Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 103:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, momsloven og forskellige andre love. (Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradrag m.v.).

Af skatteministeren (Jonas Dahl).

(Fremsættelse 20.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på podiet er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Først og fremmest må jeg sige, at det er glædeligt at tage hul på det parlamentariske arbejde i 2014, når vi starter med behandlingen af det her lovforslag, som jo er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative, nemlig det lovforslag, der fremrykker skatte- og afgiftslettelserne i vækstaftalen, og det betyder, at vi med det her lovforslag sænker skatter og afgifter med 2,2 mia. kr. i år. Altså: Danskerne får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge, og virksomhederne skal betale noget mindre i skat. Det er ganske fornuftigt, for det er der brug for i Danmark.

Det var en fornuftig afslutning på 2013, da vi i ellevte time indgik en fornuftig finanslovsaftale med regeringen og dermed holdt Enhedslisten uden for indflydelse. Med utallige møder mellem regeringen og dets parlamentariske grundlag og med overskridelse af regeringens egne tidsfrister må jeg da indrømme at det var lidt af en neglebider; blot få måneder tilbage lå det jo ikke ligefrem i kortene, at denne dag skulle komme, for det er ikke mange måneder siden, at vi havde en tilsvarende diskussion her i Folketingssalen, nemlig ved førstebehandlingen af et beslutningsforslag fra Venstre netop om at fremrykke skattelettelserne fra vækstaftalen, og dengang, må man sige, blev forslaget hældt af brættet af regeringspartiernes ordførere.

Fra SF lød det, at ikke alene ville det være virkningsløst, det ville også ændre balancen mellem det at have både fornuftige rammer for virksomhederne og en stærk offentlig velfærd, som er så afgørende – ja, sådan lød det. Så kan man jo i dag glæde sig endnu mere over, at samme ordførers parti, SF, stemmer for det forslag, som vi aftalte i finanslovsaftalen. Samme budskab var det i øvrigt fra Socialdemokratiet, der syntes, at det var et underligt forslag, da vi fra Venstres side kom med et beslutningsforslag om at fremrykke disse lettelser, når der samtidig førtes forhandlinger i Finansministeriet, og at vi i Venstre jo bare kunne tage forslaget med over, som det lød.

Men når man ser, hvad der skete, med det amatøragtige forløb med 33 møder med regeringens eget parlamentariske grundlag og en aftale, der gik i vasken, så er jeg da glad for, at Venstre også i Folketingssalen fik gjort opmærksom på, hvor afgørende det er, at vi styrker rammevilkårene for vores virksomheder, så vi også i fremtiden har et samfund, der hænger sammen: at der er virksomheder, der kan skabe arbejdspladser, vækst og beskæftigelse. Det er jo forudsætningen for at have et velfærdssamfund i Danmark. Og da det nærmest først var fem minutter i tolv, at vi blev inviteret til de afgørende forhandlinger, ja, så var det da naturligt, at vi også tog diskussionen her i Folketingssalen.

Jeg gentager gerne, at fra Venstres side handler det om at levere resultater og tage den udfordring, som Danmark står over for, alvorligt. For det er jo særlig nu, hvor virksomhederne er tynget af krisens åg, at vi skal til at handle, og der er det da positivt, at regeringen har givet den indrømmelse i finanslovsforhandlingerne, selv om man vist rolig kan sige, at det krævede en del overtalelse, og at de første meldinger ikke var imødekommende. Det kan jo undre, at den her dagsorden ikke var på regeringens radar, for man ville ikke være med til at fremrykke skatte- og afgiftslettelserne i vækstpakken eller i skatteaftalen – særlig henset til at allerede i efteråret vidste regeringen, at vækstskønnet for dansk økonomi var sænket siden vækstaftalens indgåelse. De økonomiske vismænd anbefalede, at de lempelser, der var aftalt, skulle rykkes frem, og alligevel afviste regeringen det. Men nu er det så heldigvis lykkedes.

Men som det er blevet sagt mange gange før om regeringens sæsonbestemte prioriteringer, er det bedre sent end aldrig. Og hvis vi kigger på historien, ser vi, at det allerede var i 2012 i forbindelse med skatteaftalen, at vi fra Venstres side foreslog en erhvervsskattepakke. Det mente regeringen ikke der var brug for dengang, men regeringen blev klogere, og da regeringen indså, at vi fra Venstres side havde ret, blev det til en vækstaftale, og nu har vi så også fået fremrykket lempelserne, så de kan træde i kraft her og nu til gavn for danskerne og til gavn for virksomhederne.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal sørge for, at vores virksomheder har mulighed for at øge beskæftigelsen, så er vi altså nødt til at kigge på de vilkår, vi byder dem, og dem får vi så forhåbentlig forbedret med det her forslag. Der skal ikke være nogen tvivl om, at ambitionsniveauet fra Venstres side er højere, og vi håber selvfølgelig også, at regeringen oven på julepausen har opjusteret sit ambitionsniveau for dansk økonomi, for danske virksomheder, for danskerne med hensyn til ikke alene at sikre danske arbejdspladser, men også at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Det her forslag indeholder også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og det er et skridt i den rigtige retning, men det er jo altså noget, der tages med i en sammenhæng, hvor det for nylig er kommet frem, at der stadig væk er 17.700 danskere, som har mindre til rådighed ved at arbejde end ved at være på offentlig forsørgelse. Vi håber, at nytårspausen også har fået regeringen til at få øjnene op for den dagsorden, så vi kan sørge for, at det i langt højere grad bedre kan betale sig at arbejde end at være på passiv forsørgelse.

Men grundlæggende er det forslag, vi behandler, som sagt en udmøntning af finanslovsaftalen om at fremrykke skatte- og afgiftslettelser, så danskerne og virksomhederne kan beholde 2,2 mia. kr. mere i 2014, end de kunne uden forslaget. Det støtter vi selvfølgelig fra Venstres side, og jeg har på vegne af Det Konservative Folkeparti lovet at meddele, at de også støtter forslaget.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF. Værsgo.

Det er jo en god dag i dag. Vi har lige landet en stor togfondsaftale, desværre ikke med ordførerens parti, men ellers, og det er jo rigtig dejligt. Så kan jeg også forstå, at Venstres skatteordfører er rigtig glad for det lovforslag, som vi behandler i dag, om at fremrykke nogle skatte- og afgiftslettelser som en del af finansloven. Nu er ordføreren selvfølgelig ikke finansordfører, men skatteordfører, men derfor er jeg alligevel meget interesseret i at høre, om ordføreren synes, at den betaling, Venstre nu skulle have for at indgå en finanslovsaftale i den ellevte time, har sådan et passende niveau.

Når ordføreren er rigtig glad for den her aftale, er det så, fordi det sådan i Venstres øjne er et passende niveau for at indgå en finanslovsaftale? Jeg er bare interesseret i, hvis vi skal lave store aftaler senere hen, om det er det niveau, det skal være på.

Ordføreren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at jeg er glad for forslaget. Det er 2,2 mia. kr., danskerne og danske virksomheder skal betale mindre i skat i 2014, end hvis Venstre og Konservative ikke havde lavet en finanslovsaftale med regeringen. Så man kan rolig sige, at det da er en solid indrømmelse.

Om jeg ønskede, at den havde været større? Ja, det kan jeg rolig sige. Jeg sagde også i min ordførertale, at vores ambitionsniveau er højere, fordi vi mener, at der er brug for yderligere lempelser i forhold til det, der er så afgørende, nemlig at vi får gang i væksten i Danmark, at det er attraktivt at drive virksomhed og investere i danske arbejdspladser, og at det bedre kan betale sig at arbejde. Så jo, vores ambitionsniveau fra Venstres side er højere, det skal der ikke være nogen tvivl om.

Næste ordfører i talerrækken er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Når man hører Venstres ordfører, får det mig til at ville minde Venstres ordfører og resten af Venstre om, at man skal vurderes på de ting, man gør, når man har magten. Og i forhold til at holde styr på dansk økonomi må jeg nok sige, at fortiden skræmmer, når det kommer til partiet Venstre.

Dengang krisen var sat ind, hævede Venstre og Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti og andre skatter og afgifter for dansk erhvervsliv for 22 mia. kr. hvert evige eneste år. Det var midt i en stor international økonomisk krise og med det resultat, at 130.000 privatansatte danskere blev sendt hjem med en fyreseddel. Det er de resultater, som Venstre har præsteret, og som jeg bare lige synes vi skal huske på sådan en dag som i dag, hvor vi vedtager noget i fællesskab, og hvor vi med regeringens stemmer sørger for at puste et opsving i gang i Danmark.

For det lovforslag, vi behandler her i dag, udspringer jo af finanslovsaftalen for 2014 med Venstre og Konservative, og de tre finanslove under den her regering er jo blevet til med den økonomiske krise som sådan et baggrundstæppe. Heldigvis kan vi nu fornemme, at der er et stemningsskifte på vej i dansk økonomi. Nu skal man selvfølgelig passe på med at oversælge det budskab og afblæse krisen, for det var jo sådan, at hr. Lars Løkke Rasmussen allerede helt tilbage i 2011 afblæste krisen og satte to streger under facit og sagde, at nu havde han løst problemet. Men vi står stadig væk i en økonomisk krise, selv om vi kan øjne en fremgang derude. Og det er den spirende fremgang, som det her lovforslag også skal være med til at understøtte.

For når verden opleves usikker, skal vi holde styr på økonomien. Vi skal styrke vores fælles velfærd, og vi skal sikre, at folk får uddannelse nok, og vi skal også give gode rammer til virksomhederne, så de har gunstige rammebetingelser, sådan at de kan skabe helt nye arbejdspladser. Det er på den baggrund, at vi med finansloven for 2014 har besluttet at fremrykke en del af de lettelser af skatter og afgifter, som vi allerede besluttede med skattereformen i 2012 og vækstplanen i 2013.

Når vi vælger at fremrykke de her planlagte lettelser af skatter og afgifter, er det både for at understøtte danske virksomheder i det gryende opsving og samtidig for at sikre, at lønmodtagere med lave og almindelige lønninger får mere ud af at gå på arbejde. Helt konkret bruger vi omkring to tredjedele af de lettelser, der er heri, målrettet på mennesker, som hver dag knokler på et arbejde til en almindelig eller en lav løn. Det drejer sig om de lettelser, som vi fremrykker fra skattereformen fra 2012, hvor vi forhøjer beskæftigelsesfradraget. Det gavner mennesker med helt almindelige lønninger som f.eks. håndværkere, industriarbejdere og SOSU-assistenter og frisører.

Som noget nyt giver vi enlige mødre og enlige fædre et ekstra beskæftigelsesfradrag oveni, som får fuld virkning fra 2014. Det betyder, at en enlig mor eller en enlig far vil få tredoblet sit beskæftigelsesfradrag, hvilket giver en større gevinst ved at være i arbejde, så færre bliver låst fast i arbejdsløshed.

Den sidste tredjedel, vi bruger på skatte- og afgiftslettelser i det her lovforslag, er målrettet de danske virksomheder. Fra vækstplanen fra 2013 fremrykker vi en række afgiftslettelser, så de allerede gælder fra 2014. For at sikre de især små og mellemstore virksomheder bedre likviditet, fremrykker vi forhøjelsen af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne, og vi fremrykker de længere momskreditter for små virksomheder.

For at fjerne bl.a. administrative byrder og dermed sikre lavere produktionsomkostninger i danske virksomheder, fremrykker vi nedsættelsen af energiafgifterne på alle brændsler til proces, og de bliver nedsat til EU's minimumsafgiftssatser. Derudover afskaffer vi den vægtbaserede emballageafgift. Og endelig, for at skabe sikre forhold for selvstændige erhvervsdrivende, indfører vi et fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring, og det fremrykkes også til at træde i kraft her i 2012.

Vi fremrykker altså som sagt allerede besluttede afgifts- og skattelettelser for at understøtte det stemningsskifte, som er på vej i dansk økonomi. Vi gør det med et håb om, at det vil være med til at give et skub til en fornyet optimisme i virksomhederne, så vi får skabt de fornødne arbejdspladser, som lønmodtagere uden arbejde har så stor brug for.

Men regeringens arbejde for at skabe bedre produktivitet og dermed bedre konkurrenceevne og dermed nye arbejdspladser stopper ikke med det her lovforslag. Når Produktivitetskommissionen har afsluttet sit arbejde her ud på senvinteren, er det jo oplagt, at vi også ser på de gode forslag, der kom fra fagfolkene, sådan at vi også kan bruge dem til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

Socialdemokraterne støtter naturligvis dette lovforslag.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Nu gør den socialdemokratiske ordfører meget ud af en historiefortælling, men jeg synes bare, at det ville være mere klædeligt, hvis vi kunne få den fulde sandhed om historien.

Kan ordføreren ikke bekræfte, at da statsministeren var partiformand, blev Venstre beskyldt for, at vi ikke kunne møde vennerne, uden at vi gav dem skattelettelser? Vi gav ufinansierede skattelettelser og alt muligt andet, blev vi beskyldt for. Nu skal vi så høre på, at vi hævede skatter og afgifter. Altså, kunne man ikke i Socialdemokratiet bare for en gangs skyld vælge, om man vil beskylde den tidligere regering for at have givet ufinansierede skattelettelser eller for at have brandbeskattet dansk erhvervsliv? Det er det første spørgsmål.

Det andet er, at jeg gerne vil høre, om det, Socialdemokraterne gik til valg på, var lempelser i beskatningen af erhvervslivet, eller om det var en højere beskatning af dansk erhvervsliv?

Det er de to spørgsmål, som jeg med den historieudlægning, som den socialdemokratiske ordfører kommer med, gerne vil have svar på.

Ordføreren.

Da Venstre sad i regering og havde ansvaret i Statsministeriet, kunne man jo sagtens gå ind og hæve nogle skatter for erhvervslivet og samtidig give ufinansierede skattelettelser, fordi man gav lettelserne, der var endnu større, til nogle andre grupper i samfundet. Det er jo et faktum.

Nu har jeg jo mulighed for her til ordførerens anden replik at spørge: Hvis Venstre havde regeringsansvaret i dag, ville man så have prioriteret på samme måde ved på samme vis at hæve skatter og afgifter for dansk erhvervsliv – ja eller nej?

Hr. Torsten Schack Pedersen, den anden korte bemærkning.

Jeg fik så ikke noget svar på mit andet spørgsmål, men det kan jeg jo så selv svare på, for jeg har her Socialdemokratiet og SF's valgoplæg, »Fair Forandring«. Der var jo i stribevis af ekstra skatter til dansk erhvervsliv. Det var en højere selskabsskat; det var højere afgifter på nær sagt alt. Hvad er det, der gør, at Socialdemokratiet i dag siger, at det nok ikke var nogen god idé, men at man i stedet for skal lempe afgifterne, når de gik til valg på at hæve dem? Jeg synes da, at det er helt legitimt at bede om svar på det.

Venstres politik er ganske klar. Vi ønsker at sænke skatter og afgifter. Socialdemokratiet gik til valg på at øge beskatningen af dansk erhvervsliv, og nu står man og bryster sig af at gøre det modsatte. Kan ordføreren forstå, at der – for at sige det mildt – er en lille smule manglende sammenhæng mellem det, ordføreren siger nu, og det, ordføreren gik til valg på?

Ordføreren.

På det tidspunkt, hvor hr. Lars Løkke Rasmussen sagde, at krisen var overstået, og at han havde løst problemerne, og at der kunne sættes to streger under facit, overtog den nye regering regeringsmagten i Danmark. Det er en koalitionsregering, og vi må tage bestik af de økonomiske udfordringer, der er i Danmark. Og jeg er stolt over og glad for at være socialdemokratisk skatteordfører i en tid, hvor vi går ind og ser på, hvad det er for nogle udfordringer, de har ude i virksomhederne, og hvad det er for nogle udfordringer, danske lønmodtagere har.

Der har vi jo set på, hvordan vi kan lette skatten for almindelige lønmodtagere, for folk med lav- og mellemindkomster, og det er det, vi har gjort. Og vi har sikret, at vi går ind og imødekommer de dele af dansk erhvervsliv, som er særlig konkurrenceudsat på grund af de tossede beslutninger, den tidligere regering har truffet, ved at lave nogle skatte- og afgiftslettelser, sådan at de bedre kan konkurrere og skabe arbejdspladser. Det er jeg glad for at den nye regering gør.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Blandt de seere, der skulle følge med i den her debat, er der måske nogle, der vil undre sig over, at vi faktisk her har en finanslov, som både Venstre og Socialdemokraterne er enige om. Alligevel bruger begge partiers ordførere al tiden på at småskændes her i Folketingssalen. Jeg kan selvfølgelig undre mig lidt over, hvorfor man ikke bruger tiden på at fortælle om de fornuftige elementer, der ligger i den finanslov, som de to partier selv er en del af. I stedet for bruger man tid på at sende små, spydige historier efter hinanden.

Jeg synes egentlig, at hvis vi kigger på den her del af finansloven, er det jo et lovforslag, som indeholder rigtig mange gode og positive ting til gavn for Danmark, både for vores produktivitet, for vores konkurrenceevne og for vores jobskabelse og jobfastholdelse. Det er beskæftigelsesfradragene, som det også er blevet sagt af Socialdemokraternes ordfører, som jo bliver forbedret, således at det bedre kan betale sig at arbejde. Det gælder for de enlige forsørgere, som får en ekstra markant stigning i fradraget, og så er der de almindelige beskæftigelsesfradragsordninger, som også kommer i spil. Det er produktionsomkostninger, der kommer ned i forbindelse med den emballageafgift, som også er en del af det her lovforslag. Der er forhøjelser af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheder, således at det bedre kan betale sig at investere i vækst og innovation og udvikling af danske produkter.

Så er der med hensyn til de små virksomheder også det, at vi kan se, at man åbner op for, at også virksomheder med op til 5 mio. kr. i årsomsætning kan se frem til, at de kan slippe med en halvårlig momsafregning, som jo så er med til at styrke virksomhedernes kredit og likviditet. Det er også noget, som vi i Dansk Folkeparti synes absolut er positivt. Så er der energiafgifter, som også får et hak nedad. Det mindsker virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger, og det synes vi også i Dansk Folkeparti er ganske fornuftigt.

Så alt andet lige synes vi, at det her lovforslag indeholder mange positive elementer, og det er selvfølgelig også nogle ting, som Dansk Folkeparti gerne vil støtte. Vi vil gerne i samme forbindelse erindre om, at vi jo tidligere har diskuteret effekterne af de initiativer, der kommer, og hvor der jo også var en skatteaftale, som sikrede, at selskabsskatten frem til 2016 skal falde fra nu 25 pct. til 22 pct. Der mente vi i Dansk Folkeparti, at det jo var bedre frem for at give store skattelettelser til LEGO og Novo Nordisk og de andre at bruge de her mange milliarder – jeg tror, vi kommer op på ca. 5 mia. kr., i hvert fald er det 1,2 mia. kr. alene i 2014, der gives i ekstraordinære skattelettelser – på at frigøre virksomhederne fra unødigt bureaukrati og for store udgifter til skatter og afgifter osv. for derigennem at understøtte konkurrenceevnen hos alle virksomheder, også de virksomheder, som i dag kører med røde tal og har vanskeligt ved at generere et overskud.

De mange virksomheder ville have haft større glæde af, at vi havde brugt de her mange milliarder på at fritage dem for nogle administrative udgifter og nogle afgifter og så i stedet havde brugt dem på at højne deres konkurrenceevne. Men det ville flertallet her i Folketinget ikke. Man ville hellere give en almindelig sænkelse af selskabsskatten, og det var jo så det, vi måtte acceptere. Men jeg synes bare, at det skulle nævnes også her i dag, at det her lovforslag indeholder mange af de ting, som man kunne have fundet mange flere af, hvis der bare var flere midler til rådighed. Det er der så ikke, fordi man har prioriteret anderledes.

Men som sagt: Dansk Folkeparti kan støtte det lovforslag, der her er fremsat.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er bare, fordi jeg synes, det er lidt forunderligt at høre Dansk Folkeparti, der normalt siger, at vi skal have mere velfærd, man skal gøre mere for de ældre, man skal sørge for, at dem, der har brug for hjælp, får hjælp. Her er der altså 2 mia. kr., som kunne have været brugt til at øge velfærden i det her land, men som bliver spildt på skattelettelser, herunder ved at man ikke skal have så stor en afgift på emballage – altså, det betyder så i virkeligheden mere emballage. Er det Dansk Folkepartis holdning: mere emballage og mindre velfærd?

Ordføreren.

Ordførerens kommentar minder mig faktisk om en debat, jeg var med i i forbindelse med sidste folketingsvalg, på et gymnasium i Horsens, hvor der var en repræsentant for Enhedslisten, som sagde, at vi skulle have mindre vækst i Danmark, fordi vækst var lig med øget forurening. Og der er måske noget om snakken, kan man sige, men jeg synes jo bare, at hr. Frank Aaen også må acceptere, at vil man understøtte en god, velfungerende offentlig sektor med gode velfærdsydelser og sociale ydelser og et godt sundhedsnet, som dækker alle, gratis uddannelse osv., så koster det altså penge.

I Danmark er det altså sådan, at vi har rigtig mange ansatte i private jobs i private virksomheder, og det skal vi udbygge og understøtte frem for at afvikle og kritisere. Og der er der altså en stor forskel på hr. Frank Aaens parti og Dansk Folkeparti, for vi synes faktisk, at vi skal understøtte alle de private jobs, som der er i Danmark. Vi skal ikke bare sige: Pyt med det; pyt med, at vi mister konkurrenceevne; pyt med, at vi mister private jobs; vi kan jo alle sammen bare blive offentligt ansatte. Det er jo det, hr. Frank Aaen ønsker. Men det ønsker vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi er faktisk glade for, at der kommer den her slags tiltag.

Hr. Frank Aaen, anden korte bemærkning.

Nu kan man jo bruge sin tid på polemik, men jeg spurgte helt enkelt, om der er overensstemmelse mellem Dansk Folkepartis ofte udtrykte ønske om mere velfærd, særlig velfærd for de ældre, og den prioritering, som der jo ligger i finanslovsaftalen og det lovforslag, vi behandler i dag, nemlig at man hellere giver skattelettelser til erhvervslivet, at man fjerner en afgift på emballage i stedet for at bruge pengene på mere velfærd. Det var sådan set bare det helt enkle: Dansk Folkepartis politik er, at det er bedre med skattelettelser til erhvervslivet, end det er med velfærd.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk også, at jeg svarede på det: Velfærd koster penge, vil jeg sige til hr. Frank Aaen. Jeg ved ikke, om det er nyt og fremmed for ordføreren, for så vil jeg i hvert fald gerne orientere hr. Frank Aaen om, at det koster penge at drive et velfærdssamfund. Nogle skal betale gildet, nogle skal sørge for, at der er en finansiering til stede.

Det gør man bl.a. ved at understøtte vores private jobs i Danmark, således at vi kan få eksportindtægter, så vi kan få penge over grænsen så at sige ved at eksportere mere og derved få færre på overførselsindkomster. Folk bliver produktive, og folk bliver glade for at have arbejde. Folk er glade for at have et job. Vi behøver ikke alle sammen at være offentligt ansatte, og derfor er det her med til at understøtte, at vi også fremadrettet selvfølgelig har råd til at have en velfærd i Danmark, som naturligvis koster penge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger.

Før vi går videre til næste ordfører, kan det måske være på sin plads lige at minde om, at 2 korte bemærkninger nu ifølge reglerne betyder, at der er 1 minut til den første korte bemærkning og 1 minut til svaret, og at der er ½ minut til den anden korte bemærkning og ½ minut til svaret til denne korte bemærkning.

Næste ordfører i talerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Sidste år vedtog et flertal i Folketinget en ambitiøs vækstplan med fornuftige og fremsynede skattelettelser til virksomhederne for at stimulere investeringer og nyansættelser. Det var der brug for, fordi vi ønskede at få gang i vækst og beskæftigelse. Året forinden vedtog et flertal i Folketinget tilsvarende fornuftige skattelettelser i forbindelse med skattereformen, og det var skattelettelser til lønmodtagerne. Det var ligeledes tiltrængte skattelettelser, både fordi det skal kunne betale sig at arbejde og vi ønsker, at flere er i arbejde frem for at være på ydelser, og fordi en af de store udfordringer på arbejdsmarkedet er, at der arbejdes forholdsvis få timer om ugen, og derfor ønsker vi, at den gennemsnitlige lønmodtager lægger flere timer på jobbet.

De skattelettelser fremrykkes nu, og det er vi i Radikale Venstre rigtig glade for. Vi ved, at lavere skat virker. Lavere skat fører til mere velstand, og mere velstand er forudsætningen for højere velfærd. Opgaven er at prioritere de skattelettelser, der har størst effekt, og hvor også sociale hensyn bliver tilgodeset.

Det er en bekostelig affære at drive virksomhed i Danmark; det skal vi have ændret, fordi velfærden langt hen ad vejen også kommer fra virksomhederne og deres produktion. Med disse skatte- og afgiftslettelser viser vi for alvor vejen, så samlet set synes jeg, det er fornuftige skattelettelser.

Skattereformens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fremrykkes i perioden 2014-2017, og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere bliver fremrykket, så det får fuld effekt fra 2014. Det mener jeg også er skattelettelser, der virker, samtidig med at vi også har sociale hensyn indover. Det er en god kombination.

I forbindelse med vækstplanen har vi øget skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne fra skatteværdien af underskuddet på 5 mio. kr. til skatteværdien af et underskud på 25 mio. kr. Dette initiativ bliver også fremrykket. Det er faktisk noget af det bedste, vi kan gøre for at stimulere vækstmulighederne i små og mellemstore virksomheder. I disse små og mellemstore virksomheder ligger et fantastisk uudnyttet vækstpotentiale, og det vækstpotentiale skal vi have realiseret, fordi det gavner både dansk erhvervsliv og vores velfærd.

Jeg kunne blive ved med at forklare baggrunden for alle de her skattelettelser, som vi fremrykker, så de får større effekt her og nu, men det vil jeg undlade, for jeg synes, de er blevet motiveret af de tidligere talere. Samlet set kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak. Der er en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og det er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det var bare angående et af de udsagn, der kom i ordførerens tale, nemlig at det er vigtigt, at dem, der er i arbejde, skal arbejde noget mere. Altså, hvorfor er det en god ting? Vi har efter EU's statistik ca. 200.000 arbejdsløse i det her land. Vi har måske 700.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, der ikke er i arbejde. Hvorfor skal dem, der er i arbejde, så arbejde mere? Skulle vi ikke sørge for, at nogle af de arbejdsløse kom i arbejde?

Ordføreren.

Det er der flere årsager til. Forskellige statistikker indikerer fornuftigt, synes jeg. Det har vi så ikke fremrykket nu, men jeg synes generelt også, at det er fornuftigt at se på de grænser, som betyder noget.

Hr. Frank Aaen, anden korte bemærkning.

Jeg prøver lige en gang mere. Hvorfor skal dem, der er i arbejde, arbejde mere, når vi har flere hundredtusinder, som gerne vil have et arbejde, men som er arbejdsløse? Var det ikke bedre at få dem, der gerne vil have arbejde, i arbejde, i stedet for at dem, der er i arbejde, arbejder mere?

Ordføreren.

Jo, men der synes jeg at spørgerens præmis er fejlagtig, for der findes ikke en fast mængde arbejde i Danmark, som man kan fordele. Det er ikke et nulsumsspil, det her med arbejde er en dynamisk størrelse. Det, at en del af dem, som arbejder, arbejder mere, løfter produktionen og velstanden, kan faktisk give muligheder for dem, som ikke er i arbejde. Så tingene hænger meget sammen på den måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste på podiet er fru Lisbeth Bech Poulsen.

Når vi i dag står med en del af implementeringen af finanslovsaftalen for 2014, nemlig fremrykningen af skatte- og afgiftslettelser, så kommer enlige forsørgere allerede fra i år af til at få det løft i beskæftigelsesfradraget, der lå i skatteaftalen tilbage i 2012. Og sammen med nogle afgiftslettelser, som nogle virksomheder, specielt små og mellemstore virksomheder, vil få stor gavn af, er det de to vigtige elementer i det lovforslag, vi står med nu.

Hvad angår »Vækstplan DK«, giver det mening, at vi baner vejen for vækst og beskæftigelse, så vi står stærkt, når vinden for alvor vender. Det betyder noget for omkostningerne for virksomhederne, og det betyder noget i en tid, hvor private investeringer er faldet og de udenlandske investeringer er stagneret, og hvor virksomhederne opbygger opsparing.

Med hensyn til det øgede beskæftigelsesfradrag for især enlige forsørgere, de mange, som hver dag kæmper for at få det hele til at løbe rundt, er det noget, som denne regering for længst er gået fra at snakke om til rent faktisk at gøre noget ved. De kommer til at få et større beskæftigelsesfradrag. De lønmodtagere, som er enlige forsørgere, får et stort og tiltrængt løft, før det ellers var planlagt.

Det er et fint lovforslag, og SF kan naturligvis stemme for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her er jo et lovforslag, der er en udløber af finanslovsaftalen mellem regeringen og Venstre og i sidste omgang også Konservative. Vi vil ikke genoptage debatten, vi har haft om finansloven, men bare sige endnu en gang, at vi i Enhedslisten er meget kede af, at man fra regeringens side valgte at lave en aftale med Venstre i stedet for at lave den med Enhedslisten. Vi er til gengæld glade for en stor del af de ting, der undervejs var blevet aftalt Enhedslisten og regeringen imellem, nemlig eksempelvis et løft af omsorgen for ældre for 1 mia. kr. Det er blevet bevaret, og nogle af de andre ting, vi havde aftalt, er også blevet bevaret, og det er vi selvfølgelig glade for.

Men noget af det nye, der er kommet til, er en fremrykning af forskellige skattelettelser til erhvervslivet, herunder skattelettelser, som gør, at virksomhederne kan bruge mere emballage, end de formentlig ellers ville have gjort, fordi man lemper en afgift der og fremrykker en lempelse af afgifterne på emballage, altså er mere emballage og mindre velfærd en del af den finanslovsaftale, der til vores ærgrelse blev lavet mellem regeringen og Venstre.

Vi har diskuteret indholdet af det her lovforslag flere gange, dels i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, dels i forbindelse med vækstplanen, som jo har det ufortjente navn vækstplanen, for alle ved, at den kun giver vækst i profitter for virksomhederne, men ikke giver noget ekstra beskæftigelse. Og det er så også her et spørgsmål om fremrykning af dele af skatteaftalen, som jo desværre også blev lavet mellem regeringen og Venstre. Selv om der var mulighed for også der at lave den med Enhedslisten, valgte regeringen også der Venstre. Det er en skatteaftale, som jeg ved bare betyder mere ulighed i samfundet: mere til de rigeste og mindre til dem, der har mindst. Det er vi selvfølgelig også kede af.

Så har man valgt at gøre det, som jeg også prøvede at diskutere med Dansk Folkepartis ordfører, og som er det generelle, at man altså med det her forslag fremrykker forskellige skattelettelser for 2 mia. kr., som ellers kunne have været brugt til mere velfærd og til mere grøn beskæftigelse, hvilket vi havde foretrukket. Det er så bare det, vi har til debat i dag, men som sagt er det, vi har behandlet i dag, jo bare summen af nogle diskussioner, vi har haft tidligere, og da vi jo tidligere klart har sagt, at vi var imod de ting, er vi selvfølgelig også imod den fremrykning, der ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste ordfører på podiet er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi behandler et lovforslag med flere positive tiltag på skatteområdet. Jeg vil nævne fire af dem: Der er et forhøjet beskæftigelsesfradrag; der er afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift; der er nedsættelse af energiafgifter på brændsler til procesformål; og der er fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Det er alt sammen rigtig godt.

Men det er også et led i den finanslovsaftale, som er indgået mellem regeringen og Venstre og Konservative. Den finanslovsaftale var vi ikke med i, og det var ikke, fordi vi ikke synes om det her – vi synes meget om det her, og vi agter at stemme for det her lovforslag – men det var, fordi andre elementer i finanslovsaftalen ikke faldt i vores smag.

Vi synes ikke om en finanslov, der øger det offentlige forbrug med 1½ pct. Vi synes, at det offentlige forbrug i stedet skal være mindre. Vi synes ikke om en finanslov, der viderefører de fejlagtige ejendomsvurderinger fra 2011, så konkrete boligejere kommer til at betale mere i ejendomsskatter, end loven egentlig tilsiger. Så derfor var vi ikke en del af den finanslovsaftale; men det ændrer ikke på, at vi støtter det her lovforslag, som nu behandles i salen.

Lovforslaget tager fat på den overordnede problemstilling, som vi i Liberal Alliance vel er de fremmeste bannerførere for, nemlig at der skal skattelettelser til i det her samfund, hvis lønmodtagere og virksomheder skal være konkurrencedygtige i den internationale konkurrence. Det er meget lidt, der gøres. Der ligger i 2014 en lettelse af skatten på 1,1 mia. kr. ud af offentlige finanser på over 1.000 mia. kr. Det ændrer ikke meget ved, at Danmark er det land i verden med det højeste skattetryk – det gør kun rekorden en brøkdel mindre. Vi ligger stadig væk oppe som det land med verdens højeste skattetryk.

Men små ting har også ret, og derfor kan vi støtte det her lovforslag helhjertet.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og derfor er vi nu nået til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for den brede tilslutning til forslaget. Forslaget indeholder den del af finanslovsaftalen, som fremrykker skatte- og afgiftslempelser, der skal understøtte beskæftigelse og vækst.

Skattereformens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fremrykkes fra 2017 til 2014 – eller i perioden, for så bliver det fuldt indfaset. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fremrykkes, så det får fuld virkning allerede her fra 2014. Desuden fremrykkes initiativer fra aftaler om »Vækstplan DK«, som skal reducere omkostningerne og forbedre likviditeten og øge konkurrenceevnen for virksomhederne, fra 2015 til 2014. Det gælder afskaffelsen af den vægtbaserede emballageafgift, og ved aftale om »Vækstplan DK« forhøjedes skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne fra skatteværdien af underskuddet på 5 mia. kr. til 25 mio. kr. Dette initiativ fremrykkes fra 2015 til 2014.

Der sker ligeledes en fremrykning af overgangen til afregning af moms halvårligt i stedet for kvartalsvis for små virksomheder, der har en omsætning på 1-5 mio. kr. Endvidere fremrykkes nedsættelsen af energiafgifterne på brændsel til proces til den højeste af EU's minimumsafgifter. Endelig og sluttelig fremrykkes indførelsen af fradraget for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

Jeg vil gerne takke for debatten, som der har været i dag, selv om den godt nok har været relativt kort. Jeg glæder mig til den konstruktive udvalgsbehandling, og så glæder jeg mig også over, at det her jo er det sidste skridt i forhold til den finanslovsaftale, som for mig at se rummer en række forbedringer.

Hr. Ole Birk Olesen var så venlig også at fortælle om nogle af den række af brede og positive ting, der i øvrigt ligger i det, selv om jeg godt kunne forstå på den politiske del af det, at det ikke var der, hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance var enige med regeringen. Det har jeg så fuld forståelse for. Men jeg takker for opbakningen til lovforslaget.

Tak. Og tak til ministeren.

Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, og da der i det hele taget ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.