L 106 - 2013-14 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven(Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 14. januar 2014 og var til1. behandling den 15. januar 2014. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændin-ge- og Integrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. december2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 23.Den 14. januar 2014 sendte justitsministeren de indkomnehøringssvar og et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-stiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer afudvalget er tilfredse med, at et bredt flertal i Folketingetkunne komme til enighed om at lave den aftale, der dannergrundlag for lovforslaget. V og KF mener ikke, at personermed tidsbegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt skalhave inddraget deres opholdstilladelse, fordi deres ægtefælledør. Partierne er af den overbevisning, at personer, der harudvist vilje og evne til at integrere sig i det danske samfund,skal kunne beholde deres opholdstilladelse i en sådan situa-tion. V og KF stemmer derfor for lovforslaget.Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslagetog konstaterer med tilfredshed, at et meget stort flertal i Fol-ketinget er af den opfattelse, at når en person, som har fåetfamiliesammenført en udenlandsk ægtefælle hertil, dør, skalden udenlandske ægtefælle og denne ægtefælles børn ikkeautomatisk miste opholdstilladelsen.At ændre udlændingeloven havde ganske vist ikke væretnødvendigt for at sikre dette. Som det også fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget (side 3, 1. spalte, nederst), erder allerede inden denne lovændrings vedtagelse og ikraft-træden mulighed for, at en familiesammenført udlænding,der har boet mindre end to år i Danmark, og hvis danske æg-tefælle dør, kan beholde sin opholdstilladelse. Der står i be-mærkningerne, at dette »efter praksis« ville kræve, at der»forelå særlige omstændigheder«.Selv om det således havde været nok at ændre praksis,har EL ingen problemer med at støtte lovforslaget. Dels erder tale om et fremskridt og en lempelse af en art, som ELgerne ser mange flere af, dels er en egentlig lovændringunder alle omstændigheder mere tydelig og mere holdbarend en praksisændring.EL undrer sig over, at vægten i lovforslaget lægges påmorens eller farens »vilje og evne til at integrere sig her ilandet« frem for på barnets tarv. EL er enig med bl.a. RedBarnet, Børnerådet, Børns Vilkår og Institut for Menneske-rettigheder, som alle i høringssvar til lovudkastet kritiserer,at hensynet til barnet ikke er vægtet i lovforslaget.EL havde foretrukket en lovændring, der udtrykkeligthenviste til, at hensynet til barnets tarv er afgørende i sager,

hvor den herboende ægtefælle dør relativt kort efter en fami-liesammenføring, og vil fortsat arbejde for en sådan æn-dring.Etmindretali udvalget (DF) vil hverken stemme for elleri mod lovforslaget ved 3. behandling.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker føl-gende:For nyligt kom den i medierne meget omtalte pige Im til-bage til Danmark igen. Det var glædeligt. Forud var gået enlang og uskøn proces, der ikke tjener regeringen og folkesty-ret det mindste til ære. Kort fortalt mistede en thailandskkvinde og hendes 7-årige datter, Im, henholdsvis deres ægte-mand og stedfar til kræft. Det blev vurderet, at tilknytningenvar større til Thailand end til Danmark, og så skulle mor ogdatter ud af Danmark. Beslutningen om udvisningen af Imog hendes mor er forsøgt fremstillet, som om dette førsteudfald af sagen skulle være Dansk Folkepartis skyld. Menvirkeligheden er den, at familien kom til Danmark, da DFvar en del af flertallet, og blev smidt ud på et tidspunkt, hvordet var den nuværende regering, Liberal Alliance og En-hedslisten, der i fællesskab stod for udlændingepolitikken.Der er mange andre udlændinge, som DF (og sikkert og-så mange danskere) hellere end gerne så blev smidt ud afKongeriget. Bare se på alle de kriminelle udlændinge, vi harrendende rundt. Her burde regeringen få nogle flere smidtud. Men politikken på dette område må regeringen selv re-degøre for. Ligesom regeringen og dens flertal selv må gørerede for, at de imod DF’s anbefaling har valgt at forringeklagemulighederne på udlændingeområdet.Sagen om den thailandske familie vakte voldsom røre, daden kom frem i medierne i november 2013, men såvel da-værende justitsminister Morten Bødskov (S) og statsministerHelle Thorning-Schmidt (S) afviste, at der var noget somhelst, som de kunne gøre. DF mente derimod, at Justitsmini-steriet burde have undersøgt, hvilke muligheder der forelå iden eksisterende lovgivning, for at familien kunne have fåetophold på et andet grundlag og altså uden at gennemføre ensærlov med tilbagevirkende kraft. Den mulighed nægtederegeringen at undersøge. Resultatet blev, at Folketingetspartier satte sig sammen og lavede en særlov med tilbagevir-kende kraft. Noget, som flere partier ellers havde bedyret, atregeringen ikke kunne.Forløbet har været noget rod, og desværre er det åbenbartsådan, at ingen andre partier end DF kan se det problemati-ske i, at Folketinget lovgiver med tilbagevirkende kraft pågrund af et pres udefra og på grund af et pres fra medierne.For der kommer mange udlændinge til Danmark i disseår, og nogle af disse udviser Danmark igen, også selvom derer tale om børn. Når Folketinget har vedtaget dette lovfor-slag, kan andre udviste børn og deres familier – med andrepersonlige problemstillinger – mere eller mindre med rettekomme og forlange, at også deres individuelle sag skal tagesop og blive genstand for særlig lovgivning. De kan forlange,at også de skal have en særlig lovgivning, som er skrædders-yet til dem. De kan komme og kræve, at deres egen skræd-dersyede lov, ligesom dette lovforslag, som der er et stort

flertal for i Folketinget, skal gælde med tilbagevirkendekraft.For sådanne andre grupper af udlændinge, der ligesomIm og hendes mor er ulykkelige over at blive udvist, vil detblive oplevet som dobbeltmoralsk, hvis Folketinget afviserat blande sig i netop deres sag. Hvis Folketinget så – endnuen gang – siger ja til at lave om på lovgivningen for at til-passe sig særlige problemstillinger, igen efter massivt me-diepres, skal Folketingets medlemmer igen til at sagsbe-handle en række gamle sager, hvor der måske er tale om, atDanmark har udvist til meget konfliktfyldte og urolige lan-de. Hvor er vi så på vej hen i en tid, hvor indvandringen iforvejen er rekordhøj?Dertil kommer, at lovgivningen allerede i dag giver mu-lighed for, at en familiesammenført udlænding og dennesbarn kan få forlænget sin opholdstilladelse, selvom grundla-get for familiesammenføringen ikke længere er til stede,f.eks. hvis den familiesammenførte voksne udlændings æg-tefælle skulle afgå ved døden. Det fremgår af lovforslagetsbemærkninger (side 3), at der gennem en længere årrækkehar gjaldt en praksis, hvor Udlændingestyrelsen som ud-gangspunkt meget sjældent nægter at forlænge en sådan op-holdstilladelse som familiesammenført, hvis udvisningenvurderes til at virke særligt belastende for de berørte udlæn-dinge.DF har fået kritik, fordi vi ikke vil støtte dette lovforslag.Men det handler ikke om Im og hendes mor. DF hilsertværtimod Im og hendes mor velkommen tilbage med enklar melding om, at de aldrig skulle have været udvist fraDanmark. Im’s mor har, så vidt vides, været et eksempel tilefterlevelse for en hel del andre herboende udlændinge. Hunhar vist lyst, vilje og evne til at integrere sig i Danmark.DF’s modstand handler om, at et stort flertal af Folketingeter ude på et voldsomt skråplan. DF advarer imod, at der ud-vikler sig en praksis i folketingssalen, hvor skiftende rege-ringer laver lovgivning på udlændingeområdet med tilbage-virkende kraft på baggrund af enkeltsager, hvis sagsaktermedlemmerne formentlig heller ikke har set.Vi risikerer at udvikle os til et mediedemokrati, hvor demed den bedste adgang til medierne, får det, som de vil havedet. Sjældne sager som denne bør håndteres i de ansvarligeministerier, og den til enhver tid siddende minister bør und-tagelsesvis og i ganske særlige tilfælde gribe ind og standseen urimelig udvisning. Sådan skulle den pågældende sag ha-ve været håndteret og ikke med en særlov på udlændinge-området. Det er således ikke den pågældende familie, somdanner baggrund for lovforslaget, som DF vender sig imod,men selve håndteringen og den valgte metode i forhold til atløse problemet.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)fmd.Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S)Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Annika Smith (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V)Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF)Peter Skaarup (DF)nfmd.Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 106Bilagsnr. Titel1Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren2Supplerende høringssvar fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater,fra justitsministeren3Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106Spm.nr.1TitelSpm., om der med lovforslaget i højere grad vil blive taget hensyn tilbarnets tarv i sager, hvor en familiesammenført udlænding mister sinherboende ægtefælle ved dødsfald, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om en familiesammenført udenlandsk mor, der har mistet sinherboende ægtefælle ved dødsfald, og hendes børn kunne miste op-holdstilladelsen, hvis moren på grund af eksempelvis traumatisering,sygdom eller børnefødsler har været ude af stand til at integrere sigher i landet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om udlændingemyndighederne i sager af den type, som lovfor-slaget omfatter, vil være forpligtet til at tillægge hensynet til barnetstarv øget vægt, hvis Folketinget på et senere tidspunkt vedtager at in-korporere FN’s konvention om barnets rettigheder i dansk lovgivning,til justitsministeren, og ministerens svar herpå