L 106 - 2013-14 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 17. januar 2014

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
L 106 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 106

Folketinget 2013-14

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 17. januar 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)

[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2014 og var til

1. behandling den 15. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændin-

ge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. december

2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 23.

Den 14. januar 2014 sendte justitsministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget er tilfredse med, at et bredt flertal i Folketinget

kunne komme til enighed om at indgå den aftale, der danner

grundlag for lovforslaget. V og KF mener ikke, at personer

med tidsbegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt skal

have inddraget deres opholdstilladelse, fordi deres ægtefælle

dør. Partierne er af den overbevisning, at personer, der har

udvist vilje og evne til at integrere sig i det danske samfund,

skal kunne beholde deres opholdstilladelse i en sådan situa-

tion. V og KF stemmer derfor for lovforslaget.

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer med

tilfredshed, at et meget stort flertal i Folketinget er af den

opfattelse, at når en person, som har fået familiesammenført

en udenlandsk ægtefælle hertil, dør, skal den udenlandske

ægtefælle og denne ægtefælles børn ikke automatisk miste

opholdstilladelsen.

At ændre udlændingeloven havde ganske vist ikke været

nødvendigt for at sikre dette. Som det også fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget (side 3, 1. spalte, nederst), er

der allerede inden denne lovændrings vedtagelse og ikraft-

træden mulighed for, at en familiesammenført udlænding,

der har boet mindre end 2 år i Danmark, og hvis danske æg-

tefælle dør, kan beholde sin opholdstilladelse. Der står i be-

mærkningerne, at dette »efter praksis« ville kræve, at der

»forelå særlige omstændigheder«.

Selv om det således havde været nok at ændre praksis,

har EL ingen problemer med at støtte lovforslaget. Dels er

der tale om et fremskridt og en lempelse af en art, som EL

gerne ser mange flere af, dels er en egentlig lovændring un-

der alle omstændigheder mere tydelig og mere holdbar end

en praksisændring.

EL undrer sig over, at vægten i lovforslaget lægges på

morens eller farens »vilje og evne til at integrere sig her i

landet« frem for på barnets tarv. EL er enig med bl.a. Red

Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår og Institut for Menneske-

rettigheder, som alle i høringssvar til lovudkastet kritiserer,

at hensynet til barnet ikke er vægtet i lovforslaget.

EL havde foretrukket en lovændring, der udtrykkeligt

henviste til, at hensynet til barnets tarv er afgørende i sager,

hvor den herboende ægtefælle dør relativt kort efter en fami-

liesammenføring, og vil fortsat arbejde for en sådan æn-

dring.

mindretal

i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller

imod lovforslaget ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker føl-

gende:

For nyligt kom den i medierne meget omtalte pige Im til-

bage til Danmark. Det var glædeligt. Forud var gået en lang

og uskøn proces, der ikke tjener regeringen og folkestyret

AX015690

L 106 - 2013-14 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 17. januar 2014

det mindste til ære. Kort fortalt mistede en thailandsk kvinde

og hendes 7-årige datter, Im, henholdsvis deres ægtemand

og stedfar som døde af kræft. Det blev vurderet, at tilknyt-

ningen var større til Thailand end til Danmark, og så skulle

mor og datter ud af Danmark. Beslutningen om udvisningen

af Im og hendes mor er forsøgt fremstillet, som om dette

første udfald af sagen skulle være Dansk Folkepartis skyld.

Men virkeligheden er den, at familien kom til Danmark, da

DF var en del af flertallet, og blev smidt ud på et tidspunkt,

hvor det var den nuværende regering, Liberal Alliance og

Enhedslisten, der i fællesskab stod for udlændingepolitik-

ken.

Der er mange andre udlændinge, som DF (og sikkert og-

så mange danskere) hellere end gerne så blev smidt ud af

kongeriget. Bare se på alle de kriminelle udlændinge, vi har

rendende rundt. Her burde regeringen få nogle flere smidt

ud. Men politikken på dette område må regeringen selv re-

degøre for, ligesom regeringen og dens flertal selv må gøre

rede for, at de imod DF’s anbefaling har valgt at forringe

klagemulighederne på udlændingeområdet.

Sagen om den thailandske familie vakte voldsomt røre,

da den kom frem i medierne i november 2013, men såvel

daværende justitsminister Morten Bødskov (S) som statsmi-

nister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste, at der var noget

som helst, som de kunne gøre. DF mente derimod, at Justits-

ministeriet burde have undersøgt, hvilke muligheder der

forelå i den eksisterende lovgivning, for at familien kunne

have fået ophold på et andet grundlag og altså uden at gen-

nemføre en særlov med tilbagevirkende kraft. Den mulighed

nægtede regeringen at undersøge. Resultatet blev, at Folke-

tingets partier satte sig sammen og lavede en særlov med til-

bagevirkende kraft – noget, som flere partier ellers havde

bedyret, at regeringen ikke kunne.

Forløbet har været noget rod, og desværre er det åbenbart

sådan, at ingen andre partier end DF kan se det problemati-

ske i, at Folketinget lovgiver med tilbagevirkende kraft på

grund af et pres udefra og på grund af et pres fra medierne.

Der kommer mange udlændinge til Danmark i disse år,

og nogle af disse udviser Danmark igen, også selv om der er

tale om børn. Når Folketinget har vedtaget dette lovforslag,

kan andre udviste børn og deres familier – med andre per-

sonlige problemstillinger – mere eller mindre med rette

komme og forlange, at også deres individuelle sag skal tages

op og blive genstand for særlig lovgivning. De kan forlange,

at også de skal have en særlig lovgivning, som er skræd-

dersyet til dem. De kan komme og kræve, at deres egen

skræddersyede lov ligesom dette lovforslag, som der er et

stort flertal for i Folketinget, skal gælde med tilbagevirken-

de kraft.

For sådanne andre grupper af udlændinge, der ligesom

Im og hendes mor er ulykkelige over at blive udvist, vil det

blive oplevet som dobbeltmoralsk, hvis Folketinget afviser

at blande sig i netop deres sag. Hvis Folketinget så – endnu

en gang – siger ja til at lave om på lovgivningen for at til-

passe sig særlige problemstillinger, igen efter massivt me-

diepres, skal Folketingets medlemmer igen til at sagsbe-

handle en række gamle sager, hvor der måske er tale om, at

Danmark har udvist til meget konfliktfyldte og urolige lan-

de. Hvor er vi så på vej hen i en tid, hvor indvandringen i

forvejen er rekordhøj?

Dertil kommer, at lovgivningen allerede i dag giver mu-

lighed for, at en familiesammenført udlænding og dennes

barn kan få forlænget deres opholdstilladelse, selv om

grundlaget for familiesammenføringen ikke længere er til

stede, som f.eks. hvis den familiesammenførte voksne ud-

lændings ægtefælle skulle afgå ved døden. Det fremgår af

lovforslagets bemærkninger (side 3), at der gennem en læn-

gere årrække har gjaldt en praksis, hvor Udlændingestyrel-

sen som udgangspunkt meget sjældent nægter at forlænge en

sådan opholdstilladelse som familiesammenført, hvis udvis-

ningen vurderes til at virke særlig belastende for de berørte

udlændinge.

DF har fået kritik, fordi vi ikke vil støtte dette lovforslag.

Men det handler ikke om Im og hendes mor. DF hilser tvær-

timod Im og hendes mor velkommen tilbage med en klar

melding om, at de aldrig skulle have været udvist fra Dan-

mark. Ims mor har, så vidt vides, været et eksempel til efter-

levelse for en hel del andre herboende udlændinge. Hun har

vist lyst, vilje og evne til at integrere sig i Danmark. DF’s

modstand handler om, at et stort flertal i Folketinget er ude

på et voldsomt skråplan. DF advarer imod, at der udvikler

sig en praksis i folketingssalen, hvor skiftende regeringer la-

ver lovgivning på udlændingeområdet med tilbagevirkende

kraft på baggrund af enkeltsager, hvis sagsakter medlem-

merne formentlig heller ikke har set.

Vi risikerer at udvikle os til et mediedemokrati, hvor de

med den bedste adgang til medierne får det, som de vil have

det. Sjældne sager som denne bør håndteres i de ansvarlige

ministerier, og den til enhver tid siddende minister bør und-

tagelsesvis og i ganske særlige tilfælde gribe ind og standse

en urimelig udvisning. Sådan skulle den pågældende sag ha-

ve været håndteret og ikke med en særlov på udlændinge-

området. Det er således ikke den pågældende familie, som

danner baggrund for lovforslaget, som DF vender sig imod,

men selve håndteringen og den valgte metode i forhold til at

løse problemet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S)

Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Annika Smith (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)

L 106 - 2013-14 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 17. januar 2014

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)

Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF)

Peter Skaarup (DF)

nfmd.

Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 106 - 2013-14 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 17. januar 2014

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Supplerende høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

fra justitsministeren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106

Spm.nr.

Titel

Spm., om der med lovforslaget i højere grad vil blive taget hensyn til

barnets tarv i sager, hvor en familiesammenført udlænding mister sin

herboende ægtefælle ved dødsfald, til justitsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om en familiesammenført udenlandsk mor, der har mistet sin

herboende ægtefælle ved dødsfald, og hendes børn vil kunne miste op-

holdstilladelsen, hvis moren på grund af eksempelvis traumatisering,

sygdom eller børnefødsler har været ude af stand til at integrere sig

her i landet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om udlændingemyndighederne i sager af den type, som lovfor-

slaget omfatter, vil være forpligtet til at tillægge hensynet til barnets

tarv øget vægt, hvis Folketinget på et senere tidspunkt vedtager at in-

korporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgivning,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå