Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. del af 3. behandling af lovforslag nr. L 1:

Forslag til finanslov for finansåret 2014.

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 01.10.2013. 1. behandling 03.10.2013. Betænkning 24.10.2013. 2. behandling 21.11.2013. Tillægsbetænkning 12.12.2013. I tillægsbetænkningen er der stillet 507 ændringsforslag).

Jeg skal gøre opmærksom på, at både ændringsforslag og forslaget som helhed kan kommenteres.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Christensen som Venstres ordfører.

Finansloven skal laves med Venstre, ikke med Enhedslisten. Der er netop brug for en finanslov, der kan understøtte de små tegn, vi ser, på, at der måske er bedre tider på vej. Sådan sagde jeg tilbage i september, da vi førstebehandlede finanslovsforslaget.

Venstres ønsker var enkle og rimelige. Under førstebehandlingen mindede jeg om den vækstpakke, som regeringen aftalte med V og K. Vi var jo indbyrdes enige om skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet med henblik på at øge væksten og gavne danske arbejdspladser. Hvorfor ikke bruge denne finanslov til at fremrykke en del af vores aftale, så den kan komme danske virksomheder til gavn allerede fra nytår og altså ikke først i 2015? Sådan spurgte jeg. Det var Venstres udspil. Jeg sluttede af med at fastslå, at gør man det, kan man regne med Venstre. Vi har ingen fine fornemmelser, for det har Danmark ikke råd til.

Derefter skete der ikke så meget. Regeringen inviterede på lidt kaffe i Finansministeriet, uden at Venstres forhandlere fik tid til at drikke den op. Det var et lidt ærgerligt spild af skatteborgernes penge. Men i det mindste spildte regeringen ikke vores tid. Det blev til to korte møder. Økonomi- og indenrigsministeren har forklaret det med, at den slags er ganske naturligt. Det vil vi huske.

Jeg må da også indrømme, at jeg havde indstillet mig på, at regeringen og Enhedslisten ville gentage deres faste samarbejdsmønster ved at kissemisse i november under misteltenen for at lave finanslov og så drage på eventyr med de borgerlige i foråret, når græsset er grønnere, og for at gøre det endnu grønnere. Det lå i kortene, men Enhedslisten blev for grådig, og regeringen blev for stejl. Enhedslisten troede nok for meget på regeringens mange løfter. Det er et udfordret parforhold.

I Venstre betragter vi ikke forholdet til regeringen som et, der bygger på kærlighed. Men vi kan da godt gøre en god politisk handel alligevel. Så da regeringen kontaktede os og derefter tilbød os indrømmelser på de områder, vi havde bedt om under førstebehandlingen af finansloven, ville vi da være nogle skarn, hvis vi sagde nej.

Venstre gik til forhandlingerne med to hovedkrav: Finansloven skulle sikre en fremrykning af den allerede aftalte vækstplan, og så skulle man gennemføre lettelser af beskæftigelsesfradraget. Disse krav er blevet indfriet. Hvorfor skulle vi afvise regeringen, hvis den vil imødekomme os med skatte- og afgiftslettelser, endda uden at finde på nye skatter og afgifter? Jeg må konstatere, at regeringen forhandlede med Enhedslisten i mange uger uden resultat. Det er virkelig ringe produktivitet. Venstre forhandlede med regeringen i 7 timer med et ganske udmærket resultat. Det er høj produktivitet, og det har vi brug for noget mere af i det danske samfund.

Vi har brug for, at man en gang imellem bare gøre det rigtige, selv om man gør det med nogle, man ikke nødvendigvis er enig med. Man kan sige meget om regeringens koks og fejlbedømmelser og systemfejl, men i Venstre har vi fra dag et lovet danskerne, at vi vil hjælpe regeringen på et centralt punkt – nemlig med, at regeringen lever op til regeringsgrundlagets side 9, hvor der står:

»Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen. «

Det er en vigtig principiel udmelding. For Danmarks succes bygger på den reformkurs, som skiftende regeringer har fulgt siden 1982. Det er en kurs, som regeringen har været tøvende med, i hvert fald dengang da to tredjedele af de nuværende regeringspartier var i opposition. Det mønster ser ud til at være brudt, og det er glædeligt.

I Venstre ville vi dog gerne have haft mere, flere indrømmelser, der kunne give bedre forhold for landets borgere og virksomheder og dermed flere af de gode arbejdspladser, som vi har brug for, og som vi fortsat har hårdt brug for.

Men i modsætning til andre har vi trods alt lidt dømmekraft i behold. Vi ved godt, at et udspil altid er et oplæg til kompromis. Regeringen har flertal med Enhedslisten, og kan bruge det, hvis den vil, og Venstre kan ikke vælte regeringen alene. Ud fra den betragtning er vi fint tilfredse med, at vi måtte, ja, nøjes med 2,2 mia. kr. i skatte- og afgiftslettelser. Det er et skridt i den rigtige retning, og vi tager hvert eneste af den slags skridt, også selv om det måtte gå lidt langsomt, fordi vi skal trække regeringen.

Når vi har en finanslovsaftale, må vi stå ved den. På en række områder ville vi gerne have gjort det endnu bedre, og derfor vil der givetvis være gode ændringsforslag fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som vi sympatiserer med uden at kunne stemme for. Men en finanslovsaftale er en pakke. Regeringen har givet os indrømmelser, og vi har til gengæld også måttet bøje os. Derfor vil vi ikke stille os i vejen for regeringens ændringsforslag. Sådan er et kompromis.

Vi har ikke bare et kompromis. Vi har et godt kompromis. Danskerne kan se frem til yderligere skatte- og afgiftslettelser for 2,2 mia. kr. i 2014. Virksomhederne kommer til at opleve en afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, en forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedrørende forsknings- og udviklingsaktiviteter, længere momskredittider for små virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr., en nedsættelse af afgiften for alle brændsler, der bruges til proces, et fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Det betyder, at danske virksomheder kan forvente bedre muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Det har både dansk erhvervsliv og danske arbejdsløse brug for.

Samtidig gør finansloven det mere attraktivt at arbejde. Det er altafgørende i et samfund med et højt skattetryk som det danske. Ved at hæve beskæftigelsesfradraget får danskerne mere ud af at gå på arbejde allerede fra 2014. Særlig de enlige forsørgere får et ekstra stort fradrag og dermed en kontant tilskyndelse til at være i beskæftigelse.

Samtidig har vi aftalt med regeringen, at en ekstra milliard skal løfte ældreplejen i kommunerne – det er den samme milliard, som åbenbart ikke var god nok for Enhedslisten. Det vigtige for Venstre er, at kommunerne og de ældre selv bestemmer, hvad de synes er vigtigt – et ekstra bad, rengøring, gåtur, nye faciliteter på ældrecentret eller noget helt femte. Vi har sørget for, at pengene er der.

Vi glæder os over, at der samtidig er blevet plads til en ekstra indsats på socialområdet over for udsatte familier, psykiatriske patienter osv. Vi glæder os også over, at der er blevet plads til andre udmærkede initiativer inden for grøn omstilling, miljø og infrastruktur. Det gælder f.eks. en letbane i en af Danmarks største byer, Odense. Det gælder også Den Danske Naturfond, som skal opkøbe jord og dermed bidrage til etablering af mere natur, men på en markedsøkonomisk måde. Endelig er vi særdeles glade for, at vi er enige med regeringen om principperne bag udmøntningen af arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen. Det fremgår soleklart af vores aftale med regeringen, at miljøindsatsen skal ske der, hvor virkningen og omkostningsstyringen er størst, hvilket ses af aftalen, hvor der står:

»En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.«

Jeg er glad for, at statsministeren har indskærpet over for miljøministeren, hvordan aftaleteksten skal forstås – bare sådan for en sikkerheds skyld.

I Venstre ser vi frem til forhandlingerne om den konkrete udmøntning af de elementer, der stadig ikke er på plads, herunder altså på det grønne område. Vi og regeringen ser ikke altid ens på alt, men vi i Venstre værdsætter værdien af at indgå aftaler, der er til gavn for Danmark.

Jeg vil gerne gentage mit løfte til regeringen om, at Venstre hjælper med at holde regeringen fast på den reformkurs, der fremgår af regeringsgrundlaget. Så lad mig til sidst slutte af med et juleønske fra os Venstrefolk: I Venstre håber vi, at Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil være lige så konstruktive den dag, hvor de måtte komme i opposition.

Så er der en række korte bemærkninger, først hr. Ole Hækkerup.

Tak, hr. formand, og tak til Venstres ordfører. Jeg skal da begynde med at kvittere for, at Venstre sammen med De Konservative og regeringen har været med til at tage ansvar for næste års finanslov. Men noget af det, som jo fremgik af Venstres udspil til finanslovsaftalen, men som ikke kom med i finanslovsaftalen, var forslaget om massive besparelser på udviklingsbistanden – et af de forslag, Venstre kom med, og som blev begrundet med, at vi lever i en tid, hvor, og nu citerer jeg hr. Lars Løkke Rasmussen, »hver en krone skal vendes«. I hvilket omfang mener Venstres ordfører, at lige præcis hr. Lars Løkke Rasmussen selv har vendt hver en krone i sin omgang med de danske udviklingsmidler i GGGI?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set, at det ville have været rigtig godt, hvis vi også kunne have diskuteret udviklingsbistand, og det mener jeg sådan set er langt mere interessant end at bruge en finanslovsdebat på at diskutere GGGI. Jeg tager også gerne debatten her om udviklingsbistanden. Vi synes sådan set, at når vi er i en økonomisk situation, hvor vi skal spare, vi skal prioritere midlerne, så bør vi da også kigge på udviklingsbistanden. Vi kom ikke igennem med vores forslag, men var vi kommet igennem med det, ville det jo frigøre 2,5 mia. kr., så man yderligere kunne have sænket byrder på danske arbejdspladser og skabt nogle flere af dem. Og selv om vi havde gjort det, ville Danmark stadig være blandt de fire lande, der vil give mest i udviklingsbistand. Så jeg er sådan set ærgerlig over, at regeringen ikke er parat til at tage den diskussion og finde nogle løsninger på, at vi også prioriterer midlerne inden for udviklingsbistanden.

Hr. Ole Hækkerup.

Det var i virkeligheden noget lidt andet, jeg spurgte om: Mener ordføreren, at hr. Lars Løkke Rasmussen ville være den rette til at stå i spidsen for de besparelser i den danske udviklingsbistand, som Venstre foreslår?

Ordføreren.

Det er jeg hundrede procent sikker på, for det, som Venstres formand viste i den periode, hvor han var finansminister og statsminister, var, at han tog fat i de udfordringer, vi havde økonomisk, og satte gang i den reformkurs, som sådan set medførte, at vi fik lavet reformer, der svarer til omkring 100.000 flere i arbejdsudbud. Det var altså en kurs, som Socialdemokraterne gik til valg på at være imod og så efterfølgende gerne vil tage æren for. Det, der sådan set er grunden til, at det også strukturelt lysner lidt, er, at der også begynder at komme en effekt af nogle de svære beslutninger, vi tog før valget.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil for en kort bemærkning.

Det er åbenbart lidt svært at få et svar her, så nu vil jeg stille sådan et relativt simpelt ja-/nejspørgsmål. Er det vigtigt for Venstre, at dansk udviklingsbistand ikke bruges til frås såsom f.eks. flyrejser på 1. klasse?

Værsgo.

Altså, for mig er det vigtigt, at vi prioriterer de penge, vi har i den offentlige sektor. Jeg mener sådan set, at det bliver mere og mere afgørende, hvis vi samtidig skal kunne skabe rum til at lette byrder på danske arbejdspladser. Så kræver det en benhård prioritering. Men at Socialdemokratiet vil bruge den her finanslovsdebat på at diskutere GGGI, er deres valg. Jeg kommer ikke til at bruge mange ord på det. Jeg synes, det er et mærkeligt niveau. For jeg kunne have valgt at svare igen med det hav af sager, hvor regeringen ikke har styr på offentlige midler; hvor regeringen ikke kan finde ud af at drive en regering. Men det vil jeg så også lade være med.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mener hr. Peter Christensen, at det er udtryk for benhård prioritering af offentlige midler – for at citere hr. Peter Christensen selv – at flyve rundt på 1. klasse?

Ordføreren.

Jeg synes, det er plat, og jeg kan jo konstatere, at den sag, som Socialdemokratiet vil bruge tredjebehandlingen af finansloven på, altså vedrører nogle rejseregler, som regeringen selv havde godkendt. Derfor synes jeg egentlig, at der må være en grænse for, hvor mærkværdigt det bliver.

Hr. Andreas Steenberg for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne diskutere lidt ulandsbistand med hr. Peter Christensen, for Venstre vil jo gennemføre den største enkeltstående besparelse på udviklingsbistanden nogen sinde. Og det er jo lidt interessant, hvad det er, Venstre vil spare på; det har vi jo ikke rigtig hørt noget om. Men hvis man er så økonomisk ansvarlig, som man siger man er, må man jo have lavet en liste over, hvilke projekter der skal skæres væk. Jeg vil gerne spørge hr. Peter Christensen, om Venstre kan garantere, at der ikke bliver skåret ned på de projekter, der er i Afrika – ja eller nej.

Ordføreren.

Nej, det tør jeg ikke stå her og garantere. Jeg kan sige, hvad vores politik er, og det er sådan, at hvis vi får en udviklingsbistand, som er på 0,7 pct. af BNI, så vil Danmark stadig væk være blandt de fire lande i verden, der giver mest. Det, som vores ordfører på området har lavet et oplæg om, er, at det store beløb, selv efter vi har reduceret, skal målrettes Afrika. Så når det her vil være implementeret, vil der over tid samlet være flere penge til netop Afrika, hvor nogle af verdens fattigste mennesker bor. Så Afrika er vores hovedfokus.

Hr. Andreas Steenberg.

Det er jo så meget interessant, at man siger, at Afrika skal have flere penge, men at man ikke kan garantere, at man ikke vil skære ned på det. Men det kan være, vi får lidt mere at vide om det.

Så vil jeg spørge om tre andre lande, som får støtte, nemlig Bangladesh, Burma og Nepal. Kan man så fra Venstres side garantere, at de tre lande ikke vil blive udsat for nedskæringer, eller er det netop dem, der skal skæres væk, for at man så kan give flere penge til Afrika?

Ordføreren.

Altså, jeg tror, det er omkring 2.800 udviklingsprojekter, Danmark bidrager til lige i dette øjeblik. At jeg skal stå her og garantere 2.800 udviklingsprojekter – det kan jeg ikke, det vil jeg ikke, og det ved jeg i øvrigt også for lidt om de her områder til at kunne. Det, jeg igen kan sige er vores politik, er, at når vi er inde og kigge på næsten alle andre områder af den offentlige sektor og se på, hvordan vi kan få den offentlige sektor til at køre længere på literen for få penge til at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt, så synes vi, det er underligt, at lige præcis for udviklingsbistanden skal det ikke ske.

Hr. Frank Aaen, kort bemærkning.

Før finanslovsforslaget blev fremsat, havde Venstre været med til at lave en aftale med regeringen, hvor man flyttede et milliardbeløb fra velfærd til skattelettelser til erhvervslivet. Det var vi imod. Så kan vi se på, hvad Venstre har fået ud af forhandlingerne om finansloven, da man kom ind i det forslag, regeringen havde fremsat, og det, jeg kan se, er, at Venstre har fået lavet nogle flere besparelser for erhvervslivet. Den største går ud på at reducere emballageafgiften. Det betyder på dansk, at virksomhederne kan få lov til at bruge mere emballage uden afgift – altså mere emballage. I modsætning hertil har man så accepteret og sagt ja til, at man skal skære ned på voksen- og efteruddannelsen – mindre efteruddannelse af sygeplejersker, lærere og pædagoger – altså mere emballage, mindre efteruddannelse. Er det Venstres sådan helt klare politik?

Ordføreren.

Efteruddannelseselementet var jo en del af regeringens udspil og prioritering og mærkesag. Det, vi mødte ind til forhandlingerne med, var en mærkesag om at fremrykke den her vækstpakke, som også – som hr. Frank Aaen påpeger – indeholder en lempelse af emballageafgiften. Så man kan sige, at vi vel begge fik en mærkesag igennem.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men er det ikke en mærkelig prioritering? Jeg spørger bare, for altså, Venstre vil gerne have en bedre folkeskole, Venstre vil gerne have et bedre sundhedsvæsen, Venstre vil gerne have bedre pleje af børnene i daginstitutionerne. Og så accepterer man altså, at man tager lige præcis fra midlerne til efteruddannelse af personalegrupperne på de områder og så giver dem til at lempe emballageafgiften for virksomhederne, hvilket betyder mere emballage. Mindre uddannelse, mere emballage – det må Venstre da kunne tage stilling til, for det er det, man har accepteret.

Ordføreren.

Jamen jeg anerkender fuldt ud, at man jo altid kan sammenkæde indtægter og udgifter efter det behov, man nu har i en debat. Og jeg synes egentlig, at jeg vil give point for sammenkædningen her.

For os har det jo været afgørende – og nu er vi jo egentlig tilbage også at diskutere netop skatteaftalen – at vi fik lettet nogle af de byrder, der er på virksomhederne. Og der vil jeg sige, at på netop afgiftsområdet bliver vi ikke arbejdsløse her i Folketinget i rigtig, rigtig mange år. Og så kan man altid spørge: Redder det dansk erhvervsliv alene at fjerne emballageafgiften? Nej, det gør det ikke, men vi er nødt til at tage dem fra en ende af, for vi tror ikke på, at det, at man reducerer alle afgifter f.eks. med 2 pct., gør en stor forskel, men vi tror, at kan man fjerne nogle af dem helt, må vi tage det lange, seje træk der.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Og tak til ordføreren. Som ordføreren også sagde i sin tale, er der jo også gode ting i finansloven, og det synes Dansk Folkeparti bestemt også der er. Vi har dog et spørgsmål, og det er om ejendomsvurderingerne. Der er det jo ret interessant at høre, om Venstre stadig væk har en holdning til det. For før man indgik den her aftale, var Venstre jo ret skarpe, i hvert fald i forhold til klageretten. Og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvordan ser ordføreren nu på det, at der står nogle borgere derude, som ved, at de har betalt for meget i forhold til ejendomsvurderingen, men som nu får frataget deres mulighed for at klage? Hvordan stiller Venstre sig til det?

Ordføreren.

Jamen vi mener det samme, som vi har gjort hele tiden, og som vi gik til forhandlingerne – i øvrigt sammen med Dansk Folkeparti – til regeringen med, nemlig at allerhelst vil vi gå direkte til opgaven med at lave et nyt vurderingssystem, sådan at man her og nu kunne løse nogle af de problemer, der er, også bagudrettet. Det vil regeringen ikke. De har nedsat et arbejdsudvalg og vil først se resultatet af det. Og til den tid, når vi kan se, hvad det er, vi kan blive enige om som det fremtidige system, skal vi også have lavet en aftale om, fra hvor langt tilbage folk kan klage. Og der synes vi jo, at man skal gå tilbage til 2003.

Det, vi gerne ville have gjort her og nu, men som vi ikke kom igennem med, var jo at sænke grundskatteloftet med 10 pct. – det blev det jo ikke mere præcist af, men så ville der da være færre danskere, der betalte for meget, og så ville nogle få en lettelse, der måske var for stor, men det ville det fremtidige system kunne tage hånd om.

Hr. René Christensen.

Nu var Dansk Folkeparti desværre ikke inviteret over til de forhandlinger, så derfor ved vi jo ikke, hvad Venstre har forespurgt om. Men det, som Venstre i hvert fald gav udtryk for tidligere – og i samklang med Dansk Folkeparti – var jo netop det her om klageretten. Der er jo boligejere og også lejere for den sags skyld, som står derude, og som ved, at de har betalt for meget – altså åbenlyse sager. Og nu skal de jo i en periode frem til 2016 agere kassekredit for den danske stat.

Er det nu Venstres politik, at det har man ikke en holdning til? Man kan jo se i aftalen, at det er sådan, at både Venstre og De Konservative noterer sig L 80, og at man vil stemme hverken for eller imod ved afstemningen om forslaget. Er Venstre blevet sådan holdningsløse i forhold til det med klageretten?

Ordføreren.

Nej, på ingen måde. Altså, det, jeg lige redegjorde for, var de forhandlinger, hvor Dansk Folkeparti var med, nemlig da vi forhandlede med regeringen om hele ejendomsvurderingsområdet. Der ved Dansk Folkeparti jo udmærket at vi ikke mødte en ret forstående regering og altså ikke fik en aftale, men regeringen var jo ude at sige i medierne, at de havde en aftale med Enhedslisten. Så møder vi op til forhandlinger om finansloven, og der er betingelsen altså for, at vi kan komme til at snakke skatte- og afgiftslettelser for 2,2 mia. kr., at vi ikke bringer regeringen i mindretal på den aftale, de har med Enhedslisten. Det er et kompromis; det ændrer ikke på Venstres holdninger til hele ejendomsvurderingssystemet.

Hr. Ole Birk Olesen, en kort bemærkning.

Først vil jeg da gerne ønske Venstre tillykke med at have vristet regeringen ud af Enhedslistens kløer i finanslovsforhandlingerne. Det er da sådan set al ære værd, og det vil jeg gerne lette på hatten for.

Men der er jo også et større billede med sådan en finanslov. Hvilken retning trækker den samfundet i? Og Venstre har jo den overordnede økonomiske politik, at der ikke skal bruges flere penge i den offentlige sektor. Der skal være et udgiftsstop, og de flere penge, der måtte komme i kassen som følge af vækst i samfundsøkonomien, skal i stedet bruges på at lette skatten for borgere og virksomheder. Det er vi enige med Venstre i.

Alligevel kan vi konstatere, at Venstre har indgået aftale med regeringen om en finanslov, som vil øge det offentlige forbrug med 1,5 pct. i 2014 i forhold til 2013. Det er en procentsats, som er lige så stor som i de glade dage i 00'erne, hvor de offentlige udgifter eksploderede under Venstres regeringsledelse. Hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Altså, hovedårsagen til, at der ikke er nulvækst, er jo, at vi ikke har et flertal. Og vi har hele tiden sagt, at så længe den nuværende regering sidder, vil vi forsøge at trække den i vores retning, men vi erkender også, at vi ikke kan komme igennem med alt det, der er vores politik. Det er jo bare en kendsgerning.

De 1,5 pct. er jeg vidende om. De dækker jo ikke over, at der er 1,5 pct. vækst i det offentlige forbrug, på den måde, vi plejer at diskutere det offentlige forbrug på. For det er en teknisk begrundelse, der ligger bag, nemlig at man ikke har brugt alle afsatte midler i 2013, og dermed får man så en procentuelt højere vækst i 2014.

Men det, der er interessant, når man går ind og ser på den tabel, som jeg er sikker på hr. Ole Birk Olesen refererer til, er altså også, at ser man på den nuværende decembervurdering i forhold til den sidste, som vi havde i august, kan man se, at det offentlige forbrug altså er faldet med 600 mio. kr. – men procenter kan være taknemmelige.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er nogle meget tekniske ting, hr. Peter Christensen hiver frem for ligesom at forvirre eventuelle tilhørere til den her debat. Virkeligheden er, at i forhold til hvor mange penge regeringen forventer at bruge i 2013, vil den bruge 1,5 pct. mere i 2014. Og det forhold, at den offentlige sektor kan drives billigere i 2013, skal jo ikke betyde, at man bare skal fyre løs i 2014. Så modsætningen mellem, hvad Venstre siger er Venstres politik, og hvad Venstre har indgået aftale om med den her finanslov, står jo tilbage. Hvorfor laver Venstre en aftale om at forbruge 1,5 pct. mere i 2014, når Venstre synes, at de offentlige udgifter skal holdes i ro?

Ordføreren.

Man kalder det en teknisk forklaring, men det var jo, fordi der blev brugt et procenttal, som kræver en forklaring. Og hvis vi skal have en politisk drøftelse og ikke en teknisk, så er det jo ikke anderledes, end at det, som hr. Ole Birk Olesen startede med at rose os for – nemlig at gå ind og holde Enhedslisten ude af en aftale – ville vi jo ikke kunne have gjort, hvis vi havde insisteret på, at der skulle være et udgiftsstop. Så altså: Det var et kompromis. Vi tror på, at det er bedst for Danmark, at vi har lavet en finanslovsaftale sammen med regeringen, og det hørte jeg egentlig også Liberal Alliance sige.

Fru Özlem Sara Cekic for en kort bemærkning.

Når Venstre vil skære ned på ulandsbistanden med 2,5 mia. kr., er det med det argument, at selve bistanden skal målrettes fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Det må så betyde, at der er noget andet, man skærer fra. Nu har ordføreren jo gentagne gange sagt, at det handler om prioritering, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om Venstre så i det regnskab prioriterer, at GGGI fortsat skal have økonomisk støtte.

Ordføreren.

Som jeg sagde tidligere, er der p.t. 2.800 udviklingsprojekter, der gives penge til, og jeg kommer ikke i dag til at stå her på talerstolen og prioritere dem. Jeg kan sige, hvad vores politiske tænkning er, nemlig at vi bør fokusere udviklingsbistanden yderligere, og det gør man jo også i dag. Altså, der er da masser af lande, man ikke er i. Der er masser af projekter, man ville kunne deltage i, hvis pengepungen var uendelig stor., så det ser jeg ikke noget problem i.

Jeg ser heller ikke noget problem i, at Danmark overholder FN's målsætning og stadig skal være blandt de lande, der kommer til at give mest i hele verden, men altså ikke giver mere end det, FN anbefaler, fordi det jo giver rum til, at vi også kan udvikle det danske samfund og gøre os alle sammen rigere.

Fru Özlem Sara Cekic.

Det er nok det, man på dansk kalder sort tale. Altså, uanset hvad man spørger om i forhold til udviklingsbistand, er det sådan et automatsvar, der går i gang. Jeg begyndte ikke at spørge om alle mulige 2.800 projekter. Jeg spørger helt konkret til GGGI, hvor Danmark er et af de første og vigtigste donorlande, og der tror jeg da – eller jeg håber da – at man ligesom har diskuteret, hvad man vil gøre med den organisation, når det er formanden for Venstre, der sidder for bordenden.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre – bare med et ja eller et nej: Kommer GGGI til at opleve en besparelse, eller gør de ikke? Altså, det kan vel ikke være så svært at svare på, medmindre selvfølgelig man ikke vil dele det med offentligheden.

Ordføreren.

Jo, jeg synes da, at det sikkert er en udmærket debat. Altså, om man i al fremtid vil give støtte til GGGI, tør jeg sandelig ikke stå her og garantere. Jeg kan også selv høre på regeringspartierne, at der løbende er en diskussion af de forskellige udviklingsprojekter, så det kan da godt være, at man ikke kan blive ved med at få noget ud af det over tid. Der er 2.800 projekter, og så længe vi sidder i opposition, foregår det jo ved, at vi tager stilling til dem via aktstykker i Finansudvalget.

Hr. Jens Joel for en kort bemærkning.

Tak for det. Tak til Venstres ordfører, og også tak for samarbejdet om finansloven og for det, man jo kan kalde nogle billige blå stemmer. Jeg er lidt nysgerrig på noget af det, som ikke kom med i finansloven, selv om Venstre har snakket meget om det, nemlig spørgsmålet om nulvækst. Derfor vil jeg bare gerne høre, om ordføreren kan bekræfte, at Venstre ved at indføre nulvækst i den offentlige sektor vil frigøre 22 mia. kr. frem mod 2020.

Ordføreren.

Når jeg tøver lidt, er det, fordi jeg ikke er helt sikker på, at tallet holder hundrede procent. Men vores ambition er klart at holde et udgiftsstop frem til 2020, fordi det netop vil kunne frigøre, lad os sige et sted mellem 20 og 30 mia. kr. – jeg tror nok, det sandsynlige vil være omkring 22 mia. kr. – til, at vi så kan lette byrder på de danske arbejdspladser. Det mener vi at der er et enormt stort behov for.

Der er lige kommet en økonomisk redegørelse fra regeringen, hvor man selv går ind og kigger på Sverige og fremhæver Sverige som et land, der har nogle langt højere vækstrater end Danmark, hvilket vil betyde, at svenskerne over tid også vil blive rigere – og rigere, end vi er i Danmark. Når den reference er der, er det, går jeg ud fra, fordi regeringspartierne også synes, vi skal gøre det lige så godt som i Sverige. Men så er man jo også nødt til at kigge på skatter og afgifter, og dem kan man kun fjerne ved at lade verdens største offentlige sektor have den samme størrelse, som den har i dag.

Hr. Jens Joel.

Det skal ikke komme an på tallet. Ifølge Finansministeriets opgørelse i forbindelse med spørgsmål 410 er det i hvert fald 21,8 mia. kr., men lad os bare sige det. Så vil jeg bede ordføreren fra Venstre om at bekræfte, at man har tænkt sig at bruge alle disse 21,8 mia. kr. på skatte- og afgiftslettelser.

Ordføreren.

Vores ambition er jo at holde det offentlige forbrug uændret og sige, at verdens største offentlige sektor sådan set skal blive ved med at være verdens største offentlige sektor, men den skal ikke vokse yderligere andet end det, man fremskriver med som følge af lønstigninger og prisstigninger på varekøb. Det er jo ikke en ukendt politik for regeringen, det er en virkelighed, vi har set i de sidste år, og det vil altså give nogle muskler, som vi kan bruge til at fjerne byrder på arbejdspladser.

Kan vi få flere danskere i beskæftigelse, vil vores økonomi blive bedre, væksten vil blive højere, og vi vil blive et rigere land, og det vil sådan set også i sidste ende have en positiv afsmitning på det offentlige.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Jeg er nysgerrig efter at høre, om det er vigtigt for Venstre, at man ender på de her 21,8 mia. kr., for det kræver jo, at der sådan set bliver indført nulvækst allerede fra 2014. Det bliver der jo som bekendt ikke, og derfor vil jeg gerne vide, om det er Venstres politik, at man sådan set uanset hvad gerne vil nå de her 21,8 mia. kr. i mindre offentligt forbrug, eller om det er Venstres politik, at man vil indføre en nulvækst fra 2015, eller hvornår man nu får chancen for det.

Ordføreren.

Ja, altså vi har jo ikke nogen forventning om at komme igennem med det, før den dag vi måtte have vundet valget. Det siger sig selv, at hvis De Radikale har fået et svar, der indeholder en beregning af, hvad et udgiftsstop vil give nu og frem til 2020, og valget først måtte komme om 2 år, og vi skal trækkes med en regering, der sådan set har et mål, nemlig at gøre verdens største offentlige sektor endnu større, ja, så bliver tallet jo sådan set mindre. Det er matematik. Vi så det gerne gælde allerede fra nu, men vi er jo også realistiske. Det bliver nok ikke med den her regering.

Fru Lotte Rod.

Dermed kan Venstres ordfører jo så også bekræfte, at man ikke har 22 mia. kr. til at lette byrderne for virksomhederne med.

Ordføreren.

Ja, det her er jo dybest set en meget mærkelig diskussion. Det, vi har sagt, er, at vi går til valg på at holde et udgiftsstop. Det er vores ambition, fordi det ville kunne give nogle muligheder for at få lettet byrder på virksomheder, og det er klart, at man ikke kan lave en beregning, der hedder fra nu og frem til 2020, hvis det er sådan, at vi ikke kan komme igennem med politikken over for regeringen.

Hr. Per Clausen, kort bemærkning.

Jeg forstod af hr. Peter Christensens indledning, at Venstre var stolte over, at der var en milliard ekstra til pensionisterne i finanslovsaftalen. Det er jeg sådan set også, for det er jo bemærkelsesværdigt, at regeringen laver en aftale med to partier, hvor hverken regeringen eller de to partier på noget tidspunkt ønskede, at der skulle afsættes flere penge til pensionisterne. Alligevel endte det med en milliard kroner, som Venstre så accepterede kommer oveni, kan man sige, i forhold til den nulvækst, som de alligevel ikke var i nærheden af.

Men jeg vil spørge hr. Peter Christensen om noget andet, som jeg ved, Venstre er rigtig stolte af. Venstre er rigtig stolte af kontanthjælpsreformen. Er Venstre også stolte af de titusindvis af familier, der næste år bliver fattige? De titusindvis af børn, der næste år skal leve i fattigdom, fordi Venstre er kommet igennem med at gennemføre en forringelse af kontanthjælpen? Og hvad vil Venstre gøre for at sikre, at de børn ikke bliver fattige i det kommende år?

Ordføreren.

Vi har lavet en aftale med regeringen om en reform af kontanthjælpen, og jeg kunne aldrig finde på at stå og bruge udtryk som at være stolt af, at man har været inde at lave svære reformer, der giver den konsekvens for mennesker. Det gør de. Det gør de jo altid, for ellers ville der da være noget helt galt i forhold til det ressourceforbrug, der har været. Så selvfølgelig påvirker de reformer mennesker, men vi mener, at også den reform bidrager til at gøre dansk økonomi stærkere, og at den gensidige forsørgerpligt er sådan en, som selvfølgelig vil have nogle konsekvenser, men som er en del af løsningen.

Hr. Per Clausen.

Jeg kunne godt tænke mig, om hr. Peter Christensen kunne fortælle mig, hvor mange tusinde fattige børn der går på en stærk dansk økonomi.

Ordføreren.

Jeg anerkender sådan set ikke præmissen for diskussionen, at det her er lig med det antal tusinde fattige børn, som hr. Per Clausen insisterer på er resultatet.

Det, jeg altid savner i en diskussion med Enhedslisten, er jo, hvad Enhedslisten ville gøre for at sikre en stærk økonomi i Danmark, for det får man sjovt nok aldrig nogen svar på. Det er altid, at virksomhederne skal beskattes, og at alle, der ikke er en del af arbejdsmarkedet, skal have flere penge. Det er ikke en opskrift, vi tror på i Venstre.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, en kort bemærkning.

Venstre har med finanslovsaftalen været med til afsætte en ekstra milliard til de ældre frem til 2017. Vil Venstres ordfører komme ind på, om det er Venstres politik, at den ekstra milliard skal fortsætte efter 2017?

Ordføreren.

Jamen den ekstra milliard er jo finansieret, og det har vi gjort sammen. Altså, det ville sådan set være meget nemt for mig at svare ja ud fra sådan en almindelig økonomisk teknisk betragtning, for hvad angår den samlede økonomi for ældreområdet, vil der, alene på grund af at der bliver flere ældre, være et fremtidigt pres, sandsynligvis også for flere penge til ældreområdet.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det kan godt være, jeg overfortolker, men jeg hører Venstres ordfører anerkende, at man kun kan bruge nogle ekstra penge på de ældre på en række andre velfærdsområder, hvis man ikke har nulvækst – man kan ikke have nulvækst og så prioritere nogle ekstra penge til de ældre, som vi har gjort her. Nu har Venstre jo været med til at lave en finanslov, hvor der ikke er nulvækst; Venstre går imod sit eget mantra om nulvækst og er med til at lave en finanslov, hvor der er en lille vækst i det offentlige forbrug for bl.a. at få råd til at sætte penge af til de ældre.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at hvis man næste år laver en finanslov med et udgiftsstop, så vil den her milliard kroner stadig væk være til de ældre.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Selv om Venstre vil indføre nulvækst, har jeg forstået det sådan, at Venstre stadig væk vil finansiere det demografiske træk, altså at der f.eks. bliver flere ældre, ved at gennemføre effektiviseringer for et beløb, der svarer til, hvad det koster. Men ud over de stigende udgifter som følge af den udvikling er udgifterne på sundhedsområdet jo steget yderligere de seneste år, bl.a. fordi nye behandlingsformer gør det dyrere, ligesom bedre medicin presser priserne op. Vil Venstre også finansiere de stigende sundhedsudgifter, der altså ligger ud over det demografiske pres, og som vi ved yderligere findes?

Ordføreren.

Vi kommer ikke til at have udgifter, vi ikke finansierer, det er helt sikkert. På sundhedsområdet har vi jo historisk viden om, at der er et konstant økonomisk pres, og derfor er det jo enormt glædeligt at have kunnet konstatere, at netop sundhedssektoren har været i stand til at have en meget høj produktivitet. Især i årene, hvor Venstres formand var sundhedsminister, så man jo, at det, at man også gik ind og bevilgede penge efter, hvor mange flere patienter man fik behandlet i sundhedssystemet, øgede produktiviteten helt enormt, og det er også en del af løsningen. Det er også en del af den løsning, som regeringen jo generelt selv peger på i forhold til den fremtidige økonomiske politik.

Hr. Jesper Petersen.

Når jeg og andre spørger om de her ting, er det, fordi det er så vanskeligt at blive klog på, hvad Venstres politik egentlig er. Jeg må jo prøve igen. Til spørgsmålet om de stigende sundhedsudgifter, der vil være ud over det demografiske pres, er det da – udledt af det, hr. Peter Christensen sagde før – Venstres svar, at der ikke vil være øgede udgifter, fordi det vil Venstre bare klare med højere produktivitet, og at man skal løbe stærkere, hvis man ellers kan, i sundhedssektoren, eller vil man rent faktisk finansiere, hvis der er øgede udgifter på sundhedsområdet ud over det demografiske træk?

Ordføreren.

Til spørgsmålet om, om vi vil finansiere de udgifter, der måtte være, er svaret: Det vil vi! Venstre er et ansvarligt økonomisk parti, så der kommer ikke til at være udgifter, vi ikke finansierer. Men det, der er interessant, er jo at snakke om, at produktivitet er en del af løsningen, for det, der er centralt i regeringens økonomiske politik, er, at man siger, at vi skal få den offentlige sektor til at løbe længere i fremtiden svarende til 12 mia. kr. Det er sådan set en del af vores løsning også. Men Venstre skal komme med en plan for de 12 mia. kr., regeringen vil ikke komme med en plan. Og jeg vil bare henvise til vores udspil for finanslov til i år, hvor vi jo viser, hvordan man kan tilvejebringe både 5 mia. kr. til at lette skatter og afgifter, samtidig have et udgiftsstop og samtidig have mulighed for at prioritere det offentlige område med over 1 mia. kr.

Fru Sofie Carsten Nielsen, kort bemærkning.

Godt. Jeg skal lige have det på plads. Lad os nu sige, at det demografiske træk så finansieres via de effektiviseringsgevinster, som Venstre også opgør til 12 mia. kr. Det accepterer vi. Så er vi også enige om, kan jeg høre, at der er yderligere udgifter, bl.a. på sundhedsområdet; behandlingsformerne bliver bedre, medicinen bliver bedre, og det koster mere. Det skal finansieres. Skal det også finansieres via de effektiviseringsforbedringer? Og skal ældremilliarden efter 2017 også finansieres af effektivitetsforbedringer?

Ordføreren.

Altså, jeg mener simpelt hen, at regeringspartierne har fået den der ældremilliard fuldstændig galt i halsen. Den er finansieret. Den er også finansieret fremover, så hvis det eneste, regeringspartierne fokuserer på, er den her ekstra milliard kroner til de ældre, som vi har aftalt nu, så vil vi jo fremover kunne blive enige om et udgiftsstop. Og det glæder mig da egentlig, for hvis det, der er målestokken for debatten i dag, er den ene milliard kroner ud af de mange penge, som udgifterne i den offentlige sektor udgør i dag, så er det lige ved, at vi skal ned og give hinanden håndslag her efter debatten.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Lad mig holde det helt enkelt: Vil Venstre finansiere de øgede udgifter på sundhedsområdet ud over det demografiske træk – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis der som følge af prioriteringer er udgifter, som ligger ud over, hvad man kan hente i forhold til at gøre tingene smartere i sundhedssektoren, og som ligger ud over det, der skyldes, at der bare kommer flere patienter – sådan forstår jeg spørgsmålet – så vil vi da finansiere det ved prioriteringer inden for andre dele af den offentlige sektor. Men regeringen svarer jo heller ikke på, hvad det er for nogle udgifter, og hvad det er for nogle tal, vi står og diskuterer. Så jeg synes måske, det er en noget luftig debat.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Ordførerens kollega, hr. Claus Hjort Frederiksen, har i går udtalt, at det ikke er social dumping, hvis en arbejdsgiver udbetaler en timeløn på 40 kr., og begrundelsen synes at være, at det jo ikke er forbudt i Danmark at give så lav en løn. Så spørger jeg bare ordføreren: Hvad er så social dumping efter Venstres opfattelse, hvis en timeløn på 40 kr. ikke er social dumping?

Ordføreren.

Min kollega, hr. Claus Hjort Frederiksen, har ikke sagt, at 40 kr. i timen ikke skulle være social dumping. Han har sagt, at det vil han ikke blande sig i. Der savner jeg egentlig en logik fra venstrefløjen, for man hører altid, at man ikke skal blande sig i det, arbejdsmarkedets parter laver, og så har vi alligevel en socialminister, der går ud og har en klar holdning til 40 kr. Der synes jeg jo at hvis der overhovedet fandtes principielle debatter, skulle omverdenen jo begynde at spørge til, hvad med 45 kr., hvad med 50 kr., hvad med 55 kr., hvad med 60 kr., hvad med 65 kr., indtil man så får et svar fra regeringen på, hvad der så er en rimelig timeløn, og så har man i hvert fald blandet sig i det, der førhen var arbejdsmarkedets parters beslutninger. Så jeg tror – og sådan læser jeg min kollega – at han egentlig har en principiel tilgang til det her spørgsmål.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Så må ordføreren da bede sin kollega om at rette henvendelse til den avis, der har bragt historien, hvor ordførerens kollega refereres for, at han afviser at kalde en timeløn på 40 kr. på dansk jord for social dumping. Men det fritager jo ikke ordføreren fra at svare på spørgsmålet. Hvad er så social dumping efter Venstres opfattelse? Hvis ikke en timeløn på 40 kr. er social dumping, hvad er så social dumping? Jeg går da ud fra, at ordføreren har en mening om det, for jeg har noteret mig – oven i købet med en vis glæde – at ordføreren gerne vil bevilge 74 mio. kr. om året til en indsats mod social dumping, og så er det vel en god idé, at man selv har en opfattelse af, hvad social dumping er. Det må man da have. Så kan jeg få et svar på det?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set – og det er også derfor, at det undrede mig, at regeringen er gået ind i den debat, det undrer mig ikke, at Enhedslisten er – at hvis vi skal ende med at være enige om, hvad det nøjagtige tal er for, hvornår der er tale om social dumping, og hvornår der ikke er, at det jo kun kan løses ved en lovfastsat mindsteløn. Det vil være konsekvensen af den her debat. Derfor kan regeringen jo senere svare på, at når 40 kr. ikke er det, er 50 kr. så, er 60 kr., er 80 kr., er 90 kr., er 100 kr.? Hvornår er det så, at vi har fået det fastsat? Det bliver en interessant debat, og det vil være et meget stort nybrud på det danske arbejdsmarked.

Fru Mette Reissmann for en kort bemærkning.

Venstre og ordføreren selv har jo flere gange brugt udtrykket verdens største offentlige sektor om den offentlige sektor i Danmark – senest her i dag fra talerstolen. Danmark er jo et lille land, og derfor har vi jo ikke verdens største offentlige sektor målt i faktiske beløb. Jeg antager derfor, at udtrykket om verdens største offentlige sektor skal måles som den offentlige sektors andel af den samlede økonomi.

Vil ordføreren bekræfte, at udtrykket om, at Danmark har verdens største offentlige sektor, baserer sig på den offentlige sektors andel af den samlede økonomi?

Ordføreren.

Det er godt nok et mærkeligt spørgsmål. Så det, jeg nu skal sige, er, at De Forenede Stater har verdens største offentlige sektor – er det logikken i spørgsmålet? Altså, selvfølgelig er det som andel af det lands økonomi, vi taler om. Hvad skulle det ellers være?

Fru Mette Reissmann.

Jamen det er jeg så glad for, for det er jo altid nyttigt trods alt at vide, hvad der er det reelle indhold i de udtryk, man anvender så hyppigt, som hr. Peter Christensen gør. Det er såmænd derfor, jeg stiller spørgsmålet.

Når nu ordføreren er så venlig at bekræfte dette, kan ordføreren så også bekræfte, at Venstre mener, at andelen er for høj, og at Venstre vil skære andelen ned og dermed forringe velfærden, såfremt Venstre havde mulighed derfor – godt nok pakket ind som udgiftsstop.

Ordføreren.

Jeg tror, vi får svært ved at have en grundig økonomisk debat sammen, men jeg kan gentage, hvad vores politik er på området, nemlig at vi vil stile efter at få et udgiftsstop for det, der i dag er verdens største offentlige sektor, målt som andelen af Danmarks økonomi, BNP, fordi det vil frigøre nogle midler, vi kan lette byrder på danske arbejdspladser for. Det er vores politik.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for den sidste korte bemærkning.

Ved finanslovsdebatten i september sagde hr. Peter Christensen:

Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil Venstre ikke.

Jeg vil så høre ordføreren, om han kan svare på, om den offentlige sektor bliver større eller mindre med finanslovsaftalen for 2014.

Ordføreren.

Det er finanslovsaftalen og dermed også den finanslov, der kommer til at gælde for 2014. Den lever ikke op til et krav om udgiftsstop.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Kan ordføreren bekræfte, at det offentlige udgiftstryk som andel af BNP bliver mindre med finanslovsaftalen for 2014?

Ordføreren.

Det spørgsmål skal jeg lige have igen. Kan jeg få det igen?

Ja. Ordføreren forstod ikke spørgsmålet.

Jeg spørger igen: Kan ordføreren bekræfte, at det offentlige udgiftstryk som andel af BNP bliver mindre med finanslovsaftalen for 2014? Kan man bekræfte det?

Ordføreren.

Altså, når det er en andel, så afhænger det jo af, hvor stor økonomien bliver. Det ved vi jo dybest set ikke. Hvis vækstforudsætningerne holder, kan det, der antydes i spørgsmålet, godt være rigtigt. Derfor kan man sige, at det vel med al tydelighed viser, at det vel aldrig kan blive et problem for den politiske debat herinde, hvis vi får rigtig, rigtig høje vækstrater i den private sektor og det måtte medføre, at der var et procentuelt fald, for så synes jeg måske nok, at vi er begyndt at måle på de forkerte ting i Danmark.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Jesper Petersen som socialdemokratisk ordfører.

Kært barn har mange navne, siger man. Sådan er det også med den finanslov, vi behandler i dag. Nogle siger, den er rød, andre siger, den er blå, og nogle foreslår nuancer steder midt imellem. Det siger jo egentlig ret meget om forløbet af finansloven for 2014. Enhedslisten var med i forhandlingerne meget længe og fik gode tilbud fra regeringen. Alligevel tog det kun Venstre og De Konservative nogle få timer, og hvad de vel selv vil kalde for en fin lille fremrykning af en fin lille plan, inden de også kunne stemme for.

Det vil jeg gerne kvittere for. Den aftale om finansloven, som Venstre og De Konservative skrev under på, ligger langt fra de svævende drømmerier om nulvækst og tusindvis af færre offentligt ansatte. Det er en finanslov, der både styrker velfærden og fundamentet for fremgang og jobskabelse i danske virksomheder. Den er tilmed god for natur og miljø. Regeringen vil bringe Danmark igennem krisen på en måde, så vi kan skabe et dygtigere, grønnere og mere solidarisk samfund.

Dette muliggør finansloven. Vi har fundet penge til at forbedre forholdene for de ældre, uden at vi fra centralt hold skal bestemme, præcis hvornår på døgnet man skal i bad, og om et bad nu defineres som værende 5 minutter langt eller 10 minutter langt. Vi fremrykker skattelettelser til enlige forsørgere og gør det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at tage et deltidsjob. Der er til gengæld ingen bonus til dem, der lever i sus og dus på 1. klasse. Vi sætter ind mod de virksomheder, der udbyder arbejde på dumpingvilkår og dermed presser lønnen i Danmark. For os er 40 kr. i timen ikke nogen ordentlig løn.

Regeringen er i arbejdstøjet, og indsatsen skaber resultater. Vi oplever et stemningsskifte i dansk økonomi. Troen på fremtiden stiger, boligmarkedet er mere stabilt, og hvor Venstre nonchalant nægtede at forholde sig til regeringens bedrifter, og hvor man tidligere hovent kaldte 2013 for to tusinde og trist, begynder vi nu at kunne se stemningsskiftet også i de hårde tal. Flere er i arbejde. Væksttallene for 2013 er lige blevet opjusteret. Måske er det, fordi hr. Luksus Løkke Rasmussen har rejst rundt i de højere luftlag, at Venstre ikke har opdaget det, men regeringen har bragt Danmark på rette kurs. Med finansloven for 2014 lykkes det at forbedre forholdene for de ældre, men det er ikke en finanslov på 1. klasse. Der vil ikke blive skålet i champagne og spist kaviar på plejehjemmene, selv om ældreplejen får 1 mia. kr. ekstra. Og selv om skattelettelsen til de enlige mødre og fædre giver dem mere luft i budgettet, får de nok ikke råd til at køre børnene i børnehave i limousine eller købe sko i Lars Løkke Rasmussen-klassen, men måske bedre råd til et par gode vinterstøvler til ungerne. Sådan er vilkårene efter 5 år med økonomisk krise i både Danmark og udlandet.

Vi er stolte af at kunne lave skridtvise forbedringer af velfærden uden at sætte Danmarks økonomiske troværdighed over styr. Der er ikke noget »går den, så går den« over finansloven. Tiden er til realistiske økonomiske planer. Det er et krav, regeringen lever op til, og det er et krav, man også burde kunne stille til oppositionen.

Venstre har nu i mere end 1 år arbejdet for nulvækst i det offentlige forbrug, men uden at ville fortælle ærligt og redeligt om konsekvenserne. For sandheden er jo, at nulvækst sammenlignet med regeringens politik vil reducere det offentlige forbrug med 22 mia. kr. og betyde 33.000 færre offentligt ansatte i 2020. Først da samtlige økonomer og kommentatorer og kollegaerne fra de andre borgerlige partier havde sagt det indlysende, nemlig at nulvækst betyder færre offentligt ansatte, måtte hr. Lars Løkke Rasmussen krybe til korset og indrømme, at det er sådan.

Hr. Lars Løkke Rasmussens nærighed med sandheden betyder, at den altid skal trækkes ud af ham. Det gælder også sandheden om konsekvenserne af Venstres politik. Vi ved f.eks. stadig væk ikke, om det bliver politibetjente, sygeplejersker på hospitalerne, pædagoger i børnenes vuggestuer eller SOSU-assistenter på plejehjemmene, der skal være færre af, hvis Venstre indfører sit nulvækstregime. De vil simpelt hen ikke sige det og tænker måske igen, at går den, så går den. Vi ved, at besparelserne på velfærden skal bruges til skattelettelser, men vi ved ikke, hvem der skal have dem. Det holdes også skjult.

Venstre skaber utryghed, når de på den måde hemmeligholder deres politik – både økonomisk utryghed og politisk utryghed. Hvad skal den nyuddannede sygeplejerske tænke, hvis hun lige har fået et godt job og egentlig kunne købe et hus? Hvad nu, hvis Venstre vinder næste valg? Skal sygehusene så skære ned, og mister hun så sit job? Skal hun løbe risikoen og købe det hus? Selvfølgelig skaber det bekymringer blandt offentligt ansatte, at Venstre taler om, at der skal være tusinder færre af dem, og det skaber politisk usikkerhed, når Venstre ikke fortæller ærligt om sin politik, fordi vælgerne ikke ved, hvad der gemmer sig bag overskrifterne fra Venstre.

Hvis der nu er en hjemmehjælper, der overvejer at stemme på Venstre, hvad skal han så tro? Stemmer han på sin egen fyreseddel, hvis han stemmer på dem til næste valg? Den slags får også folk til at holde igen med privatforbruget, hvilket er en af de ting, der jo tynger dansk økonomi i disse år.

Da hr. Lars Løkke Rasmussen blev afsløret i at flyve på 1. klasse for penge, der skulle være gået til verdens fattigste, og den anden bilagsskandale rullede, var fru Ellen Trane Nørby meget ærgerlig over, at hun ikke kunne komme til at tale om politik. Det var omkvædet i de mange kommentarer, der måtte gives. Det synes jeg egentlig var en højst ejendommelig kommentar, for det at diskutere politik med Venstre er jo præcis, hvad vi andre har efterlyst lige siden valget. Man skal komme ud af hængekøjen og fortælle, hvilken politik man vil føre, hvis man kommer til. Man skal fortælle, hvem der skal betale for nulvækst.

Med Dansk Folkeparti er det en anden sag. I foldere, der deles ud på markeder landet over, fortæller de gerne om rigtig mange forslag på ældreområdet. Det er slet ikke dårlige eller usympatiske ideer overhovedet. Der står bare ikke noget om, hvem der skal betale, eller hvornår det skal gennemføres. Hr. Kristian Thulesen Dahl har tidligere sammenlignet Dansk Folkepartis politik med en ønskeseddel til juleaften, og jeg har egentlig partiet mistænkt for, at man i Dansk Folkeparti laver politik på samme måde, som når ungerne vil skrive til julemanden og sætter sig til BR-kataloget for at lave en ønskeliste. Den eneste forskel er nok, at hvor ungerne sætter kryds ved alt, sætter hr. Kristian Thulesen Dahl i stedet gule sedler. Men alt er med, intet er valgt fra, og ingen tænker på, hvem der mon skal betale.

Men man kan ikke lave politik, som børn skriver ønskelister til julemanden. Hr. Kristian Thulesen Dahl sagde da også ordret citeret for 1 år siden:

»...der skal man også anvise, hvordan man så finansierer sin politik, altså hvordan man finder penge til de ting, man foreslår.«

Det synes jeg var meget, meget rigtigt sagt, og jeg synes, det også burde gælde for Dansk Folkeparti selv, når nu partiets formand kommer med så vise ord. Men da vi så nåede frem til åbningsdebatten i år, måtte hr. Kristian Thulesen Dahl jo medgive, at partiet end ikke havde regnet på sine egne forslag. Til fru Karin Gaardsted, som tillod sig at spørge, hvad det egentlig ville koste at gøre al offentlig transport gratis for alle ældre, sagde hr. Kristian Thulesen Dahl, at det har han ikke nogen beregning på, så det kan han ikke sige. Altså, Dansk Folkeparti har ikke engang regnet på det, de selv foreslår og deler ud på markeder år efter år rundtomkring i landet.

I stedet peger de så på hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister og dermed på Venstres nulvækstpolitik. I virkelighedens verden bliver en stemme på Dansk Folkeparti en stemme på nulvækst, på hr. Lars Løkke Rasmussen og på hr. Joachim B. Olsen og kollegaerne i Liberal Alliance. Det eneste ønske i den økonomiske politik, som Dansk Folkeparti ville få opfyldt, hvis magten skifter, er vel at få lov til at udfylde smørrebrødssedlen før finanslovsforhandlingerne og måske så få en grænsebom, men det har ikke så meget med økonomisk politik at gøre.

Nu var der ellers mulighed for i år at være med til at realisere noget af det, som Dansk Folkeparti taler så meget om, men man har mere travlt med at uddele fantasifulde ønskelister på de ældres vegne i stedet for at stemme for en aftale, der giver konkrete forbedringer for dem her og nu. Det er forbedringer, som jo ikke er mulige i længden med Venstres nulvækst.

Blandt mine politiske ønsker for den kommende tid er det ganske beskedne, at Dansk Folkeparti svarer på, hvordan deres mange ønsker skal finansieres, så vi kan debattere det og få en ordentlig politisk diskussion.

Det er vel heller ikke noget uoverkommeligt ønske at bede om, at Venstre snart svarer på, hvordan deres nulvækstplan skal hænge sammen? Bare debatten og talen før viste jo igen, at det ikke er en voldsom klarhed, man kan få over Venstres økonomiske politik. Hvorfor må vi ikke se den plan? Hvorfor skal sandheden hives ud af jer, så svarene på de simple spørgsmål, vi stiller, kan komme frem? Kan forbedringerne på finansloven for de ældre fastholdes, kan man følge med udgifterne i den offentlige sektor, når der bliver flere ældre og flere skal have sygehusbehandling og vi stiller højere krav til den? Bliver der råd til, at patienterne kan få de bedste behandlingsmetoder? Hvilke offentligt ansatte er det, der skal være færre af, og hvem skal have skattelettelserne? Nu må man komme på banen med et ærligt og konkret svar i stedet for som sædvanlig at kritisere mig for have sagt for meget om Venstres politik. Den skulle jo helst holdes hemmelig, har jeg forstået.

Til sidst vil jeg sige til hr. Peter Christensen – jeg vil lige bede om opmærksomhed et øjeblik, jeg har en serviceoplysning – at jeg er sikker på, at hr. Peter Christensen om lidt vil hæfte sig meget ved antallet af gange, jeg har omtalt Venstre. Jeg kan oplyse, at tallet i år er 19. Med det overstået kan vi forhåbentlig komme hurtigere til en reel debat om, hvad den økonomiske debat egentlig indeholder. Tak for ordet så langt.

Der er selvfølgelig en lang række korte bemærkninger.

Jeg vil lige først sige, at det altså ikke er sædvane, at vi bruger – og heller ikke citerer – øgenavne for medlemmerne i debatten. Det skete for et øjeblik siden fra ordførerens side over for Venstres formand, det skete i går fra Liberal Alliances side over for den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører. Jeg synes ikke, vi skal bruge den tiltaleform i Folketinget.

Så er det hr. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Selv om man er lille, så kunne man jo godt være stor. Det er man så ikke. Når man lytter til talen, skulle man jo tro, at det var et oppositionsparti, vi havde med at gøre. Men det må Socialdemokratiet jo selv om. Mit spørgsmål er sådan set: Når man bliver ved med at spørge til GGGI, er det så socialdemokraternes eneste svar på, hvordan Danmark skal komme til at nå Sverige i vækstrater?

Ordføreren.

Næh, spørgsmålene, der har været om GGGI, er vel meget relevante, al den stund at Venstre selv går meget op i, at man skal vende hver en krone – sådan har jeg hørt udtrykket er. At man skal bruge offentlige midler med omhu. Der har jo så i efteråret været et længere forløb i forbindelse med det, som alle jo har kunnet følge. Venstre selv har ønsket en diskussion om ulandsbistanden. Vi kan jo konstatere, at de ting, der bliver foreslået, ikke rigtig hænger sammen i omgangen med midlerne, og når det handler om, at det, man foreslår, egentlig stemmer. Selv om man fjernede alt andet, end hvad der havde med Afrika at gøre inklusive GGGI, som vi jo ikke kan få svar på om Venstre stadig væk synes vi skal støtte, så ville der stadig væk ikke være sammenhæng i det forslag, Venstre har lagt frem omkring ulandsbistanden. Der mangler stadig væk at skulle skæres ned andre steder.

Det var bare endnu et eksempel på den uklarhed, der er omkring Venstres politik. Vi kan ikke få lov at se, hvad det er, Venstre egentlig mener, hvordan deres politik hænger sammen, så vi kan få en ordentlig og redelig diskussion om den, i det her tilfælde om ulandsbistanden.

Hr. Peter Christensen.

Nej, men når man lytter til talen, tror jeg, at enhver, der følger med i debatten her i dag, jo ikke vil være i tvivl om, at Socialdemokratiet ikke har nogen politik. Så ville man jo ikke bruge alle sine kræfter på Venstre og i øvrigt på et plat niveau, som hr. Jesper Petersen tror bliver bedre af at blive gentaget. Men lad os nu ikke bruge tiden på platheder, men på at høre: Når man laver en parallel fra regeringens side til Sverige, så er det jo, fordi Sverige har et helt andet skatte- og afgiftstryk. De har sænket skatter og afgifter. Mener hr. Jesper Petersen, at det er en del af løsningen, når vi nu gerne vil have vækstrater som i Sverige?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig ikke, at mit svar før havde noget med platheder at gøre. Det er jo et fuldstændig tilgængeligt forløb, som man så kan diskutere.

I forhold til spørgsmålet omkring Sverige er det, der fremgår, hvis man egentlig læser efter i Økonomisk Redegørelse, jo, at når svenskerne på nogle punkter kan være interessante at se på, så har det jo at gøre med, at de ikke har haft den bristede boligboble og den uansvarlige finanspolitik i de foregående år, som vi har haft i Danmark. Hvis man kigger på de seneste tal, kommer vi faktisk også til at klare os ganske godt i forhold til dem.

Så jeg tror, at billedet med forholdet mellem Danmark og Sverige er mere nuanceret. F.eks. er skatten på arbejde jo også lavere for en almindelig lavindkomstfamilie i Danmark end derovre. Så det er vel ikke kun så skidt endda.

Hr. René Christensen, en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Ordføreren har været godt i lære, det var en flot plat, polemisk og utiltalende tale, men sådan kan man jo vælge at bruge sin taletid. Hvis jeg havde været ordfører for et regeringsparti, tror jeg faktisk, jeg havde valgt at lægge meget mere vægt på nogle af de positive ting, der faktisk er i den her finanslov, men sådan kan man jo bruge sin taletid forskelligt.

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren til, er, at ordføreren går meget op i, at man i forhold til den politik, man lægger frem, også skal fortælle, hvad det er for nogle konsekvenser, den har, og hvordan man finansierer den. Så vil jeg godt spørge ordføreren om, hvordan man læser det her: Regeringen har derudover ambitioner om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. frem mod 2020. 2020 er sådan set lige om lidt, der er 6 år til. Det er 2.000 millioner om året, der skal findes besparelser for i den offentlige sektor. Hvem er det, der skal have den fyreseddel, som blev omtalt lige før fra talerstolen?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med hr. René Christensen i, at der er mange positive ting i finansloven. Jeg var inde på nogle af dem i min tale, f.eks. forbedringer på ældreområdet, også mange andre områder, bl.a. gør den også mere for beskæftigelsen og natur og miljø. Det kunne man fortsætte meget længe om – det er offentligt kendt, det er lagt frem, velbeskrevet.

Jeg forsøger også at få en diskussion om den økonomiske politik fremadrettet i dag, og det er jo meget vanskeligt at få. Vi kan ikke få lov til at se, hvad det er, Venstre egentlig mener i forhold til den økonomiske politik – det får vi ikke noget svar på. Og vi kan ikke få lov til at få at vide, hvordan det så egentlig hænger sammen i forhold til det helt afgrundsdybe, man dog kan se, nemlig en forskel på, hvad den offentlige vækst skal være, hvis det står til Dansk Folkeparti, og hvad den skal være, hvis det står til Venstre – de er så milevidt fra hinanden. Er det 80 mia. kr., man er uenige med hinanden om i den borgerlige lejr? Det forsøger vi jo bare at få nogle svar på.

I forhold til moderniseringer i den offentlige sektor vil jeg sige, at det er rigtigt, at vi mener, at man kan gøre tingene smartere, man kan have bedre ledelse, bruge mere it, og der er andre forskellige måder, hvorpå man kan bruge pengene endnu bedre i den offentlige sektor og få gevinster for, hvad der svarer til 12 mia. kr. For os er det bare ikke nødvendigt, for at det hænger sammen i den økonomiske politik. Det vil være gevinster oven i den vækst i den offentlige sektor, vi har råd til, fordi vi har reformeret, fordi vi har truffet de beslutninger, vi har. For Venstre er det jo en forudsætning for, at der er en eller anden form for sammenhæng i det lidt, de overhovedet har lagt frem, og de kan ikke svare, vil ikke svare, på, hvordan det skal hænge sammen.

Hr. René Christensen.

[Lydudfald] ... finde noget valgmateriale, der er delt ud på markeder, hvor man går til valg på en vækst på 1,4 – sådan er det jo som bekendt ikke gået. Men det er da interessant. Kunne vi ikke bare få delt det sådan lidt ud på sektorer. Altså, når vi snakker 12 mia. kr. over en 6-årig periode, er det vel ikke bare noget, man siger, så har man vel gjort sig nogle overvejelser. Det er i hvert fald det, ordføreren gerne vil give udtryk for, altså at når man siger noget, så er det, fordi man har gjort sig meget, meget grundige overvejelser.

Hvor meget er det, der skal findes i kommunerne, hvor meget er det, der skal findes i staten, og hvor meget er det, der skal findes i regionerne? De tre ting må man da have gjort sig nogle overvejelser om. Hvad er det, der skal gøres anderledes? Er det kun ledelse, der giver 12 mia. kr.? Så er det her er noget flyvske tanker, man gør sig i regeringen – så bliver man nervøs. Men man har vel gjort sig nogle overvejelser om, hvad det er for tre instanser, der skal have fordelt de her 12 mia. kr. mellem sig?

Ordføreren.

Vi skal bare lige have helt på det rene, hvad det egentlig er her, der er forskellen på Dansk Folkeparti og regeringen. Det er nemlig, at regeringen siger, at vi har lagt den økonomiske politik frem, der gør, at vi har råd til de her ting i den offentlige sektor. Det er så muligt, at vi faktisk kan få råd til endnu flere kvalitetsforbedringer i den offentlige sektor. Vi kommer ikke med løfter om, hvad der skal ske, men siger, at det er muligt, at vi kan finde mere. Det, Dansk Folkeparti gør, er jo at dele foldere ud hele tiden – og jeg kan forstå, at man stadig gør det – med milliarder og milliarder af kroner, udgiftskrævende forslag. Men når vi så spørger til det, har Dansk Folkeparti ikke engang regnet på, hvad nogle af dem koster. Det er det, der er forskellen.

Hr. Frank Aaen, en kort bemærkning.

Allerede nu er der 30.000 arbejdsløse, der har mistet deres ret til dagpenge, men man regner med, at det i de kommende år vil være ca. 1.200 om måneden, der mister deres dagpenge. Vi nærmer os samlet set 50.000 mennesker, der mister deres dagpengeret. Dertil kommer alle dem, der mister deres ret til sygedagpenge, dertil kommer dem, der ikke får førtidspension og heller ikke får anden form for ydelse, og så er der de unge mennesker, der mister deres bolig, fordi de på grund af kontanthjælpsreformen ikke kan betale deres husleje.

Det er en social katastrofe, der er under udvikling, og mit ganske enkle spørgsmål til Socialdemokraterne er, om den sociale katastrofe, der er under fuld udvikling, er noget, man vil være med til at gøre noget ved i de kommende år.

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at der absolut er grund til at tage de her tal og de menneskeskæbner, der ligger bag dem, alvorligt. Da man kunne se, hvad konsekvenserne af en meget brat indfasning af dagpengereformen ville blive, har regeringen også ad flere omgange udskudt dens ikrafttræden og har nu gjort det over en længere periode og sat et arbejde i gang med at se på det område, som er velkendt.

Det er jo en konsekvens af, at vi synes, at indfasningen af den dagpengereform, der var besluttet, var for brutal og ville give nogle meget voldsomme konsekvenser. Derfor har vi truffet den beslutning med Enhedslistens støtte.

Hr. Frank Aaen.

Jo, man kan vel godt sige med Enhedslistens støtte – det er rigtigt. Man kan måske oven i købet sige med Enhedslistens meget voldsomme pres. Sammen med fagbevægelse og folkelige bevægelser fik vi presset regeringen til dog at gøre lidt for dem, der stod til at falde ud af dagpengesystemet. Det kvitterer vi selvfølgelig for, men støtte er måske et mildt udtryk for vores indsats i den forbindelse.

Jeg vil bare sige, at katastrofen jo også vokser på grund af de tidligere dagpengeregler. Altså, for dem, der falder ud nu, er det jo på grund af den gamle 4-årsregel. Der er dem, der mister deres mulighed for at betale husleje, og dem, der ikke får sygedagpenge, og det er på grund af kontanthjælpsreformen. Og det er, fordi regeringen ikke levede op til sin målsætning om at gøre noget for dem, der mister deres sygedagpenge. Derfor: Er der ikke brug for nye initiativer, og vil Socialdemokraterne ikke være med til det?

Ordføreren.

Man fremlægger jo virkeligheden, som man fra Enhedslistens side gerne vil se den – et synspunkt om, hvordan det forløb i virkeligheden var. Faktum er, at den aftale blev lavet. Og bare lige nu er regeringen jo i gang med et arbejde omkring sygedagpengene, hvor der er forskellige muligheder for at gøre noget ved de problemer, der er på det område.

De reformer, der så ellers er gennemført – f.eks. af kontanthjælp og andre ting – handler jo også om at gøre det sådan, at det system, vi har, bedre hjælper de mennesker, det handler om, til faktisk at komme videre og igen komme i arbejde, til at få uddannelse, til at blive hjulpet med alle de problemer, man måtte have, og som har med andet at gøre, end at man ikke lige kan finde et arbejde.

Der prøver vi jo at gå til de her opgaver på en meget mere omfattende måde, der hjælper den enkelte på en bedre måde end det, vi havde før. Vi kan ikke være tilfreds med den situation, der var før.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg synes altså, det er en lidt mærkelig finanslovsdebat, som Socialdemokraterne forsøger at rejse her i dag. Det er jo en debat om dansk økonomi, og størstedelen af regeringens økonomiske politik er lavet sammen med Venstre. Man laver skattereform, man laver vækstplan, i øvrigt også sammen med Liberal Alliance, og man laver finanslov sammen med Venstre. Og alligevel går hele den her økonomiske debat op i, at Socialdemokraterne skælder ud på Venstre. Hvorfor er det egentlig sådan? Der burde da være forbrødring og enighed.

Det synes, som om Venstre og Socialdemokraterne nu er blevet så ens partier rent politisk, at man bliver nødt til at diskutere fnidder, og at man puster fnidderet op til at være en stor principiel diskussion her ved tredjebehandlingen af finansloven. Er det ikke lidt sølle?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget relevant, når man har en diskussion om landets økonomiske politik, der både handler om finansloven nu, men jo også om, hvordan tingene i det hele taget skal udvikle sig i Danmark de kommende år, at man så bruger nogle af de lejligheder, vi har, når vi rent faktisk mødes her til en debat i Folketingssalen, til at få taget nogle af de diskussioner. Det er bare så helt utrolig vanskeligt, når man spiller med blind makker, når man selv kan fremsætte forslag til finanslove og vækstplaner og lægge alt frem af regeringens politik, men når det simpelt hen ikke er muligt rigtig at få Venstre til at være med til at spille bold og lægge ærligt frem, hvad det er, de gerne vil. Så kunne vi diskutere det indhold, der er i f.eks. regeringens finanslovsforslag for i år, som er på dagsordenen.

Jeg diskuterer det jo meget gerne med hr. Ole Birk Olesen. Jeg synes, det er fremragende, at vi både får råd til nogle velfærdsforbedringer, holder hånden under beskæftigelsen, så færre bliver arbejdsløse, og hjælper virksomheder til at kunne klare sig bedre. Der er mange gode elementer i det finanslovsforslag, og det er jo sådan noget, man så har råd til, når man fører en økonomisk politik som vores, hvor der ikke er nulvækst.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er så det, som man gerne vil diskutere fremadrettet: nulvækst. Men når vi kigger bagud, er det jo faktisk næsten nulvækst, som regeringen har i den offentlige udgiftspolitik. Altså, vi har lige fået en økonomisk redegørelse, der siger, at der er en vækst i det offentlige forbrug i 2013 på 0,3 pct. Det er så tæt på nulvækst, at Socialdemokraterne før valget ville have kaldt det en massakre på velfærdsstaten, men det er jo den politik, man fører. Og så for desperat at finde en årsag til, at vælgerne bør stemme på Socialdemokraterne i stedet for på Venstre, vil man ikke diskutere økonomisk politik, men diskuterer i stedet fnidder. Og det er det, jeg spørger om: Er det ikke lidt for sølle?

Ordføreren.

Jeg synes da, det er en relevant diskussion, om der i årene fremover er 22 mia. kr. mere eller mindre at gøre godt med i den offentlige sektor end i dag, og om der er råd til, når der bliver flere ældre, når vi skal give bedre behandling på sygehusene, når vi vil have flere unge til at tage en uddannelse og gerne højne kvaliteten af den, så at følge med i den udvikling. Det er det, vi prøver i regeringen med vores politik. Og jeg indrømmer, at det ikke er meget store forskelle i offentlige vækstprocenter, der er tale om, men forskellen er der dog: 22 mia. kr., 33.000 offentligt ansatte og et helt andet syn på, hvordan vi skal drive konkurrenceevne og samfund. Og det synes jeg er en god diskussion at få, men vi kan ikke få nogen at spille bold med. Venstre vil ikke ud med sproget.

Så er det hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Nu har vi Konservative jo lavet en finanslovaftale med regeringen og ikke mindst Socialdemokratiet og dermed også ordføreren. Den er ikke nær god nok, men jeg vil ikke bruge debatten i dag til at tale om de ting, vi ikke fik, og de ting, vi godt kunne highlighte som problemstillinger. Jeg vil derimod sige tak for den tidlige julegave, vi fik, da vi konstaterede, at regeringen vil tage til Sverige, det konservativt ledede Sverige, og se på, hvad man har gjort der for at skabe de resultater, som jeg kan forstå regeringen er enig i er skabt, og som man gerne vil opnå. Jeg vil bare gerne fra regeringens side have en bekræftelse på noget: Er det rigtigt, at de vigtigste elementer i den vækst og velstand, som man har set i Sverige, og som vi gerne vil kopiere, er et lavere offentligt forbrug end i Danmark og lavere personskatter?

Ordføreren.

Jeg vil gerne starte, hvor hr. Mike Legarth også starter, nemlig med en kvittering. Jeg synes, det er godt, at det lod sig gøre at lave den aftale, for landet skulle jo have en finanslov. Trods lange forhandlinger med andre lykkedes det jo ikke med dem, men De Konservative var med til at tage ansvar for det, og det synes jeg er glimrende. Der er mange gode elementer i den, og regeringen er meget tilfreds, og hvis De Konservative også er det, er det fint.

Til diskussionen omkring Sverige vil jeg sige, at jeg synes, der er behov for, at De Konservative læser lidt nærmere på, hvad det egentlig er, der står i Økonomisk Redegørelse om Sverige. For det, man bør udlede af det, der står der, er, at Danmark har været langsommere til at komme tilbage – afhængig af hvornår man opgør det fra. Der er nogle tal, der ser anderledes ud for Danmark i forhold til for Sverige, fordi man i Sverige ikke har haft den oppustede boligboble, som Venstre og Konservative var ansvarlige for i 00'erne, og fordi man i Sverige ikke førte samme uansvarlige finanspolitik i 00'erne, som Venstre og Konservative gjorde. Det er det, der er den primære forklaring. Hvad angår skat på arbejde, har vi ikke noget at skamme os over i Danmark i forhold til Sverige, for der betaler man altså en lavere skat på arbejde.

Hr. Mike Legarth.

Så nu påstår regeringens ordfører, at hele årsagen til, at det er gået så skidt i Danmark og så godt i Sverige, er boligboblen, og at det er boligpriserne i Sverige, der er katalysator for de gode nøgletal, man har der. Undskyld mig, jeg er lige ved at falde ned af stolen. Nu ved jeg jo, at hr. Jesper Petersen er en kyndig mand, og hvem der har fået ham til at sige det, han stod og sagde her på talerstolen, begriber jeg simpelt hen ikke. Det er jo et fuldstændig kendt faktum, at det, der gør, at Sverige er konkurrencedygtigt, er, at man har lavere skatter, man har lavere omkostninger, man kan konkurrere ude på verdensmarkedet, og derfor kan man skabe vækst og beskæftigelse og dermed et større provenu til statskassen. Jeg håber da, det er det, man vil tage over og kopiere.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen, at man i sin iver for at finde et eller andet sted, hvor borgerlig politik er lykkedes, siger: Vi tager sgu Sverige. For det, hr. Mike Legarth siger, stemmer simpelt hen ikke. Privatforbruget i Danmark står stille, og det er en af vores store udfordringer, og det gør det jo i kraft af, at der var en meget, meget stor boligboble, som bristede, og den stod Venstre og Konservative bag i 00'erne. Derfor er der en anden udvikling i privatforbruget i Sverige, end der er i Danmark. De har lavet en del reformer, det har vi også, og vi er blevet ved med det. Samtidig har Sverige helt umiddelbart haft en fordel af at kunne så at sige devaluere, fordi de har en flydende valuta. Jeg mener ikke, vi har noget at skamme os over, og det, der er vores problem, stammer tilbage fra den tid, hvor hr. Mike Legarths parti var i regering.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Regeringen har jo i Finansministeriet oprettet et kontor, der skal holde øje med overimplementering. Det er jo en god idé, og så er det spørgsmålet, om det også betyder, at Socialdemokraterne og dermed regeringen vil sikre, at der ikke kommer til at ske overimplementering fremover ved regulering og indførelse af nye regler.

Ordføreren.

Det er jo ambitionen, som ligger i forlængelse af et ønske om at afbureaukratisere og gøre tingene så smart som muligt, at man viser en øget tillid til medarbejderne i den offentlige sektor og til deres faglighed, og at man kan vurdere, om man lykkes med det, man gerne skulle levere til borgerne, og har en ordentlig kvalitet i den service, man skal levere, mere end det er nogle bestemte skemaer, der skal udfyldes.

En del af det arbejde handler så også om overimplementering, sådan at man ikke gør tingene unødig bureaukratiske for kommuner, regioner og andre. Det er også en af grundene til, at vi valgte den løsning med den ekstra milliard til ældreområdet, som vi gjorde, og som jeg er glad for at Venstre er med til at bakke op om.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Nu svarer ordføreren, at det er »ambitionen«. Hvis jeg lige skal forstå det helt præcist, må jeg sige, at jeg går ud fra, at kontoret ikke bare er oprettet til så at sige at lave bogholderi over det, men for at holde øje med det og at sikre – når man behandler implementeringen af, kan vi sige EU-regler i dansk lovgivning – at der ikke kommer til at ske den her såkaldte overimplementering. Er det helt præcist sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Jeg har ikke for nylig været inde at kigge på formålspræamblen for det kontor, som hr. Erling Bonnesen kender til. Så det vil ikke være det rette sted at tage en lang diskussion om det, men jeg kan sige, at der selvfølgelig er en grund til, at det kontor er oprettet. Det er, fordi man vil undgå overimplementering og holde øje med, at det ikke sker, og se, om der allerede er eksempler.

Flemming Damgaard Larsen, kort bemærkning.

Tak for det. Jeg var noget rystet over den ordførertale, som ordføreren her holdt, hvor det bare var negativitet og angreb uden nogen visioner eller bud på, hvad Socialdemokratiet vil i fremtiden.

Nu har vi fået lavet en finanslov – Socialdemokratiet og de øvrige regeringspartier og Venstre og Konservative – der går i den rigtige retning. Men så er det store spørgsmål: Hvad vil Socialdemokraterne så derefter? Hvad vil man ude i fremtiden, med hensyn til at det vil blive nemmere at lave arbejdspladser i Danmark, nemmere at få vækst i Danmark, lettere at være dansker? Hvad er Socialdemokratiets bud?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at noget af det fremgik af talen, og når man kender Venstre, synes jeg egentlig ikke, at der er grund til at være så rystet.

I forhold til fremtiden vil jeg sige, at aftalerne nogle gange bliver lavet med Enhedslisten og andre gange er det f.eks. med Venstre, men der kører jo en linje igennem det hele, der handler om at fremtidssikre grundlaget for at have et godt og solidarisk velfærdssamfund. Og det er vi stolte af at have en nøglerolle i at have bygget op – det er ikke så meget Venstre. Vi vil gerne sørge for, at det er fremtidssikret, at der er penge til det. Vi vil sørge for, at vi har en ordentlig konkurrenceevne, og der ser vi på nogle punkter nogle fælles ting med Venstre, hvor vi har kunnet finde nogle afgifter, som vi lempede. Men vi har ikke den samme idé om konkurrenceevnen, altså at det alene handler om at sænke skatterne og presse lønnen, måske helt ned til 40 kr. i timen. Men vi fremlægger jo hele tiden bud på, hvordan man på en bred måde med uddannelse, infrastruktur og andre omkostninger skaber en bedre konkurrenceevne. Men det kan være, at Venstre også vil være med til det fremover.

Flemming Damgaard Larsen.

Ordføreren kommer ikke med noget konkret, men siger, at det ikke er nok bare at sænke nogle skatter. Men hvad er det så? Altså, hvad er det helt konkret, Socialdemokraterne vil for at skabe vækst i Danmark og give mulighed for, at virksomhederne kan skabe flere arbejdspladser her i Danmark, og at det kan blive lettere at være dansker? Kom med nogle konkrete bud på det.

Ordføreren.

Jamen det gør jeg gerne, og jeg synes egentlig, vores politik er fuld af det. For noget af det, som det jo handler om – ud over selvfølgelig at løn og skat har en betydning – er også, om man har velkvalificeret arbejdskraft. Har man nok af den? Vi sørger for at investere i uddannelse, i efteruddannelse, i forskning – også på det her års finanslov – udvikling af forskellige nye teknologiske muligheder, der også kan blive til forretning for Danmark, og vi investerer massivt i infrastruktur. Det er Venstre ikke så meget for; man vil ikke være med i den her togfond, fordi man åbenbart vil holde hånden over nogle olieselskaber. Men også det at få en massivt bedre infrastruktur er jo til gavn både for den enkelte borger og borgerens mobilitet, muligheden for at komme rundt, men også til gavn for virksomhederne.

Så jeg synes, der er en bred palet af ting, som regeringen gør for at forbedre konkurrenceevnen og sørge for, at vi stadig har et godt velfærdssamfund, og det er jo det, der i bund og grund er vores mål.

Tak for det. Vi går i gang med talerækken lige om lidt.

Vi har lige skiftet heroppe, for der er jo også andre ting, der skal passes her i huset. Jeg kan se, det er lige lidt problematisk med sekunder og minutter, så jeg tror, jeg kommer til at være lidt skarp på, at vi når det, vi skal nå, når vi fortsætter. Der er stadig væk en meget lang talerække, og vi har jo nogle aftaler om, hvor længe vi er på stolen ad gangen.

Den næste taler er fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Den finanslov, der i dag tredjebehandles, er jo en finanslov, der indeholder en kontanthjælpsreform, og det er en reform, der betyder, at det, der hedder den gensidige forsørgerpligt, udvides til også at gælde mennesker, som bor sammen uden at være gift. Det vil sige, at hvis man bor sammen med et menneske, som er i arbejde, kan man som udgangspunkt ikke få kontanthjælp. Det argument, regeringen har brugt, når de har talt for det her, har været, at man går ind for ligestilling. Problemet er bare, at ægtefæller kan bruge hinandens fradrag og derfor økonomisk set stilles markant bedre end to mennesker, der bor sammen uden at være gift. Ifølge Jyllands-Postens beregninger er det omkring 15.000 kr. efter skat om året, og det er dog alligevel noget, ikke mindst i en familie, hvor økonomien i forvejen er meget stram. Der er med andre ord ikke tale om ligestilling, tværtimod er det altså sådan, at par, der lever sammen uden at være gift, økonomisk set stilles ret meget ringere end par, der lever sammen og er gift. Mener Socialdemokraterne, at det er rimeligt, at mennesker, der lever sammen papirløst, eller hvad sådan noget hedder, skal stilles dårligere økonomisk end mennesker, der lever sammen og er gift? Er det rimeligt?

Ordføreren.

Det er jo den samme diskussion, som fru Johanne Schmidt-Nielsen førte samme sted i går med statsministeren, og det er fair nok, men svaret bliver selvfølgelig det samme. Vi synes, at når man som et gift par har forpligtet sig på hinanden og derfor har en forsørgerpligt for hinanden, skal samme tænkning gælde for dem, der lever sammen på fuldstændig samme måde, for der er jo mange, der vælger ikke at blive gift, men alligevel har den forpligtelse på hinanden. Jeg synes bare også, der er grund til at understrege, at der jo ikke er nogen, der, selv om der er en gensidig forsørgerpligt, i indkomst kan komme under, hvad der svarer til to gange kontanthjælp. Der er klart familier, der vil blive berørt af det her, det er der, men niveauet er altså sådan, at man ikke som par, der må tage ansvar for hinanden, vil kunne komme under, hvad der svarer til to gange kontanthjælp, når det er sådan, man har valgt at leve – gift eller ej.

Spørgeren for en kort bemærkning.

Men jeg vil sige til hr. Jesper Petersen, at der jo netop ikke er tale om samme tænkning, der er jo ikke tale om ligestilling. Statsministeren var i går sådan lidt selvmodsigende, fordi statsministeren på den ene side sagde, at man ønsker ligestilling, men på den anden side indrømmede, at par, der lever sammen uden at være gift, stilles økonomisk ringere end par, der lever sammen, og som er gift, simpelt hen fordi de ikke kan bruge skattefradraget. Så der er ikke tale om samme tænkning, der er ikke tale om ligestilling. Kan man være det bekendt, hører det hjemme i et moderne samfund, at par, der lever sammen uden at være gift, skal stilles økonomisk ringere end par, der er gift? Det synes jeg ikke, det synes Enhedslisten ikke, det undrer mig, hvis Socialdemokraterne synes, det er fornuftigt. Vil regeringen være med til at ændre på det her, sådan at vi sikrer en reel ligestilling?

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, hvad det konkret er, Enhedslisten foreslår, for man har jo i lang tid åbenbart uden problemer accepteret, at der ikke var en ligestilling den anden vej, altså at vi i disse moderne tider havde en forskelsbehandling til fordel for nogle, der ikke var gift. Så tror jeg også, der er behov for at gå de tal, som fru Johanne Schmidt-Nielsen refererer, efter i sømmene. Man skal jo have en meget, meget lav indkomst, hvis det er muligt, for f.eks. at overføre sit personfradrag til en anden. Så jeg er ikke sikker på, at det i alle tilfældene holder. Jeg synes i bund og grund, at vi ikke føler grund til skam over en kontanthjælpsreform, hvor vi synes, vi giver en bedre hjælp til dem, der er ledige og desværre er havnet på kontanthjælp, end man gjorde før.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Havde ordførerens tale været en historieopgave, tror jeg, at ordføreren var dumpet med et brag. For den falske historiefortælling, som ordføreren forsøger at komme med, har vi jo hørt gentagne gange. Og den bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget, lige så vel som det ikke bliver rigtigt, når transportministeren klandrer VK-regeringen for at have købt IC4-tog. For der skulle man lige en tak længere tilbage i historien. Det var den tidligere socialdemokratiske regering, der købte de tog.

Sådan er det også, når vi skal høre på den her sang om den økonomisk uansvarlige politik i 00'erne. For hvad var virkeligheden? Hvad var budskabet fra Socialdemokratiet og SF i 00'erne? Det var Thors hammer, det var velfærdsmassakre, det var nærmest masseødelæggelsesvåben ud over vores velfærdssamfund. Så kunne vi ikke bare for en gangs skyld få lidt ærlighed fra den socialdemokratiske ordfører i forhold til det, budskabet var i 00'erne fra Socialdemokratiets side? Det var jo: brug flere penge, brug flere penge. Og nu skal vi høre på, at man er åh så ansvarlig. Det er simpelt hen ikke til at holde ud.

I forhold til det mere fremadrettede er det jo væsentligt at vide en ting, når vi nu har fået en skatteminister, der siger, at der ingen skattelettelser er på vej. Jeg skal bare høre, om ordføreren mener, at det er et løfte til SF's bagland, eller det er en trussel mod væksten i Danmark.

Ordføreren, værsgo.

Det er lidt mange ting, hr. Torsten Schack Pedersen gerne vil have svar på i 1 minut.

Omkring fortiden synes jeg, at man først må sige, at der vel kom andre forslag end Venstre og Konservatives i 00'erne, men de var finansierede. Ikke desto mindre var der et ret højt niveau dengang, også i finanspolitikken. Jeg vil godt sige, at jeg synes, at vi der begge har noget at skulle tænke lidt nærmere over, når tiderne igen bliver meget gode. Hvis det er det, der er ærligheden, så vil jeg gerne sige det. Jeg kunne bare savne, at Venstre havde samme tilgang og ville erkende, at man i virkeligheden førte en dybt uansvarlig finanspolitik; at man opbyggede en kæmpe stor boligboble, der, da den brast, blev ved med at have alvorlige konsekvenser for dansk økonomi; at dansk økonomi ikke var et sted, hvor man var i en god gænge, da vi tog over. Men vi har måttet lave serier af reformer, og vi måtte få styr på tingene, fordi der ikke var styr på dem, da vi tog over. Vi er igen begyndt at få arbejdspladser i stedet for at miste dem, som mens hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Det er det, der er tilfældet.

Undskyld, at jeg ikke nåede at svare på det andet, men der er jo et spørgsmål mere.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen så kan det jo være, at ordføreren kan komme med en afgørelse i striden mellem erhvervsministeren og finansministeren. For erhvervsministeren turnerer rundt med fortællingen om, at »En Fair Løsning« var fuldt finansieret, hvorimod finansministeren i skriftlige svar jo bekræfter, at »En Fair Løsning« var underfinansieret med et sted mellem 22 og 39 mia. kr. Men det håber jeg så ordføreren kan komme med en afklaring om.

Mit andet spørgsmål er: Når SF's skatteminister siger, at der ikke kommer nye skattelettelser, mener ordføreren så, at det er en melding, der skal berolige SF's bagland, måske også Socialdemokratiets bagland, eller har det bare til formål at dræbe væksten i Danmark?

Ordføreren.

Det er jo sådan en form for stråmand, når man sætter et spørgsmål op på den måde. Hvis man skal forholde sig til det indholdsmæssige – det vil jeg gerne – så er forholdet det, at vi ikke lover folk, at der kommer nye skattelettelser. Man vil hvert år opleve, at der sker noget, også i den kommende tid. Bare til nytår vil nogle af de ændringer omkring skattereformen og vækstplanen blive fremrykket, hvilket gør, at både virksomheder og borgere får lavere skat. Og der er flere ting i vente, som bliver rullet ud i de kommende år. Men vi stiller ikke nye skattelettelser i udsigt. Det er ikke, fordi der overhovedet er noget principielt galt i at få lavere skat på arbejde, for det er jo det, som hele konceptet med skattereformen, vi selv har lagt frem, er, men der skal være styr på tingene og også findes den rette balance, så der også er råd til velfærd. Det er noget, Venstre er mindre bekymrede for, tror jeg, men vi kan ikke få nogen svar.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Velfærd eller skattelettelser. Det handler om velfærd eller skattelettelser. Man kan ikke få begge dele. Sådan lød det fra hr. Jesper Petersen, som dengang var SF'er, men også fra hans kolleger fra Socialdemokratiet forud for sidste valg. Næste valg handler om velfærd eller skattelettelser. Så skal jeg bare høre: Handler den her finanslov om velfærd eller skattelettelser?

Ordføreren.

Det kan også være, at vi her skal have fat i historien og måske skal lidt længere tilbage. Det, der i hvert fald er fakta om, hvad den nuværende regerings partier lagde frem før valget, var jo faktisk begge dele. Der var både forslag om velfærdsforbedringer og allerede der et forslag om at forhøje beskæftigelsesfradraget betragteligt. Det lå der i det udspil. Det efterprøver jeg meget gerne med den måbende Venstreordfører, men det er jo altså ikke noget nyt, at det bliver foreslået at forhøje beskæftigelsesfradraget. Det er det ikke. Det kan man gå tilbage og tjekke fuldstændig.

Men tingene skal hænge sammen, og vi har villet have råd til på forskellige punkter at lægge nogle omkostninger, give almindelige mennesker noget mere ud af deres arbejdsindsats, men jo stadig væk også sørge for, at der er økonomi til det velfærdssamfund, som vi synes er rigtigt. Det er opbygget i mange tilfælde imod Venstres vilje, det ved jeg godt, men det er det, vores mission er. I år blev det så til, at vi f.eks. kan bruge en milliard kroner mere på ældreområdet og den form for velfærdsmæssige fremskridt. Der er også andre for sundhed og andre ting, som simpelt hen ikke kan lade sig gøre, hvis Venstre skulle få magten og føre en nulvækstpolitik.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er simpelt hen utroligt at høre på. Ordføreren står jo og benægter, at man tidligere har sagt, at det handler om velfærd eller skattelettelser. Danskerne kan godt huske så langt tilbage, hvor man simpelt hen har fået tudet ørerne fulde af, at det handler om velfærd eller skattelettelser. »En Fair Løsning« var jo et godt eksempel på noget, der ikke hang sammen. Det var jo den nuværende finansminister, der var hovedarkitekten bag det. »En Fair Løsning« indeholdt skattestigninger for 17 mia. kr. – 17 mia. kr. Vil ordføreren benægte, at man før sidste valg turnerede rundt med, at det handler om velfærd eller skattelettelser, og så konstatere, at den her finanslovsaftale indeholder begge dele, og at det faktisk godt kan lade sig gøre at opfylde begge dele.

Ordføreren.

Ja, det har kunnet lade sig gøre at gøre begge dele, fordi vi har ført den politik, vi har, og fordi vi ikke har den holdning om nulvækst i den offentlige sektor, som Venstre har. Vi kan stadig væk ikke få svar på, hvad det konkret skal gå ud på. Vi ved bare, at det er 22 mia. kr. mindre, som Venstre vil dele ud i skattelettelser, at det er 33.000 færre offentligt ansatte, uden at kunne få noget svar på, hvordan det ligesom skal hænge sammen. Det er ikke nyt, at vi har foreslået forskellige velfærdsforbedringer. Det er ikke nyt, at vi har villet forhøje f.eks. beskæftigelsesfradraget. Det er det simpelt hen ikke, men jeg tager gerne en tur med gamle oplæg og opfrisker gamle minder med hr. Mads Rørvig bagefter, hvis det kan hjælpe på tingene.

Fru Louise Schack Elholm til en kort bemærkning.

Jeg synes sådan set, at det var et meget klart spørgsmål: Indeholder den finanslov, som regeringspartierne – Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre – ikke har kunnet nå til enighed med deres støtteparti om, skattelettelser og/eller velfærdsforbedringer? Lykkes det med den her finanslov, som vi har lavet i fællesskab, både at lave velfærdsforbedringer og at give skattelettelser?

Ordføreren.

Man kan sige, at den indeholder en fremrykning af nogle skattelettelser, som vi allerede var enige om at gennemføre. Det er åbenlyst, at det gør den: Nogle forskellige afgifter fra vækstplanen, nogle forbedringer for især enlige forsørgere, der kommer til at opleve et kraftigt forøget beskæftigelsesfradrag, men der er også andre, der får gavn af det højere beskæftigelsesfradrag, der er i skattereformen. Det er korrekt, at det bliver fremrykket. Der er ikke nye skattelettelser i den her finanslov, men en fremrykning af nogle, vi i forvejen var enige om. Det er vel, hvad Venstre må kalde en fin, lille fremrykning af en fin, lille plan. Det forstår jeg Venstre synes vækstplanen til over 90 mia. kr. var. De ting er der i den, og på samme tid er der forskellige velfærdsforbedringer. Det synes vi jo er rigtig og god politik. Vi vil også gerne kunne gøre det fremover, i årene, der kommer, så der er råd til det, selv om der bliver flere ældre og flere skal behandles på sygehusene og have en bedre behandling. Derfor fører vi ikke nulvækstpolitik, og det ville være så befriende, hvis Venstre en dag ville fortælle, hvad det går ud på, så vi kan få en reel debat om det.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jeg er da glad for, at ordføreren indrømmer, at den nye finanslov indeholder både skattelettelser og velfærdsforbedringer. For det kan lade sig gøre, og jeg er da glad for, at man har ændret holdning, efter man er kommet i regering.

Så vil jeg høre, om ordføreren er enig i finansministerens svar på spørgsmålet, om »Fair Forandring« var voldsomt underfinansieret, altså at der var et gevaldigt hul i den. Det har finansministeren – altså den nuværende finansminister – svaret Folketinget i et svar til Finansudvalget.

Ordføreren.

Fru Louise Schack Elholm siger tak for en indrømmelse. Jeg ved ikke, altså, alle kan jo læse, hvad der er i den, og vi er da ikke kede af at lægge stemmer til en politik, vi har omkring natur, miljø og grønne investeringer, høje offentlige investeringer, der bringer flere i arbejde, forbedringer på forskellige velfærdsområder. De ting kan lade sig gøre, fordi vi ikke har nulvækst, men Venstre stemmer alligevel for det. Det synes vi da er glimrende. Og når vi har foreslået lavere skat på arbejde – især almindelige menneskers lønindkomst – er det, fordi vi synes, det er en god idé. Det gør vi lidt før, og det er Venstre med på. Det var det, der skulle til. Det har jeg ikke svært ved at indrømme. Jeg synes, det er åbenlyst, og det er vi glade for.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Tak for det. I forbindelse med finansloven bliver der jo altid diskuteret masser af forskellige emner, også i forbindelse med de forlig, der laves på baggrund af det udspil, der kommer fra regeringen. Et af de emner, som Dansk Folkeparti er optaget af, og som vi gerne vil kigge på, er udlændingepolitikken og de udgifter, vi har på det område.

Vi har jo en regering, der har lempet udlændingepolitikken med det resultat, at antallet af familiesammenføringer er steget, antallet af permanente opholdstilladelser er steget, og antallet af asylansøgere er blevet fordoblet under den her regering. Det afføder en hel del udgifter, som vi nogle gange synes regeringen ikke rigtig gider diskutere.

Men det er jo klart, at når man kun kan bruge pengene en gang, og hvis man skal afholde mange udgifter til udlændinge, f.eks. de langt flere asylansøgere, der kommer under den her regering, så betyder det også, der skal spares andre steder. Deler hr. Jesper Petersen den interesse for at finde ud af, hvad der er de faktiske omkostninger ved den udlændingepolitik, som regeringen har igangsat, efter at den trådte til her for par år siden?

Ordføreren.

Vi har lavet forskellige ændringer i forhold til f.eks. det at kunne få indfødsret og andre ting, som er hr. Peter Skaarup fuldstændig bekendt. Det har vi jo gjort, fordi vi synes, det er nogle mere rimelige regler at have ud fra en politisk betragtning om, hvordan det skal være.

Det handler også om, at det kan komme så vidt, at folk, der har en muslimsk tro, også kan få opholdstilladelse og i sidste ende kan få statsborgerskab i Danmark, og at det ikke er noget, vi vil begynde at diskriminere på baggrund af, sådan som jeg kan forstå det er Dansk Folkepartis nye linje i hele det her spørgsmål. Der har vi jo simpelt hen bare en politisk uenighed. Det er et spørgsmål, som er vurderet på baggrund af en politisk betragtning.

Hvad omkostninger angår, vil man jo bare i den her finanslov kunne se, at når det kommer til asylområdet, har det været muligt at gøre nogle ting på nogle andre måder, hvor vi synes, det er en ordentlig behandling, men hvor en grundig gennemgang af området har vist, at man kan gøre det for færre penge. Og det er jo så en del af den her finanslov.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Når jeg spørger, er det jo også, fordi den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti i 2010 blev enige om, at man meget gerne ville finde ud af, hvad de faktiske omkostninger ved den udlændingepolitik, der bliver ført, egentlig er. Det betød, at man i 2011 fik en delrapport fra en gruppe, der var blevet nedsat, der viste, at de ikkevestlige indvandrere og deres børn her i landet koster Danmark næsten 15,7 mia. kr. om året i udgifter.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Jesper Petersens begrundelse for, hvorfor man har nedlagt den gruppe, der havde til opgave løbende at kigge på de udgifter, der er ved udlændingepolitikken, for som den her rapport viser, er det jo ikke en ubetydelig udgift. Og den udgift bliver jo større, i og med at regeringen har lempet på udlændingepolitikken, så vi får flere asylsøgere, flere familiesammenførte og flere, der får permanent opholdstilladelse her i landet.

Ordføreren.

Som jeg husker den diskussion, er brugen af det beløb, hr. Peter Skaarup nævner, ikke fuldstændig rimelig, sådan som jeg forstod det. Altså, der er forskellige ting, som man simpelt hen ikke tager højde for, når man bruger det beløb, og vi har ikke villet indgå i et arbejde med det.

Altså, på de områder, hvor der er nogle omkostninger, håndterer vi jo dem, og man kan se, at vi har råd til dem, samtidig med at vi forbedrer velfærden på en række punkter, f.eks. ved at vi investerer i at have flere folk i arbejde, som vi gør med den her finanslov.

Der ligger jo ikke et eller andet akut problem, men det er måske en del af Dansk Folkepartis sådan mere valgmæssige profilering, at man meget gerne vil have pustet et eller andet stort tal op, som man så kan anvende i den sammenhæng. Det er ikke regeringens ønske.

Jeg går til den sidste spørger i denne runde. Værsgo til fru Jane Heitmann.

Tak for det. Nu har jeg hørt ordføreren gentage, at han gerne vil diskutere den økonomiske politik fremadrettet. Jeg tror faktisk, at vi er rigtig mange her i salen, der gerne vil diskutere Danmarks økonomiske politik fremadrettet. Derfor kunne det også være rigtig rart, hvis man kunne få nogle klare svar fra ordføreren.

Jeg har hørt ordføreren nævne konkurrenceevnen. Jeg har også hørt ordføreren nævne, at man gerne vil have vækstrater som i Sverige. Kunne ordføreren ikke komme med et par konkrete bud på, hvordan Socialdemokratiet vil sikre en styrket konkurrenceevne? Og jeg vil godt lige sige med det samme, at jeg sådan set ikke er interesseret i at høre om hverken Venstres, Dansk Folkepartis eller andre partiers politik. Jeg vil bare godt spørge ordføreren: Hvordan kan vi styrke den danske konkurrenceevne?

Ordføreren.

Jamen alt, hvad der er indhold af politik, udgiver regeringen jo hyldemeter af forslag, redegørelser og alt muligt andet om, som vi baserer vores politik på – og lige nu en finanslov, som jeg da håber fru Jane Heitmann har set bare en smule på i forvejen.

Det, jeg synes er frækt, er at stille sig op og begynde at sige, at man savner et klart svar på, hvad regeringens politik er. Prøv at høre, det står i finansloven, det står i alt det, vi lægger frem. Vi fremtidssikrer velfærdssamfundet, vi laver konkrete forbedringer, vi sørger for, at folk kommer i arbejde, vi har et bredt syn på konkurrenceevne og på at forbedre den hele tiden. Dem, der ikke vil svare på tingene herom, er jo fru Jane Heitmanns parti.

Det er da fra fru Jane Heitmann vi må bede om snart at få nogle klare svar på: Hvad går nulvækst ud på, hvor er det, der kan undværes 33.000 offentligt ansatte, og hvordan finder Venstre præcis de 12 mia. kr. i moderniseringer, som man mener man har?

Der kommer ingen svar. Vi har efterlyst det i over et år. Venstre har selv måttet lave om på, hvad man siger om nulvækst. Først sagde man, at det ingen konsekvenser har overhovedet, og nu indrømmer man, at det fører til færre offentligt ansatte, men man kan ikke komme dybere ned i forklaringerne.

Det giver et debatniveau om den økonomiske politik, der bare ikke rigtig bringer os videre, og det er, fordi Venstre ikke svarer. Jeg vil ligesom lave spejlet og sende spørgsmålet den anden vej. Det er faktisk tilladt for Jane Heitmann at bruge et halvt minut, hvis man kan sige noget i et helt halvt minut om Venstres økonomiske politik.

Det er der så måske et halvt minut til eller til et andet spørgsmål. Værsgo til spørgeren.

Det er jo altså virkelig en lidt spøjs tilgang, når ordføreren siger, at han mangler klare svar. Altså, vi har sådan set igennem en periode på 10 år leveret nogle meget, meget klare svar på, hvilken vej Venstre gerne vil trække Danmark.

Hvis man sådan lige skal trække to ting ned fra de hyldemeter, som ordføreren omtalte, kunne man sige, at overskud på betalingsbalancen og på de offentlige finanser er et rigtig godt bud og et rigtig godt svar på, hvad det er, Venstre bl.a. har leveret i de 10 år, hvor vi havde nøglerne til Statsministeriet. Nu, hvor ordføreren selv nævner de her hyldemeter af svar, som ordføreren mener Socialdemokratiet har, på, hvordan man forbedrer dansk konkurrenceevne, kan det da ikke være svært lige at trække et par stykker ned og flashe her i salen, så både vi her i salen og danskerne derude kan blive en lille smule klogere på, hvad det reelt er regeringen vil gøre for at styrke konkurrenceevnen.

Ordføreren.

Helt umiddelbart behøver man jo ikke gå længere tilbage end i mandags og se på, hvordan vi har tænkt os at gøre en hel serie ting. Vi vil kigge på 34 forslag om at forbedre vilkårene i fødevarebranchen. Helt konkret går vi til værks. Det var én plan. Der ligger også for flere andre områder, ligesom der blev lavet en vækstplan i foråret – og den håber jeg Venstre kan huske man indgik i – der også forbedrer konkurrenceevnen på flere måder.

Med hensyn til mit spørgsmål den anden vej henviste fru Jane Heitmann jo til fortiden. Jeg er egentlig mindre interesseret i det end at finde ud af, hvad Venstre gerne vil, og det har vi nu haft en debat om her. Vi har haft en lang ordførertale forud for det og debat med hr. Peter Christensen, og Danmark er ikke blevet klogere på, hvad det er, Venstre egentlig vil. Jeg forstår ikke, hvad det er I skjuler, og hvorfor I ikke vil ud med sproget, men det må vi jo finde ud af en anden gang.

Tak til ordføreren. Vi når ikke flere spørgere inden for den afsatte tidsramme, så vi går videre i talerækken. Næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo til 10 minutters taletid.

Tak. Finansloven for 2014 har haft et bemærkelsesværdigt forløb. Vi startede jo med at få finanslovforslaget udleveret, og i dagene op til kunne man høre i pressen, at nu skulle der virkelig ske noget. Vi kunne også få at vide, at der nu kom et markant løft på bl.a. sundhedsområdet og retsområdet. Det var rigtig interessant, og derfor gik Dansk Folkeparti jo ind til de her forhandlinger, der skulle være omkring finansloven, med et åbent sind, og vi syntes, at det var et rigtig spændende finanslovforslag, der var lagt frem, og vi så faktisk, at der var nogle muligheder i det. Desværre oplevede vi også ret hurtigt, at det var et produkt, der var blevet voldsomt oversolgt. Det er desværre ikke første gang, vi har set, at man fra regeringens side er god til at oversælge sin politik, og det har man sådan set fortsat med med det her.

Det, der så skete, var jo, at vi så også kom til forhandlingerne, og der havde vi jo set, at Venstre, som det også blev sagt her fra talerstolen i dag, jo nærmest ikke nåede at få kaffen i kopperne, før de var gået ud igen. Vi var dog trods alt til forhandlingerne i noget længere tid, og vi kunne også se på finansministeren, da han kom ud efterfølgende og stod foran kameraerne, at han var noget forvirret over, at Dansk Folkeparti ikke havde haft ultimative krav med. Hvorfor havde vi så ikke det? Det var faktisk, fordi vi gerne ville have været med i en finanslovaftale omkring finansloven for 2014.

Hvad er det så for en finanslovsaftale, det så er blevet til, som Dansk Folkeparti desværre ikke er en del af? Det er en finanslovaftale, hvor der er nogle meget positive ting, som er kommet med. Der er kommet det med omkring, at beskæftigelsesfradraget er steget. Det synes vi er virkelig positivt. Vi synes, det er positivt, at det nu faktisk kan betale sig bedre at gå på arbejde, end det før har kunnet, og det hilser vi meget velkommen. En anden ting, som vi synes er utrolig interessant, er det omkring en naturfond. Hvorfor fremhæver vi lige det? Fordi vi synes, at en naturfond måske kan være det, der kan være med til at skabe noget vækst i vores landbrugssektor. Vi mener faktisk, at en naturfond kan være med til at få en harmoni mellem natur, vækst og miljø ude i vores provinser, hvor vi har landbruget. Derfor synes vi også, at en naturfond er utrolig interessant.

Omkring det oversolgte må vi sige, at det, at man havde afsat 1,5 mia. kr. som et løft på sundhedsområdet, jo ikke holdt stik, og det kan vi også se nu, når vi står med finanslovsaftalen i hånden. Det var kun de her knap 500 mio. kr., som der var ekstra i forhold til sundhedsområdet, og ikke 1,5 mia. kr. Vi kunne også se, at de her 200 mio. kr., der var sat af til, at der nu skulle ske noget på politiområdet, også var noget oversolgt, da det er 50 mio. kr. om året, og når vi har set de udfordringer, der er i politiet, er 50 mio. kr. om året jo ikke det, der er behov for, men derimod et markant løft netop på retsområdet.

Det, vi også kan sige, er, at social dumping var Dansk Folkeparti utrolig glade for havde fået et afsnit for sig selv. Vi troede også, at det var noget, regeringen virkelig brændte for. Vi har i hvert fald kunnet høre, at regeringen har brugt rigtig mange kræfter på at kigge på social dumping, tale om social dumping, men hvad er det så, vi står med her i dag? Er det nu et markant redskab til at kæmpe imod social dumping? Det er det bestemt ikke! Det, vi kan se der er kommet ud af det, er, at der er blevet sat 74 mio. kr. af til social dumping. Det er vi sådan set rigtig glade for i Dansk Folkeparti. Men samtidig kan man gå ind og kigge i finansloven – det er jo et digert værk – og se, hvad det så er, SKAT skal spare på bl.a. indsatsen? Det er 75 mio. kr. SKAT, som er en del af det her, skal spare med den ene hånd, mens de får lidt med den anden hånd. Det vil sige, at der reelt ikke er nye penge til social dumping. Og når man taler om social dumping, vil jeg spørge: Hvor er så velfærdsturismen henne? Vi er utrolig kede af, at den her regering og for den sags skyld også Venstre og Konservative ikke fik det her med i den her finanslovsaftale. Det er jo sådan, når de her mennesker kommer op og arbejder i Danmark, kigger de jo ikke meget på deres faktiske timeløn, de kigger på rådighedsbeløbet, ligesom alle andre mennesker gør, og derfor kan en timeløn på 45 kr. være attraktiv, hvis man samtidig får adgang til børnecheck, SU for sine børn og andre velfærdsydelser. Vi havde virkelig håbet på, at regeringen mente noget med, at man ville gøre noget ved social dumping. Det er et af de store problemer, vi står over for, særlig med de kæmpe store anlægsinvesteringer, vi skal i gang med lige om lidt. Dér blev Dansk Folkeparti igen skuffet.

Omkring sundhed vil jeg sige, at vi også havde håbet på, at der var kommet et virkelig løft på sundhedsområdet, for det var det, der blev sagt – nemlig 1,5 mia. kr. Det viste der sig så ikke at være. Der er dog kommet noget løft, også på nogle meget positive områder. Der, hvor der dog mangler noget, er på genoptræningsområdet. Det fylder intet i finansloven! Der er blevet lavet en lille aftale, som Dansk Folkeparti også er med i, hvor der bliver sat 10 mio. kr. af om året til det specialiserede område, men det er nu ikke kun det, der får det her til at fungere. Hvad er det så, vi ser ske, når kommunerne får de her meget specialiserede genoptræningsforløb? Så ser vi – og vi har alle sammen set det – nogle unge mennesker, der bliver sendt ud på plejehjemmene til nogle genoptræningsforløb, men som simpelt hen ikke er gode nok. Der havde vi håbet på, at man i den her finanslov havde fået kigget på det og fået sat nogle midler af, så vi kunne have understøttet det gode arbejde, som der har været, men som vi desværre kan se mange steder er faldet fra hinanden, fordi kommunerne har hjemtaget de her opgaver.

En anden ting, som vi syntes var meget interessant, var ældremilliarden. Der må vi sige, at da den kom på bordet – også med det forslag, der lå fra Enhedslisten – syntes vi, at finansloven virkelig nu begyndte at være interessant. Hvordan kunne man gøre, så vores ældreområde virkelig kunne opleve et løft ude i kommunerne? Det er jo sådan, at ældreområdet selvfølgelig har måttet stå meget for, fordi det er et af de områder, hvor kommunerne er meget fri. Derfor har man desværre set, at det også er et område, som har bidraget til de økonomiske udfordringer, som kommunerne har haft. Derfor hilste vi meget velkommen, at der nu kom 1 mia. kr. til det område, og håbede også på, at de skulle være øremærkede. Det var også det, Enhedslistens forslag gik ud på, nemlig en øremærkning af pengene til ældreområdet.

Det, vi så kan se det er endt med, er jo også, at man har sagt, at den her milliard skal gå til ældreområdet, men er det en reel øremærkning? Det, man kan se, er, at om 2 år vil forligspartierne så lave en status – ikke en evaluering, men en status – over, hvordan det er gået med den her ældremilliard. Hvis Dansk Folkeparti havde været med, skulle det have været en evaluering, og vi ville sikre os, at den her milliard, der kommer en gang om året, var gået til ældreområdet. Vi tvivler på, at den her milliard nu er øremærket til ældreområdet, og jeg kan da også sige så meget, at vi jo også har talt med finansministeren om det i et samråd, og vi kunne heller ikke der få nogen tydelige svar på, om det her betyder, at ældreområdet nu får en øget ramme på 1 mia. kr., som også skal udmøntes i forhold til de ældre.

Det, vi også havde håbet på, var, at der var kommet en pulje til landdistrikterne og øerne. Det havde vi i hvert fald forlangt, hvis vi skulle have været med. Vi har i vores forslag afsat et lille, beskedent beløb på 200 mio. kr. til at kigge på, hvordan vi kan få vores landdistrikter og øer til at hænge sammen. Hvorfor betyder det så meget for Dansk Folkeparti, og hvorfor betyder det ingenting for regeringen? Den her regering har centraliseret – om nogen – i forhold til de statslige arbejdspladser, der har været ude i vores landdistrikter. Selv jordbrugskommissionerne, som har med landbrugsjord at gøre, ligger i dag i København – den kommune, der har allermindst landbrugsjord. Man skal selvfølgelig administrere det fra København også på det område. Regeringen kan simpelt hen ikke være sin politik bekendt, når man kigger på den måde, man centraliserer de offentlige opgaver på i hovedstaden, København. Man burde have sat en pulje af til at kigge på, hvordan man kan støtte op om de initiativer, der er i vores landdistrikter. Man burde have sat en pulje af til at hjælpe de kommuner, som er så heldige at have nogle smukke øer i deres kommune, men så uheldige at have nogle meget store udfordringer med færgedrift, i forhold til at de øer også skal være beboede. Det burde man have gjort. Og det gælder også i forhold til den politik, man har ført, hvor man har fjernet den ene statslige arbejdsplads efter den anden fra vores yderområder.

Der er en anden ting, som vi også har spurgt ind til, og det er jo ret interessant – også i forhold til den ældremilliard, som nu skal udmøntes – og det er måske derfor, finansministeren ikke kan være så klar i mælet og sige, at der nu kommer 1 mia. kr. til ældreområdet. Det er jo de 12 mia. kr., som man nu vil finde frem til 2020. 2020 er jo blevet sådan et magisk årstal. 2020 kommer nærmest aldrig til at ske, vi har talt om det så længe, og alting skal ske engang i 2020, for det er om lang tid. Men nu står vi altså med en finanslov, der er for 2014. Nu begynder 2020 faktisk at komme tæt på. 2020 er om 6 år, og 12 mia. kr. over 6 år er sådan set 2.000 mio kr. om året, der skal rationaliseres for. Tro mig, det gør man ikke, uden at det bliver opdaget, vil jeg sige til finansministeren. Det er der nogle der vil lægge mærke til: Nu skal der til at omrokeres for 2.000 mio. kr. om året. Er det derfor, man ikke vil øremærke den ene milliard til ældreområdet? Er det, fordi kommunerne selvfølgelig skal have lov til – når nu Moderniseringsstyrelsen kommer og siger til kommunerne, at de nu kan bruge noget it, og så kan de gøre det meget bedre og spare 500 mio. kr. – at tage dem fra bloktilskuddet? Kan man så sige: Ja, ja, men nu er bloktilskuddet jo hævet, for nu kommer der jo 1 mia. kr. ekstra ud, når man har lavet de her ansøgninger om at få lov til at bruge dem på ældreområdet? Er det det, vi ser her: at man giver lidt med den ene hånd, og så tager man det med den anden?

Tak for talen. Jeg har 12 stående i talerkø, og det tyder på, at vi kan nå alle – ikke mindst hvis taletiden overholdes. Og den første er hr. Jesper Petersen, værsgo.

Jeg vil gerne tilbage til det, jeg også forsøgte at diskutere lidt med Dansk Folkeparti under debatten, vi havde før, nemlig det, at Dansk Folkeparti ikke rigtig betaler for de forslag, de kommer med. Ved åbningsdebatten var vi en del, der forsøgte at finde ud af, hvordan Dansk Folkeparti vil betale for deres mange ønsker – det handler om den her ældrepolitiske folder, som vi har diskuteret. Vi havde ikke så meget held med det dengang, men nu er der så gået nogle måneder, og jeg vil egentlig gerne høre, om hr. René Christensen og Dansk Folkeparti har haft tid til at regne på de ting, de ikke havde haft tid til at regne på, da vi sås sidst. Det må der være kommet styr på nu.

Så jeg vil egentlig gerne spørge hr. René Christensen: Hvad er det egentlig, forslagene tilsammen koster i Dansk Folkepartis ældrefolder?

Ordføreren, værsgo.

Man kan blive sådan lidt rystet, for finansordføreren for Socialdemokratiet er jo måske ikke helt klar over, hvad ændringsforslag til en finanslov er, og hvad sådan nogle politiske foldere er. For det er sådan, at Dansk Folkeparti har sendt en del ændringsforslag over, som vi også skal stemme om senere i dag, og de er fuldt finansieret i forhold til det, vi skal snakke om her i dag.

Så er det rigtigt, at vi selvfølgelig har et politisk program, ligesom alle andre har – det har vi da – og vi har haft kæmpestor succes med det. Da vi første gang lancerede, at vi ville lave en ældrecheck, var der rigtig, rigtig mange, der sagde: Ældrecheck – vi skal da ikke have ældrecheck; hvad er det for noget? Og hvad har vi i dag? Der har vi en fantastisk velfungerende ældrecheck, som regeringen også er rigtig glad for. Og derfor vil jeg bare sige, at det at have politiske visioner om, hvad man vil gøre, og fortælle vælgerne, hvad det er, man arbejder for, er jo det, som Dansk Folkeparti bl.a. bruger sine brochurer på. Når vi så laver politik her i Folketinget, når det virkelig gælder, så er det jo, at vi sender vores forslag over, og de er selvfølgelig fuldt finansieret.

Men i forhold til det her med at sige til vælgerne, hvilken vej det er, vi gerne vil gå i Dansk Folkeparti, bruger vi de samme redskaber, som alle andre partier gør.

Spørgeren.

Jamen jeg synes, at det, som det her svar jo bare mest af alt var, var én lang, fantastisk klar indrømmelse af, at der er meget stor forskel på, hvad det er, man går og gør uden for det her hus, hvor man siger alt muligt til folk i forhold til de 9 mia. kr. – det beløb kan jeg så afsløre nu, hvor hr. René Christensen ikke har regnet på det – der er i de forslag, man deler ud derude, og hvad man så gør herinde. Men det er selvfølgelig noget helt andet, når man kommer herind, forstår jeg. Så der er ingen sammenhæng mellem, hvad man går og laver i øvrigt i hverdagen, og hvad man laver, når man driver politik her.

Mener hr. René Christensen ikke, at man har en forpligtelse til at komme med finansieringsforslag, når man deler sådan en folder ud? Eller er vi ovre i ønskebogen med de gule sedler, som jeg godt vil give til hr. René Christensen bagefter – BR-kataloget, hvor man ønsker sig hele det hele, men ikke rigtig vil fortælle, hvem der skal betale?

Ordføreren.

Det er sådan en mærkelig debat at tage, men jeg vil bare sige i forhold til det, vi har lavet, at jeg synes, det er fantastisk dejligt, at så mange går og kigger i, hvad det er for et politisk program, vi har, og hvor det er, vi gerne vil føre Danmark hen. Da vi i sin tid skrev, at vi gerne ville have en ældrecheck, var der rigtig mange, der grinte af det, og det gjorde ordførerens parti også; det ønskede man sådan set ikke. Hvad var det for noget med en ældrecheck? Men så er vi bare rigtig glade for, at det er lykkedes os at få det på dagsordenen, og nu har vi faktisk en regering og et Socialdemokrati, som synes, at det er rigtig godt med en ældrecheck.

Vi vil faktisk meget gerne have en retning hen imod, at det bliver billigere at køre med bus og tog, særlig for de ældre, som kan have svært ved at komme omkring – det troede jeg faktisk også ordførerens tidligere parti gik meget ind for. Og der skriver vi så i vores materiale, at det faktisk er det, vi arbejder for. Sådan har vi arbejdet hele tiden, og vi er faktisk lykkedes fantastisk godt med det.

Den næste for en kort bemærkning er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre plejer vi jo sige, at vi lytter til eksperter, og derfor spidsede jeg virkelig ører, da jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører tale om oversalg, at vi er gode til oversælge, for her taler en sand ekspert. Ældrepiecen er jo blevet nævnt, og den vil jeg da gerne gå lidt videre med, for man er ikke så vild med at tale om finansieringen. Men der er blevet regnet lidt på det, og det skulle have vist sig, at det ville koste sådan i omegnen af 9 mia. kr. Så er der noget, jeg godt kunne tænke mig at vide:

I en virkelighed med nulvækst skal de 9 mia. kr. jo findes et eller andet sted, hvor det måske gør lidt ondt. Jeg synes faktisk, vælgerne har mindst lige så meget krav på at vide, hvor pengene skal komme fra, som på at vide, hvad de skal bruges til, i hvert fald hvis man vil kalde sig et ansvarligt parti, så derfor vil jeg gerne stille ordføreren spørgsmålet: Hvor skal de 9 mia. kr. egentlig komme fra? Hvem skal betale prisen?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes igen, jeg vil svare, at hvis det eneste, man sådan kan finde i forhold til en finanslovsdebat – vi står her med et finanslovsforslag, som er på over 800 mio. kr., og så bruger man kræfterne på at læse Dansk Folkepartis partiprogram på ældreområdet – så er jeg sådan set lidt smigret over, at det er det, der ligger til grund for det. Det er måske også derfor, man har sat 1 mia. kr. af til at imødekomme nogle af de gode ting, der står i vores programmer, og det er vi selvfølgelig glade for. Så er man allerede godt på vej.

Det, vi så gerne ville have, var egentlig, at man så var sikker på, når man har afsat 1 mia. kr. til at imødekomme det gode program, som Dansk Folkeparti har lagt frem, at det så gik til ældreområdet. Vi lægger ikke skjul på, at Dansk Folkeparti faktisk gerne vil bruge nogle penge på, at vi har en værdig ældrepleje ude i vores kommuner. Det vil vi faktisk gerne, det står vi gerne op og siger åbent. Og der siger vi, at vi gerne vil have det her til at gå i en positiv retning. Det glæder mig, at på tværs af alle partier i regeringen har man brugt meget tid på at læse Dansk Folkepartis program, og derfor har man afsat 1 mia. kr. Det er faktisk en dag, hvor Dansk Folkeparti kan være rigtig stolte.

Fru Zenia Stampe for den anden korte bemærkning.

Jamen det er da det letteste i hele verden at ville stå ved, at man gerne vil give nogen nogle penge eller en gave. Det skal vi alle sammen til lige om lidt, for snart er det juleaften, men det her er jo ikke juleaften. Det er jo ikke en debat om, hvem vi gerne vil give gaver til. Det er en debat om, hvordan vi bruger de penge, vi har. Og så vil jeg gerne stille et spørgsmål til Dansk Folkeparti: Synes Dansk Folkeparti, at ... eller omvendt, jeg vil gerne stille det lidt anderledes, sådan lidt et ja- eller nejspørgsmål, som journalister jo plejer være gode til. Der er ikke så mange her i dag.

Men kan Dansk Folkeparti give mig ret i, at når man gerne vil give en gave, er man også forpligtet til at fortælle, hvordan man vil betale den gave, og hvor pengene skal komme fra? Er det ikke ordentlig politik, ordentlig og ansvarlig politik?

Ordføreren.

Svaret er: Ja, det er ordentlig og ansvarlig politik. Jeg kan da godt sige, hvor vi vil finde nogle af pengene. Vi var lidt inde på det før ved nogle af spørgsmålene, og det er bl.a., når det handler om, hvad det er for en indvandringspolitik, vi har. Der har vi jo sagt, at den vil vi gerne have tilbage til normalområdet, som vi havde det før valget. Altså, når vi kan se, at vi nærmer os at bruge 16 mia. kr. om året på ikkevestlige indvandrere – det koster det os – og når vi kan se, at vi har en kriminalrate for somaliere, som er voldsomt høj, i forhold til når vi kigger på andre befolkningsgrupper, så kan vi da se, at der er nogle steder, hvor vi bruger nogle penge, bruger rigtig mange penge.

Det vil vi da gerne have normaliseret, og vi har sagt: Jamen vi har den store udfordring her, hvorfor bliver vi ved med at øge den udfordring? Der vil vi sådan set gerne bruge pengene på en anden måde. Så det var et af områderne. Men at sige, at et arbejdsprogram er det samme, som at det er det, der kommer i morgen, den får fru Zenia Stampe mig ikke til at hoppe på.

Fru Karin Gaardsted for en kort bemærkning.

Jeg vil godt holde lidt fast i det med tidsperspektivet. Jeg har forstået, at Dansk Folkeparti har afsat 1 mia. kr. til ældre i sit forslag til finanslov for det kommende år. Hvis man nu tager det som udgangspunkt, kan vi så konkludere, at det tager 9 år bare at gennemføre de forslag, som er i den her pjece fra Dansk Folkeparti? Finansministeriet har jo regnet på det ud fra pjecen om de 9 milliarder. Kan ordføreren bekræfte, at det ville tage 9 år at gennemføre de ting, der er nævnt heri?

Ordføreren.

Ja, en milliard om året i 9 år, det kan jeg godt bekræfte giver 9 milliarder. Det kan jeg godt bekræfte. Det regnestykke er fuldstændig korrekt.

Men jeg må bare sige, at jeg gerne hele tiden vil snakke om vores folder, for jeg synes, det er en fantastisk folder, vi har. Den viser også, at vi gerne vil noget på ældreområdet. Men den her finanslov handler jo faktisk om noget meget mere vigtigt. Det er faktisk den vigtigste lov, vi har, det er faktisk den, vi skal administrere efter i hele 2014, og vi ser, at der ingenting er om genoptræning. De forældre, der står derude med et barn, der er faldet hesten, dem, der står derude med deres børn, som ikke kan få en ordentlig genoptræning, dem, der står derude med deres børn, som bliver sendt på plejehjem i stedet for at få en specialiseret genoptræning, jeg tror faktisk ikke, at de synes, det er særlig morsomt, at der er nogle herinde, der synes, det er rigtig skægt at tale om en folder, som Dansk Folkeparti har lavet. Jeg tror faktisk, at man nu har fundet ud af budskabet. Man har læst en folder, man er ikke enig i indholdet, det vil man gerne drille lidt med. Men finansloven er jo faktisk en meget, meget vigtig lov, med hensyn til hvordan vi skal styre det her samfund. Så kunne vi ikke få nogle spørgsmål, der havde lidt kvalitet?

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen jeg kan da godt forstå, at ordføreren hidser sig lidt op, men når vi ved, at den folder her bliver delt ud til højre og venstre, så er det rigtig vigtigt for os at få at vide, hvor de penge skal komme fra. Jeg hørte ordføreren før sige, at man godt kunne finde nogle af pengene. Jeg vil gerne have at vide, hvor resten af pengene skal komme fra.

Ordføreren.

Jo, men vi kan godt tale om den her folder. Som jeg har sagt, er det jo ikke en folder, hvori vi har sagt, at det her kommer i morgen. Det er den samme folder, som vi i sin tid lavede, og hvori vi skrev, at vi gerne ville have en ældrecheck, og hvor alle spurgte: Hvornår kommer den her ældrecheck? Den kommer aldrig, det ønsker vi ikke. Vi har lykkedes fantastisk godt med vores politik gennem at sætte en dagsorden, der siger, at det vil vi gerne.

Her har vi sat en dagsorden med flere parametre på ældreområdet, bl.a. på transportområdet, hvor vi siger, at der vil vi faktisk gerne have, at transport er gratis for de ældre, og det vil vi gerne arbejde frem imod. Og der har jeg da været glad for at høre, at flere partier også har været fremme med, at offentlig transport skal være billigere. Der sker godt nok det modsatte, men sådan er det jo. Det her er jo nogle politiske ønsker, man arbejder frem imod.

Det, vi så har lavet i forhold til finansloven, er jo, at vi har fremsendt vores ændringsforslag nu, hvor vi ikke er med i aftalen, om, hvad det er, vi gerne vil ud fra den økonomi, der er til stede. Og der siger jeg bare, at den finanslov, vi laver i år, jo er et meget, meget vigtigt redskab i forbindelse med, hvordan vi servicerer borgerne. Det her Folketing er jo faktisk det, der forvalter fællesskabets penge.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Under åbningsdebatten sagde hr. Kristian Thulesen Dahl – og jeg citerer: Vi erkender blankt, at det vil tage en årrække at gennemføre vores samlede politik, og vi skal have stor indflydelse for at kunne gennemføre den. Så det er ikke noget, man bare lige knipser med fingrene og gør. Citat slut.

Dansk Folkeparti fremlægger jo selv forslag til finanslov hvert eneste år, og når man nu har afsat 1 mia. kr. til ældre på det her års finanslov, synes jeg jo egentlig, det må være meget rimeligt at vide, hvornår man egentlig kan have finansiering på plads til alle de ting, man foreslår i sin brochure. Er det om 5, 10 eller 20 år? Jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål. Ordføreren står og kalder det en mærkelig debat. Jeg synes, det er en meget relevant debat, for det må da være et krav for alle dem, som stemmer på Dansk Folkeparti – og vi ved jo, at der er rigtig mange ældre iblandt – at de kan se, hvornår det her kan være realiseret, hvis Dansk Folkeparti får de afgørende stemmer.

Ordføreren.

Nu er det jo skægt, at det er ordføreren for SF, der sådan går meget op i det her. For nu husker jeg jo fra før valget, hvad SF's holdning var til offentlig transport. Og man må bare sige, at SF jo står i en helt anden situation, end Dansk Folkeparti gør. SF sidder jo i regering, Dansk Folkeparti sidder i opposition. Jeg tror sådan set, at vi havde nogle sammenfaldende ønsker vedrørende offentlig transport. Nu kan man jo ikke stille spørgsmål herfra – men det er ikke gået særlig godt for SF, med hensyn til hvordan det skulle gå med offentlig transport. Der vil jeg bare sige, at der har SF nogle gode venner ovre i Dansk Folkeparti, der gerne vil være med til at presse på den dagsorden, altså at det skal være billigere at køre med offentlig transport – i særdeleshed også for de ældre, hvis det er den del af arbejdsprogrammet, vi taler om; der er jo selvfølgelig flere ting i, det handler ikke kun om offentlig transport.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Angreb er jo altid det bedste forsvar. Jeg synes bare ikke, vi får nogen svar. Og jeg synes egentlig, der er noget mærkeligt i, at når Dansk Folkeparti foreslår noget meget konkret, nemlig gratis transport til ældre, ja, så er det visioner, men når S og SF laver »En Fair Løsning«, så er det straks løftebrud. Jeg kan bare ikke forstå, hvordan der kan gælde andre regler for Dansk Folkeparti. Er det ikke meget rimeligt, at Dansk Folkepartis vælgere får indsigt i, hvordan man skaffer finansiering til det her? Og hvornår kan vi forvente, at Dansk Folkeparti så har realiseret sine planer? Det er da et meget rimeligt spørgsmål at få nogle svar på.

Ordføreren.

Ja, det er faktisk meget rimeligt. Men det kommer jo an på, hvordan man sælger produktet. Nu talte vi før om at oversælge, og det er sådan, at hvis man læser Dansk Folkepartis program, så vil man se, at der står ikke, at i 2014 vil der være gratis transport for ældre medborgere. Men jeg husker tydeligt en SF-ordfører, der sagde, at det her bliver billigere efter næste valg, og det kunne man love vælgerne. Der er altså meget stor forskel på at sige til nogle vælgere, at sådan bliver det, og at sige: Det her vil vi arbejde for. Man skal altså bare holde sig for øje, at der er en meget, meget stor forskel på, hvordan man sælger sit produkt.

Den næste til kort bemærkning er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tror nok, at hr. René Christensen og Dansk Folkeparti må vænne sig til, at det, man skriver og deler ud, har folk en forventning om at man vil arbejde for at få gennemført inden for de første 2-3 år, så det ikke er en 9-årsplan, man deler ud. Vi er selvfølgelig lidt charmeret af 5-års- og 10-årsplaner, men 9-årsplaner tror jeg er en rigtig dårlig idé.

Jeg synes ikke, vi skal blive ved med at bokse rundt i det her. Hr. René Christensens position er vist nogenlunde klar. Jeg vil tale om noget helt andet. Jeg vil bare stille det spørgsmål til hr. René Christensen, om han har samme opfattelse, som Venstre har, nemlig at når man forringer kontanthjælpen og skaber tusindvis af fattige børn i Danmark, så er det en nødvendig omkostning for at skabe en solid økonomi. Altså, mener hr. René Christensen ligesom Venstre, at den kontanthjælpsreform, man har gennemført, er en kontanthjælpsreform, hvor man skaber flere fattige børn, fordi det er måden at skabe en solid økonomi på? Eller er det sådan, at hr. René Christensen og Dansk Folkeparti faktisk har et bud på, hvordan man skal løse de problemer, som tusindvis af familier kommer til at stå i i de kommende år, når de ikke længere har råd til at leve en anstændig tilværelse?

Ordføreren.

Det er nemlig den helt rigtige dagsorden at tage fat på, for det er jo der, vi står i dag. Den kontanthjælpsreform, der er lavet, er bestemt ikke en kontanthjælpsreform, der kun har gode ting. Det er også en kontanthjælpsreform, som har nogle store udfordringer. Og ingen tvivl om, at det, folk, der står uden for arbejdsmarkedet, har brug for, er hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Folk, der ligger ned, som man skubber endnu mere til, får jo ikke rejst sig hurtigere op af den grund. Det, vi kan se nu, er, at vi jo desværre har haft en gruppe, som under højkonjunkturen ikke fik uddannet sig; en gruppe, som faktisk har svaret enhver sit og også betalt deres skat, men som nu står i en situation, hvor de ikke har noget papir på, hvad det er, de kan. Det er utrolig vigtigt, at jobcentre og kommuner har meget fokus på, at vi skal have opkvalificeret den her befolkningsgruppe, som faktisk står uden for arbejdsmarkedet nu, sådan at de kan blive parate til at blive en del af det opsving, som vi håber kommer i forbindelse med de store offentlige investeringer.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Men hør nu her, vil jeg sige til hr. René Christensen! Det er i næste måned, at de her mennesker bliver fattige, og hr. René Christensen taler, skal vi bare sige lidt langt ud i tiden igen. Er det igen en 9-årsplan, så folk nu først bliver fattige, og så kan hr. René Christensen og Dansk Folkeparti tilbyde en løsning om 9 år?

Synes hr. René Christensen ikke, at det her er en rigtig, rigtig ubehagelig afsløring af, at Dansk Folkeparti ikke har noget ordentligt socialt sindelag, at man medvirker til at gøre tusindvis af danske familier fattige, tusindvis af danske børn fattige, uden at have et eneste konkret sikkert tilbud til dem, der kan løse deres økonomiske problemer?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti kunne have valgt ikke at gå med i den aftale, det kunne vi have valgt. Vi kunne som Enhedslisten have valgt at stå ude på den anden side og sige: Vi har rene hænder. Hvis vi ikke var gået med, havde den her aftale ikke set ud, som den gør.

Vi anerkender fuldt ud, at den her aftale ikke var et ønskescenarie fra Dansk Folkepartis side. Men det er jo sådan, at når man indgår en aftale, får man flyttet nogle ting, og så må man til sidst gøre regnebrættet op og spørge: Hvad har vi fået flyttet her? Og der må jeg bare sige: I forhold til det oplæg, der kom fra en rød regering, til, hvordan det her skulle se ud, blev vi skræmt fra vid og sans, og derfor gik vi altså ind i det her med fuldstændig åbne øjne og sagde: Hvordan kan vi få flyttet det her i en anden retning?

Det lykkedes vi ikke hundrede procent med, men vi lykkedes faktisk med at få det her flyttet i en positiv retning, sådan at vi også fik mulighed for at hjælpe de her familier. Men ordføreren har fuldstændig ret i, at den her kontanthjælpsreform er en reform, som nogle mennesker i det danske samfund kommer til at opleve meget hårdt.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg kan næsten forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at det med den her folder til de ældre er han ikke så meget for at tale om. Sagen er jo den, at ordføreren har stået her på talerstolen og nærmest indrømmet, at der er en kæmpestor forskel på, hvad Dansk Folkeparti går ude på gaderne rundtomkring og lover og deler foldere ud om, og hvad de så rent faktisk foreslår herinde.

Ikke desto mindre synes jeg, vi alligevel skal vende tilbage til den her folder. For sagen er jo den, at når man kigger på den og ser alle de her mange løfter, der er, tænker man, at Dansk Folkeparti nærmest må have været nødt til at sætte skriftstørrelsen ned til en ikke særlig ældrevenlig størrelse for at få plads til alle løfterne. Men hvor er det henne i den her folder, at Dansk Folkeparti skriver: Det her er ikke noget, vi vil gøre, det er noget, vi håber på, at vi engang i fremtiden, engang om 20 år, kan få igennem, hvis, såfremt og alt muligt. Hvorhenne i den her folder fremgår det, at det her ikke er noget, Dansk Folkeparti arbejder på her på Christiansborg; det er bare noget, de går og håber på.

Ordføreren.

Det program arbejder Dansk Folkeparti på Christiansborg på hver eneste dag, og det er faktisk lykkedes for os. Fantastisk! Vi har lige fået at høre af den radikale ordfører, at vi allerede er godt på vej. Vi har også hørt regnestykket fra den socialdemokratiske ordfører med, at nu bliver der afsat 1 milliard. Altså er der 8 år tilbage til at nå målet for, hvad der kan ske af ting på ældreområdet. Det er nu faktisk lykkedes for Dansk Folkeparti med den her folder – som jeg kan forstå et samlet Folketing har læst, og det takker vi meget for – at få sat ældreområdet på dagsordenen. Der bliver faktisk afsat 1 mia. kr. til ældreområdet på den her finanslov. Det takker Dansk Folkeparti for.

Det, vi egentlig gerne ville haft, var, at man havde været helt sikker på det, som Enhedslisten faktisk ønskede, nemlig at det her var øremærket til ældreområdet. Det kunne regeringspartierne så ikke blive helt enige om: at den her ene milliard skulle være øremærket til ældreområdet. Det havde vi gerne set.

Men vi er rigtig glade for, at vi nu har fået sat den dagsorden, at der bliver afsat 1 mia. kr., som forhåbentlig kommer til at gå til ældreområdet.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er jo simpelt hen sludder og vrøvl, for der er jo ikke nogle af de konkrete forslag her, som Dansk Folkeparti har fremsat i Folketinget. Man har talt en masse, og man taler om at sætte en dagsorden, men hvor er det f.eks. i forhold til kollektiv trafik, man har fremsat et helt konkret forslag om, at det skal være gratis for alle ældre? Hvor er det, I arbejder for det her, hvor på Christiansborg gemmer I det arbejde? For det er i hvert fald ikke her i salen eller i udvalgene eller i ministerierne.

Ordføreren.

Jamen der er jo forskellige måder at arbejde med det her på, for man kan nemlig også gøre det, når man er i opposition eller man er støtteparti eller andet, at man jo kan komme med en masse beslutningsforslag. Så kan man lave signalpolitik og også komme i nogle aviser rundtomkring.

Men det er jo sådan, og det ved ordføreren også godt, at når det virkelig gælder det, man vil, så er det jo ikke altid, at det kommer til at foregå lige på de grønne stole her i salen – altså når man arbejder for de ting, man gerne vil fremme. Det er sådan, at Dansk Folkeparti igennem en lang periode – siden vi kom i Folketinget – har arbejdet på at få tingene til at fungere ude i kommunerne, også på ældreområdet, og det er vi faktisk lykkedes med. Og vi er rigtig glade for, at det er lykkedes så godt, at vi nu kan se, at det er en af de markante ting, der også kommer i 2014, altså at det kommer til at fungere bedre på netop ældreområdet.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning

Nu har vi hørt en del om løfter, Dansk Folkeparti er kommet med, men som ikke er blevet til noget, og som man heller ikke har fremsat noget forslag om. Vi har hørt om, at man er med til en kontanthjælpsreform, som man indrømmer giver en masse dårlige resultater ved at gøre folk fattige.

Lad os så tage et tredje emne, hvor Dansk Folkeparti er kommet igennem med sin politik, for det var Dansk Folkeparti, der foreslog, at man skulle halvere dagpengeperioden for arbejdsløse. Det var Dansk Folkeparti, der var med til at få gennemført en reform, der har gjort det meget vanskeligere for dem, der er kommet i arbejde, at genoptjene retten til at få dagpenge, hvis de igen bliver arbejdsløse.

Hvordan har Dansk Folkeparti det med det i dag, hvor vi har set, at 30.000 allerede har mistet deres dagpengeret, at i hver eneste måned i det kommende år vil 1.200 arbejdsløse miste deres dagpengeret, og at vi samlet set ved udgangen af næste år nærmer os 50.000 mennesker, der har mistet deres ret til dagpenge som arbejdsløse.

Hvordan har Dansk Folkeparti det med det, for der er man jo kommet igennem med sin politik?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt med hensyn til nedsættelsen af dagpengeperioden – der har ordføreren ret. Det, der lå i det, var jo, at da man så på det i sin tid, sagde man, at når man kiggede på de lande, som vi sammenligner os med, så man, at 2 år stadig væk var en periode, der var passende i forhold til de konjunkturer, der var.

Der må vi så sige, at både Dansk Folkeparti og andre partier, som har arbejdet med det her, også har kunnet se, at konjunkturerne jo ikke har ændret sig. Og de tal, der bliver nævnt, er også rigtige – dem kan jeg anerkende – nemlig at der er rigtig mange, som er kommet på kanten, i forhold til at deres dagpengeperiode udløber. Derfor har vi jo også i fællesskab her i Folketinget fået foretaget nogle justeringer af reglerne. Men lad mig sige: Når vi kommer på den anden side af krisen, mener vi faktisk stadig væk, at 2 år er passende for en dagpengeperiode.

Jeg tror lige, at jeg vil orientere om, hvem der er i talerrækken, når vi er færdige med den anden korte bemærkning.

Værsgo til anden korte bemærkning.

Nå, men det har Dansk Folkeparti så også fortrudt, kan jeg forstå. Og det er da meget glimrende, men hvad vil man gøre ved det? For de midlertidige løsninger, som er kommet igennem, og som har hjulpet nogle af dem, der mistede deres dagpengeret, er jo sikret gennem en hård indsats fra Enhedslistens side. Det er jo ikke Dansk Folkepartis resultat.

Mener Dansk Folkeparti i dag, at det var en fejl at gennemføre den reform, Dansk Folkeparti selv foreslog, og som har haft så katastrofale følger for så mange mennesker? Jeg mener: Det er da pænt i dansk politik og i politik i almindelighed at indrømme fejl. Var det en fejl af Dansk Folkeparti at foreslå en halvering af dagpengeperioden for de arbejdsløse?

Ordføreren.

Det var det ikke på det givne tidspunkt, der var det en fornuftig løsning. Desværre må man anerkende, at nogle af dem, som falder ud, når der er gået 2 år – der var jo også nogle, der faldt ud, dengang det var 4 år, og der ville også være nogle, der ville falde ud, hvis det var 6 år – ikke kommer i job. Det er jo det med at have en grænse: Der vil altid være nogle, der ender ude ved grænsen.

Det, jeg tror er rigtig vigtigt at finde ud af, er, hvordan man får hjulpet de her borgere, som står uden beskæftigelse i den periode, de er på dagpenge. Det er jo det, der er interessant, altså hvordan man får kvalificeret de her medarbejdere, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet igen og blive selvforsørgende.

Jeg ved godt, at Enhedslisten sådan set har en tanke om, at man skal have noget, der hedder borgerløn, og så skal man egentlig kunne være uden for arbejdsmarkedet i en lang periode. Det ønsker Dansk Folkeparti faktisk ikke; vi ønsker at hjælpe borgerne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Det er også det, der er en værdig tilværelse, nemlig det at kunne forsørge sig selv.

Jeg vil lige nævne de spørgere, jeg har på listen, og jeg tror, at vi kan nå dem alle sammen. Det er fru Maja Panduro, fru Sofie Carsten Nielsen, fru Lisbeth Bech Poulsen, fru Özlem Sara Cekic, fru Liv Holm Andersen, hr. Finn Sørensen, hr. Mogens Jensen, og nu er der også kommet en mere på, nemlig hr. Christian Juhl. Jeg vil forsøge at sikre, at vi kan nå dem alle sammen. Fru Maja Panduro, værsgo.

Tak for det. Vi kan forstå på diskussionen i dag, at Dansk Folkepartis ældrepjece har præcis samme status som et julekatalog. Man har sat kryds ved alle tingene i hele kataloget uden i øvrigt at gøre sig den umage lige at tjekke, hvad prisen er, eller lægge tallene sammen, og man vil heller ikke her i dag give et tidsperspektiv på, hvornår man så forventer at kunne gennemføre de ting. Fair nok, så lad os prøve noget andet.

Lad os høre, hvad der er vigtigst for Dansk Folkeparti, hvad det så er, man vil kæmpe for at få gennemført først. Er det et bad om dagen, som jo er nævnt her i pjecen, som er vigtigst, eller er det at få hævet ældrechecken? Hvilken af de her to visioner, som Dansk Folkepartis ordfører kalder det, vil man gennemføre først, hvis man igen får afgørende betydning i dansk politik?

Ordføreren.

Hvad angår det med et bad om dagen, så skriver vi jo ikke her, at alle skal have et bad om dagen, men man skal have krav på, at man, hvis man ønsker at få et bad hver dag, skal have mulighed for det.

Vi synes faktisk, det er fuldstændig fair. Hvis man som ældre medborger kommer i en periode i sit liv, hvor man ikke kan passe sig selv, og hvor man også har svært ved at opretholde sin personlige hygiejne, skal man så ikke have hjælp til det?

Jeg vil gerne spørge en socialdemokratisk ordfører, om hun synes, det er ganske forfærdeligt, at ældre medborgere kan få lov til at sige til deres hjemmehjælper, at de har lyst til at komme i bad, uden at få svaret: Nej, fru Jensen, De kan ikke komme i bad, for det er De ikke visiteret til. Er det, jeg hører fra ordføreren, at det er en katastrofe at have en målsætning om, at det er noget, man har krav på?

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nej, det, man hørte fra ordføreren var et helt klart spørgsmål, nemlig: Hvad er vigtigst for Dansk Folkeparti? Hvad vil man prioritere først? Altså, det er jo den verden, alle vi andre lever i. Nogle gange må man tage et valg – hvis man gerne både vil på sommerferie og vinterferie, men kun har råd til den ene af delene, må man vælge, hvad man helst vil.

Er det så urimeligt at spørge til, hvad Dansk Folkeparti helst vil? Når vi nu kan forstå, at man ikke har nogen som helst forhåbning om nogen sinde at kunne finansiere eller gennemføre alle de ting, man foreslår, kunne vi så dog ikke få at vide, hvad man ønsker at kæmpe for først? Derfor spørger jeg bare igen og håber, at ordføreren ikke denne gang vil give sig til at snakke udenom: Vil man først kæmpe for retten til et bad om dagen, eller vil man først kæmpe for at få forhøjet ældrechecken? Det er et meget, meget simpelt spørgsmål.

Ordføreren.

En værdig ældrepleje står altid øverst på Dansk Folkepartis liste – ingen tvivl om det. Det kan undre mig, at en socialdemokratisk regering kunne blive så meget uvenner med Enhedslisten om, at man skulle have krav på at få to bade. Tænk, at man kunne blive så uenige med sit støtteparti om det, at man ikke ville have dem med i en finanslov. Det er da rystende, at en rød regering ikke går ind for en værdig ældrepleje. Og der vil jeg bare sige: Det gør Dansk Folkeparti, og vi gør det fuldstændig åbent, og det tør vi også godt fortælle vælgerne at vi gør, og det prioriterer vi højt.

Fru Sofie Carsten Nielsen.

Jeg kan forstå på hr. René Christensen, at det her med at oversælge sin politik kommer an på, hvordan man præsenterer det, så hvis man præsenterer det i en folder, er det ikke rigtige forslag, som man skal tage alvorligt. Det vil jeg gerne have ordførerens kommentarer til.

Så vil jeg gerne høre ordføreren om noget helt konkret ligesom de konkrete forslag, som ikke er visioner og måske er et arbejdsprogram, som står i folderen, men helt konkret står der nemlig også i det her arbejdsprogram, at folkepensionister ikke skal, og nu citerer jeg, straffes for at have sparet op til deres pensionisttilværelse. Det skal også gælde personer på efterløn. Så vil jeg gerne spørge: Hvordan vil Dansk Folkeparti finansiere afskaffelsen af modregningen i folkepension og efterløn af udbetalinger fra egen pension? Det koster ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger 6,5 mia. kr. Så de 9 mia. kr. kan vi godt lige parkere et øjeblik. Det her er konkret 6,5 mia. kr., og hvordan vil Dansk Folkeparti finansiere det?

Ordføreren.

Det er sådan, at når vi skriver det, mener vi det faktisk også, for det er jo sådan, at når vi kigger på det at blive pensionist i dag, er formuen trods alt blevet hævet, man kan have lidt mere stående, men det, vi har kunnet se, er, at ældre, der har passet sit – og der er vi altså meget uenige med De Radikale, som siger, at man skal gå i graven med gæld, det gælder om, at man skal være fattig, ellers kan man ikke får noget, når man bliver ældre – skal have en mulighed for at sige: Vi er den generation, der sparer op, vi betaler hvermand sit, og derfor har vi også en smule formue. Det giver os ro i tilværelsen, at vi ikke skylder så meget væk. Vi synes egentlig ikke, at man skal straffes for, at man nu er gået hen og blevet ældre, at man har haft et liv, hvor man har betalt hvermand sit.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Hr. René Christensen er ekspert i ikke at svare og citere andre for noget, som de aldrig har sagt. Jeg spurgte hr. René Christensen: Hvordan vil Dansk Folkeparti finansiere det helt konkrete forslag, som Dansk Folkeparti har lagt frem? Det svarede ordføreren ikke på.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at der ligger et forslag, hvis man kommer igennem med det også, og det er jo netop en selskabsskattelettelse på 4 mia. kr. Det er ikke en selskabsskattelettelse, som er vokset i Dansk Folkepartis have. Vi ønskede faktisk ikke, at man skulle bruge så mange penge på at tilgodese meget, meget få virksomheder. Det har også vist sig efterfølgende, når man kigger på, hvad det giver af øget beskæftigelse, hvad det kommer til at gavne velfærdssamfundet, at man har givet de her skattelettelser, at det er meget store beløb, der er givet ud, med meget, meget ringe effekt.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Det er jo utroligt, at vi ikke kan få svar på nogle af de her spørgsmål hos Dansk Folkeparti, men får at vide at det kun er visioner, hvis vi spørger ind til helt konkrete tiltag. Så jeg bliver bare nødt til at spørge en gang til: Når Dansk Folkeparti har en pjece med meget, meget konkrete forslag, som det åbenbart vil tage 9 år at finansiere, og når vi har en række andre forslag – min kollega var lige inde på det til 6,5 mia. kr. – har Dansk Folkepartis vælgere så ikke ret til at få at vide, hvordan alle de her forslag skal finansieres?

Hr. René Christensen var jo inde på, at vi, da vi var i opposition, havde nogle konkrete forslag. Nu er DF jo i opposition, så har Dansk Folkepartis vælgere ikke ret til at vide helt konkret, hvordan de her ting skal finansieres? Hvor skal pengene tages fra?

Ordføreren.

Nu er der jo altså forskel på at have nogle valgløfter, hvor man går til valg på noget og siger, hvad det er, man vil gøre efter valget, og at lave en pjece, der viser, hvad det er for et syn, man har på forskellige områder. Vi har jo heldigvis også pjecer, der handler om andre områder end ældreområdet. Vi har faktisk en bred vifte af pjecer, som vi deler ud, og hvor vi siger, hvad det er for en politisk vej, Dansk Folkeparti vil gå, hvis man stemmer på Dansk Folkeparti. Det er det, vi viser her. Og vi mener hvert et ord, der står i vores pjecer.

Så er det da rigtigt, at der er noget i de pjecer, hvor man kan sige, at det her har lange udsigter. Ja, det har det, men vi skriver faktisk også i vores pjecer, at vi ønsker en grænsekontrol. Det kan man jo også se kan have lange udsigter i forhold til det flertal, der er. Men vi skriver det alligevel, for vi mener virkelig, vi har behov for en grænsekontrol.

Vi skriver også, at vi ønsker noget mere politi, og det mener vi faktisk. Og det kan vi også se har nogle lange udsigter med det her flertal. Vi skriver faktisk også, at vi ønsker at mindske indvandringen, fordi det koster os 16 mia. kr. om året at have dem i Danmark. Det har også lange udsigter, men vi skriver det alligevel. Og vi mener det.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen det er jo rigtig fint, at man mener det, og at man har konkrete forslag. Og en lang række af de forslag er jo også meget sympatiske. Men det er jo sådan, at vi skal finansiere tingene herinde, og senest i forbindelse med finansloven kunne DF jo godt være sprunget til og have sagt: Vi vil faktisk gerne lave noget rigtig politik, hvor der er fundet rigtig finansiering, rigtige penge, 1 mia. kr. ekstra til ældre – som er målrettet ældre. For det er jo manipulerende, når DF's ordfører står deroppe og siger, at det ikke er målrettet de ældre. Det er det jo netop.

Men da ville DF ikke gå med i en finanslovsaftale, hvor der var rigtige penge på bordet, hvor der var rigtig politik, og hvor tingene hang sammen. Så jeg synes, vi har at gøre med sådan et ønskekatalog, som ikke er finansieret. Og som DF's ordfører siger: Det er bare visioner, vi mener det ikke rigtigt. Men når chancen er der for at lave rigtig politik, springer man ikke til.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at der blev sagt nu her, at den 1 mia. kr., der bliver sat af i 2014, er til ældreområdet. Jeg er glad for, at det endelig blev sagt her i Folketingssalen, for nu kan vi, når vi om 2 år skal kigge tilbage på det her, se, at rammen jo er forøget på ældreområdet. Det er det, vi kan se. Så er rammen forøget på ældreområdet med 1 mia. kr. om året. Det er jo det, vi hører her.

Jeg er rigtig glad for, at det endelig blev sagt i Folketingssalen, for jeg har ikke kunnet få nogen fra regeringspartierne eller fra De Konservative og Venstre til at sige, at det var det, pengene var til. Nu kom det endelig, og jeg takker ordføreren for, at vi endelig fik sat det helt på plads.

Den næste for en kort bemærkning er fru Özlem Sara Cekic. Værsgo.

Det er meget interessant, at når det er Dansk Folkeparti, der rigtig gerne vil love nogle ting, så er det jo for at sætte nogle dagsordener, men når det er regeringen eller regeringspartierne, der gerne vil nogle ting, så er det løftebrud. Det er meget interessant.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at stille Dansk Folkepartis ordfører et spørgsmål om deres arbejdsprogram. Der siger man jo, at borgere med handicap også efter folkepensionsalderen skal have de samme kompenserende ydelser i forhold til deres handicap. Så kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre: Hvor kommer finansieringen fra? Jeg synes jo, det er et helt naturligt og legitimt spørgsmål under en finanslovsforhandling, om man har styr på, hvor pengene kommer fra.

Ordføreren.

Nu er det sådan, at vi faktisk havde sat nogle penge af til sundhedsområdet i forbindelse med det forslag, vi har sendt frem. 1 mia. kr. har vi sat af til området.

Men det, der er interessant i den her debat, er jo, hvad det er, der sker med de her mennesker. Det vil sige, at man i går var syg og dårlig og havde et handicap. Så bliver man 65 år gammel, og så er man ikke mere syg og dårlig og har et handicap på grund af en dato. Der må fru Özlem Sara Cekic da formodentlig, det håber jeg i hvert fald, som socialordfører give Dansk Folkeparti ret i, at her har vi faktisk en udfordring rent lovgivningsmæssigt, nemlig at de her mennesker går fra at have haft brug for hjælp i en lang periode af deres liv til, at de på grund af en fødselsdag så ikke har behov for det mere – siger lovgivningen. Er fru Özlem Sara Cekic ikke enig i det? Nu må man ikke stille spørgsmål, undskyld.

Jo, det må man gerne. Fru Özlem Sara Cekic for den anden korte bemærkning.

Jeg er ikke socialordfører længere, det tror jeg er gået op for alle og enhver i Danmark undtagen ordføreren.

Ordføreren siger, at der jo er blevet sat 1 mia. kr. af. Altså, mine børn har også rigtig mange penge, når de leger, og dem deler de også ud til deres venner og til alle mulige, men det gør jo ikke pengene mere rigtige. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre: Hvor kommer den ene milliard fra? Det synes jeg er naturligt, når man går rundt og lover alle mulige ting til vores ældre borgere, som har det rigtig svært.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at når man bliver 65 år, bliver man nærmest helbredt for alle sine handicap, og det er da dybt urimeligt. Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Hvor kommer finansieringen fra? For hvis man ikke kan fortælle, hvor pengene kommer fra, så vil jeg jo godt gå skridtet videre og sige, at så står man også og lover noget, som ikke er rigtigt, og det synes jeg faktisk ikke er i orden over for ældre borgere.

Ordføreren.

Noget af vores finansiering kommer fra ulandsbistanden, som sænkes til 0,7 pct., som den har været tidligere. Og der vil vi stadig væk ligge utrolig flot på verdensplan, i forhold til hvordan vi hjælper udviklingslandene. Det giver sådan set 2,5 mia. kr. Vi vil også gerne tilbage til, at man får kigget på vores udlændingeområde: Hvordan går det med vores integration? Hvordan går det med det antal, som vi får ind i Danmark? Der ligger faktisk mindst 1 mia. kr. på det område, hvis man får normaliseret det.

Så har vi også kigget på noget så banalt, som hvad det er, staten bruger bare på konsulentbistand. Der har vi jo fået svar, og det er i milliardklassen, som vi bruger til at købe konsulenter for at kunne svare på alle mulige og umulige spørgsmål. Man kunne nemt spare 0,5 mia. kr. på det område. Og sådan kunne jeg faktisk blive ved med at komme med mindre og større beløb til, hvordan man kan finansiere nogle af de her ting. Og den dagsorden er der jo faktisk behov for.

Den næste for en kort bemærkning er fru Liv Holm Andersen. Værsgo.

Tak for det. Noget af det, der står i Dansk Folkepartis ældrepjece – nu er det ikke for at blive ved med at tale om den her pjece, men jeg synes faktisk, at det her rent substantielt er ret interessant – har jo været for ukonkret til, at selv Finansministeriet ligesom kunne regne på det; det gælder bl.a. et forslag i forhold til de her minimumsrettigheder på det sociale område. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om han kan give nogen sådan konkrete bud på, hvordan sådan nogle minimumsrettigheder skulle udmøntes.

Ordføreren.

Jamen i forhold til sådan en pjece – det er jo sådan et lidt slidt udtryk – kan man spørge: Hvad er det egentlig for et syn, vi har på vores ældre medborgere? Hvad er det for et menneskesyn, vi har i forhold til det? Og der vil jeg bare sige, at vi mener faktisk, at de borgere, som kommer i en alder, hvor de desværre ikke kan klare sig selv, selvfølgelig skal have en værdig alderdom. I forhold til en værdig alderdom er der bl.a. også et minimumskrav om, at man kan have en personlig hygiejne, man føler sig godt tilpas med. Så det er et minimumskrav, som der også var fremlagt her i forbindelse med finansloven, og som en rød regering ikke kunne honorere, for det ville man ikke – man ville da ikke give de ældre krav på to bad om ugen. Selvfølgelig skal de ældre ikke have krav på det, sagde regeringen. Det mener Dansk Folkeparti faktisk ikke. Vi mener faktisk, at ældre har krav på at have en værdig alderdom, også selv om de ikke kan passe sig selv, også i forhold til at have en personlig hygiejne.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er vi jo helt enige i, og vi er også enige i, at ældre selvfølgelig skal have en værdig alderdom. Jeg synes ikke, der kommer så meget konkret, i forhold til hvordan det her skulle udmøntes, og jeg synes også, at der fra ordførerens side har været total mangel på, hvordan de her ting skal finansieres. Derimod har der været en masse opremsninger af, hvad der ellers skal finansieres, og der kommer heller ikke rigtig noget tidsperspektiv. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren og Dansk Folkeparti i øvrigt som vælgere ville tage mest seriøst: en regering, der rent faktisk finansierer ældreområdet med et løft på 1 mia. kr., eller sådan et stort DF-katalog med en masse fugle på taget, hvor der hverken er prioriteringer eller finansiering eller tidsperspektiv?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: Vi er bestemt ikke helt enige. For regeringen – sammen med De Radikale – er jo ikke enige i, at man skal have krav på at have et bad, når man er ældre. Så vi er bestemt ikke enige om, hvad det er for en service, der skal være for de ældre – bestemt ikke enige. Og der vil jeg bare sige, at vi kan ikke forstå, at den her regering ikke ville tage imod det forslag, der lå fra Enhedslisten, om, at de her penge bl.a. skulle bruges til det, at man kunne få en garanti for, at man også kunne have en god personlig hygiejne, hvis man som ældre ønskede det. Vi mener faktisk, at det med minimumsstandarder, også i forhold til den personlige pleje, burde vi også have med på det område, altså i forhold til de ældre.

Jeg kan oplyse, at jeg har tre spørgere på listen, og dem når vi inden frokostpausen.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten – Finn Sørensen! Hr. Finn Sørensen til en kort bemærkning! Lad nu være at få stress. Værsgo til en kort bemærkning.

Tak for at formanden er nådig og ikke straffer mig, fordi jeg ikke er på min plads, ved at fratage mig ordet.

Til ordføreren vil jeg sige, at jeg synes, at ordføreren har fået rigelig med god reklame for ordførerens partis ældrepolitik. Det behøver jeg ikke bidrage til.

Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål til kontanthjælpsreformen. Da beskæftigelsesministeren fremlagde kontanthjælpsreformen, sagde Dansk Folkepartis formand, at den var usympatisk. Det var en usympatisk spareøvelse. Ikke desto mindre har Dansk Folkeparti stemt for reformen. Betyder det, at det nu pludselig er sympatisk, at tusindvis af unge mennesker fra 1. januar skal leve for ydelser, der er under den officielle fattigdomsgrænse? Er det nu blevet sympatisk, at en forsørger, der lever sammen med en SU-modtager eller en anden uddannelsesparat, mister 5.900 kr. og fremover skal leve for 8.000 kr. om måneden før skat? Er det sympatisk, at øvrige forsørgere mister 8.200 kr. om måneden og fremover skal leve for 5.700 kr. om måneden før skat? Er det sympatisk, at tusindvis af samlevende kontanthjælpsmodtagere stilles over for valget mellem at miste op til 10.500 kr. om måneden eller at afbryde et forhold og flytte fra hinanden?

Ordføreren.

Som jeg sagde før til en tidligere spørger, så var der jo ting i kontanthjælpsreformen, som vi stadig synes ikke er gode. Vi kan bl.a. tage gensidig forsørgelse. Der mente vi jo faktisk, og det kæmpede vi for, men fik det desværre ikke igennem, at når man nu sidestiller det at bo sammen med at være gift, så har vi sådan set ikke noget imod det. Det synes vi egentlig er fint nok. Man lever sådan set på samme måde, den eneste forskel er, at man ikke er blevet lovformeligt gift. Men når man gør det, så spiller man på hele pladen. Så skal det også omhandle fradraget. Så skulle man nemlig sidestille ens, og det gør man desværre ikke her. Det var en af de ting, som vi i hvert fald kæmpede meget for.

En anden ting, som vi sådan set er glade for, er det med de unge under 30 år, altså at man nu sætter massivt ind i forhold til uddannelse. Før lod man folk være, man lod folk være på kontanthjælp, og så kunne de egentlig passe sig selv. Det værste, man kan gøre ved folk, er sådan set at være ligeglade med dem, være ligeglad med, hvad der sker med deres liv. Det, man gør nu og her omkring uddannelse, er, at man sætter massivt ind og spørger: Hvad er det for nogle udfordringer, du har som ung under 30 år, som ikke er i beskæftigelse og ikke har fået taget en uddannelse?

Så der er altså også ting i det her, som vi synes er rigtig positivt, i forhold til at vende den udvikling, som nogle af de her mennesker står i.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Tak. Jeg synes, at ordføreren svarer i øst, når jeg spørger i vest. Jeg spurgte, om det var sympatisk med disse drastiske nedsættelser af unge menneskers indtægtsgrundlag, herunder ikke mindst forsørgeres indtægtsgrundlag, hvilket jo ikke kan undgå at medføre, at vi får mange flere tusinde fattige børn i det her land. Er det sympatisk, når Dansk Folkeparti selv meldte ud, at det var en usympatisk spareøvelse, for alle de her ting lå jo i beskæftigelsesministerens oplæg? Ikke desto mindre har man stemt for det. Hvad er det, der gør, at det pludselig er sympatisk at straffe folk økonomisk?

Så en sidste lille ting, hvis jeg må for formanden: Er det sympatisk, at kontanthjælpsmodtagere kan blive sendt ud i såkaldte nyttejob for en timeløn på 28 kr.? Er det ikke det, vi plejer at kalde social dumping?

Ordføreren.

Med hensyn til nyttejob står der faktisk ikke nogen steder, hvor mange timer de skal være på. (Tilråb fra salen) . Op til 37, det er nemlig rigtigt. Nogle gange skal man også vise en lille smule tillid herinde. Jeg tror, der er rigtig mange kommuner, hvor man godt kan finde ud af at spørge: Hvordan er det, vi skal servicere de her kontanthjælpsmodtagere? For det er faktisk ikke kun at sige til en kontanthjælpsmodtager, at det her en straf, at du skal have et nyttejob. Der vil være rigtig mange kontanthjælpsmodtagere, som vil tage imod det her og sige: Tak, fordi jeg bliver en del af fællesskabet, tak, fordi jeg også godt kan bidrage til min kommune, selv om jeg ikke er på arbejdsmarkedet. Og så er jeg helt overbevist om, at der er masser af kommuner, der vil lave nyttejob, som ikke er på 37 timer, for jeg er faktisk enig med ordføreren i, at hvis vi oplever, at der er rigtig mange kommuner, der begynder at opfatte de her nyttejob som sådan en billig måde at få udført nogle opgaver på, så har vi i hvert fald en udfordring. Men det følger vi nøje.

Hr. Mogens Jensen, en kort bemærkning.

Jeg sidder og tænker lidt over, hvad fru Olsen på 70 år, der måtte sidde og følge med i den her debat, kan få ud af de svar, der kommer her fra Dansk Folkepartis ordfører i dag. Altså, vi får jo at vide, at man vil så meget – bad til de ældre hver dag, gratis transport til de ældre, større ældrecheck – men vi får intet at vide om, hvor pengene skal komme fra, og hvornår det skal gennemføres. Så vidt vi kan forstå på ordføreren, er beskeden til fru Olsen: De kan komme om 5 år, om 10 år, om 20 år, om 30 år eller om 50 år. Det er jo godt at vide for de ældre, at der ingen som helst garanti er for, at tingene bliver gennemført, og at pengene er der, men det er selvfølgelig rart, at Dansk Folkeparti har visionerne.

Jeg vil godt spørge Dansk Folkepartis ordfører: I finansloven for næste år, som er den, vi diskuterer her i dag, er der 1 mia. kr. ekstra til de ældre og til at forbedre ældreplejen – hvorfor stemmer Dansk Folkeparti så ikke for finansloven og det lillebitte skridt og det helt konkrete beløb, der er til de ældre rundtomkring i Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at hr. Mogens Jensen har fået kigget på, hvad det er, vi skal stemme om her senere på dagen. Der er faktisk et forslag, vi skal stemme om, og det er den her milliard, og jeg vil love, at Dansk Folkeparti kommer til at stemme ja til, at den her milliard kommer ud på ældreområdet. Det kan jeg garantere for. Der bliver trykket på de grønne knapper, når vi øger rammen med 1 mia. kr.

Det, vi egentlig frygter mest med den her milliard, er, om den reelt kommer til at gå til ældreområdet. Jeg spurgte jo også den socialdemokratiske finansordfører, hvordan man vil finde de her 12 mia. kr. over en 6-årig periode, men det kunne jeg ikke rigtig få noget svar på. Vi har også spurgt finansministeren, om han kan give et svar på, hvordan vi lige finder de her 12 mia. kr. over en 6-årig periode, og her kan vi heller ikke få svar. Derfor ville vi gerne have haft, at vi kunne være sikre på, at den her milliard gik til ældreområdet. Der er en enkelt, som i dag ligesom har sagt, at det kommer den til, og det vil jeg da sige at Dansk Folkeparti kommer til at følge meget nøje om den også gør.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg hører Dansk Folkepartis ordfører stå her og sige, at man vil stemme for finansloven, og det synes jeg da er en positiv udvikling, sådan at de ældre kan få den her ekstra milliard, som regeringen har aftalt. Det synes jeg er et meget positivt tilsagn, men det er måske lidt overraskende. Men må jeg spørge ordføreren, for ordføreren sagde lige før, at vi nu også skal have lidt tillid til dem ude i kommunerne: Skal vi så ikke også have tillid til, at kommunerne godt kan finde ud af at bruge den her milliard kroner på de ældre?

Ordføreren.

Uha, nu er det, man kan blive sådan lidt forvirret, for det er jo også det svar, der kommer fra finansministeren: Nu kommer der en milliard ud, kommunerne skal søge om dem, og så skal de sige, at de skal gå til ældreområdet. Men er det nu sådan en øvelse igen, hvor kommunen får 10 eller 15 mio. kr., og dem putter de ind i den ene ende, og så trækker de 10 eller 15 mio. kr. ud i den anden ende? For så har vi jo ikke fået et løft på ældreområdet. Derfor var det rigtig godt, hvis man havde sat nogle fingeraftryk på her og havde sagt: Det her skal gå til ældreområdet.

Vi frygter, at når Moderniseringsstyrelsen kommer ud til kommunerne med de her 12 mia. kr. eller nogle af de her 12 mia. kr. – vi kan jo heller ikke få at vide, om det hele går til kommunerne, og hvor meget der går til regionerne, og hvor meget der går til staten – bliver man jo nødt til at finde dem på nogle af de områder, man kan finde dem på. Og der ved ordføreren jo godt hvad det er for nogle områder kommunerne kan finde noget på: Det er børneområdet, og det er ældreområdet, for alt det andet er jo lovbundet. Og det er jo desværre det, kommunerne har at arbejde med i dag.

Så har jeg den sidste spørger i denne runde. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det. Jeg blev ikke helt klogt på det svar, der blev givet på spørgsmålet om dagpengeforringelser, så jeg er nødt til at prøve på at bede om et uddybende svar. Forstod jeg rigtigt, at ordføreren mente, at regelændringen i 2010, hvor man forringede perioden og gjorde det meget svært at genoptjene dagpengeretten, var en udmærket aftale, og at Dansk Folkeparti ikke har tænkt sig at gøre mere ved det på nuværende tidspunkt, selv om krisen jo er blevet væsentlig dybere siden 2010?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at på daværende tidspunkt, da man halverede dagpengeperioden, syntes vi, det var en god idé, og som udgangspunkt, når konjunkturerne er der, synes vi stadig væk, det er en god idé at have en dagpengeperiode på 2 år. Det vil jeg gerne sige til spørgeren heroppefra i dag. Det synes vi sådan set stadig væk.

Så er jeg enig med ordføreren i, at de konjunkturer jo ikke er til stede nu. Og det er også derfor, at vi har været med til at stemme for de forbedringer, der er kommet, for at holde hånden under de borgere, der står i den situation, at deres dagpengeperiode udløber nu, for der har jo reelt ikke været et job til dem ude på den anden side.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Det vil sige, at Dansk Folkeparti synes, at det er o.k. med en 2-årig periode og en 1-årig genoptjeningsperiode, selv om vi nu i mindst 5 år har haft en krise, som banker tusindvis af mennesker ud af dagpengesystemet? Jeg kunne jo også se, at det blev bekræftet af forårets forslag. Vi havde 13 forslag til bl.a forbedringer af forholdene for de arbejdsløse i foråret, hvor Dansk Folkeparti ikke stemte for et eneste af dem, uanset om vi snakkede genoptjening, uddannelse, dagpengeperiodens længde eller de timer, der tæller. Jeg forstår det ikke.

Hvornår bliver det så galt, at man vil være med til at lave nogle reelle forbedringer for de arbejdsløse?

Ordføreren.

Det, der er udfordringen her, er jo tit og ofte at få gjort dem, der står uden for arbejdsmarkedet, parate til at blive en del af arbejdsmarkedet. Vi må altså erkende i dag, at det at komme på en arbejdsplads og sige, at man har 2 års anciennitet på dagpenge eller på kontanthjælp, ikke er det, der bringer en tilbage på arbejdsmarkedet.

Det, jeg tror er rigtig vigtigt, og det er det, jeg tror bliver lidt interessant med Carsten Koch-udvalget, er, hvordan vi får brugt den her tid i samarbejde med både a-kasserne og jobcentrene på at få gjort de her borgere parate til at komme ud at tage kampen om de arbejdspladser, som kommer om lidt. Jeg tror også, at Enhedslisten tror på, at når alle de her store anlægsprojekter kommer i gang lige om lidt – supersygehuse, Femernforbindelsen, infrastrukturprojekter – så kommer der arbejdspladser nu. Der er det altså vigtigt, at man får lavet et stykke arbejde, der gør, at de her mennesker faktisk også er klar til at komme ud og konkurrere med billig østeuropæisk arbejdskraft. Jeg tror faktisk, det er det, vi skal snakke om, i stedet for at fastholde folk uden for arbejdsmarkedet.

Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så tak til ordføreren.

Jeg vil også gerne kvittere for, at alle har været ret gode til at overholde taletiden i denne runde.

Der er frokostpause nu, og mødet er udsat til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Mødet er åbnet igen.

Det er fru Sofie Carsten Nielsen som radikal ordfører, der har ordet nu.

Jeg tillader mig at flytte hr. René Christensens papirer fra pulten. Det er helt i orden.

Tak for ordet. Om knap 1 uge er det juleaften. Det er der nogle der går ret meget op i hjemme hos mig. Det er traditionernes fest, hvor mange gør, som de plejer, men der er en ting, der har ændret sig i år, og det handler ikke om risengrød eller Rudolf eller røde huer. Det handler om, at en siddende regering for første gang i 15 år har lavet en finanslovsaftale over midten. Det er jo en tradition, der er brudt. Blokpolitikken er død, og det er jeg glad for. Jeg er også stolt af det, for i Radikale Venstre samarbejder vi med dem, der vil.

Indholdet er jeg også glad for. Finansloven har en stærk social profil, et grønt fokus, mere vækst og en ansvarlig økonomi. Samlet set er det en velafbalanceret finanslovsaftale, hvor vi på en ansvarlig måde udvikler velfærdssamfundet og investerer i vækst og arbejdspladser. Med finanslovsaftalen har regeringen sikret en balanceret vækst i de offentlige udgifter fremadrettet, så vi kan tage hånd om de udfordringer, som vores velfærdssamfund står over for.

Regeringen afsætter 1 mia. kr. årligt, som kan omsættes i flere bade, mere rengøring eller mere tid med de ældre. Midlerne skal anvendes til at løfte ældreplejen der, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det skal kommunerne og de ældre afgøre, ikke os i Folketinget. Vi prioriterer over ¼ mia. kr. til de socialt udsatte – de mest udsatte danskere. Vi styrker indsatsen for at hjælpe socialt udsatte børn og unge, bl.a. med en forebyggende indsats mod fattigdom. Og vi afsætter penge til nedbringelse af tvang i psykiatrien til en indsats mod vold i familien og til bolighjælp til unge. Et initiativ, som jeg er særlig glad for, er oprettelsen af Dansk Center for Partikelterapi i Skejby. Centeret vil styrke indsatsen mod kræft, især hos børn. Samlet set styrker vi indsatsen over for de ældre, vi løfter psykiatrien og kræftbehandlingen, og vi afsætter flere ressourcer til socialt udsatte. Det er jeg stolt af.

Den grønne omstilling har også fået et markant rygstød med finanslovsaftalen. Klimaforandringerne er fortsat en af de største udfordringer, verden står over for. Og vi tror på, at det nytter at gøre noget. Vi tror på, at vores grønne investeringer giver afkast og nye vækstmuligheder. Derfor investerer vi yderligere 200 mio. kr. årligt til bedre ressourceudnyttelse, naturbevarelse, grøn omstilling og udvikling af grønne teknologier. Vi opretter Den Danske Naturfond med en startkapital på næsten 1 mia. kr. Det bliver en ny epoke, når danskerne sammen helt eller delvis kan blive ejere af den danske natur. Vi beholder vores mangfoldige natur, renere vandmiljø, og samtidig reducerer vi udledningen af drivhusgasser på den her måde. Det er jeg også rigtig glad for.

Det er Radikale Venstres holdning, at det skal være mere attraktivt at have et job end at være modtager af offentlige ydelser, især når det foregår passivt. Derfor er det jo godt, at vi får fremrykket skatteaftalen fra 2012. Næste år afsætter vi 1 mia. kr., så alle i arbejde får et større fradrag. Specielt de enlige forsørgere og kontanthjælpsmodtagerne får et markant fradrag. Det betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde, og det bidrager dermed også til et positivt løft i beskæftigelsen. Samtidig fremskynder regeringen afgiftslettelserne for erhvervslivet. De skatte- og afgiftslempelser fra vækstplanen, som vi aftalte i foråret, fremrykkes, så de begynder allerede næste år. Fremrykningen vil forbedre virksomhedernes vilkår og vil bidrage til at understøtte vækst og virksomhedernes muligheder for at skabe nye job. Det er det, Danmark har brug for.

Krisen har gjort mange familier usikre på fremtiden. Det er vigtigt, at vi siger, at nu er optimismen på vej tilbage. Troen på fremgang breder sig. Så man skal fatte mod, for der er lys for enden af tunnellen. Regeringens politik virker. Med de seneste prognoser fra Nationalbanken og regeringen selv ser det ud til, at der er et stemningsskifte i dansk økonomi. Der kommer meldinger fra udlandet, som indikerer, at verden omkring os også ser mere positivt på væksten. Det er godt for Danmark. Vi skal ikke nedjustere vækstskønnet for 2013, men derimod opjustere en lille smule. Og for 2014 forventer vi en normalisering af økonomien med tiltagende vækst. Også på arbejdsmarkedet er der lidt mere positive toner. Beskæftigelsen er stigende, ledigheden er lidt faldende. Recessionen ser ud til at være overstået i EU, og de europæiske forbrugere ser lysere på fremtiden. Regeringens finanslov for 2014 bidrager så meget som muligt til denne vending, selvfølgelig uden at vi sætter økonomien over styr. Det er jeg stolt af.

Det har haft høj prioritet for regeringen at holde hånden under beskæftigelsen. Med aftalen investerer vi næsten 10 mia. kr. i velfærd og vækstinitiativer over de næste 4 år. Det er alt sammen inden for en ansvarlig økonomisk ramme, så det offentlige underskud nedbringes, og så Danmark opfylder EU-henstillingen. Regeringens troværdige økonomiske politik har skabt ro, stabilitet om renten, som særlig danske boligejere nyder godt af. Når det gælder omverdenens tillid til dansk økonomi, er Danmark fortsat medlem af den eksklusive klub af lande, som har AAA-status. Det er jo altså en status, som har en direkte positiv effekt på helt almindelige husholdningers muligheder for at låne penge og for virksomhedernes muligheder for at investere.

Men vi er ikke færdige med arbejdet. Vi er jo ikke færdige med at skabe resultater, og vi er heller ikke færdige med at reformere Danmark. Vi går et forår i møde med væsentlige reformer. Indsatsen over for den ledige og hans behov er i fokus i den kommende beskæftigelsesreform, og det har vi i Radikale Venstre store forventninger til. En af de kommende udfordringer er også at gøre os alle sammen dygtigere til det, vi laver. Produktivitetskommissionen vil i begyndelsen af foråret afslutte sit arbejde og komme med anbefalinger til, hvad vi skal for at blive et dygtigere Danmark. Det er en reform, der skal bidrage til, at Danmark kan forblive blandt de mest velstående lande i verden, for det er jo en forudsætning for, at vi fortsat kan have et godt velfærdssamfund og et stærkt socialt sikkerhedsnet.

Jeg er rigtig godt tilfreds med, at regeringen tager ansvar, og at vi samarbejder med dem, der vil. Tak for ordet.

Hr. Peter Christensen, den første korte bemærkning.

Tak for det. En del af det, som jeg glæder mig over ved finansaftalen, er jo, at vi får fremrykket nogle af det her skatte- og afgiftslettelser, for det er også en lille brik i, at det hele tiden bedre skal kunne betale sig at skabe arbejdspladser og være i beskæftigelse.

Så kom regeringen med en økonomisk redegørelse for en lille uge siden, og det interessante er jo, at man går ind og kigger på Sverige og fra regeringens side aktivt peger på, at væksten er langt højere i Sverige. Man ved fra tidligere, at økonomi- og erhvervsministeren har været ude at pege på, at en af de gode effekter, der kan ses i Sverige, er, at de nemlig har sænket skatterne markant derovre. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre Radikale Venstre: Hvordan kommer vi op på vækstrater a la de svenske, når man nu selv hele tiden refererer til dem? Er det ved at bruge samme værktøj, nemlig skatteværktøjet? Støtter Radikale Venstre, at man gør det? Hvorfor er det ellers, at man skal lære af Sverige?

Ordføreren.

Jeg er også glad for, at det lykkedes os at indgå en aftale sammen, og jeg er da godt tilfreds med, at vi har fremrykket de skatte- og afgiftslettelser, som vi i forvejen var enige om.

Så spørger hr. Peter Christensen om det med Sverige , og jeg tror, vi kan lære meget af svenskerne, når det gælder produktivitetsforbedringer. Det er jo noget af det, som økonomi- og indenrigsministeren lægger op til i Økonomisk Redegørelse, og de anbefalinger kommer jo samlet her til foråret. Det skal vi da bruge til at se på, hvordan vi kan forbedre produktiviteten både i den offentlige og i den private sektor i Danmark. Vi har jo netop også med fremrykningen aftalt en række skatte- og afgiftslettelser, og dem er jeg rigtig godt tilfreds med, så jeg synes allerede, at vi er inspireret af det svenske. Men jeg tror ikke, man bare kan kopiere modellerne fra det ene land til det andet. Vi har også en anden arbejdsmarkedsmodel.

Hr. Peter Christensen.

Når vi nu er enige om, at det er godt for dansk økonomi, at vi får sat nogle af de her skatter og afgifter ned, hvad er så grunden til, at Radikale Venstre afviser, at man kan gå længere ad den vej? Jeg taler ikke om, at det skal være i dag eller i morgen, men hvorfor afviser Radikale Venstre yderligere skatte- og afgiftslettelser, når man selv tror på, at det har en effekt?

Ordføreren.

Jeg har ingen erindring om, at vi har afvist skatte- og afgiftslettelser til evig tid. Men vi har lige aftalt en fremrykning af en skatteaftale, som nu bliver implementeret og går i gang her efter nytår. Det synes jeg er rigtig godt. Der er jo det med skatte- og afgiftslettelser, at de skal finansieres. Det er rigtig vigtigt for den her regering, at vi ikke bruger penge, som vi ikke har, at vi ikke bruger penge, som vi regner med at kunne finde i effektiviseringer og modernisering, før vi har dem i hånden.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Fru Sofie Carsten Nielsen sagde to gange, at Radikale Venstre samarbejder med dem, der vil, og det kan jeg jo ikke tage som meget andet end et udsagn om, at Enhedslisten ikke vil samarbejde, og derfor kunne jeg jo godt tænke mig at få at vide, hvad det er, Radikale Venstre mener Enhedslisten ikke kunne samarbejde om. Hvad var det, der var til hinder for, at man havde lavet en aftale med Enhedslisten?

Ordføreren.

Jamen det må hr. Frank Aaen jo selv bedst vide, for det var jo Enhedslisten, der ønskede de her særlige rettigheder skrevet ind i loven. Det var vel der, vi ikke kunne mødes, og Enhedslisten ikke ønskede at indgå et kompromis og slå til i forhold til en, synes jeg, rigtig, rigtig glimrende finanslovsaftale, som ellers også lå klar dér.

Hr. Frank Aaen.

Nu var det jo i realiteten regeringen, der afbrød forhandlingerne, for lige pludselig kom der ikke flere invitationer til forhandlinger. Men jeg er glad for at få bekræftet, at det, der skilte, ikke var pengene – der var 1 mia. kr.; det var udelukkende spørgsmålet om, om de ældre skulle have en rettighed eller de ikke skulle have en rettighed. Det var altså åbenbart afgørende for Radikale Venstre, at de ældre ikke skulle have en rettighed, og derfor afbrød man forhandlingerne; sådan må jeg forstå det.

Så må jeg spørge videre: Er det korrekt, at man, hvis man havde lavet en aftale med Enhedslisten, så havde fjernet besparelser på efteruddannelsen af voksne, sygeplejersker, lærere og pædagoger, og at man f.eks. også havde fjernet besparelser på asylcentrene?

Ordføreren.

Det sidste er jo korrekt, altså at Enhedslisten ikke slog til, selv om de havde forhandlet sig til en fjernelse af de her besparelser, både på asylområdet og på SVU'en. Det er jo fuldstændig korrekt, og det er også gengivet flere gange; der ville Enhedslisten alligevel ikke slå til, til trods for at de her ting var fjernet i det, som Enhedslisten havde fået forhandlet frem.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Fru Sofie Carsten Nielsen taler om væksten i Danmark, og at den er på vej tilbage, og heraf forstår man, at det er vigtigt, at vi har en økonomisk vækst i det her samfund. Det er jo rigtigt, at prognoserne er, at vi igen vil få en større økonomisk vækst, end vi har haft i de senere år. Men det betyder jo ikke, at vi har en stor økonomisk vækst i Danmark. Vi har i de seneste 10-15 år haft en lavere økonomisk vækst end i de fleste andre sammenlignelige lande, og prognoserne peger også på, at vi i de kommende 10-15 år vil have en lavere økonomisk vækst end i de fleste andre sammenlignelige lande. Mener den radikale ordfører, at det er et problem? Og hvad mener Det Radikale Venstre at der skal gøres ved det problem, at Danmark sammenlignet med andre lande har lave væksttal?

Ordføreren.

Det er et problem, hvis der ikke kommer vækst i Danmark, sådan at vi også er i stand til at udvikle vores velfærdssamfund og dermed også finansiere det. Det er jo regeringens plan, at vi skal have en stille, rolig og ret afdæmpet vækst i de offentlige udgifter, fordi det er måden at udvikle vores velfærd i fremtiden på. Det kan vi kun finansiere, hvis vi også har fremtidig vækst. Det er der heldigvis også prognoser der nu tilsiger, og det er jo godt; det er, fordi den politik, vi fører, virker. Ønsker jeg mere vækst? Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Sammenlignelige lande er jo et vidt begreb; der er desværre lande i EU, som har langt værre prognoser, end vi har i Danmark, fordi de ikke i samme grad har kunnet rydde op og reformere, som vi har gjort i Danmark.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det drejer sig ikke om mange lande i EU. Hvis man ser på OECD's 34 medlemslande, kan man se, at Danmark i de senere år ret konsekvent har ligget i bunden og også vil gøre det i de kommende år, på en femteplads, altså på en femtesidste plads. Og der ville jeg så høre: Mener Det Radikale Venstre, at vi kan komme op på samme vækstrater som andre lande, hvis vi har et skattetryk, der er det markant højeste i verden? Altså, vores skattetryk ligger på omkring 48 pct. af BNP, mens man i de lande med det næsthøjest skattetryk er helt nede på 45 pct. af BNP; det er faktisk en forholdsvis mærkbar forskel.

Ordføreren.

Jeg vil gerne have vækst i Danmark; det er regeringens plan, og det er det, vi arbejder for. Der skal igen komme vækst i Danmark, fordi det er til gavn for udviklingen af vores velfærdssamfund, for skabelsen af danske arbejdspladser. Jeg vil ikke have høj vækst på bekostning af udviklingen af vores velfærdssamfund alene; det er en balanceret tilgang, som regeringen har til det her; man kan ikke rive tæppet væk i den ene side for at få det til at gå hurtigere i den anden. Det er den balancerede tilgang, som regeringen har til det, og det har jeg fuld tillid til.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg bliver bragt en smule tvivl, så nu vil jeg gerne lige høre om Det Radikale Venstres helt præcise ståsted. Vil Det Radikale Venstre være med til i den her valgperiode at sætte en dagsorden om et krav om nye skattelettelser og et mindre offentligt forbrug, sådan at vi får gang i væksten og får forbedret konkurrenceevnen – Det Radikale Venstre peger selv mod Sverige – i forhold til at vi skal have de fordele, det giver? Kan ordføreren give det løfte, at man i den her valgperiode godt vil være med til at sætte den dagsorden?

Ordføreren.

Hr. Mike Legarth kan være helt tryg ved, at det er Radikale Venstres dagsorden såvel som regeringens – det er den, regeringen har fremlagt – og den siger: Skal vi udvikle vores velfærd, har vi en begrænset, men moderat vækst i det offentlige forbrug, fordi vi gerne vil være med til at udvikle velfærden, og fordi vi mener, at det har vi råd til i de kommende år, for vi har gennemført en række reformer. Vi stopper jo ikke med de reformer. Og jeg håber, at hr. Mike Legarth og hans parti og andre vil være med til at fortsætte med de reformer, der forandrer Danmark, sådan at vi kan udvikle vores velfærd i fremtiden. Det gælder beskæftigelsesområdet og produktivitetsområdet, hvor vi kan lære meget af Sverige.

Hr. Mike Legarth.

Jo, men jeg vil gerne bede om et klart svar: Vil De Radikale være med til at sætte en ny dagsorden om at gennemføre nye skattelettelser, nye reformforslag i den her samling for at nå det, vi gerne vil, nemlig at skaffe nye job, skaffe beskæftigelse? Så det er ikke et spørgsmål om, hvad man vil gøre på den lange bane, men om man vil gøre det her og nu. For jeg er ikke sikker på, at regeringen, og især ikke regeringens parlamentariske grundlag, vil være med til at sætte den dagsorden, så derfor er det vigtigt for mig at vide, hvor vi har Det Radikale Venstre.

Ordføreren.

Jamen det er bestemt ikke for at være polemisk.

I forhold til hr. Mike Legarths spørgsmål: Nej, der er ingen planer om yderligere skatte- og afgiftslettelser for nuværende. Vi har lige gennemført en fremrykning af den skattereform, som vi har forhandlet på plads sammen med bl.a. hr. Mike Legarths parti. Den er jeg rigtig godt tilfreds med. Og hr. Mike Legarth sætter skattelettelser og afgiftslettelser og produktivitetsforbedringer og reformer ind i den samme kasse, men det er jo ikke det samme. Der synes jeg, man må skille tingene ad. Jo, vi skal reformere, for vi skal blive mere produktive i Danmark. Det er derfor, regeringen har nedsat en Produktivitetskommission. Vi gør noget ved sagerne; vi handler på de udfordringer, vi har.

Hr. René Christensen, kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Nu har vi brugt sådan lidt tid på, da Dansk Folkeparti var på talerstolen omkring det her, at man skal sige, hvad det er, man vil, og der vil jeg egentlig gerne spørge ordføreren om den her modernisering, som man lægger op til på 12 milliarder over en 6-årig periode i det offentlige. Kan ordføreren fra Det Radikale Venstre løfte lidt af sløret for, nu hvor man har fundet ud af, at det er 12 milliarder, man kan rationalisere for, modernisere for i det offentlige, hvad det så er for nogle emner, man vil tage op og også gerne en fordelingsnøgle på, hvor meget der kommer til at ligge i kommunalt regi, i regionerne og i staten?

Ordføreren.

Hr. René Christensen ved udmærket godt, at regeringen har en ambition om at modernisere for 12 mia. kr. i den offentlige sektor. Det er der efter De Radikales mening to veje til, som er rigtig effektive. Det er afbureaukratisering, altså at afskaffe noget af alt det, som tager tid for især offentligt ansatte medarbejdere. Det er også noget af det, som Produktivitetskommissionen kommer med anbefalinger på. Det andet er brug af ny teknologi, brug af nye redskaber, som gør, at man kan gøre mange, mange ting meget mere effektivt. Det er også et område, hvor regeringen allerede har taget fat på en række områder.

Men der er mere at gøre i de kommende år på de her områder. Vi skal ikke stoppe med at afbureaukratisere eller tage ny teknologi i brug, når det kan gøre det lettere, give bedre service til borgerne og samtidig give mulighed for at udvikle velfærdssamfundet på andre områder ved netop at få nogle midler ud, som geninvesteres i velfærd. Det er jo det, regeringens mål er.

Hr. René Christensen.

Det er jo ret interessant, fordi her er der jo faktisk sat årstal på. Det er også sådan noget, man bruger meget i politik. Hvornår skal det være indfaset? De her 12 milliarder skal altså være fundet inden udgangen af 2020, en 6-årige periode, og det er jo så de her omtalte 2.000 millioner om året, man nu skal til at effektivisere for derude. Jeg kan forstå, at man mener, at det er lidt robotstøvsugere, det vil i hvert fald være noget af det, altså ny teknologi, og så vil det også være, at der bliver mindre regelsæt. Så vil jeg bare sige, at for nogle af de reformer, der har været her på det sidste om kontanthjælp og andet, er man jo bare endt med at lave endnu mere bureaukrati. Men det, vi kan høre nu, er, at der bliver færre bureaukratiske opgaver for kommuner og regioner i fremtiden.

Ordføreren.

Det bør være enhver regerings mål at afskaffe noget bureaukrati. Jeg er fuldstændig på det rene med, at det aldrig er så let, som det er at sige det, men det er det, vi arbejder på og også er i gang med på en række områder. Der er meget mere til ny teknologi end robotstøvsugere. Det tror jeg godt hr. René Christensen, som også gør sig på det kommunale niveau, ved. Men forskellen her er jo, at regeringen ikke har brugt 12 milliarder på noget andet. Regeringen har en målsætning om at modernisere den offentlige sektor for 12 milliarder for at geninvestere 12 milliarder i udviklingen af velfærd. Det er der en årrække til at implementere, og det har jeg sådan set ret god tillid til også kommer til at ske.

Hr. Finn Sørensen, en kort bemærkning.

Tak. I Berlingske den 7. december 2013 siger ordførerens partiformand, fru Margrethe Vestager , at modstanden mod Enhedslistens forslag om at give hjemmehjælpsmodtagere en rettighed til et minimum af personlig hygiejne var noget, jeg citerer, »stor og principiel«. Man havde nu, og jeg citerer igen, »trukket en streg i sandet« . Økonomi- og indenrigsministeren lægger ikke skjul på, at vi skal have færre, ikke flere velfærdsrettigheder. Hun vil bl.a. have afskaffet de lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Hun vil have afskaffet pensionisters rabatter på busbilletter og pas.

Så kommer der nogle spørgsmål: Er det ikke topmålet af arrogance, at en person, der selv har udnyttet sin ret til mange års selvvalgt, gratis universitetsuddannelse, ikke under en arbejdsløs retten til sølle 6 uger? Hvilke andre velfærdsrettigheder vil Radikale Venstre have afskaffet? Vil man f.eks. afskaffe eller begrænse retten til folkepension, der jo åbenbart har den ulempe, at den er begrundet i en bestemt alder? Vil man afskaffe handicappedes ret til gratis hjælpemidler? Vil man afskaffe retten til gratis skolegang, gratis lægehjælp osv.? Det vil jeg gerne have nogle svar på.

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål og mange insinuationer, men jeg skal forsøge at give hr. Finn Sørensen de bedste svar, jeg kan.

Min partileder har rejst en debat om, hvorvidt man, når man fylder 65 år, automatisk skal have rabat. For er det i dag en livsbegivenhed, som pludselig gør en til en svagere person, at man er fyldt 65 år? Det mener vi ikke i Radikale Venstre. Vi har så sat nogle ting til debat, såsom netop det, at man får rabat på sit buskort.

6 ugers selvvalgt uddannelse – og det håber jeg at vi kommer til at se på i beskæftigelsesreformen i løbet foråret – handler ikke om at fratage nogle mennesker nogle muligheder; det handler om, at folk skal have de rette muligheder. Hvad er det, den enkelte har behov for for at komme tilbage på arbejdsmarkedet i stedet for at få stukket den samme standard ud?

Det er sådan set det, der er ambitionen for Radikale Venstre.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg må bede ordføreren læse det interview. Så vil man kunne se, at det handler om at afskaffe rettigheder. Det er jo også det, der bliver sagt. Det er retten til selvvalgt uddannelse, man vil afskaffe for de ledige. Jeg vil gerne citere:

»Den automatik, der er i en række ydelser, bare fordi man bliver ældre, er et kontroversielt eksempel på, at man er gået for langt.«

Og så fortsætter citatet dernedad.

Det er da ikke underligt, at man på baggrund af sådan en udtalelse spørger: Hvilke andre rettigheder vil Radikale Venstre have afskaffet? Jeg synes, det er rimeligt, at vælgerne får besked på det, når man kommer med en så kontroversiel udmelding. Det er bekymrende, at statsministeren og finansministeren ikke siger fra. Det er jo et generalangreb på alt, hvad arbejderbevægelsen har stået for indtil nu. Men i det mindste må ordføreren da kunne fortælle vælgerne, hvad det er for rettigheder, man derudover vil have afskaffet.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er forstemmende, at det ikke er muligt at starte en debat her i Folketinget og i Danmark helt generelt om, hvad for nogle automatikker der skal sætte ind, fordi man fylder 65 år. Det er det, Radikale Venstre har ønsket her, og jeg kan berolige hr. Finn Sørensen med, at vi ikke har nogen som helst planer om at afskaffe folkepensionen.

Det, som er interessant, og det synes jeg egentlig burde være en dagsorden også for venstrefløjen, er, hvad det er, der gør, at ældre, som har meget store opsparinger og store lønninger, automatisk skal have rabat. Det synes jeg faktisk er en debat, som vi burde kunne føre i Danmark uden at skulle håne hinanden.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Tak. I går stod Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører på talerstolen og fortalte om, at man ville igangsætte en undersøgelse af dagpengereglerne. Og sådan lidt nærmere adspurgt sagde ordføreren, at nu havde man skaffet de arbejdspladser, man kunne, og derfor skulle man nu se på dagpengereglerne.

Så nu vil jeg høre, om Det Radikale Venstre er enige med Socialdemokraterne i, at man ikke kan skaffe flere arbejdspladser i Danmark. Altså, skal vi fuldstændig give op på den del? Giver regeringen og De Radikale helt op i forhold til at skabe flere arbejdspladser? For vi mener i Venstre, at det er vigtigt at skabe flere arbejdspladser.

Ordføreren.