Tak, formand.
Med hensyn til det her id-kort vil jeg sige, at det ikke ligger fjernt for Dansk Folkeparti.
Det kan være en god idé.
Jeg vil trods alt sige – hvis nu beslutningsforslaget skulle blive vedtaget – at jeg gerne vil have sådan lidt mere afklaring på, hvad der skal stå på id-kortet, for det her er måske ikke lige den endelige liste over det.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor meget et id-kort skal indeholde, men det kan jo være med til at gøre, at vi kan få styr på, hvem der er på byggepladserne.
Så det er ikke noget, der afskrækker Dansk Folkeparti.
I forbindelse med den her debat om id-kort og det, at det kan indføres i andre brancher – og jeg håber da, at hr.
Jakob Engel-Schmidt lytter nu, hvor han så end er gået hen, det kan være, han er inde ved siden af – kan jeg starte med at sige, at vi har id-kort herinde i Folketinget, vi har id-kort for at komme ind i alle kommunale bygninger, vi har id-kort i forsvaret, vi har id-kort for at komme ind på sygehuse og det hele.
Der er rigtig mange virksomheder, der bruger id-kort som adgangskort, når man tjekker ind, ellers kan man ikke komme ind i bygningen, og så bruger de det også til at beregne løn efter.
Novo Nordisk har det f.eks., og i lufthavnen kan man ikke komme ind som ansat, uden at man har et id-kort.
Jamen det er da utrolig mange steder, man har et id-kort.
Der er flere og flere virksomheder, der udsteder id-kort, og så bruger de det som adgangskort og til at tjekke, om folk nu er kommet på arbejde, så de kan udregne løn efter det.
Og der er flere og flere steder, det er blevet udbredt.
Jeg tror nok, at over halvdelen af Danmarks befolkning efterhånden har et id-kort på deres arbejdsplads.
Embedsmændene, der sidder hernede bagved, har et id-kort.
De kan ikke kommer herind, hvis ikke de har et id-kort.
Altså, sådan er det alle steder.
Hos Falck har folk id-kort; det findes utrolig mange steder.
Jeg har haft id-kort over halvdelen af mit liv på arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke så vanskeligt for mig at sige ja til.
Jeg mener:
Hvorfor skal det lige være sådan, at byggebranchen, altså dem, der går derude, overhovedet ikke skal have noget id-kort?
Man kan bare tænke på de butikker, man går ind og handler i.
Mange af de ansatte der har id-kort for at komme ind i butikken.
Når de møder, kører de lige id-kortet igennem.
Det bliver mere og mere udbredt at have et adgangskort for simpelt hen at komme ind på sin arbejdsplads.
Så det er ikke noget, der afskrækker Dansk Folkeparti.
Jeg synes egentlig, man måske skulle begynde at lave en opgørelse over, hvor mange steder der er id-kort, adgangskort og sikkerhedskort.
Man kan kalde dem meget, for man kan putte meget på sådan et kort.
Så der er store muligheder i det, og det giver virksomheden en sikkerhed for, at det kun er dens egne medarbejdere, der kommer ind.
Der er rigtig mange af de store danske virksomheder, hvor man ikke kan komme ind, hvis ikke man har et id-kort, som man lige kører igennem en scanner.
Så det er ikke noget, der sådan er afskrækkende.
Jeg synes, vi skal kigge nærmere på det.
Vi har nogle afklarende spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, for der er det her med, hvad et kort reelt skal indeholde.
Jeg er heller ikke sikker på, at hr.
Finn Sørensen har overblik over, om det nu er fyldestgørende, eller hvordan og hvorledes.
Det kunne godt være, der er lidt mere, der skal på, og det kunne også være, det er lidt mindre.
Det ved jeg ikke; det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Det synes jeg vi kunne tage under udvalgsarbejdet.
I Dansk Folkeparti kan vi godt se ideen i det, for så kunne vi jo have det her med, at vi ved, at dem, der kommer på arbejdspladsen, også har ret til at være der, sådan at det ikke bare er nogle, der uden videre er kommet ind på en arbejdsplads.
Selvfølgelig skal vi ikke kræve, at der skal være kontrol af id-kort ude hos hr.
og fru Jensen, hvis de har en, der kommer og skal lave en halv times arbejde.
Jeg tror heller ikke, det er det, som Enhedslisten tænker på i den forstand.
Men er man ansat i et firma og kommer ud, har man jo id-kort.
Men det er jo ikke sådan, at det bliver kontrolleret, fordi man kommer ud og lige skal lave en stikkontakt eller skifte en vandhane.
Det er jo ikke der, der er det helt store problem, altså ved de her småjob.
Så lad os kigge på det under udvalgsarbejdet.
Vi har nogle afklarende spørgsmål i Dansk Folkeparti, men vi er positivt stemt over for forslaget.