Først og fremmest må jeg sige, at det er glædeligt at tage hul på det parlamentariske arbejde i 2014, når vi starter med behandlingen af det her lovforslag, som jo er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative, nemlig det lovforslag, der fremrykker skatte- og afgiftslettelserne i vækstaftalen, og det betyder, at vi med det her lovforslag sænker skatter og afgifter med 2,2 mia.
kr.
i år.
Altså:
Danskerne får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge, og virksomhederne skal betale noget mindre i skat.
Det er ganske fornuftigt, for det er der brug for i Danmark.
Det var en fornuftig afslutning på 2013, da vi i ellevte time indgik en fornuftig finanslovsaftale med regeringen og dermed holdt Enhedslisten uden for indflydelse.
Med utallige møder mellem regeringen og dets parlamentariske grundlag og med overskridelse af regeringens egne tidsfrister må jeg da indrømme at det var lidt af en neglebider; blot få måneder tilbage lå det jo ikke ligefrem i kortene, at denne dag skulle komme, for det er ikke mange måneder siden, at vi havde en tilsvarende diskussion her i Folketingssalen, nemlig ved førstebehandlingen af et beslutningsforslag fra Venstre netop om at fremrykke skattelettelserne fra vækstaftalen, og dengang, må man sige, blev forslaget hældt af brættet af regeringspartiernes ordførere.
Fra SF lød det, at ikke alene ville det være virkningsløst, det ville også ændre balancen mellem det at have både fornuftige rammer for virksomhederne og en stærk offentlig velfærd, som er så afgørende – ja, sådan lød det.
Så kan man jo i dag glæde sig endnu mere over, at samme ordførers parti, SF, stemmer for det forslag, som vi aftalte i finanslovsaftalen.
Samme budskab var det i øvrigt fra Socialdemokratiet, der syntes, at det var et underligt forslag, da vi fra Venstres side kom med et beslutningsforslag om at fremrykke disse lettelser, når der samtidig førtes forhandlinger i Finansministeriet, og at vi i Venstre jo bare kunne tage forslaget med over, som det lød.
Men når man ser, hvad der skete, med det amatøragtige forløb med 33 møder med regeringens eget parlamentariske grundlag og en aftale, der gik i vasken, så er jeg da glad for, at Venstre også i Folketingssalen fik gjort opmærksom på, hvor afgørende det er, at vi styrker rammevilkårene for vores virksomheder, så vi også i fremtiden har et samfund, der hænger sammen:
at der er virksomheder, der kan skabe arbejdspladser, vækst og beskæftigelse.
Det er jo forudsætningen for at have et velfærdssamfund i Danmark.
Og da det nærmest først var fem minutter i tolv, at vi blev inviteret til de afgørende forhandlinger, ja, så var det da naturligt, at vi også tog diskussionen her i Folketingssalen.
Jeg gentager gerne, at fra Venstres side handler det om at levere resultater og tage den udfordring, som Danmark står over for, alvorligt.
For det er jo særlig nu, hvor virksomhederne er tynget af krisens åg, at vi skal til at handle, og der er det da positivt, at regeringen har givet den indrømmelse i finanslovsforhandlingerne, selv om man vist rolig kan sige, at det krævede en del overtalelse, og at de første meldinger ikke var imødekommende.
Det kan jo undre, at den her dagsorden ikke var på regeringens radar, for man ville ikke være med til at fremrykke skatte- og afgiftslettelserne i vækstpakken eller i skatteaftalen – særlig henset til at allerede i efteråret vidste regeringen, at vækstskønnet for dansk økonomi var sænket siden vækstaftalens indgåelse.
De økonomiske vismænd anbefalede, at de lempelser, der var aftalt, skulle rykkes frem, og alligevel afviste regeringen det.
Men nu er det så heldigvis lykkedes.
Men som det er blevet sagt mange gange før om regeringens sæsonbestemte prioriteringer, er det bedre sent end aldrig.
Og hvis vi kigger på historien, ser vi, at det allerede var i 2012 i forbindelse med skatteaftalen, at vi fra Venstres side foreslog en erhvervsskattepakke.
Det mente regeringen ikke der var brug for dengang, men regeringen blev klogere, og da regeringen indså, at vi fra Venstres side havde ret, blev det til en vækstaftale, og nu har vi så også fået fremrykket lempelserne, så de kan træde i kraft her og nu til gavn for danskerne og til gavn for virksomhederne.
Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal sørge for, at vores virksomheder har mulighed for at øge beskæftigelsen, så er vi altså nødt til at kigge på de vilkår, vi byder dem, og dem får vi så forhåbentlig forbedret med det her forslag.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at ambitionsniveauet fra Venstres side er højere, og vi håber selvfølgelig også, at regeringen oven på julepausen har opjusteret sit ambitionsniveau for dansk økonomi, for danske virksomheder, for danskerne med hensyn til ikke alene at sikre danske arbejdspladser, men også at sikre, at det kan betale sig at arbejde.
Det her forslag indeholder også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og det er et skridt i den rigtige retning, men det er jo altså noget, der tages med i en sammenhæng, hvor det for nylig er kommet frem, at der stadig væk er 17.700 danskere, som har mindre til rådighed ved at arbejde end ved at være på offentlig forsørgelse.
Vi håber, at nytårspausen også har fået regeringen til at få øjnene op for den dagsorden, så vi kan sørge for, at det i langt højere grad bedre kan betale sig at arbejde end at være på passiv forsørgelse.
Men grundlæggende er det forslag, vi behandler, som sagt en udmøntning af finanslovsaftalen om at fremrykke skatte- og afgiftslettelser, så danskerne og virksomhederne kan beholde 2,2 mia.
kr.
mere i 2014, end de kunne uden forslaget.
Det støtter vi selvfølgelig fra Venstres side, og jeg har på vegne af Det Konservative Folkeparti lovet at meddele, at de også støtter forslaget.