Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om medicinsk cannabis.

Af Stine Brix (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Lad mig starte med at sige, at når vi overhovedet har den her debat om adgangen til at bruge cannabis i medicinsk øjemed, handler det om, at cannabis måske kan hjælpe nogle mennesker, som ikke oplever at have fået god nok hjælp gennem anden behandling. Den oplevelse af ikke at have fået god nok hjælp skal vi selvfølgelig tage alvorligt. For alle har krav på en god behandling i vores sundhedsvæsen, hvad enten det er meget syge kræftpatienter, som på grund af deres fremskredne sygdom har massivt brug for smertedækning, eller det er sklerosepatienter med svære kramper, hvor anden medicin ikke har virket. Jeg mener, at patienternes eventuelle beretning om positive effekter ved brug af cannabis skal tages alvorligt.

Det her skal sådan set ikke handle om en ideologisk diskussion. Jeg mener grundlæggende, at vi skal forholde os fordomsfrit til brug af cannabis i medicinsk øjemed. Når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt, at borgerne får klar besked om den videnskabelige dokumentation af effekten af cannabis, hvis det bruges medicinsk. Derfor er jeg glad for, at Sundhedsstyrelsen har lagt oplysninger ud på deres hjemmeside. Her skriver Sundhedsstyrelsen bl.a. meget om den videnskabelige evidens for behandling med almindelig cannabis.

Grundlæggende kan man i virkeligheden sige, det er sådan, når vi forholder os til cannabis, at det sådan set er et præparat som alle mulige andre præparater. Det, vi skal forholde os til, er de krav, som vi i øvrigt måtte stille til lægemidler, altså: Har det en gavnlig virkning, som er større end bivirkningerne; er det tilstrækkelig sikkert at anvende det; har det en tilstrækkelig høj og ensartet kvalitet; og er der i øvrigt evidens for, at det forholder sig sådan?

Vi har jo allerede i dag godkendte lægemidler, der indeholder aktivstoffer fra cannabis, som kan bruges til f.eks. behandling af sklerose, eller som kan bruges offlabel, som det hedder – altså uden for det godkendte område – og som bl.a. kan anvendes af speciallæger i neurologi eller neuromedicin. Så det er ikke sådan, at man kan sige, at der under ingen omstændigheder er nogen mulighed for brug af aktivstoffer fra cannabis, for det er der.

Det, som så bliver spørgsmålet, er i virkeligheden: Hvad så med den almindelige cannabis? Og der er det sådan, at hvis man tager almindelig cannabis i et omfang, så det giver en rus, er det veldokumenteret, at der er skadevirkninger. Til gengæld er der beskeden evidens for de positive effekter. Omvendt, hvis man tager det i et begrænset omfang, sådan at man ikke får en rus af det, er der begrænsede bivirkninger, men der er også beskeden evidens for de positive effekter. Så det er svært at sikre, kan man sige i øvrigt, at det kun tages, til der ikke er en rus.

Så i virkeligheden bliver det, når man snakker om den almindelige cannabis, et spørgsmål om almindelig legalisering, altså om man synes, at det er i orden eller ej. Og der må man bare sige at vi står i en situation, hvor vi ved, at nogle af dem, som vil lide under en almindelig legalisering, er udsatte unge. Vi ved, at der er en lang række skadelige bivirkninger ved at tage cannabis, og vi kan ikke – og vi skal ikke – i forhold til medicinsk anvendelse af cannabis opgive de krav, som måtte gælde for øvrige lægemidler. Det er altså det her med, at der skal være en positiv effekt, at det er sikkert at anvende, og at det har den tilstrækkelige evidens. Og det er der i forhold til den almindelige cannabis ikke grundlag for at antage. Derfor er det også regeringens opfattelse, som jeg også sagde i de samråd, vi har haft om præcis det her emne, at vi sådan set ikke er indstillet på at tillade sådan en anvendelse, der ligger uden for, hvad der i øvrigt gælder.

Må jeg så også sige, for at gå til punkterne, som de er formuleret i beslutningsforslaget, at der ikke er nogen cannabisprodukter – altså, når jeg snakker om cannabisprodukter her, er det selvfølgelig ikke det godkendte lægemiddel – der er godkendt til behandling i Danmark. Det er der til gengæld i Holland, som i en årrække har haft en ordning, hvor en læge kan ordinere cannabis i form af let tilberedt cannabis, plantemateriale, til patienter under visse forudsætninger. Plantematerialet fremstilles af den hollandske virksomhed, som hedder Bedrocan BV, og som har en aftale med staten om at fremstille cannabis. Det er i den forbindelse værd at nævne, at der ikke er tale om godkendte lægemidler. Det vil sige, at de hollandske produkter altså ikke har været igennem kliniske forsøg, som viser tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for effekten, sikkerheden og kvaliteten.

Når et produkt som det hollandske er godkendt til salg i et andet land, men ikke i Danmark, så er der mulighed for, at en dansk læge kan søge Sundhedsstyrelsen om det, vi kalder en udleveringstilladelse til produktet. Men her gælder, som jeg sagde før, helt klart, at forudsætningen for, at Sundhedsstyrelsen vil sige ja til at give en sådan tilladelse, er, at der er en ordentlig dokumentation, altså at lægen har givet en tilstrækkelig begrundelse og har indsendt materiale, der viser, at det ønskede lægemiddel må anses for at have en gavnlig virkning på den enkelte patient eller den konkrete indikation. Ved ansøgningen skal lægen så i øvrigt oplyse om medicinens effekt, sikkerhed og kvalitet, som jeg nævnte før, herunder om den fremstilles efter god fremstillingspraksis for medicin. Samtidig forventes det, at lægen har udtømt muligheden for at behandle patienten tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt med godkendte og markedsførte lægemidler i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der er modtaget en enkelt ansøgning fra en læge om tilladelse til at udlevere cannabisproduktet Bedrocan fra Holland til en patient. Da lægen havde oplyst, at han ville bruge det til at udvinde cannabisolie, gav Sundhedsstyrelsen så afslag, fordi styrelsen ikke har mulighed for at give tilladelse til udlevering af et lægemiddel, når det sker for at fremstille et andet lægemiddel heraf. Sundhedsstyrelsen oplyste samtidig, at ansøgningen ikke indeholdt den nødvendige kliniske og farmaceutiske dokumentation.

Her er vi inde ved noget af det centrale, for for mig at se er det af hensyn til patientsikkerheden helt afgørende, at vi holder fast i, at Sundhedsstyrelsens afgørelser om udleveringstilladelse skal hvile på et sundhedsfagligt grundlag. Og det er derfor, at der skal stilles krav om ordentlig dokumentation, inden der gives tilladelse. Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvor der ansøges om udleveringstilladelse til et lægemiddel eller et produkt, som er afhængighedsskabende. Et er, at lovgivningen om euforiserende stoffer allerede i dag giver adgang til lovligt at anvende tilberedning af cannabis til medicinsk brug. Noget andet er, om det ville være lovligt for patienterne selv at dyrke det, som forslagsstillerne har ønsket det.

Hvad angår dyrkningen af cannabis, kan man faktisk i dag i særlige situationer få tilladelse til det, hvis der er tale om et meget lavt indhold af det berusende stof. Den cannabis, som forslagsstillerne derimod forestiller sig anvendt til medicinsk brug, vil formentlig kunne bruges som rusmiddel og dermed have et misbrugspotentiale. Alene af den grund vil det være betænkeligt at lovliggøre dyrkningen af cannabis til eget medicinsk brug. Hvordan skulle man f.eks. sikre, at cannabissen bliver anvendt af patienten og ikke på den ene eller den anden måde ender på det illegale marked og man derved får bevæget sig i retning af en de facto-legalisering? Der ville også være andre udfordringer, ikke mindst i forhold til patientsikkerheden. Som samfund ønsker vi jo, at lægemidler fremstilles efter høje krav til ensartethed og kendt indhold, sikkerhed, effekt, kvalitet, dokumentation m.v. Disse krav ville cannabis, der var hjemmedyrket, ikke kunne opfylde.

Afslutningsvis vil jeg sige lidt om klinisk forskning i cannabis til medicinsk brug. Som bekendt kan man hvert år, bl.a. i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven, afsætte yderligere midler til sundhedsforskning, herunder til den kliniske forskning. Der er altså mulighed for at øremærke midler til klinisk forskning i cannabis, hvis et flertal i Folketinget måtte ønske det. Jeg kunne, som forslagsstillerne også lægger op til, godt tænke mig, at der blev igangsat endnu flere lægevidenskabelige forsøg om effekten af cannabis i medicinsk øjemed, for kun på den måde kan vi tilvejebringe det nødvendige videnskabelige grundlag og den nødvendige dokumentation for, at cannabis eventuelt virker i forhold til behandling af en given sygdom hos mennesker.

Men det er nu engang sådan, at Sundhedsstyrelsen ikke udfører kliniske forsøg eller medicinsk forskning. Udvikling af lægemidler sker primært hos medicinvirksomhederne og hos offentlige og private forskere både i Danmark og i udlandet. Sundhedsstyrelsen oplyste, at der bl.a. i flere europæiske lande foregår en række kliniske forsøg med lægemidlet Sativex, der indeholder ekstrakt af dyrket cannabis. Der foregår også i Danmark et klinisk forsøg i øjeblikket med lægemidlet, ligesom der fortsat udvikles ny medicin, der indeholder aktivstoffer for cannabis. Det er derfor Sundhedsstyrelsens og min forventning, at der løbende vil komme evidens, der gør, at vi bliver klogere på cannabis som lægemiddel. Indtil da må læger og patienter derfor i det omfang, det findes lægefagligt forsvarligt, gøre brug af de eksisterende lægemidler på området. For der er faktisk en række godkendte lægemidler med aktivstoffer for cannabis, som jeg også sagde indledningsvis, som kan anvendes i patientbehandling under visse forudsætninger.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er to korte bemærkninger. Først er det fru Stine Brix.

Tak til ministeren for besvarelsen, også selv om det er sent på aftenen. Der er en lang række patienter, som beskriver, at de har stor glæde af medicinsk cannabis til at lindre deres sygdom. Det er sclerosepatienter, det er smertepatienter, og det er også patienter med posttraumatisk stress og andre. Jeg er sikker på, at ministeren er bekendt med mange af dem, som beskriver det.

Der er noget helt grundlæggende, jeg ikke forstår, og det er, hvorfor vi straffer de patienter for at gøre noget, som de oplever som en forbedring for dem selv. Og det er jo det, vi prøver at tage fat på med det her beslutningsforslag, altså at lægge op til, at den gruppe, som har en medicinsk begrundelse for at bruge cannabis, skal fritages for straf. Det er ikke det samme som at legalisere et stof. Man kan sige, at det måske mere er i stil med, at vi har en praksis for de stofmisbrugere, som befinder sig i nærheden af fixerum, for at vi ikke straffer dem for at besidde det stof, de skal bruge i fixerummet.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvorfor det er, at de her patienter skal udsættes for en straf for at gøre det, de oplever som bedst for dem selv.

Ministeren.

Det er jo, fordi det er sådan, at hvis vi skal stå på mål for lægemidler, hvilket vi skal, ikke bare cannabis som i det her tilfælde, men også alle andre lægemidler, så er det netop af hensyn til patienterne og patientsikkerheden, at vi for hvert eneste lægemiddel bliver nødt til at sige, at du altså ikke må sælge ting som lægemiddel i Danmark, hvis du ikke kan bevise, at der er en effekt, hvor virkningen er større end bivirkningerne, at det er sikkert at anvende, og at det har en kvalitet, så vi er sikre på, at man får den mængde, man skal have, og at der i øvrigt er evidens for det.

Det er jo krav, vi stiller til alle lægemidler i Danmark, og jeg vil bare sige, at jeg faktisk kun tror, det er, fordi der er tale om cannabis her. Jeg tror, at forslagsstillerne vil være enig med mig i, at det i øvrigt er godt, at vi har et system, hvor ikke enhver kvaksalver kan stille sig op og sige, at vedkommende har opfundet et lægemiddel og kan sælge det som lægemiddel, uanset hvilken effekt det så i øvrigt måtte have, og uanset hvilken dokumentation der måtte være for effekten.

Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at de krav, vi stiller til lægemidler, selvfølgelig også skal gælde for cannabis, i det omfang det skal anvendes medicinsk.

Fru Stine Brix.

Jeg taler ikke om lægemidler, der skal godkendes – det står der ikke et ord om i det her forslag. Jeg er enig med ministeren i, at der skal være evidens bag lægemidler, der er godkendt. Jeg taler om de patienter, som selv træffer et valg på baggrund af helt konkrete oplevelser med, hvad de har følt på deres egen krop, om, at medicinsk cannabis hjælper dem, og om vi skal straffe dem for at træffe det valg. Det jo det, som lov om euforiserende stoffer lægger op til på det her område.

Jeg vil gerne give ministeren en chance til for ikke at tale om processen for godkendelse af lægemidler, men for at tale om, hvorvidt vi skal straffritage de mennesker, som træffer det her valg på eget ansvar, frem for at gå ind og dømme dem, uddele bøder, idømme fængselsstraffe, eller hvad man ellers kan få efter lov om euforiserende stoffer.

Ministeren.

Når jeg svarede, som jeg gjorde, var det, fordi udgangspunktet var, at man skulle se bort fra straf, og det vil sige, at så er vi ovre i lægemiddelområdet. For hvis vi ikke skal se bort fra straf, er der jo bare tale om almindelig brug af cannabis, og så er vi tilbage i et spørgsmål om, hvorvidt vi skal legalisere cannabis eller ej. Det synes vi bare ikke, og det synes vi ikke, fordi vi ved, at det går ud over udsatte unge, fordi vi ved, at de skadelige virkninger, det har på indlæring, uddannelse osv., er kæmpestore, og vi ved, at det er et stort problem. Så vi går ikke ind for legalisering af cannabis. Jeg er med på, at det er der andre partier i Folketinget der gør, men det gør vi bare ikke.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er det jo ganske vist ved at være sent på aftenen, og derfor kan man godt have en vis forståelse for, at vi bliver lidt lange i spyttet, men jeg må dog sige, at ministerens redegørelse var ved at tage en præmie for længde og uklarhed og usaglighed – undskyld, jeg siger det.

Enhedslisten har altså her fremsat et forslag, som er fuldstændig enkelt. Det er udtryk for sund fornuft. Der står intet om lægegodkendte behandlingsmidler i det her. Er den egentlige årsag til, at ministeren og dermed regeringen afviser det her beslutningsforslag, at det er fremsat af et parti i opposition, og at det derfor skal hældes ned ad brættet pr. automatik?

Ministeren.

Hvis fru Mette Bock vil give mig karakterer for min præstation, skal hun være velkommen til det. Jeg skal afholde mig fra at give fru Mette Bock karakter, men bare pege på, at der lige under, hvor der står folketingsbeslutning, står medicinsk cannabis. Så man kunne jo godt få den indikation, at det drejede sig om et lægemiddel.

Fru Mette Bock.

Der er her tale om et middel, som hundredtusindvis af danskere bruger i deres dagligdag uden at fejle noget som helst. Der er tale om, at man beder om, at der bliver en straffritagelse for at gøre det her. Og så henviser ministeren til, at det jo generelt er ulovligt at anvende cannabis. Ja, det er det. Handicappede kan få et skilt i deres bil, som gør, at de kan parkere steder, hvor andre mennesker ikke kan parkere. De bliver altså straffritaget for det. Hvorfor i alverden kan de her mennesker, som selv mener at have gavn og glæde at det her i et alvorligt sygdomsforløb, ikke blive straffritaget? Jeg kan simpelt hen ikke med min bedste vilje se den saglige begrundelse for, at man fra regeringens side skal tvinge de her mennesker til at begå ulovligheder.

Ministeren.

Men i virkeligheden kom spørgeren jo til at røbe den egentlige mission med formuleringen om midler, som hundredtusind – tror jeg det var, men i hvert fald mange mennesker – bruger uden at fejle noget. Det er jo det, der er sagen. Det er forskellen på os. Mit parti går ikke ind for legalisering af cannabis. Vi går ikke ind for, at narkotika skal være frit. Præcis den samme argumentation, som spørgeren netop har anvendt, kan så efterfølgende anvendes på heroin eller på andre former for narkotika. Vi går bare ikke ind for det, og det er jo en politisk holdning. Så når der ikke er tale om et lægemiddel og man er uden for lægemiddelområdet, er det eneste, der er tilbage, spørgsmålet, om man vil have fri hash eller ej. Det vil I. Det vil vi ikke.

Tak til ministeren. Fru Jane Heitmann som Venstres ordfører.

I dag behandler vi beslutningsforslaget B 84 med titlen »Forslag til folketingsbeslutning om medicinsk cannabis«, fremsat af Enhedslisten. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at jeg også taler på vegne af Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne indledningsvis gøre det klart, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Forslaget her er vidtgående og er for mig at se en glidebane mod legalisering af hash. Det er en glidebane, fordi Enhedslisten ønsker at legalisere dyrkningen af cannabis til eget medicinsk brug. Det er et helt forkert signal at sende at legalisere et euforiserende stof, som vi positivt ved har en lang række skadelige virkninger og bivirkninger.

For os i Venstre er det væsentligt, at der ikke er videnskabelig evidens for, at dyrkningen af cannabis til eget medicinsk forbrug har en dokumenteret helbredende eller lindrende effekt. Sundhedsstyrelsen fraråder på det kraftigste, at man dyrker cannabis til eget brug, bl.a. fordi risikoen for uensartede produkter er for stor og indholdet af de aktive stoffer i cannabis vil være svingende.

Hvis vi skeler lidt til, hvordan andre lande har håndteret problematikken, kan vi konstatere, at i Norge og Sverige og Finland er medicinsk cannabis ikke tilladt. I Holland kan man købe produkter fremstillet ud fra cannabis. Virksomheden, som fremstiller disse produkter, fremhæver i sin information, at der ikke ligger større klinisk forskning bag produkterne, men alene resultater af observationer af individuelle læger og patienter, der oplever gode resultater og ikke for mange bivirkninger. Jeg ser absolut ingen grund til, at vi i det danske Folketing skal give tilladelse til at indføre produkter af så tvivlsom karakter. I Venstre deler vi altså Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Enhedslisten har tidligere bragt emnet medicinsk cannabis på banen, bl.a. i 2003 med B 92, forslag til folketingsbeslutning om frigivelse af hash til medicinsk brug. Der er uden tvivl syge mennesker, som profiterer af behandling med aktive stoffer udvundet af cannabis, og derfor støttede vi også tilbage i 2003 sammen med resten af Folketinget at udvide diagnosegruppen for behandling med produktet Marinol til også at omfatte sklerosepatienter.

Men der er lang vej fra kontrolleret medicinsk fremstilling til hjemmedyrkning af euforiserende stoffer, som ved længere tids anvendelse kan have vidtgående sundhedsmæssige konsekvenser som f.eks. rygerlunger, nedsat intellektuel og praktisk funktionsevne, forringet hukommelse og ikke mindst risiko for psykisk sygdom. Dertil kommer risikoen for hashpsykoser. Alene de sidste 6 år er antallet af hashpsykoser blandt vores unge mennesker steget eksplosivt. I tre ud af fem regioner er tallet faktisk tredoblet siden 2008.

I næste måned har jeg indkaldt både sundhedsministeren og undervisningsministeren i samråd om, hvordan vi håndterer udviklingen, og jeg vil gerne her opfordre alle i salen til at deltage. Cannabis er og bliver et farligt euforiserende stof, som vi på ingen måde kan bakke op om legaliseres, heller ikke til hjemmedyrkning med selvmedicinering for øje.

Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.

Måske burde det ikke komme bag på mig, eftersom det var Venstre, der tilbage i 2004 tog initiativ til at kriminalisere besiddelse af euforiserende stoffer, altså det, at man har stof på sig til eget brug. Det er jo lige præcis den regel, som rammer de patienter, som har gavn af cannabis. Man tog også initiativ til så at skærpe straffen i 2007. Men alligevel forstår jeg faktisk ikke, hvordan det kan blive liberalt, at man på den måde går ind og straffer mennesker, som træffer et valg, et frivilligt valg, om at bruge et stof, som de oplever gavner dem i forhold til smerter, kramper, eller hvad de nu ellers har af sygdom. Kunne ordføreren måske hjælpe med at opklare det?

Ordføreren.

Det kunne ordføreren nemt. Jeg skal jo beklage, at fru Stine Brix blander begreberne og måske ikke helt har forstået essensen af det at hjælpe og essensen af det at være liberal. Det ene udelukker jo ikke det andet. Der er ikke noget, jeg hellere vil som forebyggelsesordfører end at hjælpe syge mennesker til et bedre liv, til et liv uden smerter, men man skal gøre det på en sober, på en ordentlig, på en veldokumenteret og på en evident måde, og at frigive hash er hverken sobert, ordentligt eller veldokumenteret.

Fru Stine Brix.

Jeg ved ikke, om fru Jane Heitmann har talt med nogle af de mennesker, som har gavn af medicinsk cannabis i forhold til deres sygdom. Jeg kender personligt flere, der er i den situation. Der er tale om helt almindelige mennesker, for hvem det er grænseoverskridende at skulle skaffe sig det her produkt, som altså kan hjælpe dem imod smerter.

Jeg kan egentlig ikke forstå, hvordan fru Jane Heitmann kan gøre sig til dommer over, hvad der hjælper de patienter, når de patienter selv så klart udtrykker, at det faktisk gør en forskel. Hvorfor skal fru Jane Heitmann bestemme, at det skal straffes med bøde eller fængsel?

Ordføreren.

Fru Stine Brix spørger, om jeg har talt med nogle af de her patienter. Ja, jeg har talt med adskillige sclerosepatienter, både nogle, som har erfaringer med cannabis, og nogle, som ikke har det. Stadig væk er mit udgangspunkt, at jeg rigtig gerne vil hjælpe syge mennesker, men jeg vil gøre det på en sober og på en ordentlig måde. Jeg vil ikke hjælpe syge mennesker til at tage et stof, som vi ved er sundhedsskadeligt, og som vi ved kan skade de her mennesker – måske ikke i forhold til deres sklerose eller deres epilepsi, men i forhold til mange andre sundhedsparametre.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er cannabis et euforiserende stof. Det er illegalt. Det er farligt, og der er en grund til, at det ikke er lovligt.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Flemming Møller Mortensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, formand. Som Socialdemokraternes sundhedsordfører har jeg meget stor forståelse for hensigten bag det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat. Der er patienter i Danmark, for hvem symptomerne, som skyldes en sygdom, de måtte have, er svære at behandle, og dermed kan deres sygdom være svær at leve med. Jeg har deltaget i rigtig mange debatter om medicinsk cannabis, hvor sådanne patienter netop har fortalt om deres symptomer, og hvor de også har udtrykt, at det, hvis de har taget cannabisprodukter, måske haft nogen effekt, men måske også en svingende effekt.

Som Socialdemokraternes sundhedsordfører ville jeg virkelig ønske, at der fandtes entydig viden, forskningsresultater, som underbyggede brugen af medicinsk cannabis bredt til patienter, og her tænker jeg på en evidens, som både gjaldt effekten af og sikkerheden i forbindelse med produktet. Jeg ville også ønske, at der fandtes et langt større sortiment af præparater af medicinsk cannabis, som var godkendt og markedsført, fordi det givetvis ville være med til at dække flest mulige patienter, flest mulige diagnoser og symptomer. Jeg ville også ønske, at cannabis blot var et helt uskyldigt produkt, som kunne anvendes, dyrkes og forhandles uden bekymringer, uden fare for den euforiserende virkning, som ligger i det, og uden risiko for bivirkninger, svære bivirkninger. Men sådan er det bare ikke, og det er årsagen til, at vi Socialdemokrater ikke støtter det her beslutningsforslag.

Men jeg vil gerne begrunde det ud fra de tre punkter, som beslutningsforslaget rummer, hvor det første punkt handler om, at man skal sikre straffrihed for borgere, som anvender medicinsk cannabis, og for borgere, som dyrker cannabis til eget forbrug.

Hertil vil jeg blot sige, at der er en mulighed for at skaffe cannabis fra Holland, og det er egentlig en af grundene til, at jeg ikke synes, at man skal legalisere dyrkningen af det hjemme i haverne. Og det er også grunden til, at jeg ikke synes, at man skal sikre straffrihed for det, for hvis det er ordineret af en læge, hvis det er fagligt begrundet, så er der rent faktisk en mulighed for at få de her produkter udskrevet. Så ved jeg godt, at forslagsstillerne garanteret vil sige, at der er rigtig mange af de her patienter, som selvmedicinerer sig, og det er også i orden. Men det er det bare ikke, når det gælder den her type af produkter, for de er ikke legale i Danmark.

Jeg synes, det skal være vores sundhedsvæsen, dem med de kompetencer og spidskompetencer, som stiller diagnoserne og udskriver medicin, som også skal stå for den her del af behandlingen. Jeg rejser det her som et problem, også fordi patientsikkerheden simpelt hen ikke er i orden, hvis ikke man ved, hvordan effekten og hvordan bivirkningssiden er af det. Og det er jo altså også muligt at få tilladelse til at dyrke hash, cannabis, det er godt nok hash, cannabis, med et lavt indhold af THC, og dermed er der heller ikke så stor en euforiserende virkning af det, men det er rent faktisk lovgivningsrammen i dag.

Det andet punkt, der bliver rejst i beslutningsforslaget, er det med at undersøge mulighederne for at give udleveringstilladelse til den medicinske cannabis, der produceres og sælges i Holland; det var det, jeg nævnte, som er det produkt, der hedder Bedrocan. Og der er rent faktisk mulighed for, at læger, praktiserende læger, speciallæger i alle specialer og ikke kun neurologer, kan gøre det her i forhold til Sativex, men det skal begrundes ordentligt. Og her vil jeg gerne medgive Enhedslisten at det kunne være interessant at se hvor langt man kunne nå, hvis man fik lavet bedre information og oplysning på det her område, og om det kunne være en måde at gøre det på, at man i forhold til væsentlig flere af de patienter, hos hvem man mener det kan have en god effekt, og hvor deres praktiserende læge eksempelvis kunne bakke det op, kunne gøre det lettere.

I forhold til det tredje og sidste punkt i beslutningsforslaget, som handler om at sikre mere klinisk forskning vedrørende medicinsk cannabis, vil jeg blot spørge: Er der politisk vilje til det? Ja, det er der fra socialdemokratisk side. Er det praktisk muligt? Nej, det er vanskeligt. Man kan sige, at vi godt kan udtrykke en politisk interesse og vilje i forhold til at få lavet mere klinisk forskning på det her område, men som sundheds- og forebyggelsesministeren jo har sagt, er det altså ikke Sundhedsstyrelsen, staten, der bedriver klinisk forskning. Vi kan godt være med til at italesætte en understøttelse af det, men der skal forskningsmiljøer til, som jo her i landet hyppigst findes på universiteterne eller i medicinalindustrien eller som en kombination af disse to.

I forhold til kliniske forsøg er jeg meget selv interesseret i, at vi, når det gælder det præparat, der hedder Sativex, som er godkendt her i Danmark, og som der også kører et enkelt klinisk forsøg med her – og der kører flere forsøg i udlandet – får høstet de erfaringer, der skal til, sådan at man måske kan få udvidet den indikationsramme, der er for det produkt, så det ikke kun gælder til sklerosepatienterne, som det er tilfældet i dag, og at det er de samme speciallæger, højt specialiserede læger, som også kan udskrive det offlabel til andre.

Hermed vil jeg gerne afslutte Socialdemokraternes begrundelse for, hvorfor vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag, som er fremsat af Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak. Det her forslag fra Enhedslisten om medicinsk cannabis har tre elementer i sig, som jeg gerne vil adressere lidt hver for sig.

Helt overordnet er vi i Dansk Folkeparti enige i, at temaet om medicinsk brug af cannabis er væsentligt – spørgsmålet om, hvor det er relevant at bruge cannabis som medicin, til hvilke formål og under hvilke betingelser. Samtidig er det helt centralt for os, at vi ikke bruger den her begrundelse til at legalisere cannabis ved at give det benævnelsen medicinsk cannabis. Når der i lovforslaget står, at det ifølge lov om euforiserende stoffer er strafbart at besidde, købe og anvende cannabis til medicinsk brug, ligesom det er ulovligt at producere cannabis til eget medicinsk brug, så er det en retorisk snild måde at forsøge at skabe en legalisering på. Det er jo grundlæggende bare ulovligt at besidde, købe og anvende cannabis, og det er ulovligt at producere cannabis i Danmark. Jeg kunne godt se for mig, hvis vi vedtog det her, at der kom rigtig mange syge. Derfor bliver forslaget om at sikre straffrihed for borgere, som anvender medicinsk cannabis og dyrker cannabis til eget medicinsk brug, lidt af en blankocheck, som vi ikke kan støtte i Dansk Folkeparti. Det ville i praksis give en åbning for brug og dyrkning, som vi slet ikke kan styre, og som vi heller ikke kan forsvare.

Der, hvor vi absolut er positive i forhold til forslaget, er om at bruge cannabis målrettet som medicin på lige fod med andre smertestillende typer medicin. Derfor støtter vi gerne et forslag om at sikre mere klinisk forskning og sikre bedre information. Vi er fuldstændig enige om, at mennesker med stærke smerter skal vi kunne tilbyde den bedste smertelindring med færrest bivirkninger, og hvis det er cannabis, jamen så skal vores læger selvfølgelig gøre brug af det. Der er muligheder i dag med de produkter, der findes på markedet, og hvis lægerne er tilbageholdende med at bruge de muligheder, kunne man måske godt se på, hvordan man får sikret, at de får den information og den viden, der skal til, for at de kan vurdere og bruge det, der findes. I den sammenhæng vil vi selvfølgelig gerne støtte yderligere forskning, der kunne bringe mere dokumentation og give klarhed over, hvornår det er relevant at benytte medicinsk cannabis. I den sammenhæng, når ministeren henviser til forskningsreserven, som vi også skal forhandle til efteråret, er vi i hvert fald i Dansk Folkeparti villige til at se på, om det var noget, vi kunne tage med ind i de forhandlinger.

Så der er elementer i forslaget, der gør, vi ikke kan støtte det, som det ligger nu. Men hvis der kunne arbejdes på en beretning, som sigtede mod yderligere klinisk forskning, er vi gerne med på det.

Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Tak for det. Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om medicinsk cannabis med tre underpunkter, hvor man opfordrer regeringen til for det første at sikre straffrihed for borgere, der anvender medicinsk cannabis, og for borgere, der dyrker cannabis til eget medicinsk brug, for det andet at undersøge mulighederne for at give udleveringstilladelse til den medicinske cannabis, der produceres og sælges i Holland, og endelig for det tredje at sikre mere klinisk forskning vedrørende medicinsk cannabis.

Jeg vil godt starte med at slå fast, at Det Radikale Venstre er åben over for anvendelse af medicinsk cannabis, hvis det har dokumenteret effekt. Vi mener, det er afgørende, at man som patient kan få den nødvendige lindring, også hvis man ikke tåler eller ikke reagerer på konventionel medicin. Men vi har en forpligtelse til at sikre, at det, vi tilbyder danske patienter, er tilstrækkeligt undersøgt. Alt andet ville være helt uforsvarligt. Derfor hilser vi den del af beslutningsforslaget, der vedrører behovet for mere klinisk forskning, velkommen. Det er vi enige i der er behov for, og som jeg har forstået det, er der allerede gang i flere forsøg både herhjemme og i udlandet, der forhåbentlig kan gøre os klogere på, hvem der i hvilke situationer kan have gavn af medicinsk cannabis.

For så vidt angår mulighederne for at give udleveringstilladelse til den medicinske cannabis, der produceres og sælges i Holland, Bedrocan tror jeg der er tale om, så er det jo allerede en mulighed, der eksisterer i dag. En læge skal i givet fald begrunde, at det ønskede middel har en gavnlig effekt for den enkelte patient, og oplyse om medicinens effekt, sikkerhed og kvalitet. Jeg medgiver, at det for det præcise produkt nok vil være vanskeligt at sandsynliggøre, for heller ikke i Holland er der jo tale om et godkendt lægemiddel. Dermed peger pilen igen på behovet for klinisk forskning.

Jeg synes dog også, det er væsentligt at fremhæve, at der findes andre eksempler på, at man har givet udleveringstilladelser til lægemidler, altså egentlige lægemidler, der indeholder kunstigt fremstillet cannabinoid – det er de lægemidler, der hedder Marinol og Nabilone – ligesom der er givet udleveringstilladelser til andre former for medicinsk cannabis, også før det blev markedsført i Danmark. Det, der efterspørges i beslutningsforslaget, er altså muligt, ikke bare i teorien, men i praksis. Det foregår i dag.

Endelig er der et sidste punkt i beslutningsforslaget om straffrihed for borgere, der anvender medicinsk cannabis, og borgere, der dyrker cannabis til eget medicinsk forbrug. Hvis man har fået medicinsk cannabis ordineret hos en læge, er det jo ikke strafbart. Hvis man bruger et af de præparater, som er godkendt, og som er muligt at få via en læge, er det jo ikke strafbart at bruge det, heller ikke i Danmark. Det, man ikke må, er selv at importere det, ligesom man ikke må importere andre receptpligtige medicintyper. Det, man heller ikke må, er at dyrke cannabis til eget medicinsk forbrug. Det foreslår Enhedslisten så at ændre. Men konsekvensen af det vil jo være, at enten kommer folk til at bruge helt almindelig cannabis, altså et rusmiddel, som har mange kendte og alvorlige bivirkninger, til selvmedicinering, eller også vil folk dyrke det samme rusmiddel med henblik på at fremstille deres egen medicin, hvilket vil sætte alle – alle – kendte hensyn til patientsikkerheden over styr.

Radikale Venstre er åben over for anvendelsen af medicinsk cannabis, hvor det har en effekt. Vi er enige i behovet for mere forskning. Vi understreger, at rigtig meget af det, der efterspørges, er muligt i dag. Vi er imod, at man skal tillade dyrkning af et rusmiddel med henblik på selv at udvikle sin medicin. Vores synspunkt er, at hvis vi skal tage det tilsyneladende potentiale i medicinsk cannabis alvorligt, skal vi stille nøjagtig de samme krav til medicinsk cannabis som til al anden medicin, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Da SF's ordfører ikke kunne være her i aften, har jeg lovet at læse talen op.

Mange danskere efterspørger bedre adgang til medicinsk cannabis, fordi de oplever, at det f.eks. kan lindre symptomerne på deres kræftsygdom. Det er vigtigt at lytte til deres ønsker, og det er også vigtigt at fastholde, at medicinsk cannabis ligesom al anden medicin skal være sikker. Den skal hjælpe patienterne, og der skal være klarhed over eventuelle bivirkninger. I dag er patienterne desværre efterladt i ingenmandsland, og vi har en stor forståelse for, at patienterne efterspørger bedre hjælp til at lindre deres smerter i den svære situation, de står i.

Diskussionen om medicinsk cannabis er meget kompleks. Der er mange ting, vi ikke ved om medicinsk cannabis, og cannabis kan laves til medicin på mange forskellige måder med mange forskellige virkninger og bivirkninger. Derfor er vi i SF positive over for forslagets opfordring til at sikre mere klinisk forskning vedrørende medicinsk cannabis – både fordi det kan sikre mere viden på området og sandsynligvis føre til godkendelse af flere cannabisprodukter til medicinsk brug til gavn for patienterne, og fordi det dermed kan være med til at få salget af ulovlige og muligvis skadelige medicinske cannabisprodukter til at blive mindre.

Forslaget opfordrer til, at man undersøger mulighederne for at give udleveringstilladelser til den medicinske cannabis, der produceres og sælges i Holland. Det er uklart, hvad forslagsstillerne forestiller sig her, for der gives jo allerede i dag en del udleveringstilladelser, og der er flere ansøgninger i proces, bl.a. på produktet Bedrocan, der i dag bruges i Holland. Vi mener, at det ligesom for alle andre lægemidler bør være en faglig og ikke en politisk vurdering, om et produkt skal godkendes til behandling i Danmark. Derfor mener SF ikke, at man fra politisk hold bør blande sig i processerne omkring udleveringstilladelser.

Vi er heller ikke positive over for ideen om at sikre straffrihed for borgere, som anvender medicinsk cannabis. I dag er det lovligt at anvende medicinsk cannabis, hvis man har en recept på det. Patienter kan bruge Sativex, hvis f.eks. deres neurolog har udskrevet det til dem, eller Marinol og Nabilone, hvis deres læge har søgt udleveringstilladelse til det, ligesom man lovligt kan hjemtage andre cannabisprodukter, hvis en hollandsk læge har ordineret det. Men det er ulovligt, hvis man skaffer sig medicinske cannabisprodukter på anden vis.

Vi kan godt forstå ønsket om ikke at kriminalisere syge mennesker i den svære situation, de står i, bare fordi de prøver at finde lindring for deres smerter, men det skal ikke ske på bekostning af patientsikkerheden. Hvis man åbner op for større anvendelse af medicinsk cannabis uden godkendelse af de enkelte produkter, risikerer man at sætte patienternes sikkerhed på spil. Det er vigtigt, at man som patient ved, hvordan man skal tage sin medicin, og kender såvel positive effekter som bivirkninger. Patienterne skal vide, hvad der er i produkterne, og ikke risikere at købe produkter uden effekt eller med sundhedsfarlige ingredienser. Derfor mener vi ikke, at det skal lovliggøres at bruge ikkegodkendte cannabisprodukter.

Vi er i SF ligeledes kritiske over for ideen om at lade patienter dyrke cannabis til eget medicinsk forbrug, både fordi det er vigtigt at sikre, at det er de rette patienter, der får adgang til cannabis, og at de ved, hvordan den skal anvendes for at sikre færre bivirkninger, og fordi der samtidig vil være en risiko for, at straffriheden bliver misbrugt, eller at syge bliver udnyttet til at dyrke cannabis til andre.

Hele diskussionen af, hvorvidt det generelt bør være lovligt at dyrke eller anvende cannabis, kan være interessant at tage i en anden sammenhæng. Og her er SF's principielle standpunkt, at der bør nedsættes en kommission, der ser på fordele og ulemper ved en afkriminalisering.

Men tilbage til den medicinske cannabis. Som jeg startede med at sige, er diskussionen kompleks, og forslaget indeholder både elementer, vi er enige i, og elementer, vi ikke er enige i. Vi mener ikke, at der er behov for at etablere straffrihed for patienter, der dyrker cannabis eller bruger ikkegodkendt medicin, men vi mener, det er en god idé at støtte mere forskning på området, så flere cannabisprodukter sandsynligvis kan godkendes.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Bock som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Jeg synes faktisk, diskussionen om det her udmærkede beslutningsforslag fra Enhedslisten meget godt illustrerer, hvor ulykkeligt det kan være, når Christiansborg rammer virkeligheden. Altså, her taler vi faktisk om mennesker, som er alvorligt syge, som er alvorligt smerterprægede, og som søger lindring for deres sygdom og for deres smerte. De har bedt os politikere om at hjælpe dem til ikke at blive kriminaliseret, når de anvender cannabis i forbindelse med at søge lindring for deres sygdom.

Forslaget er jo meget enkelt. Det handler om at sikre en straffrihed for borgere, som anvender cannabis, og for borgere, der dyrker cannabis til eget medicinsk forbrug. Det handler om at undersøge mulighederne for at give udleveringstilladelse til den medicinske cannabis, som produceres og sælges i Holland, og det handler om at sikre klinisk forskning vedrørende medicinsk cannabis.

Jeg synes, det må være muligt at finde løsninger på de her problemer, og jeg synes simpelt hen ikke, vi kan være bekendt over for de her mennesker at afvise dem med, at der mangler evidens, afvise dem med, at der kan være bivirkninger – som om medicin ikke har bivirkninger! Langt det meste medicin er stanghamrende giftigt, og det er fyldt med bivirkninger, men man anvender det alligevel, fordi man vurderer, at fordelene for patienterne er større end ulemperne.

Det stof, vi taler om her, er et stof, som vi kan have en helt anden diskussion om, med hensyn til hvorvidt det skal legaliseres eller ej, men det er i hvert fald et stof, som vi ved anvendes også af mennesker, som ikke er syge på den ene eller den anden måde. Så det er et fredeligt forslag, som er efterspurgt af alvorligt syge mennesker. Jeg synes, vi skylder at finde en løsning på det, og derfor ser vi positivt på Enhedslistens forslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Tak til Folketinget for at behandle vores forslag, også selv om det er sent på aftenen. Man vælger jo sjældent selv, hvornår behandlingen foregår.

Vi har fremsat det her forslag, fordi vi mener, at der er en meget væsentlig problemstilling med medicinsk cannabis. Vi hører ofte fra personer, der selv bruger medicinsk cannabis for at lindre deres smerter. Vi hører også fra pressen, at det faktisk er meget udbredt. Jeg er ked af, at vi tilsyneladende ikke kan komme så meget længere i dag, for jeg mener faktisk, at det er at lukke øjnene for de mange patienter, der er derude, og som står med det problem, at vi ikke prøver at komme videre.

Lad mig prøve at fortælle et par af de historier, jeg selv er stødt på. Der er Bo med sklerose, som optrådte i Information – det er ikke hans rigtige navn, men det er også sagen uvedkommende – og som sidder i kørestol. Han fortæller, at han får voldsomme spasmer i benene, og det eneste, der hjælper ham, er at ryge på en joint. Så snart han tager et par hiv, stopper spasmerne med det samme. Der er ikke noget andet, der har hjulpet ham nogen sinde. Han har prøvet kraftig kemoterapi, som fik ham til at få blod i urinen, og som gav en væsentlig forringet livskvalitet. Men cannabis kan hjælpe ham.

Der er Peter Svendsen, som var i samme situation som Bo. Han har også sklerose, og han oplevede, at fordi han brugte medicinsk cannabis, bankede tre kriminalbetjente på hans dør og sagde, at det måtte han ikke. Det er nogle af de her patienter, vi taler om, når det handler om medicinsk cannabis. Der er også, som jeg selv berettede om, da vi var på samråd for nogle uger siden, patienter med meget stærke smerter, som vælger at bruge medicinsk cannabis frem for morfin, som vi jo skal huske er i familie med heroin, og som skaber voldsom afhængighed, til at dulme deres smerter i stedet for.

Vores forslag går som nævnt på tre forskellige punkter: for det første at fritage de patienter, som har en medicinsk grund til at bruge cannabis, fra straf; for det andet at gå nærmere ind i at undersøge, hvad der skal til for at få en udleveringstilladelse i forhold til Bedrocan, flere har sagt, at det godt kan lade sig gøre, det sker bare aldrig; og for det tredje, at der afsættes ressourcer til forskning, flere har sagt, at de er positive, men de har også sagt, at det praktisk talt ikke kan lade sig gøre.

Jeg synes, at det er rigtig synd for de mennesker, som har et alvorligt problem, og som oplever, at cannabis hjælper dem i forhold til deres sygdom, at vi ved ikke at tage hånd om det her i realiteten tvinger dem til at begå kriminalitet, i realiteten tvinger dem til enten at dyrke et ulovligt stof selv eller gå ned og handle med rockere eller bander eller andre, der nu sælger cannabis, sådan som det er i dag.

Vi vil selvfølgelig forsøge at se, om vi nogle steder kan nå videre. Jeg tror, at der er en mulighed, når det gælder forskning, men det kræver, at vi som Folketing forsøger at fjerne de barrierer, der er. Jeg håber også, at vi kan gå videre ind i det, der handler om at give udleveringstilladelser, men jeg mener virkelig, at noget af det mest centrale handler om frihed for den straf, som Folketinget jo selv indførte for ikke længere tid siden end i 2004 for de her borgere. Der tror jeg at vi vil kunne gøre en voldsom forskel, ved at man ikke skal sidde med den stress, at man ud over at have en alvorlig sygdom også kan risikere, som Peter Svendsen oplevede det, at tre kriminalbetjente banker på ens dør.

Men tak for behandlingen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak. Jeg vil gerne stille Enhedslistens ordfører, fru Stine Brix, et spørgsmål om de to meget illustrative patienteksempler, som ordføreren fremhæver her. Nu husker jeg ikke, om begge patienter var sklerosepatienter, men den ene var i hvert fald. Har ordføreren spurgt dem, om de enten har forsøgt på fuldstændig legal vis at få udskrevet receptpligtig medicin til cannabis, hvilket lovgivningen giver mulighed for, nemlig Sativex, som er et godkendt præparat, og som er markedsført i Danmark til lige nøjagtig den patientgruppe, eller om de via speciallæge eller egen læge har forsøgt at få udleveret det let modulerede hashprodukt fra Holland, som også er en mulighed? For hvis ikke det er forsøgt i de her to tilfælde, synes jeg faktisk ikke, de er repræsentative for beslutningsforslaget. For lige nøjagtig dem burde der findes en anden mulighed, som er fuldt lovlig i dag.

Ordføreren.

Jeg har ikke talt personligt med dem. Jeg har læst deres historie, den enes i Information i sommer, og der beskriver Bo også, at han har fået recept både på Marinol og Sativex, men at det ikke har nogen effekt. Der er en lille effekt af Sativex, men den er meget lille og ikke fuldt ud dækkende i forhold til det, som han ellers oplever. Så man kan sige, at i hans situation er der prøvet de produkter, der findes. Det er i øvrigt samme beskrivelse, som jeg oplever fra mange andre, som selvfølgelig prøver at undgå at skulle begå ulovligheder. Det tror jeg ikke der er nogen der har lyst til, men de oplever, at de her produkter, der findes som medicinske præparater, faktisk ikke har den effekt, de efterspørger.

Jeg synes også, det er væsentligt at have med, at rigtig mange af de patienter, jeg taler med, ikke er interesseret i almindelig cannabis. De er interesseret i en bearbejdning af cannabis, som ikke har en euforiserende effekt, altså en cannabisolie, som er meget vanskelig at få fat i i dag. Men for mange af dem findes det alternativ ikke i dag, og det mener jeg at vi har en forpligtelse til at hjælpe dem med at få fat i.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Men cannabisolier findes overhovedet ikke medicinsk fremstillet i noget som helst land i verden. De produceres kun på det illegale marked, det sorte marked. Vi Socialdemokrater er fuldstændig enige i, at det ville være ønskværdigt, at der var et medicinalfirma, som tog den produktion op, så man fik noget, der entydigt havde en effekt, og som var undersøgt for bivirkninger.

Men jeg bliver nødt til at spørge til det tilfælde, der bliver nævnt, i forbindelse med at man gerne vil have hash som et let tillempet cannabisprodukt. Der har vi Bedrocan, som kan udskrives, og derfor vil jeg bare sige, at hvis ordføreren eller jeg kommer i kontakt med patienter, så må vi anbefale dem at gå til deres egen læge eller deres egen speciallæge og prøve at få det udskrevet, for det er et let tillempet cannabisprodukt. Det er ikke et olieprodukt, men jeg kan heller ikke se af beslutningsforslaget, at det er det, Enhedslisten faktisk vil tale for i dag.

Ordføreren.

Vores forslag består jo af tre dele. Den første, som jeg synes er meget væsentlig, uanset hvilket produkt vi taler om, handler jo om, at vi ikke mener, at de her patienter skal straffes for at træffe et valg, som de oplever medfører en væsentlig forbedring i forbindelse med den sygdom, de har. Det mener Socialdemokraterne så. Socialdemokraterne var også med til at skærpe straffen ad to omgange tilbage i 00'erne. Det synes jeg er meget beklageligt. Jeg tror ikke, det gavner nogen af de her patienter, og jeg forstår det faktisk ikke. For i forbindelse med diskussionen af fixerum gik man jo ind på præmissen om, at der kan være situationer, hvor det ikke er gavnligt at straffe mennesker, som besidder et stof. Så jeg forstår ikke, hvorfor man fastholder, at når det gælder patienter, der bruger cannabis medicinsk, skal der straffes. Det er den ene ting.

Den anden ting angår det andet spørgsmål, som ordføreren stillede om udleveringstilladelser. Ja, lad os da prøve at gå længere ned ad det spor. Det sker bare ikke i dag, og derfor mener jeg, at vi har en forpligtelse til at lægge et pres på Sundhedsstyrelsen om ikke andet så for at sige, hvad det er, der skal til, for at vi kan komme videre ud ad det spor, så vi forhåbentlig kan skabe det vindue eller den mulighed, som faktisk ikke bliver brugt i dag.

Der er tre yderligere korte bemærkninger. Først fru Camilla Hersom.

Tak. Det er gået op for mig i løbet af debatten i dag – sådan forstår jeg det i hvert fald – at når Enhedslisten taler om medicinsk cannabis, er det ikke medicinsk cannabis, Enhedslisten taler om. Det, Enhedslisten taler om, er cannabis, som folk så selv bedømmer de bruger i medicinsk øjemed. Vil Enhedslisten bekræfte, at det, Enhedslisten taler om, er cannabis? Det har ikke noget at gøre med medicinske præparater. Det har ikke noget at gøre med produkter, som er undersøgt, og som der er forsket i. Det er cannabis, Enhedslisten fremhæver i sit beslutningsforslag.

Ordføreren.

Der er flere forskellige ting, vi taler om. Vi taler dels om medicinsk cannabis, altså egentlige produkter, som er tilberedt, og som findes i dag, dels om cannabis, som bruges medicinsk. Det er fuldstændig rigtigt. Det findes også i forskellige tilberedninger, også nogle, der ikke er godkendt i Danmark. Det findes i fuldstændig ikkebearbejdet form. Det findes i olier, og det findes i bl.a. en hollandsk udgave, hvor man har bearbejdet det. Det er sådan set alle de ting, vi taler om i det her beslutningsforslag.

Fru Camilla Hersom.

Jeg bed bare mærke i, at et af de eksempler, der blev fremhævet fra talerstolen, handlede om folk, der røg en joint. Det er i min optik helt almindelig cannabis, der er tale om, og ikke noget, der er bearbejdet på nogen som helst måde.

En anden ting er, at jeg lagde mærke til, at ordføreren på et tidspunkt omtalte, at patienter med posttraumatisk stress-syndrom kunne have glæde af at bruge cannabis. Mener ordføreren, at det er anbefalelsesværdigt, at mennesker med en psykisk sygdom eller i hvert fald en psykisk sårbarhed selvmedicinerer sig med cannabis? Eller mener ordføreren, at vi tværtimod har ret klare beviser på, at det forværrer ens psykiske tilstand, hvis man misbruger cannabis, og at det faktisk er et ret stort problem, vi kender til i psykiatrien i dag?

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte ordføreren i, at der er patienter, der medicinsk har glæde af at bruge cannabis, som ikke er tilberedt. De efterspørger et tilberedt produkt, som de kan få adgang til lovligt. Nogle tilbereder det selv, andre køber det af andre, der tilbereder det. Det er jo det, der er virkeligheden i Danmark i dag. Vi giver dem ikke nogen muligheder. Vi giver dem ikke nogen alternativer til selv at dyrke det eller til at købe det ved kriminelle. Det er for nogles vedkommende almindelig hash, som de bruger medicinsk, og som mange ville ønske de kunne erstatte med en tilberedning, f.eks. den hollandske udgave. Det var til det ene spørgsmål.

I forhold til posttraumatisk stress: Ja, jeg kender selv til eksempler. Det har også været omtalt i dagspressen. Der var et norsk eksempel med en soldat, der havde posttraumatisk stress, der via Holland blev medicineret med Bedrocan, og som rejste til Holland og hentede sit produkt, og som havde god effekt af det. Det handler jo ikke om misbrug af hash. Det handler om at bruge det medicinske produkt, der er i hash, til at få hjælp til sin sygdom. Han brugte tilberedningen Bedrocan til at få hjælp til sin posttraumatiske stress med god effekt.

Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Tak. Jeg er lille smule i tvivl om, hvad det helt præcis i virkeligheden er, som Enhedslisten mener. For medicinsk og cannabis kan man vel godt argumentere for er en lille smule modsatrettede begreber. Ordføreren nævnte indledningsvis en case med en fyr fra Information, som røg sig en joint, og det skulle han så tilsyneladende få det bedre af, altså selvoplevet. Jeg tror nok, at vi andre måske vil kalde det en form for selvmedicinering. Jeg har også hørt ordføreren rose den her form for selvmedicinering.

Så jeg vil gerne spørge ordføreren her: Er der andre diagnosegrupper end lige sklerose- og epilepsigrupperne, som ordføreren vil anbefale eksperimenterer med euforiserende, farlige stoffer?

Ordføreren.

Det her forslag handler jo sådan set ikke om, hvad vi eller Sundhedsstyrelsen skal anbefale. Det står der ikke noget om. Det handler om, hvorvidt vi skal straffe de mennesker, som foretager det her valg om at bruge cannabis medicinsk enten til sklerose eller til smerter eller til andre sygdomme, og som oplever, at der sker en forbedring. Og det er fuldstændig rigtigt, som ordføreren siger, en selvmedicinering, ligesom nogle patienter vælger at bruge akupunktur, som ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen, eller alle mulige andre former for alternativ behandling, kunne man sige.

Her vælger en væsentlig gruppe patienter at bruge et i øvrigt kemisk stof, så jeg synes egentlig, det giver mening, at der kan være en effekt af det, og så oplever de en forskel. Eksemplet med sklerosepatienten handler om, at hans kramper blev mindsket; det er i øvrigt også den effekt, der er dokumenteret ved nogle af de midler, der er godkendt, han oplever bare ikke, at de midler hjælper ham.

Så måske var der noget, man skulle se på, i forhold til at få udviklet nogle midler, der så kunne godkendes. Men indtil da mener jeg ikke at vi skal straffe ham for at gøre det.

Fru Jane Heitmann.

Jeg synes sådan set ikke, at det her er et spørgsmål om at straffe. Jeg synes i virkeligheden, det her handler om, hvordan man bedst hjælper syge mennesker. Og jeg synes sådan set, det er en lille smule løjerligt at høre ordføreren stå her på Folketingets talerstol og ligesom, hvad skal man sige, flage for det synspunkt, at man rent faktisk hjælper syge mennesker ved at opfordre dem til at selvmedicinere sig med stoffer, som vi potentielt ved er farlige; som vi potentielt ved er giftige; som vi potentielt ved kan give dem psykoser og kan give dem alle mulige andre problemer.

Mener ordføreren, hånden på hjertet, at det her er en respektfuld måde at hjælpe syge mennesker på, altså ved at anbefale dem at selvmedicinere sig med farlige, euforiserende stoffer, fuldstændig ukontrollabelt?

Ordføreren.

Jamen det er jo egentlig Venstres ordfører, som sætter et lighedstegn mellem det ved at sige, at det skulle være at hjælpe dem at straffe de mennesker, som beskriver, at det at bruge cannabis har en stor positiv effekt for dem. Men der er Venstres ordfører så åbenbart klogere end dem, og åbenbart så klog, at man tillader sig at bestemme, at de skal straffes for det. Og det er jo det, vi tager fat på. Så kan ordføreren godt sige, at det ikke handler om straf, men jo, det er lige præcis det, som beslutningsforslaget handler om: at den straf ikke skal være der. Man skal ikke uddele bøder eller uddele fængselsstraffe til folk, der vælger at bruge cannabis medicinsk.

Vi skal så samtidig gøre alt, hvad vi kan, for at blive klogere på det her område. Det er jo den anden del af forslaget. Vi har ikke draget en konklusion om, hvad der er det bedste, som vi vil anbefale. Men vi mener da ikke, at vi skal gå ud og straffe dem, som har en anden erfaring.

Men vi skal selvfølgelig gøre noget for at blive klogere, så vi kan stille en viden til rådighed, og det er jo den anden del af forslaget.

Den sidste korte bemærkning er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. Jeg står og undres lidt over, hvad fru Stine Brix egentlig vil opnå – eller rettere får jeg en klar fornemmelse af, at det, det her handler om, er den her straffrihed; det er egentlig en legalisering af cannabis. Jeg troede, at det her forslag primært handlede om, at vi skulle hjælpe de mennesker, der var syge og havde brug for at få den rette medicin.

Når man kalder det medicinsk cannabis, må det jo for mig at se handle om, at der skal findes produkter – og hvis vi kan finde produkter, skal de ordineres via en læge. Der er nogle muligheder i dag, og kan vi skabe flere muligheder, synes jeg da absolut, at det er den vej, man skal gå. Det lyder lidt på fru Stine Brix, som om det ikke har nogen interesse, når vi ikke lige kan få fjernet den her straf. Det handler jo ikke om at straffe eller ikke straffe; det handler om at hjælpe de her mennesker. Så er vi ikke enige om, at det er det, der er hovedformålet, og at vi så skal prøve at finde vejen dertil?

Ordføreren.

Forslaget handler jo om tre ting, hvoraf den ene er at forske mere i det her område. Det tror jeg er meget centralt, og det hørte jeg også at flere ordførere bemærkede. Så siger man, at det er meget vanskeligt i praksis, men så må vi jo gøre, hvad vi kan for at nedbryde de barrierer, så vi kan få en viden og vi kan få nogle flere produkter, der kan hjælpe nogle borgere. Det tror jeg faktisk er meget, meget centralt.

Men hvis man så samtidig siger, at de mennesker, som har fundet en løsning nu, skal have et gok i nøden, jamen så hjælper man jo ikke nogen. Og jeg siger bare, at indtil 2004 kunne vi altså godt finde ud af, at man ikke skulle straffe mennesker, der var i den her situation. Der kunne vi godt finde ud af, at de mennesker, som havde sklerose, havde epilepsi eller havde en sygdom, hvor de følte at cannabis kunne hjælpe dem, ikke skulle have en straf.

Jeg forstår faktisk ikke, at Folketingets flertal vil holde fast i det, for jeg tror ikke, at det hjælper nogen, når man er i en svær situation, også at risikere at få en straf oven i hatten.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg beklager at måtte sige, at jeg så heller ikke tror på, at sådan en fri selvmedicinering er den rigtige vej at gå. Vi har jo heller ikke morfin sådan til almindelig selvmedicinering, fordi man nu føler, at det kunne man få det lidt bedre af. Det helt centrale må jo være at have noget klinisk dokumentation på, hvad der kunne virke, og hvad der ikke kunne virke, og så gå videre ad den vej.

Jeg forstår slet ikke Enhedslistens blinde fokusering på den her straf. Det handler ikke om straf; det handler om hjælp, det handler om at give de mennesker et præparat, som hjælper dem, og det tror jeg at vi gør bedre via lægerne, end vi gør det ved at sige, at man må selvmedicinere sig, fordi man tror på, at det hjælper en.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er nogen ønskelig situation, at folk selvmedicinerer sig på det her område. Hvis det fremstår sådan, er det en misforståelse. Jeg synes, det er meget ulykkeligt, og jeg synes, det er synd for de mennesker, som ender i den situation, men det gør de jo, bl.a. fordi Folketinget foretager sig alt for lidt på det her område, fordi vi ikke sørger for, at der kommer mere viden, fordi vi ikke giver dem nogle muligheder.

Men når det nu er sådan, at der ikke er nogen alternative muligheder for rigtig mange af de her mennesker, og at det, de oplever som sidste udvej, er at bruge cannabis medicinsk, hvorfor i alverden skal de så have en straf oven i købet? Det kan jeg virkelig ikke forstå. Det er da på ingen måde at hjælpe mennesker.

Så jeg mener sagtens, at vi kan gøre begge ting på en gang: blive klogere og også undgå at straffe mennesker, som bruger cannabis medicinsk.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.