Lad mig starte med at sige, at når vi overhovedet har den her debat om adgangen til at bruge cannabis i medicinsk øjemed, handler det om, at cannabis måske kan hjælpe nogle mennesker, som ikke oplever at have fået god nok hjælp gennem anden behandling.
Den oplevelse af ikke at have fået god nok hjælp skal vi selvfølgelig tage alvorligt.
For alle har krav på en god behandling i vores sundhedsvæsen, hvad enten det er meget syge kræftpatienter, som på grund af deres fremskredne sygdom har massivt brug for smertedækning, eller det er sklerosepatienter med svære kramper, hvor anden medicin ikke har virket.
Jeg mener, at patienternes eventuelle beretning om positive effekter ved brug af cannabis skal tages alvorligt.
Det her skal sådan set ikke handle om en ideologisk diskussion.
Jeg mener grundlæggende, at vi skal forholde os fordomsfrit til brug af cannabis i medicinsk øjemed.
Når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt, at borgerne får klar besked om den videnskabelige dokumentation af effekten af cannabis, hvis det bruges medicinsk.
Derfor er jeg glad for, at Sundhedsstyrelsen har lagt oplysninger ud på deres hjemmeside.
Her skriver Sundhedsstyrelsen bl.a.
meget om den videnskabelige evidens for behandling med almindelig cannabis.
Grundlæggende kan man i virkeligheden sige, det er sådan, når vi forholder os til cannabis, at det sådan set er et præparat som alle mulige andre præparater.
Det, vi skal forholde os til, er de krav, som vi i øvrigt måtte stille til lægemidler, altså:
Har det en gavnlig virkning, som er større end bivirkningerne; er det tilstrækkelig sikkert at anvende det; har det en tilstrækkelig høj og ensartet kvalitet; og er der i øvrigt evidens for, at det forholder sig sådan?
Vi har jo allerede i dag godkendte lægemidler, der indeholder aktivstoffer fra cannabis, som kan bruges til f.eks.
behandling af sklerose, eller som kan bruges offlabel, som det hedder – altså uden for det godkendte område – og som bl.a.
kan anvendes af speciallæger i neurologi eller neuromedicin.
Så det er ikke sådan, at man kan sige, at der under ingen omstændigheder er nogen mulighed for brug af aktivstoffer fra cannabis, for det er der.
Det, som så bliver spørgsmålet, er i virkeligheden:
Hvad så med den almindelige cannabis?
Og der er det sådan, at hvis man tager almindelig cannabis i et omfang, så det giver en rus, er det veldokumenteret, at der er skadevirkninger.
Til gengæld er der beskeden evidens for de positive effekter.
Omvendt, hvis man tager det i et begrænset omfang, sådan at man ikke får en rus af det, er der begrænsede bivirkninger, men der er også beskeden evidens for de positive effekter.
Så det er svært at sikre, kan man sige i øvrigt, at det kun tages, til der ikke er en rus.
Så i virkeligheden bliver det, når man snakker om den almindelige cannabis, et spørgsmål om almindelig legalisering, altså om man synes, at det er i orden eller ej.
Og der må man bare sige at vi står i en situation, hvor vi ved, at nogle af dem, som vil lide under en almindelig legalisering, er udsatte unge.
Vi ved, at der er en lang række skadelige bivirkninger ved at tage cannabis, og vi kan ikke – og vi skal ikke – i forhold til medicinsk anvendelse af cannabis opgive de krav, som måtte gælde for øvrige lægemidler.
Det er altså det her med, at der skal være en positiv effekt, at det er sikkert at anvende, og at det har den tilstrækkelige evidens.
Og det er der i forhold til den almindelige cannabis ikke grundlag for at antage.
Derfor er det også regeringens opfattelse, som jeg også sagde i de samråd, vi har haft om præcis det her emne, at vi sådan set ikke er indstillet på at tillade sådan en anvendelse, der ligger uden for, hvad der i øvrigt gælder.
Må jeg så også sige, for at gå til punkterne, som de er formuleret i beslutningsforslaget, at der ikke er nogen cannabisprodukter – altså, når jeg snakker om cannabisprodukter her, er det selvfølgelig ikke det godkendte lægemiddel – der er godkendt til behandling i Danmark.
Det er der til gengæld i Holland, som i en årrække har haft en ordning, hvor en læge kan ordinere cannabis i form af let tilberedt cannabis, plantemateriale, til patienter under visse forudsætninger.
Plantematerialet fremstilles af den hollandske virksomhed, som hedder Bedrocan BV, og som har en aftale med staten om at fremstille cannabis.
Det er i den forbindelse værd at nævne, at der ikke er tale om godkendte lægemidler.
Det vil sige, at de hollandske produkter altså ikke har været igennem kliniske forsøg, som viser tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for effekten, sikkerheden og kvaliteten.
Når et produkt som det hollandske er godkendt til salg i et andet land, men ikke i Danmark, så er der mulighed for, at en dansk læge kan søge Sundhedsstyrelsen om det, vi kalder en udleveringstilladelse til produktet.
Men her gælder, som jeg sagde før, helt klart, at forudsætningen for, at Sundhedsstyrelsen vil sige ja til at give en sådan tilladelse, er, at der er en ordentlig dokumentation, altså at lægen har givet en tilstrækkelig begrundelse og har indsendt materiale, der viser, at det ønskede lægemiddel må anses for at have en gavnlig virkning på den enkelte patient eller den konkrete indikation.
Ved ansøgningen skal lægen så i øvrigt oplyse om medicinens effekt, sikkerhed og kvalitet, som jeg nævnte før, herunder om den fremstilles efter god fremstillingspraksis for medicin.
Samtidig forventes det, at lægen har udtømt muligheden for at behandle patienten tilstrækkeligt eller hensigtsmæssigt med godkendte og markedsførte lægemidler i Danmark.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der er modtaget en enkelt ansøgning fra en læge om tilladelse til at udlevere cannabisproduktet Bedrocan fra Holland til en patient.
Da lægen havde oplyst, at han ville bruge det til at udvinde cannabisolie, gav Sundhedsstyrelsen så afslag, fordi styrelsen ikke har mulighed for at give tilladelse til udlevering af et lægemiddel, når det sker for at fremstille et andet lægemiddel heraf.
Sundhedsstyrelsen oplyste samtidig, at ansøgningen ikke indeholdt den nødvendige kliniske og farmaceutiske dokumentation.
Her er vi inde ved noget af det centrale, for for mig at se er det af hensyn til patientsikkerheden helt afgørende, at vi holder fast i, at Sundhedsstyrelsens afgørelser om udleveringstilladelse skal hvile på et sundhedsfagligt grundlag.
Og det er derfor, at der skal stilles krav om ordentlig dokumentation, inden der gives tilladelse.
Det gælder selvfølgelig ikke mindst, hvor der ansøges om udleveringstilladelse til et lægemiddel eller et produkt, som er afhængighedsskabende.
Et er, at lovgivningen om euforiserende stoffer allerede i dag giver adgang til lovligt at anvende tilberedning af cannabis til medicinsk brug.
Noget andet er, om det ville være lovligt for patienterne selv at dyrke det, som forslagsstillerne har ønsket det.
Hvad angår dyrkningen af cannabis, kan man faktisk i dag i særlige situationer få tilladelse til det, hvis der er tale om et meget lavt indhold af det berusende stof.
Den cannabis, som forslagsstillerne derimod forestiller sig anvendt til medicinsk brug, vil formentlig kunne bruges som rusmiddel og dermed have et misbrugspotentiale.
Alene af den grund vil det være betænkeligt at lovliggøre dyrkningen af cannabis til eget medicinsk brug.
Hvordan skulle man f.eks.
sikre, at cannabissen bliver anvendt af patienten og ikke på den ene eller den anden måde ender på det illegale marked og man derved får bevæget sig i retning af en de facto-legalisering?
Der ville også være andre udfordringer, ikke mindst i forhold til patientsikkerheden.
Som samfund ønsker vi jo, at lægemidler fremstilles efter høje krav til ensartethed og kendt indhold, sikkerhed, effekt, kvalitet, dokumentation m.v.
Disse krav ville cannabis, der var hjemmedyrket, ikke kunne opfylde.
Afslutningsvis vil jeg sige lidt om klinisk forskning i cannabis til medicinsk brug.
Som bekendt kan man hvert år, bl.a.
i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven, afsætte yderligere midler til sundhedsforskning, herunder til den kliniske forskning.
Der er altså mulighed for at øremærke midler til klinisk forskning i cannabis, hvis et flertal i Folketinget måtte ønske det.
Jeg kunne, som forslagsstillerne også lægger op til, godt tænke mig, at der blev igangsat endnu flere lægevidenskabelige forsøg om effekten af cannabis i medicinsk øjemed, for kun på den måde kan vi tilvejebringe det nødvendige videnskabelige grundlag og den nødvendige dokumentation for, at cannabis eventuelt virker i forhold til behandling af en given sygdom hos mennesker.
Men det er nu engang sådan, at Sundhedsstyrelsen ikke udfører kliniske forsøg eller medicinsk forskning.
Udvikling af lægemidler sker primært hos medicinvirksomhederne og hos offentlige og private forskere både i Danmark og i udlandet.
Sundhedsstyrelsen oplyste, at der bl.a.
i flere europæiske lande foregår en række kliniske forsøg med lægemidlet Sativex, der indeholder ekstrakt af dyrket cannabis.
Der foregår også i Danmark et klinisk forsøg i øjeblikket med lægemidlet, ligesom der fortsat udvikles ny medicin, der indeholder aktivstoffer for cannabis.
Det er derfor Sundhedsstyrelsens og min forventning, at der løbende vil komme evidens, der gør, at vi bliver klogere på cannabis som lægemiddel.
Indtil da må læger og patienter derfor i det omfang, det findes lægefagligt forsvarligt, gøre brug af de eksisterende lægemidler på området.
For der er faktisk en række godkendte lægemidler med aktivstoffer for cannabis, som jeg også sagde indledningsvis, som kan anvendes i patientbehandling under visse forudsætninger.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.