Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 102:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 17.12.2013).

Sundhedsministeren er nu kommet til stede, og jeg beder fru Sophie Løhde om at indtage talerstolen og tale for Venstre.

Tak. Det var jo næsten rent insiderspil fra den tidligere sundhedsminister, der hjælper den nuværende sundhedsminister. Sådan må man jo engang imellem assistere hinanden, også her i Folketingssalen.

I lovforslaget her foreslår regeringen at ophæve den såkaldte offentlige rejsesygesikring, der i dag dækker visse udgifter til sygehjælp til personer, der f.eks. er på ferie i et andet EU-land. Ordningen er sådan set lidt særlig for Danmark forstået på den måde, at den ikke findes i andre sammenlignelige lande, og man kan dermed sige, at vi med lovforslaget her ligestiller danske borgere med de ordninger, der i øvrigt gælder for øvrige borgere inden for EU. Alle danske statsborgere er i øvrigt i forvejen dækket af det blå EU-sygesikringskort, der både i dag og fremover dækker udgifter til behandling, der kan blive medicinsk nødvendig under et ophold.

Men lovforslaget her indebærer altså, at der for danske statsborgere, når de er på rejse eller er på et midlertidigt ophold i et andet EU-land, fremover kommer til at gælde de samme vilkår som for de borgere, hvis land de besøger. Det vil sige, at hvis man som dansker rejser til Tyskland, så gælder der de vilkår for f.eks. egenbetaling eller andet, som gælder for tyske statsborgere. Det vil også sige, at hvis det f.eks. koster lidt at gå til den praktiserende læge i Sverige, så indebærer regeringens lovforslag, at danske statsborgere også skal betale for at gå til den praktiserende læge, medmindre man har tegnet en privat forsikring. Hvis vi skal tale lige ud af posen, så betyder det altså, at man med lovforslaget her fra regeringens side foreslår ny brugerbetaling – og med den her regering må man vist tilføje: igen.

Der er selvfølgelig behov for, at alle borgere bliver grundigt informeret om de her nye ændringer, herunder også, hvordan man selv har mulighed for at kunne kompensere via en privat rejseforsikring, som man jo i øvrigt allerede gør i dag, når man som borger rejser til lande uden for EU. I den forbindelse er det jo også vigtigt at nævne, at lovforslaget her netop følges op af en omfattende informationskampagne.

Forslaget udmønter en del af finanslovsaftalen, og vi står naturligvis på mål for alle de aftaler, som vi har indgået, omend det her jo ikke er et forslag, som vi har taget med til finanslovsforhandlingerne. Men vi står ved alle aftaler, vi har indgået, herunder også den her.

Tak til Venstres ordfører. Og så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Det her er et lovforslag, som udspringer af finanslovsforhandlingerne om finanslovsaftalen for 2014, som er en god finanslovsaftale, og som er indgået af regeringspartierne sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det er en finanslov, som jo klart er med til at sikre mere velfærd, nye job og bedre forhold for syge og udsatte borgere i Danmark. Det her lovforslag er ikke et spørgsmål om at indføre mere brugerbetaling i sundhedsvæsenet i Danmark på nogen som helst måde; det er et spørgsmål om, at man laver en regulering, så hvis man rejser på ferie, hvis man rejser ud af Danmark, kommer man til at få de samme rettigheder i sundhedsvæsenets betjening og behandling som borgerne i det land, man rejser til.

Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, som er med til at dække visse udgifter i forbindelse med sygehjælp i udlandet. Forslaget indebærer, at den offentlige rejsesygesikring, som vi kender den med det gule sygesikringskort, ikke længere kan bruges til at få dækket alle udgifter af det offentlige, hvis der opstår akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald under den første måneds ophold på ferie eller studierejse i andre EU-lande. Danske sikrede er i forvejen dækket af EU's koordinationsregler, som vi kender det i forhold til det blå kort, som man gør brug af, når man rejser til udlandet. Dette kort giver imidlertid ikke mulighed for at få dækket alle udgifter, hvis forholdet er sådan, at borgerne i det land, man rejser til, har en egenbetaling for sundhedsassistance og -hjælp.

Forskellen er, at sygehjælp fremover gives på nøjagtig de samme vilkår, som de borgere, i de lande, som man også gør ophold i forbindelse med ferie eller studieophold, har. Der er altså med andre ord ikke tale om, at borgere i de lande, man rejser til, betaler hverken mere eller mindre end det, som en dansk rejsende skal betale, hvis vedkommende kommer til et andet land.

I dag er det sådan, at det gule sygesikringskort dækker alle udgifter. Ingen andre lande i EU har en ordning på samme måde som Danmark, hverken Sverige eller England eller andre lande.

Kritikpunkterne i forhold til det her lovforslag vil givetvis være, at man siger: Jamen nu bliver der mulighed for, at man skal til at betale mere af egen lomme. Fra socialdemokratisk side vil vi sige, at det, der er tilfældet i dag, er, at de, der ikke rejser, er med til at betale for dem, der rejser. Og vi synes, det er helt i orden at sige, at der skal man sørge for selv at dække sig ind med sin egen forsikring. Jeg har selv undersøgt det forud for ordførertalen her i dag, og det viser sig rent faktisk, at ud over at jeg har tegnet en egen privat forsikring for min husstand, har jeg også flere andre steder, hvor rejseforsikring er dækket.

Det er baggrunden for, at Socialdemokraterne og regeringspartierne har sagt, at man med det blå kort har en rimelig og ordentlig dækning, og vi synes dermed, at det er helt i orden, at man laver den her justering. Det har hele tiden været sådan, at hvis man rejser til et andet EU-land, og hvis man opholder sig der i mere end 1 måned, har man allerede nu den forpligtelse at sørge for, at man har sin forsikring i orden.

Det er også vigtigt at sige, at det blå kort, som gælder i hele EU, er et gratis kort, som alle kan få, og det er også vigtigt at sige – måske især, fordi fru Sophie Løhde slog noget an om øget brugerbetaling – at det her ikke påvirker nogen sygehusbehandling eller anden form for behandling i sundhedsvæsenet, når man er i Danmark.

Det er naturligvis vigtigt, når man laver en ændring som den her, at den så bliver introduceret og der bliver informeret om den på en rigtig, rigtig god og effektiv måde. Derfor er der lavet en aftale om, at man sammen med Danske Regioner i de første måneder af 2014 frem til ikrafttrædelsen den 1. august 2014 vil sikre, at der bliver en rigtig god information til den danske befolkning. Det er grundlaget for den her lovændring, og jeg skal sige, at Socialdemokraterne naturligvis støtter det her lovforslag. Og de høringssvar, der er givet, synes jeg har været opklarende, har været gode, og de har også afstedkommet nogle ting, som jeg kan se at sundhedsministeren allerede har taget ad notam. Men jeg vil også håbe, at vi får en rigtig god og konstruktiv debat frem mod tredjebehandlingen af det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om det her med øget brugerbetaling. Som jeg forstod det, så ønskede Socialdemokraterne i sin tid ikke at øge brugerbetalingen, men er det ikke netop det, man gør her? Det er, at borgerne ikke længere er dækket på samme måde, når de rejser ud, på grund af at det her skal indføres i forhold til EU. Og hvor mange penge kommer man som borger til at risikere at skulle betale? Hvad hvis der sker det, at ens ægtefælle dør, når man er ude at rejse, i forhold til transport og hjemrejse og alle de ting? Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at ordføreren siger, at det her ikke giver øget brugerbetaling, for det gør det jo netop. Nu skal man til at forsikre sig yderligere, når man rejser ud. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er sådan på det her område, som det også gjorde sig gældende i forhold til private sundhedsforsikringer, at der synes vi rent faktisk, at det er ret og rimeligt, at de, der får en ydelse, og de, der kommer til at nyde godt af det, også er dem, der betaler. Derfor fjernede vi også skattefradraget for private sundhedsforsikringer i Danmark.

Her er det et spørgsmål om, at de, der rejser ud, også skal sørge for at have bragt deres forsikringsforhold i orden. Men man nyder altså godt af inden for EU, at man har nøjagtig den samme dækning i Frankrig, som franskmænd har i Frankrig, og som svenskere har i Sverige.

Det er rigtigt, at vi har haft en hundrede procents dækning. Det har man ikke altid i de andre lande, og derfor bliver der en betaling. Jeg mener, det er fuldstændig skudt ved siden af at kalde det her brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen. Det her påvirker overhovedet ikke det danske sundhedsvæsen. Det her er et spørgsmål om, at rejser man ud, holder ferie, tager på studieophold, så kalkulerer man sine udgifter, og deri kalkulerer man også en udgift i forhold til sin forsikringsmæssige dækning på bagage, og det gør man også på sundhed. Og i forhold til prisen har der været lavet noget sondering, og det her drejer sig om få hundrede kroner for en dækning, som gælder hele verden, og mange, mange danskere har den forsikring i forvejen.

Karina Adsbøl.

Så lad mig spørge på en anden måde, sådan at ordføreren sådan set bare kan svare ja og nej. Forringer det her lovforslag ikke tingene for de danske borgere, når de rejser ud? For de skal forsikre sig yderligere, og det betyder øget brugerbetaling, hvis de går hen og skal indlægges i et andet land, hvor der er brugerbetaling? Så kort og godt: Forringer det ikke tingene for borgerne i Danmark, i forhold til hvordan det er nu, og i forhold til at de så nu selv skal have penge op af lommen? Vi har også det højeste skattetryk her i forhold til de andre lande. Kan ordføreren virkelig ikke se, at det her er en stor forringelse for borgerne i Danmark?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke. Det mener jeg ikke det er. Men hvor er det typisk af Dansk Folkeparti både at ville blæse og have mel i munden. Man har overhovedet ikke et ansvarligt blik for, hvordan pengene bruges i vores samfund. Det her er et spørgsmål om at lade dem, som får nydelsen, dem, der har nydelse af at tage på ferie i udlandet, også sikre sig selv, frem for at alle de, der ikke rejser på ferie, er med til at betale den sundhedsudgift, der er forbundet med det. Det her er meget, meget få hundrede kroner om året, og det sikrer en dækning af alt det, som et eksempelvis blåt kort i EU-landene ikke dækker.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er vigtigt, at man står ved, hvad det er, der er indholdet i det forslag, man lægger frem, og det synes jeg lidt at hr. Flemming Møller Mortensens sniger sig for nemt uden om, når han svarer på fru Karina Adsbøls spørgsmål om, hvorvidt det er en forringelse for borgerne i Danmark eller ej. Altså, det er jo en klokkeklar besparelse på den ordning, der findes i dag, og som betyder, at hvis man kommer til skade, når man rejser i et europæisk land, så betaler den danske stat. Det vil man fremover ikke kunne få betaling til. Så jeg vil gerne give hr. Flemming Møller Mortensen muligheden for at svare på det spørgsmål, som fru Karina Adsbøl lige har stillet. Altså, bliver danske borgere ringere stillet med det her lovforslag, eller bliver de bedre stillet med det her lovforslag ifølge Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Der kan sagtens findes tilfælde, hvor borgerne selv skal til at betale noget, som de hidtil ikke har skullet betale. Det er fuldstændig klart, og det ligger også i lovforslaget. Det, der ligger i lovforslaget, er, at man bliver sikret på samme måde som de andre EU-landes borgere der, hvor man opholder sig. Men det er forkert at lave den slutning at sige, at det er en forringelse, når vi ved, hvor pengene – der er en besparelse på cirka 80 mio. kr. om året i det her lovforslag – bliver kanaliseret hen i forhold til mere velfærd.

Set med socialdemokratiske øjne er det sådan set rimeligt, at de, der tager på en ferierejse, også betaler for den udgift, der måtte være, hvis de skal til en praktiserende læge i Tyskland eller i Frankrig. Det synes vi er den rigtige måde at bruge de danske skattekroner på på samme måde, som vi ophævede skattefradraget på private sundhedsforsikringer, som også gav en skævvridning, hvor dem, som ikke havde en privat sundhedsforsikring, var med til at betale for dem, der havde den. Det er nøjagtig den samme situation her. Her bliver det dem, der rejser ud, der også skal sikre sig dækning på samme måde, som man, hvis man rejser mere end 4 uger – hvilket er gældende lov i øjeblikket – også selv skal sørge for at supplere det gule sygesikringskort.

Stine Brix.

Det var i hvert fald en lille smule mere klar tale fra den socialdemokratiske ordfører: Ja, der er nogle forringelser i det her for danske borgere. Men jeg vil gerne anholde den præmis, som ordføreren bruger, nemlig at nu tager vi nogle penge fra den offentlige rejseforsikring, som man jo betaler for via skatten, og bruger på velfærd. Nej, sådan er det ikke givetvis. Det var en klokkeklar del af de forhandlinger, som vi havde med regeringen, at vi ikke ønskede at lave den her forringelse, men den kom med i forhandlingerne med Venstre og Konservative, fordi man skulle finde rigtig mange penge til skattelettelser til bl.a. erhvervslivet. Så tværtimod er prioriteringen jo her for regeringen, at man tager nogle penge fra noget, der i dag er et velfærdsgode for danske borgere, og bruger dem på skattelettelser til bl.a. erhvervslivet. Det er jo det, der er prioriteringen i det lovforslag, der ligger her.

Ordføreren.

Min ærlige svar er: Var Enhedslisten dog bare trådt til, da muligheden var der i forhold til finansloven for 2014. Mit svar skal ikke være længere.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Det er jo meget sjovt at høre ordføreren tale om, hvor meget man var imod en privat sundhedsforsikring. Hvad er det, man vil have folk til med det her forslag? Det er at få folk til at gå ud og købe sig en privat rejseforsikring, så de er dækket. Men et hjerteanfald bestemmer ikke, om du opholder dig i Danmark eller i Tyskland, når du tager på indkøbstur. Er det ikke den sundhed, vi betaler for over skatten? Jeg ville gerne spørge ordføreren: Bliver det dyrere eller billigere for den enkelte dansker i vores sundhedsvæsen, når man er syg?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige til fru Liselott Blixt: Det bliver ikke dyrere i sundhedsvæsenet for den enkelte dansker. Det bliver dyrere for den enkelte dansker, hvis man rejser ud til et andet EU-land. Det har ikke noget med det danske sundhedsvæsen at gøre, overhovedet ikke; det er et spørgsmål om, hvordan man sikrer sin bagage og sit helbred, når man bevæger sig ud over landets grænser. Det er rigtigt, at det gule sygesikringskort hidtil har dækket de ydelser 100 pct., men ingen andre europæiske lande har det. Der skal drives ansvarlig politik, økonomien skal hænge sammen, og det her er et sted, hvor man siger: Vi synes, det er rimeligt, at man som dansker, når man rejser til Frankrig, kan være sikker på, at man, når man kommer derned, så får de samme ydelser til den samme pris, som franskmændene gør – den samme gratished.

Liselott Blixt.

Men nu er det jo sådan, at vi i Danmark er dem, der betaler mest i skat, og vi betaler netop skat for at have en fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, uanset om vi er i Danmark, om vi tager til Tyskland og handler, om vi tager på weekendbesøg i London, eller om vi tager på en ferierejse i Spanien. I de andre lande betaler de lavere skat, og derfor har de noget brugerbetaling. Er det ikke korrekt, at det er sådan, at man i de lande, der har en lavere skat, har en øget brugerbetaling, for det er den måde, man regulerer det på? Og er det ikke sandt, at man, når man kommer til Danmark som borger fra et andet EU-land, får det til den samme pris som danskeren, altså gratis, mens danskeren, der tager til et andet EU-land, skal betale for det samme, som vi kunne have fået herhjemme?

Ordføreren.

Jeg synes, fru Liselott Blixt rejser mange problemstillinger, som også er paradokser og selvmodsigende. Jeg vil blot igen slå fast: Det her har intet med det danske sundhedsvæsen at gøre. I Sverige, som er et land, hvor de betaler næsten lige så meget i skat, som vi gør i Danmark, har de aldrig haft den her ordning med, at det, når man rejste ud til et andet EU-land og man havde råd til at holde ferie der, så var staten, der skulle betale det hele. Nej, jeg synes faktisk, det her er meget ansvarligt, altså det, at mange danskere, dem, der måtte have råd til at rejse på ferie, også garanterer for sig selv derude. Det her er jo ikke et spørgsmål om, at man ikke får nogen ydelse derude. For man får, når man rejser til Frankrig, nøjagtig det samme, som en franskmand gør. Det har man vurderet, og det har vi i regeringspartierne vurderet at vi faktisk synes er et rimeligt niveau. Jeg vil gerne igen præcisere, at vi, hvis vi prøver at kigge på, hvor stor en procentdel af den danske befolkning det er, der ikke allerede i forvejen har en privat forsikring, som dækker, hvis man er i udlandet – det er både i forhold til, når man er der i mindre end 4 uger eller man er der i mere end 4 uger – så kan se, at det er en meget lille procentdel. Nu sætter vi en informationskampagne i gang, så alle danskere bliver klar over det, og måske også, at forsikringsmarkedet i Danmark udvikler sig, så det bliver med den største naturlighed, at alle hjemforsikringer også dækker, hvis man holder ferie i udlandet i under 4 uger.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Det er bare, fordi man jo kan have mange holdninger til det her spørgsmål, men ordføreren sagde, at nu sparer man de her 80 mio. kr. om året for at kunne give flere penge til velfærd. Så har jeg lige siddet og kigget finanslovsaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative igennem, og det er umiddelbart lidt svært at se, hvor der bliver sådan en varig forbedring af velfærden. Til gengæld er der ca. 80 mio. kr. i årlige udgifter til affaldshåndtering.

Så jeg forstår det på den måde, at man skal betale lidt mere for sin sundhedsforsikring for at finansiere en udgift til affaldshåndtering. Det kan man mene er en fin prioritering af midlerne, man kan også mene det modsatte, men man må dog stå ved, hvad det er, man har aftalt, i stedet for at tale udenom. Det synes jeg at man gjort lidt. Jeg synes faktisk, at fru Karina Adsbøl startede debatten med at stille et helt simpelt og fint spørgsmål, som der aldrig er kommet svar på. Mange ord, men ingen svar.

Ordføreren.

Ja, gid hr. Simon Emil Ammitzbøll så havde gentaget spørgsmålet. Det bliver der nok en lejlighed til, og så skal jeg nok besvare det.

Jeg synes, det er dybt paradoksalt, at Liberal Alliances sundhedsordfører ikke har fæstet sig ved, hvad der ligger i finansloven og i aftalen for 2014 i forhold til væsentligt forbedrede forhold for psykiatriske patienter, væsentlig bedre forhold for kræftbehandlingen i Danmark, og at hr. Simon Emil Ammitzbøll så forsøger at lave spøg med den her alvorlige sag og taler affaldshåndtering ind i sundhedsdebatten forstår jeg ikke spor af.

Simon Emil Ammitzbøll.

Med al respekt må det vel være et udtryk for, at ordførerens hjerne er for sektoropdelt. Det er jo altså ikke sådan, at jeg skal forsvare, hvad regeringen, Venstre og Konservative laver på andre områder end sundhedsområdet, fordi man vælger at lave en besparelse på sundhedsområdet. Hvad kommer det dog mig ved?

Borgerne ved, at de nu skal betale lidt mere, så man kan bruge et tilsvarende beløb på noget affaldshåndtering. Det er begge to nye elementer i forhold til det udspil, som regeringen kom med til finansloven. Så må vi gå ud fra, at de ca. 80 mio. kr. det ene sted og de ca. 80 mio. kr. det andet sted må gå nogenlunde o-p op. Der er nemlig tale om faste udgifter også fremadrettet.

Så kan man da komme med alle mulige søforklaringer, vil jeg sige til hr. Flemming Møller Mortensen. Det forstår jeg godt at man vil. Men hvorfor siger man det ikke bare, som det er: O.k., vi har øget brugerbetalingen, for det var det, spørgsmålet gik ud på, nemlig: Er det her ikke bare et spørgsmål om at øge brugerbetalingen? Svaret er: Jo, det er det. Slut.

Ordføreren.

Det her er ikke et spørgsmål om at øge brugerbetalingen. Det forstår jeg godt at de liberale her i Folketingssalen gerne vil have det til at fremstå som. Det her har da intet med det offentlige danske sundhedsvæsen at gøre og brugerbetalingen her. Hr. Simon Emil Ammitzbøll taler om mange ord, ja, der kommer mange ord fra hr. Simon Emil Ammitzbøll i den her sag, men at sundhedsordføreren for Liberal Alliance ikke vil vedkende sig, at finansloven for 2014 indeholder væsentlige prioriteringer af en øget indsats for psykiatriske patienter såvel som for kræftpatienterne i Danmark synes jeg er påfaldende.

Tak til socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Liselott Blixt.

Jamen så ser vi endnu en EU-lov, der kryber ind under huden på danskerne. Det skyldes EU-retten, skrives der, men det betyder en forringet sundhedsbehandling for danskerne. Utroligt er det, at vi med et af de højeste skattetryk skal betale for andre EU-borgeres sundhedsbehandling, mens vi selv skal have pengepungen op i de andre lande. Det er en skævvridning, hvor vi i Danmark betaler for vores gode velfærd. Mest utroligt er det dog, at en rød regering nu øger brugerbetalingen i vores sundhedsvæsen – en regering, som har tordnet imod privatforsikringer, tordnet imod ulighed i sundhed, tordnet imod brugerbetaling samt sagt, at man skal arbejde for de svageste.

Hvem er det, den her lov rammer? Det er da ikke mig; jeg kan gå ud og købe en rejseforsikring – jeg tror endda, man har en igennem Folketinget, igennem vores arbejde. Det er da ikke dem, der har pengene, der er velbjærgede, der rejser rundt, når de kan og vil. Det er mange af de syge og handicappede, som måske ikke engang kan få en rejseforsikring. Det er nogle af dem, der skal skaffe en lægeerklæring, hver eneste gang de skal ud at rejse. Det er dem, der kommer til at betale.

Det er tilfældet, hvis det er, du ikke er opmærksom på, at du kommer afsted uden et kort eller med et, der er løbet ud, eller hvis du dør i det land, du er i. Vi kan se ud fra nogle af de høringsforslag, der er kommet, at man allerede ved, at der er problemstillinger i nogle lande, hvor der er folk, der bliver syge eller dør, og som skal have hjemtransport. Det ved ministeren også, for nogle af sagerne havner på ministerens bord.

Sygesikringen har altid været en offentlig ordning, der har garanteret borgerne gratis behandling eller delvis brugerbetaling i tilfælde af sygdom. Den har eksisteret siden 1971, hvor sygekasseordningen blev afskaffet, og den danske sygesikring indeholdt også en rejsesygesikring. Det er det, man gør op med i dag.

Men nu skal man åbenbart yderligere forsikre sig. Vi skal have flere private forsikringer, hvad man ellers har tordnet imod fra den røde lejr. Det er utroligt, at en regering, som i så mange år har skreget op om, at vi havde ulighed i sundhed, og at det kun var de velbjergede, der have råd til en privat forsikring, nu går ind og forringer den offentlige sygesikring og hermed anbefaler folk at købe sig en privat forsikring. Det er da den omvendte verden.

Ud fra de forudsætninger undrer det mig ikke, at Venstre og Konservative har sagt ja til at gøre det. Jeg vil vædde på, at forslaget har ligget i skuffen fra deres tid. Det eneste, der undrer mig, er selvfølgelig, at Venstre gik til valg på, at det ikke skulle være dyrere at være dansker i det offentlige sundhedssystem. Og alligevel har man nu hævet prisen på at blive syg som dansker.

Dette forslag betyder, at man ikke længere er dækket af det gode, gamle, gule sygesikringsbevis, når man færdes i et EU-land. Det betyder, at der flere steder vil være en egenbetaling i det land, man er i, samt at man skal tegne en rejseforsikring for at blive dækket som før. For visse grupper af kronisk syge eller handicappede vil det betyde, at de, hver gang de skal rejse, skal bede om en lægeerklæring, som de selv skal betale, samt sikre sig, at de i det hele taget kan få en forsikring. Mange af dem vil se, at de skal betale en hel del mere, og andre måske at de ingen forsikring kan få.

Vi ser allerede i dag danskere, som er strandet, fordi de ikke havde fået et blåt kort eller havde købt en rejseforsikring. De har været fanget på et hospital, meget syge, og har ikke kunnet komme hjem. Jeg skrev med en, der måtte køre ned til Spanien i bil og hente en syg far hjem, der havde fået en blodprop i hjernen. Men det er jo ikke ministerens problem. De er ude af landet, og så må de klare sig selv.

Men jeg vil love ministeren, at jeg vil sende alle de henvendelser videre, som jeg får fra borgerne. Og jeg vil stille en masse spørgsmål for at få opklaret, hvad der gælder, når den her lov skal igennem, for den bliver hastet igennem. Jeg har sendt en del spørgsmål af sted, som jeg glæder mig til at høre svarene på. Mange tak.

Nu er der netop et spørgsmål fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Jeg vil da gerne sige til fru Liselott Blixt, at jeg synes, det er dejligt, der kommer mange spørgsmål.

Jeg synes også, det er fint at få den her sag belyst så godt som overhovedet muligt, så alle parter kan se, at der rent faktisk ikke er nogen, der kommer i klemme ved det her. Måske kan også fru Liselott Blixt se, at det ikke er så slemt, som det fremgik af den ordførertale, der lige er leveret, for det synes jeg var voldsomt.

Jeg vil gerne spørge fru Liselott Blixt: Er det ikke korrekt, at alle i Danmark kan få en forsikring i dag? Er det ikke korrekt, at vores lovgivning og vores ramme for forsikring er sådan, at alle kan få en forsikring? Jeg syntes, fru Liselott Blixt stod og sagde, at der måske var nogle, der ikke kunne få.

Jeg vil også gerne spørge: Er det ikke korrekt, at det i dag ikke er tilladt at hæve forsikringspræmien i forhold til folk, der eksempelvis er kronisk syge, men at det ligesom ligger i kortene, at der her er lagt en lighed ind?

Ordføreren.

Jeg synes jo ikke, det er voldsomt. Jeg henholder mig til, hvad der står i det foreslåede lovforslag.

Jeg har set på de høringssvar, der ligger fra de organisationer, der er blevet spurgt, og det er dem, der ved, hvad det betyder at være kronisk syg eller have et handicap. Jeg er ikke ekspert i forsikringer – jeg er sundhedsordfører – men når jeg kan se, at nogle af handicapforeningerne eller andre organisationer skriver, at de har svært ved at få forsikring, og at de måske ikke kan få en forsikring, så bliver jeg bekymret.

Og ja, jeg har stillet spørgsmål til ministeren, for jeg ønsker svar på det her. Jeg ønsker, at de borgere ved, hvor de står, når de kommer til den dato, hvor skæringen ligger og man pludselig skal have det blå kort op. Det er vigtigt, at vi ved, at de kan blive forsikret, og det håber jeg de kan.

Flemming Møller Mortensen.

Jeg synes, det er dejligt, at fru Liselott Blixt alligevel udtrykker en vis konstruktiv tilgang til det her, om end det bliver pakket ind i rigtig mange negative forudsigelser.

Det er altså bare sådan, at når det drejer sig om rejseforsikring, betaler folk det samme. Det er også sådan, at forsikring og pension siger, at hvis man er kronisk syg, kan man naturligvis få en forsikring. Jeg er da glad for, at jeg fik lejligheden til her at sige, at det altså er sådan, det er. Det er ikke sådan, som ordføreren har stået og fortalt det er for at prøve at tegne og male et skræmmebillede.

Lad os få svarene på spørgsmålene og så få en konstruktiv behandling i Sundhedsudvalget.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over, at hr. Flemming Møller Mortensen ved, at alle forsikringer ikke stiger, og at der er ens pris. Det vil jeg holde ordføreren op på.

Jeg har stillet spørgsmålene, for jeg kan se, at netop forsikringsbranchen er gået ind og har stillet spørgsmål til ministeren om, hvorvidt de kan få lov til at hæve priser og vilkår uden at skulle spørge brugerne først, fordi det er en lov, der træder ind. Og det bekymrer mig da, for det er ensbetydende med, at de tænker på at ændre nogle vilkår eller hæve en pris. Det er det, jeg læser mig til i et høringssvar fra forsikringsbranchen. Derfor bekymrer det mig, det bekymrer borgerne, og jeg har stillet spørgsmål.

Tak til Dansk Folkeparti ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Camilla Hersom.

Tak for det. Vi førstebehandler i dag L 102 om den offentlige sygeforsikring, og flere af de foregående ordførere har jo allerede redegjort for, at det her forslag er med til at skaffe et provenu til finansloven for 2014, helt præcis 80 mio. kr. årligt, når man er nået på den anden side af den informationskampagne, som selvfølgelig skal til for at fortælle borgerne om de nye regler.

Fra Det Radikale Venstres side kan vi selvfølgelig støtte forslaget, men jeg finder også anledning til at sige, at helt isoleret finder vi, at det er et fuldstændig rimeligt forslag. Selv hvis der ikke var behov for pengene i en finanslovssammenhæng, ville vi støtte det her forslag. Og hvorfor det? I Danmark har vi jo et fantastisk godt sundhedssystem – et system, som sikrer let og lige adgang til sundhed for alle danskere, og vel at mærke samtidig et system, som det i en international sammenhæng er lykkedes at håndtere udgifterne til på en rimelig kontrolleret måde. Det kan man ikke sige er tilfældet i alle verdens lande. Så det er altså et system, som mange mennesker misunder os, men også et system, som mange lande misunder os – og måske især deres regeringer.

Det skal vi værne om, og hvis vi skal det, skal vi jo være parate til hele tiden at se på vores sundhedssystem og de ydelser, der er, og den måde, vi finansierer det på, for at finde ud af, om vi bruger pengene rigtigt. Prioriterer vi det væsentlige, og prioriterer vi det rimelige? Nogle gange hænger de ting sammen, men jo ikke altid. Og i det her tilfælde mener vi sådan set at det er fuldstændig på sin plads, at hvis man vælger at tage på ferie i Europa og man gerne vil have ting dækket, som ikke er dækket via det blå sygesikringskort, som i forvejen er en flot dækning, som vi får qua vores EU-medborgerskab, så tegner man en forsikring.

Vi er nemlig også optaget af den europæiske integration i Europa, og der er det klart, at det, der er udgangspunktet her, jo ikke er, at der er fuldstændig bar mark. Sådan er det, hvis man tager til alle andre egne i verden, men hvis man tager på ferierejser eller andet inden for Europa, er man altså dækket fuldstændig på niveau med landets egne borgere. Hvis man så ønsker yderligere dækning, kan man tegne en forsikring. Det gælder også, hvis man ønsker en bagageforsikring. Det er op til folk selv, men efter vores opfattelse kan enhver med det blå sygesikringskort trygt tage på ferie i et andet EU-land. Det gælder også kronikere, det gælder også gravide, det gælder også mennesker med særlige sygdomme, og det gælder resten, det vil sige alle de ganske almindelige danskere, som i udgangspunktet ikke fejler noget, men som kan komme til at gøre det, mens de er på ferie.

Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige høre: Mener den radikale ordfører, at det her lovforslag er en forbedring for de danske statsborgere? Samtidig kunne jeg egentlig godt tænke mig at følge op på hr. Simon Emil Ammitzbølls spørgsmål i forhold til de 80 mio. kr., man skal spare. Hvad skal de 80 mio. kr. bruges på efterfølgende?

Ordføreren.

Samlet set mener vi faktisk at der er tale om en forbedring, al den stund at det er i danske borgeres interesse, at alt, hvad vi gør, samlet set er rimeligt og fornuftigt og prioriteret rigtigt. Det, der er situationen i dag, er jo, at alle dem, der ikke tager på ferie, dækker de udgifter for dem, der tager på ferie. Det synes vi ikke er rimeligt i Det Radikale Venstre.

Karina Adsbøl.

Nå, så skal jeg forstå det sådan, at Det Radikale Venstre heller ikke synes, det er rimeligt, at dem, der ikke er syge, betaler for dem, der er syge, når de er indlagt på sygehuset. Det, som ordføreren siger der, er jo meget interessant.

Ordføreren synes så ikke, at det her er en forringelse, men hvad skal de penge så bruges på? Det fik jeg heller ikke noget svar på. Hvad skal de 80 mio. kr., der bliver sparet, bruges på?

Ordføreren.

De skal bruges til at gøre gode ting for den danske befolkning. Men det er jo ikke sådan, at der er sat et lille mærkat på hver enkelt krone, som høstes i provenu på det her, og at den så skal gå til noget specifikt. De ryger jo så at sige ned en én stor pengekasse, man så prioriterer ud fra. Men det er jo klart, at hvis man gennemgår finansloven for 2014, vil man se, at det indgår som en del af provenuet til de udgifter, vi skal afholde for 2014 og frem. Og der vil jeg bare minde om, at der er rigtig mange gode ting i finansloven for 2014, også på sundhedsområdet.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Nu er det desværre sådan, at vi hele tiden ser forringelser i sundhedsvæsenet, og det her er så en af dem. Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren har læst høringssvarene, og om ordføreren er bekymret over det samme eller bare igen tilbageviser det, når vi ser, at Kræftens Bekæmpelse skriver: »Erfaringer viser, at mange kroniske patienter kan have vanskeligt ved at tegne rejseforsikringer på lige vilkår.«

Danske Handicaporganisationer skriver: »DH mener, at lovforslaget skal tages af bordet eller som minimum, at det samtidig sikres, at personer med handicap og kroniske sygdomme skal sikres de samme muligheder for at tegne private forsikringer som den generelle befolkning har adgang til.«

Sådan et par andre svar ligger der også. Er det noget, der bekymrer ordføreren?

Ordføreren.

Jeg har læst høringssvarene, men jeg er ikke bekymret over dem. For det, der jo er tilfældet, er, at uanset om man er handicappet eller kroniker eller andet, er man – hvis jeg kan få fru Liselott Blixts opmærksomhed – hvis man tager en tur til Tyskland eller på ferie til Italien eller et andet sted i EU, dækket fuldstændig ligesom det lands egne borgere. Og der findes mig bekendt også både handicappede og kronikere i resten af EU.

Liselott Blixt.

Så kan jeg udlede af det svar, at ordføreren mener, at vi alle har lige betingelser, uanset om vi bor i Spanien, Grækenland, Tyskland, Sverige eller Danmark. Vi betaler det samme i skat, vi har de samme rettigheder, vi får de samme behandlinger og skal betale det samme. Så vi ligger sundhedsmæssigt på linje, med hensyn til hvad vi betaler og sådan noget, og derfor er det i orden, at vi betaler det samme, som de gør i deres lande.

Ordføreren.

Nej, det kan man ikke konkludere, og jeg mener heller ikke, at det var det ikke, jeg sagde. Det, jeg siger, er, at hvis man ønsker at tage på ferie i et andet EU-land, vil man være dækket fuldt ud ligesom det lands borgere, hvis man får behov for lægehjælp eller andet, mens man er i det land. Hvis man ønsker ting dækket, som kun bliver dækket i Danmark og ikke bliver dækket i det land, så må man tegne en forsikring. Den overvejelse må man jo så gøre sig, og det synes jeg egentlig er rimeligt nok.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Tak, formand. Med lovforslaget ophæves den offentlige rejsesygesikring, der dækker visse udgifter til sygehjælp til personer under midlertidigt ophold i EU- og EØS-lande, Schweiz, enkelte små stater, Færøerne og Grønland. Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen 2014, indgået mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Forslaget indebærer, at offentlig dækning af dansk sygesikrede personers udgifter til sygehjælp under ferie og studieophold i et andet EU- eller EØS-land fremover primært sker efter EU-rettens regler om koordinering af sociale sygesikringsordninger, dvs. det blå EU-sygesikringskort. Derudover gælder også en række andre regler, der kan sikre offentlig dækning for dansk sikredes udgifter til sygehjælp i udlandet.

Regeringen finder, at de EU- og EØS-retlige regler om koordinering af de sociale sikringsordninger på tværs af landegrænser i EU-lande giver en rimelig og tilstrækkelig sygesikring for personer, der gennemfører deres ferie eller studierejse inden for EU. Ud over den fælles europæiske dækning har borgerne mulighed for at tegne en privat rejseforsikring, på samme måde som borgerne allerede gør ved rejser til lande uden for EU.

Den offentlige dækning, forslaget medfører, svarer til sikringen i andre EU-lande, f.eks. Sverige og England. Naturligvis støtter vi forslaget.

Der er korte bemærkninger, først fra fru Karina Adsbøl.

Tak til ordføreren. Jeg kan jo fortsætte den samme linje, i forhold til hvad jeg tidligere har spurgt de andre ordførere om: Er det her er en forbedring eller en forringelse for de danske statsborgere? Og så kunne det jo være interessant at høre om, hvordan man, hvis man som dansker rejser og bliver syg i et andet land – det kunne jo f.eks. være Kroatien eller Rumænien – er stillet, i forhold til at man så skal have pengepungen op. Det her er øget brugerbetaling for danske statsborgere.

Jeg kan forstå, at SF synes, at det her er et godt lovforslag, men jeg har svært ved at finde begrundelsen for det. Hvorfor er det et godt forslag, når man forringer de danske statsborgeres muligheder, når de rejser ud?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg kan nå at svare på alle de spørgsmål, der blev stillet, men jeg vil gerne gøre et forsøg.

Det ene er om, om det her er en forringelse. Det gule sygesikringsbevis gav mulighed for, at man kunne få akut hjælp. Det blå giver også mulighed for, at man kan få hjælp ud over det, der er akut. Det, vi også gør, er, at vi sidestiller borgerne med borgerne i vores nabolande.

Om jeg synes, det er en dårlig idé? Nej, det mener jeg faktisk ikke.

Så kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti nu gentagne gange har nævnt en masse af de lande, som man kan tage til – Kroatien bliver nævnt. Men man kan f.eks. nævne Tyrkiet. Her har man jo i lang tid skullet tegne en forsikring. Men jeg kan forstå, at det ikke er det, der er problemet. Problemet er, at hvis man rejser i EU, skal man tegne en forsikring, og jeg kan forstå, at det ikke er noget problem med alle de andre lande, hvor man i forvejen skulle tegne forsikring.

Karina Adsbøl.

Jeg må jo konkludere på det her, at SF's sundhedsordfører synes, det er i orden med øget brugerbetaling for de danske statsborgere.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan beregningerne for de andre borgere, der kommer til Danmark og frit kan benytte vores sygehusvæsen, så er. Hvad ligger beregningerne af, hvad det kommer til at koste for Danmark, at man vedtager det her lovforslag, på?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk ikke, det er i orden at lave den konstruktion. Det er en stråmand. Jeg siger jo ikke, at det er i orden med brugerbetaling. Jeg synes virkelig, det er at lægge ord i munden på mig, og jeg synes faktisk, det er en uskik, at man gør det i politik.

Jeg er imod brugerbetaling. Men i det her tilfælde handler det jo om noget andet. Det handler om, at man går ind og prioriterer, hvordan midlerne skal fordeles, og her går man ind og siger, at man ligestiller de her borgere med alle de andre borgere, der er f.eks. i vores nabolande.

Så spørger fru Karina Adsbøl om de borgere, der kommer udefra og gerne vil have hjælp i Danmark. Det tror jeg er en anden debat, og hvis det er den debat, vi skal rejse, i forhold til hvad det koster og sådan noget, skal jeg i hvert fald have et andet beredskab, så jeg kan forberede mig på en anden måde. Jeg håber, det er i orden, at vi forholder os til det, vi behandler i dag.

Fru Liselott Blixt for en kort bemærkning.

Jamen det undrer mig jo, for Socialistisk Folkeparti vil gerne være de svages forkæmper, og de taler om ulighed i sundhed, og hvad vi ellers har hørt i mange år. Vil ordføreren give mig ret i, at hvis det her rammer nogle, så er det de syge, det er de dårlige, og det er dem, der måske ikke husker at få et kort eller har glemt, at de skal rekvirere det? For et gult sygesikringskort har vi altid fået tilsendt. Det kom automatisk. Det blev udskiftet automatisk. Det gør det blå ikke. Hvem er det, der måske glemmer at få det? Det er jo ikke dem, der har råd til at betale. De har måske også råd til at betale regningen på et hospital, selv om de ikke har nogen rejseforsikring eller et kort. Hvem er det, det kommer til at gå ud over? Er det den familie, der har spinket og sparet for at komme på en ferie, og som måske ikke er vant til at tage på ferie, og som måske ikke ved, at de skal hente et blåt sygesikringskort ved at gå på nettet? Jeg vil så sige, at det er forsøgt tyve gange i dag og i går, og man kan ikke bestille et blåt sygesikringskort i øjeblikket. Men hvem er det, det kommer til at ramme?

Ordføreren.

Ordføreren tegner et billede af de her flere hundredtusind mennesker, der rejser fra Danmark til udlandet som værende nogle stakler og udsatte borgere. Jeg har i hvert fald svært ved at genkende det billede. Jeg tror, prototypen på den familie, der rejser ud, nok nogenlunde meget ligner en familie, som har børn, og som bruger sommerferien på at rejse et sted hen. I øvrigt har begge forældre et arbejde og har en god indtjening. Det er ikke sådan, at jeg tænker: Nå, dem, der tager til USA, dem, der tager til Thailand, dem, der tager ned til Spanien, er bare nogle, der har det utrolig svært. Det er ikke sådan, jeg tænker på det.

Men så siger ordføreren, at det jo så kan være rigtig svært at bestille det kort, for man får det gule sygesikringskort automatisk, og det gør man ikke med det blå. Men mig bekendt bruger Dansk Folkeparti da enhver anledning til at snakke om personligt ansvar, altså at man skal tage et personligt ansvar på sig, og at man skal gøre de ting, som samfundet kræver. I det her tilfælde handler det om, at man skal bestille et blåt kort. Jeg kan faktisk ikke se, hvad problemet er i det. Selvfølgelig er der en oplysningspligt, i forhold til at folk ved, at reglerne ændres, og det synes jeg er utrolig vigtigt at vi som politikere påtager os. Det kan jeg også forstå at sundhedsministeren vil arbejde videre med, så det bliver belyst ordentligt.

Liselott Blixt.

Det undrer mig, at ordføreren generaliserer og siger, at alle dem, der rejser, er alle de friske og unge og smarte, at de har børn, og at det er børnefamilier. Og at dem, der ikke har ret mange penge eller er syge og handicappede, ikke rejser. Det er da en generalisering, der vil noget.

Jeg troede, at SF netop gjorde en hel masse for at hjælpe dem, der ikke kan, eller hjælpe dem, der har sværere ved det. Det er jo netop det her, som Dansk Handicapforening, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter og alle patientorganisationer siger: Der er et problem.

Tager man det ikke alvorligt, når nogle af dem, der er syge, dem, der har fingeren på pulsen, kommer og siger, at der er et problem her? Hvorfor går man ikke ind og støtter op om, at man gør et tiltag, sådan at man sikrer, at de kan få et kort på en anden måde, eller man sikrer, at de kan få en forsikring, der dækker dem, når de er ude at rejse?

Ordføreren.

Jeg føler ikke, at jeg generaliserer. Ordføreren startede med at sige, at det handler om de her mennesker, der har det så svært. Ordføreren tegnede jo et billede af de mennesker, der rejser ud, som værende nogle udsatte borgere, nogle stakler, som det er så svært for. Og det reagerede jeg imod og sagde, at det jo ikke er det billede, som kan gælde for alle. Så sagde jeg, at dem, der rejser på de her ferier, nok er de gennemsnitlige borgere. Det ved jeg faktisk ikke engang om jeg har dokumentation for. Men det er mere i forhold til, at man tegner sådan et billede.

Det er jo klart – der vil jeg også samtidig give fru Liselott Blixt ret – at hvis man ikke tegner en forsikring, er man lidt, jeg må ikke sige på røven, men det er man jo lidt. Derfor er det jo også vigtigt, at folk tegner forsikring. Nej, det må man nok ikke sige.

Det kan jeg bekræfte.

Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Altså, man kan godt afspore debatten, hvis man vil, og man kan også lade være. Men det, der er essensen af det, som SF's sundhedsordfører siger, hører jeg meget som det samme som det, Socialdemokraternes ordfører siger. Det bliver nærmest til en historie om, at nu ligestiller vi borgere. Og at ligestille lyder jo som noget positivt, altså som om det nærmest er en forbedring, der er tale om. Men jeg synes sådan set, det klæder enhver politiker at være ærlig om, hvad det er, der ligger i de forslag, man støtter eller er imod.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren svare på, om borgerne bliver bedre stillet eller ringere stillet med det her lovforslag, hvis de kommer til skade eller bliver syge, når de opholder sig i Europa.

Ordføreren.

Jeg tror, at det ansvar påhviler alle. Hvis vi tager udgangspunkt i reglerne, som de er i dag, laver vi en ændring, der betyder, at man skal tegne en sygeforsikring. Det vil sige, at man skal betale flere penge. Men hvis man så bagefter spørger, hvordan de regler, der bliver lavet, er, hvis de skal sammenlignes med vores nabolande, altså om danske borgere bliver dårligere stillet end vores nabolande, så er svaret nej.

Stine Brix.

Altså, for det første er det, som ordføreren siger om, at lovforslaget går ud på, at man skal tegne en rejseforsikring, ganske enkelt ikke rigtigt. Det går lovforslaget ikke ud på. Det kan man gøre, og hvis man gør det, har man en dækning som i dag, men det skal man ikke gøre.

Det, lovforslaget går ud på, er at fjerne den offentlige rejsesygeforsikring, og det betyder, at hvis man kommer til skade eller bliver akut syg på sin rejse, så risikerer man at stå i en situation, hvor man skal betale for at få behandling for den sygdom. Det er brugerbetaling på sygdom, og det mener jeg sådan set at SF's ordfører bør stå på mål for er indholdet af lovforslaget.

Derfor vil jeg gerne spørge igen: Stiller man med det her lovforslag danske borgere bedre eller ringere end i dag, altså i forhold til hvordan reglerne er i dag?

Ordføreren.

Det sidste spørgsmål har jeg svaret på. Hvis jeg tager det første spørgsmål, vil jeg sige: Nej, det er rigtigt, vi dikterer ikke herfra, at alle borgere skal tegne en forsikring. Det synes jeg må være op til borgerne at beslutte om de vil, også i betragtning af om de rejser eller ej – altså, det giver ikke nogen mening at sige, at alle borgere skal tegne en forsikring, hvis de aldrig nogen sinde rejser. Det er den ene del.

Når man så gør det, kan man jo få dækket de udgifter, man har, men der er også en egenbetaling. Det er udgifter, i forhold til hvordan reglerne er i det pågældende land, man kommer til skade i.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Stine Brix.

Først tak til SF's ordfører for at give nogle klare svar til sidst – man skal også kvittere, når man så får det, man efterlyser.

Jeg synes, at det er klart med det her forslag, at regeringen med sin finanslov prioriterer skattelettelser frem for det, der ligger her, nemlig en offentlig rejsesygeforsikring. Det lovforslag, vi behandler, er jo en udløber af den finanslovsaftale, som vi behandlede, og som Folketinget vedtog her i formiddag.

I forbindelse med den finanslovsaftale, som vi forhandlede med regeringen, sagde vi mange gange nej tak til det her forslag, men det kom ind i sidste 6.-7. time i forhandlingerne med Venstre og Konservative, hvor man jo som bekendt skulle finde en finansiering til en række skattelettelser. Det er en prioritering; det er ganske legitimt at prioritere, men det er en prioritering, som vi er uenige i.

Lovforslaget her betyder, som vi har talt om i debatten, en øget brugerbetaling for danske statsborgere, hvis de bliver syge, når de er på ferie i et andet europæisk land. Det betyder, at man, hvis man kommer ud for en ulykke eller rammes af sygdom, eller hvis man skulle være så uheldig at dø, mens man er ude at rejse, fremover selv skal betale for enten hele eller dele af behandlingen eller hjemtransporten. Lovforslaget betyder også, at man ikke længere kan få hjemtransport, hvis man er så syg, at man ikke kan rejse almindeligt fra Grønland eller Færøerne.

I stedet henviser regeringen så til, at man kan tegne en privat rejsesygeforsikring, hvis man skal ud at rejse, eller hvis man skal på studietur med klassen, eller hvad der nu ellers kan være årsagen til, at man befinder sig i et andet europæisk land.

Argumentet, som vi har hørt flere gange her i debatten, om, at det er dem, der ikke rejser, der betaler for dem, der rejser, synes jeg egentlig er lidt plat. Altså, sådan set betaler vi jo alle sammen over skatten, og det, vi betaler til, er, at der er behandling, når man bliver syg. Vi har så en ordning, der gør, at man også får behandling, hvis man – hvad skal jeg sige? – tilfældigvis er i et andet europæisk land den dag, man bliver syg. Og det er det, der er kernen i det her, nemlig at man som dansk statsborger har en sikkerhed for, at man får den behandling, man har behov for, hvad enten det skyldes, at man brækker benet, at man får et hjertestop eller noget tredje.

Så med de bemærkninger vil jeg på vegne af Enhedslisten sige, at vi ikke kan støtte det her lovforslag.

Der er korte bemærkninger, først af hr. Flemming Møller Mortensen.

Mange tak. Jeg rejser mig, fordi jeg kan ikke acceptere, at ordføreren sidestiller det, som ordføreren her kalder besparelser, med, at pengene på finansloven for 2014 er brugt til skattelettelser. Jeg synes simpelt hen ikke, at det er rigtigt, det er ikke fair. Jeg ved, at Enhedslistens ordfører, fru Stine Brix, ved alt om, at der er kommet mange, mange flere penge på finansloven for 2014 til psykisk syge og sårbare borgere, til kræftpatienter i Danmark, og der er kommet 1 mia. kr. ekstra til de ældste danske borgere.

Ordføreren ved jo, at det her er et helhedsspil. Det er én sum, man forhandler om. Og jeg sagde det som svar på ordførerens spørgsmål til mig, da jeg var oppe at levere min ordførertale. Hvor havde jeg personligt håbet som socialdemokrat, at Enhedslisten havde taget sig sammen og været en del af flertallet bag finansloven for 2014.

Ordføreren.

De penge, som ordføreren henviser til, til psykiatrien, til kræftbehandling, til ældre var, som ordføreren ved, alle en del af den aftale, som Enhedslisten forhandlede med regeringen, uden at det her forslag var med til at finansiere den. Det her forslag kom først ind i finanslovsaftalen, da Venstre og Konservative sad ved bordet og skulle finde finansiering til skattelettelser for over 2 mia. kr. Så kan man altid lave alle de kryds, man vil, men det er det, der er virkeligheden.

Så kan jeg bare sige til Socialdemokraternes ordfører: Hvor havde jeg personligt håbet på, at regeringen havde gjort et stykke arbejde for at lande en aftale med Enhedslisten – der var alle muligheder.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Den sag er der sagt meget om, men jeg har min holdning til, at når ordføreren står her og harcelerer over, at det ikke blev anderledes, så synes jeg også, at det er ret og rimeligt at konfrontere ordføreren med, at det kunne være blevet anderledes. Og det er helhed, man taler om. Det er pragmatisme. Og hvis der er noget, denne sal skal bære præg af, så er det, at flertallet skal i hus.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: I forhold til det her konkrete lovforslag vil ordføreren ikke bekræfte, at hvis man rejser mere end 4 uger i et EU-land, skal man sørge for at have en forsikring? Vil ordføreren ikke bekræfte, at hvis man rejser til USA, skal man sørge for at have sin forsikring på plads, fordi dér gælder ikke noget gult sygesikringsbevis?

Så er det ordføreren.

Jeg synes generelt, at det klæder politikere at tage ansvar for den del, de har ansvaret for, og ja: Enhedslisten har en del af ansvaret for, at finansloven endte, som den gjorde, men det har regeringen også. Det var regeringen, der valgte at indlede forhandlinger med Venstre og Konservative. Det var ikke Enhedslisten, der valgte det på vegne af regeringen, og derfor endte finansloven jo som bekendt, som den gjorde. Så regeringen må stå på mål for, at regeringen selv har spillet det her forslag ind utallige gange i forhandlingerne, og at det er endt med at finansiere bl.a. skattelettelser for 2,2 mia. kr.

Så vil jeg sige til de øvrige spørgsmål, som spørgeren kommer med: Jo, det er fuldstændig korrekt, at det gule sygesikringskort ikke gælder efter 4 uger. Sådan er det jo i dag, men det, man gør med det her forslag, er at forringe de muligheder, folk har inden for de første 4 uger. Det er en klar forringelse, at man nu ikke længere kan være sikker på at få betalt ens behandling, hvis der opstår akut sygdom på rejsen, eller hvis man kommer ud for en ulykke. Det kan man altså ikke komme uden om.

Tak. Så er det fru Liselott Blixt.

Tak. Jeg har et opfølgende spørgsmål. Ordføreren var selv inde på, at argumentationen fra regeringspartierne var, at de danskere, der ikke rejste ud, jo ikke skulle betale for dem, der rejste. Nu er vi et af de små lande i EU, så jeg tænker, at vi jo er en lille befolkning, der betaler vores skat til det her sundhedsvæsen, vi har. Hvem er det, der betaler for alle de EU-borgere, der kommer til Danmark og for deres behandling gratis?

Ordføreren.

Mig bekendt ryger de ind under det lovforslag, der hedder L 33, og så er det vel deres eget land, der betaler. Men jeg må stille spørgsmålet tilbage til spørgeren.

Jeg kan se, at sundhedsministeren nikker.

Fru Liselott Blixt? Nej. Så er det fru Camilla Hersom.

Det er egentlig af ren nysgerrighed, jeg spørger. Er det Enhedslistens ønske, at den dækning, man i dag, altså før vi får vedtaget det her lovforslag, har for danskere, der rejser til andre EU-lande, skal være dækkende i en længere periode og måske endda i hele verden? Er det det, Enhedslisten egentlig ønsker? Eller hvordan vil Enhedslisten begrunde, at det, at det rulles en lille smule tilbage der, hvor man i forvejen er stillet rigtig godt, er så stor en katastrofe, når vi er ganske vant til, at danskere, der tager til andre egne af verden, selvfølgelig er nødt til at tegne en rejseforsikring?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det var klogt, at man forringede den offentlige rejseforsikring for år tilbage, men det, vi forholder os til her, er jo, om man vil, hvad skal jeg sige, videreføre den forringelse, og det ønsker vi ikke at gøre.

Fru Camilla Hersom.

Men bør man ikke have det perspektiv på de her ting, at alt andet lige er danskere i udgangspunktet stillet meget, meget mere fordelagtigt, når de rejser inden for EU, fordi de har et blåt sygesikringsbevis, end hvis de f.eks. rejser til Rusland eller til Afrika eller til Sydamerika eller et sted i Asien, hvor de er nødt til at tegne en rejseforsikring? Og er det derfor ikke ganske fint, at man så siger, at det er dækkende der? Hvis man så endelig skulle bruge penge på noget andet, så måtte man da helt logisk, synes jeg, foreslå, at dækningen skulle udvides der, hvor der ingen dækning er?

Ordføreren.

Man kan sige, at med et argument ud fra den laveste fællesnævner, kan der gennemføres rigtig mange forringelser. Vi synes, det er en uklog forringelse, at de danskere, som rejser til Europa, som vi må sige er langt det hyppigste rejse mål for danskere, bliver stillet ringere og kommer til at stå i en situation, hvor de, hvis de kommer ud for en ulykke eller får en sygdom på deres almindelige ferie eller på et studieophold, så risikerer at skulle betale for det selv, hvis de ikke har en dækning. Jeg synes sådan set, at det er så enkelt. Der kommer til at være nogle mennesker, der står i en rigtig, rigtig uheldig situation, fordi de bliver syge eller kommer ud for en ulykke på et tidspunkt, hvor de ikke opholder sig i Danmark, og det synes jeg sådan set ikke at vi skal gennemføre.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg har bare sådan lidt arkæologisk interesse for, hvor de her penge egentlig skal bruges. Som jeg umiddelbart læser den aftale, som Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået med regeringen, er der sådan set ikke varige skattelettelser; der er nogle fremrykninger, det vil sige, at der er nogle engangsudgifter til nogle skattelettelser. Det er vi sådan set glade for, men jeg tror desværre ikke, man kan sige, at de er finansieret af det her, som jo er en varig besparelse.

Når jeg så ser på sundhedsområdet, som jeg kan høre at Socialdemokraterne er så optaget af, kan jeg se, at der er rigtig mange fine udgifter på sundhedsområdet, og der er også gode ting der. Men det er svært at komme op på varig udgift på de der 80 mio. kr. Så hvad er det mon egentlig, de her penge skal bruges til? Det synes jeg sådan set blafrer lidt i vinden.

Jeg ved ikke, om ordføreren har andre forslag end det forslag, der kom før, for det kan det jo ikke rigtig være. Det kan vel heller ikke rigtig være det, hr. Flemming Møller Mortensen kom med, så hvad mon det så er?

Ordføreren.

Man kan jo også stille det spørgsmål til sundhedsministeren eller måske finansministeren. Jeg konstaterer bare, at det her forslag kom ind i finansloven, på det tidspunkt hvor Venstre og De Konservative gik ind ad døren, og der skete i øvrigt det samme på udgiftssiden, nemlig at man blev enige om en ny, stor pose penge i form af skattelettelser. Jeg tror, der er en sammenhæng.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg prøvede bare at få bragt ind i debatten, at der ligesom må være nogle varige ting, og så er der nogle ting, der mere har engangsagtig karakter, og det er svært ligesom at finansiere det ene med det andet, hvis man nu skal tage spørgsmålet om økonomien alvorligt. Det kan jo også være, det er andre ting, der er blevet taget ind og ud – det har ordføreren måske bedre indblik i, i forhold til hvad jeg kan få indblik i, og hun holder måske for sig selv, hvad Enhedslisten på 33 møder har diskuteret med regeringen. Jeg konstaterer bare, at det her desværre ikke bliver brugt til at finansiere skattelettelser.

Ordføreren.

Jeg vil nu mene, at der er meget god sandsynlighed for, at de fremrykninger af skattelettelser, som ordføreren selv fremhæver, jo skulle finansieres i det første år, så mon ikke det her i hvert fald i det første år medvirker til at finansiere den fremrykning af skattelettelser, der er tale om?

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det her forslag handler om, at det gule sygesikringskort skal give en mindre dækning i andre lande. Er det en god idé, eller er det en dårlig idé? Det kan for så vidt være en god idé, hvis det er sådan, at borgerne bliver kompenseret – så synes vi sådan set godt, det kan være en god idé. Og vi vil da bestemt ikke afvise, at vi kan gå ind for det, hvis man sørger for, at borgerne får et råderum, der gør, at de så kan tegne den forsikring, det var meningen de skulle tegne. Det lægger man imidlertid ikke op til. I vores folketingsgruppe har vi været meget optaget af at finde ud af, hvad man vil bruge de her penge på, og det er faktisk lidt svært at finde ud af.

Enhedslisten har bragt på bane, at det skulle være til fremrykning af diverse skatte- og afgiftslettelser, som regeringen har aftalt med Venstre og Konservative. Men det er det næppe, for det er jo bare nogle engangsskattelettelser, der kommer, men de skal vel ikke finansieres af en varig besparelse i 2014, 2015, 2016, 2017, og indtil jeg rammer formanden i øjnene. (Munterhed hos formanden). Det giver jo ikke rigtig nogen mening. Så kommer Socialdemokraterne med et andet forslag, og nu har jeg siddet og læst den der aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative flere gange, og det kan være, jeg har overset noget, og så vil jeg gerne belæres.

Men så vidt jeg kan se, kan man heller ikke finde varige udgifter for et tilsvarende beløb inden for sundhedsområdet, om end jeg medgiver, at der er mange af de gode ting, man gør på sundhedsområdet, som koster mange penge, men ligesom mere har engangsudgiftens karakter.

Så vi ved faktisk ikke, hvad den her besparelse skal bruges til, men vi ved, det ikke er til skattelettelser, ergo må det være til andre offentlige udgifter, som regeringen ikke vil fortælle os præcis hvad er. Det er jo ikke sikkert, at de udgifter, der kommer i stedet, er bedre end dem, vi fjerner. Det skal man jo altid være opmærksom på, hvis udgiftsniveauet er det samme. Man kan vælge at tro, at det er de små 70 mio. kr. – tror jeg – i affaldssorteringsudgifter, som de skal bruges til. Og hvis det handler om rejsesygeforsikring kontra affaldssortering, vælger vi altså rejsesygeforsikringen og synes, det er en dårlig idé med besparelsen.

Jeg kan heller ikke lade være med at sige, at jeg synes, der er nogle lidt spøjse ting fra i hvert fald to af regeringspartierne i forhold til det her. Man må medgive, at Radikale Venstre har det her som politik, og det er vel så fair. Fra Socialdemokraternes side synes jeg, det er mærkeligt, at hr. Flemming Møller Mortensen igen og igen argumenterer med, at det ikke er noget, der går ud over sundhedssystemet. Nej, nej, det er borgerne, der bliver ramt, ikke systemet. Det er jo rigtigt nok, og det er klart, at Socialdemokraterne tit har den her systemtankegang, hvor man ser på, hvad der sker med systemet. Vi andre prøver så bare at se på, hvad der sker med borgerne, og det synes jeg ikke den socialdemokratiske ordfører forholdt sig til i de fire-fem spørgsmål, der var under ordførertalen.

Så er der SF. Fru Özlem Sara Cekic plejer at være fortaler for, at der skal være mere lighed i sundhed, og det er så, kan jeg forstå, ikke noget, man går ind for på det her område. For man må dog gå ud fra, at det er dem med de mindste indtægter, der bliver ramt hårdest, lige meget hvad man i øvrigt måtte mene om forslaget. Jeg synes bare, det er rart at få brudt den der evige tale om mere lighed i sundhed. Det kan så bruges i andre debatter senere, og det vil jeg se frem til at kunne gøre.

Det største hykleri ved det her forslag var dog, da vi havde åbningsdebatten i Folketinget, og jeg stod her som ordfører for Liberal Alliance. Og uha da hvor blev jeg kritiseret af spørgere fra S, SF og De Radikale, fordi vi i Liberal Alliance tillader os at diskutere brugerbetaling i den offentlige sektor. Jeg fik at vide, at det var helt forfærdeligt, at vi ønsker en brugerbetalingskommission, så man kan undersøge de forskellige områder og veje fordele og ulemper og se på, hvordan man kan indrette skattesystemet, hvis der skal være mere brugerbetaling osv. Og nu kan jeg forstå, hvorfor man var så forarget.

Det er, fordi man foretrækker en model, hvor man ikke fortæller vælgerne noget som helst, og hvor man slet ikke opregner fordele og ulemper, men bare laver det – var det på 7 timer? – med Venstre og De Konservative ovre i Finansministeriet, uden at et menneske har hørt om det på forhånd. Så jeg kan forstå, at det er, fordi man ikke vil diskutere brugerbetaling. Det er bare noget, man indfører, når man har lyst, uden at vælgerne skal involveres i det. Så blev det i hvert fald afklaret.

Liberal Alliance stemmer nej til det foreliggende forslag.

Tak. Hr. Flemming Møller Mortensen.

Det var meget tydeligt, at ordføreren elskede sin tale. Det gjorde jeg faktisk også, men jeg synes dog, det er besynderligt og pudsigt at registrere, hvilken mærkelig alliance Liberal Alliance tilhører her i dag. For hr. Simon Emil Ammitzbøll prøver at anholde mig for at tale systemet – ja, jeg taler om brugerbetaling, og det ligger dog i ordet, at brugerbetaling har noget med borgeren at gøre. Og det skulle så kunne tolkes, som at det er et spørgsmål om at vedligeholde og fastholde systemet. Men hr. Simon Emil Ammitzbøll fastholder systemet. Her skal staten have sin store arm ind over tingene, og det skal fastholdes; det skal der ikke ændres ved. Og hr. Simon Emil Ammitzbøll forsøger sig så med arkæologi – ja, nu ved jeg faktisk rigtig meget om arkæologi, og jeg vil sige: Prøv bare at grave i det her, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Men det, der ligger heri, er, at Liberal Alliance antager, men vil ikke bære ansvar.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg jo synes, det er dejligt at høre, at spørgeren elskede min tale – det er bare ærgerligt, at han ikke har hørt den. For jeg sagde faktisk ikke, at selve ideen er dårlig, hvis borgerne selvfølgelig bliver kompenseret, ved at besparelsen går til lettelser til borgerne, så de kan betale. Ellers bevarer man jo bare det her enormt høje skattetryk og får brugerbetaling oveni. Så skal man bare betale mere. Sådan er det jo.

Det, der sker her, er, at hr. Flemming Møller Mortensen ikke vil forholde sig til, om det er rimeligt at lægge ekstra udgifter på borgerne, eller om man derimod burde gøre det modsatte og lette byrderne på borgerne. Det er det, der handler om, vil jeg sige til hr. Møller Mortensen.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Liberal Alliance er ikke med i finanslovsaftalen for 2014, og det kan høres. Men der, hvor Liberal Alliance jo normalt markerer sig, er, at man vil afregulere alt. Her er dog et eksempel, hvor Liberal Alliance ikke vil være med til at regulere til fordel for, at man kan gøre andet i det samfund, man skal bære ansvaret for.

Ordføreren.

Det er jo lidt lettere, hvis vi diskuterer de ting, som partierne rent faktisk siger og mener. Jeg gentager, både fra min tale og fra min første besvarelse: Vi synes faktisk, at ideen er god, men vi synes ikke, at det, som pengene bruges til, er godt, og derfor vil vi selvfølgelig ikke være med til at lægge udgifter over på borgerne og bruge pengene til noget, som vi ikke ønsker der skal betales for. Så snyder vi jo borgerne, og vi vil altså hellere være på god fod med borgerne end med hr. Flemming Møller Mortensen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Benedikte Kiær fra De Konservative.

Vi står her med et forslag fra regeringen, som også er en del af den samlede finanslov.

Flere ordførere har beskrevet, at det her forslag går ud på, at det fremadrettet skal være sådan, at man skal have sit blå sygesikringskort med sig. Man bliver så dækket på det niveau, hvor andre borgere i de enkelte EU-lande bliver dækket, når man kommer ud for et eller andet akut på sundhedsområdet, og ellers må man sørge for at have forsikret sig på forhånd. Det er som sagt, hvis man rejser i et EU-land eller EØS-land, i hvad der svarer til 4 ugers tid, for hvis man rejser over 4 uger, skulle man jo også have forsikret sig i forvejen.

Som sagt er det her en del af finansloven, og det er også baggrunden for, at Det Konservative Folkeparti støtter forslaget, men vi lægger meget vægt på den informationskampagne, som skal sættes i gang for at informere om de nye regler, og også, at udstedelsen af de nye kort forløber ordentligt. Det er noget af det, vi lægger meget vægt på, og selvfølgelig også vil følge nøje i det kommende år.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Liselott Blixt.

Det er jo mig. Jeg kunne godt tænke mig at stille De Konservatives ordfører et spørgsmål (munterhed):

De Konservative har jo i mange år hørt de røde tale om brugerbetaling og private sundhedsforsikringer. Er det så ikke lidt af en sejr for De Konservative nu at have lavet en finanslov, hvor de har trukket de røde hen et sted, hvor man siger flere private forsikringer og mere brugerbetaling?

Ordføreren.

Jeg kan løfte sløret for ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi har jo ikke behøvet at trække nogen over til noget trug. Det var sådan set et forslag, der lå på bordet fra regeringspartierne, og et forslag, der skulle være med til at finansiere den samlede finanslov.

Men det er da klart, at jeg ligesom ordføreren for Dansk Folkeparti synes, at det er en ny oplevelse at høre nogle af ordførerne fra de mere røde partier tale om, at det her er helt fint, for der er jo på den ene eller anden måde tale om, at man skal sørge for at forsikre sig, før man rejser sig ud, på områder, hvor man ikke før skulle forsikre sig.

Jeg siger tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ministeren for sundhed og forebyggelse.

Mange tak for debatten her i dag. Som altid når vi sundhedsfolk er samlet, bliver der lagt liv og sjæl i diskussionerne, og det er godt, for det er vigtige ting, vi har med at gøre.

Baggrunden for diskussionen er jo som bekendt, at regeringen sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale. Det er jeg rigtig glad for, lige som jeg var rigtig glad for at kigge op skærmen og se de mange grønne prikker, da vi stemte tidligere i dag.

Det er en rigtig god aftale, vi har truffet gode beslutninger, vi er blevet enige om vigtige prioriteringer. Som alle – de fleste i hvert fald – ved, er de økonomiske rammer ikke sådan, at vi har fuldstændig uanede muligheder. Vi må prioritere, vi må tænke os godt om, og det gælder også på sundhedsområdet. Vi bliver nødt til at bruge pengene der, hvor de giver mest og bedst sundhed for danskerne. Det er ikke nogen nem opgave, og det afspejler debatten jo i dag. Var det fuldstændig ukompliceret, havde vi ikke kunnet diskutere det så længe, selv om sundhedsordførere godt kan lide at holde lange indlæg, og det er der ikke noget galt med. Selv om det er svært, tror jeg, det er vigtigt at holde fast i, at det både er nødvendigt og afgørende, at vi gør det.

Med finanslovsaftalen er der jo ved en række omprioriteringer skabt rum for, at vi kan lave nogle markante forbedringer af sundhedsområdet. Det gælder psykiatrien, hvor vi er blevet enige om at halvere anvendelsen af tvang frem mod 2020. Det gælder behandling af bl.a. kræftramte børn, der i dag må flyves til Houston med alle de konsekvenser, det har for børnene og deres familier. Det er alt sammen noget, der koster millioner.

Jeg ser meget frem til at skulle udmønte de enkelte dele af finanslovsaftalen, så forbedringerne kan komme patienterne til gavn, og jeg tror sådan set også, at der egentlig er en grundlæggende forståelse hos den danske befolkning af, at vi som led i at løfte de grupper og prioritere de offentlige ressourcer, hvor det giver mest mening og gør mest gavn, ophæver den offentlige rejsesygesikring.

Lad mig bare sige det helt klart herfra i dag: Vi ophæver kun den offentlige rejsesygesikring, fordi det er forsvarligt at gøre det. Fremover bliver det sådan, at i stedet for det gule kort skal vi huske at pakke det blå EU-kort, men så er vi også dækket ind, hvad angår nødvendig medicinsk behandling, på samme måde, som borgerne i det land, hvor vi holder ferie. Vi er dækket ind på samme måde, som borgerne i det land.

Det kan jo betyde, at man nogle steder skal betale noget af udgiften selv. Hvis man vil være fuldstændig sikker på ikke at skulle det, kan man købe en privat rejseforsikring. Det gør de fleste danskere jo i forvejen, når de rejser uden for EU og EØS; når de som fru Özlem Sara Cekic tager til Tyrkiet – jeg ved, det sker i ny og næ – når de tager på rejse til Thailand, USA eller hvor det nu kan være.

Jeg ønsker selvfølgelig, at vi får gennemført den her ophævelse så godt som overhovedet muligt. Der er en masse praktiske forhold, der skal afklares. Man kan jo allerede nu få et EU-sygesikringskort ved at bruge den digitale selvbetjeningsløsning på www.borger.dk. Fru Liselott Blixt kunne ikke i går, det håber jeg var en meget kortvarig pause i it-systemet, og det skal vi selvfølgelig nok følge op på. Og hvis man nu skulle sidde derude og tænke, at man ikke er stand til at betjene sig selv via internettet – jeg siger ikke, det var, fordi fru Liselott Blixt ikke var i stand til det – så kan man få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket. Og så skal det være sådan – det vil jeg også gerne sige meget klart – at borgerne selvfølgelig skal have en rigtig god og rigtig grundig information om mulighederne for dækning og sygehjælp uden den offentlige rejsesygesikring. Det skal de selvfølgelig have, inden ophævelsen træder i kraft. Jeg ved, at jeg i den seneste uge har fået skældud i pressen for ikke at være begyndt at oplyse endnu, men af respekt for vores folkestyre, vores demokrati, ser jeg gerne, at lovforslaget lige bliver vedtaget, før vi begynder at oplyse danskerne om det. Når vi laver det arbejde, vil vi selvfølgelig inddrage alle gode kræfter – det vil også sige rejsebranchen og forsikringsbranchen – for at sørge for, at danskerne bliver bekendt med de nye vilkår.

Som flere har været inde på, har vi for at imødekomme høringsparternes bemærkninger om ikrafttrædelse lavet en ændring i overgangsordningen, så den også vil dække rejser i august, hvis de er påbegyndt senest den 31. juli. Rejserne vil være dækket, og der kan tages kontakt til SOS International. Det vil selvfølgelig betyde, at de danskere, der tager på sommerferie, ikke nu til sommer vil skulle forholde sig til de nye regler, med mindre de altså rejser af sted på sommerferie efter den 1. august.

Til slut bare en stille appel: Det er ved at være noget tid siden, vi havde brandtalen fra Dansk Folkepartis ordfører, hvor der blev rejst en hel masse spørgsmål. Dem ser jeg selvfølgelig frem til at besvare i udvalgsbehandlingen, men jeg bliver også nødt til allerede nu at sige, at en del af dem virker noget grebet ud af den blå luft.

Før det første kan man sige, at hvis Dansk Folkepartis ordfører kan få mails om det fra borgere, er det nogle problemer, der allerede gør sig gældende i dag. Det har jo ikke noget med de nye regler at gøre, at der er en borger, der skriver til Dansk Folkepartis ordfører om et problem, vedkommende har i Spanien i dag. Der bliver malet et skræmmebillede af, hvordan fremtiden vil blive, der ikke har noget afsæt i virkeligheden.

For det andet vil jeg sige, at hvad angår den her snak om, hvem der ikke har råd til at tegne en rejseforsikring, så tror jeg, at hvis man kigger på andre lande, vil man se, at det i mange tilfælde bliver en helt integreret del af de forsikringer, folk normalt tegner i forbindelse med køb af rejsen eller har i de forsikringer, de selv har privat. Det vil jeg da forvente vi også kommer til at se på det danske marked.

Men helt ærligt: Det her er en omprioritering, der sikrer, at vi økonomisk kan prioritere psykiatrien. Vi kan prioritere de mennesker, der i dag bliver udsat for tvang i vores psykiatri – nogle af de allermest sårbare mennesker, der både er syge og er i en så voldsom situation, at det kan være nødvendigt at anvende tvang. Vi kan prioritere behandling af kræftpatienter, der har behov for ekstra skånsom behandling – det vil ofte sige børn, som i dag flyves om på den anden side af Jorden – så de kan blive behandlet her i landet.

Ja, det er en omprioritering. Det siger jeg med åben pande, det tror jeg faktisk var det allerførste, jeg sagde i min tale: Det er en omprioritering. Sådan er rammerne, sådan er vilkårene, med mindre man vil rejse rundt som en anden julemand med en meget lang ønskeseddel, som man ikke vil svare på hvordan skal blive til virkelighed.

Jeg mener ikke, det er urimeligt at sige, at hvis man har råd til at tage på skiferie i Frankrig, hvor der vist er nogle alper – jeg har aldrig stået på ski selv – eller hvis man råd til at tage på badeferie i Italien, så har man nok også råd til de par hundrede kroner oven i rejseudgiften, som det koster at forsikre sig, hvis ikke man vil risikere at skulle svare den brugerbetaling, som gælder for borgerne i det land, hvis man bliver syg.

Man vil kunne orientere sig på Patientombuddets hjemmeside, inden man rejser. Det vil man i øvrigt også kunne, hvis man er kroniker og vil forberede sig og planlægge sin rejse i forhold til steder, hvor de har særlig gode kompetencer på det ene eller det andet område. Det skal selvfølgelig være i orden. Men jeg har en stille appel om, at vi ikke er med til at gøre det her til et større problem, end det er.

Jeg besvarer gerne alle spørgsmål, og jeg besvarer også gerne spørgsmål, der er grebet ud af den blå luft og bygger på bekymringer, der virker overdrevne. Men jeg synes faktisk, at vi alle sammen bærer lidt af ansvaret for ikke at få gjort det her værre, end det er, og ikke skræmme danskerne. Selvfølgelig skal der komme en virkelig omfattende, grundig information til danskerne, og der skal selvfølgelig også løbende være et setup, der gør, at man kan orientere sig om de her vilkår, inden man rejser ud.

Så med det sagt ser jeg frem til den videre debat. Jeg er parat til at svare på alle de spørgsmål, Sundhedsudvalget måtte have til lovforslaget, og jeg ser frem til, at vi får en rigtig god udvalgsbehandling af det her.

Den starter allerede nu. Fru Liselott Blixt.

Jeg synes jo ikke, at det er noget, der er grebet ud af den blå luft. Det er ministeren, der lægger mig nogle ord i munden. Når jeg taler om nogle sager, er det, fordi man i dag visse steder bruger det blå sygesikringskort og der har været problemer for nogle af dem, der måske ikke har fået det blå sygesikringskort med. Det er heller ikke undertegnede, der har prøvet at få et blåt sygesikringskort, hverken i dag eller i går. Det var en bekendt, der prøvede, netop fordi der har været den her debat om det, og det er jo rigtig godt, for så er der nogle, der nu finder ud af, at de faktisk skal have et blåt sygesikringskort, når de rejser nogle steder.

Så jeg håber, at informationskampagnen bliver bedre, end den tidligere har været, for den har ladet meget tilbage at ønske, og det er også det, Forbrugerrådet udtaler i deres høringssvar. Men jeg vil spørge ministeren, om det bliver billigere eller dyrere for den enkelte dansker, når vedkommende er rejsende i EU?

Ministeren.

Jamen det er klart, at man har to valgmuligheder, når man rejser i EU med det blå sygesikringsbevis, som man skal huske at pakke i sin kuffert. Jeg kan også sige nu til Dansk Folkepartis ordfører, at skulle man have glemt det, så kan man altså efterfølgende få refunderet udgifter. Det var et af de mange skræmmebilleder, der blev ridset op af Dansk Folkepartis ordfører, når der blev sagt: Hvad gør man så? Så står man der, og det blå kort ligger hjemme på skænken, for man glemte det, da man tog bilnøglerne og kørte i lufthavnen, og så står man hjælpeløs på gaden. Det gør man selvfølgelig ikke.

Men det er klart, at man har to valgmuligheder. Man kan vælge at tage af sted med det blå sygesikringskort og så være villig til at svare den brugerbetaling, som tyskerne, hvis man tager til Tyskland, svenskerne, hvis man tager til Sverige, spanierne, hvis man tager til Spanien, selv må svare. Jeg tror, at i de lande, som 60 pct. af danskerne rejser til inden for EU, ligger f.eks. brugerbetalingen for et besøg hos en praktiserende læge på mellem 0 og 175 kr. for besøget. Man kan sige: Jeg satser på ikke at blive syg, jeg rejser på lykke og fromme uden forsikring, og skulle jeg blive syg og få halsbetændelse og have brug for at komme til en læge og få udskrevet noget penicillin, så løber jeg den risiko, at jeg oven i mit rejsebudget skal lægge et eller andet sted mellem 0 og 175 kr. til at komme til en læge. Eller man kan vælge at sige: Som del af min rejse klikker jeg også af og får en rejseforsikring, og så kan jeg i princippet blive lige så syg, det skulle være, i et land, hvor man har lige så meget brugerbetaling, det skulle være, og det dækker forsikringsselskabet. Det er de to muligheder, man har som dansker fremover.

Fru Liselott Blixt.

Jamen det lyder da betryggende, at regningen ikke bliver på mere end et par hundrede kroner. Så glæder jeg mig til at høre, hvor det er, de 80 mio. kr., som man får i overskud på den her handel, skal findes. Men jeg vil spørge ministeren: Vil ministeren, som nu Socialdemokratiets ordfører sagde, sikre, at alle kan tegne en forsikring, og at det sker på samme vilkår og til samme pris?

Ministeren.

Som ordføreren også vil kunne læse i høringsnotatet, har Forsikring & Pension jo bl.a. oplyst, at personer med handicap i forsikringsmæssig sammenhæng sidestilles fuldstændig med personer uden handicap, som jeg hører er en af de ting Dansk Folkeparti ordfører er bekymret over. Det ligger også klart i forsikringsaftalerne, hvordan det reguleres, at man har en kronisk sygdom. Det kan godt være, at Dansk Folkepartis ordfører mener, at det er nogle urimelige forbehold, der er her, men det er jo ikke noget, der ændres med den her lovgivning. Det vil jeg gerne uddybe skriftligt, for nu har formanden rejst sig op så hastigt. Der er nu nogle gode svar at finde på det i høringsnotatet, og som sagt uddyber jeg gerne.

Formanden rejser sig op, når taletiden er slut. Fru Stine Brix.

Nogle gange kan taletiden føles så kort, når det er en selv, der taler. Ministeren siger, at det handler om at prioritere, og det er jeg fuldstændig enig i. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om, hvordan det kan være, at regeringen prioriterer skattelettelser frem for den offentlige rejsesygeforsikring, som der jo er tale om her.

Ministeren.

Se, nu vil jeg lade være med at gøre det, som Liberal Alliances hr. Simon Emil Ammitzbøll fik rodet sig ud i, nemlig at stå og lave en meget detaljeret gennemgang af de enkelte poster på finansloven. Selvfølgelig skal en finanslov ses i sit samlede hele, og jeg vil jo sige, at jeg synes, det er en god finanslov. Jeg synes, at der er nogle vigtige områder, der bliver løftet, og jeg anerkender også – og der vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at regeringen fægter med meget åben pande, og at samtlige regeringsordførere har gjort det i dag – at der er prioriteringer i den finanslov, der er svære.

Jeg synes, at det her er en fornuftig prioritering. Udover det løft, vi giver af kræftbehandlingen, så vi kan behandle børn, der bliver ramt af kræft, herhjemme i stedet for at flyve dem til USA, og den indsats, der bliver gjort for at halvere brugen af tvang, så sker der altså væsentlige gode ting på andre områder. Jeg ser selv som sundhedsminister meget frem til at følge den milliard kroner til de ældre, der bl.a. skal gå til en bedre genoptræning og rehabilitering, når ældre medborgere har været i kontakt med sygehusvæsenet på den ene eller anden måde.

Så jeg vil bare sige til fru Stine Brix, at man kan jo plukke ting ud. Det prøvede hr. Simon Emil Ammitzbøll på, men det kom han ikke så godt af sted med. Nu prøver fru Stine Brix at gøre det med nogle andre ting, hun plukker ud; men man må selvfølgelig se en finanslov som et samlet hele.

Fru Stine Brix.

Så vil jeg bare høre ministeren, om ministeren ikke kan bekræfte, at alle de initiativer, som ministeren fremhæver som gode ting, som regeringen prioriterer – psykiatri, kræftbehandling til børn og også til voksne og ældremilliarden – var en del af den aftale, som regeringen forhandlede med Enhedslisten, uden at der var en forringelse af den offentlige rejsesygeforsikring.

Ministeren.

Det må jeg jo desværre. Og jeg vil da gerne sige, at jeg også med beklagelse konstaterer, at det er en hypotetisk diskussion, al den stund der ikke var nogen aftale, der blev lukket med Enhedslisten. Altså, vi kan spekulere meget i, hvordan den ville have set ud i sin endelige form, men det er jo en hypotetisk diskussion, som jeg gerne tager med ordføreren i en anden sammenhæng, men den er ikke så synderlig relevant for behandlingen af det her lovforslag.

Jeg siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår, at forslaget går videre til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)