at sikre, at videre-givelse af oplysninger i konkrete sager opfylder Den Europæiske Menne-skerettighedskonventionens krav om nødvendighed i et demokratisk sam-fund. Der bør udarbejdes en vejledning til politiet om anvendelsen af lov-forslagets § 115 a i overensstemmelse med konventionens artikel 8 om ret-ten til privatliv.Instituttet finder det i udgangspunktet betænkeligt at fravige persondatalo-vens mindstekrav til beskyttelsen af personoplysninger og peger samtidigpå, at lovforslaget ikke indeholder en nærmere afgrænsning af, hvor græn-serne i persondataloven går i forhold til videregivelse af oplysninger. Derbør på den baggrund i lovforslaget redegøres nærmere for persondatalo-vens regulering af videregivelse af oplysninger.Instituttet bemærker endvidere, at det – henset til, at der er tale om videre-givelse til privatpersoner – i praksis vil kunne være vanskeligt at sikre, atde pågældende oplysninger ikke videregives til andre privatpersoner ellermisbruges.Instituttet finder i øvrigt, at formålet med videregivelse af oplysninger erusædvanligt, idet der er tale om videregivelse til private med henblik på atpåvirke adfærd og forhold mellem private personer. Ifølge lovforslaget kanpolitiet videregive oplysninger som led i en kriminalpræventiv indsats. Detfremgår imidlertid ikke, om videregivelse af oplysninger for eksempel kananvendes som et middel til at ”stresse” personer tilknyttet kriminelle mil-jøer, eller om oplysninger udelukkende kan videregives for at mobilisere etstøttende netværk for den pågældende.Instituttet finder desuden, at den berørte person som minimum skal høresforud for videregivelsen af personlige oplysninger, og at der så vidt muligtbør søges at få den pågældendes udtrykkelige samtykke til videregivelsen.29

Instituttet anbefaler på den baggrund, at der i § 115 a indføres et krav omforudgående høring af og udtrykkelig accept fra berørte person, før oplys-ninger videregives.Instituttet anbefaler endvidere, at aldersgruppen afgrænses nærmere i be-stemmelsen, idet den foreslåede § 115 a efter sin ordlyd omfatter alle per-soner over 18 år.

Retspolitisk Forening

anfører, at forslaget om at give politiet adgang til atudlevere fortrolige personoplysninger til private forekommer at være be-tænkeligt i forhold til de normalt gældende regler (forvaltningslov, person-datalov mv.). Foreningen henviser til de ”elastiske” kriterier og modtager-personkredse.

Den Sociale Retshjælp

påpeger, at unge mennesker i risikogruppen oftekommer fra socialt belastede familier, hvilket i praksis vil kunne give sigudslag i manglende samarbejdsevne hos både den unge og familien. Rets-hjælpen udtrykker dog samtidig forståelse for, at der kan være behov for atvideregive fortrolige oplysninger om en ung person over 18 år til dennesforældre, især når den pågældende stadig bor hjemme. Forældrene bør og-så orienteres, hvis den unge person fængsles.Justitsministeriet noterer sig, at Datatilsynet har anført i sit høringssvar,at det med bestemmelsen angivne formål efter tilsynets opfattelse er sagligtog anerkendelsesværdigt.Som det er nærmere beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger(pkt. 9.2.1), har Rigspolitiet over for Justitsministeriet peget på, at det sær-ligt i forhold til visse unge personer med en løsere tilknytning til kriminellegrupperinger i nogle tilfælde vil kunne være hensigtsmæssigt at inddragedisse personers forældre eller eventuelle andre ressourcepersoner, somhar en tæt relation til den unge, i forbindelse med en kriminalpræventivindsats. Dette vil bl.a. kunne nødvendiggøre, at de pågældende modtageroplysninger om den unges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminellegrupperinger.Det er politiets erfaring med unge lovovertrædere over 18 år, der befinderi randen af de kriminelle grupperinger, at de ofte stadig er under betydeligindflydelse af deres forældre og på mange måder stadig er afhængige afforældrene. Politiet oplever mange af disse unge som umodne med enmanglende konsekvensforståelse og med et fortsat behov for en vis ”vok-30

sen-involvering”. Politiet oplever ofte, at de unge er bekymrede for denfordømmelse og konsekvens, som vil følge, hvis deres forældre får kend-skab til deres kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperin-ger. De unge ønsker således ofte ikke, at forældrene har viden om dereskriminalitet eller tilknytning til kriminelle grupperinger, og de forsøgerderfor at forhindre, at forældrene opnår et sådant kendskab.Det er derfor politiets opfattelse, at det vil kunne være nyttigt i visse tilfæl-de at kunne oplyse forældrene eller eventuelle andre ressourcepersoner,som har en lignende tæt relation til den unge, om dennes kriminelle ad-færd eller tilknytning til kriminelle grupperinger. Disse personer vil oftestadig have en betydelig indflydelse på den unge – også selv om vedkom-mende er fyldt 18 år – og vil derfor potentielt kunne påvirke den unges ad-færd i en positiv retning.Som anført under pkt. 9.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger mådet antages, at politiet efter den gældende lovgivning, herunder personda-taloven, i visse tilfælde vil kunne videregive oplysninger om f.eks. myndigeenkeltpersoners kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle gruppe-ringer uden samtykke fra vedkommende person. Dette vil f.eks. være til-fældet efter persondataloven, bl.a. hvis videregivelsen sker til varetagelseaf private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de in-teresser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den op-lysningen angår, jf. nærmere herom pkt. 9.1.2.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Herudover må videregivelse af oplysninger om myndige enkeltpersonerskriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger efter degældende regler i persondataloven antages i mange tilfælde alene at kunneske med samtykke, jf. pkt. 9.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indføres en udtrykke-lig hjemmel til, at politiet kan videregive fortrolige oplysninger om myndi-ge enkeltpersoner til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer,der har lignende tætte relationer til den pågældende, hvis videregivelsenaf oplysningerne er nødvendig som led i en kriminalpræventiv indsats overfor den pågældende person.Som nævnt ovenfor ønsker de unge ofte ikke, at forældre har viden om de-res kriminalitet eller tilknytning til kriminelle grupperinger. Det bør derfor31

ikke være et krav, at den pågældende person høres forud for videregivel-sen, eller at der indhentes samtykke fra den pågældende forud for videre-givelsen. Det bemærkes i øvrigt – som anført i bemærkningerne til lovfors-lagets § 2, nr. 1 – at der ikke opstilles nærmere formkrav til politiets vide-regivelse af oplysninger. Politiet vil således kunne vælge den måde, der ef-ter politiets opfattelse vil være mest effektiv i forhold til formålet med vide-regivelse af oplysningerne.Som det videre fremgår af pkt. 9.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger, forudsættes det, at videregivelsen må anses for nødvendig som ledi en kriminalpræventiv indsats over for den, som oplysningerne angår. Po-litiet vil alene kunne videregive de oplysninger, som er nødvendige for, atforældre mv. kan opnå en sådan viden om kriminalitetens omfang og ka-rakter, at de er i stand til at vurdere situationen og har mulighed for at på-virke den pågældendes adfærd. Politiet vil desuden i hvert enkelt tilfældeskulle vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive de pågældendeoplysninger, for at forældre mv. er i stand til at udføre denne opgave, samtom der er grund til at antage, at netop den person, hvortil videregivelsesker, vil kunne påvirke den unge i en positiv retning og derved bidrage tilat forhindre, at den unge udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd, her-under udbygger sin tilknytning til en kriminel gruppering.Det fremgår desuden af pkt. 9.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, at kerneområdet for bestemmelsen vil være enkeltpersoner i alders-gruppen 18-25 år, der også er målgruppen for SSP+-samarbejdet, og somhar en løsere tilknytning til kriminelle grupperinger. SSP+-samarbejdet ernærmere beskrevet i pkt. 9.1.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger. Bestemmelsen er dog ikke begrænset hertil, så længe videregivelsekan anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsatsover for en person.Uberettiget videregivelse af fortrolige, herunder følsomme, oplysningermodtaget i medfør af den foreslåede bestemmelse vil efter omstændighe-derne kunne straffes efter persondataloven og straffelovens § 264 d.Som anført under pkt. 11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger agterJustitsministeriet at udarbejde en ny vejledning om udveksling af oplys-ninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellempolitiet og kommunerne mv. (SSP). Vejledningen vil indeholde en beskri-velse af mulighederne for – som led i det kriminalitetsforebyggende arbej-de – at udveksle oplysninger mellem politi og kommuner mv. En beskrivel-32

se af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger til forældre mv.vil naturligt indgå i denne vejledning.

2.2.12. Skærpet kontrol med skydevåben mv. (lovforslagets § 3, nr. 1-

3)

Danmarks Jægerforbund

kan tilslutte sig, at overdragere af skydevåbenog mærkede dele hertil i relevant omfang forpligtes til at give politiet op-lysning om overdragelsen, herunder om købers identitet, hvis det skydevå-ben eller den skydevåbendel, der overdrages, er dækket af en generel tilla-delse (tilladelse uden antalsmæssig begrænsning).

2.3. Andre initiativer, der udmønter regeringens bandepakke

2.3.1. Styrkelse af indsatsen mod tilgangen til rocker- og bandemiljøet

2.3.1.1. Bekymringssamtaler

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om at styrke indsatsen medgennemførelse af og opfølgning på samtaler med unge, som er i risiko forat blive rekrutteret til rocker- eller bandegrupper.

2.3.1.2. Oprettelse af en task force under Social-, Børne- og Integrati-

onsministeriet

Kriminalforsorgsforeningen

Det Kriminalpræventive Råd

støtter, atder oprettes en task force under Social-, Børne- og Integrationsministeriet,der skal styrke det kommunale arbejde med børn og unge, der er i særligrisiko for at blive rekrutteret til rocker- og bandemiljøet.

Den Sociale Retshjælp

påpeger, at det er vigtigt, at den foreslåede taskforce kommer til at bestå af nogle personer, som har en stor forståelse ogerfaring med arbejdet med unge, som er i risiko for at blive rekrutteret tilrocker- eller bandegrupper. Task forcen bør samarbejde med organisatio-ner, heriblandt Den Sociale Retshjælp, som i det daglige udfører opsøgen-de gadearbejde i de områder, hvor rocker- og bandegrupperne huserer.Social-, Børne, og Integrationsministeriet har taget Den Sociale Rets-hjælps kommentarer til efterretning, og det er aftalt, at Den Sociale Rets-hjælp skal drøfte mulighederne for at dele relevant viden på området medSocialstyrelsen.33

2.3.2. Styrkelse af exit-indsatsen

Det Kriminalpræventive Råd

støtter en styrkelse af exit-indsatsen. Det erendvidere vigtigt i forhold til forebyggelse af rocker- og bandekriminalitet,at der løbende er fokus på, at exit-indsatserne virker, og at personer, derønsker at forlade rocker- og bandegrupper, tilbydes den nødvendige hjælpog rådgivning, hvis de henvender sig til myndighederne med et ønske omat forlade miljøet. Den styrkede indsats bør desuden bakkes op af det reso-cialiserende arbejde i fængslet og arbejdet med den gode løsladelse. Ende-lig er det vigtigt at sætte tidligt ind og forebygge eksklusionsprocesser, førde unge fristes til optagelse i bandefællesskaberne.

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslagene om oprettelse af en særligpulje til finansiering af særlige exit-tiltag og styrkelse af exit-indsatsengennem flere ressourcer til politikredsenes lokale exit-enheder.

Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen

påpeger, at stram-ningerne over for de rocker- og bandemedlemmer, der har en løsere til-knytning, ikke harmonerer med, at disse personer ikke tilbydes hjælp til atkomme ud af miljøet, idet det alene er registrerede rocker- og bandemed-lemmer, der tilbydes at komme i exit.

KL

anfører, at det er glædeligt, at der er afsat 21,7 mio. kr. i perioden2013-2016 til bandeexit og mentorforløb. Det er KL’s opfattelse, at der iforlængelse af lovforslaget er behov for yderligere initiativer for at løseudfordringen med både den midlertidige og permanente relokalisering,som er nødvendig for de fleste af de bandemedlemmer, der kommer ind iet exitprogram.

Den Sociale Retshjælp

anfører, at det er vigtigt, at politikredsenes lokaleexit-enheder består af personer, som har en stor og dybdegående forståelsefor målgruppen og kan møde disse personer i øjenhøjde. Det foreslås i denforbindelse, at exit-enhederne både skal bestå af fagfolk og af personer,som aktivt arbejder og viser sig i gadebilledet, hvor banderne holder til. Delokale exit-enheder bør samarbejde tæt med den task force, der vil bliveroprettet under Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Endelig bør exit-indsatsen udbredes til ikke kun at omfatte ”en smal kreds af inkarnerederockere og bandemedlemmer”.

Den Sociale Retshjælp bemærker endvidere, at fjernelse af bandetatove-ringer vil være med til at gøre bandemedlemmers exit til bandemiljøet me-re endegyldigt og gøre det nemmere for disse at blive resocialiseret. Fjer-nelse af tatovering vil imidlertid være en dyr post, som hurtigt vil kunnegøre et betydeligt indhug i den foreslåede pulje til exit-tiltag. Man bør en-ten benytte det offentlige udstyr på hudklinikkerne rundt om i landet ellerselv investere i noget udstyr, som kan bruges til at fjerne tatoveringer.Regeringens initiativer vedrørende styrkelse af exit-indsatsen er nærmerebeskrevet i pkt. 11.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Efter lovudkastet blev sendt i høring, er der indledt drøftelser med bl.a.Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og KL om, hvorvidt der erbehov for at ændre den nationale rammemodel for exit-programmer, såmålgruppen udvides til også at omfatte andre personer end dem, somRigspolitiet har registreret som tilknyttet de forskellige grupperinger. Ju-stitsministeriet har på den baggrund indsat et afsnit herom under lovfors-lagets pkt. 11.1.

2.3.3. Forhøjelse af grænsen for udbetaling af dusør

Kriminalforsorgsforeningen

støtter forslaget om forhøjelse af grænsenfor udbetaling af dusør.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at ud-betaling af dusører kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da mod-tagelsen af en dusør på op til 50.000 kr. i sig selv kan være et incitament tilat afgive en forklaring, som måske kan være urigtig. Forslaget bør derforgenovervejes.Som det er nærmere beskrevet i pkt. 11.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger, er det politiets erfaring, at anvendelsen af kilder og meddele-re er af stigende betydning for politiets udarbejdelse af trusselsvurderin-ger og opklaringsarbejde i forhold til rocker- og bandekriminalitet, bl.a.fordi der er tale om nogle meget lukkede miljøer, som er yderst sikker-hedsbevidste.Politiet kan imidlertid gennem samarbejde med personer, der færdes i dekriminelle miljøer, opnå indsigt i disse miljøer. Meddelere kan i den for-bindelse i en række situationer være den eneste måde, hvorpå politiet kanskaffe sig oplysninger om bestemte miljøer.35

Den markante forhøjelse af grænsen for udbetaling af dusør og ændring afde administrative procedurer herfor tager således sigte på at forbedre po-litiets mulighed for at få kendskab til oplysninger, der kan føre til udpeg-ning af mulige gerningsmænd og bidrage til, at politiet kan give en validtrusselvurdering.Det bemærkes, at kriterierne for tildeling af dusør fortsat vil være desamme. De oplysninger, som politiet får fra borgere, vil endvidere stadig-væk blive efterprøvet og indgå i den generelle politimæssige efterforsk-ning. Politiet vil i den forbindelse kunne verificere rigtigheden af de mod-tagne oplysninger.

2.4. Andet

Domstolsstyrelsen

bemærker, at en gennemførelse af forslaget vil medfø-re behov for tilpasning af tekster og vejledninger mv. i retternes sagsbe-handlingssystemer, hvorfor et vist tidsrum mellem vedtagelse og ikrafttræ-den vil være nødvendigt af hensyn til en hensigtsmæssig implementeringaf forslaget.I lovforslagets § 6 er efter høringen indsat 1. maj 2014 som ikrafttrædel-sesdato for loven.

Den Danske Dommerforening

finder, at den udvidede brug af retspleje-lovens § 747 utvivlsomt vil føre til et væsentligt øget pres på navnlig ret-terne i og omkring København, i Aarhus og i Odense, hvor der føres særligmange bande- og rockersager. De skærpede strafferammer vil endvidere isig selv formentlig føre til flere nævningesager. Da lovforslaget ydermeregiver mulighed for yderligere varetægtsfængsling end i dag, er de økono-miske virkninger af lovforslaget efter Dommerforeningens opfattelseskønnet meget for lavt.

Østre Landsret

anfører, at landsretten er enig i, at forslaget om hurtigeregennemførelse af udenretlig afhøring vil udgøre en merbelastning af dom-stolene og henholder sig herom til udtalelsen fra Den Danske Dommerfor-ening.

Vestre Landsret

bemærker, at det ifølge lovforslaget må forventes, at æn-dringen af retsplejelovens § 747, stk. 4, vil medføre merudgifter for dom-stolene på 2,5 mio. kr. årligt, og anfører, at landsretten går ud fra, at dom-36

stolenes bevilling vil blive tilført disse midler, idet det med de nuværenderessourcer ved domstolene i praksis vil kunne vise sig vanskeligt at over-holde fristen.

Domstolsstyrelsen

HK Landsklubben Danmarks Domstole

har lige-ledes noteret sig, at en hurtigere gennemførelse af indenretlig afhøringifølge lovforslaget må forventes at ville medføre merudgifter for domsto-lene på 2,5 mio. kr. årligt. Domstolsstyrelsen bemærker i den forbindelse,at der ikke aktuelt er afsat midler på domstolenes budget til disse udgifter,og Landsklubben anfører, at dette må forventes at ske, hvis lovforslagetvedtages.

Domstolsstyrelsen

påpeger endvidere, at forslagene om ændring af straf-felovens § 81 a og om skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af sky-devåben vil kunne indebære, at der opstår flere sager med spørgsmål omudvisning af udlændinge, hvilket er særligt ressourcekrævende.Straffelovens § 81 a knytter sig til en række nærmere opregnede bestem-melser i straffeloven. Det drejer sig om straffelovens §§ 119, 123 og 245, §245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, og § 252, stk. 1,samt § 180, § 183, stk. 2, og § 237.Den foreslåede bestemmelse om skærpende omstændigheder ved fastsæt-telse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben knytter sig til straffe-lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1.Reglerne om udvisning af udlændinge findes i udlændingelovens kapitel 4.Det fremgår bl.a. heraf, at en udlænding, der idømmes ubetinget friheds-straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighedfor frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en strafaf denne karakter, for overtrædelse af en række nærmere opregnede be-stemmelser i navnlig straffeloven kan udvises, uanset varigheden af ud-lændingens ophold her i landet og uanset længden af den idømte friheds-straf, jf. udlændingelovens § 22, nr.4-8, § 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.Mens udvisning efter bestemmelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1-3, og§ 23, nr. 2-4, er betinget af, at udlændingen idømmes frihedsstraf af en visvarighed, er udvisning efter § 22, nr. 4-8, således alene betinget af, at ud-lændingen idømmes ubetinget frihedsstraf. Dette gælder således også ud-visning efter § 22, nr. 6, der bl.a. omfatter overtrædelser af straffelovens§ 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., §§ 123, 245, 246 og § 252,37

stk. 1, samt § 180, § 183, stk. 2, og § 237, og udvisning efter § 22, nr. 8,der bl.a. omfatter overtrædelser af straffelovens § 192 a.Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser.Som det fremgår ovenfor, er de straffelovsovertrædelser, der er omfattet afstraffelovens § 81 a, allerede omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 6,bortset fra straffelovens § 119, stk. 3, 1. pkt., når forholdet ikke begås un-der de skærpende omstændigheder nævnt i bestemmelsens 2. pkt., hvilketikke ændres med dette lovforslag. Som det ligeledes fremgår ovenfor, erstraffelovens § 192 a allerede omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 8,hvilket heller ikke ændres med dette lovforslag. Med lovforslaget foreslåssåledes ingen ændringer af udlændingeloven. Der foreslås ligeledes ingenændringer i opregningen af de straffebestemmelser, som straffelovens § 81a knytter sig til.Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at domstolene vil blive tilført en be-villing på 2,5 mio. kr. årligt svarende til de forventede merudgifter forbun-det med forslaget om ændring af retsplejelovens § 747, stk. 4, om anticipe-ret bevisførelse, jf. lovforslagets pkt. 12. Midlerne vil blive udmøntet på til-lægsbevillingsloven for finansåret 2014 samt på forslaget til finanslov for2015. Det er Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke i øvrigt vilhave økonomiske og administrative konsekvenser for domstolene af betyd-ning.

Foreningen af Fængselsinspektører m.fl.

støtter initiativer, der kanmodvirke, at personer føler sig tiltrukket af rocker- og bandemiljøet, ogsom understøtter motivationen til at forlade disse, hvis tilknytningen alle-rede er etableret. Foreningen støtter derfor tanken om at anvende fæng-selsophold til at motivere til bandeexit, ligesom et klart signal om ikke attolerere disse gruppers adfærd og kriminalitet hilses velkommen.Foreningen af Fængselsinspektører m.fl. anfører endvidere, at en forstær-ket indsats med henblik på bandeexit vil kræve involvering af fængselsbe-tjente og andet fængselspersonale, der i dag ikke har den fuldt fornødneuddannelse til arbejdet. Det ville derfor være ønskeligt, hvis der kunne af-sættes ressourcer til efteruddannelse af de medarbejdere i fængslerne, der –udover de medarbejdere der i dag beskæftiger sig med exitprogrammerne –

kunne medvirke til en yderligere professionalisering af denne vanskeligeopgave.

Kriminalforsorgsforeningen

foreslår, at der iværksættes initiativer, derkan frigøre fængselspladser svarende til det øgede kapacitetsbehov, somlovforslaget forventes at medføre, således at den samlede fængselskapaci-tet ikke øges. Endvidere påpeger foreningen behovet for at indtænke for-sorgsfaglige og undervisningsfaglige indsatser, ligesom foreningen be-mærker, at et øget antal rocker- og bandemedlemmer i fængslerne stillerøget krav til sektionering. Foreningen anbefaler i den forbindelse, at deranvendes helt små bandeafsnit i kriminalforsorgens institutioner.

Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen

anfører, at enstramning af initiativer mod rocker- og bandekriminalitet vil medføre læn-gere domme og stor indskrænkning af frihedsgoder, hvilket frygtes at gåud over de indsattes resocialisering og have en direkte afsmitning på detøvrige klientel i fængslerne. Faggruppen frygter, at den hårde kerne vilblive endnu hårdere. Faggruppen foreslår på den baggrund, at der tageshøjde for behovet for mere personale i fængslerne samt ikke mindst opret-telse af egentlige bandeafdelinger, der kan håndtere omtalte klientel. I dagfindes der kun særafdelinger for rockerne og ganske få bandegrupperinger,mens størstedelen af bandemedlemmerne afsoner i almindeligt fællesskab.

Fængselsforbundet

er positivt indstillet i forhold til at forstærke indsatseni relation til såvel bekæmpelse som forebyggelse af rocker- og bandekri-minalitet. Forbundet påpeger dog samtidig, at presset på fængslerne er øgetmarkant de senere år af forskellige årsager. Koncentrationen af gruppen afhårde kriminelle, der ikke er egnede til at afsone på andre måder, er såle-des steget i fængslerne. Der er en konstant overbelægning af de eksisteren-de pladser. Med en forhøjelse af strafferammen for bandekriminalitet måman forvente en yderligere koncentration af denne type indsatte i de dan-ske fængsler.Det forhold, at flere bandemedlemmer fremover vil skulle udstå længerestraffe, vil betyde, at rocker- og bandekriminelle vil bliver samlet på afde-linger med indsatte fra samme grupperinger og dermed fylde endnu merepå de enkelte fængselsafdelinger i endnu længere tid. Den enkelte rocker-eller bandegruppering vil på denne måde fremstå endnu stærkere på denenkelte fængselsafdeling og have bedre muligheder for at påvirke andreikke-banderelaterede indsatte i en negativ retning.

Forbundet anfører endvidere, at der er en væsentlig risiko for, at de res-sourcer, der afsættes i bandepakken for at hindre rekruttering af nye med-lemmer uden for fængslerne vil blive mere end udhulet ved at bandemed-lemmerne får udvidede muligheder for at rekruttere nye medlemmer indenfor murene. De afsatte ressourcer kan således vise sig at være spildt, hvisrocker- og bandemedlemmerne ikke kan holdes adskilt fra andre grupperaf indsatte under deres afsoning eller varetægtsophold.Forbundet anfører derudover, at de afsatte ressourcer i flerårsaftalen ikkeer tilstrækkelige til at imødegå de problemer bandemedlemmerne alleredepå nuværende tidspunkt volder med den aktuelle indsats på området. Pen-gene blev desuden afsat på et tidspunkt, hvor der var behov for at rydde opi et massivt efterslæb af rocker- og bandeproblemer.Hvis man ønsker at begrænse rocker- og bandekriminaliteten, forudsætterdet dels bygningsmæssige tiltag, der kan adskille rocker- og bandemed-lemmerne fra de øvrige indsatte i fængsler og arrest, dels mere personalepå de enkelte afdelinger med rocker- og bandekriminelle til at monitorerede indsatte.Forbundet anfører endvidere, at kriminalforsorgen skal spare 63 mio. kr.på personale i den kommende flerårsaftaleperiode. Besparelserne vil ifølgeforbundet betyde, at de indsatte i videre omfang vil blive overladt til sigselv. Dette vil medføre øget radikalisering og nyrekruttering.Forbundet påpeger i øvrigt, at man i Sverige har egentlige exit-afdelinger ifængslerne, hvilket også kunne være en mulighed i de danske fængsler.Som anført i lovforslagets bemærkninger er regeringen fast besluttet på atforstærke forebyggelsen og bekæmpelsen af rocker- og bandekriminalitet.Regeringen ønsker at slå hårdt ned på den kriminalitet, der findes i rock-er- og bandemiljøet. Samtidig vil regeringen forstærke den kriminalpræ-ventive og forebyggende indsats, så unge ikke havner i rocker- og bande-grupperingernes netværk, og så de, der vil forlade rocker- og bandemiljø-et, kan gøre det.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 1.1.3),har regeringen allerede iværksat initiativer med henblik på at styrke ind-satsen på området. Regeringen har bl.a. i efteråret 2012 indgået en ny fle-rårsaftale med Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-parti for kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016. Aftalen skal bl.a. sikre40

en effektiv indsats over for rocker- og bandegrupperingernes forsøg på atdominere i fængslerne.Som led i aftalen er der afsat i alt 22,6 mio. kr. i 2013-2016 til indretningaf en afdeling med 48 pladser til negativt stærke indsatte i StatsfængsletØstjylland. Desuden er der afsat i alt 24,6 mio. kr. i 2013-2016 til øgetsektionering af et antal fællesskabsafdelinger og arbejds- og undervis-ningsfaciliteter i fængsler og arresthuse med henblik på at adskille ban-demedlemmer.Aftaleparterne er endvidere enige om bl.a. at styrke ordningen med bande-exit, herunder ved at udbygge kriminalforsorgens efterretningssystem ogklientsystem, som bl.a. bruges i forbindelse med afdækning og monitore-ring af bandetilhørsforhold og vurdering af realiteten i ønsket om exit. Af-taleparterne har i den forbindelse besluttet at indføre individuelle mentor-forløb for indsatte, som ønsker exit fra deres gruppering og som vurderesmotiverede og egnede. Der er afsat i alt 21,7 mio. kr. i perioden 2013-2016 til bandeexit og mentorforløb.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at kriminalforsorgen som følge aflovforslaget vil blive tilført en bevilling på 22,5 mio. kr. årligt svarende tilde forventede merudgifter forbundet med håndteringen af det øgede kapa-citetsbehov i kriminalforsorgens institutioner, jf. lovforslagets pkt. 12.Midlerne vil blive udmøntet på tillægsbevillingsloven for finansåret 2014samt på forslaget til finanslov for 2015.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der med lovforslaget bl.a. læggesop til at udvide mulighederne for at overføre indsatte fra et arresthus elleren fængselsafdeling udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværel-se skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller an-dre i institutionen, til et tilsvarende arresthus eller en tilsvarende fæng-selsafdeling et andet sted.Muligheden for at overføre indsatte mellem de nævnte afdelinger og/ellerarresthuse har til formål dels at sikre sig imod, at der opstår uønskedemagtstrukturer på den enkelte afdeling, dels at afværge, at en aktuel kon-flikt uden for fængslet forplanter sig til de indsatte på den enkelte afdeling,og dermed mere generelt at forebygge konflikter i fængslet, styrke sikker-heden og modvirke ny kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at enkelte indsatte eller grupperaf indsatte med visse intervaller kan overføres til anden tilsvarende afde-ling for at imødegå den særlige risiko for negativ indflydelse eller opbyg-ning af yderligere negative magtstrukturer. Dette gælder også, selv om derikke konkret kan påvises en øget risiko ved tilstedeværelsen af den eller deindsatte, der overføres.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra høringsudkastet på følgendepunkter:I lovforslagets § 6 er der nu anført en ikrafttrædelsesdato for loven.I lovforslagets § 7 er lovens territoriale gyldighed nu anført.

Herudover er der foretaget en række lovtekniske ændringer og redaktionel-le justeringer.Endvidere er der foretaget visse ændringer og præciseringer i lovforslagetsbemærkninger, herunder er der bl.a. foretaget følgende ændringer og præ-ciseringer:Under pkt. 6.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger omafskæring af prøveløsladelse er der indsat et uddybende afsnit omdomstolsprøvelse af administrative afgørelser om at nægte prøve-løsladelse.Under pkt. 6.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger omskærpede vilkår for prøveløsladelse er der indsat et nyt afsnit omdomstolsprøvelse af afgørelser om genindsættelse til afsoning.Under pkt. 6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er derindsat en beskrivelse af forholdet mellem den foreslåede ordningvedrørende afskæring af prøveløsladelse og udgang under verse-rende voldelige konflikter og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 5. Som det fremgår heraf, er ordningen ef-ter Justitsministeriets opfattelse ikke i strid med konventionen.Under pkt. 6.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er derindsat en beskrivelse af forholdet mellem den foreslåede forsøgs-42