Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister. (Tildeling af nyt personnummer i særlige tilfælde i forbindelse med identitetsmisbrug samt ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).

(Fremsættelse 15.01.2014).

Den første ordfører er Jan E. Jørgensen, Venstre.

I Venstre ser vi med stor alvor på identitetstyveri. Identitetstyveri er et voksende problem. Flere og flere danskere bliver udsat for forsøg på misbrug af personlige oplysninger, og misbrug af personnummer kan have meget vidtrækkende konsekvenser. Personnummeret er nemlig nøglen til din officielle identitet. Med en andens navn og personnummer kan kriminelle misbruge personlige oplysninger, hvilket kan have uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser for den enkelte. F.eks. bliver der begået økonomisk kriminalitet ved at misbruge andres personlige oplysninger til at handle på internettet. Særlig når de personlige oplysninger bruges til at oprette lån eller en ny konto i offerets navn, kan det være meget svært for offeret at bevise, at en anden person har misbrugt dennes personlige oplysninger.

Der kan være mange årsager til, at et personnummer kommer til andres kendskab og bliver misbrugt. Nogle har oplevet at miste deres pung med et sygesikringsbevis i, enten fordi de har tabt den, eller fordi den er blevet stjålet, men det sker også, at der er tale om deciderede datalæk fra offentlige myndigheder. I Venstre har vi længe haft fokus på problemet med identitetstyveri og også haft et ønske om, at det skulle være muligt at få et nyt personnummer, og derfor er vi da også glade for, at ministeren er kommet med et lovforslag, som giver mulighed for dette. Venstre mener, at identitetstyveri er en særlig grov form for kriminalitet, da den efterlader ofrene både krænkede og magtesløse.

Tildelingen af et nyt personnummer vil kunne bidrage til at forhindre yderligere misbrug og dermed hjælpe de personer, der har oplevet, at deres personnummer er blevet misbrugt. Derfor støtter Venstre i hvert fald som udgangspunkt lovforslaget, men vi er bekymrede for, om kravene til at få tildelt et nyt personnummer vil blive fortolket for restriktivt. Venstre ønsker ikke en situation, hvor det bliver alt svært for de personer, der har oplevet misbrug af deres personnummer, at få et nyt. Disse mennesker skal ikke først kæmpe mod virksomhederne for at forklare, at deres identitet er blevet misbrugt, og derefter ud i en ny kamp med myndighederne for at få tildelt et nyt personnummer.

Derfor vil Venstre i udvalgsbehandlingen gerne drøfte muligheden for, at den foreslåede formulering i den nye § 3, stk. 6, ændres fra »Økonomi- og Indenrigsministeriet kan efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.« til: Økonomi- og indenrigsministeren skal efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer osv. Samtidig vil vi også gerne bede om en evaluering af loven efter f.eks. 2 år.

En anden del af lovforslaget handler om at ophæve den markering, som man efter anmodning kan få indsat i Det Centrale Personregister med henblik på at sikre, at man ikke modtager henvendelse i forbindelse med statistiske og videnskabelige undersøgelser, den såkaldte forskerbeskyttelse. Baggrunden for at ophæve disse markeringer i CPR er, at der er så mange mennesker, der har bedt om en forskerbeskyttelse, at det går ud over forskerverdenens mulighed for at gennemføre repræsentative forskerundersøgelser med udgangspunkt i CPR. Venstre kan støtte en ophævelse af markeringer i CPR om forskerbeskyttelse, da det altid er frivilligt, om man ønsker at deltage i en undersøgelse, og en borger har jo altid mulighed for at takke nej.

Så alt i alt er Venstre altså umiddelbart positivt stemt over for lovforslaget, men vi er bekymrede for, om det bliver for vanskeligt for ofrene at få tildelt et nyt personnummer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Sina, Socialdemokraterne.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, har jo to dele:

Den første del handler om, at vi nu gør det muligt i særlige tilfælde at tildele nyt personnummer til en person, der oplever eller har oplevet misbrug af vedkommendes identitet.

Vi har jo i de seneste dage kunnet læse i nyhederne, at mens den generelle kriminalitet i samfundet er faldende, er omfanget af cyberkriminalitet og identitetstyveri altså desværre stigende. Det er jo ikke nogen overraskende udvikling. Bekæmpelsen af identitetsmisbrug bliver derfor mere og mere aktuel og ligger os Socialdemokrater meget på sinde.

Der er ingen tvivl om, at der er store gener forbundet med at få misbrugt sin identitet. Det kan forårsage økonomisk skade og – måske lige så vigtigt – efterlade offeret med ubehag og frygt for også fremover at blive udsat for et lignende misbrug. Derfor lægger det her lovforslag op til, at man kan få tildelt et nyt personnummer i særlige tilfælde, hvor det skønnes, at en ændring af personnummeret kan bidrage til at forhindre misbrug.

Det her forslag er derfor et skridt i den rigtige retning, og jeg tror, det vil gøre en stor forskel for nogle af ofrene for identitetstyveri. Men det er samtidig vigtigt at huske, at et nyt cpr-nummer kun vil være løsningen i nogle tilfælde; andre gange hjælper det altså ikke. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at regeringen ud over dette lovforslag også har igangsat en lang række andre initiativer på det her område for at sikre, at vi kommer problemet til livs. Muligheden for at få tildelt et nyt personnummer skal derfor ses som en del af en samlet indsats på området, der skal være med til at sikre den enkelte borger bedre i en mere og mere digital hverdag.

Den anden del af lovforslaget handler om at ophæve borgernes mulighed for at registrere på deres cpr-nummer, at de ikke ønsker at blive kontaktet til statistiske og videnskabelige undersøgelser, den såkaldte forskerbeskyttelse.

Vi ved, at næsten 800.000 danskere i dag har denne forskerbeskyttelse, og det er klart, at det giver lidt stof til eftertanke, når man så pludselig giver mulighed for, at forskere kan kontakte dem, selv om de har ønsket det modsatte. Men her mener vi, at hensynet til, at vi i Danmark får god, repræsentativ og brugbar forskning, må vægte højest. Vi har alle gavn af, at der kommer nye forskningsresultater inden for kræftforskning eller inden for uddannelsesområdet, så når forskellige forskningsinstitutioner gør opmærksom på, at det her er et stort problem, og at de har svært ved at gennemføre repræsentative forskningsundersøgelse, lytter vi selvfølgelig til den bekymring.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at borgerne ikke bliver kimet ned nu, på grund af at forskerbeskyttelsen ikke er der længere. Danmarks Statistik vurderer, at man vil blive kontaktet cirka en gang hvert 10. år, og man kan selvfølgelig stadig sige nej, når man bliver kontaktet. Det synes vi lyder ganske rimeligt og fair.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Morten Marinus fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti var blandt de første her i landet, der satte fokus på det stigende problem med identitetstyveri og det efterfølgende misbrug og bedrageri. Identitetstyveri er noget, der i høj grad gør offeret for tyveriet usikker og utryg i hverdagen, særlig i disse tider, hvor vi forventer og forlanger, at mere og mere kontakt, såvel erhvervsmæssigt som privat, foregår via internettet.

Det bliver også sværere at gardere sig imod misbruget.

I dag bruger vi jo dagligt som e-borgere både e-Boks, netbank, osv. mange steder, og det kan ikke undre, at organiseret kriminelle fra tid til anden kan få fingre i de her oplysninger og misbruge dem. Endvidere har det også vist sig, at det er rigtig vanskeligt for politiet at få fat på bagmændene til den her form for kriminalitet. Ofte er de elektroniske spor udvisket, eller også står man i den situation, at de fører tilbage til servere i lande, hvor vi ikke kan få oplysningerne.

Dette lovforslag, som vi behandler her i dag, er egentlig mest ment som et værn og en beskyttelse til dem, hvor uheldet har været ude, og som føler, at de er blevet krænket ved at have fået deres identitet, som derefter er blevet misbrugt på den ene eller anden led, stjålet. Disse mennesker oplever naturligvis et knæk i tilliden til det system, de anvender med disse oplysninger. De oplever, at det at handle på nettet bliver taget for givet, og at det, at man lige ordner en flytning eller går på netbank pludselig kan blive noget usikkert og skabe usikkerhed i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at disse mennesker får mulighed for at få et nyt cpr-nummer og, vil jeg sige, starte på en frisk, og det kan det her tiltag godt være med til, altså at genoprette menneskers tillid til systemet.

Men i forbindelse med forslaget, som vi finder positivt – og det kan vi også se at høringssvarene gør – så indeholder forslaget jo også nogle kriterier for, hvad der skal til, for at få et nyt cpr-nummer. Der mener Dansk Folkeparti måske ikke helt, at man har ramt målet. Det kan godt være, at det er for svært i nogle situationer at få et nyt cpr-nummer. Det skal ikke være let, det er klart, men man skal altså heller ikke stå i vejen for at give folk, som er blevet krænket og har fået deres identitet misbrugt, et nyt cpr-nummer.

Vi vil derfor også gerne have undersøgt i den videre behandling, om man kan give de tilstrækkelig stærke garantier, når man søger Indenrigsministeriet om at få et nyt cpr-nummer. Det kan godt ske, at det er det, vi skal gå lidt mere i dybden med i udvalgsarbejdet, altså hvilke kriterier man måske kan pille ved.

Dansk Folkeparti selvfølgelig er glad for, at der sker noget på området, når nu man arbejder for at få fremtidssikret det her cpr-nummer, og derfor er vi også overvejende positive. Men som sagt vil vi gerne have, at man i udvalgsarbejdet kigger lidt på de her problemer, der kunne være. Det er vigtigt, at vi giver borgeren den fornødne sikkerhed, således at det også er muligt og måske også tilstrækkelig let at få det her nye cpr-nummer, hvis altså man har været udsat for et tyveri af den her karakter. Det er noget, som folk ikke kan leve med. Det er noget, som vi herinde i Folketinget skal være med til at bakke op om.

Så Dansk Folkeparti er overordnet positiv indstillet, men som sagt er der nogle ting, vi gerne vil se på i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre, værsgo.

Jeg skal starte med at sige, at jeg i den her ordførertale også taler på vegne af SF.

Identitetstyveri, altså det, at nogle tilegner sig dine oplysninger, og at nogle misbruger de her oplysninger, f.eks. til at optage lån, købe ting eller chikanere på forskellig måde, er på alle måder utrolig krænkende. Det er lidt, ligesom hvis man har haft indbrud i sit hus – det værste er som regel ikke de ting, der er blevet stjålet, for dem kan man som oftest få erstattet af forsikringsselskabet, men det er det, at der er nogen, der har været tæt på dine personlige ting.

Ved identitetsmisbrug er der nogen, der har været alt, alt for tæt på dine helt personlige oplysninger – f.eks. cpr-nummer, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre personfølsomme data. Men ud over at det er krænkende, vil det også i mange tilfælde betyde, at der begås kriminelle handlinger som f.eks. berigelseskriminalitet, hacking, databedrageri, trusler eller chikane i dit navn. Hensigten med regeringens lovforslag er, at det nu skal gøres muligt at få tildelt et nyt cpr-nummer til den person, som har været udsat for identitetsmisbrug, i de tilfælde, hvor tildeling vil kunne medvirke til at forhindre yderligere misbrug. Det er rigtig godt, og det støtter vi naturligvis i Radikale Venstre.

Endvidere indeholder lovforslaget også forslag om at ophæve den markering om forskerbeskyttelse, som efter borgerens ønske kan indsættes i CPR. Antallet af personer med forskerbeskyttelse i CPR var i 1999 24 personer. I dag har vi nået et samlet antal på 795.873 personer, og det har derfor været nødvendigt at revurdere beskyttelsen. Regeringen ønsker som sagt at ophæve muligheden for markeringen af forskerbeskyttelse, men til gengæld har man som borger stadig væk mulighed for at sige nej til at deltage i en konkret forskerundersøgelse, hvis man bliver kontaktet herom. Der er på den måde efter Radikale Venstres synspunkt foretaget en fornuftig afvejning af på den ene side hensynet til borgeren og på den anden side hensynet til, at det fortsat skal være muligt at gennemføre repræsentativ forskning.

Så alt i alt synes Radikale Venstre, at det er et udmærket lovforslag, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Og der er en ny ordfører, hr. Finn Sørensen. Der er ingen ordfører for Enhedslisten? O.k. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Identitetstyveri er et stigende problem, og folk, der har været udsat for identitetstyveri, kan delvis imødegå problemet ved at få skiftet cpr-nummer. Det synes vi er en god idé at give dem muligheden for, og det er det, som regeringen lægger op til med det her forslag. Det løser ikke alle problemer med identitetstyveri, men det giver et bidrag til at løse problemerne, og det bidrag vil vi gerne være med til at give.

Så er det også et element i lovforslaget, at alle mennesker skal kunne modtage en henvendelse fra et forskerhold, der via cpr-registeret leder efter folk, som de kan stille spørgsmål til. Det synes vi også er en god idé. Jeg mener ikke, at det er nogen menneskeret at være i fred for, at der kommer et brev ind ad døren fra en forsker eller et opkald på telefonen fra en forsker. Det er en menneskeret at kunne sige, at man sådan set ikke gider åbne brevet eller tage telefonen eller deltage i det, men retten til ikke at blive kontaktet synes jeg sådan set ikke at man har. I det her tilfælde må man sige, at formålet med at lave henvendelsen er at gavne os alle, og derfor er det til skade for forskernes muligheder for at operere i Danmark, at nu 800.000 har meldt fra til det her. Det har de ikke gjort, tror jeg, på baggrund af, at de opfatter det som voldsomt generende at få et brev ind ad døren, som de kan smide i skraldespanden, hvis de ønsker, men fordi der har stået en rubrik, man kunne krydse af, på et kommunalt flyttekort, og så har man nok sat sit kryds for en sikkerheds skyld. Jeg tror ikke, at nogen vil begræde, at den beskyttelse mod at blive kontaktet af forskere bliver ophævet.

Så vi støtter begge dele af lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke flere ordførere, men så er det ministeren. Værsgo til økonomi- og indenrigsministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for den positive modtagelse af forslaget. Jeg tager det også som et tilsagn til de mennesker, som oplever det overgreb, som det er, at ens identitet bliver stjålet og misbrugt typisk til bedrageri, om, at man giver dem mulighed for, at de kan få, om jeg så må sige, en ny start. Jeg synes også, det er meget afgørende at respektere, at det for nogle kan være så indgribende, at selv om et misbrug er ophørt og der egentlig er ro på, kan man godt have den fornemmelse, at ens personnummer stadig væk er i risiko for at blive misbrugt, eller at man har det virkelig, virkelig dårligt med, at andre har udgivet sig for at være en, og at vi derfor har en relativt bred forståelse af, hvad det er for en skadevirkning, der kan voldes ved identitetsmisbrug.

Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen og synes, at det er en helt afgørende diskussion, om vi har lavet adgangen til at få et nyt personnummer tilpas åben. Jeg synes også, det er meget vigtigt at kunne følge med i, hvordan den adgang så bliver brugt, fordi det her er et nyt felt. Vi har forsøgt at formulere en adgang, som vi håber er afbalanceret, for som Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen, også sagde, så løser det her ikke alle problemer. Det, at det i nogle tilfælde vil være en hjælp at få et nyt personnummer, ændrer ikke på, at det er vigtigt, om man så må sige, at passe på sit personnummer og sine grundoplysninger, for gør man det, er man mere sikker, end man ellers ville være.

Det ændrer heller ikke på, at virksomheder, som f.eks. har nethandel, har et ansvar for at vide, hvem de handler med, så de faktisk kender identiteten på deres kunder, og så de ikke kommer til at sende varerne ét sted hen og fakturaen et andet sted, netop til en borger, som faktisk hverken har bedt om varen eller fakturaen. Derfor er alting ikke løst med det her lovforslag, men det er regeringens vurdering, at det her vil være en konkret hjælp til mennesker, som er havnet i en meget vanskelig situation. Derfor synes vi, det er rigtigt og vigtigt at gøre det.

Jeg vil også gerne sige tak for ordene om den del af lovforslaget, der handler om forskerbeskyttelse. Det kan hverken beskrives bedre eller enklere, end som hr. Ole Birk Olesen gjorde det, nemlig at man jo, hvis man bliver kontaktet, kan lade være med at åbne brevet, man kan bare smide det ud. Man kan lade være med at svare på den mail, man måtte få, hvis man bliver udtrukket i forbindelse med et forskningsprojekt. Jeg har selv personligt for relativt nylig fået et brev om, hvorvidt familien ville deltage i noget forskning om, tror jeg, D-vitamin. Det var relativt indgribende; det syntes vi ikke at vi havde stunder til; det valgte vi ikke at svare på. Det tror jeg i virkeligheden er meget karakteristisk. En gang imellem får man et brev, og så tænker man: Kan man, eller kan man ikke, synes man, at det er relevant? Hvis ikke man synes det, kan man smide brevet i skraldespanden eller slette mailen for den sags skyld.

Men i et land som Danmark, hvor så mange mennesker gerne vil bidrage til forskningen, kan vi se på andre felter, at folk stiller op og siger: Det vil vi gerne, fordi vi tror, det hjælper andre, hvis vi er til rådighed; vi bliver klogere af, at forskningen kan gennemføres. Det, at forskerbeskyttelsen nu er så udbredt, at det i virkeligheden hæmmer forskningen, fordi man ikke kan lave ordentlige repræsentative undersøgelser, synes jeg er en god anledning til at gøre lige præcis det her.

Jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen, og jeg håber også at kunne give rigtige og balancerede svar på de spørgsmål, som er blevet rejst, og som jeg synes lige præcis er de spørgsmål, som skal stilles til det her lovforslag. Og jeg håber dermed også, at vi kan få en fortsat positiv behandling, ligesom førstebehandlingen har været det i dag.

Tak til ministeren. Hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti, en kort bemærkning.

Som jeg læser det, er der sidste år taget initiativ til, at man rådgiver og anbefaler virksomheder, at de foretager en ordentlig identitetskontrol og skærper sikkerhedsforanstaltningerne. Men da det kun er rådgivning og anbefalinger og ikke deciderede krav, risikerer man vel stadig væk, at der vil opstå de her problemer. Kunne man ikke stille nogle krav op for de her virksomheder?

Tak. Ministeren.

Tak. Det er jo lige præcis de overvejelser, som man må gøre sig. Nu er vi så startet ad dialogvejen for at se, hvor langt vi kan komme lige præcis ad den vej, for det er vigtigt, at virksomhederne tager stilling til, om de kan stå inde for en ordentlig drift, og at man ikke kan bruge dem til bedrageri på den ene eller den anden måde. Afvejningen er selvfølgelig, hvad det er for nogle omkostninger, vi som kunder kommer til at bære for at få den ekstra sikring.

Det er jo typisk sådan, at hvis en vare skal betales, når man bestiller den, eller hvis man giver adgang til, at der kan trækkes betaling, når varen er afsendt, er der meget stor sikkerhed for, at den, der bestiller varen, også er den, der betaler for varen. Og på den måde kan man i hvert fald genkende nogle af de netbutikker, som sætter sikkerheden i højsædet. Hvad angår de andre, synes jeg, at hr. Morten Marinus i virkeligheden sagde det meget præcist, og her er det vigtigt for vores systemer, at man føler sig sikker og tryg ved at afgive sine oplysninger. Derfor synes jeg også det er vigtigt, at vi har en funktion som NemID, som giver en større sikkerhed end bare en cpr-angivelse, når vi er i vores netbank, når vi er i e-Boks, eller når vi er i kontakt med myndighederne.

Tak. Hr. Morten Marinus.

Ganske kort: Det, jeg kan forstå, er, at den her rådgivning og anbefaling, som man så har givet virksomhederne, vil man evaluere for at se, om det så er godt nok. Er der nogen tidsramme for, hvornår man vil evaluere og finde nogle nye tal frem, eller kan man bare få lov til at lade det køre med anbefalinger, indtil der er nogen herinde, der vælger at tage det op?

Tak. Ministeren.

Jeg ved faktisk ikke på stående fod, hvordan de helt konkrete diskussioner har været. Vi har også en række andre diskussioner om adgangen til overhovedet at lave en validering op imod CPR. Hvem skal egentlig havde adgang til det i forhold til det at have – om man så må sige – sin egen sikkerhed og f.eks. bruge NemID?

Hvis man gerne vil lave et langsigtet kundeforhold, så skulle man måske starte det med f.eks. at bruge NemID, når man etablerer selve kundeforholdet, i stedet for bare at bede om et cpr-nummer. For som det jo også har været fremme i debatten i dag, er det jo ikke altid bare en løsning at få et nyt cpr-nummer, for hvis virksomheder stadig væk accepterer et stjålet kørekort med et gammelt cpr-nummer på, er man sikker i den forstand, at man klart kan sige: Det er ikke mig; i hvert fald ikke længere. Men virksomheden synes jo, at de stadig væk har et – om man så må sige – et udestående, og derfor kan man stadig væk være stillet i en vanskelig situation.

Så jeg følger meget gerne op på det og vil også meget gerne give udvalget en status for, hvor langt vi er kommet med de drøftelser, vi har med virksomhederne.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, så betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.