L 1 - 2013-14 - Bilag 6: Tillægsbetænkning med sammenstillingsliste

Forslag til finanslov for finansåret 2014[af finansministeren (Bjarne Corydon)]1. ÆndringsforslagDer er stillet følgende ændringsforslag til finanslovsfor-slaget:- Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-418og 438-507- Folketingets partier har stillet ændringsforslag nr.419-437Følgende ændringsforslag tilbagetages: 60, 164, 166,243, 244, 412, 413, 414, 415, 416 og 417.Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil fremgåaf afstemningerne ved 3. behandling.2. UdvalgsarbejdetForslag til finanslov for 2014 blev fremsat den 27. august2013 som lovforslag nr. L 231 og var til 1. behandling den10. september 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandlinghenvist til behandling i Finansudvalget. Med udgangen affolketingsåret 2012-13 bortfaldt lovforslaget. Finanslovsfor-slaget blev genfremsat uændret af finansministeren som lov-forslag nr. L 1 den 1. oktober 2013. L 1 var til 1. behandlingden 3. oktober 2013 og blev herefter henvist til behandling iFinansudvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. oktober2013. Lovforslaget var til 2. behandling den 21. november2013, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Fi-nansudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL ogLA) indstiller lovforslaget tilvedtagelse.Venstres medlem af udvalget glæder sig over, at regerin-gen valgte at lave en finanslovsaftale med Venstre og DetKonservative Folkeparti frem for med Enhedslisten. Det erpositivt, at der med aftalen således fremrykkes skatte- og af-giftslettelser i tråd med anbefalingen fra Det ØkonomiskeRåds rapport fra oktober 2013.Venstre havde gerne set en mere ambitiøs aftale, men no-terer sig, at finanslovsaftalen for 2014 dog er et skridt i denrigtige retning i forhold til at forbedre konkurrenceevnen ogskabe større incitamenter til at arbejde.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal udtalefølgende:Mærkværdigt finanslovsforløbÅrets finanslovsforhandlinger har været mærkværdige.Det var forventeligt, at regeringen skulle indgå en finans-lovsaftale med Enhedslisten primo november, efter at parti-erne havde forhandlet intenst siden starten af september.Men alligevel endte det med en finanslovsaftale mellem re-geringen og Venstre og Det Konservative Folkeparti ultimonovember – langt senere end normal praksis. Tankevækken-de er det ifølge DF, at regeringen valgte at se stort på denvedtagne tidsplan for udvalgsbehandlingen af Finansloven2014 – udfærdiget ultimo oktober af Folketingets Finansud-valg – og blot forhandle videre uden at orientere udvalget igod tid. Hele forhandlingsforløbet har været kaotisk, og detudstiller, at regeringen sammen med sit flertal har megetsvært ved at lede landet.En finanslov med gode velfærds- og vækstinitiativerI forbindelse med regeringens offentliggørelse af finans-lovsforslaget for 2014 i august måned rettede Dansk Folke-parti en kritik af regeringens prioriteringer for finansåret2014. Eksempelvis nævnte Dansk Folkeparti, at regeringenikke havde ét initiativ med i sit finanslovsforslag i forhold tilældreområdet, som ikke allerede havde været prioriteret me-get fra regeringens side de seneste år. Endvidere var DanskFolkeparti utilfreds med, at finanslovsforslaget ikke inde-holdt mange tiltag i forhold til at forbedre vilkårene for er-

hvervslivet, som kan være med til at skabe vækst i danskøkonomi. Også retsområdet manglede prioritering.Heldigvis blev der i finanslovsaftalen afsat 1 mia. kr. tilældreområdet. Det støtter Dansk Folkeparti naturligvis. Viforventer nu, at regeringen vil sikre, at pengene rent faktiskgår til ældreområdet, uden at kommunerne samtidig laverbesparelser på området. Det er vigtigt, at pengene sikrer etreelt løft.Der er også i finanslovsaftalen afsat 700 mio. kr. til frem-rykning af erhvervsinitiativer fra vækstplanen fra foråret2013, som forhåbentlig sikrer flere danske arbejdspladser.Dette initiativ var en del af Dansk Folkepartis finanslovsud-spil. Så det er vi naturligvis også glade for.Havde Dansk Folkeparti været en del af årets finanslovs-aftale, havde der dog også blandt andre ting været en for-stærket indsats inden for retsområdet – herunder øget politi-indsats – i spil, ligesom sundhedsområdet og socialt udsatteogså havde været prioriteret højere. Vi havde også gerne set,at regeringen havde taget endnu flere initiativer til bekæm-pelse af social dumping, ligesom vi i den sammenhæng ogsåønsker et stop for den stigende velfærdsturisme, hvor østar-bejdere i stor stil trækker danske velfærdsydelser ud af lan-det.Endelig bør det fremhæves, at en nedsættelse af udvik-lingsbistanden til 0,7 pct af BNI, som var en del af DanskFolkepartis finanslovsudspil, var et finansieringselement,der var en del fokus på, inden forhandlingerne gik i gang,bl.a. fordi Venstre åbnede for en sådan nedsættelse.AfslutningDansk Folkeparti stemmer samlet for finanslovsforslagetfor 2014, men sender imidlertid en række positive ændrings-forslag til afstemning i Folketingssalen for at markere, at vigerne så flere initiativer på velfærds-, rets- og værdiområdetsom en del af næste års finanslov. Det er for det første fleremidler til sundhedsområdet og socialt udsatte, flere midlertil retsområdet, en udkantspulje, en lånepulje i forhold tilkloakering i det åbne land, en kulturpulje, en repatrierings-pulje og for det andet – i forhold til finansieringsdelen – ennedsættelse af udviklingsbistanden, en normalisering af ud-lændingepolitikken, bl.a. ved at genindføre starthjælpen,færre konsulenter i staten og annullering af nedsættelsen afselskabsskatten i 2014.Etmindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilfor-kastelse.Etandet mindretali udvalget (LA) vil redegøre for sinstilling til lovforslaget.Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker, at dan-skerne lider under et højt skattetryk. Med et skattetryk på49,6 pct. af BNP og en sammensat topmarginalskat på 68,2pct. er danskerne verdens hårdest beskattede folk. Men deter ikke bare de 590.000 danskere, der betaler topskat i 2013,der er belastede af høje skatter og afgifter. Alle danskere be-taler således skatter, afgifter og en af verdens højeste moms-satser til staten, samtidig er det danske skattetryk på 49,6pct. af BNP markant større end i de lande, vi normalt sam-menligne os med. Det svenske skattetryk forventes i 2013 atvære på 44,3 pct. af BNP, altså mere end 10 pct. under detdanske skattetryk. Hvis Danmark havde samme skattetryk

som Sverige, ville danskerne kunne betale ca. 100 mia. kr.mindre i skatter og afgifter.For det første mener vi i Liberal Alliance, at det er dybturimeligt, at danskerne skal betale så meget i skatter og af-gifter, som tilfældet er. For det andet er det økonomiskuholdbart, at danskerne skal betale så meget mere i skatterog afgifter end indbyggere i vores nabolande. Det går udover danskernes konkurrenceevne. Liberal Alliance mener,at borgernes penge hører bedst hjemme i borgernes lommer,og vi ønsker derfor ved forhandlingerne om finansloven2014 at fortsætte partiets fokus på, at danskerne skal kunnebeholde flere af deres egne penge.Indførelse af nyt bundfradragIfølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har 330.000danskere ringe tilskyndelse til at arbejde i stedet for at værepå overførselsindkomst. Og rigtig mange mennesker, 18.100personer, vil opnå en nettogevinst ved at opsige deres job oggå på overførselsindkomst. Dertil kommer, at hele 57.000danskere på overførselsindkomst vil få en gevinst på under1.000 kr. ved at tage et arbejde i stedet for at være på over-førselsindkomst. Det vil vi i Liberal Alliance gøre op med.Det skal altid kunne betale sig at tage et arbejde, og gevin-sten skal være mærkbar. Derfor vil Liberal Alliance indføreet nyt bundfradrag, så de første 7.000 kr., der tjenes hvermåned, bliver gjort skattefri. Det betyder, at hver danskermed arbejdsindkomst vil få en skattelettelse på knap 20.000kroner om året. Der afsættes 7 mia. kr. til at tage de førsteskridt mod fuld indfasning af bundfradraget.Afskaffelse af topskatDanmark har verdens højeste skattetryk, og det koster osdyrt. Høj skat er dårligt for konkurrenceevnen, og det kosteros arbejdspladser. Liberal Alliance ønsker, at det skal væreattraktivt at tage en uddannelse, at være iværksætter og atyde en ekstra indsats på arbejdet. Det vil en afskaffelse aftopskatten medvirke til. Når vi sænker skatten, begrænser vipå samme tid sort arbejde. Samtidig sikrer vi, at de knap600.000 danskere, der i dag betaler topskat, vil kunne behol-de en større del af deres indkomst. Liberal Alliance vil i for-bindelse med finansloven for 2014 tage det første skridt tilen afskaffelse af topskatten.Der afsættes 2 mia. kr. til at tage de første skridt mod af-skaffelse af topskatten.Fastfrysning af grundskyldGrundskylden vil i de kommende år stige med ca. 14mia. kr. fra ca. 26 mia. kr. til ca. 40 mia. kr. om året i 2020.Det er en voldsom og urimelig skattestigning, som vil tvingefolk fra hus og hjem. Liberal Alliance vil med forslaget sik-re boligejerne mod disse grundskyldsstigninger. Liberal Al-liance afsætter 1,1 mia. kr. i 2014.Automatisk tilbagebetaling af for meget opkrævet ejen-domsskatRigsrevisionen har påpeget, at de offentlige ejendoms-vurderinger i 41 pct. af tilfældene er for høje. Det har bety-det, at rigtigt mange danskere er blevet opkrævet ejendoms-skat, de ikke skulle have betalt. Det virker som om der er envis træghed i det politiske system, når det handler om til atgive borgerne det tilbage, der retmæssigt tilhører dem. Detkan ikke være rimeligt, at danskere, der under skiftende re-

geringer er blevet opkrævet for meget i skat, ikke kan få de-res penge tilbage. Liberal Alliance stiller derfor forslag til fi-nansloven 2014 om, at de danskere, der fejlagtigt er blevetopkrævet for meget i ejendomsskat, automatisk skal havetilbagebetalt deres penge, hvis de har betalt for meget ejen-domsskat siden 2003. Liberal Alliance afsætter 1 mia. kr. i2014, så danskerne kan få deres penge tilbage.Lettelse af benzin- og dieselafgiftenDanske bilister bliver årligt opkrævet ca. 43 mia. kr. tilstatsfinanserne via registreringsafgift, vægtafgift, ansvars-forsikringsafgift og brændstofafgifter, mens omkostningernetil anlæg, drift og vedligehold af veje i stat og kommuner ialt kun udgør ca. 10 mia. kr. (2011-tal). Danske bilister beta-ler altså for meget mere og andet end blot at købe og havebil. Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, atder er en selvfinansieringsgrad på 115 pct. ved den førstelettelse af benzin- og dieselafgiften. Der vil altså være et po-sitivt provenu ved at sænke benzin- og dieselafgiften. En 1pct. lettelse af benzin- og dieselafgiften medfører en prove-nugevinst på 30 mio. kr. Provenuet fra lettelsen af benzin-og dieselafgiften bruges på at lette registreringsafgiften.Lettelse af registreringsafgiftenDe danske bilister betaler væsentligt mere for at købe oghave bil end borgere i de lande, som vi normalt sammenlig-ner os med. Faktisk betaler danskerne mere for biler end no-get andet folk i EU, nemlig hele 67 pct. mere end gennem-snittet i EU, og vi betaler 66 pct. mere end svenskerne og ty-skerne. Begge lande har afskaffet registreringsafgiften. Dehøje danske priser skyldes ud over betydelige grønne afgif-ter især registreringsafgiften, som for personbiler er 105 pct.af værdien op til 79.000 kr. og 180 pct. af resten.Skatteministeriet har oplyst, at selvfinansieringsgradenved den første lettelse af registreringsafgiften er 95 pct. Deter med andre ord næsten omkostningsfrit at sænke registre-ringsafgiften. En 1 pct. lettelse af registreringsafgiften vilmedføre et provenutab på 5 mio. kr. efter tilbageløb og ad-færd. Finansieringen af lettelsen af registreringsafgiften fin-des ved at lette benzin- og dieselafgiften, der ifølge skatte-ministeriet har en selvfinansieringsgrad på 115 pct. på denførste lettelse.Tilbagerulning af besparelser på folkehøjskolerMed aftalen om genopretningspakken fra maj 2010 blevdet besluttet at reducere tilskuddene til folkehøjskolerne, såsærlig de kortere kurser på 4 uger eller derunder blev ramt.Det initiativ har ifølge eksperter betydet, at en række høj-skoler står i en særlig sårbar situation, som i sin yderste kon-sekvens kan betyde, at de vil være nødt til at lukke. LiberalAlliance noterer sig, at partierne bag den siddende regering i2010 lovede at tilbagerulle reduktionen af tilskuddene tilfolkehøjskolerne, og Liberal Alliance vil med dette forslaggøre sit for, at der følges op på dette løfte.Af aftalen om genopretningspakken fremgår det, at be-sparelserne på folkehøjskolerne er en del af en samlet bespa-relse på 55 mio. kr. Beløbet dækker ud over besparelsen påhøjskolerne, også over planlagte besparelser på hushold-nings- og håndarbejdsskolerne. Disse er dog allerede rullettilbage. Finansieringsbehovet er således markant mindre,end man kan få indtryk af fra genopretningspakken.

Genindførelse af omkostningsgodtgørelse, når virksom-heder får medhold i en skattesagAf hensyn til retssikkerheden bør det være omkostnings-frit at få medhold i skattesager imod myndighederne. Derforgenindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomhederog fonde i vundne skattesager. Forslaget skønnes at medføreudgifter for 50 mio. kr.Ændring af reglerne for beskatning af arbejdsudlejeI forbindelse med skatteaftalen 2012 blev det besluttet atskærpe reglerne for beskatning af arbejdsudleje. Imidlertider flere brancher blevet hårdt ramt som følge af de ændrederegler, herunder bl.a. it-branchen og byggebranchen.Det er nødvendigt for virksomheder at have adgang tilkvalificeret arbejdskraft, men desværre rammer de skærpederegler for beskatning af arbejdsudleje virksomhederne, nårde henter udenlandske specialister ind. Det er konkurrence-forvridende for danske virksomheder og kan betyde, at virk-somheder vælger Danmark fra, hvorved Danmark vil gå glipaf arbejdspladser og omsætning.Liberal Alliance ønsker med forslaget at ændre reglernefor beskatning af arbejdsudleje, så reglerne bliver lempet tilgavn for danske virksomheder og dansk konkurrenceevne.Lempelsen vil medføre et statsligt mindreprovenu på ca. 100mio. kr.Reduktion af udviklingsbistandenDansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at fastsætteudviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI i 2014. Dermed vilDanmark fortsat være blandt den lille gruppe af lande i ver-den, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistandpå 0,7 pct. af BNI. Reduktionen i udviklingsbistanden vilbetyde offentlige mindreudgifter på 2,549 mia. kr. i 2014.Produktivitetsforbedring i den offentlige sektorDet offentlige forbrug i Danmark er meget stort – også iinternationale sammenligninger. Men vi behøver faktisk ik-ke bruge så mange penge. Senest har Produktivitetskommis-sionen gjort det klart, at potentialet for besparelser i den of-fentlige sektor er stort. Det er samlet set nødvendigt at fåmeget mere ud af de kroner, vi bruger på offentlig service-produktion. Det er muligt at fastholde den nuværende pro-duktion for færre skattekroner. Liberal Alliance foreslår itråd med Produktivitetskommissionen, at produktivitetenforbedres med 10 pct. frem mod 2020. I 2014 er det en pro-duktivitetsforbedring i det offentlige forbrug på 1,5 pct. sva-rende til 7,94 mia. kr. i 2014.Nulvækst i det offentlige forbrugLiberal Alliance mener, at den offentlige sektor forlængst har nået sin maksimale størrelse. Og når et flertal iFolketinget ønsker et yderligere pengeforbrug i det offentli-ge, stiller det sig i vejen for, at de samme penge kan brugestil at lette erhvervslivets og danskernes skattebyrde. Nul-vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 i stedet forden planlagte vækst i det offentlige forbrug vil samlet setmedføre, at der i 2020 er et finanspolitisk råderum på 22mia. kr.. Liberal Alliance finder således finansiering på 3,2mia. kr. i 2014.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgi-velse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og hav-

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 1Bilagsnr.12345§7-1§7-2TitelTidsplan for behandling af forslag til finanslov for 2014Betænkning afgivet den 24. oktober 2013Partiernes ændringsforslag (DF og LA)Udkast til tillægsbetænkning2. udkast til tillægsbetænkningUdkast til betænkningRegeringens ordinære ændringsforslag til FFL2014 fra finansministe-renOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 1Spm.nr.1TitelSpm. om, hvilke finanslovskonti, der er omfattet af generelle omprio-riteringsbidrag samt størrelsen på bidraget, til finansministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om at oversende en opdateret oversigt over hovedkonti på fi-nanslovforslaget for 2014, til finansministeren, og ministerens svarherpåSpm. om den samlede finansiering af aftalen om finansloven for 2014indgået med V og K, til finansministeren, og ministerens svar herpå