Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. (Indskrænkning af salgs- og anvendelsesperiode for fyrværkeri, ændring af gebyrordning m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som Venstres ordfører.

Tak for det. Med lovforslag L 111 lægges der op til, at vi, om jeg så må sige, skal skyde gråspurve med kanonslag. Forslaget går ud på, at man vil reducere de perioder, hvor man må henholdsvis anvende fyrværkeri og sælge fyrværkeri. Ja, helt konkret foreslås det, at hvor man i dag må både sælge og anvende fyrværkeri i hele december måned, skal det fremover være sådan, at man kun må bruge fyrværkeri fra den 27. december til den 1. januar, og salgsperioden foreslås så indskrænket til at løbe fra den 15. december til den 31. december.

Grunden til, at man kommer med det her forslag, er, at en række dyreorganisationer – ikke dyre organisationer, men dyreorganisationer – har peget på, at de nuværende regler er til gene for nogle hunde, som bliver generet af både lys og støj fra fyrværkeri. Man mener så, at en kortere affyringsperiode vil kunne mindske de gener, som vores firbenede venner oplever, når det buldrer og brager udenfor.

Er det så ikke en meget god idé? Er der nogen, der har noget imod hunde? Jeg har i hvert fald ikke. Men vil det her forslag løse flere problemer, end det skaber, og vil det overhovedet løse de problemer, som der lægges op til at man vil løse? Det er kun 3,4 pct. af fyrværkeriet, der afbrændes i løbet af december måned. Næsten 97 pct. – 96,6 pct., for at være helt præcis – fyres altså af nytårsaften mellem kl. 18 og kl. 2.

Så min påstand er – det er også den påstand, der fremhæves i flere af høringssvarene – at det altså ikke er det lovlige fyrværkeri, som er et problem for de mange hundeejere; det er det fyrværkeri, som i forvejen er ulovligt, altså som importeres ulovligt fra f.eks. Tyskland eller bliver bestilt via internettet. Så vi løser formentlig ikke nogen problemer, i hvert fald ikke særlig mange, for de hundeejere, der er på tale, og spørgsmålet er så: Skaber vi nogle nye problemer?

Det fremgår det af den rapport, der ligger til grund for hele arbejdet – en rapport, som Rambøll har udarbejdet, der hedder »Risikoanalyse – fyrværkeridistribution i detailledet« – at hvis lovforslaget vedtages, og hvis man formindsker salgsperioden, vil det givetvis have en indflydelse på mængden af illegalt fyrværkeri. Altså, hvis man ikke lovligt kan købe fyrværkeri i den første halvdel af december, vil man kun have mulighed for at købe ulovligt fyrværkeri, og dermed er der altså en væsentlig risiko for, at der vil komme mere ulovligt fyrværkeri. Det er noget af det fyrværkeri, der siger bang, og det er altså noget af det fyrværkeri, som i særlig grad er til gene for vores kæledyr. Så altså, mere ulovligt fyrværkeri, en stimulering af det sorte marked og grænsehandel osv. er jo ikke ligefrem det, som vil hjælpe på de problemer, som ifølge lovforslaget skulle kunne blive afhjulpet.

Så er der spørgsmålet om sikkerhedsrisikoen. Her fremhæves det fra flere sider, bl.a. Københavns Politi, at den foreslåede halvering af salgsperioden kan medføre en risiko for, at salgsperioden bliver så tidsmæssigt presset, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger omkring håndteringen af store mængder fyrværkeri vil blive forringet, herunder i forbindelse med transport og opbevaring af fyrværkeri. Der vil særlig være en risiko for, at lagre af fyrværkeri opbevares i køretøjer, der hensættes nær ved salgsstederne, hvilket vil indebære en forøget risiko for ulykker med fyrværkeri.

Det fremhæves også i Rambøllrapporten, at den forkortede salgsperiode også vil medføre større risiko for, at der sker menneskelige fejl. Der vil være en risiko for, at der er flere mennesker til stede ved salgsstederne, og dermed er der, hvis en ulykke indtræffer, altså også flere mennesker, der kommer til skade. Og det er jo lidt absurd, i betragtning af at når vi overhovedet i sin tid indførte en begrænsning for, hvornår man måtte købe og anvende fyrværkeri, så var det jo netop af hensyn til sikkerheden. Det var som følge af den meget forfærdelige ulykke i Seest ved Kolding, at vi overhovedet indførte en begrænsning på fyrværkeri. Det var jo ikke af hensyn til at sikre hundes nattesøvn; det var for at sikre menneskers liv og helbred, at vi overhovedet indførte de her restriktioner. Og så virker det jo helt absurd, at vi nu er i gang med at vedtage et lovforslag, som vil få den modsatte konsekvens.

Der blev også peget på fra Københavns Politis side, fra Sikkerhedsstyrelsens side, fra Rigsadvokatens side, at det, at man har en periode, hvor man godt må sælge fyrværkeri, men ikke må anvende det, gør, at det vil være meget svært at håndhæve de her bestemmelser. Man vil kriminalisere en masse formentlig mest unge knægte, som har købt noget fyrværkeri, og så går nysgerrige hjem og skal prøve at se noget af det, lave en generalprøve, og disse unge knægte bliver altså fremover kriminaliseret. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og der er heller nogen særlig grund til at antage, at politiet vil ofre større ressourcer på at komme det her problem til livs.

Så er der som det sidste spørgsmålet om hele erhvervslivet. Venstre går ind for et byrdestop, og det påpeges af både Dansk Industri, Dansk Erhverv, brancheforeningen selv og eksempelvis Trier Festfyrværkeri – hvor direktøren har skrevet, at dette er hans og hans kolleger i branchens klare opfattelse – at der sker for mange ændringer på dette område, og at de mange ændringer gør det sværere at drive en virksomhed, fordi man hele tiden skal sætte sig ind i nye regler. Altså, hvis vi mener noget alvorligt med, at vi ikke altid skal lovgive os ud af problemer, så er det her altså et meget godt sted at stoppe op, selv om jeg anerkender, at det ikke er verdens største lovforslag.

Jeg synes i stedet for, at vi skulle foreslå, at man lavede nogle kampagner. Det har tidligere vist sig effektivt. Eksempelvis kender alle vel kampagnen »Gå aldrig tilbage til en fuser«, og det kan være, at Venstre måske endda vil genbruge den kampagne i sin næste folketingsvalgkamp; det vil jeg ikke afvise. Men kampagner er altså et udmærket og effektivt instrument. Vi skal ikke altid ty til lovgivning, fordi vi oplever et eller andet problem.

Så på den baggrund må jeg sige, at Venstre ikke kan støtte lovforslaget og anbefaler, at regeringen trækker det.

Hr. Benny Engelbrecht, en kort bemærkning.

Ja, det var jo nogle interessante betragtninger, hr. Jan E. Jørgensen kom med, og jeg skal nok lade være med at kommentere, om sloganet i forbindelse med hr. Lars Løkke Rasmussen, »Gå aldrig tilbage til en fuser«, vil virke i den kommende valgkamp. Det må vi jo i givet fald se.

Men i forhold til det foreliggende lovforslag husker jeg jo, da vi havde debat sidste år, at hr. Jan E. Jørgensens partifælle, hr. Hans Christian Thoning, som var ordfører på daværende tidspunkt, gjorde tydeligt opmærksom på, at Venstre var meget optaget af det udvalgsarbejde, der var sat i gang, og ville følge meget nøje også de anbefalinger, som den arbejdsgruppe lagde op til.

Nu er det foreliggende lovforslag jo en fuldstændig fremlæggelse af det, som arbejdsgruppen er kommet med, så derfor skal jeg bare høre, om det sådan er en generel tilgang, at Venstre fremover ikke vil følge de faglige anbefalinger, som er på området.

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vi lytter altid til de råd, der kommer fra arbejdsgrupper og fra eksperter og fra folk, der har problemerne inde på livet, men det er os som politikere, der i sidste ende skal vægte, hvad vi så finder vejer tungest, og lytte til de argumenter, der er fremført i debatten. Det er jo ikke sådan, at der ikke er fremført argumenter, der taler imod det her lovforslag. Jeg har redegjort for en del af dem her i min ordførertale, og vi synes altså fra Venstres side, at de argumenter vejer tungere.

Så har vi selvfølgelig også en liberal holdning til tilværelsen, en liberal ideologi, der gør, at vi altså ikke synes, vi skal lave flere love og regler og forbud end absolut nødvendigt. Det spiller selvfølgelig ind, og det kan være, at det er her, at hr. Benny Engelbrecht og Venstre ser lidt forskelligt på tilværelsen.

Hr. Benny Engelbrecht.

Nu nævnte hr. Jan E. Jørgensen selv Tyskland i sin ordførertale, og jeg skal bare høre, om det er hr. Jan E. Jørgensens generelle opfattelse, at den meget korte affyringsperiode, som er i Tyskland, er en stor udfordring. Jeg minder lige om, at det faktisk er sådan, at perioden i Tyskland jo stort set er, som regeringen foreslår her.

Det er bare for sådan lige at få det pindet ud, om det er noget, som hr. Jan E. Jørgensen opfatter som et meget stort problem i Tyskland. Det er i hvert fald ikke noget, som er tilgået min opmærksomhed, at det skulle være et stort problem, tværtimod er der mange danskere, især i den sydlige del af Jylland, som har gjort opmærksom på, at reglerne fungerer utrolig godt i Tyskland.

Ordføreren.

Jamen som jeg også nævnte, så er det jo meget, meget lidt fyrværkeri, der overhovedet affyres uden for tidsrummet, fra dronningen har holdt sin nytårstale, og til man ikke gider længere der ved halv to-totiden om natten. Langt det meste fyrværkeri bliver fyret af i det tidspunkt. Så selve affyringsperioden vil selvfølgelig ikke indebære store, voldsomme problemer for en hel masse mennesker. Det, jeg taler om, er, at politiet og Rigsadvokaten har peget på, at det her lovforslag, den her lov, vil blive meget, meget vanskelig at håndhæve. Der vil formentlig være tale om nogle hundeejere, som ringer til politiet og anmelder, at naboens knægt har affyret en nytårsraket, og så ved jeg ikke, om hr. Benny Engelbrecht forestiller sig, at politiet sender en patrulje ud for at finde ud af, om det nu er rigtigt og sætte afhøringer i værk osv. osv.

Lovforslaget er, om jeg så må sige, en fuser.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Som det allerede er nævnt, er det overordnede formål med det foreliggende lovforslag at mindske de gener, der er forbundet med affyring af fyrværkeri i forbindelse med nytåret.

Det er kun et års tid siden, at Folketinget sidst debatterede fyrværkerilovgivningen, og dengang indikerede regeringen, at man ville sætte et udvalgsarbejde i gang for at give et grundlag for det lovforslag, som vi nu har til første behandling. Som man umiddelbart kan se, tager lovforslaget højde for en række af de synspunkter, som Folketingets partier gav udtryk for dengang. Der er så nogle af de synspunkter, der er anderledes dag, kan vi allerede nu høre.

Skæbnen har villet, at lovforslaget var i offentlig høring i slutningen af sidste år, altså 2013, og det har medført en meget omfattende offentlig debat af forslagets elementer sammenfaldende med tiden op til nytår. Det kan jo sådan set være meget sundt. Og sammen med de mange høringssvar, der er afgivet, kan jeg roligt konkludere, at forslaget lægger en meget nøje balance imellem sikkerhed i distributionsleddet på den ene side og på den anden side begrænser de gener, der er ved affyring af fyrværkeri, uden at gå på kompromis med den grundlæggende forudsætning, nemlig at danskerne fortsat gerne vil have mulighed for at fejre nytåret ved at affyre en nytårsraket sammen med naboen.

Lad mig samtidig konstatere, at der også i meget brede dele af befolkningen og fra interesseorganisationer i civilsamfundet er et meget udtalt ønske om at begrænse affyringsperioden. I dag er det tilladt at sælge fyrværkeri til forbrugerne i perioden den 1. december til den 31. december. Forbrugernes anvendelse af fyrværkeri er tilladt fra den 1. december til den 5. januar. Indtil 2005 var det tilladt at sælge og anvende fyrværkeri hele året, men fyrværkerilovgivningen blev strammet som følge af Seestulykken i 2004. Levering til og fra detailleddet er tilladt i perioden mellem den 24. november og 1. februar.

Der foreslås følgende model for de fremtidige salgs- og anvendelsesperioder: Fyrværkeri må anvendes fra den 27. december til den 1. januar. Det betyder en indskrænkelse med 30 dage. Fyrværkeri må sælges fra den 15. til den 31. december. Det er altså en indskrænkelse med 14 dage. Leveringsperioden ændres ikke af hensyn til sikkerheden. Der kan fortsat leveres fyrværkeri til salgsstederne allerede fra den 24. november. Og der gennemføres en informationskampagne, der skal sikre kendskab til de nye perioder.

Jeg var sådan set selv skeptisk i starten over for at have en forskel mellem salgs- og affyringsperiode, men efter at have studeret de forskellige argumenter mener jeg, at vi er landet på den mest pragmatiske og balancerede løsning. Indskrænkes salgsperioden til ganske få dage, får vi en stor sikkerhedsudfordring. Vælger vi en meget længere affyringsperiode, får vi ikke den begrænsende effekt, som var det oprindelige formål med at sætte gang i det lovforberedende arbejde.

Lovforslaget lægger desuden op til at ændre principperne for de gebyrer, som producenterne og importørerne skal betale ved test af fyrværkeri i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens markedskontrol. I dag betaler branchen for alle test, men udgangspunktet i lovforslaget er at harmonisere reglerne med andre områder inden for produktsikkerhedsloven, sådan at der kun betales for test, hvor et produkt fejler. Dermed bliver det dem, der ikke overholder reglerne, der skal betale, og det motiverer til øget regelefterlevelse.

Jeg vil gerne understrege, at vi kan lave al den lovgivning, vi ønsker, men uden en ansvarlig fyrværkeribranche kan vi ikke lykkes med at finde den rette balance mellem morskab og risiko. Og derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at understrege, at vi forventer, at branchen selv fortsat vil lægge sig i selen, for at farligt fyrværkeri slet ikke finder vej til de danske forbrugere. Samtidig vil jeg minde om, at Sikkerhedsstyrelsen har mulighed for at hjælpe virksomheder i branchen med at tilbagekalde eventuel fejlbehæftet fyrværkeri.

Når det er sagt, vil jeg ikke undlade at referere det høringssvar, som fyrværkeribranchen har sendt om de stramninger, som lovforslaget lægger op til:

Det er stramninger, der selvfølgelig vil få konsekvenser for branchen, som i forvejen er underlagt meget stramme regler for transport, opbevaring og distribution. Vi vurderer dog, at branchen vil kunne indrette sig på ændringer, som de nævnte, og det vel at mærke uden at det går ud over sikkerheden, som har været en helt afgørende faktor i udarbejdelsen af lovforslaget.

Med andre ord ser det ud til, at vi med udvalgsarbejdet har fundet den rette balance.

Jeg synes også, det er naturligt at understrege, at de synspunkter, som branchen har gjort opmærksom på i forhold til transport og logistik, naturligvis er relevante. Jeg forventer, at det praktiske hensyn vil blive adresseret, når loven skal omsættes til bekendtgørelse.

Der skal ikke herske tvivl om, at fyrværkeri er farligt. Det kan man se, når man bl.a. studerer det arbejde, som ulykkesanalysegruppen ved ortopædkirurgisk afdeling O på Odense Universitetshospital laver, men der er heldigvis et fald i antallet af ulykker. Man må dog også konstatere, at hvis de basale råd om fyrværkeri var blevet fulgt, kunne en del af de skader, der registreres, være undgået. Som analysegruppen konstaterer, skal alle sørge for at anvende sikkerhedsbriller, antænde fyrværkeriet korrekt og i øvrigt følge instruktionerne på fyrværkeriet. Det er med andre ord et fælles ansvar for branchen og det offentlige at sikre tilstrækkelig oplysning også om de basale, gode råd.

Med disse ord skal jeg meddele, at Socialdemokraterne kan støtte det foreliggende forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

For et år siden fremsatte vi i Dansk Folkeparti et beslutningsforslag, som ville begrænse affyringsperioden for fyrværkeri. Regeringen nedsatte så et udvalg, og det er så deres arbejde, der gør, at det nu munder ud i det her lovforslag, som gør, at regeringen og Dansk Folkeparti faktisk er enige om, at der er behov for en begrænsning af affyringsperioden. Så det er vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti rigtig glade for.

Når det er nytårsaften, er det jo en tradition, at vi skyder nytåret ind med fyrværkeri. Det er både en festlig og en sjov del af nytårsaften – jeg synes også selv, at det er en god, festlig del af nytårsaften – men vi fejrer jo ikke nytårsaften en hel måned. Der er jo ingen grund til, at man står og fyrer fyrværkeri af den 4. eller den 8. december, og derfor foreslår man så også med det her lovforslag, at det bliver begrænset til tiden mellem jul og nytår, præcis fra den 27. december til den 1. januar, hvilket jeg stadig væk synes er en fornuftig lang periode, som gør, at man stadig væk kan holde fast i traditionen. Jeg vil også sige, at i andre lande har man faktisk også en meget kortere periode, og Danmark kommer så til at ligne de lande mere. Så vidt jeg er orienteret, har man i Holland kun 2 dage om året. I andre lande som Tyskland og Norge er det også ganske få dage.

Når man kigger på det gode ved det her, er det jo, at det går stærkt ud over hundeejerne, som det er i dag, fordi hunde er voldsomt generet af fyrværkeri, og der er det altså nemmere for hundeejerne at tage hensyn til det, når det er nogle færre dage, man skal håndtere. Man kan jo f.eks. vælge at sende sin hund på en hundepension eller medicinere eller andre ting. Det er sådan i dag, at der er ca. 500.000 hunde i Danmark. Dyrlæger antager, at omkring en tredjedel af dem ikke er specielt begejstrede for nytårsaften, fordi fyrværkeri er stærkt generende, og det kan jo gøre, at man i nogle tilfælde er nødt til at medicinere dem, og der er sågar også oprettet fyrværkerifri campingpladser, som man kan vælge at bruge.

Jeg vil også sige, at det ikke kun er familiedyr, der lider. Det kan også være landbrugsdyr eller vilde dyr i naturen, som både kan komme til skade og blive voldsomt generet af det her.

Jeg synes, at det her lovforslag finder en fin balance i, at man både kan bevare den tradition, det er, at vi kan fyre fyrværkeri af nytårsaften og have det festligt med det, men også at man bedre kan håndtere det og det er en mindre gene i forhold til specielt hundeejerne.

Salgsperioden forkortes også i det her lovforslag, hvor det i dag er fra den 1. december til den 31. december. Fremover skal det så være fra den 15. december til den 31. december. Det tror jeg da kan være udmærket, men man skal bare lige have med i overvejelserne, at det kan have nogle sikkerhedsmæssige konsekvenser i forhold til, at der er kortere tid til at transportere det ud på salgsstederne, i forhold til, at der er nogle begrænsninger i dag, i forhold til hvor store lagrene vil være i butikkerne.

Men alt i alt synes vi, at det her er en god forbedring af dyrevelfærden, som er i en god balance med, at man også kan holde fast i den tradition, der er, med, at man vil fyre fyrværkeri af nytårsaften. Så Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Her til nytår havde jeg besøg af mine to niecer fra Australien, og i Australien er loven indrettet sådan, at der kan man ikke bare lige gå ned og købe fyrværkeri. Så de havde en sand fest her i Danmark, hvor der jo er masser af fyrværkeri.

Fra radikal side støtter vi, at danskerne gerne må fejre nytår ved at købe fyrværkeri, men som det også er blevet fremført i den her debat, oplever mange, både mennesker og dyr, gener ved fyrværkeriet, og samtidig er det selvfølgelig ikke helt ufarligt at fyre fyrværkeri af. Derfor skal fyrværkeriområdet reguleres og kontrolleres, så sikkerheden er bedst mulig.

Det lovforslag, vi diskuterer her, ændrer tidspunkterne for, hvornår man må affyre og sælge fyrværkeri. Man må anvende fyrværkeri fra den 27. december til den 1. januar med det nye lovforslag. Det er en indskrænkelse på 30 dage. Salget af fyrværkeri må foregå fra den 15. til den 31. december, og det er ca. 2 uger mindre end i dag. Leveringsperioden ændres ikke af hensyn til sikkerheden, og så gennemføres der samtidig en informationskampagne, så folk ved, hvornår de må fyre fyrværkeri af. Tidligere har man måttet anvende fyrværkeri alle årets dage. Vi støtter, at man med det her lovforslag i videst muligt omfang begrænser perioden til omkring nytårsaften. Det skyldes, at mange, især dyr, oplever store gener med fyrværkeri, og derfor støtter vi at begrænse perioden til omkring nytår.

Ud over ændring af perioderne for anvendelse og salg, ændres gebyrerne for sikkerhedstest af fyrværkeri. Med lovforslaget bliver det sådan, at det er sælger, der har produkter med fejl, der betaler for testene. Det vil øge fokus på, at fyrværkeri ikke har fejl, og øge sælgernes incitament til at sørge for at have styr på dem, der producerer fyrværkeriet, så der ikke er fejl, hvilket jo var det, vi så ved i hvert fald en sag her til nytår.

Vi kan støtte lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Nu, hvor vi er sådan ved lidt små personlige anekdoter, kan jeg fortælle, at det altså ikke kun er hundeejere, der har problemer med fyrværkeri. Det har vi, der er forældre til mindre børn, sådan set også; de bliver skræmte og bange for at sove og skræmte og bange for at gå uden for en dør, når det brager løs på alle tidspunkter af døgnet. Det kan jeg i hvert fald som mor til en på 2½ år berette om.

Vi oplever jo hvert eneste år henvendelser fra borgere og fra miljø- og dyrevelfærdsorganisationer, der føler sig generet af fyrværkeri i hele december måned. Allerede i 2013 sagde den daværende erhvervs- og vækstminister, at tiden var inde til at kigge nærmere på mulighederne for at begrænse salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri.

Siden dengang er det så blevet undersøgt mere dybdegående, og der har også været en rigtig fin høringsfase. Ikke overraskende viser høringssvarene, at der ligesom er to overordnede og meget forskellige holdninger til, hvorvidt salgs- og anvendelsesperioden skal reduceres. Der er dem, som føler sig generet af fyrværkeriet og selvfølgelig ønsker den kortest mulige salgs- og anvendelsesperiode, og så er der fyrværkeribranchen, som af erhvervsmæssige årsager ønsker den mindst mulige forkortelse.

Det er altså i det her minefelt mellem de to forskellige synspunkter, regeringen har forsøgt at finde frem til en hensigtsmæssig løsning. På trods af den meget vanskelige opgave, synes vi faktisk i SF, at det er lykkedes at levere et fornuftigt, afbalanceret og pragmatisk forslag, som imødekommer både producenter og importører og borgere, miljø- og dyrevelfærdsorganisationer, så alle kan leve med resultatet.

Vi synes, det er en fin løsning, at anvendelsesperioden fremover hedder den 27. december til 1. januar, fordi det begrænser generne for mennesker og dyr, mens det samtidig muliggør fejringen af en festlig nytårsaften. Det er også en fin løsning, at salgsperioden fremover fastsætte fra den 15. december til den 31. december. Vurderingen er her, at det ikke forventes at få nævneværdig negative økonomiske konsekvenser for erhvervet, fordi de fleste danskere alligevel plejer at købe deres fyrværkeri mellem jul og nytår. Vi hæfter os også ved, at fyrværkeribranchen selv har givet udtryk for, at branchen godt kan tilpasse sig den nye periode.

Sidst skal jeg lige nævne, at vi også er tilfredse med, at regningen for opkrævning af gebyrer ved eksterne undersøgelser af fyrværkeriartikler fremover kan sendes videre til de virksomheder, som ikke overholder reglerne, og som derfor meddeles et påbud eller et forbud. Vi mener, at der på den måde kommer et reelt incitament for producenter og importører til at overholde og følge reglerne, og det er glimrende.

Med de ord kan jeg meddele, at SF støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil pege på et af de konkrete problemer, der er blevet nævnt i høringssvarene. Det påpeges, at der nogle gange er meget dårlige sådan vejrmæssige betingelser på selve nytårsaften for at affyre fyrværkeri. Det kan være tåget, eller det kan regne osv., og derfor er der nogle, der ikke får fyret alt det fyrværkeri af, de har købt. Derfor er det så blevet foreslået, at man kunne forlænge perioden måske til den 2. januar, så man havde en reel mulighed for at få fyret resterne af, så det ikke skulle ligge nede i kælderen og dermed udgøre en risiko med brandfare m.v. ved at blive liggende der helt til næste års nytårsaften.

Er regeringen fuldstændig fast i kødet på, at der ikke bliver flyttet et komma, eller vil man gå ind og måske forholde sig konstruktivt til nogle af de ændringer, der er blevet stillet forslag om i høringssvarene?

Ordføreren.

Jeg skal erkende, at jeg var en af dem, der var med til at presse på for ændringer på det her område, da vi havde en anden erhvervsminister og jeg var erhvervsordfører. Jeg synes egentlig, at det her forslag er godt og pragmatisk. Hvis der er nogen, der har fyrværkerirester, vil jeg hellere sikre, at de kan aflevere dem et sted, hvor man kan destruere dem på en forsvarlig måde.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Så SF's ordfører tror helt alvorligt på, at folk vil aflevere dyrt indkøbte fyrværkeribatterier og store raketter osv. et eller andet sted til en sikkerhedsstyrelse, eller hvad man har tænkt sig. Altså, tror SF's ordfører virkelig, at det vil ske, altså sådan ude i den virkelige verden, på den anden side af de her mure og de her vinduer? Tror SF's ordfører, at det er realistisk?

Ordføreren.

Altså, jeg kan jo ikke spå om, hvordan folk reagerer. Jeg ved, at danskerne er rigtig gode til f.eks. at aflevere batterier og den slags på de rette steder, så hvorfor skulle man ikke også kunne aflevere fyrværkeri? Min indstilling er, at loven skal overholdes, og når det er sådan, at den her lovgivning er gennemført, så har jeg også en klar forventning om, at man retter sig efter lovgivningen. Hvad man så gør med det fyrværkeri, man ikke har fået affyret, må jo blive borgernes sag.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Nogle gange kan det jo blive lidt komisk med de svar, der kommer. Det håber jeg i hvert fald at det er udtryk for, for ordføreren tror vel oprigtig talt ikke på, at en 20-årig knægt, som har købt en masse fyrværkeri, og som ikke har nået at få det fyret af nytårsaften, går ned på genbrugsstationen, eller hvor det nu er, man har tænkt sig det skal afleveres, i stedet for at fyre det af. Altså, det håber jeg ikke er ordførerens billede af, hvordan rigtige, virkelige mennesker ude i den virkelige verden agerer, eller er det?

Ordføreren.

Men er det, som Liberal Alliances ordfører foreslår, at den 20-årige ikke skal overholde loven? Selvfølgelig skal han det. Om han afleverer det på en genbrugsstation, eller om han har det liggende, må jo blive hans sag. Vi kan bare give ham et tilbud om at få det afleveret et korrekt sted, så det kan destrueres.

Men jeg vil bare sige, at nu har vi et lovforslag liggende her, og når det er vedtaget, skal man overholde loven, og det skal en 20-årig også gøre. Og jeg tror sådan set ikke, det i forhold til den 20-årige gør nogen forskel, om vi udvider det her med en dag eller to. Jeg tror, der stadig væk vil være borgere, der ligger inde med fyrværkeri, som de ikke har fået fyret af, og som de har lyst til at fyre af efterfølgende. Men det korte af det lange er, at det må man ikke, for nu bliver lovgivningen formentlig sådan, at man skal have affyret sit fyrværkeri nytårsaften, og så er den længere.

Hr. Joachim B. Olsen.

Nej, jeg tror ikke, at den 20-årige vil overholde loven, for love kan nogle gange blive så dumme og så fjernt fra, hvordan virkeligheden fungerer, at man ikke skal indføre dem. Altså, lovgivere er nødt til at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker sådan gennemsnitligt agerer ude i den virkelige verden, og argumentet om, at den 20-årige bare skal overholde loven, synes jeg er et underligt argument. Det tror jeg egentlig også at ordføreren selv synes, hvis man skal være helt ærlig. Der er masser af lovgivning, vi har i det her land, som er indført med de bedste intentioner, men hvor man altså begår ting, hvor man ikke skader andre mennesker, og tingene er alligevel ulovlige. De love bliver heller ikke overholdt.

Men o.k., vi har åbenbart en forskellig opfattelse af, hvilke love man skal indføre, og det kommer så til udtryk her, men jeg synes godt nok, det er en mærkelig argumentation, der bliver brugt fra ordførerens side.

Ordføreren.

Jeg må så tilstå, at jeg synes, det er en mærkelig argumentation, at man ikke skal overholde lovgivningen. Jeg synes, der er skruet et pragmatisk forslag sammen. Der er taget hensyn til, både at erhvervet har nogle muligheder, men også at de mange personer, som faktisk er optaget af ikke at blive generet af fyrværkeri på alle tidspunkter af døgnet før og efter nytårsaften, har en mulighed for at undgå det. Jeg synes, der er rigelig lejlighed til her at få affyret det krudt, man skal, og så synes jeg hellere, vi skal arbejde på, at der kan være nogle muligheder for at få afleveret det, man ikke får fyret af. Jeg tror, der altid vil være nogle, uanset hvilken periode vi har, der vil ligge inde med noget fyrværkeri, så det argument vil man altid kunne føre frem.

Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Fra Enhedslistens side kan vi også støtte det lovforslag, der ligger her. Som flere andre før mig har været inde på, er regulering af fyrværkeri et spørgsmål om at sikre en god balance, dels i forhold til hensynet til dyr og mennesker, som er generet af fyrværkeri, dels i forhold til sikkerheden omkring fyrværkeri, dels, som det fremgår af lovforslaget, i forhold til at kunne sikre en festlig fejring af nytår, og så er der en fyrværkeribranche, som også skal kunne eksistere, så vi overhovedet kan købe fyrværkeri. Og jeg synes faktisk, der er fundet en rigtig god balance, hvormed der sikres et hensyn til alle de fire elementer.

Så vil jeg sige, ligesom også SF's ordfører sagde, at vi også synes, det er fornuftigt, at man nu laver det om på den måde, at gebyrerne fremover vil blive pålagt dem, som ikke lever op til de regler, der er på området.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Jeg deler mange af de synspunkter, som Venstres ordfører kom med, da han stod her på talerstolen. En af de ting, man måske kan glæde sig over, er, at fyrværkeri ikke er blevet opfundet i dag, for så ville det da være helt stensikkert, at man overhovedet ikke fik lov til at fyrre det af, så var det blevet forbudt. Sådan er det trods alt heldigvis ikke. Men det her lovforslag betyder, at man vil indskrænke salgs- og anvendelsesperioden for fyrværkeri. I dag er det tilladt at anvende fyrværkeri fra den 1. december til den 5. januar. Med dette lovforslag vil anvendelsesperioden bliver indskrænket til at være fra den 27. december og frem til den 1. januar, og salgsperioden vil også blive indskrænket til at være fra den 5. december til den 31. januar.

Langt hovedparten af alt det fyrværkeri, som købes, bliver fyret af nytårsaften, og det er omkring 97 pct. af alt det fyrværkeri, der bliver indkøbt, som bliver affyret på det tidspunkt. Der er vel ikke nogen, der, hvis de skal være helt ærlige, tror på, at det her lovforslag vil nedbringe andelen af det fyrværkeri, som bliver afskudt på andre tidspunkter, til 0 pct. Så det handler altså om, hvor langt ned under 3 pct., man kan få det her, og altså om man tror på, at den procentdel i det hele taget vil komme langt ned; det tror vi i Liberal Alliance ikke på vil ske.

Ud over det kan man i høringssvarene fra politiet og Rigsadvokaten bl.a. læse, at de peger på, at håndhævelsen af loven vil blive meget, meget svær. Jeg tror heller ikke, at der er nogen, der tror på, at politiet vil kører rundt og tjekke, om der bliver skudt fyrværkeri af. Det er også praktisk meget, meget svært, og spørgsmålet er, om de overhovedet vil reagere på anmeldelser om det. Det er det nok også svært at tro på.

Vi synes, at det her er et lidt tåbeligt lovforslag, som ikke vil få nogen positive konsekvenser, og vi vil i hvert fald mene, at de negative konsekvenser af lovforslaget langt overstiger de positive. Nu har der været nogle personlige anekdoter, og det blev også sagt, at der er nogle børn, der bliver bange, når der bliver afskudt fyrværkeri på andre tidspunkter. Jeg har også børn, og jeg kan sige, at det største problem, ved at der bliver afskudt fyrværkeri på andre tidspunkter end den 31. december hjemme hos os, er, at det er svært at få dem til at blive siddende ved middagsbordet osv., fordi de skal hen og se ud ad vinduet, når der bliver affyret raketter.

Vi er imod det her lovforslag, som vi ikke tror får den store effekt. Vi konstaterer, at der er rejst nogle argumenter for det, f.eks. at det kan øge sikkerheden. Til det argument vil jeg simpelt hen sige, at vi finder det helt urealistisk at tro, at folk, der har indkøbt fyrværkeri til affyring den 31. december, og som ikke får det fyret af, vil gå ned og aflevere det fyrværkeri. Under alle omstændigheder vil alternativet for mange nok være, at de vil have det liggende hjemme i garager og kældre, og det kan vi ikke se skulle tjene noget som helst godt formål. Så vi stemmer nej til det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Der må være grænser for, hvad man som politiker skal blande sig i. Vi har et rimelig velfungerende fyrværkerisystem i Danmark. I en afgrænset periode kan man fyre fyrværkeri af, man kan købe fyrværkeri. Nu skal man passe på, man ikke sådan overdramatiserer problemerne og pakker folk og hunde for meget ind i vat. Derfor er vi imod forslaget. Der må være grænser for lovgivningen også på det her område. Det giver en masse bøvl og ballade for nogle virksomheder, og det giver en masse bøvl og ballade for helt almindelige mennesker.

Hvis man sådan ser på effekterne af det her forslag – ud over det rent principielle, som vi er inderligt imod – så viser de forskellige høringssvar jo også, for øvrigt også fra politiet, at det her vil være med til at øge kriminaliseringen af danskerne. Man kan vælge at købe fyrværkeri på nettet, man kan vælge at købe det i udlandet, og folk skal jo have det fyrværkeri, som de nu engang vil have, og så køber de bare forskellige steder. Det bliver så ulovligt fyrværkeri, som ikke er testet og ordentligt gennemprøvet, og det vil sige, at vi også får noget problematisk fyrværkeri til Danmark.

Hvis man også kigger på sikkerhedsperspektivet, vil det, at man vil indskrænke også salgsperioden, betyde, at folk vil begynde at opbevare fyrværkeri flere steder i byerne, hvor det er mere farligt, og hvor det kan være problematisk for de mennesker, der er der. Der siger Københavns Politi også i deres høringssvar, at de er bekymrede over forslaget, fordi salgsperioden så bliver forkortet. Hvor skal det opbevares henne? Bliver det i nogle biler, der holder midt i byerne – og alle mulige andre ting? Så sikkerhedsmæssigt kan det altså også give langt større problemer, at man flytter de her ting mere ind i byerne.

Københavns Brandvæsen skriver sågar også i deres høringssvar, at det er problematisk med et salg fra den 15. december, samtidig med at man først må bruge det 12 dage senere. Hvad gør man så af fyrværkeriet i den periode? Kan folk lade være med at bruge det? Nej, det gør de selvfølgelig alligevel. Så det er lidt hul i hovedet. Københavns Politi mener også, at det er problematisk og uhensigtsmæssigt, at man kriminaliserer brugerne af fyrværkeri i den periode. Man stigmatiserer lige pludselig folk, fordi de så vælger at bruge det fyrværkeri, som de ifølge loven ikke må bruge, men i realitetens verden bruger de det.

Så der er ikke nogen rigtige argumenter for det her. Der er hundevinklen og menneskevinklen og alle mulige andre ting, men fyrværkeriet er der jo alligevel. Det skal nok blive brugt. Så derfor handler det her altså om, at man vil belaste borgerne og virksomhederne med en masse ekstra byrder og besvær, samtidig med at man har en eller anden tro på, at man som regeringsmagt kan løse nogle problemer, som ikke er så store i virkelighedens verden. Så vi er imod forslaget og synes, det er skønne spildte kræfter.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Jeg må sige, jeg ikke havde stemt forventningerne så højt til, at det skulle blive en større ideologisk debat, jeg skulle til i dag. Jeg havde mere forestillet mig, det var et meget praktisk lovforslag lige omkring fyrværkeri. Det blev helt ideologisk, og det var jo utrolig spændende. Men lad mig allerførst takker ordførerne fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF for de mange bemærkninger og, synes jeg, udmærkede fremstillinger af, hvad lovforslagets hensigt er. Også tak til Dansk Folkepartis ordfører for tilslutningen og til Enhedslisten. Det er jo rigtigt, som det af diverse ordførere bliver sagt, at formålet her jo netop er at få begrænset anvendelsen af fyrværkeri mest muligt af hensyn til de omtalte udmærkede hunde, katte, mennesker og andet. Baggrunden for det er, at vi selvfølgelig har fulgt de råd, vi har fået fra den arbejdsgruppe, som er nedsat.

Det eneste, som jeg sådan er lidt ærgerlig over i forbindelse med forslaget her, er, at der ikke er samtidighed mellem indkøbsperiode og anvendelsesperiode, for det havde jeg egentlig gerne set, men med alle mulige praktiske hensyn i forhold til sikkerhed med at transportere det her fyrværkeri rundt i landet, har det altså desværre ikke kunnet lade sig gøre. Men målet om at få så begrænset en periode, hvor man kan anvende fyrværkeri, er intakt.

Til Venstres og Konservatives og Liberal Alliances indvendinger her vil jeg sige, at det vel egentlig er en meget spændende klassisk diskussion om, hvad man som borger må og ikke må i det her land. Altså, er den enes frihed til at rende rundt og drøne noget fyrværkeri af i gaderne så ukrænkelig, at man ikke skal tage hensyn til dem, der sidder indendøre og bliver generet af det alle mulige steder sammen med diverse hunde og katte? Jeg tænker på, at man jo i den her verden har frihed til mange ting, men man har jo ikke ubegrænset frihed, hvis det går ud over andre mennesker og generer andre mennesker. Jeg tror, at ganske mange danskere har det sådan, at det er fint med nytårsaften, for det har vi en tradition for – det indgår også som en del af forslaget her – men vi ser os gerne fri for, at folk render rundt og fyrer fyrværkeri af på alle mulige andre tidspunkter. Så kan man så sige, at der alligevel altid vil være nogle, der fyrer noget af, og at det kan alligevel ikke lade sig gøre. Jeg tror godt på, at kulturen kan ændres her, og jeg tror på, at vi langsomt, men sikkert kan komme hen i en situation, hvor det normale bliver, at det kun anvendes nytårsaften, sådan at det normale ikke bliver, at man, som jeg tror man gjorde i omegnen af dengang, hvor jeg selv var i fare for at købe sådan noget, helt tilbage omkring oktober, november, december har det som en stor sport at rende rundt og fyre det af. Jeg tror, det heldigvis er blevet indskrænket en del, og jeg tror også, at man har mulighed for at indskrænke det endnu mere. Jeg synes godt, man kunne tænke sig, at noget nyt normalt ville blive, at man kun gør det nytårsaften. Det er så også svar til hr. Joachim B. Olsen, som nævnte, at det er godt, det ikke blev opfundet i dag, for så var det sikkert blevet forbudt. Jamen man kan jo i hvert fald sige, at det jo er en lidt underlig idé at rende rundt i et forholdsvis fredeligt land og fyre krudt af i gaderne; det er der mange der synes ville være en underlig vane. Men at det til festlige lejligheder kan se flot ud, er sådan set udmærket. Så svaret for mit vedkommende ville være, at hvis det var blevet opfundet i dag, tror jeg, jeg netop ville forfølge, at man ville kunne bruge det til festlige lejligheder, men at man havde friheden til at rende rundt i gaderne og fyre det af til hverdag, ville jeg egentlig gøre alt, hvad jeg kunne for at forbyde. Så det ville være udgangspunktet her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg er enig med ministeren i, at det er en ideologisk debat – eller rettere sagt også en ideologisk debat – for når de ideologiske argumenter og de praktiske argumenter falder sammen, så kan man jo lige så godt fastholde sin ideologi.

Altså, hvis det viser sig at være rigtigt, at dette lovforslag ikke løser de problemer, som det påstår at ville løse, nemlig at der bliver fyret en masse fyrværkeri af i hele december måned, men det måske i virkeligheden tværtimod vil gøre problemerne større, fordi man flytter det lovlige salg til noget ulovligt salg, som i øvrigt er noget fyrværkeri, som hunde osv. bliver mere generet af, så giver det jo ikke mening at gennemføre lovforslaget. Når vi så samtidig har en række praktiske argumenter fremført af politiet, Rigsadvokaten osv., af brancheforeningen selv – der er endda dem, der mener, at der vil blive tabt arbejdspladser på det her – hvorfor er det så, det er så vigtigt at komme med den her lovgivning, som i bedste fald er symbollovgivning, og som i værste fald vil gøre et problem større, end det er i forvejen?

Ministeren.

Jeg deler ikke betragtningen om, at det her gør det værre. Men jeg deler betragtningen om, hvad der er hensigten med lovforslaget – som vi har i forbindelse med mange love i det her Folketing – og det er faktisk den, der handler om at prøve at påvirke borgernes adfærd i retning af, hvad vi ønsker. Som jeg har tilkendegivet helt klart, ønsker jeg, at borgerne, hvis det stod til mig, helt og aldeles, begrænser sig til kun at fyre fyrværkeri af en gang om året eller ved en eller anden anden helt speciel lejlighed – og så kan man sikkert få dispensation; det tror jeg i øvrigt også man kan, som loven er i dag. Og det er hensigten, og det tror jeg faktisk godt kan lade sig gøre. Jeg er ikke enig i, at det er en uomgængelig del af det menneskelige sind, at man skal rende rundt og sprænge fyrværkeri, og at der derfor uanset hvad så konstant vil være en vis mængde fyrværkeri, der alligevel bliver fyret af.

Men jeg tror til gengæld, at de i mange af de kvarterer rundtomkring, hvor man har episoder, hvor der er unge mennesker, der render rundt og fyrer fyrværkeri af, og de konstant bliver generet af det derhjemme, vil være rigtig glade for, at de med loven i hånden så rent faktisk vil kunne påpege, at det ikke er lovligt, fordi det generer alle mulige andre mennesker.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det her er sagt med den dybeste respekt for erhvervsministeren: Jeg tror sådan set ikke, at vi to har været så frygtelig forskellige, dengang vi var 16-17 år, og jeg vil bede ministeren om at søge tilbage i sin ungdoms erindringer, til sig selv, og så forestille sig, at han havde hørt den tale, som ministeren lige har holdt. Altså, der vil blive fyret fyrværkeri af, og der vil også være knægte, som, når de lige har fået en ny stor flot fyrværkeripakke, så i bar iver lige skal prøve at fyre lidt af det af. Det er altså sådanne knægte, som man nu vil kriminalisere; hvis en emsig nabo ringer, fordi puddelhunden er blevet forstyrret og skal have beroligende medicin, så er det altså sådan en knægt, som politiet fremover skal ud til, og hvor man skal have bekymringssamtaler med de sociale myndigheder, og hvad ved jeg. Er det her ærlig talt ikke at drive den lidt for vidt?

Ministeren.

Nu mener jeg jo ikke, at folk skal varetægtsfængsles, hvis de fyrer fyrværkeri af – det lægger lovforslaget jo ikke op til. Men jeg mener faktisk ikke, at nogen mennesker har ret til at genere ganske mange andre mennesker i frihedens navn, og derfor mener jeg også, at det skal sanktioneres, hvis man gør det. Så mener jeg også, at der skal være en lovhjemmel til det, og det er det, som tilvejebringes her.

Så tror jeg, at jeg sådan til almindelig beroligelse må sige til hr. Jan E. Jørgensen, at ungdommen nu om dage altså er langt klogere, og at det er meget sjovere at være ung i dag, så der er ingen grund til at rende rundt på stierne om aftenen og fyre det der af.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg ikke et øjeblik tror på, hvis det var sådan, at fyrværkeri blev opfundet i dag, at Socialdemokratiet så ville tillade det ved festlige lejligheder. Det kan man ikke tro på, når man ser på den lange liste med forslag til forbud, som Socialdemokratiet præsenterede inden valget. Men det finder vi jo aldrig ud af, og heldigvis for det.

Ministeren snakkede om, at friheden må begrænses der, hvor man skader andre. Det er vi fuldstændig enige i. Men i et samfund må der så også være en vis tolerance. Altså, der er mange ting, der kan irritere andre. Det kan være passiv rygning og alt muligt andet, men man må også have en vis tolerance og i øvrigt også kunne snakke sammen. Det er noget af det, jeg synes er lidt beklageligt ved den her tendens ved lovforslag. Jeg kan også personligt synes, at det er generende, når nogen skyder fyrværkeri af. Det er ikke det, det handler om. Men det handler jo om, hvorvidt det her lovforslag får nogen effekt. Vi er altså af den overbevisning, at man ikke skal indføre love, hvis de ikke kan håndhæves, og hvis de ikke får nogen synderlig effekt.

Men det, som jeg også synes er centralt i det her, er, at almindelige mennesker udeomkring i Danmark faktisk godt kan tale sammen. Jeg kan faktisk godt gå ind og tale med mine naboer, hvis det er sådan, at deres sønner fyrer for meget fyrværkeri af, og så kan vi snakke om tingene, og så kan man sætte en begrænsning på det. Jeg synes, det er ærgerligt, at tendensen er, at man skal have loven i hånden og sige: Jeg ringer til politiet, hvis du ikke holder op, for det, du gør, er ulovligt. Så det handler også om noget kulturelt, når man indfører sådan nogle forbud, som betyder, at det ikke er gennem samtalen, men altid med loven i hånden, at man kommer og kræver sin ret.

Ministeren.

Jeg mener, at demokrati både er samtale og lovgivning. Jeg er helt enig i ordførerens bemærkninger om, at der kan være utrolig mange tilfælde, hvor den sunde, fornuftige samtale løser meget mere, end problemerne med landets love gør. Det er jeg helt enig i. Men uden lovgivning går det ikke helt.

Så er der jo altså også nogle steder, hvor jeg godt vil tro, at det ikke er muligt at samtale. Hvis nu folk faktisk har ret til at fyre det her af – det er jo det, der også er pointen – kan man på den anden side af hegnet stå og sige: Det kan godt være, at det generer de omkringboende 50-100 mennesker, at jeg fyrer fyrværkeri af, men jeg har ret til det. Det synes jeg ikke er en frihed, jeg har lyst til at udstyre et individ med. Jeg synes ikke, at, om man så må sige, samtalen er tilstrækkelig. Jeg mener, at retten skal være på de 50-100 menneskers side, hvis det er sådan, at folk rent faktisk generer hinanden med fyrværkeri. Og det er jo det, der sker nogle steder. Der er nogle steder, nogle kvarterer rundtomkring, hvor folk føler sig voldsomt generet af det. Det drejer sig om mennesker, og det drejer sig om dyr og andre. Der er det, vi prøver at sige, at vi vil have den periode begrænset.

Hr. Joachim B. Olsen.

Der vil min påstand nok være, at hvis de mennesker, som i dag – godt nok med loven i hånden – kan stå og fyre fyrværkeri af, er af den type, at de fortsætter, når deres naboer kommer og spørger, om de ikke kunne begrænse det lidt, så vil de nok stadig væk fortsætte med at gøre det. I de fleste tilfælde er det nok knægte og andre, som gør det. Det er jo ikke sådan, at det nødvendigvis er dig og mig og familiefaren osv., der står og fyrer fyrværkeri af inde i haven hele december måned. Men altså, det kan vi jo selvfølgelig have forskellig opfattelse af.

Ministeren.

Nu er jeg vokset op ude på den københavnske vestegn, og jeg må sige, at jeg er helt sikker på, at samtalen ikke er helt tilstrækkelig for at afvæbne alle de her mennesker med hensyn til fyrværkeri. Det er min erfaring. Derfor tror jeg, at det er rigtig godt, at vi får den her lovgivning.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til denne sag, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.