L 1 - 2013-14 - Bilag 5: 2. udkast til tillægsbetænkning

Forslag til finanslov for finansåret 2014.[af finansministeren (Bjarne Corydon)]1. ÆndringsforslagDer er stillet følgende ændringsforslag til finanslovsfor-slaget:- Finansministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-418og 438-507- Folketingets partier har stillet ændringsforslag nr.419-437Følgende ændringsforslag tilbagetages: 60, 164, 166,243, 244, 412, 413, 414, 415, 416, 417.Partiernes stillingtagen til ændringsforslagene vil fremgåaf afstemningerne ved 3. behandling.2. UdvalgsarbejdetForslag til finanslov for 2013 blev fremsat den 27. august2013 som lovforslag nr. 231 og var til 1. behandling den 10.september 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling hen-vist til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af Fol-ketingsår 2012-13 bortfaldt lovforslaget. Finanslovsforslagetblev genfremsat uændret af finansministeren som lovforslagL 1 den 1. oktober 2013. L 1 var til 1. behandling den 3. ok-tober 2013 og blev herefter henvist til behandling i Finans-udvalget. Udvalget afgav betænkning den 24. oktober 2013.Lovforslaget var til 2. behandling den 21. november 2013,hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Finansud-valget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyetudvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.SpørgsmålUdvalget har stillet 3 spørgsmål til finansministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger [og politiske bemærkninger][Etflertali udvalget () indstiller lovforslaget tilvedtagel-se].Liberal Alliances medlem af udvalget skal bemærke føl-gende:Danskerne lider under et højt skattetryk. Med et skatte-tryk på 49,6 pct. af BNP og en sammensat top-marginalskatpå 68,2 pct. er danskerne verdens hårdest beskattede folk.Men det er ikke bare de 590.000 danskere, der betaler top-skat i 2013, der er belastede af høje skatter og afgifter. Alledanskere betaler således skatter, afgifter og en af verdenshøjeste momssatser til staten, før de reelt har råd til klare sigselv.Samtidig er det danske skattetryk på 49,6 pct. af BNPmarkant større end i de lande, vi normalt sammenligner osmed. Det svenske skattetryk forventes i 2013 at være på44,3 pct. af BNP. Altså mere end 10 pct. under det danskeskattetryk. Hvis Danmark havde samme skattetryk som Sve-rige ville danskerne kunne betale ca. 100 mia. kr. mindre iskatter og afgifter.For det første mener vi i Liberal Alliance, at det er dybturimeligt, at danskerne skal betale så meget i skatter og af-gifter, som tilfældet er. For det andet er det økonomiskuholdbart, at danskerne skal betale så meget mere i skatterog afgifter end indbyggere i vores nabolande. Det går udover danskernes konkurrenceevne.Liberal Alliance mener, at borgernes penge hører bedsthjemme i borgernes lommer, og vi ønsker derfor ved for-handlingerne om finansloven 2014 at fortsætte partiets fokuspå, at danskerne skal kunne beholde flere af deres egne pen-ge.1. Indførelse af nyt bundfradrag

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet har 330.000danskere ringe tilskyndelse til at arbejde i stedet for at værepå overførselsindkomst. Og rigtigt mange mennesker,18.100 personer, vil opnå en nettogevinst ved at opsige de-res job og gå på overførselsindkomst. Dertil kommer, at hele57.000 danskere på overførselsindkomst vil få en gevinst påunder 1.000 kr. ved at tage et arbejde i stedet for at være påoverførselsindkomst. Det vil vi i Liberal Alliance gøre opmed. Det skal altid kunne betale sig at tage et arbejde, oggevinsten skal være mærkbar.Derfor vil Liberal Alliance indføre et nyt fradrag i bun-den, så de første 7.000 kr., der tjenes hver måned, blivergjort skattefri. Det betyder, at hver dansker med arbejdsind-komst vil få en skattelettelse på knap 20.000 kroner om året.Der afsættes 7 mia. kr. til at tage de første skridt mod fuldindfasning af bundfradraget.2. Afskaffelse af topskatDanmark har verdens højeste skattetryk, og det koster osdyrt. Høj skat er dårligt for konkurrenceevnen, og det kosteros arbejdspladser. Liberal Alliance ønsker, at det skal væreattraktivt at tage en uddannelse, være iværksætter og at ydeen ekstra indsats på arbejdet. Det vil en afskaffelse af top-skatten medvirke til. Når vi sænker skatten, mindsker vi påsamme tid sort arbejde. Samtidig sikrer vi, at de knap600.000 danskere, der i dag betaler topskat, vil kunne behol-de en større del af deres indkomst.Liberal Alliance vil i forbindelse med finansloven for2014 tage det første skridt til en afskaffelse af topskatten.Der afsættes 2 mia. kr. til at tage de første skridt mod af-skaffelse af topskatten.3. Fastfrysning af grundskyldGrundskylden vil i de kommende år stige med ca. 14mia. kr. fra ca. 26 mia. kr. til ca. 40 mia. kr. om året i 2020.Det er en voldsom og urimelig skattestigning, som vil tvingefolk fra hus og hjem. Liberal Alliance vil med forslaget sik-re boligejerne mod disse grundskyldsstigninger.Liberal Alliance afsætter 1,1 mia. kr. i 2014.4. Automatisk tilbagebetaling af for meget opkrævet ejen-domsskatRigsrevisionen har påpeget, at de offentlige ejendoms-vurderinger i 41 pct. af tilfældene er for høje. Det har bety-det at rigtigt mange danskere er blevet opkrævet ejendoms-skat, de ikke skulle have betalt. Det virker tilsyneladende til,at der er en vis træghed i det politiske system til at give bor-gerne det tilbage, der retmæssigt tilhører borgerne.Det kan ikke være rimeligt, at danskere, der under skif-tende regeringer, er blevet opkrævet for meget i skat ikkekan få deres penge tilbage. Liberal Alliance stiller derforforslag til finansloven 2014 om, at de danskere, der fejlag-tigt er blevet opkrævet for meget i ejendomsskat, automatiskskal have tilbagebetalt deres penge, hvis man har betalt formeget ejendomsskat siden 2003.Liberal Alliance afsætter 1 mia. kr. i 2014, så danskernekan få deres penge tilbage.5. Lettelse af benzin- og dieselafgiftenDanske bilister bliver årligt opkrævet ca. 43 mia. kr. tilstatsfinanserne via registreringsafgift, vægtafgift, ansvars-forsikringsafgift og brændstofafgifter, mens omkostningerne

til anlæg, drift og vedligehold af veje i stat og kommuner ialt kun udgør ca. 10 mia. kr. (2011-tal). Danske bilister beta-ler altså for meget mere og andet end blot at købe og havebil.Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at derer en selvfinansieringsgrad på 115 pct. ved den første lettel-se af benzin- og dieselafgiften. Der vil altså være positivtprovenu ved at sænke benzin- og dieselafgiften.En 1 pct. lettelse af benzin- og dieselafgiften medfører enprovenugevinst på 30 mio. kr..Provenuet fra lettelsen af benzin- og dieselafgiften brugespå at lette registreringsafgiften.6. Lettelse af registreringsafgiftenDe danske bilister betaler væsentligt mere for at købe oghave bil end borgere i de lande, som vi normalt sammenlig-ner os med. Faktisk betaler danskerne mere for biler end no-get andet folk i EU. Nemlig hele 67 pct. mere end gennem-snittet i EU. Og vi betaler 66 pct. mere end svenskerne ogtyskerne. Begge lande har afskaffet registreringsafgiften. Dehøje danske priser skyldes, ud over betydelige grønne afgif-ter, især registreringsafgiften, som for personbiler er 105pct. af værdien op til 79.000 kr. og 180 pct. af resten.Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, atselvfinansieringsgraden ved den første lettelse af registre-ringsafgiften er 95 pct. Det er med andre ord næsten om-kostningsfrit at sænke registreringsafgiften. En 1 pct. lettelseaf registreringsafgiften vil medføre et provenutab på 5 mio.kr. efter tilbageløb og adfærd.Finansieringen af lettelsen af registreringsafgiften findesved at lette benzin- og dieselafgiften, der ifølge skattemini-steriet har en selvfinansieringsgrad på 115 pct. på den førstelettelse.7. Tilbagerulning af besparelser på folkehøjskolerMed aftalen om genopretningspakken fra maj 2010 blevdet besluttet at reducere tilskuddene til folkehøjskoler, såsærligt de kortere kurser på 4 uger eller derunder blev ramt.Det initiativ har ifølge eksperter betydet, at en række høj-skoler står i en særligt sårbar situation, som i sin yderstekonsekvens kan betyde, at de vil være nødt til at lukke. Li-beral Alliance noterer sig, at partierne bag den siddende re-gering i 2010 lovede at tilbagerulle reduktionen af tilskudde-ne til folkehøjskolerne, og vil med dette forslag gøre sit for,at der følges op på dette løfte.Af aftalen om genopretningspakken fremgår det, at be-sparelserne på folkehøjskolerne er en del af en samlet bespa-relse på 55 mio. kr. Beløbet dækker, ud over besparelsen påhøjskolerne, også over planlagte besparelser på hushold-nings- og håndarbejdsskolerne. Disse er dog allerede rullettilbage. Finansieringsbehovet er således markant mindre,end man kan få indtryk af fra genopretningspakken.Genindførelse af omkostningsgodtgørelse, når virksom-heder får medhold i en skattesagAf hensyn til retssikkerheden bør det være omkostnings-frit at få medhold i skattesager imod myndighederne. Derforgenindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomhederog fonde i vundne skattesager. Forslaget skønnes at medføreudgifter for 50 mio. kr.8. Ændring af reglerne for beskatning af arbejdsudleje

I forbindelse med skatteaftalen 2012 blev det besluttet atskærpe reglerne for beskatning af arbejdsudleje. Imidlertider flere brancher blevet hårdt ramt som følge af de ændrederegler, herunder bl.a. it-branchen og byggebranchen.Det er nødvendigt for virksomheder at have adgang tilkvalificeret arbejdskraft, men desværre rammer de skærpederegler for beskatning af arbejdsudleje virksomhederne, nårde henter udenlandske specialister ind. Det er konkurrence-forvridende for danske virksomheder og kan betyde, at virk-somheder vælger Danmark fra, hvorved Danmark vil gå glipaf arbejdspladser og omsætning.Liberal Alliance ønsker med forslaget at ændre reglernefor beskatning af arbejdsudleje, så reglerne bliver lempet tilgavn for danske virksomheder og dansk konkurrenceevne.Lempelsen vil medføre et statsligt mindreprovenu på ca.100 mio. kr.9. Reduktion af udviklingsbistandenDansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at fastsætteudviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI i 2014. Dermed vilDanmark fortsat være blandt den lille gruppe af lande i ver-den, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistandpå 0,7 pct. af BNI. Reduktionen i udviklingsbistanden vilbetyde offentlige mindreudgifter på 2,549 mia. kr. i 2014.10. Produktivitetsforbedring i den offentlige sektorDet offentlige forbrug i Danmark er meget stort. Også iinternationale sammenligninger. Men vi behøver faktisk ik-ke bruge så mange penge. Senest har Produktivitetskommis-sionen gjort det klart, at potentialet for besparelser i den of-fentlige sektor er stort.

Det er samlet set nødvendigt at få meget mere ud af dekroner, vi bruger på offentlig serviceproduktion. Det er mu-ligt at fastholde den nuværende produktion for færre skatte-kroner.Liberal Alliance foreslår i tråd med Produktivitetskom-missionen, at produktiviteten forbedres med 10 pct. fremmod 2020. I 2014 er det en produktivitetsforbedring i det of-fentlige forbrug på 1,5 pct., svarende til 7,94 mia. kr. i 2014.11. Nulvækst i det offentlige forbrugLiberal Alliance mener, at den offentlige sektor forlængst har nået sin maksimale størrelse. Og når et flertal iFolketinget ønsker et yderligere pengeforbrug i det offentli-ge, så stiller det sig i vejen for, at de samme penge kan bru-ges til at lette erhvervslivets og danskernes skattebyrde.Nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 i stedetfor den planlagte vækst i det offentlige forbrug vil samlet setmedføre, at der i 2020 er et finanspolitisk råderum på 22mia. kr.. Liberal Alliance finder således finansiering på 3,2mia. kr. i 2014.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin ogJavnaðflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgi-velse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og hav-de dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag[Der henvises til siderne efter udvalgssammensætningen]