L 102 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvad ministeren vil gøre, når hjemløse fra andre EU-lande opsøger de danske sygehuse, og de ikke har det nye EU-sygesikringskort, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 20. december 2013stillet følgende spørgsmål nr. 53 (L 102) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 53:’’Hvad vil ministeren gøre, når hjemløse fra andre EU-lande opsøger de dan-ske sygehuse, og de ikke har det nye EU-sygesikringskort? ”Svar:Situationen vil ikke ændre sig som følge af L 102. Jeg kan generelt oplyse ne-denstående vedr. reglerne om sygehusbehandling af personer, som ikke harbopæl her i landet, herunder borgere fra andre EU-lande, jf. også mit svar påspørgsmål S 2014 af 2. juli 2013.En borger, som er sygesikret i et andet EU-land, har efter EU-reglerne ret tilsygehjælp, som bliver medicinsk nødvendig under opholdet. Dette følger afEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordineringaf de sociale sikringsordninger. Retten til behandling efter disse regler doku-menteres ved fremvisning af det blå EU-sygesikringskort. Udgiften afholdesprincipielt af den hjemlige sygesikring. Der kan desuden være mulighed for atsøge refusion hos forsikringslandet for planlagt sygehusbehandling. Der erimidlertid ingen EU-regler, der kræver, at hele befolkningen i et EU-land er sy-gesikret.Den danske sundhedslovgivning er mere vidtgående end EU-reglerne. Allepersoner, der opholder sig her i landet, har således ret til akut sygehusbe-handling i medfør sundhedslovens § 80, jf. § 8 - uanset om det er personer,som ikke er sygesikret i et andet EU-land, eller personer fra tredjelande. Udgif-ten til behandlingen afholdes af regionen. De nærmere bestemmelser heromer fastsat i § 5 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling mv. (sygehusbe-kendtgørelsen).En person, der opholder sig her i landet, har også ret til behandling ud overakut behandling, når det efter de foreliggende omstændigheder ikke skønnesrimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, eller personen ikke tå-ler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, jf. § 5, stk. 2 i sygehusbekendtgø-relsen. Regionen kan opkræve betaling herfor, men regionen kan yde behand-lingen vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnesrimeligt, jf. sygehusbekendtgørelsens § 5, stk. 3-4.