Når man sådan direkte bliver opfordret til at tage en runde mere i debatten, synes jeg da ikke, at man bare skal lade sådan en opfordring gå helt hen over hovedet på en.
Når jeg egentlig også synes, at det er rigtig godt at gå op og lige få afrundet den her debat, så er det, fordi jeg synes, at det er helt mageløst, hvad det er, der udspiller sig.
Det bliver nærmest fremstillet, som om den her regering er fløjtende ligeglad og ikke har handlet, at man ikke har sørget for at sætte ordentlig ind i forhold til at have en effektiv grænsekontrol, at man har været ligeglad med, hvordan arbejdet er blevet tilrettelagt i Københavns Lufthavn, og at man bare har ladet tingene sejle.
Når der kommer sådan nogle udmeldinger, bliver jeg selvfølgelig nødt til at gå op for at slå fast, at sådan hænger det naturligvis ikke sammen.
Jeg nævnte i min indledende tale, at der i hele 2011 blev gennemført 6 kontroller.
Til sammenligning nævnte jeg, at der i 2013 blev gennemført 51 kontroller alene af fly fra Milano, altså 51 kontroller alene af højrisikoankomster fra Milano i 2013.
Jeg nævnte også, at der i de første måneder af det her år har været kontroller rettet mod 14 fly fra Milano.
Til sammenligning vil jeg så bare lige endnu en gang sige, at det altså skal måles op mod, at der i hele 2011 blev gennemført 6 kontroller.
Vi har haft den her debat flere gange.
Vi har haft den her debat under samråd, og vi har gennemgået, hvad der har været af forskellige kritikpunkter, med henblik på at indsatsen i lufthavnen kunne blive bedre.
For jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at der har været rejst kritik.
Der har været irritation over ventetid ved nogle af køerne.
Der har været irritation over, at der ikke har været lokaler, hvis man eksempelvis skulle tage nogle ud til interviews, altså at man skulle bruge tid på at gå rundt og transportere folk og flytte dem, og det har betydet, at andre har måttet vente, eller at man har måttet undlade at tage nogle opgaver på sig.
Men de her ting er blevet løst.
Det har jeg været i samråd om, og jeg er glad for at kunne konstatere, at det er blevet løst.
Derfor vil jeg bare gerne nu gå op for at sige, at det er min klare opfattelse, at regeringen i den grad har styrket kontrollen, ikke kun hvad angår antallet af kontroller, men også i forhold til den kreativitet, som eksempelvis udsendelsen af en medarbejder til Milano er udtryk for.
Altså, i stedet for at sidde derhjemme og være bekymret og sige, at man ikke kan gøre noget ved det, så rejser man ud og bruger de muligheder, der er inden for Schengen, til at sige:
Vi må faktisk godt lave kriminalitetsforebyggende indsatser, vi må gerne gå ud og undersøge, om der er nogle, der rejser på falske papirer.
Det har vi gjort, og det har vi gjort med succes, og får vi mulighed for at sende andre ud til andre lufthavne på andre tidspunkter, vil det være noget, jeg vil støtte op om.
Men det er klart, at når der er tale om organiseret transport af mennesker, så vil der også, når ruter bliver afdækket, være en vis aftagende interesse for lige præcis at anvende de ruter.
Det er lidt ligesom med vand.
Når der er et hul, der bliver stoppet, så finder det andre veje, og sådan vil det også være her.
Derfor følger vi selvfølgelig hele tiden med i, hvor der er pres på, hvor det kunne være interessant at lave en indsats, og når vi kan dokumentere det, finder ud af det, så arbejder vi selvfølgelig også på at gøre det.
Det er derfor, vi arbejder ud fra den her model, hvor vi skal lave analyser, finde ud af, hvor det giver mening.
For det er ikke sådan – som jeg tror at der er flere ordførere der har nævnt – at man, bare fordi det skal se godt ud i statistikken, finder en eller anden flyver fra Mallorca, hvorudfra der vælter 230 danskere, som lige er kommet tilbage fra lidt sol, og så siger man, at så har man gjort sin borgerpligt i dag.
Hvis man siger sådan, vil jeg gerne sige, at det ikke var sådan, jeg oplevede det besøg, vi havde i lufthavnen.
Jeg oplevede nogle politifolk, som i den grad var dedikerede til deres opgave, og som var interesserede i at udvælge præcis de rigtige flyvemaskiner, fordi de gerne ville gøre deres job, og fordi de syntes, at deres mission og deres opgave var vigtig.
Men det er klart, at vi ikke kan stå og kritisere, at der nogle gange er nogle fly, der bliver taget ud, hvor man aldrig finder en kriminel, for stikprøver er jo lige præcis karakteriseret ved, at man også bliver nødt til at kontrollere de steder, hvor man tror der er trygt og sikkert.
For hvis vi bare altid lader det, der er trygt og sikkert, slippe igennem, så risikerer vi jo, at der dér er en direkte adgang for dem, som gerne vil slippe uden om en mulighed for kontrol, fordi de tænker, at det er fuldstændig sikkert at være der, for der kan de bare putte sig.
Det er jo derfor, vi har stikprøver som redskab, og derfor er det selvfølgelig også en kombination af ting, når politiet ud fra deres faglighed vurderer, hvordan arbejdet skal tilrettelægges.
Jeg nævnte også i min tale, at vi har sat gang i en hel masse nye ting i forhold til at få brugt fingeraftryk allerede ude ved kasserne.
Det er jo sådan noget, der også er enormt godt, altså at vi bruger mere moderne teknologi, at vi bruger det internationale samarbejde, vi har med vores kollegaer rundtomkring, til at finde ud af, om der er nogle informationer, vi kan trække på, om der er nogle ting, vi kan få øje på, der gør, at vi allerede ved ankomsten til København Lufthavn kan sige til nogle:
Ved du hvad, du er ikke velkommen her.
Endelig vil jeg nævne, at hr.
Peter Skaarup også lige fik taget en runde om antallet af asylansøgere, og det er jo selvfølgelig også en lidt selvstændig problemstilling, som er vigtig.
Den ligger lidt på kanten af, hvad temaet for forespørgslen her er, men jeg vil gerne give den et par ord med på vejen.
Hr.
Peter Skaarup nævnte, at asylansøgerantallet var steget voldsomt.
Til det vil jeg gerne sige, at den stigning sådan set allerede startede under den tidligere regering, og den skyldes ikke forholdene i Københavns Lufthavn; stigningen skyldes primært, at der er steder i verden, hvorfra folk flygter, og når folk flygter, flygter de nogle gange også til Danmark.
Når det så er sagt, er det dog alligevel også er rart at bemærke sig – på trods af at der er nogle partier her i Folketinget, der nærmest får det til at lyde, som om, at folk, fordi vi har den politik, vi nu engang har, synes, at Danmark er som sukker og holdning, og det er her, de først søger hen – at godt nok steg asylansøgertallet i Danmark lidt sidste år steg lidt, det gjorde det, men det steg langt mere i andre lande.
Jeg tror nok, at der i Danmark var en stigning på 23 pct., men den stigning skal altså ses i sammenligning med, at der eksempelvis i Tyskland var en stigning på 70 pct.
Det vil sige, at der ikke er nogen grund til at sige, at den politik, vi fører i Danmark, betyder, at vi nødvendigvis er første valg, når mennesker er i nød, og når de flygter, og når de søger beskyttelse.
Vi gør det i Danmark, at vi kigger på deres sag, og vi vurderer deres behov:
Har man ret til beskyttelse?
Skal vi beskytte folk, så gør vi det, og ellers hjælper vi dem tilbage.
Det må være den rigtige måde at gøre det på.
Når det så er sagt, altså det med, at vi sidste år havde en stigning, men at den dog var meget større i andre lande, vil jeg sige, at det heldigvis ser ud til – og det tror jeg også jeg har nævnt tidligere i Folketingssalen – at de første tal fra 2014 viser et fald, altså at den stigning, der var sidste år, i år er blevet afløst af et fald.
Man skal selvfølgelig være forsigtig, når det er sådan nogle tal fra en meget kort periode, og vi følger det selvfølgelig tæt, men dette er blot for at sige, at denne regering ikke har ændret et komma ved, hvad der skal til for at blive tildelt asyl.
Vi har ikke ændret et komma.
Men vi er selvfølgelig en del af det, der sker i det omkringliggende samfund, og her er man eksempelvis præget af en situation som den i Syrien, som naturligvis gør, at vi ser et øget pres i andre lande – et pres fra folk, som søger beskyttelse.
Det var blot for lige at sætte det med asylindsatsen på plads.
Stigningen startede som sagt allerede under den borgerlige regering, og tallene ser heldigvis ud til at gå den rigtige vej nu.
Og i øvrigt fik den her regering sidste år hjemsendt mange flere afviste asylansøgere, end nogen tidligere regering nogen sinde er sluppet af sted med.
Så det er simpelt hen ikke korrekt, når man siger, at den her regering ikke tager opgaven alvorligt, hverken når det drejer sig om at undgå, at folk uretmæssigt rejser ind i vores land, eller når man siger, at vi ikke også sørger for at hjælpe folk tilbage, hvor de kommer fra, og til det sted, hvor de skal have deres fremtid, hvis de ikke er berettiget til at få ophold hos os.
Så med de ord vil jeg afslutningsvis sige tak for debatten.
Jeg synes, at noget af den var lidt skinger og lidt hul, for man fik det nærmest til at lyde, som om der ikke var blevet gjort noget ved situationen i grænsekontrollen i lufthavnen.
Der var også noget debat om nogle forkerte oplysninger, som var afgivet under min forgænger, og som jeg også forstår at der er givet en beklagelse over for Folketinget for, og alt det kender jeg jo ikke meget til.
Men det, jeg kender til, er, hvilke nye tiltag der er blevet lavet i Københavns Lufthavn, og der er blevet lavet mange.
De fleste af jer, som er til stede her i salen, og som var med i lufthavnen, så det jo selv og hørte om, hvad det er for nogle opgaver, og hvad det er for nogle nye ting, som man gør, og også om de tanker og planer, man har om endnu mere, man kan gøre endnu bedre.
Og det har jeg sådan set stor tillid til at de meget dygtige mennesker, som vi har ansat til at varetage lige præcis den her opgave i lufthavnen, også magter at omsætte til konkret virkelighed.
Der skal i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at der er opbakning til dem fra min side, som jeg også fornemmer der er det fra jeres.
Vi har en fælles interesse i at sørge for, at have en effektiv kontrol i vores lufthavn, og det synes jeg så også at vi har, og jeg kan endda også med stolthed sige, at den er blevet meget bedre, end den var under den tidligere regering.