Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-

loven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) (L 106):

”Vil udlændingemyndighederne i sager af den type, som denne lov-ændring omfatter, være forpligtet til at tillægge hensynet til barnetstarv øget vægt, hvis Folketinget på et senere tidspunkt vedtager atinkorporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgiv-ning?”

Svar:

Danmark har ratificeret FN’s konvention af 20. november 1989 om barnetsrettigheder. Konventionen trådte i kraft den 2. september 1990. For Dan-marks vedkommende trådte den i kraft den 18. august 1991. Konventionenindeholder en lang række forskellige rettigheder, herunder f.eks. krav omikke-diskriminering (artikel 2), hensynet til barnets tarv (artikel 3), rettentil livet (artikel 6), retten til navn, statsborgerskab og identitet (artikel 7 og8), ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre (artikel 9), barnets ret til atblive hørt i alle forhold, som angår barnet selv (artikel 12) mv. Konventio-nen er ikke inkorporeret i dansk ret.Danske retsregler skal ved fortolkningstvivl fortolkes på en måde, derbringer dem i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligti-gelser, og de danske domstole samt andre retsanvendende myndighederskal tage udgangspunkt i, at lovgiver må formodes ikke at ville handle istrid med Danmarks folkeretlige forpligtigelser. Domstolene og andre rets-anvendende myndigheder skal derfor anvende de nationale regler på en så-dan måde, at en krænkelse af de internationale forpligtigelser undgås.Det følger endvidere af udlændingelovens § 26, at udlændingemyndighe-derne ikke må træffe afgørelse om udvisning, såfremt dette vil være i stridmed Danmarks internationale forpligtigelser. Udlændingelovens § 26 fin-der tilsvarende anvendelse ved afgørelser om inddragelse af en opholdstil-ladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6.Uanset at FN’s konvention om barnets rettigheder ikke er inkorporeret idansk ret, er udlændingemyndighederne således forpligtet til at inddragekonventionens bestemmelser, herunder hensynet til barnets tarv, i forbin-delse med administrationen af de udlændingeretlige regler.Denne retstilstand er bl.a. blevet bekræftet af Vestre Landsret ved dom af14. maj 2013 (U.2013.2425), hvor domstolen ophævede Justitsministeriets2

afgørelse om inddragelse af en thailandsk drengs opholdstilladelse underhenvisning til artikel 3 i FN’s konvention om barnets rettigheder:”Det må efter de omstændigheder, der forelå ved Justitsmini-steriets afgørelse af 8. november 2012, lægges til grund, at Mhar undladt at lære A thai, og at hun derfor har vanskeligt vedat kommunikere direkte med ham. Hun rejste tilbage til Thai-land uden at forsøge at få drengen, der da var 5 år, med. Pådenne baggrund må M anses for reelt at have opgivet A. Underhensyn til A's alder ved ankomsten til Danmark kan han ikkehave nogen erindring om Thailand, og hele hans forestillings-verden må derfor anses for knyttet til Danmark. Som anført afbyretten må N anses for at være A's primære omsorgsperson.De anførte forhold er af central betydning for et barns tarv, jf.herved FN's børnekonventions artikel 3, stk. 1. De ses imidler-tid ikke at være inddraget særskilt i Justitsministeriets vurde-ring efter udlændingelovens § 26, stk. 1, vedrørende A. Ju-stitsministeriet har i sin vurdering med rette inddraget overfø-relsen af forældremyndighed til N i sammenhæng med hansmanglende biologiske slægtskab med A, omgåelseshensynsamt moderens omsorgspligt. Disse forhold kan imidlertid ikkefritage for, at der foretages en selvstændig vurdering af, om A'sfaktiske situation i relation til kriterierne i udlændingelovens §26, stk. 1, uanset de nævnte forhold fører til, at inddragelse afopholdstilladelsen anses for en særlig belastning for et barn pågodt 5½ år. På den anførte baggrund og i øvrigt af de grunde,der er anført af byretten, tiltræder landsretten herefter, at ind-dragelsen af A's opholdstilladelse må antages at virke så bela-stende, at der er grundlag for at ophæve Justitsministeriets af-gørelse i forhold til ham, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.”En eventuel inkorporering af FN’s konvention om barnets rettigheder idansk lovgivning vil således ikke i sig selv føre til, at udlændingemyndig-hederne i videre omfang end nu vil være forpligtet til at inddrage hensynettil barnets tarv i forbindelse med administrationen af de udlændingeretligeregler.