For god ordens skyld er det værd at slå fast, at der i dag jo faktisk er mulighed for, at personer, der står i den situation, at deres ægtefælle er gået bort, kan få forlænget deres opholdstilladelse.
Så den mulighed eksisterer allerede i lovgivningen i dag, og det er der faktisk også folk der rent faktisk får, når de her sager bliver behandlet af udlændingemyndighederne, bare så det står klart.
Vi ved jo alle sammen godt, hvad der er baggrunden for det her lovforslag.
Lad mig derfor indledningsvis slå fast, at Dansk Folkeparti overhovedet ingen problemer har med den pågældende familie, og derfor har vi heller ikke noget imod, at familien er i Danmark.
Der er mildest talt mange andre, som vi hellere end gerne så blive smidt ud af Danmark.
Bare se på alle de kriminelle udlændinge, vi har rendende rundt som bandemedlemmer, som voldtægtsforbrydere, voldsforbrydere osv.
Det er metoden og den valgte fremgangsmåde i forhold til den konkrete familie, som vi i Dansk Folkeparti har et problem med – og altså ikke familien.
Dansk Folkeparti har hele tiden ment, at Justitsministeriet burde have undersøgt, om ikke familien kunne have fået ophold på et andet grundlag og altså uden en særlov med tilbagevirkende kraft.
Den mulighed nægtede regeringen at undersøge, hvilket er direkte meningsløst.
Desværre kan ingen andre partier end Dansk Folkeparti åbenbart se det problematiske i, at Folketinget lovgiver med tilbagevirkende kraft på grund af et pres udefra og på grund af et pres fra medierne.
Lad os være ærlige og sige, at der kommer rigtig mange mennesker til Danmark i disse år – og at der er kommet mange mennesker igennem årene – og nogle af dem udviser Danmark igen, også selv om der er tale om børn.
Når Folketinget har vedtaget dette lovforslag, kan de udviste børn og deres familier mere eller mindre med rette komme og forlange, at også deres sag, som også kan indeholde elementer, som er tragiske, skal tages op af Folketinget, og at de også skal have en særlig lovgivning, som er skræddersyet til dem.
Og de kan kræve, at loven – ligesom denne lov – skal gælde med tilbagevirkende kraft.
Jeg vil kunne forstå, hvis de forsøger sig, sådan som regeringen har håndteret denne sag.
Og så vil det nok blive oplevet som noget dobbeltmoralsk, hvis Folketinget så går ind og siger nej.
Og hvad, hvis Folketinget siger ja og derfor skal til at sagsbehandle en række gamle sager her i Folketingssalen, også sager, hvor der er tale om, at Danmark har udvist til urolige lande – hvad så?
Jeg synes ikke, det er en ordentlig måde at forvalte udlændingepolitikken på.
Jeg synes, at det forløb, som vi har set, er klodset og panikagtigt, men vi vil ikke i Dansk Folkeparti forhindre, at familien får ophold, og har i øvrigt heller ikke gjort noget for det.
Derfor stemmer vi heller ikke nej til lovforslaget.
Dermed signalerer vi også, at det ikke er sagen eller Im og hendes mor, vi vender os imod.
Det er regeringens klumreri og hele fremgangsmåden og de mulige konsekvenser af denne måde at lovgive på, som vi vender os imod.
Man skal ikke gå langt tilbage i tiden, før både den tidligere justitsminister, justitsministeren og statsministeren var enige med Dansk Folkeparti i, at det er en uskik at lovgive med tilbagevirkende kraft på udlændingeområdet.
Men så skiftede Venstre standpunkt eller holdning, og så skiftede regeringen også standpunkt.
Hvad der ligger bag dette uskønne forløb, kan man kun gisne om.
Det, vi dog ved, er, at regeringen, Liberal Alliance og Enhedslisten selv valgte at forringe klagemulighederne på familiesammenføringsområdet.
Den pågældende sag lå i Justitsministeriet, og regeringen kunne altså med meget stor sandsynlighed have forhindret udvisningen af Im og hendes mor.
Men man greb ikke ind og rørte først på sig lang tid efter, da det var for sent.
Det, vi også ved, er, at selv om det er forsøgt fremstillet, som om udsendelsen af familien på en eller måde skulle være Dansk Folkepartis skyld, så hænger det jo sådan sammen, at familien fik opholdstilladelse, da Dansk Folkeparti havde politisk indflydelse på udlændingepolitikken.
Og familien blev sat på et fly og smidt ud af Danmark på et tidspunkt, hvor vi ingen indflydelse havde på udlændingepolitikken.
Faktisk er det den politik, som regeringen og dens flertal står for, som bærer ansvaret for, at udsendelsen overhovedet fandt sted.
Måske er det derfor, at der gik panik i regeringen, da man indså konsekvenserne af sin egen uigennemtænkte politik.
Det var vist ikke mennesket, der var i centrum, da man selv forringede klagemulighederne imod vores anbefaling.
Det er i øvrigt tankevækkende, at familien jo allerede er i Danmark, og så står vi her og skal hastebehandle en lov, der skal sikre, at familien kan komme hertil.
Vi sagde i Dansk Folkeparti, at hvis regeringen ville, kunne den uden en lovændring med meget stor sandsynlighed have fundet en løsning.
Nu var der jo faktisk med et visum fundet en midlertidig løsning.
Mon ikke regeringen med hele sit embedsapparat bag sig kunne overkomme at finde en mere permanent løsning?
Jeg tror ikke, jeg røber nogen statshemmeligheder, når jeg siger, at det ikke ville være første gang, der opstod en sag, hvor en minister bad sit embedsværk om at finde en løsning på et konkret problem.
Af principielle grunde har vi det ikke godt med at lave særlove med tilbagevirkende kraft, næsten uanset hvor meget sympati man har, fordi nu kan alle andre med rimelighed kræve, at Folketinget også tager deres sager op, og det er slet ikke til at overskue, hvis det skulle udvikle sig til en ny praksis på udlændingeområdet.
Alt i alt har Dansk Folkeparti ingen problemer med den pågældende familie.
Im og hendes mor har været et eksempel til efterlevelse for en hel del andre herboende udlændinge, fordi familien, så vidt jeg kan se, har vist lyst, vilje og evne til at integrere sig i Danmark.
Vi har et politisk problem med metoden, og vi advarer imod, at der udvikler sig en praksis her i salen, hvor skiftende regeringer laver lovgivning på udlændingeområdet med tilbagevirkende kraft på baggrund af sager, hvis sagsakter medlemmerne formentlig ikke engang har set.
På den baggrund stemmer vi hverken for eller imod lovforslaget.