Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven. (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk, overførsel af klagesager fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Inger Støjberg som Venstres ordfører.

Det er vist det, man kan kalde for en blandet landhandel, som vi bliver budt på med det her lovforslag fra regeringen, og det er det ikke kun, fordi forslaget lægger op til rigtig mange forskellige ændringer i udlændingeloven, for som i en god rodebutik er der nemlig både gode tilbud og varer, hvor man køber katten i sækken.

Lad mig begynde med de ændringer, som vi i Venstre er positive over for. Vi synes, at det er en rigtig god ting, at ansøgning om humanitær opholdstilladelse ikke længere får automatisk opsættende virkning på udrejse. Når man har fået afvist sin asylansøgning, skal man ikke kunne forlænge sit ophold ved at søge om humanitær opholdstilladelse. Flere og flere asylansøgere kommer jo altså desværre til Danmark for at begå kriminalitet, de skal kunne sendes ud af landet så hurtigt som muligt, og det får vi mulighed for med den her lovændring.

Vi støtter også muligheden for, at myndighederne kan samkøre oplysninger om udlændinge med oplysninger om andre personer og virksomheder. Dermed kan det f.eks. tjekkes, om betingelserne for opholdstilladelse bliver overholdt. Snyd med opholds- og arbejdstilladelser skal bekæmpes, og derfor er det en rigtig god idé, at myndighederne får et ekstra redskab til at opdage det.

Vi går også ind for den bestemmelse, der åbner for, at ansøgninger på udlændingeområdet skal foregå via en bestemt formular. I Venstre vil vi gerne effektivisere den offentlige sektor, og sagsbehandlingen vil blive lettere igennem den her ændring.

Endelig synes vi også, at det er en god idé, at Udlændingestyrelsen ikke længere skal have pligt til at iværksætte eftersøgning af forældre til uledsagede børn. I praksis har det vist sig besværligt og ressourcekrævende for Udlændingestyrelsen. Derfor giver det god mening, at Udlændingestyrelsen nu kun skal bistå med eftersøgning. Dermed kan eftersøgningen i stedet blive klaret af de organisationer, der har stor erfaring med de her sager, som f.eks. Røde Kors.

Der er altså flere fornuftige ændringer i lovforslaget. Derfor er det også ærgerligt, at der også er ændringer, der trækker i den forkerte retning, og det drejer sig om, at Udlændingenævnet skal have overdraget endnu mere kompetence. Venstre var imod oprettelsen af Udlændingenævnet. Vi mener, at overdragelsen af kompetence til nævnet betyder, at justitsministeren fralægger sig det politiske ansvar for beslutningerne, og det vil selvfølgelig ske i endnu højere grad, når sagerne lægges over i nævnet.

Vi går heller ikke ind for den nye bemyndigelse, der gives til Udlændingestyrelsen, og som gør, at de får lov til at fastsætte regler for, hvornår og hvordan asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold skal have dækket udgifter til forsørgelse og sundhedsydelser. I Venstre er vi generelt skeptiske over for at give bemyndigelser, og det har vi altid været. Det betyder, at der er en manglende demokratisk kontrol.

Vi vil derfor stemme imod forslaget, som det foreligger, og vi vil derfor også foreslå, at lovforslaget deles op i to selvstændige forslag. Det ene lovforslag skal indeholde den ekstra bemyndigelse til Udlændingestyrelsen og overflytningen af de yderligere kompetencer til Udlændingenævnet. Det andet lovforslag skal så indeholde de resterende ændringer, som vi jo er positive over for, som jeg redegjorde for før, og som vi derfor meget gerne vil stemme for.

Så hvis regeringen ønsker Venstres støtte til de her ændringer, regner jeg derfor også med, at regeringen er villig til at opdele lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Ikke overraskende kan Socialdemokraterne støtte det her forslag. Der er allerede sagt forskellige ting om forslaget. Jeg skal bare hæfte mig ved nogle få af dem.

Det første er det med at få ændret reglerne om humanitært ophold. Man kan søge om humanitært ophold, mens ens asylsag behandles, men der er også nogle tilfælde – som det fremgår af bemærkningerne til det her lovforslag – hvor man siger, at det er åbenbart grundløst; der er simpelt hen intet grundlag for asyl overhovedet. Der kan så være nogle, der har nået at søge om humanitært ophold, og står de i en situation, hvor det er helt åbenbart grundløst, synes vi, det er rigtigt, at ansøgningen om humanitært ophold ikke længere skal have opsættende virkning, så folk, der er afvist, kan sendes ud af kongeriget. Der henvises i bemærkningerne til de asylansøgere, der kom fra Serbien i 2012 og 2013, og for os er det et rigtig, rigtig godt eksempel på, at vi her har lavet et system, hvor nogle i virkeligheden misbruger det, der er hensigten med systemet.

Som det allerede er fremgået, har der været en række bemærkninger om ansøgninger, om registersammenkøring osv. Det vil jeg i første omgang ikke gå så meget dybere ind i.

Det er så nævnt, at der overføres klageadgang fra Justitsministeriet til Udlændingenævnet – det synes vi er rigtigt – og så ændres reglerne for uledsagede mindreårige udlændinge. Ansvaret flyttes, så ansvaret for Udlændingestyrelsen alene består i at bistå med en eftersøgning af familie og ikke iværksættelse af en eftersøgning. Det fremgår også her af bemærkningerne, at det i praksis har vist sig svært for myndighederne at leve op til det ansvar, de har efter den gældende lovgivning. Jeg tror så i parentes bemærket også, at man må forestille sig, at der opnås bedre regler, hvis man laver de ændringer, der ligger her, hvor det bliver Dansk Røde Kors, der i højere grad kommer til at løfte noget af opgaven.

Jeg kunne forstå, at Venstre ønskede at få delt lovforslaget. Jeg må sige, at jeg synes, at noget af det, der er helt afgørende for os i Folketinget og så sandelig også for Socialdemokraterne, er, at det misbrug af systemet, som vi så med ansøgerne fra Serbien, er noget, vi får rettet op på. Det synes jeg er noget af det afgørende, der ligger i det her lovforslag, og jeg tror sådan set, at alle i virkeligheden har interesse i, at vi får gjort noget effektivt ved det. Derfor håber jeg selvfølgelig, at så mange som muligt vil støtte regeringen og regeringspartierne i at få det her forslag vedtaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som regel er det jo forholdsvis ligetil at være udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, når man skal forholde sig til justitsministerens lovforslag, for generelt er det jo sådan set bare noget, der ikke rigtig holder. De fleste lovforslag, som justitsministeren fremsætter, er jo skadelige for Danmark med hensyn til de konsekvenser, som de har, og derfor kan vi ikke støtte de lovforslag. Nu er der så sket det, at justitsministeren faktisk er kommet med noget, som er ganske fornuftigt. Problemet er bare, at justitsministeren har valgt at pakke det ind i alt muligt, som ikke er særlig fornuftigt. Det er jo lidt ærgerligt, kan man sige. Det kan godt være, at der er en eller anden bagtanke med det fra justitsministerens side – det er der sikkert – men det havde man jo altså ikke behøvet.

Hvis vi skal starte med de ting, som er fornuftige, så kan vi i Dansk Folkeparti bakke op om, når man foreslår, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse ikke tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Og vi er jo helt enige i formålet, som er at undgå, at ansøgning om humanitær opholdstilladelse misbruges til at forlænge opholdet i Danmark, efter at man har fået afslag på asyl. Vi har selv efterlyst en stramning på det her område, og derfor synes vi selvfølgelig, det er en god ting.

Vi synes også, det er en god ting, at man styrker udlændingemyndighedernes kontrolmuligheder. Under den tidligere regering lavede vi nogle aftaler, hvor vi skulle kigge på at sikre, at man kunne samkøre forskellige registre, så udlændingemyndighederne kunne kontrollere, om folk nu opholdt sig lovligt i Danmark, altså om dem, der opholdt sig i Danmark, levede op til de betingelser, der var for deres opholdstilladelse. Det udvides, så man i højere grad kan samkøre forskellige registre og holde øje med, at folk overholder de krav, som er blevet stillet, og det er selvfølgelig også fornuftigt.

Vi synes ikke, det er specielt fornuftigt, at man – sådan som vi i Dansk Folkeparti har læst lovforslaget – lægger op til at styrke illegale indvandreres rettigheder i forhold til f.eks. velfærdsydelser. For at sige det lidt firkantet: Illegale indvandrere skal jo ikke have styrket deres velfærdsrettigheder, de skal sådan set sendes hjem. Der vil vi stille nogle spørgsmål i udvalget, så vi får opklaret rækkevidden af det her, for i dag er praksis jo sådan, at der godt kan gives nogle forskellige ydelser, nogle basale ydelser, hvis man f.eks. bor på et asylcenter og afventer at blive sendt hjem.

Så er vi også lidt skeptiske, med hensyn til at Udlændingenævnet bliver gjort mere uafhængigt. Vi har jo nogle dårlige erfaringer med Flygtningenævnet, som også er uafhængigt. Og det vil vi også stille nogle spørgsmål til.

Så vil jeg sige, at forslaget om, at man skal træde et skridt tilbage i forhold til Udlændingestyrelsens nuværende forpligtigelse til at iværksætte eftersøgning af mindreårige udlændinges familie i hjemlandet, tror jeg også er meget fornuftigt.

Det skal være bemærkningerne herfra indledningsvis, og hvis det er, at lovforslaget kan blive delt op, så vi kan stemme for det fornuftige og imod det, som er mindre fornuftigt, så vil det selvfølgelig være en god løsning.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Da den radikale ordfører desværre er forhindret i at være i salen i dag, har jeg lovet at læse hendes tale op på vegne af hende og Radikale Venstre.

Med det her lovforslag tilpasser vi udlændingeloven, så den passer til den virkelighed, som den virker i. Vi giver således bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af digitale ansøgningsløsninger. Det er et forslag, som ligger i forlængelse af digitaliseringsstrategien, og da langt de fleste udlændinge alligevel ville skulle have hjælp til at udfylde et fysisk ansøgningsskema, må de også forventes at skulle have hjælp til de nye ansøgninger, og derfor ændrer forslaget sådan set ikke noget i praksis her.

Vi ændrer også reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, fordi vi ønsker, at en ansøgning om humanitært ophold ikke skal kunne misbruges til at forlænge opholdet i Danmark efter et endeligt afslag på asyl. Så udvider vi adgangen til registersamkøring, og vi ændrer Udlændingestyrelsens forpligtelse til at iværksætte eftersøgning af familier til uledsagede mindreårige udlændinge.

Det sidste gør vi simpelt hen, fordi det i praksis har vist sig umuligt at efterleve den pligt, fordi de danske myndigheder ikke har de tilstrækkelige netværker og ressourcer, som gør det muligt at finde de pårørende i udlandet. De bedste til at gøre det er Dansk Røde Kors, men de må ikke iværksætte eftersøgning på baggrund af henvendelser fra nationer. Det må de imidlertid gerne efter henvendelse fra barnet selv eller barnets bisidder, og derfor er det altså den her vej, vi skal gå. Således hilser Dansk Røde Kors altså også den her ændring velkommen.

Men alt i alt kan Radikale Venstre støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Vigsø Bagge som SF's ordfører.

Da SF's retsordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg på SF's vegne meddele, at SF støtter lovforslaget, fordi det bl.a. på en række punkter får effektiviseret sagsbehandlingen i forhold til udlændinge. Samtidig vil forslaget løse nogle problemer i forhold til den måde, sagsbehandlingen fungerer på i dag.

Først og fremmest får vi gjort ansøgningsprocedurerne bedre. Vi får styrket myndighedernes kontrol ved at sammenkøre en række registre. Det vil lette ansøgningsprocessen og give en bedre sagsbehandling. Den bedre sagsbehandlingsprocedure vil medvirke til at styrke arbejdsgange og processer hos de berørte styrelser og samtidig sikre en mere effektiv behandling af borgerne. Det er klart, at det kan give nogle udfordringer for nogle mennesker at skulle overgå til et større omfang af digitale ansøgningsløsninger, men det er der netop også taget meget hensyn til med lovforslaget.

Udlændingestyrelsen får med lovforslaget nye funktioner i forbindelse med at hjælpe uledsagede mindreårige med at finde deres forældre eller anden familie. Fremadrettet skal Udlændingestyrelsen bistå med at sætte en eftersøgning i værk. Det er vigtigt at understrege, at den nye bestemmelse vil være i overensstemmelse med børnekonventionen.

I forhold til asylansøgere er der også en række specifikke ændringer i lovforslaget, herunder at vi får gjort op med, at den humanitære opholdstilladelse bliver misbrugt til at forlænge opholdet i Danmark, selv om man allerede har fået afslag på asyl. Vi har erfaringer med, at et meget stort antal asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien efter at have modtaget afslag på asyl søgte om humanitær opholdstilladelse alene med det formål at forlænge deres ophold i landet. Et sådant systematiseret misbrug er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved.

SF kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Som situationen ser ud nu, har regeringen jo ikke flertal for deres forslag, for Enhedslisten støtter heller ikke det lovforslag, der er fremsat. (Kommentar fra salen). Det er rigtigt, der er stadig to, der mangler.

Lovforslaget har mange elementer, nogle af dem er af rent teknisk karakter. Jeg vil koncentrere mig om dem, der har størst betydning for Enhedslisten. Lovforslaget vil afskaffe reglen om, at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse har opsættende virkning, hvis ansøgningen indgives inden for en bestemt frist. Det kan Enhedslisten ikke støtte.

I lovforslaget henvises der til de mange serbiske statsborgere, der har søgt humanitær opholdstilladelse i Danmark. Tidligere i år er der indført en ordning, så det generelt antages, at der er behandlingsmuligheder for mennesker med psykisk sygdom i Serbien, og med baggrund i den ordning kan der gives hurtigt afslag på ansøgninger fra serbiske statsborgere, så vi sikrer, at asylsystemet og systemet med humanitær opholdstilladelse ikke blokeres af mennesker, der ikke opfylder betingelserne for hverken at få asyl eller humanitært ophold.

Hvad angår statsborgere fra andre lande, viser bl.a. DR's seneste indslag fra Kosova og en række artikler i dagbladet Information, at der kan være meget stor tvivl om, hvilke behandlingsmuligheder der er tilgængelige i ansøgernes hjemlande. Derfor er der sådan set også grund til at foretage en grundig sagsbehandling, hvor man nøje undersøger f.eks. tilgængelighed af medicin. Under den her grundige sagsbehandling må ansøgeren naturligvis have lov til at opholde sig her i landet.

Vi er enige med Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet, der i deres høringssvar påpeger, at den her ændring, der skulle indebære en forenkling og en hurtigere sagsbehandling, i stedet betyder, at ansøgningerne om humanitært ophold vil skulle behandles to gange i stedet for en. Og vi er ikke beroliget af, at Justitsministeriet i deres høringsnotat skriver, at vurderingen af, om der skal gives opsættende virkning, er et naturligt element i den indledende sagsbehandling. Det tyder desværre ikke på, at man har tænkt sig at foretage nogen særlig grundig vurdering. For hvis man for alvor skal vurdere, om der er udsigt til en opholdstilladelse, er man selvfølgelig nødt til at realitetsbehandle sagen. Det vil man jo typisk skulle gøre på et tidspunkt, hvor de relevante lægelige oplysninger så ikke er til stede.

Spørgsmålet om opsættende virkning i sager om humanitært ophold er det element i lovforslaget, som vi i Enhedslisten er mest optaget af. Det udhuler asylansøgeres retssikkerhed, og det er den vigtigste grund til, at vi ikke kan støtte lovforslaget, som det er fremsat her.

Vi er også optaget af reglerne om opsporing af familiemedlemmer til uledsagede børn, der har søgt asyl. Vi er enige i, at det er meningsløst at have regler, der ikke kan håndhæves i praksis. På den anden side er vi bekymret over, at Red Barnet i deres høringssvar påpeger, at regeringens lovforslag ikke lever op til de krav, FN's Børnekomité stiller om opsporing af familiemedlemmer. Under udvalgsarbejdet har vi tænkt os at gå nærmere ind i det her spørgsmål om, hvorvidt regeringens lovforslag faktisk er i overensstemmelse med børnekonventionen og FN-komiteens krav.

Forslaget vil også gøre det obligatorisk at bruge et skema på papir eller et digitalt skema ved ansøgninger til udlændingemyndighederne. Det fremgår af bemærkningerne, at skemaer allerede i dag bruges i langt de fleste ansøgninger, og vi er faktisk ikke overbevist om, at der overhovedet er behov for den her ændring. Først og fremmest er vi dog optaget af, at der skal være nogle dispensationsmuligheder, sådan at de mennesker, hvis ansøgning af den ene eller den anden grund ikke lige passer ind i et skema, fortsat kan søge på en anden måde.

Men som sagt indledningsvis har forslaget mange elementer. Som det ligger nu, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget, først og fremmest fordi det ophæver reglen om, at en ansøgning om humanitært ophold har opsættende virkning. Jeg står her med notatet om den særlige serberordning. Det undrer mig, at man bruger lige præcis serberne, som søgte om humanitær opholdstilladelse, som argument for den her lovændring, fordi det her papir sådan set ganske tydeligt viser, at det hul, om man så må sige, allerede er lukket inden for de nuværende regler.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager, har ikke mulighed for at være her, og derfor kan jeg så nævne, at efter vi har set det her lovforslag igennem, kan vi se, at hovedoverskriften faktisk er, at vi kan se en betydelig afbureaukratisering, og derfor går jeg ud fra, at ministeren med det, der nu er blevet nævnt her fra talerstolen i dag, er begejstret for støtte, uanset om den kommer fra det parlamentariske grundlag eller her fra oppositionens side.

Måske er det en nøjsom minister, der sidder her i dag, der skraber al støtte sammen, og derfor går jeg ud fra, at en vis glæde bør brede sig, når jeg siger, at vi sådan set ikke kræver deling af lovforslaget, men læner os op ad, at der her er tale om en afbureaukratisering og dermed et forslag, som vi sådan set uden forbehold kan støtte. Og vi er særdeles positive over for de ændringer af humanitær opholdstilladelse, der her er tale om.

Så det er helt klart, at vi er inde i en situation, hvor Folketinget er af lave, når man ser på, hvem der støtter, og hvem der er imod, men vi vælger altså at støtte regeringen i det her forslag. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Jeg kan godt forstå, at spændingen stiger hos justitsministeren. Jeg skal trække det ud lidt endnu. Det bliver sådan, at vi fra konservativ side er med på at sige ja til det her med udvisning, når man har fået afslag på ansøgning om asyl. Vi siger også ja til bedre bekæmpelse af snyd og bedrageri, altså det, der foregår, når dem, der er blevet udvist, bliver i landet og arbejder ulovligt her. Der bliver bedre mulighed for at bekæmpe det snyd og bedrageri, der finder sted i den situation. Det er vi også med på.

Vi er også med på, at man, så vidt som det nu er muligt, digitaliserer ansøgningsprocesserne. Jeg er da glad for, at man tager hensyn til dem, der ikke har den mulighed. Man kunne måske nogle gange ønske sig, at regeringen havde den samme omsorg for de danskere, der ikke har mulighed for at benytte sig af it, når vi taler om alle mulige andre former for digitalisering her i samfundet. Det ville have været smukt. Så de tre elementer vi sådan set positivt indstillet over for.

Jeg tror for så vidt også, at vi er positivt indstillet over for de præciseringer, der sker af muligheden for tildeling af visse sundheds- og sociale ydelser til illegale udlændinge, der opholder sig her i landet. De burde jo slet ikke være her. Men hvis de er her og der opstår nogle bestemte situationer, kan det være nødvendigt, at man går ind og hjælper i den konkrete situation. Det er vi helt med på. Det har vi sådan set gjort hidtil.

Men det, der er svært at læse ud af lovforslaget, er, hvad præciseringen medfører. Hvad bliver forskellen i forhold til i dag? Det kommer vi til at spørge ind til. Hvis det bare er en teknisk præcisering, er det fint nok, men hvis der indholdsmæssigt kommer til at ske nogle præciseringer, er vi jo nødt til at kende dem, før vi kan vide, om vi kan støtte den del af forslaget eller ej.

Men der er også elementer i det her lovforslag, som vi fra konservativ side ikke kan støtte. Det, der springer mest i øjnene, er, at man med lovforslaget her giver bemyndigelse til, at Udlændingenævnet selv fastsætter sin egen forretningsorden. Det element kan vi ikke støtte. Vi har den klare opfattelse, at de for så vidt gerne må sidde og skrive på en forretningsorden selv, men den skal som minimum ind og runde Justitsministeriet til en godkendelse, således at der er en parlamentarisk kontrol med, hvad der foregår i nævnet. Vi kan ikke bare overlade det til dem.

Jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører, som sagde, at vi har nogle skræmmende eksempler på, hvordan et andet nævn har været ude at gøre sig til, og det er altså ikke hensigtsmæssigt. Der må være nogle klare spilleregler for, hvad det er, Udlændingenævnet kan, må, vil og skal, og det skal der være parlamentarisk kontrol med.

Så det fører mig frem til at sige, at vi fra konservativ side er enige i det forslag, der er stillet fra Venstres side, om, at man deler lovforslaget her op, for som det foreligger samlet, kan vi ikke støtte det. Der er elementer, som vi er så meget imod, at vi så må sige, at det bare er ærgerligt, så stemmer vi imod det samlede lovforslag. Men en fremkommelig vej kunne være, at man deler lovforslaget op, og vi vil som minimum sammen med Venstre stille forslag om, at vi deler forslaget op, og så vil vi altså kunne støtte de positive elementer, og så vil vi være imod det, som jeg netop har nævnt her.

Afslutningsvis har jeg, inden ministeren får lov til at svare, et enkelt spørgsmål om noget, som undrer mig meget. Det er ikke så meget til lovforslagets paragraffer og teknikken i lovforslaget. Det var mere, da jeg kom til at se på, hvem der er høringspart på det her lovforslag. Da undrede jeg mig meget, for det fremgår, at Flygtninge Under Jorden er høringspart. Det at skjule illegale udlændinge i Danmark er sådan set ulovligt. Det må man ikke. Hvad er organisationen Flygtninge Under Jorden – eller foreningen, eller hvad det nu er for en størrelse – så? Hvorfor er de høringspart? Hvorfor har de lige præcis adgang til at blive hørt i et spørgsmål om lovgivning i Danmark?

Det undrer mig rigtig meget. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren begrunde. Der er jo mange andre høringsparter, der er sådan set et hav af høringsparter, men hvorfor er lige nøjagtig den forening høringspart? Det undrer mig meget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke partierne for, hvad jeg trods alt vil karakterisere som en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg er helt sikker på, at vi i den behandling, der kommer i Folketingets udvalg nu, sagtens kan finde svar på de spørgsmål, der er rejst, og hvis det ender med, at der er behov for at lave en opdeling af forslaget, så er vi selvfølgelig også positivt indstillet over for det.

Det er som sagt et bredere forslag. Det er jo rigtigt nok, at der er flere forskellige elementer i det, som umiddelbart ikke lige kan synes at hænge så stringent sammen, men som dog alligevel er vigtige forslag. Uden at gå for meget ind i detaljerne her vil jeg bare koncentrere mig om én ting, nemlig spørgsmålet om opsættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelse.

Det er jo sådan set rigtigt nok, som det også har været fremme, at det navnlig var de serbiske asylansøgere, som i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013 anvendte adgangen til at søge om humanitær opholdstilladelse her i Danmark til også at forlænge deres ophold i Danmark.

Når den lovændring, vi lægger op til nu, omfatter alle, der søger om humanitær opholdstilladelse, så skyldes det, at det for alle ansøgere er de samme betingelser, der gælder, når man søger om humanitær opholdstilladelse her i landet. Og derfor bør det også være de samme betingelser, der gælder for alle med hensyn til opsættende virkning.

Dem, der har en reel udsigt til at blive meddelt humanitær opholdstilladelse, ja, de vil selvfølgelig fortsat få lov til at opholde sig i Danmark, mens deres sag behandles. Det er sådan, reglerne er i dag for dem, der ikke har ansøgt inden fristen for automatisk opsættende virkning.

Så pointen er den, at det sådan set er rigtigt nok, at det var den ret kraftige stigning, vi så i antallet af asylansøgere fra Serbien, der var årsagen til det; nu breder vi det ud, og det er helt fair. Når der gælder et sæt regler for nogen, så synes vi, at det skal bredes ud til at gælde for alle. Sådan må det være.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg står med et notat fra Justitsministeriet af 27. juni 2013 om praksis for behandling af ansøgning om humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, fra serbiske statsborgere begrundet i psykiske helbredsforhold, og heri skriver man jo sådan set lige præcis, at man har fundet en løsning på det problem. Altså, der står til slut, at der på den baggrund som udgangspunkt vil skulle gives afslag på ansøgninger fra serbiske statsborgere om humanitær opholdstilladelse begrundet i meget alvorlig psykisk sygdom, med henvisning til at der er behandling tilgængelig i hjemlandet.

Så er vi ikke enige om, at med den her praksisændring har man sådan set løst det problem, som regeringen bruger som argument for at lave den her ændring?

Ministeren.

Det der handler rigtigt nok om serberne, og der er ingen tvivl om, at det var en særlig udfordring. Den ser vi heldigvis ud til at have fået løst ved konsekvent indgriben, men det var derfor, jeg sagde, at det navnlig var serbiske asylansøgere. Det er jo ikke kun serbere, der har benyttet sig af det her. Og derfor er det rimeligt, synes vi fra regeringens side, at man får det ændret, og det er jeg er glad for at der trods alt er relativt bred opbakning til.

Der er ingen tvivl om, at hvis man har behov for at få tjekket sin sag om humanitært ophold, ja, så får man selvfølgelig det gjort.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jamen jeg spørger, fordi det her med serberne er blevet brugt som argument fra regeringspartiernes side. Jeg skal bare spørge igen: Er vi ikke enige om, at det problem, der var med serbere, som søgte humanitær opholdstilladelse, sad i asylsystemet lang tid og fik afslag, fordi de havde adgang til behandling i hjemlandet, løste man med den her praksisændring – altså, det behøver man ikke en lovændring for? Det er bare, fordi det undrer mig, at man bruger serberne som forklaring på at forringe asylansøgeres retssikkerhed, når nu serberproblemet, om jeg så må sige, er løst med den her praksisændring.

Ministeren.

Det med serberne har været en ret kraftigt tendens på det her felt, hvis jeg må udtrykke det sådan, det tror jeg alle, der har fulgt med i det her, har været vidende om, og når man ser, at det også har været tilfældet for andre nationaliteter, så synes jeg, at den rigtigste måde at gøre det på er ved at ændre lovgivningen, således at reglerne er klare og ens for alle.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg kan igen ikke tilbageholde den bemærkning, at der er et brev undervejs til udvalgsformænd og ministre om de problemer, vi har set i Folketinget, med deling af lovforslag.

Så vi har en opfordring til ministrene om at sørge for, at sager, der ikke nødvendigvis er sammenhængende, bliver i separate lovforslag, og til udvalgene om ikke under selve behandlingen i Folketinget med den risiko, der er for, at der kommer fejl i lovgivningen, at gennemføre alt for mange opdelinger.

Men jeg forholder mig ikke til den konkrete sag. Jeg går også ud fra, at når justitsministeren har hånd i hanke med det, undgår vi fejl, hvis en sådan opdeling skal ske. Men det er et mere generelt problem, som jeg bare endnu en gang vil henlede både regeringens og folketingsmedlemmernes opmærksomhed på.

Men med denne lille formaning, som også er rundsendt i skriftlig form, er forhandlingen om dette lovforslag afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.