Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
B 116
Offentligt
1395580_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
3. september 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Le Lise Ravn
Sagsnr.: 2014-0040-0054
Dok.:
1256816
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 til forslag til folketingsbe-
slutning om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af politiets og
andre myndigheders behandling af politianmeldelser indgivet af Divine
Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og forhold relateret hertil
hos bl.a. SKAT (B 116), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 22. juli 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karen Hækkerup
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 14 (B 116) fra Folketingets Udvalg for Forretningsord-
nen:
”Vil ministeren oplyse, i hvor mange sager om ansøgning om
fri proces hos Civilstyrelsen der indgår en »ministernotits« og
en »ministerforelæggelse« for perioden fra og med den 1. ok-
tober 2011 til og med den 30. juni 2014, og for hvor mange af
disse sager Justitsministeriet ikke kan identificere de omhand-
lede dokumenter, samt hvor mange ansøgninger om fri proces
der i alt har været i denne periode?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Civilstyrelsen har i perioden fra den 1. oktober 2011 til og
med den 30. juni 2014 modtaget 10.727 nye sager om fri pro-
ces. I forbindelse med behandlingen af 35 sager har Civilsty-
relsen udfærdiget ministernotits og ministerforelæggelse for-
delt på 10 notitser, idet enkelte notitser har omhandlet flere
ensartede sager.
Oplysningen om antallet af ministernotitser og ministerfore-
læggelser er behæftet med en vis usikkerhed, idet der ikke i
Civilstyrelsens journalsystem er entydige søgemuligheder med
henblik på at finde sådanne dokumenter.
Civilstyrelsen kan oplyse, at ”ministerforelæggelse” er det do-
kumentnavn, Civilstyrelsen har anvendt, på den dokumentska-
belon, som er forside på en mappe til ministeren.
Civilstyrelsen vedlægger til udvalgets orientering et eksemplar
af en sådan forside, idet Civilstyrelsen tilføjer, at styrelsen
fremover anvender det mere retvisende dokumentnavn ”for-
side”. Som det fremgår af forsiden, kan en ministermappe have
andet indhold end en notits.
Civilstyrelsen vil endvidere fremover journalisere, at mini-
stermappen kommer retur, således at dette fremgår af doku-
mentlisten.”
2.
Justitsministeriet kan – som det også fremgår af Justitsministeriets be-
svarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende beslutningsforslaget – supplerende
oplyse, at der efter sædvanlig praksis ikke oprettes en sag eller foretages
journalisering i Justitsministeriets departement, når Civilstyrelsen forelæg-
ger en sag direkte for justitsministeren.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter en sådan direkte forelæggelse sendes dokumenterne efter sædvanlig
praksis tilbage til Civilstyrelsen, og dokumenterne opbevares således ikke i
Justitsministeriets departement, efter forelæggelsen har fundet sted.
3