Det sidste punkt på dagsordenen er:

37) Forespørgsel nr. F 24:

Forespørgsel til økonomi- og indenrigsministeren om konkurrencevilkår for økommuner og småøer:

Hvad vil regeringen gøre for at arbejde hen imod, at de danske økommuner og småøer kan opnå større ligestilling med det øvrige Danmark med hensyn til transportomkostninger for biler og personer, og at sikre erhvervslivet på øerne bedre konkurrencevilkår?

Af Mette Hjermind Dencker (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF) og Morten Marinus (DF).

(Anmeldelse 28.03.2014. Fremme 01.04.2014).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til i morgen, onsdag den 4. juni 2014.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker, for begrundelse af forespørgslen.

Forespørgslen er rejst, fordi de danske økommuner og småøer står med et meget alvorligt problem. Transportudgifterne, dvs. færgepriserne, er blevet så store, at de virker som en betalingsring rundt om øerne.

I Udvalget for Landdistrikter og Øer har vi haft høringer om det, både en høring for småøerne og en høring for Ærø, Samsø og Læsø. Befolkningen på øerne fortalte os, hvordan færgerne fungerer som øernes landeveje – den nødvendige forbindelse til det danske vejnet. Udgifterne ved landevejskørsel udgøres som bekendt af benzin-, olie- og andre driftsudgifter. De danske vejanlæg og vedligeholdelse af dem betales over skatterne – skatter, som øboerne jo også er med til at betale, men for at kunne få adgang til de danske vejnet, er de nødt til at tage færgen.

Udgiften til færgetransport er steget så voldsomt, at det er blevet en alvorlig forhindring for øerne. Blot et eksempel: En returrejse mellem Sælvig på Samsø og Hou i Jylland er på ca. 40 km. Hvis det var på en landevej, ville det for en bil koste ca. 160 kr., men en færgebillet koster 846 kr. På samme måde er det med lastbiler. Samme strækning koster for en lastbil ca. 200 kr. på en landevej, men med færgen koster det 1.200 kr. For mange børnefamilier er det et stort problem, at de ikke kan komme til og fra øerne, fordi udgifterne for at komme over til en ø er på over 1.000 kr.

På Samsø, Læsø og Ærø boede der for 50 år siden 21.000 borgere. I dag er tallet nede på det halve. Og på småøerne ses samme tendens. Det er ikke godt for øerne, og det er ikke godt for Danmark. Hvis øsamfundene forfalder, er der mange værdier, der går tabt, ikke kun de økonomiske og samfundsmæssige værdier, men også de kulturelle og historiske værdier. Samtidig er det rigtig dårlig samfundsøkonomi, at borgerne bliver klumpet sammen i storbyer, mens områder – værdifulde, rekreative områder med lave boligudgifter og sundt miljø – får lov til at stå og forfalde.

Der er heldigvis en forståelse på vej for at sikre de danske øer en ligestilling i forhold til den øvrige trafik i Danmark. Vi må have betalingsringen ophævet, så der sikres lige konkurrencevilkår.

I Dansk Folkeparti håber vi, at regeringen og Folketinget vil bakke op om den her forespørgsel, og vi anbefaler regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan opstille nogle konkrete løsninger, så vi kan komme i gang med at få liv i hele Danmark.

Tak til ordføreren for forespørgerne for begrundelsen. Så er det økonomi- og indenrigsministeren til besvarelse af forespørgslen.

Danmark er et land ikke kun med mange øer, men ret beset vel af mange øer – mange små, nogle større, og med halvøen Jylland som en markant undtagelse. Det billede, som de fleste danskere nok har af livet på de mindre øer, er et billede af smukke naturomgivelser, rige muligheder for friluftsliv og et enestående lokalsamfund, hvor man tager ansvar for hinanden. Det synes jeg er en god beskrivelse. Men samtidig er det jo også sådan, at der er særlige udfordringer for øsamfund. På de mindre og ikkebrofaste øer giver det forhold, at der jo pr. definition er vand hele vejen rundt, nogle helt særlige vilkår. Der er ikke de samme muligheder for at pendle, som der er andre steder i landet. Der er særlige udfordringer i forhold til at sørge for, at der er god offentlig service lige fra børnepasning over folkeskole til ældrepleje.

Øgeografien har i sagens natur også betydning for mulighederne for at drive erhverv på øerne. Der er derfor også en god og årelang tradition for, at der fra statens side ydes et ekstra økonomisk bidrag til en række af de kommuner, som enten selv er øer eller har små øer inden for kommunen. Det er penge, som skal være med til at finansiere de ekstra omkostninger, der er forbundet med at drive færger til øerne og i øvrigt varetage de forskellige kommunale opgaver. Økonomi- og Indenrigsministeriet udbetaler således hvert år de såkaldte § 20- og § 21-tilskud til kommuner med små øer og til økommunerne Ærø, Læsø, Samsø og Bornholm. Samlet er der i 2014 udbetalt 106 mio. kr. til kommuner med små øer, og 78,7 mio. kr. til de tre økommuner Ærø, Læsø og Samsø, samt 45 mio. kr. til Bornholm. Jeg vil så også lige tilføje, at der fra Transportministeriet yderligere ydes et tilskud på 8,8 mio. kr. til økortordningen – en ordning, som sikrer beboerne på de små øer gratis person-, cykel- og invalidebiltransport med færgen.

Fra og med i år er tilskuddet til kommuner med små øer forhøjet med 15 mio. kr. i forhold til tidligere. Forhøjelsen indgik som en del af aftalen om en justering af den kommunale udligning fra 2012. Baggrunden var et politisk ønske om at give muligheder for nye initiativer ikke mindst på færgeområdet. Det kunne f.eks. være gratis godstransport for at lette udgifterne for erhvervslivet på øerne eller f.eks. gratis persontransport i turistydersæsonen for at lokke flere besøgende til uden for den almindelige turistsæson.

De statslige tilskud gives som generelle tilskud. Pengene er altså ikke øremærket til en bestemt anvendelse. Det betyder, at kommunerne selv kan tilrettelægge færgedriften og den kommunale service i øvrigt efter de lokale ønsker og prioriteringer. Det hænger også fint sammen med, at det er kommunerne, der har ansvaret for færgedriften til øerne. Grundlæggende mener jeg, at det er den rigtige løsning. Hvad der er den rigtige løsning i forhold til færgefarten, er et lokalt anliggende, som bedst finder sin løsning lokalt. For selv om Slotsholmen, hvor vi er i dag, også er en ø, vil jeg være meget betænkelig ved at lade os, som er herinde, tage detaljerede beslutninger om færgedriften i kommunerne. Det er jo i kommunerne og på øerne, man ved, hvad de lokale behov er, og bedst kan prioritere, hvilke ressourcer man ønsker der skal anvendes på færgerne. De konkrete løsninger må findes i en lokal debat og dialog, hvor det selvfølgelig er vigtigt, at dem, der er afhængige af færgedriften, er inddraget i de beslutninger, der træffes. Kombinationen af kommunalt ansvar for færgerne og generelle tilskud fra staten giver samtidig også en tilskyndelse til kommunerne til at arbejde med at opnå den mest effektive drift af færgerne.

I den forbindelse vil jeg nævne, at forhøjelsen af tilskuddet til kommuner med små øer også var begrundet i et ønske om, at kommunerne i fællesskab finansierer etableringen af et fælles færgesekretariat. Etableringen af et fælles færgesekretariat kan give mulighed for at høste stordriftsfordele, f.eks. ved at man går sammen om indkøb af brændstof til færgerne, har fælles indkøb af sikkerhedsudstyr eller udvikler fælles bookingsystemer, får hjælp til at sikre, at nye sikkerhedskrav bliver opfyldt og meget mere. Det handler om at have en fælles viden om, hvordan man gør ting, så man kan hjælpe hinanden og eventuelt aftale fælles løsninger. Det kan der være rigtig god økonomi i, men også sund fornuft, da den løsning, man har fundet et sted, også kan bruges et andet sted.

Regeringen aftalte efterfølgende i forbindelse med sidste års økonomiforhandlinger, at KL koordinerer etableringen af færgesekretariatet. Det er vist – jeg tror især i den her kreds – kendt, at projektet ikke har haft nogen nem fødsel, nærmest tværtimod. Derfor er det blevet forsinket. Men jeg har forstået, at der nu endelig arbejdes på en konkret model med en placering på Ærø, og jeg ser frem til, at der snart kan findes en endelig løsning med opbakning fra de involverede kommuner, sådan at kommunerne faktisk involverer sig og bruger netop det fælles færgesekretariat.

Når der i forespørgslen spørges til, hvad regeringen vil gøre for at sikre ligestilling mellem økommuner og småøer og det øvrige Danmark med hensyn til transportomkostninger, er svaret, som det er fremgået, at der allerede er gjort meget fra statslig side, for at kommunerne kan tilrettelægge en fornuftig færgedrift. Men jeg og regeringen er selvfølgelig helt bekendt med, at der er en løbende debat, hvor ønsket om lavere færgetakster er stort. Det forstår jeg godt. Det, der er vigtigt, er selvfølgelig, at et sådant initiativ er finansieret. De tre økommuner Læsø, Samsø og Ærø har i en rapport selv foretaget en beregning af, at det vil koste godt 85 mio. kr. årligt at indføre et såkaldt landevejsprincip, hvor færgeturene i princippet kun skal koste det samme som at køre en tilsvarende strækning på almindelig landevej. Det er altså 85 mio. kr., og så foreligger der ikke et regnestykke på, hvad det vil koste at indføre en tilsvarende ordning for de små øer. Vi taler altså om mange penge.

Vi har i regeringen ikke en nærliggende finansieringsmulighed for forslaget, eller sagt på en anden måde, hvor kan en offentlig udgift nærliggende reduceres for at gennemføre dette projekt? Under alle omstændigheder er det jo helt afgørende, at vi kan få et overblik over, hvad der er den egentlige udgift. Jeg har i hvert fald ikke hørt argumenter for, at det kun er de tre nævnte øer, som i givet fald ville have brug for et landevejsprincip. Det vil vel i princippet alle danske øer, der ikke er brofaste.

Lad mig som afrunding understrege, at vi skal fastholde helårssamfund på øerne, og det kræver, at vi er opmærksomme på de særlige forhold, der gør sig gældende. Når det gælder færgetransporten, skal vi fastholde, at det bør være et kommunalt ansvar at tage beslutning om færger, ligesom kommunerne har ansvaret for den almindelige kommunale service på øerne. Men staten har også meget kontant taget et medansvar for, at kommunerne kan løfte opgaven ved at yde en række tilskud. Der er med andre ord også en solidaritet fra resten af Danmark dér, hvor man er brofast. Regeringen har hele tiden for øje at se på, om der er mulighed for at forbedre vilkårene på øerne, senest demonstreret ved forhøjelsen af tilskuddet til kommuner med små øer sammen med en række af Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg er vokset op i en by, der hedder Mårslet, lidt syd for Aarhus, og derfor vil jeg godt starte med at bibringe noget historie fra Aarhus. Det skal ikke forveksles med Aarhushistorier, så man behøver altså ikke sidde og vente på, hvornår det sjove kommer.

I vikingetiden var Aarhus eller Aros, som byen jo hed dengang, en kæmpe handelsby. Det var den bl.a., fordi den lå et rigtig godt sted ud til en stor åben bugt, og det gjorde så, at skibene nemt kunne sejle ind og handle. Men det, at den lå så åbent, gjorde også, at den var meget sårbar i forhold til fjender. Derfor opstillede vikinger simpelt hen flådebaser på Helgenæs på Mols og på Samsø og på Tunø, så når der kom fjender ind i farvandet, blev de simpelt hen bagholdsangrebet af Samsø og Tunø og Helgenæs.

Dengang var Aarhusbugten en enighed. Aarhus, Helgenæs, Samsø og Tunø fungerede nærmest på samme måde, som en lidt større by gør i dag. Ligesom når vi kan tage bussen til den nordlige ende af byen, jamen så tog de gerne færgen – ikke færgen, men skibet, som det jo hed dengang – over til Samsø eller Tunø. De betragtede sig selv som en enhed, øerne og i det hele taget Aarhusbugten. Øerne og fastlandet i Aarhusbugten betragtede sig selv som en enhed. Der er selvfølgelig løbet meget vand i åen siden da.

I dag ser vi meget større forhindringer for det, og de forhindringer er også nogle af dem, som vi ikke kan gøre noget ved. Det er jo, at transporten inde på fastlandet er blevet meget hurtigere, end den var dengang, og det gør også, at mange mennesker ser det lidt som en psykologisk barriere, at det tager en hel time, når man skal sejle over til en ø, og at det er lang tid.

Det kan vi ikke gøre så meget ved, men det, som vi godt kan gøre noget ved, er jo, at vi kan sikre de bedste forudsætninger for at pendle mellem vores småøer og vores økommuner, hvilket selvfølgelig indebærer hyppige færgeafgange og naturligvis en transportøkonomisk ligestilling med det øvrige samfund.

Så kunne vi høre ministeren tale om, hvor meget regeringen giver i tilskud til øerne og til økommunerne. Her skal vi bare lige huske på, at så længe vi ikke øremærker pengene til småøerne, når vi sender dem af sted til kommunerne, er der altså en overvejende sandsynlighed for, at de ender med at dække andre huller i kommunekassen. Det ved mine kollegaer i udvalget godt, for vi har alle sammen været ude sammen og set på småøerne, og vi har alle sammen hørt flere eksempler på, at de aldrig nogen sinde har set de penge, der blev givet i tilskud – i hvert fald mange af dem. Derfor er det utrolig vigtigt for os i Dansk Folkeparti at sikre, når vi giver øerne og småøerne et løft, at pengene så også ender ude på øerne.

Vores øer er jo fantastiske perler, som vi danskere skal være stolte af. Der er jo på øerne en ro og en skøn natur og et sammenhold mellem mennesker, der gør, at de tager stort medansvar for det lokalsamfund, de lever i. Det eneste, der sker derude, er det, de selv sætter i gang, og det ved de godt. Derfor er der også et rigt foreningsliv, og derfor ser man også en høj grad af frivilligt engagement.

Men affolkningen på øerne taler jo sit eget sprog. Den galoperer jo derudad stærkere end i selv de mest affolkede landdistrikter på fastlandet. Og vi politikere er simpelt hen nødt til at gribe aktivt ind, hvis vi gerne vil beholde vores øer som blomstrende helårssamfund. Man kommer ikke til at høre mig give regeringen eller den forrige regering skylden for noget af det her. Jeg vil simpelt hen ikke være med til, at et så stort problem for øerne skal nedtones af politisk mudderkastning.

Det her er jo en kedelig tendens, som har udviklet sig over år, og det er nu, vi må og skal gribe ind for at redde øerne. Vi er nødt til at spørge os selv: Vil vi øerne, eller vil vi dem ikke? Hvis vi gerne vil øerne, er vi jo nødt til at sikre den ligestilling med det øvrige samfund, så vi ikke lukker dem inde bag en dyr betalingsring, som forhindrer bosætning, erhverv og turisme.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti gerne have undersøgt, hvad det egentlig koster, hvis vi skulle indføre landevejsmodellen, således at en færgebillet svarede til det, man betaler tilsvarende for kørsel på en landevej – og hvordan kunne vi i så fald finansiere det? Det kunne vi jo godt tænke os at få en arbejdsgruppe til at se nærmere på og komme med nogle konkrete forslag, som vi senere kan arbejde ud fra.

Derfor vil vi sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance fremsætte et forslag til vedtagelse, som jeg om lidt vil læse op, men inden da vil jeg rigtig gerne anerkende regeringen for, at de forsøgte at imødekomme vores forslag, dog med nogle ændringer, der gjorde det lidt mere ukonkret, og når noget ikke er klokkeklart og konkret, kan vi godt frygte, at projektet ikke får lige så høj prioritering, som vi gerne vil give det. Men i hvert fald tak til regeringen for at følge os et langt stykke hen ad vejen, og tak til Enhedslisten for at lægge pres på regeringen til at gøre det.

Så jeg håber, at vi i hvert fald kan være enige om at sikre vores øer et økonomisk løft, så vi på den måde kan skabe ligestilling med det øvrige samfund, men vigtigst af alt, så vi kan skabe liv i hele Danmark.

Forslaget til vedtagelse, fremsat af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative, lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, hvis opgave er inden 1. marts 2015 at udrede, hvordan det bedst sikres, at danske økommuner og småøer opnår ligestilling med det øvrige Danmark med hensyn til person-, bil- og godstransport.

Forslagsstillerne ønsker, at arbejdsgruppen fremkommer med konkrete forslag om, hvordan den såkaldte landevejsmodel kan indføres, så befordring til og fra ikke-brofaste øer sker til priser, der svarer til udgiften ved kørsel over tilsvarende afstande på landevej. Arbejdsgruppen skal desuden foreslå, hvordan fastboende i ikke-brofaste økommuner kan opnå ligestilling med de 27 danske småøer, der siden 2001 har haft gratis personbefordring.

Arbejdsgruppen skal udarbejde overslag over de forventede udgifter og eksempler på, hvordan finansieringen kan ske over Transportministeriets ordinære konti på finansloven, over andre konti, udligningsordninger eller på anden måde.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Det netop fremsatte forslag til vedtagelse på fire partiers vegne, som fru Mette Hjermind Dencker har læst op, vil indgå i de videre forhandlinger.

Og så er der en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak. Og igen også tak for det samarbejde, vi har haft, om at se på mulige løsninger. Jeg vil godt sådan i al stilfærdighed spørge om noget. Nu er der selvfølgelig anvist finansiering til det ret betydelige beløb, der – inden for forskellige rammer – kan blive tale om. Men kan ordføreren pege på ting, som så ikke skal gennemføres andre steder i landet, for at man kan finde de her penge inden for transportrammen?

Værsgo.

Prøv lige at kigge ud ad vinduet. Lige nu er de ved at pløje hele København op for at udvide metronettet. I den by i Danmark, hvor der er den allerbedste infrastruktur, og hvor folk er allermest forkælede, når det handler om at komme hurtigt frem og tilbage, skal man nu sikre endnu bedre vilkår. Der er ting, som er nice to have, og ting, der er need to have; der er ting, der er meget bekvemme, og ting, der er nødvendige.

Der er det bare, at jeg har tænkt på nogle eksempler, og jeg er helt sikker på, at vi nok skal finde nogle ting, som hører til i den bekvemmelige ende, når vi skal ind og se på finansiering. Men jeg vil også godt medgive, at det ikke er os i Dansk Folkeparti eller nogen af partierne, som er eksperter i at pege på bestemte modeller, og det er sådan set det, vi godt vil sætte arbejdsgruppen til.

Hr. Christian Friis Bach.

Men kan jeg bede ordføreren bekræfte, at vi her i hvert fald taler om et trecifret millionbeløb? Alene for Samsø, Læsø og Ærø vil det koste små 100 mio. kr. Så hvis vi skulle udbrede det til resten af øerne og endda også til Bornholm, taler vi om 300, 400, 500 mio. kr. Det er den størrelsesorden, vi taler om, og det skal så finansieres ved at nedprioritere andre projekter. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Ordføreren kan godt bekræfte – jeg er sådan set også kommet frem til de samme tal – at det er et eller andet sted mellem 300 og 500 mio. kr. på et trafikbudget på mange milliarder. Jeg tror godt, vi kan se på, hvilke opgaver det er, vi godt kan udsætte. Så det er jeg slet ikke i tvivl om vi nok skal finde løsninger på.

Tak til ordføreren. Hr. Flemming Damgaard Larsen som Venstres ordfører.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg også taler på Liberal Alliances vegne, idet ordføreren for Liberal Alliance, hr. Leif Mikkelsen, ikke er i stand til at komme til stede her i dag.

Danmark er et ørige, og øerne – både småøerne og de større øer – er med til at give Danmark den karakter, som Danmark har, ja, er med til at danne den danske folkesjæl. Derfor er øerne med til at give Danmark værdier, som vi ikke kan tænke os ikke skulle eksistere.

Indtil for få år siden adskilte eksistensmulighederne på øerne sig ikke meget fra andre dele af Danmark. Men i takt med samfundsudviklingen har det ændret sig drastisk for øsamfundene. To af øernes hovederhverv, nemlig landbrug og fiskeri, har nu igennem flere år været i tilbagegang på grund af strukturudviklingen i samfundet. Det har i særlig grad gået hårdt ud over øerne samt presset og udfordret øernes eksistens som levende helårssamfund. For at sikre både småøerne og de større øer som netop levende helårssamfund skal der findes en erstatning for den erhvervsaktivitet og de arbejdspladser, som er gået tabt med strukturændringerne i landbruget og fiskeriet. Og på alle øerne gøres der store indsatser og ihærdige præstationer af mange ildsjæle, for at øerne kan indgå som en aktiv del af Danmark i fremtiden. Venstre håber meget, at det vil ske. Personligt oplever jeg det på øer som f.eks. Sejerø, Fejø, Femø, Askø, Omø, Agersø, Tunø, Ærø osv.

Men det kræver, at også det øvrige samfund prøver at give både småøerne og de større øer vilkår, der ligner det øvrige lands vilkår. Her kommer færgetrafikken stærkt ind i billedet. Det er en hæmsko for ethvert samfund og lokalsamfund, hvis der skal store omkostninger til, for at både gods, biler og personer kan komme frem og tilbage. Netop det er en meget stor belastning for øerne, som andre lokalsamfund i Danmark ikke oplever i nær samme grad. Derfor må vi analysere nærmere, hvordan denne hæmsko med de høje færgetakster kan minimeres, og hvordan dette kan finansieres.

Vi er et samfund, der både på anlægssiden og driftssiden er i stand til at finansiere store motorvejsprojekter, landeveje og mindre veje – de såkaldt sorte veje i Danmark – i ethvert lokalsamfund i Danmark. Vi må på tilsvarende måde se, om og hvordan der kan laves en ligestilling for de blå veje til øerne. Danmarks småøer og større øer er perler i det danske øhav, og de perler skal vi passe på og give ligestilling. Sverige har sin berømte skærgård, Danmark har sin berømte øgård. Det er et klenodie, vi skal hæge om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Nu har vi lige hørt Dansk Folkepartis ordfører sige, at det med stor sandsynlighed vil koste i omegnen af 300-500 mio. kr. at ligestille og indføre et landevejsprincip, som Venstre jo nu med forslaget til vedtagelse meget kraftigt antyder er det, der skal ske. Er det foreneligt med nulvækst?

Ordføreren.

Det står helt klart i forslaget til vedtagelse, at det skal ske inden for den eksisterende økonomiske ramme, vi kender i dag. Derfor er det, at vi beder det hurtigtarbejdende udvalg, der skal nedsættes, om at se på, hvor der inden for den eksisterende ramme kan findes midler til at finansiere dette. Vi er et samfund, som jeg var inde på, der er i stand til at bruge milliarder og finde milliarder til at lægge motorveje, landeveje og mindre veje ud til hvert eneste lokalsamfund i Danmark, bare ikke til øerne, og det er den lille proces, vi skal i gang med.

Hr. Christian Friis Bach.

Jeg anser jo Venstre for at være et økonomisk ansvarligt parti, og nu skal vi så finde 0,5 mia. kr., kan man sige. Jeg beder blot ordføreren om sådan måske at pege på, hvor finansieringen skal findes. Der er jo ting, der ikke skal gennemføres. Venstre står jo bag de fleste store trafikinvesteringer i dette land, de forlig, der er indgået, og de investeringer, der foretages, og som folk står og venter på. Hvilke projekter skal udskydes eller bremses eller stoppes for at kunne finansiere det forslag, som Venstre nu står bag her i dag?

Ordføreren.

Det er jo netop det, der står i forslaget til vedtagelse, nemlig at vi beder udvalget om at se på, hvor der er nogle muligheder, og komme med en række muligheder, ikke bare én mulighed, men en række muligheder, inden for de økonomiske rammer, vi kender i dag. Så det er ikke noget med at skabe nye udgiftsområder, det handler det ikke om.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkeparti for at rejse denne forespørgselsdebat. Der er ingen tvivl om, at det er et både vigtigt og relevant emne at få diskuteret her i Folketingssalen, også selv om det er blevet en smule sent i dag.

Socialdemokraterne er meget optaget af vores øer og vores landdistrikter og af, at vi får skabt et Danmark i bedre balance. Det ses bl.a., ved at landdistrikterne har fået deres egen minister efter regeringsskiftet i 2011, og det er derfor et område, som vi dagligt har fokus på, og som ligger Socialdemokraterne meget på sinde. Regeringen har da også fra dag et sat jobskabelse og sikring af vores velfærdssamfund øverst på to do-listen, også i landdistrikterne og på øerne, og det er derfor glædeligt, at vi nu kan se, at dansk økonomi er kickstartet og beskæftigelsen er stigende igen, for det er nemlig en væsentlig forudsætning for, at kommunerne kan sikre gode vilkår for bosætning og erhverv på de små øer og i vores økommuner.

Som en del af regeringen er vi Socialdemokrater naturligvis glade for og også stolte af, at regeringen har taget en række konkrete initiativer, der er direkte målrettet til at give vores øer og landdistrikter en hjælpende hånd. Dermed har Socialdemokraterne også været med til at sikre en kommunal udligning, der betyder mere ligestilling mellem by og land. Med aftalen omfordeler vi årligt ca. 400 mio. kr. mere fra de større byer til kommuner i landdistrikterne. Og den ændrede udligning medfører også en gevinst for de to økommuner, Ærø og Samsø, der nu får henholdsvis 4,3 og 2,7 mio. kr. mere om året. Dertil kommer så, at i år går næsten hele særtilskudspuljen på 417 mio. kr. til de 30 land- og yderkommuner.

Socialdemokraterne har også været med til at lave vækstplaner for både fødevareerhverv og turisme, hvor kyst- og naturturisme er et særligt indsatsområde, for det er erhverv, som er vigtige i vores landdistrikter, og hvor vækstplanerne skal bidrage til ny vækst og nye arbejdspladser. Samtidig er der indført en fleksboligordning, som giver mulighed for, at en helårsbolig kan benyttes til fritidsformål, og som samtidig tillader, at boligen kan gå tilbage til helårsbeboelse på et senere tidspunkt. Formålet med det er jo at øge efterspørgslen efter helårsboliger i yderområder og på øer, hvor affolkningen ellers kan risikere at betyde, at bygninger kommer til at stå ubeboede og forladte.

Vi har desuden sat os i spidsen for at forbedre den kollektive trafik i yderområder i Danmark med en særlig pulje på 57 mio. kr. årligt frem til 2017, for ikke at nævne Togfonden DK – den tager vi hver gang – som Dansk Folkeparti også er med i. Men Togfonden DK sikrer jo, at vi fremadrettet ikke bare får timedrift mellem de store byer, men at vi også binder hele Danmark sammen. For som en del af udmøntningen af Togfonden DK er der faktisk afsat 1,2 mia. kr. til at forbedre den regionale togbetjening. Og endelig har vi moderniseret planloven til gavn for landdistrikterne. Vi har sikret flere midler til byfornyelse i landdistrikterne, og der er afsat 94 mio. kr. i 2015 til nye lokale aktionsgrupper, de såkaldte lag'er, som skal bidrage til at skabe udvikling i landdistrikterne. Og her har øerne jo fået deres egen lag, som det ligger i øjeblikket. Der er altså taget en række initiativer, som styrker vores landdistrikter og øer.

Der er også initiativer, som specielt retter sig mod ørerne. Det er som bekendt sådan, at der årligt betales et øtilskud både til kommuner med små øer og til økommuner. Tilskuddet beløber sig samlet til over 184 mio. kr. årligt. Tilskuddet gives til kommunerne på baggrund af de særlige udgifter, der er forbundet med at have en ø i kommunen eller at være en økommune. Senest har vi forhøjet tilskuddet til kommuner med små øer med 15 mio. kr., der bl.a. er gået til at give mulighed for billigere godstransport, billigere billetter i turistydersæsonen og et fælles færgesekretariat, som ministeren også har beskrevet.

Vi har stor forståelse for, at man ønsker at kompensere vores øer yderligere, f.eks. gennem et såkaldt landevejsprincip, som Dansk Folkeparti tidligere har foreslået. Læsø, Samsø og Ærø har selv beregnet, at det vil koste i omegnen af 85 mio. kr. årligt at indføre landevejsprincippet for bare de tre øer alene. At økommunerne ønsker at indføre landevejsprincippet, har vi såmænd stor forståelse for. Men i modsætning til Dansk Folkeparti har vi jo sat os for, at hvis man skal lave den slags forslag, skal man også kunne finde finansiering, og det har endnu ikke været muligt, heller ikke for Dansk Folkeparti, som jeg hører det. Tydeligvis er det sådan, at finansiering ikke er noget, Dansk Folkeparti bekymrer sig om. Faktisk har det jo også vist sig i de seneste måneder, at det er lykkedes Dansk Folkeparti at love stort og småt over de senere år for den nette sum af ikke mindre end 155 mia. kr. Og det her kan vi så lægge oven i løfter, som der ikke kan anvises finansiering for.

Så synes jeg, man skal huske på, at det parti, som Dansk Folkeparti peger på skal have statsministerposten efter næste valg, hvis man er så heldig at vinde det, nemlig Venstre, har tænkt sig at indføre nulvækst i kommunerne, og jeg kan ikke få øje på, hvordan det skal hjælpe kommuner med småøer, for slet ikke at nævne økommunerne. Det kan Dansk Folkeparti måske forklare.

Som nævnt har regeringen taget en lang række initiativer til gavn for vores landdistrikter og øer. Og alle os, der kommer fra landdistrikterne og øerne, ved godt, hvilke kvaliteter områderne har. Socialdemokraterne ved det også, og derfor ønsker vi, at vores småøer og økommuner fortsat skal være en levende del af det danske samfund. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg kan konstatere, at den socialdemokratiske ordfører ikke hørte ret godt efter, for i det forslag til vedtagelse, der er fremsat af fru Mette Hjermind Dencker, står det jo helt klart, at det er inden for de kendte økonomiske rammer. Det står helt klart i sidste afsnit, så det er ikke noget med at lægge noget oveni.

Men det, jeg egentlig vil spørge om, er: Nu har den socialdemokratiske ordfører opregnet alt det gode, som den nuværende regering har gjort for småøerne og øerne i det hele taget, men kan ordføreren nævne for mig, hvilke øer der har fået flere arbejdspladser i den tid, regeringen har siddet, hvilke øer der har fået lettere og billigere adgang for pendlere, og hvilke øer der har fået en større bosætning?

Ordføreren.

Det er jo netop årsagen til, at vi har en diskussion som den, vi har i dag. Vi er jo sammen rejst ud på øerne, og vi kan se, at der sker en fraflytning, og at der sker et fald i antallet af arbejdspladser. Det er også beskrevet af erhvervslivet, hvordan de har problemer. Som jeg kender til det, er der ikke nogen, der er i den situation, som hr. Flemming Damgaard Larsen beskriver; jeg kender ikke til, at den eksisterer.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er jo godt at få konstateret, at de ting, som ordføreren omtalte, i hvert fald ikke endnu har hjulpet.

Så vil jeg godt spørge ordføreren, om ordføreren kan forklare, hvorfor det er rimeligt, at alle andre bysamfund og lokalsamfund i hele Danmark, undtagen på øerne, har gratis vejadgang fra landsbyen osv., men at lige så snart det handler om en ø, skal man betale et ret stort beløb, som for mange øers vedkommende endda er et voldsomt stort beløb. Hvad er logikken i det?

Ordføreren.

Nu kan man jo næsten blive helt teatralsk eller rørt over det engagement, som Venstres ordfører her lægger for dagen, for så vidt jeg erindrer, er det ikke mere end 2½ år siden, at vi havde en borgerlig regering, hvor Venstre sad med statsministerposten. Og jeg kan ikke erindre, at man på noget tidspunkt i den regeringstid havde den samme bekymring, som ordføreren har nu.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om de tilskud, som ordføreren siger man har sendt ud til øerne. Hvordan vil regeringen sikre, at de rent faktisk også havner på øerne? Jeg ved, at ordføreren er lige så bekendt som mig med eksempler på, at det bestemt ikke er noget, øerne har set noget til. Hvad vil regeringen gøre fremadrettet for at sikre, at øerne, i det her tilfælde småøerne, også får gavn af de tilskud?

Ordføreren.

Det er jo en diskussion, vi bliver nødt til at have med hinanden her i Folketinget, altså hvordan vi vil sikre det. Sådan som vi har aftalt det nu, har vi jo en meget høj grad af kommunalt selvstyre, og de midler, der bliver sendt ud til kommunerne, må de så bruge, i forhold til hvordan de vil sikre livet på deres øer, enten som økommuner eller som øer, de har i kommunerne. Indtil videre har der ikke været noget ønske om, at den tilstand skulle ændres.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Ordføreren nævnte i flæng en række af de ting, som ordføreren mente regeringen havde gjort, og det var selvfølgelig heller ikke kun for øerne.

Nu var hr. Flemming Damgaard Larsen jo inde på det her med, om det, som regeringen også hævder at have gjort, reelt har haft nogen som helst effekt ude på øerne, for lige nu ser vi altså en markant affolkning af alle øerne. Og vi kan simpelt hen ikke redde øerne ved bare at sige, hvad vi selv har gjort. Så vi nødt til at finde nogle løsninger på, hvad vi gør for at modvirke den affolkning, som er i gang lige nu. Hvad gør vi for at bremse det? Hvad er ordførerens bud på det?

Ordføreren.

Jamen jeg deler Dansk Folkepartis ordførers bekymring her. Det er sådan set også vores opfattelse, at det er nødvendigt at finde ud af, hvad der er op og ned, fordi den diskussion, man kan have om, hvilke midler der er givet, og hvordan de bliver brugt – og om man nu også har brugt dem på det, de var tænkt til, eller det, som vi i hvert fald havde tænkt de skulle bruges til – kan blive meget lang og meget langhåret, fordi der ikke er nogen, der ved helt nøjagtigt, hvordan tingene hænger sammen. Derfor er det også vores opfattelse, at det er nødvendigt at få det gjort helt tydeligt og klart, hvordan de midler, der bliver givet til kommunerne, bliver anvendt, inden vi så kan have en mere faglig, saglig diskussion om, hvorvidt det så er nødvendigt at give flere penge til økommunerne og til øerne.

Så er det fru Mai Mercado for en kort bemærkning.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen kunne ikke erindre, at VK-regeringen havde gjort noget. Men det vil jeg da godt minde om, for det, VK-regeringen rent faktisk gjorde, var jo at lave et politisk katalog. Jeg mener, det var med omkring 40 politiske forslag, og jeg ved godt, at det jo er noget helt andet end at lave et Landdistriktsministerium, som er fuldstændig uden indhold og helt uden portefølje.

Så kan man diskutere, hvad der er bedst: Er det politikken, der kommer ud af arbejdet, eller er det et ministerium uden indhold og med en masse snak? Jeg tror bare, at folk lokalt er blevet trætte af snak. For brygmesteren i Rise på Ærø betyder de høje transportomkostninger, at der kommer cirka 1 kr. mere på prisen pr. øl, som han skal sælge, og det giver jo nogle ulige konkurrencevilkår.

Derfor kunne det være rart, at hr. Lennart Damsbo-Andersen bare for en enkelt gangs skyld kom med noget, som ikke bare var snak, men en reel politisk handling, der sikrer, at man får stoppet den affolkning af de mellemstore øer og øerne generelt, der lige nu er på vej, og hvor folk flytter fra land til by.

Ordføreren.

Det er jo en meget sjov diskussion, og vi kan jo blive ved længe, for vi kan pege på, om det nu er VK-regeringen, der har gjort det ene eller det andet, eller om det er den nuværende regering, der har gjort noget.

Jeg noterer mig, at den kommunalreform, der blev lavet, og som betyder, at de penge, der bliver sendt til kommunerne, bliver sendt, som de gør, jo er en, som VK-regeringen stod for – i øvrigt sammen med O. Det vil sige, at det, som oppositionen i øjeblikket beklager sig over, faktisk er noget, de selv har indført, altså det, at man ikke kan gennemskue, hvordan pengene bliver brugt, og hvorfor de bliver brugt, som de gør.

Det er jo f.eks. en af årsagerne til, at bryggeriet på Ærø har en dyrere færgetransport. For vi kan ikke vide, om Ærø Kommune bruger de penge, som de får herfra, til færgetransport, eller om de bruger dem til plejehjem eller skoler, som de også har brug for. Men det giver jo en forkert diskussion.

Til sidst vil jeg sige, at det, at vi har fået en landdistriktsminister og et Landdistriktsministerium, da i hvert fald har gjort, at vi nu har den her debat i Folketinget. Jeg kan ikke erindre, at vi på noget tidspunkt tidligere har haft den type debat. Nu er der lige pludselig et talerør for både politikere og folk ude i landdistrikterne, så de kan komme til at tale landdistriktspolitik. Det ved jeg ikke om ordføreren synes er en dårlig idé.

Fru Mai Mercado.

Så fik Socialdemokratiet da også lige udtrykt mistillid til det kommunale selvstyre – sådan midt i det hele. Det er jo egentlig meget flot.

Vi har været til en række forskellige høringer og seminarer, hvor man ude på øerne gang på gang har sagt til os: I gav os en opgave med at gå hjem og effektivisere og blive bedre til vores egen drift, og det har vi gjort. Nu må I også tage ansvaret på jer, Christiansborgpolitikere!

Vi har hørt alle de diskussioner, de har været med i, og enhver Christiansborgpolitiker har stået og lovet, at man ville gøre det. Det, vi har gjort fra Konservatives side, er, at vi har prioriteret det i vores vækstplan. Vi har jo netop sagt, at vi gerne vil hæve bloktilskuddet for netop Ærø, Læsø og Samsø med 40 mio. kr. Så det bliver jo, vil jeg fastholde, alene snak fra Socialdemokratiets side. Man står på høringer meget fint og siger, at man gerne vil imødekomme det, men når det kommer til stykket, er man jo ikke villig til at prioritere alligevel.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at jeg har udtrykt mistillid til det kommunale selvstyre, og hvis jeg er kommet til at sige noget i den retning, vil jeg sige, at mistillid har jeg overhovedet ikke. Hvis man skal tale om mistillid, er det i forhold til det system, vi har indrettet, hvor vi giver en bunke penge til kommunerne og samtidig beklager os over – og det gør befolkningen også – at der ikke bliver brugt nok penge på færgerne.

Vi blander æbler og pærer og det hele sammen i en stor bunke. Det, som jeg siger, er, at det kunne være godt at få klargjort, hvad det egentlig er, hvor mange æbler og pærer der er, hvor meget der er givet, og hvor meget der bliver brugt, og så tage diskussionen ud fra det, fordi det så er den reelle diskussion. Og så har vi også et sammenligningsgrundlag, i forhold til hvordan de forskellige kommuner opfører sig.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jamen det er jo fint, at alle ordførerne hele vejen rundt sådan kan komme med fine taler om, at både den nuværende og den tidligere regering har gjort nogle ting i forhold til øerne, og det har både den nuværende og den tidligere regering også gjort. Vi kan jo bare konstatere, at man derude på øerne stadig væk står med nogle kæmpe udfordringer; det kan vi, tror jeg, jo også høre man anerkender fra stort set alle politikeres og politiske partiers side. Det, som det så er interessant at nå frem til, er jo, om man så også ønsker at prioritere det, altså gøre noget ved det.

Nu er der jo fra blå lejrs side blevet fremsat et forslag til vedtagelse, hvor man til sidst peger på, at hvis det lykkes for arbejdsgruppen at komme med en anvisning på, hvordan det her kan finansieres – hvad jeg da også tror på vil kunne lade sig gøre – så ligger det til højrebenet at sige, at her er der en mulighed for finansiering, der ligger nogle penge på bordet. Og der skal mit spørgsmål sådan set være: Er det så den socialdemokratiske ordførers opfattelse, at det er noget, der skal prioriteres, noget, der skal gennemføres?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at udfordringerne for øerne over de senere år er vokset, og det gælder i øvrigt for landdistrikterne i det hele taget. Den måde, som befolkningen bevæger sig på fra land til by, er, kan man sige, udtryk for en stigende tendens, og det er jo også en bevægelse, der giver anledning til bekymring, ikke kun i forhold til øerne, men også i forhold til udviklingen i Danmark i det hele taget. Så den har jo været der, og den er der hele tiden.

Med hensyn til det, som hr. Erling Bonnesen spørger ind til her, tror jeg jo, det kommer an på, hvad der politisk er vilje til her i Folketinget i den sidste ende. For de af os, der taler sammen om de problemstillinger, og som møder økommunernes og øernes befolkninger, kan jo godt se, hvad det er for nogle problemer, de har, og vi kan også godt se, hvad for nogle muligheder der kan være, i forhold til hvordan de kan løses.

Men det er jo, når det kommer dertil, hvor sømmene skal slås i, at det bliver spændende at se, hvor den politiske vilje er henne. Og hvis der, som hr. Erling Bonnesen siger det, kommer et bud på, hvordan man kan gøre det, så er det jo op til den politiske vilje. Og der må jeg sige, at der jo i Folketinget indtil nu ikke har været en vilje til at gøre noget, hverken i den ene eller den anden lejr.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen jeg har fuld forståelse for, at den socialdemokratiske ordfører som ordfører for et regeringsbærende parti skal være forsigtig, men jeg påpegede den forudsætning, at hvis det nu lykkes – hvad vi så kan tro på, det tror jeg i hvert fald godt kan lade sig gøre – at lave en, om jeg så må sige, rationaliserings-/effektiviseringsrunde, så man inden for de nuværende systemer, som det lige præcis fremgår af forslaget, kan anvise pengene, og hvis vi nu forudsætter, at de penge så ligger på bordet, så burde det jo ikke være så svært.

Der bruges udtryk som holdning og vilje og pæne ord, og lige dér synes jeg at den socialdemokratiske ordfører er lidt for lang i spyttet, og så er det, som om man ligesom bliver lidt blød i knæene. Så jeg vil altså sige til ordføreren: Få nu lige det der stål i knæene, og sig, om det skal gennemføres, hvis pengene ligger der.

Ordføreren.

Jeg kunne jo stille det samme spørgsmål til hr. Erling Bonnesen, nu har jeg så ikke mulighed for det; det er jo ikke den måde, vi arbejder på her. Men jeg har da noteret mig, at indenrigsministeren i august måned var kaldt i samråd om det her spørgsmål om finansieringen af øfærgerne, og jeg hørte på det samråd ministeren opfordre Venstre til, at man, hvis man virkelig ønskede at få det her ind som en del af løsningen for øerne, så brugte det som en del af sit finanslovsforslag og de krav, man havde i forbindelse med finansloven. Jeg har også noteret mig, at Venstre er en del af finanslovsaftalen, men jeg har ikke på noget tidspunkt i forbindelse med det set Venstre hejse noget flag, i forhold til at man ønskede at gøre noget ved færgetransporten.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Christian Friis Bach som radikal ordfører.

Mange tak. Vi er som parti bestemt optaget af at skabe sammenhæng i Danmark; vi er optaget af at sikre gode forhold, også for landets øer og økommuner. Det er også derfor, regeringen har gjort noget ekstra; regeringen har forhøjet tilskuddet, så der kan blive billigere godstransport og turistbilletter, og der udbetales samlet over 180 mio. kr. til de tre økommuner og til kommuner med små øer. Disse tilskud giver kommunerne frihed til selv at tilrettelægge en færgedrift og den kommunale service i kommunerne og på øerne i øvrigt. Det giver dem også et incitament til at få den mest effektive færgedrift, men det bliver, må vi jo erkende, anvendt meget forskelligt af kommunerne. Og her skal både vi og borgerne på landets øer holde kommunerne ansvarlige for, at der skal sikres gode forhold for borgerne på de danske øer, og her – også her – tror vi på det kommunale selvstyre. Men en ligestilling, en fuld ligestilling, og en indførelse af det såkaldte landevejsprincip vil være en meget dyr løsning.

På Læsø, Samsø og Ærø har man jo, som vi har hørt her fra talerstolen, beregnet, at det vil koste yderligere 85 mio. kr. Der foreligger ikke nogen samlede beregninger, men vi hørte Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Dencker, sige, at det nok vil være et beløb i størrelsesordenen fra 300 mio. til 500 mio. kr., som det ville koste at få fuld ligestilling og have et landevejsprincip. Og må jeg minde om, at disse 300 mio. til 500 mio. kr. er driftsomkostninger, det er årlige omkostninger, altså år efter år, for at fragte personer og biler frem og tilbage til landets øer. Det er meget dyrt, og derfor skal der tilvejebringes en betydelig finansiering, som ingen af partierne bag det forslag til vedtagelse, som vi hørte blev oplæst af ordføreren for Dansk Folkeparti, har tilvejebragt; man har ikke på nogen måde anvist den meget betydelige finansiering, som der ligger bag fuld ligestilling og indførelsen af et landevejsprincip.

Så skal vi huske, at det, at der er bedre og billigere transport jo ikke i sig selv vil få flere mennesker til at flytte til øerne for at bo der. For det er jo i dag også sådan, at man kan erhverve en bolig og noget jord billigere på de danske øer, fordi der netop er omkostninger ved at transportere sig til og fra øerne. Og derfor vil det jo være sådan, at hvis transporten bliver billigere, vil priserne på boligerne og jorden gå op. Så derfor er det jo ikke en snuptagsløsning til at få flere mennesker til at flytte til de danske øer for at bo der.

Vi vil gerne se på, hvad der kan gøres; vi vil gerne nedsætte en arbejdsgruppe, der kan analysere det yderligere, og derfor tager vi også positivt imod debatten og håber, at man kan enes om et forslag til vedtagelse. Og jeg vil gerne på vegne af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten oplæse et forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis opgave er inden 1. marts 2015 at udrede, hvordan det bedst sikres, at danske økommuner og småøer opnår bedre og billigere transport til resten af Danmark for biler og personer.

Folketinget ønsker, at arbejdsgruppen analyserer, om det såkaldte landevejsprincip kan indføres, så befordring til og fra ikke-brofaste øer sker til priser, der svarer til udgiften ved kørsel over tilsvarende afstande på landevej. Arbejdsgruppen skal desuden forholde sig til, om fastboende på ikke-brofaste økommuner kan opnå ligestilling med de 27 danske småøer, der siden 2001 har haft gratis personbefordring.

Arbejdsgruppen skal udarbejde overslag over de forventede udgifter og se på mulige finansieringsmodeller.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Det var forslaget til vedtagelse fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Tak for ordet.

Det af hr. Christian Friis Bach oplæste forslag til vedtagelse fra fire partier indgår i de videre forhandlinger.

Der er tre, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det her forslag skal bestemt tackles med den største økonomiske ansvarlighed. Det kvitterer jeg fuldt ud for. Jeg forstår også, at det er Det Radikale Venstres sådan overordnede holdning. Pengene skal findes, inden man kan bruge dem. Sådan er det. Jeg synes da også, det er godt og prisværdigt, for sådan forstår jeg det, som lige er blevet læst op som forslag fra den røde lejr, altså at man godt vil være med til at se på det og prøve at undersøge mulighederne. Det er jo godt. Det ligger i forlængelse af alle de andre gode og fine taler, der er blevet holdt.

Hvis det så er, at det lykkes, f.eks. at den arbejdsgruppe kan finde de penge, så de ligger på bordet, er det så ordførerens holdning, at det skal gennemføres? Jeg er enig i, at det er mange penge. Det kunne jo være i en form for etaper eller et eller andet. Men er det så ordførerens holdning, at der skal sættes handling bag ordene, hvis pengene ligger på bordet?

Ordføreren.

Det er ikke vores holdning, at vi skal indføre ligestilling og landevejsprincippet, når det gælder transport til danske øer. Nej, det er det ikke. For det vil være et meget dyrt forslag, og det vil være et forslag, som der skal findes midler til inden for gældende rammer og prioriteringer, og det vil derfor ramme andre former for prioriteringer, transportløsninger, til resten af Danmark. Så nej, vi går ikke ind for, at vi indfører landevejsprincippet og fuld ligestilling.

Men vi ser gerne på, hvordan vi inden for gældende rammer med de forslag, der nu er, og med de bevillinger, der allerede er givet, kan sikre bedre og billigere transport til danske øer – det er jo det, som forslaget til vedtagelse afspejler – samtidig med at vi får belyst omkostningerne ved en ligestilling og omkostningerne ved en indførelse af landevejsprincippet.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det var jo et prisværdigt klart svar. Man vil gerne være med til at se på det og undersøge det, men man vil i hvert fald ikke gøre ret meget ved det. Det må sådan være konklusionen på det. Man vil ikke gennemføre landevejsprincippet, men så noget, der er mindre end det.

Hvad er det så egentlig, Det Radikale Venstre vil for at sætte handling bag ved de ord, man jo ligesom næsten alle andre politiske partier og politikere er kommet med, for de siger, at de gerne vil gøre noget for øerne? Hvad er det så, man vil? Er det kun, om jeg så må sige, de fine ord, og så kniber det med handlingen? Hvad er det egentlig, man vil konkret?

Ordføreren.

Regeringen har gjort noget og sat ekstra penge af til kommunerne med øer og til økommunerne. Der er penge til at prioritere færgedriften yderligere derude. Kommunerne griber det vidt forskelligt an, og det må jo være en debat mellem borgerne i den enkelte kommune og den kommunalbestyrelse, som prioriterer, hvordan pengene skal anvendes. Vi ser gerne på, om der kan gøres mere, og om vi kan gøre det bedre. Der er indført et fælles færgesekretariat, som kommer. Det er et andet initiativ, regeringen har taget, til at forsøge at gøre det bedre og billigere.

Men vi vil sige tingene ærligt. Vi har ikke råd til ligestilling og til landevejsprincippet, og jeg er overrasket over, at et parti som Venstre, som går ind for nulvækst og skarpe prioriteringer i de offentlige budgetter, nu her i Folketinget lover, at man vil prioritere et landevejsprincip og en ligestilling, som kan koste 300-500 mio. kr. om året.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Jeg skal altså lige forstå det her er rigtigt, for jeg blev lidt forvirret over det, som ordføreren sagde. Så vidt jeg forstod det, stod ordføreren og gjorde det klokkeklart, at regeringen på ingen måde ønsker landevejsmodellen indført på noget tidspunkt, fordi regeringen mener, den er for dyr. Hvorfor i alverden har man det så med i sit forslag til vedtagelse? Hvorfor skal man bebyrde den her arbejdsgruppe med at sidde og analysere det, hvis regeringen på forhånd har besluttet, at de alligevel ikke er med på den?

Ordføreren.

Vi respekterer Folketingets ønske om at få fuld klarhed over de omkostninger, der måtte være ved en ligestilling og et landevejsprincip. Vi respekterer Folketingets ønske om at få analyseret det og vurderet, om vi kan skabe bedre og billigere transportløsninger for danske øer, og det er jo et ønske, som vi deler. Men hvis det gælder en fuld ligestilling med borgere i resten af landet og et landevejsprincip, som kan sikre præcis samme transportomkostninger, om man kører 10 km på en landevej eller sejler 10 km til en ø, så må vi sige så klart, som det kan siges, at det har vi ikke råd til, og at det ikke er en politik, som vi kan støtte. Men vi vil meget gerne være med til at skabe klarhed i debatten og dermed få overblik over udgifterne og omkostningerne og mulige finansieringsmodeller og på den baggrund være med til at tage en samlet beslutning her i Folketinget om, hvordan vi kan sikre bedre og billigere transport til danske øer.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Okay, så hvis jeg skal forstå det rigtigt, siger ordføreren, at det her er noget, som regeringen også vælger at gøre for at imødekomme oppositionen, og det er selvfølgelig prisværdigt og pænt af regeringen. Men det vil sige, at uanset hvad man analyserer sig frem til, når det handler om landevejsmodellen, og uanset hvor fornuftigt det kan være at bruge en betydelig del af det årlige driftsbudget på øerne, som stadig væk i min optik vil være langt mindre end driftsbudgettet for tog, busser osv., altså, uanset hvor fornuftige forslagene kan være, har regeringen på forhånd besluttet, at de ikke er indstillet på landevejsmodellen. Er det korrekt?

Ordføreren.

Ja, regeringen har klart sagt, at vi ikke kan støtte en fuld indførelse af ligestilling og landevejsprincippet, når det gælder transport til danske øer. Men vi vil gerne være med til at tilvejebringe et stærkere beslutningsgrundlag på baggrund af den dialog, vi også har haft med de danske øer i Landdistriktsudvalget og i Folketinget blandt alle partier. Vi tilvejebringer et ordentligt grundlag for den videre diskussion, men jeg kan sige med det samme og med sikkerhed, at en fuld indførelse af ligestilling og landevejsprincippet ikke er regeringens politik, for det har vi ikke råd til. Det har Dansk Folkeparti heller ikke, og det har Venstre heller ikke, og derfor er det ikke ærlig snak, hvis man fremfører det som en politik, man ønsker at gennemføre.

Hr. Flemming Damgaard Larsen for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg er noget rystet over de udtalelser, den radikale ordfører her kommer med, hvor han fuldstændig afskriver alle de mennesker, der bor på de danske øer, og i det hele taget afskriver øerne som levende helårssamfund i fremtiden. Og så er jeg også noget rystet over, at ordføreren bare slynger ud, at det vil koste 500 mio. kr. at lave det her. Det er jo alt det, som den pågældende arbejdsgruppe skal analysere og finde frem til, altså hvad er det, vi taler om i kroner og øre, og hvad er der af forskellige muligheder og modeller for finansiering, som skal lægges frem, således at vi har et beslutningsgrundlag. Derfor undrer det mig noget, at ordføreren kommer med disse postulater.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren, som siger, at nu er der skabt mulighed for billigere godstakster til øerne: Hvilke af de 27 danske småøer er der blevet indført billigere godstakster for?

Ordføreren.

Jeg erkender, at der ikke er fuldt overblik over omkostningerne, men vi ved fra Læsø, Samsø og Ærø, at de har beregnet, at det vil koste 85,3 mio. kr. at indføre det for de tre øer alene. Ønsker vi at indføre det for alle øer og for Bornholm, tror jeg, at det er et realistisk skøn at sige, at vi taler om udgifter, der ligger i hvert fald på 300-400-500 mio. kr. – et skøn, som ordføreren for Dansk Folkeparti i øvrigt bekræftede som et realistisk skøn.

Der er det bare min stilfærdige pointe, at Venstre plejer at være et parti, der stiller finansiering bag forslagene – det sker på ingen måde her. Vi snakker altså om et trecifret millionbeløb om året i driftsudgifter uden nogen form for finansiering fra Venstres side – Venstre, som i øvrigt lægger vægt på nulvækst i den offentlige sektor.

Vi siger det så ærligt, som vi kan sige det: Det har vi ikke råd til. Men vi vil gerne se på, om vi kan skabe bedre og billigere transport, og det er præcis det, der ligger i det forslag til vedtagelse, som jeg læste op.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Altså, jeg kan høre på ordføreren, at ordføreren bevidst gerne vil misforstå det, som står i det forslag til vedtagelse, vi har fremsat. Det er jo netop arbejdsgruppen, der skal komme frem til, hvad der er niveauet for omkostningen – altså hvilket provenu taler vi om – og komme med modeller for, hvordan det kan finansieres. Derefter forhandler vi så og tager stilling til rent politisk, hvad vi vil gå ind på. Men det er helt bevidst, at ordføreren kommer med det her.

Kan ordføreren lige forklare mig, hvilken forskel der er på en hvilken som helst dansk landsby, som har fine veje, der fører til den, og så en ø, som ikke kan få en gratis vej ført over til sig?

Ordføreren.

Der er den klare forskel, at mellem den ene og den anden landsby er der land, og mellem fastlandet og en ø er der vand. Og det gør det betydelig dyrere at fragte både personer og biler over den samme strækning.

Jeg har på ingen måde misforstået intentionen hos Venstre eller Dansk Folkeparti, som jo meget klart har anført deres støtte til landevejsprincippet og til ligestilling. Jeg har blot i stilfærdighed sagt, hvad det vil koste.

Man kan ikke få penge ud af den blå luft med innovative finansieringsmodeller, som ikke går ud over andre områder. Det vil betyde færre penge til andre former for transport, færre penge til vores skoler, færre penge til sygehusene i størrelsesordenen måske, som skønnet også af Dansk Folkepartis ordfører, 300-500 mio. kr. om året . Det er en betydelig merudgift, og der er ikke anvist nogen former for finansiering i de indlæg, jeg har hørt, hverken fra Venstre eller Dansk Folkepartis side.

Fru Mai Mercado for en kort bemærkning.

Altså, Det Radikale Venstre kan jo ellers godt være økonomisk ansvarlige, men det virker i hvert fald bare sådan lidt som spild af penge at nedsætte sådan en arbejdsgruppe, hvis man ikke har tænkt sig at føre nogen af de anbefalinger, der kommer, ud i livet. Så det undrer måske ikke kun mig, men også andre i salen, hvorfor man så i alverden ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, som altså ikke skal arbejde til nogen verdens nytte. Jeg kunne egentlig også spørge mig selv, om det er sådan almindelig kutyme i Det Radikale Venstre at nedsætte arbejdsgrupper i de ministerier, som man har ministerposterne i, til at lave et analysearbejde, man ikke har tænkt sig at anvende.

Jeg kan jo faktisk også lidt få det indtryk af debatten med de svar, der bliver givet til ordførerne, at vækst på øerne simpelt hen er mindre fint end vækst i hovedstadsområdet. Kunne det hænge sammen med, at De Radikale måske er blevet sådan et storbyparti, når det er, at man ikke anerkender, eller i hvert fald ikke har et ønske om at gøre noget ved, at der er den her konkurrenceforskel på at brygge en øl på Ærø og brygge en øl i hovedstadsområdet?

Ordføreren.

Jeg beklager meget, at jeg undervejs her i debatten helt har glemt at nævne Det Konservative Folkeparti, når jeg har oplistet partier, som uansvarligt, uden nogen form for finansiering, nu kræver vedtagelse af forslag, som efter vores bedste skøn kan koste i størrelsesordenen måske 300-500 mio. kr.

I forslaget til vedtagelse fra de fire partier står der, at man skal udrede, hvordan man kan sikre bedre og billigere transport, og det står vi inde for. Det vil vi gerne se på: Er der ting, vi kan gøre for netop at sikre det? Men i lyset af debatten, i lyset af den markante fokus, der har været fra bl.a. Det Konservative Folkeparti, på landevejsprincippet og på ligestilling, bidrager vi samtidig gerne til at få udredet og analyseret og beregnet, præcis hvad det koster, så vi i Folketinget har et ordentligt beslutningsgrundlag.

Så arbejdsgruppen giver mening. Vi signalerer klar villighed til at se på det, klar villighed til, hvis muligt, også at sikre bedre og billigere transport, men vi går ikke ind for den fulde ligestilling og landevejsprincippet, for der kan ikke findes finansiering til det, heller ikke af Det Konservative Folkeparti.

Fru Mai Mercado.

Nu skal jeg heldigvis nok, hvad skal jeg sige, redegøre for De Konservatives holdning, når det er, det bliver min tur på talerstolen. Men det er jo altså sådan, at dem, der sidder som interesseorganisation eller som øbo og læser om debatten på nettet og ser det her forslag til vedtagelse, hvor der står, at den her arbejdsgruppe skal forholde sig til, hvordan der kan opnås ligestilling af de 27 danske småøer, da vil have en forestilling om, at man ønsker en reel ligestilling. Og så bliver det jo alt andet lige som at stikke blår i øjnene på alle dem, som sidder og har den opfattelse.

Ordføreren.

Der står i forslaget til vedtagelse, at man skal forholde sig til, om der kan opnås ligestilling, og min klare analyse vil være, at det kan der ikke, uden at det vil koste betydelige summer. Derfor siger jeg det så klart som muligt for netop ikke at bygge forventninger op på danske øer: Vi kan ikke sikre fuld ligestilling og følge landevejsprincippet, hvad angår alle øerne i Danmark. Det vil være for dyrt, og det vil være driftsudgifter, som vil ramme andre dele af de offentlige budgetter. Og det synes jeg er en ærlig ting at fremføre og sige så klart som muligt. Men vi ser gerne på, om vi kan gøre noget for at sikre bedre og billigere transport.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Karsten Hønge som SF's ordfører.

Det er en god og nødvendig debat, som forslagsstillerne lægger op til. For der er store udfordringer for vores landdistrikter og særlig for vores øer, men de beriger Danmark, og vi ønsker et land i balance.

Danmark har i flere år udviklet sig skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig mere og mere om de større byer, mens der er tilbagegang og stagnation i landdistrikterne og i særlig grad på øerne. Arbejdspladser lukker, og mennesker mister deres job. Det har betydning for den enkelte og dennes familie, men også for det område, de bor i, for det får folk til at flytte hen, hvor arbejdet er, hvis de da ellers har den mulighed. Vi ser også, at mindre virksomheder ikke kan ekspandere, selv om de har potentialet til det og har gode tal på bundlinjen, alene fordi det er svært at opnå et lån med sikkerhed i huset. Selv folk, der både vil og har råd til at købe, kan ikke få et lån i et realkreditinstitut. Tit er det, alene fordi omsætningen på boligmarkedet er lav på grund af frygt for, at værdien af boligerne falder. Det er en ond spiral, der betyder, at den negative udvikling bliver selvforstærkende.

Det ser sløjt ud for væksten i mange af vores landdistrikter og på mange af vore øer. Det burde ikke være tilfældet i et lille land som Danmark. Det gør os sårbare, og det passer ikke til et velfærdssamfund som vores. Vi skal have vækst og udvikling i alle dele af landet, og det kan vi gøre på mange måder. SF mener, at der er behov for at få styrket mulighederne for at få finansieret både ejerboliger og erhvervsbygninger. Vi foreslår en bedre finansiering, ved at der oprettes et særligt realkreditinstitut, der tager sig af udlån i landdistrikterne. Et sådant institut kan enten fungere på rene markedsvilkår med en højere rente eller f.eks. med hjælp fra staten i form af enten en vis underskudsdækning eller tilskud til renten. En mulighed er også et samarbejde med pensionskasserne. Deres medlemmer bor jo da i hele Danmark og betaler til pensionskasserne. Hvis merrisikoen ved udlån i yderområderne er lille eller nul, vil merrenten jo også blive meget lille.

Det, der i hvert fald står fast, er, at vi skal finde en løsning på problemerne med finansieringen, og vi skal fra politisk hold gøre mere for at hjælpe en positiv udvikling på vej. Vi kan ikke leve af at koncentrere vores vækst i de større byer, for så affolker vi resten af landet. Der her kan jo være en hjælp til f.eks. den driftige håndværksmester med de gode ideer eller iværksættere af enhver slags, som jo ofte er kommet godt fra start ved at få den første kapital fra en belåning af huset, men for hvem den mulighed er unødigt svær i dag.

Så er der jo også familier, der ønsker at flytte ud til grønne områder og gerne vil pendle lidt for at opnå fordelene ved at bo i landdistrikterne eller på en ø. For dem kan et lån til at opfylde drømmen samtidig medvirke til at tilføre liv og vækst til et område, som ellers kunne ende med at blive affolket. Sådan som det er i dag, er det faktisk dyrt for samfundet, at så store dele af landet ikke udvikler sig, og derfor yder staten og EU jo også støtte til bestemte områder. Ud fra den samme tankegang kan fællesskabet også træde til med en ny type realkreditinstitut.

Jeg har i en tidligere debat, hvor vi har været inde på lidt af det samme tema, argumenteret for sådan et realkreditinstitut. Netop i dag er der kommet helt nye argumenter for, at vi skal gå den her vej. Tænketanken Kraka har lige offentliggjort en ny analyse, der netop slår fast, at selv solide virksomheder i vores landdistrikter har langt sværere ved at få lån end virksomheder, der ligger i områder, hvor postnummeret signalerer beliggenhed i eller tæt ved en større by.

SF synes, at vi skal få undersøgt til bunds, hvad en billigere transport til øerne vil koste, og hvad det vil betyde for bosætning og erhvervsudvikling. I dag udfordres øerne af både lang transporttid og høje billetpriser. Må jeg så ikke også sige, at jeg synes, det er forkasteligt, at det faktisk kun er ganske få kommuner, der bruger det tilskud, de har fået fra staten, som det var tiltænkt, nemlig til at gøre transporten til øerne billigere. Penge beregnet til at gøre det billigere at rejse til øen er i langt hovedparten af kommunerne, der har fået det her tilskud, endt i kommunekassen.

En anden vigtig forudsætning for et liv på øerne – det gælder både privatliv og arbejdsliv – er, at vi har bredbånd af høj kvalitet og god udbredelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Nu er SF jo med i det her forslag til vedtagelse, som er fremsat af rød blok, og deri står, at Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe. Har SF fået nogen garanti for, at det rent faktisk vil ske, altså at regeringen vil tage imod den opfordring og gøre noget aktivt ved det?

Ordføreren.

Er der ikke tradition for, at hvis et flertal i Folketinget opfordrer regeringen til noget, så gør de også det? Det tror jeg på.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det vil altså sige, at vi ikke kan være sikre på, at regeringen vil følge den her opfordring. Normalt plejer man jo i et forslag til vedtagelse at skrive, at man pålægger regeringen noget. Det står ikke her. Det er kun en opfordring, og der er ikke nogen garanti for, at det rent faktisk vil ske. Men vil SF sikre, altså presse regeringen til, at det rent faktisk vil ske?

Ordføreren.

Det er sådan noget pjat at hakke rundt i, om man skal opfordre, eller om man skal pålægge. Selvfølgelig gør regeringen det, hvis et flertal i Folketinget opfordrer den til det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil først benytte lejligheden til at rose Dansk Folkeparti for at tage initiativet til den her forespørgsel. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. Jeg tror også, det er udtryk for en vis utålmodighed. Nu har vi snakket længe nok, og nu skal der ske noget. Jeg er meget enig.

Fra Enhedslistens side har vi meget sympati for tankerne om en trafikal ligestilling eller landevejsmodellen, som den også kaldes. Men det er også en kendsgerning, at det er en meget stor mundfuld og en meget stor omlægning af færgestøtten, kan man sige. Der er nævnt beløb på 300-500 mio. kr. her i debatten i dag. Der er faktisk ingen, der rigtig helt præcis ved, hvad det er, vi snakker om. Så sådan noget skal efter Enhedslistens mening forberedes grundigt, og dertil synes vi faktisk at forslaget om den analyse, som jo alle partier er enige om skal gennemføres, er ganske fornuftigt – altså om den arbejdsgruppe, der skal nedsættes og gennemføre den her analyse. Og som sagt: Det er vi jo enige om. Sådan noget skal forberedes grundigt.

Der er mange aspekter af den her problemstilling. Alle har mærket sig den, lad os bare kalde det kamp, der er opstået i kommunerne omkring bl.a. færgestøtten. Skal den gives som generelt bloktilskud, eller skal man give den som direkte tilskud, ligesom økortordningen fungerer i forbindelse med Transportministeriet i forhold til småøerne? Der er også alene usikkerheden omkring den gratis fragt. Småøerne lavede en beregning på et tidspunkt – den beroede på nogle tal fra 2010, så vidt jeg husker – hvor man kom frem til, at det ville koste 18 mio. kr., mens Indenrigsministeriet på baggrund af nogle tal fra 2012, tror jeg det var, kom frem til, at det ville koste 6 mio. kr. Så der er jo stor usikkerhed om, hvad det er, vi egentlig snakker om. Det er også derfor, det er nødvendigt, at vi får et fast grundlag og det samme grundlag alle sammen at diskutere ud fra.

Fra Enhedslistens side ser vi jo også meget kritisk på den forøgede bilpendling, der vil komme ud af, at vi f.eks. laver en landevejsmodel. Det vil der måske i det hele taget komme ud af at gøre transporten til øerne billigere. Men det kommer meget an på hvor meget. Det vil vi jo se meget kritisk på. Der gør vi jo opmærksom på, at f.eks. økortordningen netop ikke omfatter biler. Det var helt bevidst, at man i sin tid gjorde det sådan. Vi synes jo f.eks., at øerne om nogen har mulighed for at begrænse bilpendling ved på forskellig vis at etablere gode kollektive muligheder i begge ender af færgen så at sige. Det kan være delebilsystemer, som vi snakker meget om, samkørsel osv. osv. Der er jo trods alt den fordel, når det er en ø, at det er et begrænset geografisk område, der er til at overskue. Så der var jo nogle muligheder der. Men det er jo også en del af problemstillingen, som vi i hvert fald vil have ind i debatten, når vi engang tager hul på den, og når vi alle sammen står på et fælles og fast grundlag.

Så det er blot nogle enkelte eksempler på ting, som vi synes kan problematiseres i forbindelse med det. Så det er rigtig godt, at det, der kommer ud af det her, er, at vi nu får en analyse. Vi får nedsat en arbejdsgruppe. Vi får set på, at der ad den vej skaffes bedre og billigere transport. Den bliver også målrettet. Det står også direkte nævnt i forslaget til vedtagelse, som Enhedslisten er med i, at landevejsmodellen skal vendes. Den er specifikt nævnt. Det er specifikt nævnt, at der skal ses på økortordningen. Skal den indføres, altså i forhold til økommunerne? Og der er også nævnt, at der skal ses på mulige finansieringsmodeller. Det synes jeg man helt klart er nødt til, herunder indgår for vores vedkommende i hvert fald hele debatten om, om det skal gives som direkte tilskud eller vi skal fortsætte med at give det som generelt bloktilskud. Ja, vi gør begge dele i øjeblikket, men det er jo en del af den der diskussion.

Jeg er faktisk oprigtig ked af, at vi ikke her i dag kan samles om en fælles vedtagelse. Når jeg ser på de to forslag til vedtagelse, synes jeg simpelt hen, at de er så tæt på hinanden, at det er for dårligt. Det er også sådan lidt i forlængelse af det, som fru Mette Hjermind Dencker sagde, nemlig at det her ikke er egnet til mudderkastning eller til ligesom at splitte Folketinget, tværtimod. Vi er så tæt på hinanden, at det også ville være en god garant for øerne, at det var samtlige partier, der ligesom stod bag en fælles vedtagelse. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at regeringen vil kaste sig om ikke frådende så i hvert fald ind i den her arbejdsgruppe og være med til at gennemføre den her analyse. Og om ikke andet kan vi jo spørge indenrigsministeren, om hun da ikke vil bekræfte, at det vil man selvfølgelig – på en fælles opfordring fra et flertal i Folketinget.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg deler også den ærgelse over, at vi ikke kunne samles om det, med hr. Henning Hyllested. Men jeg kan også se – det har jeg i hvert fald erfaret her under debatten – at en af de markante forskelle er, at vi mener hvert et ord af den vedtagelse, som Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance kommer med, og at alle os forslagsstillere står 100 pct. bag den.

Her hører vi altså regeringen sige direkte, når det drejer sig om landevejsmodellen: Ja, vi kan da godt lige sætte nogen til at analysere det, men vi har ikke tænkt os at gøre brug af det. Med mit kendskab til ordføreren for Enhedslisten ved jeg, at ordføreren i hvert fald ikke er en mand, der går halvhjertet ind i noget. Jeg oplever netop ordføreren som en, der går helhjertet ind og mener det, han gør. Hvordan i verden kan ordføreren så være med på noget, når ordføreren har hørt dem sige: Det her gør vi kun for sjov, det mener vi i virkeligheden ikke?

Ordføreren.

Det afspejler jo bare, at der selvfølgelig er forskellige politiske opfattelser af, om det her er realistisk. Jeg synes, det er fair, at hr. Christian Friis Bach fra De Radikale siger, at de ikke tror på, at det her kan udvikle sig, men at man måske godt kan se på at gøre transporten billigere. Det synes jeg er fair. Jeg lægger ikke skjul på, at Enhedslisten går efter at få en trafikal ligestilling, om end, som jeg gjorde opmærksom på, der bestemt også er aspekter af det, som kan problematiseres.

Det, som jeg synes er vigtigt, og som står i begge forslag til vedtagelse, er, at vi får nedsat en arbejdsgruppe, at vi får gennemført en analyse, så vi alle sammen står på et fælles grundlag, når vi engang skal diskutere det her, tage stilling til det politisk og brydes om det politisk. Det er derfor, jeg tilslutter mig den fælles udtalelse fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Jeg mener, det giver et rigtig godt grundlag for den politiske diskussion, og jeg mener også, at den borgerlige opposition sagtens kunne have tilsluttet sig det forslag til vedtagelse.

Fru Mette Hjermind Dencker, ikke mere? Så siger jeg tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Vi diskuterer i dag, hvad regeringen vil gøre, for at de danske økommuner og småøer kan opnå større ligestilling med det øvrige Danmark.

Lad mig gøre det helt klart: Vi ønsker ikke et A- og et B-Danmark. Der skal være vækst og fremgang i hele landet, og derfor har Det Konservative Folkeparti foreslået, at der gennemføres en målrettet vækstpakke, som giver en håndsrækning til de danske landdistrikter og øer, og som dermed også sikrer Danmark en balanceret vækst, hvor velstand og beskæftigelse ikke kun er forbeholdt de større øer.

Konkret har vi i vores forslag til vækstplan afsat godt 2,5 mia. kr. til initiativer, der i vid udstrækning er målrettet udfordringer i netop vores landdistrikter og på vores øer, og som skal sikre, at vi får vækst i hele Danmark, for vækst er ikke kun for de store byer, det er også for landdistrikter og øer, og Danmark brækker jo netop midt over, hvis udviklingen ikke vendes. Men det kræver også politikere, som vil prioritere øerne.

Nu har der været snakket nok. Alle ordførere har talt i dag, men det bliver ved snakken, og det bliver ved talen. Men i vores forslag, har vi peget konkret på at hæve bloktilskuddet til Ærø, Læsø og Samsø. Konkret foreslår vi i vores vækstplan at hæve tilskuddet med 40 mio. kr., og vi ved godt, at vi ikke kommer op på landevejsmodellen, men det betyder ikke, at vi ikke på sigt støtter landevejsmodellen, og det betyder ikke, at de 40 mio. kr. ikke også vil have en stor betydning.

Så kan der være nogle, som indvender: Jo, men der kan jo være økommuner, Ærø, Læsø eller Samsø, som så bruger dem på noget andet. Og der vil jeg godt se den økommune, som vælger at bruge et tilskud, som de ved fra Folketingets side målrettet gives til netop færgedrift, som tør bruge pengene andetsteds. Det tror jeg ikke at de vil gøre.

Så modsat andre partier har vi altså rent faktisk prioriteret det konkret, vi har prioriteret det politisk i vores planer, vi har lagt det her åbent ind på bordet til vækstforhandlingerne, netop fordi vi jo kan se, at erhvervslivet på Læsø, Ærø og Samsø i dag er tynget af de ekstra transportomkostninger, der er på færgefarten, omkostninger i form af både tid og penge, som betyder, at erhvervslivet har sværere vilkår end andre steder.

På grund af transportforholdene er der et lavere niveau af pendling til og fra øerne sammenlignet med pendlingsmønstrene i resten af Danmark, og det hæmmer den økonomiske udvikling på de danske øer. Det kan vi direkte se, og netop derfor foreslår vi at hæve bloktilskuddet for netop disse tre øer for at sikre en bedre konkurrencesituation, men også i erkendelsen af, at folk i høj grad også i dag bor, hvor de arbejder, især når det gælder øerne, og er der ikke arbejdspladser, så affolkes øerne langsomt.

Vi ønsker et Danmark i balance, hvor væksten ikke kun er forbeholdt fastlandet. Som Konservative er vi jo generelt optaget af at sikre en balance i Danmark. Normalt er det jo balancen mellem frihed og socialt ansvar, men det er også en balance, når vi taler om by, om land, om øst og vest, om provins og hovedstad, og uden den balance brækker Danmark midt over.

Så er der tre til korte bemærkninger, først hr. Christian Friis Bach.

Tak, og undskyld, at jeg nu forlænger debatten her på en snart sen aften. Men jeg vil bare lige bede fru Mai Mercado bekræfte, at i det forslag til vedtagelse, som Det Konservative Folkeparti bakker op om, står der, at man skal sikre ligestilling og dermed en landevejsmodel, og at det finansieringsforslag, den vækstplan, som fru Mai Mercados parti har fremlagt, på ingen måde er den nødvendige finansiering til at sikre det, ikke engang på Læsø, Samsø og Ærø.

Ordføreren.

Jamen det var jo det, jeg sagde i min tale. Jeg synes egentlig, jeg gjorde rigtig meget ud af det, men jeg vil da godt bore det lidt mere ud. Jeg sagde jo netop i min tale, at det, som vi har lagt frem, var i vækstforhandlingerne, og det er jo et lidt andet regi. Men det er, fordi vi tror på, at vækst går hånd i hånd med udvikling generelt, og at vækst ikke kun er forbeholdt de store byer, men også skal ske i de mindre. Så når vi til vækstforhandlingerne har foreslået, at man netop prioriterer bloktilskuddet og forhøjer det for Ærø og Læsø og Samsø, så skal det jo bare ses i lyset af, at vi støtter det her forslag til vedtagelse, og vi gør det, fordi vi mener, det er vigtigt at prioritere. I øvrigt er det af mange herinde i aften blevet fremhævet, at de to forslag til vedtagelse ligner hinanden til forveksling. Det kan man måske tænke lidt over i forhold til det, som ordføreren siger.

Det er jo klart, at det, som jeg opfatter vi siger ja til her, er, at der kommer en arbejdsgruppe. Men det, som adskiller Det Radikale Venstre fra Det Konservative Folkeparti, er jo, at vi har et ønske om på sigt at prioritere og opnå en ligestilling, og det har Det Radikale Venstre ikke. Det meldte Radikale Venstre jo fint ud. Og det er også okay at have sådanne politiske forskelle, men vi ønsker, at det i langt højere grad end tidligere bliver muligt at konkurrere og skabe arbejdspladser, og at man ikke skal være udsat for det, som den kære brygmester fra Rise Bryggeri på Ærø er udsat for, nemlig at hans øl koster 1 kr. mere pr. styk, når det er, de skal sælges.

Hr. Christian Friis Bach.

Forskellen på de to forslag er, at det ene forslag klart siger, at arbejdsgruppen skal sikre ligestilling, og det andet siger, at arbejdsgruppen skal se på, hvordan man kan sikre bedre og billigere transport. Det er nu engang en rimelig markant forskel. Og i vækstplanen fra Det Konservative Folkeparti er der så afsat 40 mio. kr. ud af de skønsmæssigt, som debatten har afspejlet, 300-500 mio. kr., som en fuld ligestilling vil koste. Det vil jeg blot bede fru Mai Mercado bekræfte, nemlig at der nu af Det Konservative Folkeparti er afsat 40 mio. kr. ud af de 300-500 mio. kr., som forslaget ville koste. Hvor skal resten af pengene findes, og er Det Konservative Folkeparti villig til at afsætte de penge?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at der jo står i det forslag til vedtagelse, som hr. Christian Friis Bach selv er med til at fremsætte, at man netop skal forholde sig til at kunne opnå ligestilling mellem de 27 danske småøer. Så det er jo begge forslag til vedtagelse, som opererer med en sådan ligestilling. Og så er Det Konservative Folkeparti jo det eneste parti, der her til aften i denne sal rent faktisk har sagt: Vi vil gerne prioritere. Når vi går til vækstforhandlinger, og vi har jo sagt det åbent, gør vi det med et ønske om netop at sikre, at den konkurrencesituation, som i dag ikke er retfærdig, bliver imødegået. I vores forslag står der så 40 mio. kr., men hvis ministeren, som sidder for enden af forhandlingsbordet, smider på bordet, at det skal være mere, så går vi da gerne ind i en sådan forhandling. Vi har bare ikke set andre partier, som har set det her i et vækstperspektiv, og som har ønsket at tage det ind på forhandlingsbordet. Men gør de det, kunne det være rigtig, rigtig fint at diskutere.

Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Det var fru Mai Mercados bemærkninger om, at hun godt ville se de kommuner, der turde undlade at bruge penge i overensstemmelse med det, som Folketinget ligesom havde bevilget dem til. Men er det ikke lige nøjagtig det, som er et af problemerne med den færgestøtte, der gives i dag? Det var noget af det, jeg også ligesom prøvede at tage op i min ordførertale. Det er jo i høj grad et problem, som man rundtomkring på øerne, småøerne især selvfølgelig, gør opmærksom på. Og det er bl.a. noget af det, der har været problemet med de 15 mio. kr., vi så at sige har afsat ekstra til færgestøtten via udligningsreformen, hvor man i dag kan konstatere, at det, så vidt vides, indtil videre kun er to kommuner, der har brugt pengene som forudsat. Så det er vel lige nøjagtig det, som er problemet, nemlig at kommunerne rent faktisk godt tør bruge dem til andet end det, de var afsat til.

Ordføreren.

Jo, men hr. Henning Hyllested har jo også været til de høringer, hvor kommunerne har været til stede, og hvor kommunerne netop har kigget Christiansborgpolitikerne i øjnene og sagt: I gav os en opgave. I sagde: Gå nu hjem og få effektiviseret. Og det gjorde vi. Vi har nu fulgt jeres anbefalinger og jeres råd, men nu står vi altså og kan se, at det ikke er en uholdbar situation.

På det tidspunkt sad altså – jeg vil næsten sige samtlige, men jeg vil selvfølgelig ikke tale for alle – en stor del af Folketingets partier og erklærede sig enige. Man skal jo ikke erklære sig enig på sådan et møde, hvis det er, man er i tvivl om, om man overhovedet synes, at det kommunale selvstyre er en god idé. For man må da have så meget tillid til netop det kommunale selvstyre, at når man har siddet og kigget hinanden i øjnene, i forhold til om nogle penge i givet fald skal bruges, så bliver de også brugt. Skulle økommunerne så gå hen og bruge de penge på en anderledes måde, tror jeg da godt, at de ved, at så bliver det godt nok svært en anden god gang, hvor de kommer med hatten i hånden.

Hr. Henning Hyllested.

Men ikke desto mindre må vi jo konstatere, at kommunerne altså bruger pengene, som det passer dem, uanset hvad Folketingets partier erklærede, da de lavede den ene og den anden ordning. Det, der fungerer direkte, kan man sige, er økortordningen under Transportministeriet, for der har man fuldstændig styr på, hvad pengene går til.

Fru Mai Mercado har i sine spørgsmål brugt eksemplet fra Ærø og bryggeriet på Ærø meget. Har fru Mai Mercado tænkt på situationen for f.eks. Danish Crown-slagteriet på Bornholm? Hvis der laves en trafikal ligestilling eller priserne for transport i det hele taget sænkes, vil det jo alt andet lige animere Danish Crown til at lukke slagteriet på Bornholm, for deres transportbehov stiger jo voldsomt, hvis man skal til at transportere levende grise. Og alt andet lige betyder det jo et relativt større incitament til i virkeligheden at lukke slagteriet. Så der vil det give den modsatte effekt af det, som fru Mai Mercado omtaler i forbindelse med bryggeriet på Ærø.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg helt deler præmissen eller tænkningen i det eksempel, som hr. Henning Hyllested stillede op. Men så vidt jeg er orienteret – og jeg har ikke selv tjekket det, men det forlyder i hvert fald sådan – skulle min egen formand tidligere i dag her i salen have stillet nogle spørgsmål til statsministeren om netop slagteriet Danish Crown på Bornholm. Og det er jo også et udtryk for netop at ville sikre de vilkår, som er gode på de øer, som vi har. Vi må bare erkende, at det er en udfordring. Der er øer, hvor gennemsnitsalderen bliver højere og højere, og hvor der er færre og færre til at arbejde. Vi kan se, at arbejdspladserne lukker. Vi kan se, at der kommer færre i de offentlige skoler, osv. Det er jo bare en udvikling, som sætter hele øsamfund under pres.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen, kort bemærkning.

Om den her diskussion om, hvorvidt kommunerne nu har brugt pengene på det ene eller på det andet, om de nu er brugt på den rigtige måde, tænker jeg jo, at hvis en kommune har brugt pengene, der i hvert fald herindefra var afsat til færger, på noget andet, så er det et udtryk for, at den kommune er under pres økonomisk og har behov for f.eks. at sikre en hjemmepleje eller noget andet. Man har tænkt, at den er vigtigere, end at man sejler med færgen flere gange om dagen eller sætter billetprisen ned. Det har jeg egentlig forståelse for. Det giver bare et forkert billede af den diskussion, vi skal have herinde. Det er egentlig bare for at fortsætte det, som ordføreren talte om før.

Men jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig at byde ordføreren velkommen til den gruppe af partier – vi er ikke så mange – der ønsker, at der skal være balance i Danmark. Jeg har noteret mig nu, at den konservative ordfører taler meget hjerteligt om det. Det er faktisk rigtig, rigtig dejligt. Jeg synes, at det ville være lækkert, hvis der var endnu flere, der ville gøre det. Men jeg kunne godt tænke mig lige at høre: Hvad er det dog, der er sket? For jeg ved, at De Konservative jo har siddet i regering sammen med Venstre i 10 år, og så vidt jeg ved, har der i den periode overhovedet ikke på noget tidspunkt været rejst nogen som helst bekymring i forhold til hverken landdistrikter eller øer. Hvad er det, der er sket hos De Konservative, eller rettere: Hvornår var det, det skete, at man begyndte at bekymre sig for øerne i Danmark?

Ordføreren.

Nu siger hr. Lennart Damsbo-Andersen, at det er første gang, han hører Det Konservative Folkeparti tale om balance i landdistrikterne. Så er det jo, at jeg må komme med en tilståelse, fordi det sidste af min tale sådan set handlede om balancen i landdistrikterne, og at vi almindeligvis i Det Konservative Folkeparti jo er optaget af balancen mellem frihed på den ene side og socialt ansvar på den anden side. Det er jo ikke første gang, at jeg har brugt det i en tale. Det tror jeg at jeg har brugt rigtig, rigtig mange taler som landdistriktsordfører. Jeg ved ikke, om det måske siger lidt om, hvor nært ordføreren har studeret de taler, jeg i hvert fald har holdt herfra.

Så skal jeg bare sige, at det, som bekymrer mig med den her regering, er, at vi jo gang på gang har set, og vi har diskuteret gang på gang som landdistriktsordførere, hvordan statslige arbejdspladser er forsvundet lokalt. Jeg må bare konstatere, at det er en udfordring, og det er en udfordring, som ikke er blevet mindre. Når højtuddannede får omlagt deres arbejdspladser fra landdistrikterne, fra lokalområderne til København, så vil man se en affolkning også på de højtuddannedes område, og det er et kæmpe problem.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg kunne jo stille det samme spørgsmål en gang til: Hvornår er det så, at De Konservative er begyndt at tænke sådan, for man har jo indtil for 2½ år siden siddet i 10 år og regeret, hvor jeg ikke har kunnet fornemme at der var nogen bekymring i Det Konservative Folkeparti. Men nu kan vi sige, at nu ved vi så, at De Konservative bekymrer sig og har et ønske om, at der skal være balance. Jeg kan også forstå, at De Konservative allerede har fastlagt, at man i hvert fald vil bruge 40 mio. kr. på at skabe den balance. Er det så et beløb, som De Konservative i forbindelse med den finanslov, der skal forhandles til efteråret, vil tage med ved forhandlingsbordet, måske et større beløb, for at bringe balance eller f.eks. bruge det på en bedre ligestilling i forbindelse med færgefart til øerne?

Ordføreren.

Jeg sagde tidligere, at det jo er rigtigt nok, at vi ikke har haft et landdistriktsministerium i den tidligere VK-regering. Til gengæld havde vi politik. Vi havde et katalog, hvoraf vi nu også fik gennemført rigtig mange gode ting. Så ved jeg ikke, hvad der er bedst: at have et landdistriktsministerium uden noget som helst politisk indhold eller at have en politik uden et ministerium. Men jeg tror egentlig godt, at jeg ved, hvad de, som er derude lokalt, og som oplever politikken, som bliver formuleret her på Christiansborg, vil have. Jeg tror faktisk, at de hellere vil have, at der er politik, selv om der så ikke er nogen mursten, der følger med, frem for det modsatte.

Tak til den konservative ordfører. Så er det økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg skal ikke forlænge debatten unødigt, men kun takke for den. Jeg synes, den har været meget nuanceret og udmærket.

Der var et konkret spørgsmål fra Enhedslistens ordfører, og jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at regeringen naturligvis meget gerne vil udrede, hvad landevejsprincippet vil koste, for det gør, at vi kan få en anden diskussion også om prioriteringen, og at vi også kan få en diskussion om, hvor langt det i givet fald måtte skulle udstrækkes, for der er jo ganske mange øer. Der er de kommuner, som er øer, og så er der kommuner med øer i, og så er der Bornholm, som vel må siges at være særlig, men for hvem transporten jo også betyder rigtig, rigtig meget. Det tror jeg kan give et langt bedre fundament for at tage diskussionen.

Jeg deler ønsket, at vi havde lavet ét forslag til vedtagelse, men det er jo i sagens natur meget svært, når man på den måde vil forpligte et udvalg til at komme med et finansieringsforslag, især når man mener, at det skal være Transportministeriet, der skal holde for, når vi jo taler om en relativt stor driftsbevilling – altså ikke anlægsbevillinger, men en relativt stor driftsbevilling – eller når man mener, at det er udligningsordningen, det skal rettes mod, selv om ingen af de partier, som har stillet forslaget, har været med til at justere på udligningsordningen. Det er et ansvar, som regeringen, SF og Enhedslisten har påtaget sig.

Det skulle så måske i virkeligheden være min sidste bemærkning, at vi meget gerne vil have et fælles forslag til vedtagelse og få et egentligt gennemarbejdet fundament for diskussionen om landevejsprincippet. Men når det gælder spørgsmålet om, hvem der konkret sætter handling bag ordene, så synes jeg, man må kreditere – om ikke regeringen, for det skal man måske ikke gøre – men så i hvert fald Enhedslisten og SF for konkret at have taget ansvar for at øge midlerne med 15 mio. kr. til de kommuner, som har øer. Og det er i hvert fald ikke snak, det er fuldstændig konkret, det er penge, som er fordelt, og så kan man jo så tage en diskussion om, hvad de bliver brugt på. Det synes jeg i hvert fald bør siges en dag som i dag efter devisen: Nævnes bør den, som tager ansvaret.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg vil gerne takke ministeren for tilsagnet om, at det forslag til vedtagelse, der formentlig bliver vedtaget i morgen, også bliver effektueret af ministeriet og af ministeren. Det er meget fint. Det, jeg bare vil spørge om, er, om ministeren så også vil sikre, at der bliver en sådan detaljering i udredningen, at man kan se, hvad det handler om med de 27 småøer, og hvad det er, det handler om, når det gælder Ærø, når det er Samsø, når det er Læsø, og når det er Bornholm, således at vi får et så nuanceret beslutningsgrundlag som overhovedet muligt.

Ministeren.

Jamen det synes jeg i meget vid udstrækning giver sig selv. Jeg havde ikke tænkt, at vi skulle udkomme med en A5-side, hvor der stod et tal, et trecifret millionbeløb, og så var det det. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi får et nuanceret grundlag, som både handler om omkostningerne for de mennesker, som er fastboende, for erhvervene og så for turisterhvervet. Og så er der jo, uanset hvordan man vender og drejer det, selv om en færge vel et eller andet sted er en færge og vand er vand, forskel på de tre økommuner, på de kommuner, som har øer som en del af kommunen, og så på Bornholm, som jo er i en speciel situation, fordi transporttiden er længere, end den i øvrigt er andre steder.

Jeg tror, at det ville være godt for vores debat, hvis vi kunne samles om et forslag til vedtagelse, og der synes jeg det er vigtigt, at vi har det analytiske, gennemarbejdede grundlag, som har objektiv karakter, og så på baggrund af det kan tage den mere politiske diskussion om, hvor man så i givet fald kunne prioritere det – hvis det var det, man ville – når man kender grundlaget. Det synes jeg er sådan en meget god måde for os at arbejde på i stedet for ligesom også at begynde med noget finansiering, som i sagens natur – det kunne man jo også høre på debatten i dag – giver diskussion, når man ikke ved, hvad det er for en regning, der i realiteten bliver udskrevet.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Det er meget tilfredsstillende, og det er også et ønske fra min side, at man får en detaljering, der går på persontransporten, biltransporten og fragt af gods, således at man også der kan se, hvor man kan sætte ind for at gøre det så godt som overhovedet muligt for de enkelte øer.

Ministeren.

Det bliver jo i sagens natur inden for nogle skøn – det giver sig selv – men jeg er sikker på, at de mennesker, som bliver bedt om at gøre arbejdet, vil gøre sig umage og gøre det så kvalificeret som overhovedet muligt. Jeg ville så fra min side ønske, at det kunne bevæge Venstre til at stemme for det forslag til vedtagelse, som hr. Lennart Damsbo-Andersen, hr. Christian Friis Bach, hr. Karsten Hønge og hr. Henning Hyllested står bag, fordi jeg synes det ville klæde os, hvis vi gjorde det på den måde, i stedet for at lade en i virkeligheden lidt diffus diskussion om finansieringen stå i vejen for, at man får det brede analytiske grundlag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted i morgen, onsdag den 4. juni 2014.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)