Til lovforslag nr.
L 102
Folketinget 2013-14
Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. januar 2014
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring)
[af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet 5 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2013 og var
til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Forebyggelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 15.
januar 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. janu-
ar 2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Regioner
og Forsikring & Pension.
Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for ud-
valget kommenteret henvendelsen fra Forsikring & Pension.
Ministerens kommentar til henvendelsen fra Danske Regio-
ner forventes at foreligge inden 3. behandling.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 6 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgs-
mål 101-105. Spørgsmål 106 forventes besvaret inden 3. be-
handling.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF, EL og LA) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for, at
de øvrige partier var villige til at trække behandlingen af
forslaget tilbage i udvalget, og at ministeren for sundhed og
forebyggelse under den fornyede udvalgsbehandling er
kommet med ændringsforslag, som – i overensstemmelse
med det, Dansk Folkeparti har ønsket – sikrer, at danskere,
der rejser i rigsfællesskabet, ikke får en ekstra regning, hvis
de bliver syge og skal transporteres hjem, når de er på ferie
eller studietur i Grønland eller på Færøerne.
Derudover er Dansk Folkeparti dog af den klare opfattel-
se, at lovforslaget med al tydelighed viser, at der er tale om
en hastelov, der sjuskes igennem og derfor vil give en række
udfordringer for danskerne i fremtiden.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti ville
desværre ikke stemme for Dansk Folkepartis ændringsfor-
slag om at sende det blå EU-sygesikringskort ud automatisk.
Dette kunne ellers have sikret, at alle blev informeret om
ændringerne, og at alle ville have et gyldigt kort med på de-
res rejse.
Alt i alt bliver en lille del af lovforslaget bedre med æn-
dringsforslagene fra ministeren for sundhed og forebyggel-
se, men ikke nok til, at Dansk Folkeparti kan stemme for
lovforslaget. Lovforslaget vil give danskerne forringede vil-
kår i forhold til tidligere og vil skabe større problemer ved
sygdom i lande, vi ellers bevæger os frit rundt i.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
AX015736