KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Lands-klubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, CFU – Cen-tralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Biblioteksforening, Dan-marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejds-giverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Da-tatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Ka-tolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Doku-mentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Finansrådet,Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-vokater, Fredsfonden, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre,HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Inte-grationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption& Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Red Barnet, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-riteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme,Udlændingenævnet, Ægteskab uden Grænser og 3F.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-

sen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks

Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår,

Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Indvandrerrådgivnin-

gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter

Udlændingenævnet.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført ikursiv.Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-

sen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks

Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige An-

klagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Datatilsynet, Kommunernes

Landsforening, Retspolitisk Forening, SOS mod Racisme

Udlæn-

dingenævnet

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Dansk Arbejdsgiverforening

har anført, at lovforslaget falder uden fororganisationens virkefelt, og at organisationen derfor ikke har ønsket at af-give bemærkninger.

2.2. Generelt

Børnerådet, Børns Vilkår, Den Katolske Kirke i Danmark, Indvan-

drerrådgivningen, Rådet for Etniske Minoriteter

SOS mod Racis-

me

er alle overordnet positive over for forslaget.

Red Barnet

anerkender, at lovændringen kan have positive konsekvenserfor eventuelle børn i de familier, for hvilke lovforslaget er relevant.

2.3. Vilje og evne til integration

Børnerådet

finder kravet om vilje og evne til integration problematisk ogpeger i den forbindelse på, at traumatisering, sygdom og børnefødsler kanhave vanskeliggjort den efterlevende udenlandske ægtefælles mulighed forintegration.

Børns Vilkår

finder det kritisabelt og meget problematisk, at der skallægges særlig vægt på, om den efterlevende ægtefælle har udvist vilje ogevne til integration.

Rådet for Etniske Minoriteter

så gerne, at man frem for at stille krav omvilje og evne til integration alene betingede fortsat ophold af, at den efter-levende ikke har begået kriminalitet. Samtidig har rådet peget på, at derbør tages hensyn til årsagen, herunder i form af manglende skolegang ellertraumer mv., til, at en udlænding ikke har udvist den fornødne vilje ellerevne til integration.I vurderingen af, om inddragelse af en opholdstilladelse som følge af sam-livsophør skal undlades i de situationer, hvor samlivsophøret skyldes den iDanmark fastboende ægtefælles eller samlevers død, skal det efter gæl-dende ret indgå, om inddragelsen må antages at virke særlig belastendefor udlændingen, navnlig på grund af dennes tilknytning til det danskesamfund, alder, helbred, tilknytning til herboende personer og udlændin-gens manglende eller ringe tilknytning til sit hjemland mv., jf. udlændinge-lovens § 19, stk. 6, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.Lovforslaget indebærer bl.a., at der ved den afvejning, der skal foretagesefter den foreslåede § 19, stk. 8, og § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6, der ikke fo-reslås ændret, skal lægges særlig vægt på, om udlændingen har udvist viljeog evne til at integrere sig i det danske samfund.En udlænding, der har opholdt sig i Danmark i en kortere periode og der-for typisk ikke vil have opnået samme tilknytning til det danske samfundsom en udlænding, der har opholdt sig her i adskillige år, forudsættes medforslaget således at kunne bevare sin opholdstilladelse, hvis den pågæl-dende f.eks. har fået et arbejde i Danmark eller er under uddannelse her ilandet. Hvis udlændingen ikke er i arbejde eller under uddannelse, kan derlægges særlig vægt på, om udlændingen er aktivt jobsøgende, deltager idanskuddannelse, tager aktiv del i foreningsliv eller lokalsamfundet mv.

Også aktiv deltagelse i eventuelle børns institution, skole eller fritidsaktivi-teter kan tillægges vægt.At udlændingen har opholdt sig i Danmark i kortere tid, forudsættes såle-des ikke tillagt nogen selvstændig betydning ved vurderingen af, om denpågældende kan siges at have opnået en sådan tilknytning til det danskesamfund, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages at virke sær-lig belastende.Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastholdes, at den efterlevendeudenlandske ægtefælle skal have udvist vilje og evne til at integrere sig idet danske samfund. Det er således af stor betydning for en fremtidig vel-lykket integration, at udlændingen, selv om den pågældende kun har op-holdt sig i Danmark i en kortere periode, har udvist vilje og evne til at in-tegrere sig i det danske samfund.Udlændingemyndighedernes afgørelse af, om der skal ske inddragelse, vilbero på en konkret og individuel vurdering af samtlige omstændigheder iden enkelte sag. Bl.a. forudsættes hensynet til eventuelle børn, situationeni hjemlandet, omfanget og karakteren af eventuelt samvær med mindreåri-ge børn bosiddende i Danmark samt karakteren af udlændingens tilknyt-ning til Danmark i øvrigt fortsat at skulle indgå i vurderingen.

2.4. Barnets perspektiv

Red Barnet

undrer sig over, at lovændringen tager afsæt i den efterladteforælders situation. Red Barnet finder således, at den konkrete situationbør vurderes også i forhold til barnets perspektiv, således at barnets op-holdstilladelse ikke inddrages, hvis barnets tarv taler herimod.

Børnerådet

finder, at barnets bedste bør indgå som en afgørende faktor ivurderingen af, om såvel barnets som forælderens opholdstilladelse skalinddrages eller nægtes forlænget, herunder at der lægges vægt på længdenaf barnets ophold i og tilknytning til Danmark.

Børns Vilkår

finder, at hensynet til barnets bedste bør være afgørende forvurderingen af, om en opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes for-længet.4

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det præciseres, hvorledesbl.a. hensynet til barnets bedste interesse skal vægtes i forbindelse medvurderingen af, om udlændingen har udvist vilje og evne til integration.

SOS mod Racisme

bemærker med henvisning til Børnekonventionen, athensynet til barnets tarv ikke synes at blive tilgodeset i tilstrækkelig grad.I sager, hvor et barn familiesammenføres med en herboende forælder, derhar opnået ret til ophold i Danmark ved ægtefællesammenføring, er bar-nets ophold her i landet afledt ene og alene af forælderens ret til opholdher i landet.Derfor er det også kun i tilfælde, hvor den forælder, som barnet er familie-sammenført med, ikke længere opfylder betingelserne for fortsat opholdher i landet, at der overhovedet opstår spørgsmål om (også) at inddragebarnets opholdstilladelse.Hvis forælderens opholdstilladelse således – på grund af den særlige til-knytning her til landet, som forælderen har opnået – bevares, selv om denpågældende forælder ikke længere opfylder betingelserne herfor, vil bar-net automatisk også – som en afledt effekt heraf – bevare sin opholdstilla-delse.På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at der – på sammemåde som i sager, hvor en ægtefællesammenført udlænding forlader sinherboende ægtefælle på grund af vold – ved vurderingen af spørgsmåletom ret til fortsat ophold her i landet ved en herboende ægtefælles død børtages udgangspunkt i, om den udenlandske ægtefælle har udvist vilje ogevne til integration.Det bemærkes herved i øvrigt, at en udenlandsk ægtefælle, der har udvistvilje og evne til integration, efter Justitsministeriets opfattelse har de bed-ste forudsætninger for at sikre, at den pågældendes barn/børn integreresgodt i det danske samfund.Det forhold, at der med det foreslåede § 19, stk. 8, i udlændingeloven skaltages udgangspunkt i, om den udenlandske ægtefælle har udvist vilje ogevne til integration, medfører imidlertid ikke, at der ikke skal tages hensyntil de eventuelle børn, som er blevet familiesammenført med den pågæl-dende.5

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, for-udsættes således som hidtil blandt andet hensynet til eventuelle børn tillagtbetydning ved vurderingen af, om udlændingen kan siges at have opnåeten sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af opholds-tilladelsen må antages at virke særlig belastende.Hertil kommer, at der i sager om forlængelse eller inddragelse af en op-holdstilladelse skal anlægges en konkret vurdering i forhold til hver enkeltudlænding. Hvis det således i en konkret sag måtte forekomme, at inddra-gelse af et barns opholdstilladelse må antages at virke særlig belastendefor barnet på grund af dennes tilknytning til det danske samfund, vil såvelbarnet som den ægtefællesammenførte udlænding bevare deres opholdstil-ladelser.Det bemærkes, at lovforslaget efter Justitsministeriets opfattelse er i over-ensstemmelse med de internationale forpligtelser, som følger af bl.a. DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om bar-nets rettigheder (FN’s børnekonvention), herunder vil der i forbindelsemed en konkret afgørelse om, hvorvidt en opholdstilladelse skal inddrageseller nægtes forlænget, altid indgå en vurdering af, om inddragelse eller etafslag på forlængelse af en opholdstilladelse er i overensstemmelse medDanmarks internationale forpligtelser.Endelig skal Justitsministeriet bemærke, at lovforslaget i øvrigt alene hartil formål at gennemføre den politiske aftale, som regeringen indgik medVenstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepartiden 13. november 2013 om ændring af reglerne om adgangen til fortsatophold her i landet i tilfælde af en herboende ægtefælles død.Med lovforslaget sikres det således – i overensstemmelse med den politiskeaftale – at en udenlandsk ægtefælles opholdstilladelse her i landet ikkeinddrages i tilfælde af den herboende ægtefælles død, hvis udlændingenhar gjort en indsats for at integrere sig her i landet. Det gælder uanset va-righeden af udlændingens ophold her i landet.Med den i lovforslaget indeholdte overgangsbestemmelse, der under vissebetingelser giver ret til at få genoptaget en afgørelse om inddragelse, sik-res det endvidere, at også det barn, hvis opholdstilladelse måtte være ble-vet inddraget, fordi den forælder, som barnet er familiesammenført med,ikke længere opfylder betingelserne for opholdstilladelse her i landet på

grund den i Danmark fastboende ægtefælles eller samlevers død, har mu-lighed for at søge om generhvervelse af sit opholdsgrundlag.

2.5. Oplysning om lovændringen

Institut for Menneskerettigheder

finder det relevant at overveje, hvor-vidt der kan foretages en mere målrettet og oplysende indsats med henblikpå at informere eventuelt berørte udlændinge om lovændringen.Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, villedet kræve en mere omfattende manuel gennemgang af samtlige forlængel-ses- og inddragelsessager, hvori der er meddelt afslag, at finde frem til deganske få sager, i forhold til hvilke lovforslagets særlige overgangsbe-stemmelse vil kunne være relevant.På den baggrund har Justitsministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt, atder i stedet informeres om lovændringen på udlændingemyndighederneshjemmeside, www.nyidanmark.dk. Udlændingestyrelsen vil endvidere in-formere Danmarks repræsentationer i udlandet om lovændringen medhenblik på, at udlændinge kan få relevant vejledning om muligheden ogfristen for at få genoptaget en afsluttet sag.

2.6. Øvrige bemærkninger

Indvandrerrådgivningen

tager afstand fra, at der skal foretages en kon-kret og individuel vurdering af samtlige omstændigheder i hver enkelt sag.Der vil – i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige princip-per – efter såvel gældende ret som efter forslaget ved udlændingemyndig-hedernes behandling af sager om inddragelse og forlængelse af en op-holdstilladelse her i landet altid skulle foretages en konkret og individuelvurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder en vurdering af,om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse måantage at virke særlig belastende for den pågældende udlænding, jf. ud-lændingelovens § 26.Det har Justitsministeriet ikke til hensigt at ændre på.

Den Katolske Kirke i Danmark

anbefaler, at det fremgår af lovteksten, atder skal lægges særlig vægt på, om udlændingen har udvist vilje og evne

til integration, og at der gælder en positiv formodningsregel, jf. pkt. 2.1.2 ilovforslagets almindelige bemærkninger.Den foreslåede § 19, stk. 8, er udformet i overensstemmelse med den gæl-dende § 19, stk. 7, i udlændingeloven, der ikke foreslås ændret.Det fremgår således også af bemærkningerne til den gældende § 19, stk. 7,at der i forbindelse med den afvejning, der skal foretages efter udlændin-gelovens § 26, jf. § 19, stk. 6, i sager, hvor opholdsgrundlaget ikke længe-re er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes vold mv., skal læggessærlig vægt på udlændingens evne og vilje til integration. Tilsvarende erden positive formodningsregel også her beskrevet i bemærkningerne.Justitsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at den i praksis udvikle-de positive formodningsregel beskrives i lovforslagets bemærkninger, lige-som den afvejning, der skal foretages efter udlændingelovens § 26, som ik-ke foreslås ændret, efter Justitsministeriets opfattelse ikke bør fremgå aflovteksten til den foreslåede § 19, stk. 8.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til detlovudkast, der har været sendt i høring. Der er således alene foretaget vissemindre ændringer af sproglig karakter.