F 5 Om budgetloven.

Af: Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL) og Finn Sørensen (EL)

Til: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)

Samling: 2013-14

Status: Foretaget

Forhandling den 14-11-2013

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 5:

Forespørgsel til økonomi- og indenrigsministeren om budgetloven:

Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til kritikken af budgetloven fra Det Økonomiske Råd, samt redegøre for, om regeringens såkaldte budgetdisciplin som følge af budgetloven og tilslutningen til Finanspagten ikke bør ændres i lyset af de negative konsekvenser, som loven har for bl.a. kommunernes mulighed for at sikre kernevelfærden og beskæftigelsen?

Af Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL) og Finn Sørensen (EL).

(Anmeldelse 22.10.2013. Fremme 24.10.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 21. november efter kommunalvalget.

Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Kommunalvalget er jo kun få dage væk, og i de fleste kommuner foregår der lige nu en intensiv valgkamp, men for bare et par uger siden sad mange kommunalvalgte rundtomkring og svedte over at lave budgetterne for 2014. At de svedte, skyldes i høj grad den stramme økonomiske styring, som kommunerne er blevet lagt i med budgetloven.

Lige nu står vi i en situation, hvor både beskæftigelse og investeringer i kommuner er på et meget lavere niveau end normalt. Det sker, samtidig med at kommunekasserne mange steder bugner af penge – penge, som kommunerne ikke tør bruge af frygt for budgetlovens skrappe sanktioner. Jeg er meget bekymret over den udvikling, og i Enhedslisten er vi meget bekymrede over den udvikling.

Det er vi, ikke mindst fordi problemet ser ud til at skyldes det stramme greb, som kommunernes økonomi bliver holdt i af det folketingsflertal, der vedtog budgetloven som led i Danmarks tilslutning til EU's finanspagt. Det er nu tydeligt, at regeringens såkaldte budgetdisciplin og tilslutning til EU's økonomiske styring fører til nedskæringer og forringelser af borgernes velfærd.

Ovenikøbet er der efterhånden også mere grund til at tale om budgetkaos end om budgetdisciplin. Ifølge en ny rapport fra de økonomiske vismænd gør budgetloven det sværere, sværere at styre økonomien på kort sigt. Ligeledes påpeger vismændene, at budgetlovens indretning fører til såkaldt benzinafbrænding, hvor der spares på antallet af ansatte i starten af året og fyres penge af på indkøb af varer i slutningen af året. Det her billede bekræftes af FOA og BUPL, der påpeger, at der sker en unødvendig afskedigelse af varme hænder, og at der mangler ansatte og vikarer i starten af året, men bliver indkøbt eksempelvis glitterlim og crepepapir i slutningen af året.

Det, vi oplever, sker helt ned på enkeltinstitutionsniveau. Institutionerne mærker konsekvenserne af budgetloven. Det går ud over børnene, det presser personalet. Overordnet giver det decideret underforbrug i mange kommuner. Det skyldes ifølge borgmestre og kommunalbestyrelser, at man i kommunerne er så bange for at komme til at overtræde budgetlovens grænser og dermed blive straffet med fratagelse af store milliardbeløb, og derfor tør man ikke bruge penge helt op til det loft, som egentlig er tilladt.

Den her forespørgselsdebat er indkaldt, fordi vi som Folketing må forholde os til konsekvenserne af budgetloven, vi må forholde os til, at det betyder mindre velfærd og beskæftigelse for borgere, og det betyder budgetkaos i kommunerne. Det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt. Jeg håber, at partierne og ministeren er åben for den kritik, som har været fremsat af vismænd, af kommuner, af faglige organisationer, og at de er parat til at imødekomme den kritik.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Så giver jeg ordet til økonomi- og indenrigsministeren.

Tak for forespørgslen. Man kan vel ret beset koge spørgsmålet ned til det meget enkle: Hvorfor skal man have styr på sine udgifter? Det er der i hvert fald tre gode grunde til. Hvis man har styr på sine udgifter, stifter man for det første ikke en uoverskuelig gæld – en gæld, man risikerer at skubbe videre, så andre må betale den, og det er så det, de kan, de kan betale gælden. For det andet er det at have styr på sine udgifter den bedste ramme for at få en rolig og ordentlig og tryg udvikling af vores samfund, ikke mindst den velfærd, som jo er kernen for nogle af de mest udsatte og sårbare borgere. Er der styr på økonomien, ved de også, hvad de kan regne med. Sidst, men måske ikke mindst, i en sag som denne, afspejler det at have styr på økonomien jo også, at man overholder sine politiske aftaler. For det budget, som nu er lagt i kommuner og regioner inden for den sidste måned og vedtaget, er udtryk for en politisk aftale om, hvordan man synes ens kommune, ens region skal være. Desforuden kan man sige, at i de her år giver det sådan set også mulighed for, at vi har de højeste offentlige anlægsinvesteringer i mange, mange år, og at ingen kommuner er i risiko for at blive sat under administration. Det tror jeg både de ansvarlige politikere, men sandelig også deres borgere sætter pris på. Dermed skal jo være sagt, at der med budgetloven er skabt et system, som sørger for, at man kan netop det, altså have styr på sine udgifter. Der var et behov for det, fordi de seneste årtier har været kendetegnet ved, at det skete ganske, ganske tit, at de offentlige budgetter, de rammer, man egentlig havde aftalt, blev overskredet. Det er jo det, der bliver gjort op med med budgetloven, altså de vedvarende skred i udgifter, udgifter, som ikke var aftalt, aftaler, som ikke blev holdt, og det er en klar forbedring. Det er også et centralt element i en ansvarlig økonomisk politik med sunde finanser, der har det helt grundlæggende i sig, at vi så også får en forudsigelig og tryg ramme om udviklingen af vores samfund.

Budgetloven sikrer, at vores finanspolitik og udgiftspolitikken tilpasses det, vi har råd til, at der faktisk er penge til de udgifter, vi gerne vil afholde. Det er jo sådan set et ret jordnært princip, men ikke desto mindre er det jo meget rart at vide, at der også, når vi ser 2 og 3 og 4 år frem, er penge til at afholde de udgifter, som vi har forpligtet os til. Det tror jeg er meget godt for de mennesker, som er afhængige af, at de udgifter bliver afholdt, og det er jo som oftest de mest udsatte og de mest sårbare mennesker i samfundet, der for alvor har brug for, at der er styr på udgifterne, sådan at det, vi har lovet dem, kan blive til virkelighed.

Det andet, som budgetloven jo også sikrer, er, at gælden bliver holdt på et niveau, som er håndterbart, så vi ikke bare skubber det foran os, så vores generation af politikere i realiteten tager forskud på fremtiden og dermed begrænser næste generations mulighed for at være politikere og ikke kun dem, der afdrager på gælden. De positive effekter af at have styr på sin økonomi skaber flere positive effekter, fordi de giver tillid. Det giver tillid til, at dansk økonomi er et sundt og godt sted. Sådan en tillid kan godt virke som en lidt abstrakt og lidt flyvsk sag, men den omsætter sig jo i noget, som er helt konkret; i hvert fald, hvis man er boligejer og gerne vil omlægge sit lån, så omsætter den sig i lavere renter, end man ellers behøvede at have. Hvis man er en virksomhed, der gerne vil investere, omsætter den tillid sig i lavere renter, end man ellers behøvede at betale, og når vi låner penge for at finansiere det underskud, som vi har, omsætter det sig i, at vi ikke behøver at betale så høj en rente af gælden, som vi ellers skulle have gjort. Det er gode ting, for det er penge på bundlinjen, som vi ellers skulle have brugt til at betale høje renter for.

Det Økonomiske Råd har gentagne gange peget på behovet for at forbedre den offentlige udgiftsstyring og netop foreslået flerårige udgiftslofter. Det er jo sådan set en af de ting, vi har været meget lydhøre over for, for budgetloven, som blev vedtaget af et meget bredt flertal her i Folketinget i juni 2012, forbedrer netop udgiftsstyringen, og det sker netop ved på den tekniske side at indføre 4-årige udgiftslofter, styrke sanktionerne og økonomistyringen. Det Økonomiske Råd har samtidig fået rollen som finanspolitisk vagthund, og jeg hæfter mig ved, at vismændene her i efteråret vurderer, at de lofter, som vi har lagt over udgifterne, er lagt i overensstemmelse med vores mål for finanspolitikken, når vi ser bare en lillebitte smule fremad, og at de udgifter, som vi planlægger på de områder, hvor vi har lofterne, ligger, som de skal i 2014. Vismændenes vurdering er altså, at når vi virkeliggør udgiftslofterne, er vi på sporet, og den måde, vi gør det på, bidrager til, at vi faktisk har styr på de samlede udgifter. Det er godt.

Budgetloven styrker jo så også det, man kan kalde god budgetadfærd, ikke kun i kommunen og i regionen, men bestemt også i staten. Uanset hvor man er politisk, må det da være sådan en umiddelbart god ting, at man har styr på sine budgetter, at man ved, hvad pengene går til. Men en ting, som jeg synes er tankevækkende i forespørgslen, er, at det at have styr på sine udgifter skulle begrænse muligheden for at prioritere kernevelfærden. Der er jo ikke noget i det at have styr på sin økonomi, der forhindrer, at man prioriterer kernevelfærd, det er et politisk spørgsmål. Tværtimod synes jeg næsten man kan sige, at så sikrer den stabilitet i ens udgiftsstyring imod, at man må give slip og så trække ind igen, give slip og så trække ind igen, med den selvfølgelige frustration, som borgere, institutioner, medarbejdere og ledere rundtomkring må opleve, hvis de oplever, at først kan vi køre, men så kunne vi ikke alligevel, så kan vi lidt igen, så kan vi ikke alligevel. Det tror jeg hverken er godt for den faglige udvikling i den enkelte institution, for den gode ledelse eller for den sags skyld for forældre og børns oplevelse, hvis det er en daginstitution, eller for ældre og sårbare mennesker, som bor på et plejehjem.

Med budgetloven skal kommuner og regioner overholde de aftaler, økonomiske rammer og budgetter under et. Der er således ikke rammer for den enkelte kommune eller region. Dermed skal også være sagt, at der er en fortsat fleksibilitet. Det betyder sådan set i al sin gribende enkelthed, at hvis man taler ordentligt sammen, kan man også få plads til, at den ene kan lidt mere end den anden. For hvis kommuner og regioner koordinerer deres budgetlægning, kan de selvfølgelig holde sig inden for de aftalte rammer. Den indbyrdes koordination, det, at man helt almindeligt, som man gør i et demokrati, taler sammen, betyder jo for en kommune, hvor man synes man er nødt til at afholde større udgifter – det kan f.eks. være, fordi man oplever, at mange ældre i kommunen får brug for omsorg og pleje – at man måske kan få lidt mere plads i servicerammen det år, fordi en anden kommune er i en anden situation. Tilsvarende er der plads til videreførelse af opsparede midler og fleksibilitet mellem de enkelte institutioner inden for kommune og region. Lige præcis det giver jo rum for at have styr på sine udgifter, men også rum for at prioritere på tværs i den enkelte kommune og region. Det er jo ikke usædvanligt, at man skal vænne sig til nye måder at gøre tingene på. Det gælder staten, det gælder politikere i regioner og politikere i kommuner, det gælder helt sikkert også de mennesker, som hjælper dem, kommunaldirektører, økonomiansvarlige. Selvfølgelig skal man vænne sig til, at nu gør vi tingene på en anden måde. Det tror jeg også tager tid, men jeg oplever, at vi bliver stadig bedre til det. Det kræver en tæt koordinering mellem kommuner, og jeg synes, det er meget glædeligt, at KL allerede har taget opgaven på sig, det er jo netop kommunernes forening og dermed også et sted, hvor man kan skabe et rum til den jo i virkeligheden demokratiske samtale om, hvem der har brug for noget, og hvem der kan klare sig med lidt mindre.

Sådan en bedre økonomistyring, også på det helt banale plan, giver jo også mulighed for, at man får en større klarhed over, hvilke penge man egentlig har brugt i løbet af budgetåret. Sådan et overblik, jeg tror, de fleste kender det fra sig selv, giver mulighed for, at man kan prioritere, hvad det er, man gerne vil, sådan at man ikke ved årets slutning må konstatere, at man enten har brugt langt flere penge, end man egentlig havde forestillet sig, eller – for den sags skyld, modsat – at man har brugt langt mindre, end man egentlig havde forestillet sig. Derfor har regeringen i samarbejde med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, altså regionernes forening, sat et projekt i verden om god økonomistyring i kommuner og på sygehuse, sådan at vi bidrager til, at man faktisk kan overholde sine budgetter.

Der bliver spurgt til, hvordan regeringen forholder sig til Det Økonomiske Råds kritik af budgetloven. Indledningsvis vil jeg gerne gentage, at Det Økonomiske Råd jo gennem årene gentagne gange har anbefalet en forbedret offentlig styring af udgifterne i form af flerårige udgiftslofter. Kritikken går altså ikke på, at vi med budgetloven får bedre styr på de offentlige finanser. Kritikken går på nogle mere tekniske forhold knyttet til selve udgiftslofterne.

Et element er, at der mangler et flerårigt perspektiv i sammensætningen af de enkelte dellofter, herunder hvor meget plads der er til drift i kommuner og regioner. Det er udtryk for et bevidst valg, fordi vi synes, det er vigtigt at have det aftalesystem, som vi har, med kommuner og regioner. Vi synes, det er fornuftigt, at man taler sammen og laver en aftale om året, der kommer. Det er også en respekt for de demokratiske hensyn i forhold til at kunne prioritere på tværs af kommuner, regioner og stat og jo også, at når vi så bruger midlerne på de forskellige niveauer, gør vi det ud fra en konkret vurdering og ikke ud fra en teori fastlagt for flere år siden.

Det Økonomiske Råd peger også på, at begrænsninger på offentlige institutioners mulighed for at bruge deres opsparing kan føre til benzinafbrænding sidst på året. Det er klart, at den risiko kan der være, men en del af svaret er, at den enkelte offentlige institution og de enkelte institutioner har mulighed for at videreføre og forbruge opsparing, altså et både-og. Det, der er vigtigt, er, at der er fleksibilitet, og at der er mulighed for langsigtet planlægning.

Igen, ligesom kommuner kan aftale med hinanden, at en kommune måske har brug for en lidt større del af servicerammen, end deres sådan almindelige nøgledata egentlig ville give anledning til, lige så vel kan det være sådan mellem forskellige institutioner, at den ene institution har brug for at investere i noget, hvor en anden institution kan holde lidt tilbage. Den helt grundlæggende samtale om, hvem der gør hvad, er jo også med til at styrke viden om, hvad vi egentlig bruger vores penge til. Den type af koordinering synes jeg er et gode, det skaber overblik, det skaber indsigt.

Indtil videre ser det ud til at fungere. Det er selvfølgelig en foreløbig vurdering, fordi vi ikke har kendt det så længe. Fra statens side har man gode erfaringer fra 2013, altså i år, som har fungeret som sådan en slags prøveår for de statslige udgiftslofter. Jeg har ikke noget grundlag for at afvise, at nogle institutioner vælger at bruge flere penge sidst på året, end de måske normalt ville gøre. Det kan der jo også være gode grunde til. Hvis det er, fordi man fremrykker beslutninger, som man egentlig alligevel ville gennemføre senere, jamen så er det lige præcis udtryk for, at man har fået rum til det, og ikke for benzinafbrænding.

Afslutningsvis: Budgetlovens udgiftslofter er med til at sikre, at vi har styr på vores økonomi, og de betyder, at den måde, vi lægger budgetter på og følger budgetter på, og vores evne til det bliver stadig bedre. Det er sådan set en grundlæggende pointe. Vi vil gerne have styr på udgifterne, og det er ikke af tekniske grunde. Det er, fordi der er nogle politiske mål, som vi gerne vil opnå. Vi vil gerne have, at der er styr på økonomien, så vi ikke stifter en uoverskuelig gæld, som næste generation så kan få fornøjelsen – i anførselstegn – af at betale. Vi vil gerne have styr på økonomien, fordi vi dermed får en tryg ramme for udviklingen af velfærd i stedet for først at give og så måtte stramme og så måtte give og så måtte stramme – med den selvfølgelige frustration, der følger hos borgere, hos medarbejdere, hos ledere.

Sidst, men ikke mindst vil vi gerne have styr på økonomien, fordi det gør os bedre til at holde vores politiske aftaler, som vi laver dem i Folketinget, i det enkelte regionsråd og i den enkelte kommunalbestyrelse. Det synes vi er godt, for det skaber tryghed, både at politikere holder deres aftaler, at de sørger for, at tingene udvikler sig ordentligt i stedet for som stop-go, og at vi har en respekt for, at vores generation af politikere ikke bruger alt det, vi overhovedet kan, og så ser på næste generation og håber, at de vil betale regningen. Tak for ordet.

Tak til økonomi- og indenrigsministeren. Så har ordføreren for forespørgerne muligheden for at kommentere det.

Tak for det. Det er et politisk spørgsmål, om vi vil prioritere kernevelfærden, siger ministeren. Jeg vil sige: Gid det var så vel. For realiteten er jo, at når vi hører fra FOA, når vi hører fra BUPL, når vi hører fra forældreorganisationerne, så slår de alarm; de siger, at budgetloven fører til færre varme hænder. Ministeren siger, at der skal være styr på udgifterne, og det lyder da fornuftigt. Men vismændene, præcis de samme finanspolitiske vagthunde, som ministeren kaldte dem, siger jo, at det fører til benzinafbrænding, til, at der ikke er styr på budgetterne, og at det ikke er muligt at planlægge på kort sigt. Borgerne skal vide, hvad de kan regne med, siger ministeren. Jamen lige nu kan borgerne altså regne med færre varme hænder, selv om pengene er der i kommunekassen. Det er ikke den budgetdisciplin, som man blev lovet, da man indgik som en del af aftalen om finanspagten, da et flertal her i Folketinget bestående af alle andre partier end Enhedslisten vedtog budgetloven, nej, det er reelt et budgetkaos.

I Enhedslisten mener vi, at kommunerne skal have plads til at bruge det nødvendige for at sikre et anstændigt niveau i velfærden og investere i beskæftigelse. Lige nu holdes kommunernes økonomi i en spændetrøje med budgetloven og EU's finanspagt. Derfor er det vigtigt først og fremmest at se på, hvordan vi kan frigive kommunerne i forhold til skrækdisciplinen, så de tør bruge det, de rent faktisk har lov til – til gavn for borgerne, til gavn for velfærden og til gavn for beskæftigelsen. Det har været en fejl, at regeringen med støtte fra Venstre og De Konservative frivilligt har lagt sig fast på de unødvendig stramme sparekrav, der er blevet dikteret fra EU's side med finanspagten.

For det første behøvede vi slet ikke være med i finanspagten, for Danmark er ikke et euroland, og derfor behøver vi ikke følge europolitikken. For det andet har både vismændene, kommunerne og de offentligt ansattes faglige organisationer som sagt slået alarm over konsekvenserne af budgetloven og finanspagten. Den stramme økonomiske styring er et politisk valg, som har store konsekvenser for befolkningen, for den enkelte borger ude i kommunerne, der mærker det på sin egen krop, når man bliver nødt til at afskedige varme hænder i ældreplejen, eller når jobbet mangler, fordi kommunen har indstillet de planlagte renoveringer af skoler eller plejehjem, der ville have skabt beskæftigelse.

Jeg efterlyser en økonomisk planlægning, der i stedet fremmer udviklingen af velfærd og skaber arbejdspladser. For i Danmark kan vi ikke spare os ud af krisen. Det er EU's kriseplan for Europa, men planen virker ikke. 26 millioner europæere er lige nu arbejdsløse, og gældssituationen i landene er kun blevet værre, efter at EU begyndte at diktere de hårde nedskæringer.

Derfor skal vi gå en anden vej i Danmark – en vej, hvor vi styrker vores økonomi, vores velfærd og vores beskæftigelse gennem de nødvendige investeringer i kommunerne. Jeg synes, regeringen bør frisætte kommunerne ved at slække på sanktionsregimet og den kaotiske budgetstyring. Jeg mener, at Folketingets partier i dag bør vælge at frisætte kommunerne.

I Enhedslisten fremsætter vi derfor følgende:

Forslag til vedtagelse

»I lyset af Det Økonomiske Råds kritik af budgetlovens konsekvenser for kommunernes mulighed for at sikre velfærd og beskæftigelse pålægges regeringen at fremlægge forslag til ændringer af budgetloven, der kan rette op på de uheldige konsekvenser, som bl.a. er underforbrug, såkaldt benzinafbrænding sidst på året og manglende muligheder for langsigtet budgetplanlægning, der grundlæggende påvirker kommunernes muligheder for at sikre et højt niveau i velfærd og beskæftigelse.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og komme til afstemning i næste uge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Budgetloven er jo til, for at den offentlige sektor ikke bruger for mange penge, i forhold til hvor mange penge den har. Hvad er efter Enhedslistens opfattelse faren ved, at den offentlige sektor bruger for mange penge? Er der efter Enhedslistens opfattelse en fare ved, at den offentlige sektor bruger for mange penge, eller er det ifølge Enhedslisten helt uproblematisk, hvis den offentlige sektor bruger 10 mia. kr. mere end planlagt eller 50 mia. kr. mere end planlagt?

Ordføreren.

Jamen i Enhedslisten går vi på ingen måde ind for, at vi skal forgælde os, og det er hverken som kommune eller stat og heller ikke som det offentlige. Derfor mener vi selvfølgelig ikke, at man skal bruge penge, som man ikke har. Det er klart, at det er forkert. Men det er jo ikke det, der er realiteten i dag. Realiteten er, at kommunekasserne rundtomkring bugner af penge, samtidig med at der bliver sparet på de varme hænder. Der bliver sparet på ældreplejen; der bliver sparet på pasningen af vores børn. Det er det, vi vender os imod, og det er det, som det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, og som jeg håber at Liberal Alliance vil støtte, skal være med til at imødegå.

Ole Birk Olesen.

Det vil vi ikke støtte, for vi synes godt om, at der er styr på de offentlige finanser. Men jeg vil høre, om Enhedslisten ikke kan se en gevinst ved, at der manes til budgetdisciplin rundtomkring, altså, om Enhedslisten ikke kan se fordelen ved, at offentlige institutioner og myndigheder anspores til at bruge pengene så godt som muligt i stedet for bare at bruge løs af en uendelig stor kasse.

Ordføreren.

Selvfølgelig skal man ikke bruge penge, man ikke har. Men lige nu er realiteten den, at kommunerne har pengene, men de bruger dem ikke. Derved går vi glip af den beskæftigelse i det private, som vi kunne få, hvis man renoverede og lavede energirenoveringer og dermed også på længere sigt sparede på elregningen; vi går glip af den velfærd, man kunne få ved at ansætte i den offentlige sektor og ved at sikre, at der er flere varme hænder i stedet for færre varme hænder, som er realiteten i dag. Jeg synes ikke, at det, der sker lige nu, er budgetdisciplin, men budgetkaos.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen. Så går vi til hr. Peter Christensen som ordfører for Venstre.

Tak til ministeren for besvarelsen. Det her er jo en debat, som handler mere om de styringsredskaber, vi har for den offentlige økonomi, end det egentlig handler om den økonomiske politik. Derfor vil vi i den her debat næppe være så uenige med regeringen, som vi ville være, hvis det handlede om den førte økonomiske politik, for styringsredskaberne ser vi ens på.

Der er ligesom to elementer, der bliver rejst i den her forespørgsel. Det ene er, at der bliver nævnt en kritik rejst af vismændene af, at der ikke har været tilstrækkeligt med informationer til, at de har kunnet være vagthund over for budgetloven. Det har Venstre haft regeringen i samråd om den 31. oktober, og derfor mener jeg egentlig ikke, at der er mere at tilføje til den debat set fra Venstres side, for finansministeren lovede Folketinget, at skulle der fremover være informationer, som vismændene efterspørger, men som regeringen af den ene eller den anden grund ikke ønsker at give eller kan give, så vil Finansudvalget blive orienteret herom. Så det synes jeg sådan set er fint dækket af.

Så er der selve budgetloven. Der er jeg meget enig med ministeren i, at det jo er et værktøj, som har vist sig nødvendigt til at sikre, at de budgetter, der bliver aftalt politisk, også bliver overholdt i kommuner og regioner og for den sags skyld også på statens område, altså at det ikke er systemet, der bestemmer, hvor mange offentlige skattekroner man bruger, men at det er politikerne, der bestemmer, hvor mange penge man ønsker at bruge.

Selve ideen med en budgetlov blev undfanget af VK-regeringen. Det var tidligere finansminister hr. Claus Hjort Frederiksen, der lavede forarbejdet, og dengang var der fra nogle af regeringspartiernes side en hård modstand mod tanken om at have dette styringsredskab, men heldigvis røg denne modstand ud med badevandet – sammen med politikken – efter valget. Så holdningsskiftene fra Socialdemokratiets og SF's side har også her medført ændringer, men her er det jo til det gode, nemlig at vi nu er enige om, at det er vigtigt, at vi kan styre de offentlige udgifter, så vi ikke efterlader gæld til de kommende generationer og udfordringer til de kommende politikere.

Der er en enkelt ting, jeg gerne vil rejse over for regeringen, og som jeg mener vi på et tidspunkt skal finde en løsning på. Jeg kunne godt tænke mig at høre regeringen, hvordan de umiddelbart ser på den problemstilling, der bl.a. blev beskrevet i Børsen den 13. november i en artikel, der hed »Store underskud truer trods reformstime«. Det handler om det forhold, at når vi fra omkring 2026-2027 begynder at have et meget stort antal ældre i forhold til i dag, ved vi, at det selvfølgelig også vil medføre større offentlige udgifter. Derfor kan man i den situation komme til at skulle lave besparelser i den offentlige økonomi, selv om den offentlige økonomi er holdbar. Selv om der sådan set er indtægter strukturelt, der vil dække de offentlige udgifter også på den lange bane, så vil man på grund af budgetloven dér kunne være i en situation, hvor man skal lave store besparelser, fordi underskuddet kommer under den halve procent. Det er vel og mærke besparelser, som man hverken kan bruge til skattelettelser eller andre gode ting, men som fremtidige generationer så kan bruge, fordi man jo derved egentlig overfinansierer den offentlige økonomi. Det ser vi fra Venstres side som en udfordring, vi gerne drøfter, altså hvordan man kan løse det. Det er ifølge artiklen – og regeringen må jo også meget gerne regne på, om det er korrekt – strukturelle underskud, der kan komme helt ned på 2½ pct., hvor budgetloven jo her opererer med ½ pct. Så det er en betydelig udfordring, vi der vil have med at gøre.

Så mit spørgsmål er jo egentlig: Hvordan løser vi det? Hvad er der af forskellige muligheder for at løse det?

Jeg skal på vegne af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der med budgetloven er skabt et udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter, som skal være med til at sikre, at de aftalte udgiftsrammer for stat, kommuner og regioner bliver overholdt. Der står et bredt politisk flertal bag budgetloven, der får virkning fra finansåret 2014.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og kommer til afstemning om en uge.

Men der er en kort bemærkning nu fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Den anden dag i Berlingskes Ræson, det var faktisk mere præcis den 31. oktober, kunne man læse, at Venstres borgmester i Herning, hr. Lars Krarup, betegner budgetloven som et, og jeg citerer: anslag mod kommunernes frihedsgrader og et misfoster i dansk politik. Ved Lars Krarup, som er borgmester i Herning, ikke hvad han taler om, eller bakker Venstre op om Venstreborgmesteren i Hernings kritik?

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke enig. Jeg er jo ikke et sekund i tvivl om, at det at have rammer er mere besværligt end ingen rammer at have. Jeg er jo ikke i tvivl om det forhold, som også ministeren var inde på i sin besvarelse, at vi år efter år så, at når det f.eks. var blevet aftalt – det var dengang, man havde mange penge – at det offentlige forbrug måtte stige med 1 pct. på det kommunale område, havde man, når vi så regnskaberne, brugt 2. Der var sådan set ikke andet at gøre for dette Folketing end at prøve at få de penge til at hænge sammen.

Det kan ikke nytte noget, og derfor er jeg glad for budgetloven, og at det ikke er kommunerne, der bestemmer, hvad forbruget skal være, men at det er en del af en aftale mellem Kommunernes Landsforening og den til enhver tid siddende regering. Så som svar på, at en af Venstres borgmestre synes, at det er lidt besværligt at skulle overholde rammerne, vil jeg sige, at det vil jeg da ikke afvise at det er, men det er sundt for landets økonomi.

Nikolaj Villumsen.

Fint. Venstre ignorerer kritikken fra Venstreborgmestre. Det må Venstre så klare internt. Det bliver interessant. Vismændene har jo også påpeget, at der er noget galt. Det er jo ikke bare Venstreborgmestre, der har påpeget, at der er noget galt. Vismændene har sagt: Budgetloven fører til benzinafbrænding, når den fratager kommunerne muligheden for at planlægge på kort sigt. Hvorfor kan Venstre støtte den her form for budgetkaos?

Ordføreren.

Det er jo lidt sjovt, at Enhedslisten kalder det budgetkaos, at man overholder budgetter. Det er jo dybest set nok også det ærlige svar fra Enhedslisten, at det, at der pludselig er en ramme for, hvor mange af andre folks penge man kan bruge, er kaos. Vi ser stik modsat på det.

Der er jo ingen tvivl om, at kommunerne også skal vænne sig til de nye styringsredskaber, og at jo mere præcise de bliver til at styre deres økonomi, jo tættere kan de også gå på de grænser og de rammer, der er, uden at risikere at få en økonomisk straf for at have brugt for mange penge. Så det, der er blevet talt om, altså den potentielle mulighed, der er for benzinafbrænding, som jo er reel, vil jo også blive mindre over tid, fordi kommunerne bliver bedre og bedre til at styre deres økonomi og vide, hvor langt de kan gå i løbet af året, så de netop ikke ender i en situation, hvor alle pengene skal bruges i december måned. Det er jeg helt overbevist om.

Men hvad er alternativet? Og det er mit spørgsmål til Enhedslisten. Hvad er alternativet? Ja, det er, at der ikke er nogen styring og kommunerne selv bestemmer, hvor mange penge de bruger. Man skal huske på, at når det ikke er ligegyldigt for landets økonomi, er det jo, fordi det er ude i kommunerne, langt de fleste offentlige skattekroner bliver brugt, og derfor berører det jo også samfundsøkonomien.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. John Dyrby Paulsen.

Tak for det. Og tak til Enhedslisten for at rejse denne forespørgsel i dag, som jo er meget interessant. Men jeg synes også i forhold til formuleringen i forespørgslen, at man bliver nødt til at starte med at sige, at Det Økonomiske Råd – vismændene, som vi også kalder dem – jo er varme tilhængere af budgetloven og i mange, mange år har efterspurgt en strammere budgetstyring end den, vi tidligere har set. Og derfor er kritikken fra vismændene jo ikke en kritik af budgetloven som sådan eller det, at vi har en budgetlov. Tværtimod siger vismændene jo, at de tiltag, som de foreslår i deres seneste redegørelse, skal ske inden for budgetlovens rammer. Men vi har jo i budgetloven vedtaget, at Det Økonomiske Råd, vismændene, skal holde øje med budgetloven og skal give input til budgetloven, at de skal give input til den måde, vi forvalter budgetloven på, og den måde, vi indretter styringsmekanismerne på, altså det, vi kalder udgiftslofterne.

Det er jo lige nøjagtig det, som vismændene gør i deres rapport. De gør ikke andet end det, vi har bedt dem om. Og sandheden er jo, at de ikke har en voldsom kritik af de enkelte elementer i budgetloven og udgiftsloftet, men de peger på nogle faremomenter, der er. Det er jo rigtigt at pege på de faremomenter, nemlig at vi har problematikken med de flerårige perspektiver, og at vi har en fare for benzinafbrænding sidst på året. Men der skal tilføjes, at det jo ikke er noget nyt. Sådan har det altid været med de offentlige budgetter. Da jeg for mange år siden havde den fornøjelse at sidde i byrådet i min kommune, var det nøjagtig den samme udfordring der. Det har det været hvert eneste år, og sådan tror jeg det vil vedblive at være. Og derfor er det jo kun godt, og det er vigtigt, at der i kølvandet på budgetloven er en diskussion om, hvordan vi sørger for, at den økonomiske styring i bl.a. kommunerne bliver bedre end den, vi har set hidtil.

Så peger Det Økonomiske Råd også på, at udgiftslofterne til bl.a. indkomstoverførslerne kan mangle lidt dokumentation i forhold til fastlæggelsen. Der må man jo sige, at det også er Det Økonomiske Råds opgave at pege på sådan nogle områder, der skal dokumenteres bedre, og hvor dokumentationen kan blive mere præcis end den, vi har i dag. Og det må man da kun hilse velkommen.

Så synes jeg også, at det som afslutning er vigtigt at slå fast, at det jo ikke er budgetloven, der forhindrer kommunerne i at lave noget, de kunne lave før. Budgetloven rører ikke ved det faktum, at økonomiaftalen mellem kommunerne, regionerne og staten lige før sommerferien hvert år følger den samme procedure, som den har gjort de sidste mange år. Forskellen er bare, at med budgetloven bliver det ikke muligt for kommunerne, sådan som det har været tidligere, at overskride de aftaler, der er indgået mellem kommunerne og staten, uden at der er en sanktionsmekanisme. Den sanktionsmekanisme har vi nu. Det synes jeg er godt, og jeg synes også, det har været nødvendigt.

Så er det jo ikke, som det bliver antydet fra Enhedslistens side nogle gange, sådan, at man ikke kan have underskud. Vi har underskud i øjeblikket på de samlede budgetter. Vi er nede på i nærheden af 3 pct.s underskud. Vi er også i nærheden af det, vi kalder den strukturelle balance med et underskud på 0,5 pct., altså der, hvor vi må være ifølge budgetloven. Så det er ikke sådan, at der ikke er nogen investeringer. Vi har foretaget de største investeringer i den offentlige sektor, vi har haft i næsten 30 år. Og det er da også, fordi vi gerne vil skubbe beskæftigelsen lidt i den rigtige retning.

Så det her er ikke et spørgsmål om, at kommunerne er forhindret i at lave kernevelfærd. Det er i virkeligheden det modsatte. Nu sørger vi for, at der er styr på økonomien, så man kan vedblive med at opretholde den kernevelfærd i kommunerne, vi er så glade for.

Der er en kort bemærkning af hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen nu er det jo lige præcis sådan, at vismændene har givet det input, som Socialdemokraterne har set frem til at få, nemlig at der bliver lavet benzinafbrænding, fordi det er svært at holde styr på budgetterne på kort sigt. Men det er jo ikke kun vismændene, der kritiserer. Altså, FOA, BUPL, forældreorganisationerne siger, at budgetloven fører til fyringer af varme hænder og så afbrænding sidst på året, hvor man køber glitterlim, crepepapir osv. Er det virkelig en økonomistyring, som Socialdemokraterne finder hensigtsmæssig i en krisetid, hvor der går arbejdsløse danskere rundt, og hvor borgerne efterspørger en bedre velfærd?

Ordføreren.

Næh, men pointen er jo, at det i det her tilfælde – og det er jo kommunerne, der er nævnt i Enhedslistens forespørgselstekst – er kommunerne, der skal sørge for, at det ikke sker. Så er det styringen i kommunerne, der skal blive bedre. Og det er netop det, vi har set i kølvandet på budgetloven, nemlig at man i kommunerne har taget fat på, at økonomistyringen skal være mere præcis, skal være bedre, så vi ikke løber ind i de her problemer. Og som jeg sagde i min ordførertale: Det er altså ikke noget nyt, sådan har det været i mange, mange år.

Jeg ser frem til, at vi nu får mere styr på det, så vi ikke har den her benzinafbrænding. Og når ret skal være ret, peger vismændene jo også på, at det her er et faremoment, som man skal være opmærksom på – og det tror jeg vi alle sammen er enige i.

Nikolaj Villumsen.

Det nye er jo, som ordføreren også sagde så fint i sin tale, at der er blevet indført sanktioner. Den her frygt for sanktioner, som er automatiske, fører til, at kommunerne underbudgetterer. De bruger færre penge, end de faktisk har på deres budgetter. Altså, borgerne oplever velfærdsforringelser, der bliver færre varme hænder, selv om pengene er der i kommunekasserne. Det er noget, som er resultatet af den budgetlov, Socialdemokraterne har stemt for.

Synes Socialdemokraterne, at det er et godt resultat? Eller burde vi ikke revidere den, når vi kan se, at det forringer borgernes velfærd, og når det fører til flere arbejdsløse?

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke helt tilfreds med, at man ikke har et økonomistyringssystem, der gør, at man kan bruge de rammer, man selv har sat op, i sit budget. Det skal der bedre styr på i kommunerne, og det er jo også det, kommunerne arbejder på.

Det er rigtigt, at vi det første år så et underforbrug i kommunerne af også en ikke ubetydelig størrelse, men jeg har også forstået, at det underforbrug er kommet ned. Vi skal tæt på de budgetter, der er. Det er det, der er hele formålet med bedre økonomistyring i kommunerne; det er det, der er formålet med budgetloven.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Marinus.

Tak for det. Budgetloven er måske et nødvendigt onde, men budgetloven har altså også vist sig at have en række negative konsekvenser. Det forudså Dansk Folkeparti, allerede da loven blev vedtaget i sin tid.

Loven er blevet en måde, hvorpå man tvinger kommunerne til at foretage en række upopulære besparelser på velfærdsområdet. Det er måske besparelser, der ikke altid er nødvendige, men som kommunerne føler sig nødsaget til at gøre for at undgå sanktioner. Den måde, som de sanktioner er skruet sammen på i budgetloven, er ikke alene usympatisk; det er altså også meget sigende i forhold til den måde, regeringen fører den økonomiske velfærdspolitik på.

Budgetloven straffer altså kommunerne så hårdt for overtrædelser, at kommuner som konsekvens heraf holder uforholdsmæssigt meget tilbage med at bruge de penge, de faktisk har i råderum. Det gør jo, at både borgere og ansatte de her år, som også Enhedslistens ordfører har sagt, oplever en stor nedgang i antallet af varme hænder, i velfærdsniveauet i kommuner og i regioner, som ikke altid er nødvendig, simpelt hen fordi kommunerne er bange for, at de kommer op til loftet for, hvad de egentlig må bruge, fordi de vil undgå de her sanktioner.

I Dansk Folkeparti mener vi, at de kommuner, der har penge, jo også uden problemer burde bruge dem, de har lov til at bruge, på varme hænder og velfærd. Andre kommuner har ikke engang råd til at bruge de penge, de må. Der kan vi jo stadig væk godt efterlyse, at man igen tog op til overvejelse, om man ikke kunne gøre forholdene for disse kommuner bedre ved endnu en gang at kigge på udligningsreformen; den udligningsreform mellem de rige og de fattige kommuner, der kom i 2012, var ikke en stor nok udligningsreform, hvis man spørger Dansk Folkeparti.

Jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Dansk Folkeparti ønsker, at kommunerne fører en ansvarlig økonomi, men desværre har strukturudviklingen givet stor variation i kommunernes økonomiske muligheder.

Dansk Folkeparti var og er derfor skuffet over den lille udligningsreform fra 2012, som desværre ikke har taget hånd om den fraflytning, vi ser fra landkommunerne.

For stram styring af kommunernes økonomi har den konsekvens, at en del kommuner holder uforholdsmæssigt for meget tilbage af det råderum, som de har. Det gør, at borgere og ansatte i disse år har oplevet stor nedgang i deres velfærdsniveau i kommunerne og regionerne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 5).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og komme til afstemning i næste uge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Egentlig undrer jeg mig rigtig meget over Dansk Folkepartis holdning. Dansk Folkeparti var imod dansk tilslutning til finanspagten, men Dansk Folkeparti stemte for det krav, som var en forudsætning for, at vi kunne være med i finanspagten, nemlig at vi indførte en budgetlov. Nu står Dansk Folkeparti så og siger, at den her budgetlov fører til forringelse af velfærden, fører til fyringer af varme hænder – en kritik, jeg er fuldstændig enig i – men Dansk Folkeparti vil åbenbart ikke gøre noget ved det.

Altså: Er Dansk Folkepartis EU-kritik bare symbolpolitik, og når det så kommer til, at vælgernes velfærd skal forringes, bakker man det op og gør ikke noget ved det? Eller hvordan skal jeg forstå Dansk Folkepartis holdning?

Ordføreren.

Du skal forstå det på den måde, at vi absolut ikke synes, at EU skal blande sig. Du skal også forstå det på den måde, at vi har stor sympati og forståelse for, at kommunerne råber vagt i gevær i forhold til den her budgetlov. De sanktioner, som kommunerne trues med, er simpelt hen for hårde, og det gør, at kommunerne netop ikke bruger de penge, som er nødvendige, på varme hænder. Og derfor vil vi da meget gerne se på, om det er nødvendigt med de der sanktioner, der er i budgetloven.

Selvfølgelig skal kommunerne have styr på økonomien, og det kan vi også se de har. De har i mange kommuner måske næsten for meget styr på den i forhold til det udgiftsniveau, der er, og i forhold til de penge, der ligger i kassen.

Man skal undgå direkte tiltale fra Folketingets talerstol.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Nu er realiteten jo, at EU blander sig. EU blander sig ved at kræve, at Danmark skal have en budgetlov som en forudsætning for, at vi kan være en del af finanspagten. Den her budgetlov har Dansk Folkeparti stemt for. Det betyder forringelse af velfærden, det betyder fyringer af offentligt ansatte, og det betyder, at det er svært for de ældre at få skiftet ble, når de har brug for det.

Vil Dansk Folkeparti støtte Enhedslistens forslag om at ændre budgetloven? Det var ikke det, som Dansk Folkeparti selv foreslog, men det er lidt svært at høre, hvad Dansk Folkeparti præcis siger. Så kan vi få et klart svar? Vil man være med til at ændre budgetloven, så det ikke er EU, der skal bestemme, hvordan danskerne kan få velfærd?

Ordføreren.

Jamen altså, vi er altid interesserede i at kigge på, hvad man kan gøre for i det her tilfælde at tilgodese kommunernes behov så meget som muligt. Vi synes nødvendigvis ikke, de krav, som EU stiller i det her forhold, er særlig gode, og dem vil vi da til hver en tid gerne være med til at kigge på for at se, om ikke de kan slækkes. Det er jo, som ordføreren også tidligere har sagt, slet ikke nødvendigt for Danmark at være med i den aftale. Så ja til, at det vil vi gerne være med til at kigge på.

Tak til den socialdemokratiske ordfører – undskyld, jeg beklager meget. Tak til hr. Morten Marinus, der var ordfører for Dansk Folkeparti. Og så giver jeg ordet til den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

For Radikale Venstre er det helt afgørende, at vi får styr på dansk økonomi, og at vi som nation stopper med at stifte så meget gæld, som vi gør i øjeblikket. Gæld har den ubehagelige egenskab, at den skal betales tilbage, og de, der har lånt Danmark penge, vil også gerne have nogle renter. Derfor kommer kommende generationer til at betale gælden tilbage, og derfor risikerer de at få mindre velfærd eller betale en højere skat, end vi gør i dag.

Som en lille, åben økonomi i en globaliseret verden, der lever af at sælge varer til udlandet med fortjeneste, er det også helt afgørende for Danmark, at vi har styr på vores økonomi og har styr på, hvordan vi styrer vores økonomi. I mange år, ja, faktisk i årtier, har vi oplevet, at kommuner og regioner, tidligere amter, har brugt mange flere milliarder kroner end aftalt.

Hvert år aftaler Folketinget den økonomiske ramme for de kommunale og regionale udgifter i aftalerne og i finansloven. For os er det afgørende, at de aftaler overholdes, og vi kan se, at budgetloven, som vi diskuterer nu, har sikret, at budgetterne bliver overholdt. Men vi mener også, at det styrker velfærdssamfundet. Inden jeg kom i Folketinget, sad jeg 2 år i regionsrådet i Midtjylland, og lad mig nævne et eksempel. De fem sygehuse i Vestjylland er samlet under én ledelse og ét budget, og i et enkelt år havde de et meget stort underskud. Det underskud skulle de håndtere ved at betale pengene tilbage til den store kasse, og det betød meget store besparelser, meget store omlægninger og et meget stort arbejdspres på de ansatte på Hospitalenhed Vest. Det er et eksempel på, at overskridelse af budgetterne på ingen måde er en fordel for velfærden og slet ikke for de ansatte i velfærdssamfundet. Vi skal undgå det, som nogle kalder for stop and go-politik, hvor man et år udvider, og så skal man hente de penge hjem i årene, der følger. Derfor er det også en fordel for velfærden og ikke mindst for de ansatte, at man har styr på økonomien i kommuner og regioner.

Det Økonomiske Råd har i en lang årrække ønsket en bedre styring af de mange overskridelser, der har været på de kommunale, amtslige og regionale budgetter. For bare at nævne et tal var det sådan, at i perioden 1993-2001 var det planen, at det offentlige forbrug skulle vokse med 1 pct., men det voksede faktisk med 2,5 pct., altså med over dobbelt så meget, som man havde forudsat. Derfor har Det Økonomiske Råd efterlyst en bedre budgetstyring og økonomistyring af kommuner og regioner, og derfor skal man ikke tage deres kritik som udtryk for, at de er imod budgetloven. Men de er altså kommet med et par konkrete kritikpunkter, og lad mig lige forholde mig til to af de væsentligste kritikpunkter.

Det Økonomiske Råd ønsker, at man laver flerårige aftaler. Det har man fra regeringens side valgt ikke at gøre, men fastholde årlige aftaler med kommuner og regioner og årlige finanslovsforhandlinger her i Folketinget. Vi mener, det er vigtigt for vores demokrati, at man hvert eneste år har mulighed for at få politisk og demokratisk indflydelse. Det umuliggør ikke, at man kan lave aftaler, som strækker sig over flere år, som vi f.eks. ser det med sygehusbyggerierne i øjeblikket.

En anden kritik fra Det Økonomiske Råd går på den såkaldte benzinafbrænding, som er et populært udtryk for, at man f.eks. i december måned brænder en masse benzin af, uden at det har noget formål, men udelukkende handler om at bruge de penge, man har. Jeg synes, at man først og fremmest skal være opmærksom på, at det i nogle tilfælde kan være fornuftigt at vente med at bruge penge til nye indkøb og anlæg til november-december måned, når man ved, at man har pengene inden for det budget, man har. Det kan der sådan set være fornuft i, hvis det drejer sig om indkøb, som man i forvejen havde tænkt sig. Ud over det skal vi jo også huske, at de ansatte, man hyrer i f.eks. december måned, også er der til januar, så hvis man hyrer nogle folk, som man i forvejen har tænkt sig at hyre, er det jo også udmærket.

Generelt set ser vi ikke det store problem i det her, hvis man koordinerer fornuftigt. Man kan nemlig også få lov til at overføre penge til året efter, men det kræver dog koordinering regioner og kommuner imellem og koordinering med Finansministeriet. Og det at koordinere og styre økonomien er jo netop formålet med budgetloven. Samlet set kan vi selvfølgelig støtte den tekst, som vi er med til at fremsætte. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Den radikale ordfører siger, at vi skal være bange for at stifte gæld, og det er jeg jo enig i. Nu er resultatet jo, at kommunernes kasser bugner af milliarder, mens der mangler varme hænder, mens der bliver fyret offentligt ansatte. Det er jo et resultat af budgetloven. Når jeg cykler rundt omkring og kommer rundt i landet, kan jeg se, at De Radikale har et slogan, der hedder, at man lytter. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvorfor lytter man ikke til de offentligt ansattes organisationer, FOA og BUPL, til de økonomiske vismænd, til kommunerne, der beklager sig over budgetloven, og som siger, at den fører til forringet velfærd, til mere arbejdsløshed?

Ordføreren.

Vi synes, kommunerne og regionerne skal bruge de penge, vi har aftalt at de må bruge. Det er rigtigt, at vi i øjeblikket kan se, at man ikke har brugt de penge, man har fået tildelt. Det synes vi at man bør gøre, så man kan indkøbe og hyre de folk, som man har aftalt at gøre. Derved bliver kommunerne også bedre til at styre deres budgetter, så de ved, at de rammer præcist, og derfor er det vores forventning, at kommuner og regioner arbejder med at bruge de penge, de har, men budgetloven handler om ikke at bruge flere, end man har fået tildelt. Jeg kan egentlig ikke forstå, at Enhedslisten heller ikke kan se, at vi selvfølgelig er nødt til at have den styring, at man ikke bruger mere end forudsat.

Nikolaj Villumsen.

Men realiteten er jo den, at man bruger mindre end det, man kan og må, fordi man er bange for sanktioner. Så siger den radikale ordfører, at han ved, at kommunerne er ved at blive bedre. Jamen det er da fint, men jeg spurgte, hvorfor man ikke lytter, for kommunerne siger, at det er et problem, de offentligt ansattes organisationer siger, at her er et problem. Er det at lytte, hvis man bare siger, at alting er godt, når der bliver slået alarm fra dem, der ved, hvad det handler om, fra dem, der ved, hvad realiteten er for de danskere, der har brug for den velfærd, som bliver forringet som følge af budgetloven?

Ordføreren.

Formålet med budgetloven er, at man skal holde budgettet, hverken mere eller mindre. Derfor er det selvfølgelig en udfordring, at man heller ikke bruger de penge, man har, og derfor er opfordringen fra regeringen jo også meget klar, som det også fremgik af økonomi- og indenrigsministerens besvarelse af forespørgslen her, nemlig at man bør bruge de penge, som man har fået, ikke mere og heller ikke mindre. Det er regeringens mål, og vi arbejder selvfølgelig med KL og regionerne om, hvordan vi kan opfylde det mål, for meningen er ikke, at man skal bruge færre end de penge, man har fået, meningen er, at man skal bruge de penge, man har fået.

Tak til ordføreren.

Det er min hensigt at holde middagspause efter den næste ordfører, som er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det er jo velkendt for alle herinde, at budgetloven er vedtaget, så den træder i kraft næste år. Og det er den, fordi regeringen ikke bare vil stå og se passivt til, mens økonomien skrider. I regeringsgrundlaget sagde vi, at der skulle indføres en budgetlov, længe før det blev foreslået med en finanspagt, og det var netop for at sikre styr på økonomien. Det er det, vi sætter i værk nu. En budgetlov med udgiftslofter over statens, kommunernes og regionernes budgetter for 2014 og 4 år frem er en realitet. Niveauerne for udgiftslofterne i de kommende år ligger i forlængelse af den vækstplan, der blev aftalt tidligere på året.

Baggrunden for loven er også velkendt. Dansk økonomi stod og står fortsat over for store udfordringer. Det er derfor, at regeringen fra starten har lagt så afgørende vægt på at føre en ansvarlig økonomisk politik. Det betyder bl.a., at der skal være styr på de offentlige finanser, og derfor blev budgetloven gennemført. Op igennem 00'erne så vi overskridelser af de offentlige budgetter og et større forbrug end aftalt, og det er selvsagt ikke holdbart i længden. Overforbrug fører til besparelser i den anden ende og til besparelser, der kan ramme tilfældigt, og som ikke er særlig kloge. Det sætter vi en stopper for.

Nogle vil mene, at udviklingen er gået en anden vej, altså at det ikke er overforbrug, men underforbrug i det offentlige, især i kommunerne, der nu er problemet, og at budgetloven derfor er overflødig. Det er jeg ikke enig i. Lad mig sige det klart og tydeligt: Et underforbrug i kommunerne, som vi har set det, er bestemt ikke ønskværdigt. Kommunerne er en vigtig spiller, når det kommer til at sikre vækst og beskæftigelse, og derfor er det afgørende, at politikerne i kommunerne i sidste ende bruger de penge, der er aftalt med regeringen. Når de ikke gør det, betyder det noget for den offentlige beskæftigelse, og det betyder noget for de velfærdsydelser, som danskerne mødes med i dagligdagen. Det skal vi have stoppet, men det handler ikke om budgetloven. Det handler om at støtte kommunerne i at bruge de penge, der er aftalt.

Fra regeringens side er der hjulpet til med at bløde op på de økonomiske sanktioner i kommunerne fra og med næste år. I praksis er der gjort to ting. Der er sikret mere fleksibilitet og et mere retfærdigt sanktionssystem. For det første har vi skabt større fleksibilitet med det, der er afsat til anlæg, og det, der handler om drift, altså lønninger, varekøb m.v. Kommunernes regnskab under et skal selvfølgelig stadig væk overholdes. For det andet har vi bestemt, at fra og med 2014 skal de økonomiske sanktioner ikke længere være baseret på de fastlagte budgetter, men på regnskaberne. Kommunerne skal selvfølgelig overholde de aftaler, der er indgået med regeringen, men hvis de har fastlagt et måske lidt forsigtigt budget for næste år, skal de ikke straffes for det. Det er nogle væsentlige, afgørende ændringer, som forhåbentlig får en positiv betydning for de velfærdsydelser, som kommunerne tilbyder borgerne.

Så alt i alt anerkender jeg ikke, at budgetloven begrænser kommunernes mulighed for at sikre velfærdsydelser, men gerne, at andet kan medvirke til det, og det får vi nu gjort noget ved. Og jeg anerkender slet ikke, at budgetloven skulle være overflødig. Den vil tværtimod sikre stabilitet i økonomien og velfærdsydelserne i årene, der kommer.

En kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu er den økonomiske realitet, at Danmark er i krise, som SF jo påpeger, at der er en arbejdsløshed, og hvor vi kan se, at den budgetlov, der er blevet lavet, fører til, at kommunerne er fri for sanktioner, har flere penge i kommunekasserne, end de behøvede at have, men der er færre varme hænder til at tage sig af borgerne. Vi kan se FOA, vi kan se BUPL, vi kan se forældreorganisationer slå alarm og sige, at det her fører til fyringer, det fører til arbejdsløshed, det fører til forringet velfærd. Hvorfor kan SF støtte det? Burde vi ikke lige præcis sikre borgerne velfærd, sikre, at der er arbejdspladser i en tid med krise, og burde det ikke være en mulighed, som kommunerne kunne vælge?

Ordføreren.

Jeg synes, at det her er en vigtig diskussion, men lad mig slå ned på forskellige ting.

For det første er det, at der ikke er håndfaste sanktioner for overskridelser, i den yderste konsekvens, at det bliver fuldstændig ligegyldigt, at man overskrider budgetterne. I en krisetid betyder det en stop go-politik, som ikke er sund, fordi besparelserne kommer til at ramme lidt tilfældigt og ramme meget hårdere, end hvis man kan planlægge længere tid, fordi der er styr på økonomien.

For det andet har vi jo netop, som jeg også var inde på i min tale, lavet en fleksibilitet, hvor det betyder, at man, hvis man har nogle uforbrugte midler, kan flytte det fra drift til anlæg, så man kan bruge pengene til f.eks. at få renoveret en skole, der trænger til det.

For det tredje er det kommunernes ansvar, og det er KL's ansvar, som koordinerende enhed at sikre, at de penge bliver brugt, fordi beskæftigelsen er lavere, end den ellers kunne være, fordi der er uforbrugte milliarder ude i kommunerne.

Som ministeren også var inde på, kræver det tid at lære et nyt system at kende, og KL har også taget den opgave på sig at sikre koordination, i forhold til at kommunerne samlet set bruger de penge, de skal, og som de har aftalt – hverken mere eller mindre.

Nikolaj Villumsen.

SF og Enhedslisten er jo enige om at kritisere euroen og europolitikken for at være liberalistisk, og vi mener ikke, at vi kommer ud af krisen ved at spare, ved at forringe den offentlige velfærd. Nu har vi så de offentligt ansattes organisationer, brugerorganisationer, der slår alarm og siger, at den budgetlov, vi har indført som et led i dansk tilpasning til europolitikken gennem finanspagten, fører til forringet velfærd, fører til fyringer. Hvorfor tager SF ikke deres alarm seriøst?

Ordføreren.

Først må jeg sige, at vi jo fuldstændig selv er ansvarlige for, at vi har en budgetlov i Danmark, der er vedtaget i Folketinget, fordi det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget, inden der var snak om finanspagt.

Jeg synes ikke, at den danske budgetlov har noget at gøre med euroen og den diskussion, der foregår dér. Budgetloven handler jo netop ikke om, hvor mange penge der bliver sat af til offentligt forbrug, til pædagoger, til SOSU'er. Vi satte f.eks. sammen med Enhedslisten 0,5 mia. kr. af til bedre normeringer i daginstitutionerne. Der kunne nogle af de her faglige organisationer jo også – og det gør de også – deltage i debatten om, hvad der sker med den halve milliard, som vi havde aftalt skulle bruges specifikt på det her område.

Så det handler rigtig meget om styring og planlægning og om at vænne sig til et nyt system, og det handler om, at kommunerne taler sammen, som ministeren var inde på. Der kan være forskellige behov i forhold til, at nogle bruger lidt mere og nogle bruger lidt mindre.

Forskellen mellem højre og venstre i den her Folketingssal er jo, at højrefløjen vil have nulvækst, og vi sikrer en vækst på 0,6 pct. fremover. Vi bruger flere penge, og det, at man aftaler, at man ikke må overskride de aftaler, man har lavet, har jo intet at gøre med, hvor mange penge man sætter af til offentlig vækst.

Tak til SF's ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:01).

Mødet er åbnet.

Vi er i gang med forespørgsel F 5 til økonomi- og indenrigsministeren om budgetloven. Det er hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliances forhold til budgetloven er jo lidt kompliceret, men jeg skal prøve at forklare det, så man kan forstå, hvorfor vi stemmer for det ene forslag til vedtagelse og ikke det andet.

Vi stemte imod budgetloven her i Folketinget, da den blev behandlet. Det er ikke, fordi vi synes, det er dårligt med en styringsmekanisme over for den offentlige sektor og over for kommunerne. Det synes vi tværtimod er godt. Vi stemte imod med den begrundelse, at vi ikke ønskede at gennemføre en budgetlov i Danmark, som er pålagt os af EU. Der er jo elementer af den budgetlov, som kommer direkte nede fra Bruxelles, og vi mener ikke, at Bruxelles skal bestemme, hvilken finanspolitik der skal føres i Danmark. Vi står uden for eurozonen, så det giver ingen mening, at vi skulle være omfattet af de krav, som er til for at sørge for økonomisk disciplin inden for eurozonen. Og vi ønsker, at vi skal stå uden for eurozonen også fremover, og derfor vil vi ikke underlægge os Bruxelles.

Men når vi så kommer her i dag og skal diskutere budgetlovens indhold, må vi jo sige, at vi synes godt om indholdet. Vi synes godt om, at der er en styringsmekanisme fra staten over for kommunerne i forhold til de kommunale og regionale udgifter, fordi den kommunale og regionale og statslige økonomi er så sammenblandet, som den er. I en ideel verden – en måske ideel verden – ville kommunerne have fuldstændig råderet over deres egne penge og deres eget skattegrundlag, men sådan en ideel verden lever vi ikke i. Hvis det er sådan, at en kommune sætter gang i massive nye offentlige udgifter i en periode, hvor der er opsving i økonomien, og så, når der kommer et bust i økonomien – når økonomien går ned og kommunen ikke længere har råd til alle disse offentlige udgifter – ikke får sparet på tingene og går fallit, så er det jo ikke sådan i Danmark, at så får kommunen bare lov til at sejle sin egen sø. Så er det statens opgave at holde hånden under kommunen. Sådan har vi besluttet det skal være, fordi vi ikke kan acceptere, at der i én kommune ikke er indtægter nok til at dække nogle udgifter, som Folketinget mener er nødvendige for at opretholde en vis velfærdsstandard. Så på grund af den her sammenblanding af kommunal og regional og statslig økonomi bliver staten også nødt til at have en styring med kommunerne, fordi staten i sidste ende står som den, der skal dække kommunernes økonomi, hvis det går galt.

Så vores opbakning til budgetloven er der. Selv om vi på grund af EU-diktatet ikke stemte for budgetloven, støtter vi op om budgetlovens indhold. Derfor støtter vi det forslag til vedtagelse, som hr. Peter Christensen på vegne af Venstre og andre partier har læst op herfra, og vi støtter ikke Enhedslistens forslag til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det var interessant at høre, hvad LA mener, og det er jo ganske enkelt lidt kompliceret. LA er imod euroen, er imod finanspagten, men vælger så at sige ja til budgetloven. Men det er jo en budgetlov, som med vismændenes ord skaber budgetkaos i form af benzinafbrænding, i form af manglende mulighed for at planlægge budgetter. Hvordan hænger det sammen? Hvorfor fra LA's side gå ind for et budgetkaos?

Ordføreren.

Der er problemer forbundet med budgetloven, og nogle af de problemer må nok karakteriseres som indkøringsproblemer. Jeg tror, at der skal gå noget tid, og den tid er måske efterhånden ved at være gået, hvor kommunerne har vænnet sig til budgetloven og bedre kan styre efter de budgetlovsgrænser, der ligger derude. Indtil da må man acceptere en vis overgangsperiode, hvor der kan være nogle ting, der ikke helt fungerer optimalt. Men det store gode – at der er kommet bedre styr på kommunernes økonomi – står ved magt; det har vi stadig væk. I modsætning til i 00'erne, hvor kommunerne brugte løs, fordi det var opgangstider, og der derfor var mange penge i kommunekassen, så kan vi nu i dag regne med, at kommunerne overholder de aftaler, som er lavet med regeringen.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Okay, så danskerne skal finde sig i et kaos, som vi er endt i, fordi finanspagten kræver det; en finanspagt, som Folketingets partier undtagen Liberal Alliance, undtagen Enhedslisten, undtagen Dansk Folkeparti har stemt for. Er det ikke lidt underligt? Er det ikke lidt underligt, at danskerne skal finde sig i europolitikkaos med støtte fra Liberal Alliance, der er imod europolitikken?

Ordføreren.

Vi er imod, at Bruxelles bestemmer finanspolitikken i Danmark, men vi er ikke imod, at Danmark har en budgetlov, som sørger for at holde styr på de offentlige udgifter. Og jeg kan ikke nikke genkendende til hr. Nikolaj Villumsens ...

Lige et øjeblik. Må vi lige få ro oppe på tilhørerpladserne! Tak.

Jeg kan ikke nikke genkendende til hr. Nikolaj Villumsens udtryk budgetkaos ude i kommunerne for øjeblikket. Jeg synes, at det, der var tilfældet før budgetloven, i 00'erne, hvor kommunerne brugte løs af penge, som de kun havde, fordi der var højkonjunktur, var et kaos, en fuldstændig ureguleret kommunal økonomi, som ville være til skade for Danmark, hvis den fik lov til at fortsætte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter ideen om budgetlofter, udgiftsrammer. Historikken er jo, at vi i mange år havde store problemer med at overholde de økonomiaftaler, vi havde lavet ikke mindst med kommunerne og regionerne, førhen amterne, men jo også i staten. Da så vi betydelige overskridelser, som vi efterfølgende måtte finde finansiering til. Nu får vi så en budgetlov, hvor vi får nogle udgiftslofter både for kommuner, regioner og stat, og så ved vi, hvor mange penge der er til rådighed, og der er sanktioner i forbindelse med det. Det betyder samlet set, at vi får styr på vores økonomi, og det her skal jo først og fremmest betragtes som et styringsværktøj for at imødegå de problemer, der har været med at overholde de økonomiske aftaler, der blev indgået mellem Christiansborg og andre parter. Det synes vi er rigtig godt.

Der er også en forbindelse til vækst- og stabilitetspagten, vores konvergensprogrammer, hvor vi jo har været med til at sætte en dagsorden, for at andre overholder økonomien; der må vi selvfølgelig selv gå forrest og sørge for, at vi gør præcis det – overholder de 3 pct., de 0,5 pct. og de forskellige nøgletal, der nu er gældende i den her sammenhæng.

Så kunne kommunerne spørge: Jamen er det rimeligt, at vi får pålagt den slags rammestyring? Det synes vi fra Det Konservative Folkepartis side. Det vil jo betyde, at kommunerne får øgede frihedsgrader, og at man kan få en stabil investering over mange år. Man ved, hvad man har at gøre med, man er fri for de årlige slagsmål om, hvorvidt man nu også kan få tilladelse til de overskridelser, der har været.

Der er jo stadig væk en solidarisk ordning, for de aftaler, der hidtil har været indgået, vil også i fremtiden blive indgået på præcis de samme præmisser. Man møder op hos finansministeren og indgår aftaler. De skal overholdes, og der er det jo så kommunerne under et, der bliver holdt ansvarlige, og nu får man så udviklet nogle styringsværktøjer i form af softwareprogrammer osv., sådan at man kan styre sin økonomi løbende. Man kan godt sådan lidt kritisk sige, at det egentlig er lidt underligt, at vi ikke har sørget for at få sat det pres, så det var sket langt tidligere. Men nu er vi der; nu er vi havnet i en situation, hvor det er nødvendigt, at økonomien overholdes, så nu vil det ske. Og så kan der stadig væk ske en ombytning af pengene mellem kommunerne, sådan at dem, der har pengene, også kan få udnyttet deres behov og omvendt – altså en solidarisk løsning. Det hilser vi absolut velkommen.

Så vi synes på alle måder at den her lov om budgetlofter gavner. Vi ved jo, at der internationalt skal være tiltro til dansk økonomi, der skal være tillid til dansk økonomi; vi skal dokumentere og bevise, at vi har styr på vores eget hus. Har vi det, er der også lave renter, og så er vi fri for at bruge pengene til at betale høje renter. Dem kan vi så i stedet for bruge på reelle ydelser – det, nogle gerne vil kalde varme hænder, altså borgerrelaterede ydelser, som kommer vores borgere til gavn, i stedet for at vi skal betale dem til nogle, der har lånt os penge. Så vi kan ikke finde negative elementer i den her lov.

Det har også været drøftet, om man så er nødt til at brænde benzin af sidst på året for at kunne opretholde sine budgetter. Nej, der er det også min faste overbevisning, at kommunerne over tid vil finde ud af, at de penge, man har tilovers det ene sted, kan man så bruge på noget andet – stadig væk inden for den ramme, der er, sådan at der kommer en stabil udvikling i de budgetter og det forbrug, der er. Og det er jo egentlig det, vi gerne vil have – at der er stabilitet og holdbarhed i den kommunale økonomiske planlægning.

Så fra Det Konservative Folkepartis side: fuld opbakning til den her lov.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Her på det seneste har De Konservative givet udtryk for, at EU ikke skal bestemme alting, at EU's magt er blevet for voldsom. Nu står vi så i en situation, hvor vi hører fra kommuner, fra vismænd, fra faglige organisationer, at det går galt, og at EU's magt betyder forringet velfærd og færre arbejdspladser. Var det ikke på tide, at Det Konservative Folkeparti markerede sin EU-kritik og sagde, at kommunerne og deres økonomi faktisk ikke er noget, EU skal blande sig i?

Ordføreren.

Nej. Det er det ikke. For det første er jeg slet ikke enig i den præmis og den fortælling, som her bliver fremført. Altså, det er helt afgørende for Danmark, at vi overholder vores ting.

Men for at starte der, hvor ordføreren startede – nemlig ved at pege på, om EU skal bestemme det hele – vil jeg sige: Nej det skal det ikke. Der er ting, som EU skal holde sig væk fra. Det er ting, som er for små, og som ikke har så stor betydning, at EU behøver blande sig i det. Det klarer vi selv. Vi har vores selvbestemmelsesret, vores suverænitet, og vi skal nok sætte hegnspæle op og vise, hvor det er. Og det gør vi også.

Men vi har i Danmark en interesse i, at andre lande i EU opfylder de samme forpligtelser og tager det samme ansvar som os, sådan som vi jo har gjort det altid. Altså, finanskrisen er jo et udtryk for, at der er nogle, der har set stort på, at regningerne også skulle kunne betales. Man har gerne villet købe ind, og man har gerne villet bruge pengene, men man har ikke været i stand til at honorere de regninger, der kom.

Nu stiller vi de samme krav til dem, som vi selv har opfyldt, og det her får ikke nogen negativ indflydelse for Danmark, fordi vi altid har sørget for, at der er orden i eget hus. Vi har altid ramt inden for skiven, og derfor er det kun til gavn for Danmark, at vi udvider stabilitets- og vækstpagten, sådan at den både lovgivningsmæssigt og mere konkret og specifikt nu kommer til også at omhandle de lande i Sydeuropa, som har sat brand i økonomien.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu er det jo bare sådan, at De Konservative har stemt for en finanspagt, der kræver en dansk budgetlov, som De Konservative også har stemt for. Og det er en budgetlov, som sætter rammerne for kommunernes økonomi. Det vil sige, at når danskerne stemmer på tirsdag, er rammerne sat ved budgetloven.

Kan De Konservative forstå, hvis der er nogen, der siger, at det skulle EU egentlig ikke blande sig i – at det faktisk skulle være i Hørsholm Kommune, i Gentofte Kommune, vi afgjorde, hvordan vi vil have velfærdsniveauet, og hvordan vi vil have rammerne sat for vores kommunes budget?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det er en fuldstændig misforstået opfattelse af betydningen af budgetloven. Det her handler om, at alle landene i EU skal have styr på økonomien i deres eget hus. Det har vi altid haft, og det, vi beder om, er, at andre nu også får det. Og vi tager selvfølgelig det ansvar, at vi også selv lever op til de krav, vi stiller til andre.

Der er jo ikke noget til hinder for, at vi bruger de penge, vi ville have brugt alligevel. Så der er ikke noget problem i forhold til EU i, at vi har lavet en stabilitets- og vækstpagt, hvor vi sørger for, at de andre EU-lande kan leve op til de forpligtelser, de har, sådan at danskerne ikke skal til at betale for deres overforbrug og de regninger, de ikke kunne betale. Så vi kan da kun være interesseret i, at alle landene i EU selv kan betale deres egne regninger, sådan at danskerne ikke behøver træde til.

Tak til ordføreren. Økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg vil godt først og fremmest kvittere for debatten, som jeg synes har været god. Det store flertal i Folketinget har bekræftet noget, som vel ret beset et eller andet sted er noget lavtflyvende, nemlig at det er en god ting at have styr på sin økonomi, og det synes jeg på mange måder er betryggende. Så kan vi diskutere, hvad den økonomiske ramme skal være – det har vi forskelligt syn på, det tror jeg at de fleste ved – men det helt fundamentale at have viljen til at holde en aftale i form af et budget, når man har lavet den, at stå inde for det med den tryghed, det giver, at man også ved, hvad man har til rådighed fremadrettet, fordi man ikke overforbruger, og at man har den sådan almindelige, synes jeg, fornuftige tilgang, at hver generation skal være forsigtig med at beslaglægge for store dele af næste generations muligheder for også at handle politisk, vil jeg meget gerne kvittere for.

Så er der nogle få dele af debatten, som jeg gerne vil kommentere eller svare på. For det første vil jeg gerne kvittere over for Venstre for at nævne samrådet den 31. oktober, hvor finansministeren jo var i samråd om nogle af de tekniske baggrundsvariable, bl.a. i lyset af den kritik, som vismændene har rejst af dokumentationen, når det kommer til udgiftslofter, og dermed jo også det klare tilsagn om at gøre, hvad vi kan fra regeringens side for at sørge for, at den dokumentation er til rådighed. Det sætter vi meget stor pris på at der bliver kvitteret for på den måde.

Når det gælder det spørgsmål, som blev rejst i forlængelse af artiklen i Børsen den 13. november, deltager vi meget gerne i drøftelser om det. Vi har så et stykke tid til at få vandet til den kaffe til at koge, fordi det jo er fra 2026, vi har problemstillingen. Men det er ikke for at trække noget fra det, at det naturligvis er vigtigt at vide, hvordan holdbar økonomi, budgetloven og de rammer, som den lægger, spiller sammen med den demografiske udvikling, når vi sådan virkelig tager de langsynede briller på. Det drøfter vi meget gerne videre også med Venstre.

Hr. Mike Legarth var inde på, at Danmark altid har haft orden i økonomien, og det tror jeg man kan sige er sådan en helikopteroverflyvning. Jeg kan i hvert fald sådan huske tydelige eksempler, nedslag både i mit barne- og voksenliv, hvor det ikke kunne siges at være tilfældet, og i øjeblikket regner jeg også med konservativ opbakning til, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at Danmark kommer ud af den henstilling, vi jo faktisk har fået i forhold til at være i økonomisk smult vande.

Så har jeg lige et par bemærkninger til hr. Villumsens indledning og spørgsmål her igennem dagen. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad det egentlig er, Enhedslisten gerne vil med den her forespørgsel. Tilsyneladende kunne man jo tro, når man ser på forslaget til vedtagelse, at det handler om budgetloven og den måde, den er indrettet på. Det synes jeg er svært at overbevise sig selv om, hvis man lytter til de spørgsmål, som er stillet.

En af de ting, som Enhedslistens ordfører sagde at Enhedslisten mener er nødvendig, er, at der skal være plads til at bruge det nødvendige for at sikre et anstændigt niveau af velfærd. Enhedslistens ordfører har også gennem hele dagens debat sagt, at den enkelte kommune helt frit bør kunne bestemme, hvad den vil bruge. Det er i mine øjne et meget særpræget synspunkt, når man tager det fællesskab, som vi har i Danmark, i betragtning. At den enkelte kommune skal kunne betragte sig selv som en stat i staten fuldstændig uden blik for, hvad der foregår andre steder, fuldstændig uden blik for de konsekvenser, det kan have andre steder i landet, at man bare skal have lov til at bruge løs uden blik for, hvad det er for en gæld, man pålægger næste generation, og uden blik for, hvilke konsekvenser det har i nærmeste fremtid, er ikke regeringens politik.

Jeg synes også, det er bemærkelsesværdigt, at man siger, at det at have styr på sin økonomi så skal påklistres, at det er noget, som EU har pålagt os. Danmark har jo igennem vores meget lange medlemskab først af Det Europæiske Fællesskab og senest af Den Europæiske Union selv taget stilling til, hvilke forpligtelser vi ville stå inde for. Vi har jo selv taget stilling til, om vi ville være en del af finanspagten eller ej. Det her Folketing har selv taget stilling til, om vi ønsker en budgetlov eller ej. Hvis man vil klandre nogen, skal man klandre sine kolleger her, som har andre politiske holdninger end en selv, i stedet for at klandre EU og dermed gøre det, som jeg synes er et retorisk trick, som ikke hører hjemme i en debat som den her, nemlig at man siger, at det også er EU's skyld det hele. Det er ikke EU's skyld det hele; det er flertallet i Folketinget, der har taget ansvaret for, at der i højere grad bliver styr på dansk økonomi.

Det andet er, at når jeg ser på den diskussion, som der har været, synes jeg, den leder hen til, at man fra Enhedslistens side ikke synes, at man skal holde de aftaler, som regeringen laver med kommuner og regioner hvert år. For det, som er budgetlovens og sanktionernes formål, er jo at sørge for, at aftalerne bliver holdt. Og jeg må forstå på Enhedslistens ordfører sådan gennem dagens debat, at det ikke spiller så stor en rolle. Man skal have lov til at fastlægge sine budgetter helt frit i forhold til det, man synes er anstændigt.

Jeg synes, man skal holde de aftaler, man har indgået. Der er jo en grund til, at vi laver de aftaler: Det gør vi, fordi de passer i forhold til en langsigtet, tryg og ordentlig udvikling for danskerne og for den måde, vores velfærd, vores kommuner og vores regioner bliver drevet på. Og det vil jeg egentlig gerne have Enhedslistens svar på i en afrunding, nemlig hvad man egentlig mener om det at lave aftaler. Hvad mener man egentlig om økonomien i de aftaler?

For det, jeg oplever fra Enhedslistens side, er egentlig sådan en grundlæggende kritik af ideen om, at der skal være styr på dansk økonomi, at der skal være respekt for, at der et eller andet sted er grænser for, hvor store underskud vi skal have, for Danmark kører med underskud. Danmark er jo ikke i balance. Danmark har ikke overskud i øjeblikket. Vi låner penge hver evig eneste dag. Det gør vi med velberåd hu, fordi vi gerne vil stimulere økonomien, men vi vil gerne gøre det inden for en ramme, som sikrer, at der stadig væk kan være tillid til dansk økonomi. Det er jo derfor, jeg slet ikke kan genkende Enhedslistens billede af, at vi da kunne gøre meget mere, når vi i de her år har et anlægsniveau, som er langt over, hvad man ellers historisk har kunnet finansiere.

At det har en bagkant, synes jeg illustreres ved, at kommunernes bruttogæld, altså den langfristede gæld, i øjeblikket er et lille stykke over 80 mia. kr. Det er da alligevel noget, at man så siger: Brug løs! Det er specielt, når man tager i betragtning, at de likvide aktiver, som man har efter kassekreditreglen, vel i gennemsnit ligger på 35 mia. kr. Så den der opfordring til at bruge løs kan jeg ikke genkende i den økonomiske virkelighed, som vores folkevalgte, som er lige så folkevalgte og lige så værdige, som vi er, tager ansvar for i kommuner og regioner.

Jeg synes, de tager et meget, meget stort ansvar. Det er måske mere politisk, end det nogen sinde har været, at være kommunalpolitiker eller regionspolitiker, fordi man skal prioritere, man skal finde ud af, hvad der er vigtigst, hvordan man afbalancerer forskellige hensyn til og forskellige interesser for de mennesker, som har brug for os, især – hvis det kommer til regeringens holdning – de mennesker, som er mest udsatte og mest sårbare. Derfor er jeg så meget desto mere betrygget af, at der er et solidt flertal i Folketinget, som går ind for, at man godt må have styr på sin økonomi, at man godt må lave aftaler, og at de er sat i verden for at blive holdt.

Jeg tror et eller andet sted, at selv om vi kan have store diskussioner om niveauet for de offentlige udgifter, er der også en grundlæggende respekt for, at når vores kommunale kolleger og regionale kolleger skal prioritere, kan de gøre det på en måde, så de ikke skal til at stoppe op året efter, som den radikale ordfører gav et konkret eksempel på, med de meget store ulemper, det har ikke kun for medarbejdere, ikke kun for ledere, men bestemt også for de borgere, som så skal opleve de nedskæringer. På den måde synes jeg sådan set et eller andet sted, at selv om det er teknisk, og selv om det er fyldt med lange ord, styrker vi også fællesskabet ved at anerkende, at det både for os nu, men sandelig også fremadrettet er en god ting at have styr på sin økonomi.

Der er tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig.

Tak til ministeren. Det er jo en bred aftale, vi har om en budgetlov, og det synes jeg er rigtig godt. Når man har en bred aftale, er den jo også fremtidssikret og også lidt sværere at ændre. Og derfor vil jeg bare kvittere for ministerens afsluttende bemærkninger her, for vi får et problem ude i fremtiden, i 2025 og 2026, hvor vi måske har strukturel balance, men budgetloven vil i de år stille voldsomme krav til vores dispositioner for økonomien herinde. Og der kan man jo tale om det omvendte generationsproblem i forhold til det, ministeren siger, hvor man vil få nogle drøje hug i 2025 og 2026 for at spare op til, når man kommer på den anden side af de år, altså fordi man stadig har den strukturelle balance. Så om 10 år, når vi måske løber ind i problemet, vil jeg holde ministeren op på det tilsagn, hun er kommet med i dag. Tak.

Ministeren.

Jamen det vil jeg se frem til, og jeg håber, at vi er i samme gode form. I hvert fald kan det jo være en af grundene til, at man ikke nødvendigvis løber ind i problemer i den kategori, som vi kan forudse på det her tidspunkt. For der vil ske ting i løbet af de næste 10 år, i forhold til hvordan de offentlige udgifter arter sig, i forhold til hvad der bliver dyrere, og hvad der bliver billigere i vores sundhedsvæsen; hvad der bliver dyrere, og hvad der bliver billigere i forhold til omsorgen for udsatte ældre, som har brug for personlig pleje og hjælp.

Så jeg vil absolut kvittere for det, for det er jo i det lange samspil, at de her ting skal testes. Selvfølgelig har vi ikke bundet fremtidige Folketing – det hverken kan eller skal vi – men vi har en forpligtende aftale partierne imellem. Og derfor synes jeg også, at man skylder hinanden at tage de her diskussioner, og se, om man kan genkende de regnestykker, som kommer op i den offentlige debat.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Ministeren siger, at der skal være styr på økonomien, og at man skal overholde de aftaler, man indgår. Det er fint nok, men realiteten er jo, at der er et underforbrug i kommunerne. Altså, realiteten er jo, at vismændene siger, at der foregår benzinafbrænding som følge af budgetloven, at kommunerne bliver hindret i at lave kortsigtet planlægning.

Altså, vi gik med i finanspagten, vi indførte en budgetlov for at få budgetdisciplin, men nu er der lige pludselig budgetkaos. Det er jo lige præcis ikke lig at have styr på økonomien, som ministeren taler for. Burde det ikke give anledning til, at man tog kritikken alvorligt og gjorde noget ved det?

Ministeren.

Jeg oplever et af de sjældne tilfælde, hvor jeg har en 1:1 fælles oplevelse med hr. Ole Birk Olesen. Jeg kan slet ikke genkende det billede. Jeg kan slet ikke genkende det billede af den kommunale virkelighed, som bliver tegnet op. For jeg tror som hr. Ole Birk Olesen, at der er tale om, at man skal finde ud af, hvordan nye måder fungerer, hvordan vi skal håndtere det her. Og det er jo en af grundene til, at Folketinget bl.a. har givet mulighed for, at man kan operere med reserver, sådan at man kan være meget præcis i sin budgetlægning, altså så man faktisk lige præcis ved, hvor mange penge man gerne vil bruge på dagpasning, på omsorgen for udsatte og sårbare ældre, på kollektiv trafik i kommunen, og hvad det nu ellers kan være.

Jeg tror også, det er noget, som bliver diskuteret rundtomkring i kommunerne, for der er jo aftaler på flere niveauer. Der er både den aftale, som regeringen har med Kommunernes Landsforening, den, vi har med Danske Regioner, og så den aftale, man laver i den enkelte kommune, om det konkrete budget. Og jeg tror da, at de parter, som laver det budget, har den samme interesse i, at det budget bliver gjort til virkelighed, og at den politiske aftale bliver holdt.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ministeren siger, at hun ikke kan genkende det billede. Men det er jo et billede, der bliver beskrevet af FOA, der bliver beskrevet af BUPL, der bliver beskrevet af forældreorganisationer, der bliver beskrevet af bl.a. Venstreborgmestre i kommunerne. Altså, er det sådan, at de ikke kender virkeligheden? Jeg kan forstå det, hvis Liberal Alliance påstår, at de ikke kender virkeligheden, når man er offentligt ansat, når man er Venstreborgmester. Men at indenrigsministeren skulle gøre det, undrer mig meget.

Ministeren.

Nu skubber ordføreren jo forskellige organisationer foran sig i stedet for at fortælle om, hvad Enhedslisten egentlig mener. Jeg synes, det ville være velgørende, hvis Enhedslisten fortalte, hvad der er Enhedslistens syn på det her. For jeg tror, at der er nogle kommuner, som oplever en endog særdeles stram økonomisk situation. Og det er, fordi Danmark først er på vej ud af en af de dybeste økonomiske kriser, vi har været i. Men det er sådan set ikke budgetlovens skyld, det er ikke sanktionernes skyld. Det er begrundet i, at vi har færre penge at gøre godt med, end vi har haft. Og både kommuner og regioner har mulighed for at prioritere kernevelfærd. De har taget nogle endog særdeles vanskelige beslutninger over de seneste år, og det har jeg meget stor respekt for, men det er altså ikke budgetlovens skyld.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg vil bare for en ordens skyld bekræfte ministerens betegnelse af det, jeg tilkendegav, som en helikopteroverflyvning. Og så vil jeg bare forklare, at når jeg siger, at vi har haft styr på økonomien altid, skal betydningen i den sammenhæng være, at vi altid har vidst, hvad der var vores økonomi. Jeg er selvfølgelig fuldstændig enig i, at vi har haft store udfordringer med lavkonjunkturer og en meget dårlig økonomi til tider under skiftende regeringer.

Men det, jeg mente med det, er, at det er vigtigt, at vi til enhver tid har et styringsredskab, så vi ved, hvor vi er henne. Og det er det, jeg synes, at Finansministeriet altid har været fortaler for. Det har vi faktisk kunnet se, og det var det, jeg mente med det. Jeg burde sikkert have forklaret det med, at vi så sandelig har haft udfordringer med lavkonjunktur, underskud og det ene og andet. Men vi har været i det med åbne øjne og vidst, hvilke udfordringer der skulle løses. Så sådan skulle det forstås. Der er ingen spørgsmål, det var bare en kommentar.

Ministeren.

Jamen jeg kvitterer helt for det. Jeg tror så også, at hvis man tager de fremadrettede briller på, bliver vi også stadig bedre til det. Det synes jeg at meget tyder på, når man ser på de tendenser, vi kan se for, at budgetterne for 2013 bliver virkeliggjort, og at budgetterne for 2014 kommer til at ligne budgetterne for 2013, altså at man bliver langt bedre til sin økonomistyring, og at man bliver langt bedre til at overholde den aftale, som det lokale budget også er. Det er godt, og så kører man jo bare med det, og så vil det selvfølgelig være ekstraordinært, hvis sanktioner eller budgetloft er noget, der begrænser en. Så vil det være, fordi man faktisk grundlæggende har styr på sin økonomi. Og det tror jeg fremadrettet vil tjene os alle sammen som folkevalgte, uanset på hvilket niveau vi er det.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Nikolaj Villumsen, måske som en afsluttende bemærkning. Værsgo.

Tusind tak for det. Jeg vil sige tak for debatten. Det har været rigtig godt at få lejlighed til at drøfte konsekvenserne af budgetloven med Folketingets partier. Jeg vil desværre beklage resultatet, nemlig at et flertal i Folketinget vælger at fortsætte det budgetkaos, som budgetloven har medført, til trods for at vismænd, kommuner, de offentligt ansattes fagforeninger FOA og BUPL og forældreorganisationer har kritiseret budgetlovens konsekvenser og slået alarm.

Der bliver efterlyst en udmelding om, hvad Enhedslisten vil. Vil Enhedslisten bare forgælde Danmark? Nej, Enhedslisten vil ikke forgælde Danmark, og vi stiller altid forslag til finansiering af de forslag, vi fremsætter. Det, som jeg kritiserer i dag, er, at man ikke bruger de penge, man har. Kommunekasserne bugner, men kommunerne bruger ikke pengene. De skærer på velfærd, de skærer på arbejdspladser.

Det er ikke, fordi kommunerne er dumme. Det er ikke, fordi de kommunalpolitikere, vi har, er dumme. Nej, det er, fordi de frygter sanktionerne, som er blevet indført med budgetloven. Det er, fordi et flertal i Folketinget har valgt at binde Danmark til europolitikkens nedskæringspolitik, uden at danskerne har stemt for det. Tværtimod har befolkningen stemt nej til at være med i euroen.

I dag hører jeg fra regeringspartierne, fra ministeren, at budgetloven er noget, vi selv har fundet på. O.k., det er fint, men havde vi ikke budgetloven, og var vi stadig med i finanspagten, ville Danmark få en bøde, for det er en forudsætning for Danmarks deltagelse i finanspagten, at vi har en budgetlov. Danmarks deltagelse i finanspagten er noget, som man har taget beslutning om uden at turde spørge danskerne. Ministeren opfordrer til, at jeg klandrer Folketingets partier for det. Det vil jeg gerne gøre. Jeg synes, der er grund til at klandre Folketingets partier for at slutte Danmark til finanspagten, for at have indført en budgetlov uden at spørge befolkningen, om de ønsker det.

Jeg hører fra Venstre i dag, at man ignorerer sine egne borgmestres kritik af budgetloven. Venstres borgmester i Herning, Lars Krarup, hældes ned ad brættet, når man siger, at kommunerne ikke selv skal bestemme. O.k., det må Venstre om, det må Venstre diskutere internt. Jeg synes, det er trist at se på. Jeg synes, det er trist at se på, at kommunerne på den måde svigtes.

Dansk Folkeparti siger, at de deler Enhedslistens kritik. Det er fint. Dansk Folkeparti siger, at budgetloven har medført forringelser af velfærden, har medført fyringer, har ført til en alt for stram styring af kommunernes økonomi. Man påpeger fra Dansk Folkepartis side sågar, at der er noget i budgetloven, der er så galt, at det burde ændres. Men som sædvanlig bliver det ved snakken fra Dansk Folkepartis side. Man vil ikke støtte Enhedslistens forslag om at gøre noget ved det, man selv kritiserer. Man taler om en udligningsreform. Det er fint. Enhedslisten er også åben for det, men det er bare ikke det, vi diskuterer i dag. Dansk Folkeparti taler om æbler, mens vi andre diskuterer pærer. Det er trist. Det er trist, at Dansk Folkepartis EU-kritik bliver symbolsk, og at når konsekvenserne af dansk tilslutning til europolitikken, som tilslutningen til finanspagten og indførelsen af budgetloven jo reelt er, rammer ældre, når de rammer børn i kommunerne, når de fører til fyringer af offentligt ansatte, gider Dansk Folkeparti ikke gøre noget ved det. Så står man på sidelinjen og afviser Enhedslistens forslag. Det må siges at være ganske klar symbolpolitik og snak fra Dansk Folkepartis side. Det er trist, for resultatet af afvisningen af Enhedslistens forslag i dag her i salen bliver, at taberne bliver ældre, det bliver børn, det bliver arbejdsløse, som ikke kunne få et job som SOSU-assistent eller pædagog.

Enhedslisten har forsøgt at få rejst debatten. Vi har taget den, og Folketingets partier – inklusive Dansk Folkeparti – har afvist at lytte til den kritik, som rejser sig ude fra virkeligheden. Det synes jeg er rigtig, rigtig trist.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 21. november 2013.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 5:

Forespørgsel til økonomi- og indenrigsministeren om budgetloven:

Af Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL) og Finn Sørensen (EL).

(Anmeldelse 22.10.2013. Fremme 24.10.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 21. november efter kommunalvalget.

Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Så giver jeg ordet til økonomi- og indenrigsministeren.

Tak til økonomi- og indenrigsministeren. Så har ordføreren for forespørgerne muligheden for at kommentere det.

I Enhedslisten fremsætter vi derfor følgende:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Tak til ordføreren for forespørgerne. Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og komme til afstemning i næste uge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Ole Birk Olesen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen. Så går vi til hr. Peter Christensen som ordfører for Venstre.

Så mit spørgsmål er jo egentlig: Hvordan løser vi det? Hvad er der af forskellige muligheder for at løse det?

Jeg skal på vegne af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Det oplæste forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og kommer til afstemning om en uge.

Men der er en kort bemærkning nu fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. John Dyrby Paulsen.

Der er en kort bemærkning af hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Nikolaj Villumsen.

Synes Socialdemokraterne, at det er et godt resultat? Eller burde vi ikke revidere den, når vi kan se, at det forringer borgernes velfærd, og når det fører til flere arbejdsløse?

Ordføreren.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Marinus.

Jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Dansk Folkeparti ønsker, at kommunerne fører en ansvarlig økonomi, men desværre har strukturudviklingen givet stor variation i kommunernes økonomiske muligheder.

Dansk Folkeparti var og er derfor skuffet over den lille udligningsreform fra 2012, som desværre ikke har taget hånd om den fraflytning, vi ser fra landkommunerne.

(Forslag til vedtagelse nr. V 5).

Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i debatten og komme til afstemning i næste uge.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Man skal undgå direkte tiltale fra Folketingets talerstol.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren.

Det er min hensigt at holde middagspause efter den næste ordfører, som er fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

En kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Jeg synes, at det her er en vigtig diskussion, men lad mig slå ned på forskellige ting.

Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Tak til SF's ordfører.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:01).

Mødet er åbnet.

Vi er i gang med forespørgsel F 5 til økonomi- og indenrigsministeren om budgetloven. Det er hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliances forhold til budgetloven er jo lidt kompliceret, men jeg skal prøve at forklare det, så man kan forstå, hvorfor vi stemmer for det ene forslag til vedtagelse og ikke det andet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Lige et øjeblik. Må vi lige få ro oppe på tilhørerpladserne! Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Så fra Det Konservative Folkepartis side: fuld opbakning til den her lov.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Nej. Det er det ikke. For det første er jeg slet ikke enig i den præmis og den fortælling, som her bliver fremført. Altså, det er helt afgørende for Danmark, at vi overholder vores ting.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Økonomi- og indenrigsministeren.

Der er tre medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig.

Ministeren.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen for en kort bemærkning.

Ministeren.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ministeren.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Ministeren.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forespørgerne, hr. Nikolaj Villumsen, måske som en afsluttende bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 21. november 2013.

Se video af alle taler

I Enhedslisten fremsætter vi derfor følgende:

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Så mit spørgsmål er jo egentlig: Hvordan løser vi det? Hvad er der af forskellige muligheder for at løse det?

Jeg skal på vegne af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende

Forslag til vedtagelse

(Forslag til vedtagelse nr. V 4).

Jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Dansk Folkeparti ønsker, at kommunerne fører en ansvarlig økonomi, men desværre har strukturudviklingen givet stor variation i kommunernes økonomiske muligheder.

Dansk Folkeparti var og er derfor skuffet over den lille udligningsreform fra 2012, som desværre ikke har taget hånd om den fraflytning, vi ser fra landkommunerne.

(Forslag til vedtagelse nr. V 5).

Liberal Alliances forhold til budgetloven er jo lidt kompliceret, men jeg skal prøve at forklare det, så man kan forstå, hvorfor vi stemmer for det ene forslag til vedtagelse og ikke det andet.

Så fra Det Konservative Folkepartis side: fuld opbakning til den her lov.

Nej. Det er det ikke. For det første er jeg slet ikke enig i den præmis og den fortælling, som her bliver fremført. Altså, det er helt afgørende for Danmark, at vi overholder vores ting.

Folketinget

Resumé

Om forespørgslen

Forhandling

Forslag til vedtagelse

F 5 Om budgetloven.

Forhandling den 14-11-2013

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling