L 104 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har været sendt i høring den 4. november 2013 med frist for hørings-svar den 18. november 2013. Høringslisten er gengivet som bilag 1 til dette hø-ringsnotat.I dette notat kommenteres de høringssvar, der har givet anledning til ændringer afforslaget, samt høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger i øvrigt.Høringen har givet anledning til en række teknisk betonede ændringer af lovforsla-get.Høringen har videre givet anledning til en udvidelse af den berettigede person-kreds. Således omfatter lovforslaget nu også statsansatte, herunder kontraktansatte,der har været udsendt af staten.2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

En række af høringsparterne har rejst spørgsmål om, hvorvidt veteraner udsendt afandre end Forsvarsministeriet bør være omfattet af loven. Det drejer sig blandt an-det om politifolk udsendt af Justitsministeriet.Spørgsmålet er rejst af Ankestyrelsen, Centralforeningen for Stampersonel, De blåBaretter, Folk & Sikkerhed, Fonden Danske Veteranhjem, FTF, Hovedorganisatio-nen af Officerer i Danmark (HOD), LO, Krigsveteraner & Pårørende, Politiforbun-det og Støt Soldater & Pårørende (SSOP).BemærkningDet er efterfølgende besluttet, at lovforslaget skal omfatte tidligere udsendte solda-ter og andre statsansatte. Lovforslaget, herunder de økonomiske bemærkninger, ertilrettet i overensstemmelse hermed.

DAhar efterlyst en præcisering i bemærkningerne af, at depression ikke kan aner-kendes sammen med sen posttraumatisk belastningsreaktion.Bemærkning:Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at depression ikke kan anerkendessammen med sen posttraumatisk belastningsreaktion.DAhar udtalt sig om behandlingen af sagerne, herunder sagernes behandling efterarbejdsskadesikringsloven i Erhvervssygdomsudvalget.Bemærkning:Behandling af sagerne efter særloven forudsætter, at sagerne er behandlet efterarbejdsskadesikringsloven. Det indebærer, at sager, hvor der er grundlag for, atsagerne måske vil kunne anerkendes efter Erhvervssygdomsudvalgets praksis, vilblive behandlet af udvalget efter arbejdsskadesikringsloven forud for Arbejdsska-destyrelsens behandling af sagerne efter særloven.Sager efter særloven skal ikke behandles i Erhvervssygdomsudvalget.HKKFfinder, at loven er for snæver i sit anvendelsesområde, idet den alene om-fatter personer med PTSD uden lægelig dokumentation for symptomdebut indenfor 6 måneder.Bemærkning:Med særloven lempes dokumentationskravet for debut af PTSD for de af loven om-fattede personer. Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2 i lovforslaget, aten senere udstedt psykiatrisk lægeerklæring, der erklærer, at sygdommen sandsyn-ligvis er opstået i tilknytning til en udsendelse, fremover vil være tilstrækkelig do-kumentation for, at sygdommen er opstået inden for 6 måneder efter den skadevol-dende udsættelse, svarende til definitionen af PTSD i WHO´s sygdomsklassifikati-on ICD-10. En tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og debut af sygdom ersåledes også efter særloven en betingelse for erstatning,Det følger af V 57, at særloven skulle gælde for veteraner udsendt af Danmark,som efterfølgende har fået sygdommen PTSD – ikke andre psykiske sygdomme.HKKFanfører: "Det forekommer samtidig besynderligt, at diagnosticeret PTSD eren betingelse for at komme ind under særloven, når veteranen netop ikke har fåetstillet diagnosen efter de gældende kriterier og ej heller ikke efter den udvidede ad-gang til anerkendelse af ”forsinket” PTSD."

Bemærkning:Særloven fraviger det dokumentationskrav, der gælder i praksis efter lov om ar-bejdsskadesikring, om at personer med PTSD skal fremlægge en lægeerklæring,som er udfærdiget indenfor 6 måneder efter belastningen fandt sted, for at kunne fåsygdommen anerkendt som en arbejdsskade. Med hjemmel i særloven kan det ansesfor dokumenteret, at den tilskadekomne har pådraget sig PTSD, selvom der ikke fo-religger en lægeerklæring, som er udfærdiget indenfor 6 måneder efter belastnin-gen fandt sted, når der dog fremkommer en erklæring om, at tilskadekomne lider afPTSD og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse.Der er ikke samme dokumentationskrav for, at en psykiatrisk speciallæge kan stillediagnosen PTSD. Der er derfor ikke ved særloven ændret ved, at den skadelidteskal være diagnosticeret af en psykiatrisk speciallæge med PTSD.HKKFanfører:"Principafgørelsenfra marts 2009 siger dog ikke noget om, hvor-dan symptomerne skal dokumenteres eller hvad der skal til for, at der er tilveje-bragt tilstrækkelig sandsynlighed for, at symptomerne har været til stede inden for6 måneder fra belastningen ophørte – nu få år efter belastningen ophørte."Bemærkning:Principafgørelsen danner sammen med Ankestyrelsens afgørelser i række konkreteankesager grundlag for Arbejdsskadestyrelsens tidligere praksis, herunder om do-kumentation.At stille en diagnose, som skal opfylde så mange konkrete beskrivelser, som tilfæl-det er med PTSD, kræver en psykiater eller anden speciallæges vurdering. Lægensdiagnose er udtryk for det aktuelle sygdomsbillede, som tilskadekomne tegner forlægen ved undersøgelsen. En diagnose for en psykisk sygdom kan efter Arbejds-skadestyrelsens praksis ikke stilles alene på baggrund af de udsagn om tilstedevæ-relsen af symptomer mange år tilbage i tid som tilskadekomne og pårørende be-skriver.HKKFanfører: "Når det gælder veteraners sager om psykisk skade er der ogsåbrug for, at kravene til dokumentation tilpasses den adfærd, der er forventelig af detilskadekomne. Det er således nødvendigt, at der opstilles nogle saglige kriterier,der i mangel af ”god lægelig dokumentation”, kan danne grundlag for en vurderingaf, hvornår det er sandsynligt, at symptomerne opstod. Både for så vidt angår sagerom PTSD som sager om andre psykiske skader, der er opstået i forbindelse med enudsendelse."Bemærkning:Der er med særlovens lempede dokumentationskrav netop indført et sagligt kriteri-um om, at en efterfølgende lægelig vurdering af, at sygdommen er opstået i tids-mæssig sammenhæng med og som en følge af udsendelsen, skal lægges til grundfor en vurdering af, om der er ret til erstatning efter særloven.5. Andre konkrete bemærkninger til lovforslaget

Ankestyrelsenanfører, at "sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion"kan forveksles med den medicinske diagnose "delayed PTSD" (forsinket PTSD).Bemærkning:Lovforslagets bemærkninger er præciseret i overensstemmelse med Ankestyrelsensbemærkninger.Ankestyrelsenspørger til rækkevidden af § 1, stk. 3. Ankestyrelsen ønsker enpræcisering af, hvornår rejsetiden begynder.Bemærkning:Som følge af den lovtekniske gennemgang i Justitsministeriet er stk. 3 i § 1 udgået.I stedet er bemærkningerne til § 1 uddybet med en henvisning til, at praksis for tje-nesterejser i lov om arbejdsskadesikring forudsættes at finde anvendelse i påkom-mende tilfælde. Dette skyldes, at det ikke er muligt i en paragraf at foretage enpræcis afgrænsning af begrebet "rejsetid", og at der i praksis efter lov om arbejds-skadesikring er foretaget en afgrænsning, der kan anvendes.Ankestyrelsenbeder om, at det præciseres, hvorvidt særloven kun gælder for sa-ger, der er omfattet af gældende arbejdsskadesikringslov, der trådte i kraft den 1.januar 2004 eller om sager, der er behandlet efter lovgivningen før 1. januar 2004også er omfattede. I tilknytning hertil anbefaler Ankestyrelsen, at lovforslaget til-rettes således, at det udtrykkeligt fremgår, at der ikke er nogen anmeldelsesfrist forkrav efter loven, samt at den korte forældelsesfrist heller ikke gælder.Bemærkning:Særloven omfatter også sager, der er omfattet af lovgivningen før 1. januar 2005.Dette er præciseret i lovforslaget. Det fremgår af § 3, stk. 2 i lovforslaget, at kravefter loven forældes efter 30 år regnet fra den skadevoldende belastnings ophør.Der henvises ikke i lovforslaget til § 36 i lov om arbejdsskadesikring, som derforikke finder anvendelse.Ankestyrelsenrejser spørgsmål om rækkevidden af forslaget til § 6, stk. 2, hvoref-ter erstatning m.v. bortfalder, hvis der er tilkendt erstatning efter arbejdsskadesik-ringsloven.Bemærkning:Som led i den lovtekniske gennemgang i Justitsministeriet er § 6, stk. 2 udgået. Detskyldes, at der ved lovforslagets § 5, stk. 1 henvises til, at reglerne i lov om ar-bejdsskadesikring om fastsættelse, beregning og udbetaling af erstatning og godt-gørelse finder tilsvarende anvendelse samt at lovforslaget forudsætter, at erstat-ningskrav er bedømt efter lov om arbejdsskadesikring. Der er derfor ikke behov forregler om dobbelterstatning.Ankestyrelsenanbefaler, at det i lovforslaget præciseres eller uddybes i bemærk-ningerne ad § 8, stk. 2, hvad der ikke kan realitetsbehandles.Bemærkning:I lovforslagets bemærkninger (nu) ad § 7 om lovens ikrafttrædelse og virkning erdet præciseret, hvilke sager der kan og ikke kan realitetsbehandles efter loven.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringfinder det uklart, hvem der skaldække udgifter til blandt andet lægeerklæringer m.v. i sager, der ender med at bliveafvist efter både arbejdsskadesikringsloven og særloven.Bemærkning:Det er præciseret i lovforslagets § 6 og i bemærkningerne til § 6, at udgifter, dervedrører sagens behandling efter den foreslåede lov, betales af staten. Dette prin-cip gælder også for sager, der bliver afvist efter både arbejdsskadesikringslovenog særloven.Forsikring & Pensionhar i sit høringssvar fremsat bemærkninger om konsekven-serne af ændringen af fortegnelsen over erhvervssygdomme på baggrund af udred-ningen vedrørende PTSD på ulykkesområdet.Bemærkning:Bemærkningerne fra Forsikring & Pension har ikke betydning for lovforslaget.FTFhar foreslået, at det overvejes, hvorvidt andre diagnoser end posttraumatiskbelastningsreaktion bør kunne anerkendes med samme lave krav til dokumentati-onsniveauet for symptomdebut, som der i lovforslaget lægges op til. FTF nævner iden forbindelse blandt andet personlighedsændring og depression.FTFforeslår videre, at lovforslaget bør gælde for andre persongrupper end vetera-ner, der mindst én gang har været udsendt til udlandet med henblik på deltagelse ikonfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende humanitære og andre lignen-de opgaver. FTF peger i den forbindelse på for eksempel politifolk, der har væretinvolveret i aktioner den 18. maj 1993, BZ-bevægelsen i 1980'erne og aktioner påChristiania.Bemærkning:Lovforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i Folketingets vedtagelse nr. V 57.Den af lovforslaget omfattede personkreds er udvidet efter høringen, således atpersonkredsen nu omfatter statsansatte, herunder politifolk, der udsendes til elleropholder sig i udlandet i de i forslagets § 1, stk. 2 nærmere bestemte opgaveområ-der.Krigsveteraner & Pårørendegiver udtryk for en bekymring over vurderingen afantallet af sager, der vil blive omfattet af loven, herunder en bekymring for behand-lingen af sagerne, hvis det viser sig, at der er flere sager end beregnet.Bemærkning:Beregningen af antallet af sager, herunder skønnet over udgifterne, er baseret påantallet af sager, der allerede er kendt i arbejdsskadesystemet. Hvis det viser sig,at der er flere berettigede end forudsat i lovforslaget, vil alle være berettigede tilerstatning og godtgørelse efter loven. Det bemærkes i øvrigt, at det skønnede antalskal ses i lyset af, at flere tidligere udsendte allerede efter praksisændringen isommeren 2013 vil få anerkendt deres PTSD-diagnose efter de almindelige regler iarbejdsskadesikringsloven.

Soldaterlegatetopfordrer Arbejdsskadestyrelsen til at sikre, at alle genoptagne ve-teransager undergår en reel ny sagsbehandling, inden der træffes ny afgørelse i sa-gerne, uanset hvilken psykisk sygdom, der er anmeldt henholdsvis registreret.Bemærkning:Arbejdsskadestyrelsen foretager en ny vurdering af spørgsmålet om anerkendelse ialle de sager, som er genoptaget. Hvis det er nødvendigt for vurderingen, vil derblive indhentet supplerende oplysninger til sagen. Arbejdsskadestyrelsen indhentersupplerende oplysninger, når det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for atkunne træffe afgørelse. Vurderingen foretages først i forhold til arbejdsskadesik-ringsloven og herunder den nye praksis for anerkendelse af forsinket PTSD. Forrelevante sager, for eksempel sager der vedrører veteraner, og hvor sygdommenPTSD er nævnt i sagens akter, vil der tillige blive foretaget en vurdering af, om sa-gen kan omfattes af den foreslåede lov.Soldaterlegatethar givet udtryk for, at beskrivelsen af"gældende ret"i lovforsla-gets bemærkninger ikke er korrekt. Det er specielt anført, at Arbejdsskadestyrel-sens praksis ikke er godkendt/accepteret af domstolene, og at det derfor ikke er ret-visende, når beskrivelsen af dokumentationskravene ophøjes til at være udtryk for"gældende ret."Bemærkning:Arbejdsskadestyrelsens praksis har baggrund i en principafgørelse fra Ankestyrel-sen og i Ankestyrelsens afgørelse af en række konkrete sager.Det er korrekt, at domstolene på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til denadministrative praksis, der følges i Arbejdsskadestyrelsen og i Ankestyrelsen. Ar-bejdsskadestyrelsen er bekendt med, at der på nuværende tidspunkt verserer enrække retssager anlagt mod Ankestyrelsen om anerkendelse af psykiske sygdommehos veteraner.Dette er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger.Soldaterlegatetefterlyser en beskrivelse af, hvilke administrative ændringer der ereller bliver gennemført for, at sagsoplysningen bliver bedre, at almindelige prin-cipper for bevisvurdering helt generelt vil blive anvendt, og at der er eller bliver ta-get skridt til, at flere veteraner får deres sager vurderet i Erhvervssygdomsudvalgetmed henblik vurdering af, om deres psykiske sygdom kan anerkendes ”udenfor for-tegnelsen”.Bemærkning:Det er en del af den vurdering, der foretages i forbindelse med gennemgangen afde 400 sager, der er under genoptagelse i styrelsen, at der skal tages stilling til,hvorvidt de kan anerkendes i Erhvervssygdomsudvalget i det omfang de ikke er om-fattet af ændringen af fortegnelsen.