Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve indskrænkninger i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er erhvervs- og vækstministeren, værsgo.

Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag om at ophæve indskrænkninger i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Jeg er enig i, at det er vigtigt, at kommuner og regioner deltager i udviklingen af nye produkter til gavn for samfundet. Det er også baggrunden for, at vi i de senere år flere gange har ændret den pågældende lov. Ændringer skal bl.a. ses i lyset af et ønske om at sikre privat medejerskab til de kommunale og regionale selskaber og at styrke det offentligt-private samarbejde.

For det første medfører Enhedslistens forslag, at det ikke længere skal være et krav for at kunne oprette et selskab, at der skal være en privat ejerandel på 25 pct. For det andet foreslår Enhedslisten, at lovens grænse på maksimum 50 pct.s omsætning i et selskab for andre end kommuner eller regioner afskaffes. For det tredje foreslås, at kommuner uden begrænsning eller skelen til EU's direktivkrav skal kunne udføre alle slags opgaver for andre offentlige myndigheder uden krav om udbud eller selskabsdannelse. Og endelig foreslås det at ophæve lovens krav om, at et selskab ikke kan varetage en opgave, som tidligere har været udliciteret.

Der er flere grunde til, at jeg ikke mener, at vi skal gå videre ad det spor, som Enhedslisten foreslår. For det første findes der i dag en lang række muligheder for dispensation fra lovens rammer for udførelse af opgaver eller selskabsdannelse. F.eks. kan der søges dispensation både fra kravet til den private ejerandel og fra omsætningsgrænsen, som Enhedslisten berører i forslagets to første dele. Der er siden 2012 kun modtaget én dispensationsansøgning, og det mener jeg er udtryk for, at kommuner og regioner i praksis ikke føler sig begrænset af lovens rammer. Det fremgår desuden udtrykkeligt af loven, at udliciterede opgaver faktisk godt kan hjemtages til et kommunalt eller regionalt selskab, hvis særlige grunde taler for det.

For det andet er kravene til, hvornår en opgave skal i udbud, fastsat i EU's udbudsdirektiv. Vi kan derfor ikke generelt undtage opgaver fra kravet om udbud, hvis de er omfattet af direktivet. Endelig har regeringen som tidligere nævnt løbende tilpasset loven til kommunernes og regionernes behov, således at der er sket lovændringer i 2011, to gange i 2012 og senest i år med ikrafttræden pr. 1. juli.

Regeringen deler naturligvis Enhedslistens ønske om, at kommuner og regioner skal være aktive spillere i udviklingen af samfundet. Det er samtidig regeringens opfattelse, at et godt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder kan bidrage til at sikre en effektiv opgavevaretagelse og en løbende udvikling af de offentlige ydelser. Lov nr. 548 er de senere år blevet ændret flere gange med henblik på at forbedre kommuners og regioners selskabsdeltagelse og opgaveløsning. En række af de seneste lovændringer har dog endnu ikke fuldt ud haft effekt. Endvidere har behovet for dispensationer som nævnt været meget begrænset.

Jeg mener derfor ikke, at der er grundlag for at gennemføre yderligere lovændringer på nuværende tidspunkt, og jeg skal derfor indstille, at beslutningsforslaget forkastes.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren. Ministeren er jo ud over at være minister også socialdemokrat. Og dengang VKO-flertallet indførte de her begrænsninger, som Enhedslisten nu gerne vil have fjernet, gik ministerens parti jo imod, bl.a. med den begrundelse, at samarbejdet ikke må være en privat omklamring af det offentlige. Det var sådan, man fra Socialdemokratiets side opfattede det lovforslag, som blev til L 548.

Så undrer det mig bare, at ministeren ligesom har ændret holdning, i forhold til hvad partiet stod for dengang. Så det kunne være, ministeren kunne uddybe det.

Ministeren.

Jamen jeg mener jo sådan set uændret, at vi med den lov, vi har i øjeblikket, faktisk stiller nogle fine krav og også giver rummelige muligheder for, at kommuner og regioner kan deltage i selskabsdannelser. Vi har jo lavet en lang række ændringer, siden vi kom til, som vi så mener er tilstrækkelige til, at vi kan opfylde det formål, som jo er, at vi gerne ser et øget offentlig-privat samarbejde, og at vi også gerne ser, at kommunerne og regionerne får mulighed for at kaste sig over opgaver de steder, hvor vi synes det er naturligt.

Så vi synes faktisk, det er tilstrækkeligt, som det er i dag. Og vi mener sådan set, at vi har haft en intakt holdning hele vejen igennem og egentlig har været positivt indstillet i forhold til det her område.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Jamen hvis jeg ikke tager meget fejl – ellers har jeg da bare læst forkert i beskrivelsen af, hvordan behandlingen foregik dengang – så var Socialdemokraterne sammen med SF og Enhedslisten modstander af alle de begrænsninger, der blev indført af VKO-flertallet. Og så forstår jeg jo ikke, hvorfor man ikke holder fast i det synspunkt og er med til at afskaffe dem. Man kan sagtens sige: Jamen vi synes, det er rimeligt. Men nu har vi jo en diskussion om, hvorfor det er rimeligt.

Jeg kan også spørge på en anden måde: Der er vel ingen – jeg kender ikke nogen her i salen i hvert fald – der er modstander af et godt samarbejde mellem det offentlige og det private, men hvorfor skal det være tvangsmæssigt? For det er jo det, den her lov bygger på.

Tak. Ministeren.

Jamen jeg mener jo, at vi i stor udstrækning – som jeg også redegjorde for i min tale – har mulighed for at give dispensationer de steder, hvor man mener der er nogle begrænsninger i forhold til loven. Og det, som vi har oplevet, er jo – som jeg også sagde i min tale – at der har været én ansøgning om dispensation. Og derfor er der måske ikke det allerstørste behov derude for, at vi går i gang med at lave kæmpe ændringer af loven og den måde, det fungerer på i dag.

Vi har jo så også for nylig vedtaget en lang række nye ændringer af lovgivningen her, som ikke har haft tid til at virke endnu, og som vi så også afventer resultatet af. Så indtil vi måtte få øje på, at vi virkelig har et stort problem, synes jeg ikke, der er nogen grund til at gennemføre det her beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er først hr. Jacob Jensen, Venstre, værsgo.

Tak for det. Enhedslisten foreslår med forslaget her at ophæve en række af de tiltag, som VK-regeringen tog for at styrke offentlig-privat samarbejde på områder, hvor der reelt kun er offentlige aktører, og hvor mulighederne for at konkurrenceudsætte opgaverne dermed er begrænsede. VK-regeringen styrkede derved på visse betingelser at give kommunerne lov til at indgå i selskaber sammen med private aktører.

For os at se er konkurrenceudsættelse af skattefinansierede opgaver et effektivt værktøj til at sikre, at opgaverne bliver løst mest hensigtsmæssigt og billigst muligt. Konkurrenceudsættelsen kræver imidlertid, at der eksisterer et reelt marked, og hvis det marked ikke eksisterer, kan offentlig-privat samarbejde være et fint alternativ, der netop sikrer de offentlige myndigheder, at den viden, de bruger i deres opgaveløsning, bliver anvendt bedst muligt for flest muligt, samtidig med at opgaven også bliver løst til den bedst mulige pris. Det er de erfaringer fra både de private og det offentlige, vi gerne ser samtænkt.

Med muligheden for, at offentlige myndigheder kan indgå i selskaber, gav VK-regeringen netop kommunerne og de offentlige aktører et alternativ til udlicitering, og der blev skabt reelt grundlag for, at der kan skabes et marked for kommunale eller regionale ydelser. Dermed kan det senere hen blive et grundlag for netop at konkurrenceudsætte konkrete opgaver og få en mere effektiv administration i den offentlige sektor.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre ikke mener, at verdens største offentlige sektor skal være endnu større. Tværtimod mener vi, at der skal dannes grundlag for, at vi kan sikre en mere effektiv offentlig administration, men hvor kvaliteten stadig er høj, og hvor det er kvaliteten, der er i centrum. Og det kan man bl.a. sikre ved muligheden for, at kommunerne kan indgå i selskabsform sammen med private aktører.

Såfremt offentlige myndigheder skal udbyde ydelser på et privat marked, så skal det naturligvis foregå på lige og retfærdige konkurrencevilkår, og der vil Enhedslisten så ophæve de krav til offentlige myndigheder og dermed efter vores opfattelse skabe en ulige og uretfærdig konkurrencesituation mellem det offentlige og de private. Det kan vi i Venstre i sagens natur ikke støtte. Det samme skulle jeg hilse og sige gør sig gældende for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for den klare ideologiske udmelding, som jo ligger bag det her – det er jo altid rart, at der er rene linjer; så er det meget bedre at diskutere politik, og så kan vælgerne også tydeligere se, hvad det er, de skal vælge imellem. Så rigtig mange tak for det.

Kan ordføreren bekræfte, at der, før L 548 blev vedtaget, var muligheder for, at kommunerne kunne indgå i forskellige former for samarbejde med private selskaber, og at L 548 satte nogle ganske snævre begrænsninger og betingelser op for, under hvilke rammer kommunerne kunne indgå i sådanne samarbejder?

Tak. Hr. Jacob Jensen.

Jeg vil så starte med at kvittere for rosen, og jeg kan sende den tilbage – det er altid godt at have rene linjer, med hensyn til hvor vi står politisk. Det er jo ikke altid, at man kan sige det om alle vores kollegaer, og jeg kan også forstå på hr. Finn Sørensens bemærkning til ministeren før, at der er sket et holdningsskifte på visse sider i det politiske spektrum. Bl.a. var Socialdemokraterne jo imod netop det forslag, som Enhedslisten her ønsker at ophæve, men det må de jo selvfølgelig stå på mål for.

Jeg står på mål for, at jeg synes, det er nogle udmærkede ting, der ligger i den lov, som VK-regeringen fik gennemført, nemlig L 548. Det sætter netop rammen for, hvordan kommuner og offentlige myndigheder kan indgå i selskabsform, for det skal efter vores opfattelse jo ikke bare ske sådan helt tilfældigt; det skal ske ud fra en ramme og ud fra de betingelser, der nu engang blev sat i den lov. Det kan vi stadig væk stå på mål for, og det er også derfor, vi siger, at vi synes, det fint, at Enhedslisten har et andet synspunkt, men vi er bare ikke enige i det, fordi vi mener, at det er væsentligt, at det offentlig-private samarbejde, både som det var før L 548, men også med de nævnte betingelser – det var jo ligesom derfor, vi gennemførte det dengang – står til troende.

Tak. Så er det den sidste korte bemærkning til hr. Finn Sørensen.

Tak. Ja, men så kan vi da i hvert fald være enige om at være uenige om det ideologiske udgangspunkt. Det er jo fint.

Så kommer der et spørgsmål, som jeg er rigtig spændt på at høre svaret på. Måske skulle jeg have haft det med i første runde, men alligevel – vi mødes jo nok i en anden sammenhæng. Hvilken dokumentation er der for, at den her lov og hele ideen om konkurrenceudsættelse sikrer en bedre pris og en højere kvalitet?

Ordføreren.

At konkurrenceudsættelse sikrer en bedre pris og en højere kvalitet er der jo dokumentation for. Erfaringerne viser jo ret entydigt – der er altid undtagelser, og undtagelserne skal man lære af, men ud over det er det ret entydigt, og det tror jeg også at de flestes logik siger dem – at hvis man vil have den bedst mulige pris og den højeste kvalitet, skal man spørge forskellige steder. Så er det ikke nok, man bare gå hen i den første, den bedste butik og siger: Jeg tager det ned fra hylden, som der nu engang måtte stå på hylden. Man går selvfølgelig forskellige steder hen og spørger, hvad man kan få for prisen, eller man går hen og siger: Jeg vil have den her kvalitet – hvad koster det?

Det synes jeg sådan set er ret logisk, og det er derfor, jeg synes, at det, der ligger i den oprindelige lov, er fornuftigt, at de rammer, der bliver sat op for det offentlig-private samarbejde, er fornuftige, og det står vi stadig væk på mål for i Venstre.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det fru Anne Sina, Socialdemokraterne.

Det her lovforslag fra Enhedslisten pålægger regeringen at ophæve indskrænkningerne i lov nr. 548 fra 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. For Socialdemokraterne er offentlig-privat samarbejde vigtigt. Det offentlige og private er ikke hinandens modsætninger, men er medspillere, og vores tilgang til det her er jo derfor, at det er godt, når den offentlige sektor og private virksomheder samarbejder og lærer af hinanden. Den socialdemokratisk ledede regering har derfor, i øvrigt sammen med Enhedslisten, været med til at gøre det lettere for kommuner og regioner at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder og at deltage i selskaber med private aktører. I det tiltag, som vi allerede har taget, er vi dog ikke gået helt så langt, som Enhedslisten nu foreslår med det her beslutningsforslag, og det skyldes, at vi faktisk tror, at loven i sin nuværende form med sine mange fleksible dispensationsmuligheder giver regionerne og kommunerne nogle rigtig gode rammer.

Den første del af forslaget handler om kommuners og regioners mulighed for at deltage i såkaldte L 548-selskaber, og her foreslås det at afskaffe begrænsningen for, hvor meget af salget af sådanne selskaber der må gå til andre end kommuner og regioner. Vi har, som Enhedslisten også selv nævner i bemærkningerne, allerede hævet omsætningsgrænsen for salg til andre end kommuner og regioner fra 25 til 50 pct., ligesom der også her er muligheder for dispensation. Det har styrket kommuners og regioners mulighed for at deltage i de her selskaber. Det er ikke mere end 2 år siden, vi lavede den her ændring, og vi synes, ændringen faktisk er fornuftig og bør fastholdes.

Den anden del af lovforslaget handler om de opgaver, som kommuner og regioner udfører for andre myndigheder. Her foreslås det, at kommuner og regioner skal kunne udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at opgaven skal sendes i udbud. Også på det her område har regeringen sammen med Enhedslisten og andre partier taget en række initiativer. Vi har hævet grænsen for kommuners mulighed for at udføre opgaver for andre kommuner, uden at opgaven foruden skal være sendt i udbud. Desuden kan jeg også nævne, at vi sammen med Enhedslisten har givet regioner de samme muligheder for at løse opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at de skal udføres i selskabsform. Det er i lighed med de muligheder, som kommuner allerede i dag har.

I modsætning til de blå partier her i Folketingssalen, for hvem det der med at privatisere ting er en målsætning i sig selv, har vi Socialdemokrater – mener jeg – en langt mere pragmatisk tilgang til at se på snitfladen og grænserne mellem det offentlige og det private. Det er derfor, vi, siden vi overtog regeringsansvaret, har styrket kommuners og regioners mulighed for at samarbejde på tværs og i offentlig-private samarbejder. Det har vi gjort sammen med Enhedslisten og med Liberal Alliance og andre, så der er vist nogenlunde balance i det, vi har gjort. Vi synes, at den lov, der ligger nu, er fornuftig og afbalanceret, og derfor kan vi ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ordføreren. Ordføreren mener, at der sådan er balance i det nu. Vil det sige, at der ikke var balance i det, dengang Socialdemokraterne stemte imod de her opstramninger og begrænsninger, som blev indført i lov nr. 548? Det var altså ikke en afbalanceret holdning eller hvad?

Ordføreren.

Du har jo gjort ligesom jeg – jeg har gravet mig ned i de holdninger, vi havde dengang til lovforslaget. Vi har jo lavet nogle forandringer på det her område, siden vi er trådt til, og det har vi gjort, fordi vi syntes, at rammerne skulle løsnes lidt. Jeg synes, det er mere afbalanceret nu, end det var i sin tid, så ja.

Jeg skal lige sige, at man ikke tiltaler direkte. (Anne Sina (S): Ja). Godt. Tak.

Værsgo, hr. Finn Sørensen.

Det gled vist lidt i den sproglige formulering – mere afbalanceret eller balanceret. Altså, kendsgerningen er, at Socialdemokraterne dengang stemte imod, fordi man opfattede det som en privat omklamring af det offentlige. Det var de ord, der blev brugt af den daværende socialdemokratiske ordfører: privat omklamring af det offentlige.

Mener man stadig det, eller mener man det ikke? Hvis man stadig væk mener det og ikke tager afstand fra det, man sagde dengang, forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke går hele vejen og støtter Enhedslisten i at fjerne de begrænsninger, der ligger på kommunerne. Normalt går Socialdemokraterne jo ind for eller holder i hvert fald lange taler om det kommunale selvstyre, f.eks. når Enhedslisten gerne vil have indført velfærdsrettigheder. Nej, det må man ikke for det kommunale selvstyre, men man må gerne tvinge kommunerne ind i nogle ganske bestemte rammer. Kan vi få en forklaring på, hvordan det hænger sammen?

Tak. Så er det ordføreren.

Det kan ordføreren godt. Vi synes, at vi nu med de ændringer, der er lavet i loven , ligger et rigtig fornuftigt sted. Vi har jo lavet de her ændringer, fordi vi syntes, det skulle være mere afbalanceret, der skulle gives lidt flere rettigheder til kommuner og regioner. Og vi synes, vi er landet ganske fornuftigt. Det er jo også nogle af de ting, som Enhedslisten selv har bakket op om, så jeg tror, at loven i sin nuværende form er et godt sted.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Marinus, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Jeg kan starte med at konstatere, at Dansk Folkeparti er imod det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat. Jeg kan forstå, at Enhedslisten synes, det er et stort problem, at der i dag, når kommuner og regioner opretter nye selskaber, er et krav om, at der så skal være en privat ejerandel på 25 pct.

I Dansk Folkeparti mener vi faktisk, at det kan være en fordel, at man også får noget ekspertise udefra, får noget sparring og noget, ja, jeg var lige ved at sige hjælp til, hvordan man kan få mest mulig kvalitet for pengene. Derfor støttede vi jo også det egentlige lovforslag tilbage i 2006. Vi kan også sammenligne det lidt med ønsket om mere konkurrenceudsættelse i kommunerne.

Når vi i Dansk Folkeparti siger, at vi godt vil have, at kommunerne konkurrenceudsætter forskellige opgaver, siger vi det jo ikke med den bagtanke, at det partout skal være de private, der byder ind på de her opgaver. Det er lige så meget, fordi kommunerne også skal se indad og finde ud af, om man faktisk bruger pengene på den rigtige måde. Vi har faktisk set eksempler på det. Nogle kommuner, som var billigst på de her konkurrenceudsættelser, var det, fordi de faktisk havde fundet ud af, at de kunne skære ned på nogle af de administrationsomkostninger, som de tidligere havde. Men i sidste ende fik de faktisk mere kvalitet for de samme penge.

Så vi synes faktisk, at de forskellige tiltag, der blev indført i 2006, var rigtig gode, og dem bakker vi fortsat op om, og derfor kan vi ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag i dag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Den her debat drejer sig ikke om, om det kan være en fordel for en kommune at entrere med en privat virksomhed, hvor den private virksomhed så får en ejerandel på 25 pct. Det er slet ikke det, det handler om.

Vores spørgsmål er, hvorfor det skal være en tvang, at det skal være på den måde. Hvorfor skal det være sådan, at hvis en kommune har succes med en eller anden form for produktionsvirksomhed, skal den sælges tvangsmæssigt, fordi omsætningen og overskuddet bliver for stort ifølge de stive regler, der indføres her? Det er sådan set det, jeg gerne vil have et svar på, for det er jo det, vores forslag drejer sig om.

Så er det ordføreren.

Der kan jeg jo henvise til Venstres ordfører og sige det samme, som allerede er blevet sagt, nemlig at der jo skal være konkurrence på lige vilkår, og det mener vi altså bedst kommer, hvis man også får private med ind i de offentlige samarbejder. Ordføreren nævner så det med, hvor meget overskud de her selskaber må have, og der har Enhedslisten jo selv sammen med den nuværende regering været med til at sætte de procenttal op. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti var imod det, men der er set med Enhedslistens øjne trods alt sket noget på det punkt. Så jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, det er rigtig godt for kommunerne og borgerne, som loven er i dag. Man får den gode service til den rigtige pris, og det er jeg altså ikke sikker på man nødvendigvis ville få, hvis kommunerne stod alene med det her.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg kan forstå, at der ikke er megen tillid til kommunerne eller princippet om det kommunale selvstyre, når det kommer til at fremme ganske bestemte ideologiske interesser, som Dansk Folkeparti går ind for. Og så har jeg lige et spørgsmål: Ordføreren mener, at det skal være på lige vilkår; f.eks. det her med en privat ejerandel på 25 pct. Det forstår jeg ikke. Det er da ikke lige vilkår. Der er da ikke noget krav i private virksomheder om, at der skal være en offentlig ejerandel på mindst 25 pct., så det er vel ikke lige vilkår.

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi har det krav i den her sammenhæng. Det er altså vigtigt, at vi er sikre på, at vi får den rigtige ydelse, når vi har med skatteborgernes penge at gøre.

Så kan hr. Finn Sørensen jo godt sige, at det er, fordi jeg ikke har tillid eller tiltro til det kommunale selvstyre. Men når jeg bl.a. fremhæver det med konkurrenceudsættelserne og de her krav, er det jo ikke, fordi jeg ikke virkelig har tillid og tiltro. Det er bare en konstatering af, at når man konkurrenceudsætter, for at tage det som eksempel, så er der nogle kommuner, der finder ud af, at man rent faktisk bruger for mange penge på nogle opgaver.

Derfor er det også en god idé at have private med i de her samarbejder, når man starter nye selskaber op i kommunerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Ida Auken, Radikale Venstre. Værsgo.

For Det Radikale Venstre er det meget vigtigt at sikre et godt samarbejde mellem det offentlige og det private. Vi synes, det er et spændende felt, hvor mange nye muligheder kan opstå, og hvor samarbejder kan bibringes det bedste fra begge verdener. Men det er også vigtigt at finde den rigtige balance mellem at sikre, at det offentlige kan være med i et udviklingsarbejde, men ikke samtidig udvikler sig til et privat selskab. Det er simpelt hen meget, meget ulige konkurrencevilkår, hvis den ene aktør kan lave private selskaber og have skatteborgernes penge i ryggen og den anden virksomhed ikke kan. Så for os er det meget vigtigt at finde den rigtige balance, og derfor støtter vi og synes det er en god idé, at der er visse begrænsninger på, hvad kommuner og regioner kan være med i. Derfor kan vi heller ikke støtte Enhedslistens konkrete forslag.

Jeg vil gerne pege på de to første områder i beslutningsforslaget. Enhedslisten foreslår, at der f.eks. ikke længere skal være et krav om, at der skal være en privat ejerandel på 25 pct. for at oprette et selskab. Men der kan man i dag søge dispensation, hvis den regel kommer i vejen for noget, der ellers lyder fornuftigt. Og Enhedslisten mener også, at lovens grænse på maksimum 50 pct. af omsætningen i et selskab til andre end kommuner og regioner står i vejen, men her kan man også søge dispensation. Som ministeren sagde tidligere, er der altså kommet én dispensationsansøgning, så der er ikke noget, der tyder på, at det er et kæmpestort problem. Og generelt skal vi måske herinde på Christiansborg holde os fra at prøve at løse problemer, der ikke eksisterer. Så der er jo meget, der tyder på, at balancen mellem de to ting er ganske fornuftig.

Derudover er der så et forslag fra Enhedslisten om, at kommuner skal kunne udføre alle slags opgaver for andre offentlige myndigheder uden udbud, og man ønsker også at ophæve lovens rammer om, at et selskab skal kunne varetage en opgave, som tidligere har været i udbud. Her kommer vi simpelt hen i nærheden af EU-lovgivningen, hvor vi jo selv har været med til at vedtage EU's udbudsdirektiv. Vi må stå ved de aftaler, vi laver, og den lovgivning, vi laver, også internationalt, og derfor kan vi heller ikke støtte den del af Enhedslistens forslag.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren, og jeg kan jo så bare konstatere, at ordføreren ikke har ændret holdning, for det var også De Radikales opfattelse, dengang forslaget blev vedtaget. Da støttede man forslaget. Så derfor kommer ordførerens udmeldinger selvfølgelig overhovedet ikke bag på mig, men alligevel vil jeg gerne spørge om to ting.

Den ene ting er, at jeg er helt enig, og det tror jeg alle i Folketinget er, i, at vi ikke skal løse problemer, som ikke eksisterer, og som der i hvert fald ikke er blevet dokumenteret et behov for at få løst. Så er det bare interessant, at man vedtog den lov i sin tid, for der var ikke noget dokumenteret behov for at indføre de begrænsninger, som lov nr. 548 medførte. Hvis ordføreren er kommet i tanke om nogen, vil jeg da gerne høre det. Men det var der jo ikke dengang.

Så vil jeg bare stille det sådan helt banale spørgsmål: Hvorfor dog ikke overlade til kommunerne selv i langt højere grad at finde ud af, hvad rammerne skal være for deres samarbejde med det private erhvervsliv?

Tak. Ordføreren.

Der er jo meget, der tyder på, at kommunerne har de rigtige rammer. De har ikke søgt om dispensation, og de har ikke gjort brug af den mulighed, der er i dag, for at sige: Der er nogle bånd, der snærer for meget. Så der er meget, der tyder på, at det har kommunerne fint styr på.

Så må vi bare sige, at det offentlige ikke skal udvikle sig til en virksomhed. Det offentlige skal sørge for, at der er nogle grundlæggende ting til rådighed for borgerne; at der er nogle, der kan være med til at holde et socialt sikkerhedsnet under folk; og at vi har den bedst mulige offentlige service. Men man skal jo ikke ud og være en stor aktør, som kan eksportere til Kina og Japan og alt muligt. Det må man gøre sammen med private og sørge for, at ens viden kommer i spil der. Vi skal sørge for, at der er en rimelig konkurrence i det her land. Ellers kan vi jo heller ikke forvente, at private giver sig i kast med at løse nogle af de her opgaver, som kommunerne også kan komme ind over.

Tak. Hr. Finn Sørensen igen. Værsgo.

Tak. Jamen jeg tror, jeg har forstået det. Det offentlige må ikke udvikle sig. Det er jo simpelt hen det, der er ordførerens konklusion: Det offentlige skal holde sig inden for nogle snævre grænser, og det skal kun samarbejde med det private erhvervsliv på en måde, som helt entydigt og ensidigt er til fordel for det private erhvervsliv, fordi man sætter nogle begrænsninger på, hvad den offentlige sektor må og ikke må. Så meget for det kommunale selvstyre, næste gang vi skal diskutere det. Tak.

Ordføreren.

Hvis man har fulgt regeringen de sidste 2½ år, må man sige, at den her regering ikke er bange for at lade det offentlige udvikle sig. Til gengæld har man fra Enhedslistens side, hver eneste gang der er kommet et forslag om at ændre lidt på den offentlige sektor – måske for at gøre den mere smidig, mere dynamisk, mere opfindsom, mere levende – sagt, at det, vi havde i går, var meget bedre. Så jeg tror ikke, man kan beskylde Det Radikale Venstre for ikke at synes, at det offentlige skal udvikle sig.

Vi siger, at det, det ikke må udvikle sig til, er en virksomhed. Vi synes ikke, det offentlige skal blive en virksomhed og tjene penge, så derfor har vi sat nogle grænser, og vi siger: Det er virksomhedernes opgave at tjene penge og lave forretning, og det er det offentliges opgave at sørge for nogle grundlæggende tilbud og muligheder for borgerne. Og der er et meget spændende samspil i gang, som vi støtter helhjertet og varmt. Men vi siger, at selvfølgelig skal det ene være det ene og det andet være det andet. Det offentlige skal ikke være en virksomhed, og virksomhederne skal ikke blive til det offentlige. Så der er gode muligheder for at holde de to ting ude fra hinanden, men samtidig få dynamikken, når man spiller godt sammen. Og det synes vi balancerer fint i dag.

Tak for det. Tak til ordføreren. Man skal lige huske ikke at tale direkte, men i tredje person.

Så er det fru Pernille Vigsø Bagge. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det her er et godt forslag, selv om vi ikke har det mindste imod private-offentlige selskaber, bl.a. fordi vi tror – og fordi vi ved – at de kan være med til at skabe både innovation og en øget produktion og et marked for bl.a. gode velfærds- og miljøløsninger både herhjemme og ude i verden.

Men det er altså vigtigt, at det offentlige og private samarbejde bygger på principper og beslutninger om frivillighed og bedst og billigst hos kommuner og regioner, for vi har i modsætning til VKO-regeringen, der gennemførte loven i 2006, en tillid til det kommunale og regionale selvstyre. Derfor synes vi også, at det, selvfølgelig under skyldig og gyldig hensyntagen til den eksisterende EU-ret, kunne være en rigtig god idé for det første at rulle de faste procentgrænser i forhold til privat ejerandel tilbage, hvis kommuner og regioner ønsker at oprette et selskab, og for det andet at ophæve kravet om, at produktion til andre offentlige myndigheder på en tærskelværdi over 1,7 mio. kr. altid skal foregå i et selskab. Vi synes, det er en god idé, at tvangssalg af kommunale og regionale successelskaber ophæves, og vi synes, det er en god idé, at det bliver muligt at indlicitere tidligere udliciterede selskaber.

Så i SF ser vi frem til den fortsatte udvalgsbehandling af det her forslag, som vi støtter, og i udvalgsbehandlingen kan vi altså også få afklaret eventuelle EU-retlige spørgsmål.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg vil gerne høre SF's ordfører, om SF's ordfører husker Combus.

Ordføreren, værsgo.

Ja, det gør jeg.

Hr. Ole Birk Olesen.

Synes SF's ordfører, at Combus var en genial idé, var et storslået forretningseventyr, var et godt projekt, som vi bør give mulighed for at kunne oprettes igen, således at skatteyderne kan tabe en masse penge på, at offentlige erhvervsvirksomheder driver konkurrence med private erhvervsvirksomheder, hvor de udkonkurrerer private erhvervsvirksomheder med offentlig støtte, som de så taber, så alle de penge de går tabt?

Ordføreren.

SF's ordfører synes, det er af enorm vigtighed, at den offentlige sektor er med til at være drivende i forhold til vores velfærdsteknologi, i forhold til vores miljøteknologi, og at den offentlige sektor – kommuner og regioner – har en mulighed for også at spille en rolle i udviklingen af det her samfund. Det er derfor, SF støtter Enhedslistens forslag.

Tak. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil bare gerne takke ordføreren for de positive bemærkninger til lovforslaget. Jeg ser også frem til samarbejdet i udvalget. Det bliver jo så måske kun med SF. Og der skal jeg da, måske til ordførerens overraskelse, sige, at skulle det vise sig, at der er nogle EU-retlige forhindringer på nogle af de her punkter, så må vi kigge på dem. For det skal jo ikke stå i vejen for, at vi kan gennemføre nogle forbedringer og give kommunerne noget mere frihed på det her område. Så det vil vi granske nøje sammen med ordføreren. Det bliver desværre kun en lille studiekreds, kan jeg høre, men det er da bedre end ingen.

Ordføreren.

Det er rigtigt: Det er bedre end ingenting. Og jeg er rigtig glad for, at Enhedslistens ordfører anerkender, at vi er nødt til at holde os inden for den eksisterende EU-ret.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Nu skal ordføreren jo ikke overfortolke budskabet; det var eksplicit møntet på det forslag, vi stiller her, hvis det kan være en betingelse for at samle flertal for nogle yderligere forbedringer. For jeg anerkender jo det, som er blevet sagt fra ministerens og fra den socialdemokratiske ordførers side, at på nogle punkter har vi da lempet lidt i forhold til den lov. Men hvis det skulle være sådan, at der skulle være en eller en EU-retlig forhindring eller en begrænsning, sådan at vi alligevel kan komme et yderligere skridt i den rigtige retning, så er vi jo fleksible i forhold til det. Men lad være at overfortolke budskabet. Tak.

Tak. Ordføreren.

Jeg skal tolke det derhen, at vi er enige om intentionerne. Så det kigger vi videre på, og måske får vi med lidt held overbevist resten af Folketinget om, at det der med kommunalt og regionalt selvstyre er en rigtig god idé.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter ikke det her beslutningsforslag fra Enhedslisten – et beslutningsforslag, som vil gøre det lettere for kommunerne at drive erhvervsvirksomhed i konkurrence med private virksomheder. Det gør vi ikke, fordi vi ikke mener, at det er en offentlig opgave at drive erhvervsvirksomhed. Vi frygter også, hvad der vil ske, når man tillader det så meget, som Enhedslisten vil gøre. Vi frygter, at skatteydernes penge vil blive brugt til offentlige erhvervseventyr, som kan gå ligesom i tilfældet med Combus, hvor DSB og det daværende trafikministerium som ejere af et offentligt ejet busselskab gik ud i konkurrence med private virksomheder og vandt i konkurrence med private virksomheder på urealistiske priser, som viste sig at være subsidieret af det offentlige, hvorefter – da det så blev opdaget – firmaet gik nedenom og hjem og skatteyderne tabte en masse penge.

Det er ikke det offentliges opgave at drive privat erhvervsvirksomhed. Det er det ikke, fordi vi har private erhvervsvirksomheder til at gøre det meget bedre; fordi det er meget bedre, når der drives erhvervsvirksomhed, at det er folks egne penge, der bliver tabt, altså for de folk, der har erhvervsvirksomheden, i stedet for at det er skatteydernes penge, der bliver tabt. Det er også sådan, at den generelle regel er, at folk er mere omhyggelige med deres egne penge, end de er med andre folks penge, og derfor er der ved private erhvervsvirksomheder den fordel, at de kan tabe deres egne penge, mens det, lige så snart en politiker eller embedsmand går ud og driver privat erhvervsvirksomhed, er med andre folks penge, og så er man ikke lige så omhyggelig.

Så derfor ønsker vi ikke, at det her beslutningsforslag skal vedtages.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nu går forslaget jo ikke ud på, at det offentlige skal udvikle sig til en privat virksomhed. Det er jo ikke det, det går ud på. Men ellers siger jeg da mange tak for ordførerens klare meldinger, men mon ikke det skulle være muligt at komme i tanker om nogle eksempler fra det private erhvervsliv, hvor der også bliver spekuleret med andre folks penge. Jeg mener, at vi da lige har været igennem en stor finanskrise. Det var bare for at svare på den del.

Men jeg vil gerne lige stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg har stillet til andre. Vi har jo en helt forskellig ideologisk tilgang til det her – det bliver vi ikke enige om – men ved mange lejligheder er alle jo enige om at hylde det kommunale selvstyre og lade kommunerne derude selv finde ud af, hvad der er bedst, og så lade vælgerne ude i kommunerne afgøre, hvem der nu har administreret tingene bedst. Hvorfor må det ikke gælde lige nøjagtig på det her punkt?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan heller ikke udelukke, at man, hvis Liberal Alliances store drøm om et meget, meget mere vidt forgrenet kommunalt selvstyre blev virkeliggjort, så der ville sige, at så skulle kommunerne også have lov til at eksperimentere med det her. Men den situation står vi bestemt ikke i dag. Den situation, vi står i i dag, er, at hvis en kommune driver sig selv på fallittens rand med fantasifulde erhvervsprojekter, bliver regningen samlet op af alle andre kommuner eller af staten i forskellige udligningsordninger, forskellige bloktilskudsordninger osv. osv.

Så konstaterer jeg med hensyn til Enhedslistens syn på kommunalt selvstyre, at det er, at af alle partier er Enhedslisten det parti, der kraftigst styrker den tendens, at man kun hylder det kommunale selvstyre, når det handler om ting, som er rød politik, men kraftigt er imod kommunalt selvstyre, når det handler om alt andet end rød politik. Vores syn på det her er faktisk betydelig mere nuanceret, end Enhedslistens syn er.

Hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Hvis Liberal Alliances synspunkt virkelig var så nuanceret, som ordføreren sagde, ville ordføreren jo støtte de forslag, der kommer fra Enhedslisten. Der er jo en fuldstændig klar ideologisk baggrund – og den forklarer ordføreren selv, og tak for det, der er rene linjer – og det er, at det offentlige ikke må have lov til at udvide sin aktivitet i det økonomiske liv i Danmark. Det skal holde sig til serviceydelser over for borgerne, og det skal det jo ikke engang, fordi de skal jo også helst udliciteres og privatiseres. Så det er altså en fuldstændig klar ideologisk tilgang, ordføreren har, så jeg kunne jo beskylde ordføreren for det samme med modsat fortegn, at det er ideologiske hensyn, der afgør, hvad man vil overlade til kommunerne at bestemme selv, og det bliver vel egentlig konklusionen på hele den her debat.

Ordføreren.

Jamen vi hylder det kommunale selvstyre, også af ideologiske grunde, og det gør vi mere helhjertet, end Enhedslisten gør. Det ses f.eks. ved det forhold, at selv om vi synes, at kommunerne bør udlicitere og konkurrenceudsætte mere, har vi været med til at ophæve en lov, der pålægger dem at gøre det på en bestemt måde. Det kunne Enhedslisten aldrig finde på, hvis det var noget tilsvarende. Enhedslisten kunne aldrig finde på at sige: Vi har en lov om, at der højst må være x antal elever i en skoleklasse, lad os da tillade kommunerne at eksperimentere med at have flere elever i en skoleklasse. Det kunne Enhedslisten aldrig finde på. Enhedslisten støtter kun kommunalt selvstyre til at føre rød, socialistisk, planøkonomisk politik.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for forslagsstillerne.

Tak. Der er måske grund til lige at slå fast, at i virkeligheden kommer Enhedslisten – hvilket vi tit gør, men sådan bliver det ikke altid fremstillet – med et meget beskedent forslag. Vi ønsker jo blot at fjerne de begrænsninger og forhindringer, som VKO-flertallet med støtte fra Det Radikale Venstre indførte i kommunernes bevægelsesfrihed i 2006 med den såkaldte lov nr. 548.

Den lov betød i forhold til sin forgænger, at det blev sværere og mere bureaukratisk for kommunerne at oprette selskaber, der kunne udvikle, producere og sælge varer og tjenester til både offentlige institutioner og almindelige forbrugere eller virksomheder. Ligeledes blev det sværere for kommunerne at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder.

Loven var ikke begrundet i et reelt eksisterende behov. Tværtimod blev der ikke i det forudgående udvalgsarbejde fremlagt nogen dokumentation for, at de offentlige selskaber havde en begrænsende effekt på private selskabers produktion af tjenester og varer. Derfor kunne det daværende Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen heller ikke bakke op om loven. Lovændringerne var alene begrundet i det ideologiske synspunkt, at det offentlige ikke må være en aktiv spiller i produktionslivet, og at det private marked skal have lov til at skumme fløden fra offentligt oparbejdet knowhow. Var der ikke et marked, skulle der skabes et marked – om nødvendigt med tvang.

Konkret blev der med lov nr. 548 indført en række benspænd for kommuner og regioner, som den nuværende regering burde rette op på. Vores beslutningsforslag lægger op til, at disse benspænd afskaffes, således at kommuner og regioner igen kan komme til at oprette selskaber og udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. De mest skadelige benspænd tager vi lige her i det følgende:

Tvangsprivatiseringen skal ophæves. Der skal ikke være et krav om en privat ejerandel på 25 pct.

Vi skal have ophævet tvangssalget af kommunale og regionale succesvirksomheder. Den begrænsning betyder, at så snart kommuner og/eller regioner opbygger en succesvirksomhed, skal den tvangsprivatiseres, da lov nr. 548 klart siger, at kommunen så skal sælge sin andel. Et eksempel på, hvor grotesk denne bestemmelse er, var salget af Kram Madservice A/S, der var ejet af Køge Kommune og Region Sjælland. Virksomheden blev så stor en succes, at loven tvang regionen og kommunen til at sælge virksomheden i stedet for fortsat at kunne udvikle den til gavn for brugere, ansatte og borgere.

Så skal vi har ophævet konkurrenceudsættelsestvangen. Kommuner og regioner skal kunne udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at opgaven sendes i udbud, også selv om den overstiger EU's tærskelværdi.

Tvang til selskabsgørelse skal ophæves. Der skal ikke være noget krav om, at en kommune kun må udføre opgaver for andre offentlige myndigheder med en tærskelværdi på over 1,7 mio. kr., hvis det sker i en selskabsform.

Kravet om, at opgaver ikke må have været udliciteret, skal også ophæves. Der findes adskillige eksempler på, at opgaver er hjemtaget fra private, fordi pris eller kvalitet ikke har kunnet leve op til det aftalte eller forventede. I den situation vil det være nærliggende at give opgaven til en anden kommune, som har opbygget en kapacitet, der giver stordriftsfordel og bedre og billigere opgaveløsning.

Egentlig giver de her forslag jo sig selv. Det er rimeligt, at kommunerne har maksimal frihed til at løse deres produktions- og serviceopgaver på den måde, som de finder bedst. De skal ikke tvinges til at involvere det private erhvervsliv. En ophævelse af begrænsningerne vil give kommunerne bedre muligheder for at skabe lokale arbejdspladser og sikre forsyningssikkerheden på et bæredygtigt grundlag.

Hertil kommer jo, at hele formålet med lov nr. 548 var rent ideologisk, hvilket vi jo også har fået belyst i dag. Venstres ordfører sagde ved førstebehandlingen af lovforslaget: »Det skal sådan set være et springbræt til, at man kan få flere private til at komme ind i den offentlige sektor«. Det var jo rene ord for pengene.

Men der er ingen dokumentation for, at privatisering skulle være bedre og billigere. Jo, på rengøringsområdet kan det sikkert dokumenteres, at det er billigere, men det følges som regel af en ringere kvalitet, enten fordi det offentlige har benyttet lejligheden til at sænke kvalitetsstandarden, eller fordi det private simpelt hen bare ikke kan levere den fornødne kvalitet. Og under alle omstændigheder så skaffes den lavere pris på rygstykkerne af de ansatte gennem ringere løn- og ansættelsesvilkår.

Det er jo heller ikke dokumenteret, at den offentlige sektor skulle være mindre effektiv. Produktivitetskommissionen har jo måttet indrømme, at de sådan set ikke har nogen videnskabelig analyse af produktiviteten i den offentlige sektor. De kan dårligt nok definere begrebet.

Naturligvis kan der være ineffektivitet i den offentlige sektor, og det kan der også, hvis man laver et offentligt selskab, ingen tvivl om det – det skal bekæmpes – men når borgerlige politikere og arbejdsgivere hævder, at den offentlige sektor af natur er ude af stand til at til at varetage virksomhedsdrift af service- og vareproduktion, er det en myte. Det dementeres jo sådan set også af, at det offentlige stadig væk på en lang række områder udfører produktions- og forsyningsopgaver.

Der er jo tværtimod eksempler på, at det offentlige kan spare penge ved at løse opgaverne selv, f.eks. høreklinikken i Herning Kommune, hvor der ifølge den lokale udvalgsformand var 300.000 kr. at spare på årsbasis. Og eksemplet med Kram Madservice A/S viser, at offentlig produktion kan være en effektiv og god forretning. Det har det offentlige potentiale til at udvikle, og det giver egentlig sig selv – en offentlig virksomhed skal jo ikke bære rundt på den byrde, at den skal forrente investeringerne med 10-15 pct., så der kan uddeles overskud til private ejere. Overskuddet kan geninvesteres til gavn for borgerne og medarbejderne.

Hvorfor må kommuner og regioner ikke have den mulighed? Fordi man med djævlens vold og magt vil indføre regler, som tvinger kommunerne til at privatisere, og som forhindrer dem i at være aktive spillere i forbindelse med produktion og levering af serviceydelser.

Så har jeg bare to kommentarer til nogle af de indlæg, der har været i debatten, og som jeg takker meget for. Jeg synes, det har været en fin debat med nogle klare ideologiske markeringer, og sådan skal det være. Det er såmænd bare en kommentar til den radikale ordfører, der nu har forladt salen, men så må hun jo læse sig til det bagefter. Hun anklagede ligesom Enhedslisten for, at vi ikke ville være med til udvikling af den offentlige sektor. Det vil vi meget gerne, og vi har fremsat adskillige forslag, der kunne hjælpe i den retning. Vi har bare været modstandere af mange af de forslag, som Det Radikale Venstre er kommet med, fordi de jo netop ikke handler om udvikling af den offentlige sektor, men om afvikling af den offentlige sektor. Og der kan vi jo tage et enkelt stort ideologisk sammenstød, som vi havde med formanden for Det Radikale Venstre, den nuværende økonomi- og indenrigsminister, om velfærdsrettighederne. Det var hun inkarneret modstander af, fordi hun jo har en plan om, at der yderligere skal kunne spares og skæres i hjemmehjælpen. Så der er to meget forskellige opfattelser af udvikling og afvikling af den offentlige sektor.

Så har vi jo endnu en gang haft en interessant diskussion om det kommunale selvstyre, og der vil jeg gerne bekræfte over for hr. Ole Birk Olesen: Ja, Enhedslisten anlægger ideologiske synsvinkler på spørgsmålet om, hvilke opgaver kommunerne har, og hvilke rammer de har at løse dem inden for. Og min pointe var: Det gør hvert eneste parti i det her Folketing, og det er fuldstændig legalt. Det var sådan set bare min kommentar til det.

Så jeg vil sige tak for debatten indtil videre – det kan jo være, den forsætter lidt endnu.

Det kunne det. Hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jamen jeg anerkender bare ikke Enhedslistens påstand om, at vi alle sammen hylder det kommunale selvstyre, når det passer ind i vores eget snævre politiske kram, for vi i Liberal Alliance går faktisk ind for, at kommunerne ofte skal have lov til at gøre ting, som vi ikke selv ville have gjort, hvis vi havde ledet kommunerne, og det er ikke sådan, Enhedslisten har det. Enhedslisten går ikke ind for, at kommunerne skal have lov til at gøre ting, som Enhedslisten ikke selv ville have gjort. Så der er en grundlæggende forskel.

For os er det kommunale selvstyre et ideologisk vigtigt princip i sig selv. For Enhedslisten er det noget, man hylder, når man kan bruge det til noget andet, som er meget vigtigere. Det er sådan set en omgang fordækt spil at stå hernede og sige, at vi andre ikke går ind for kommunalt selvstyre, fordi vi ikke vil støtte lige præcis det her forslag fra Enhedslisten, når virkeligheden er, at vi modsat Enhedslisten faktisk støtter det kommunale selvstyre, også når det ikke passer ind i vores kram.

Tak. Ordføreren.

Jamen den aktuelle sag dementerer ordførerens indlæg, for hvis ordføreren virkelig gik ind for det kommunale selvstyre på den måde, som ordføreren definerer det, så skulle ordføreren jo støtte det her forslag, for det giver mere frihed til kommunerne til at finde ud af, hvilke selskabsformer de vil oprette. Så enkelt er det jo.

Så må jeg bare afkræfte ordførerens påstand. Nu har jeg så ikke lige taget listen med, men vi kan tage sidste gang, vi behandlede forslaget om forsøgskommuner, og det her er et slag på tasken, så måske kan ordføreren fange mig i en decimalfejl, men Enhedslisten anbefalede faktisk cirka halvdelen af de ønsker og forslag, der var fra regeringen om yderligere forsøg i kommunerne, og så gik vi imod den anden halvdel. Det er rigtigt, at hvad angår den anden halvdel, vi gik imod – jeg tror ikke engang, at det var så meget som halvdelen, men det er lige meget – så var det principielt vigtige ting, som var udslagsgivende og gjorde, at vi stemte imod hele forsøgspakken. Men vi bad altså om at få den delt op, og jeg må bare sige, at der ikke var nogen af de forsøg på den liste undtagen måske et enkelt eller to, som Enhedslisten syntes var en god idé. Så det passer jo ikke, hvad ordføreren siger. Men ordførerens eget indlæg ... (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja, hr. Ole Birk Olesen!) Jeg kan nok få lov at gentage det lige om lidt. Tak.

Det passer ikke, hvad hr. Finn Sørensen siger. Det passer ikke, at Liberal Alliance ikke støtter dette beslutningsforslag fra Enhedslisten, fordi Liberal Alliance ikke er tilhængere af kommunalt selvstyre. Jeg har lige stået og argumenteret for, hvorfor vi ikke støtter dette beslutningsforslag, og det er, fordi vi mener, at kommunalt selvstyre, kommunal frihed skal følges af kommunalt ansvar, og så længe der ikke er et ansvar ude i kommunerne for at redde egen bagdel, når man har gjort noget økonomisk dumt, så bliver vi nødt til at sætte grænser for, hvad kommunerne kan gøre af økonomisk dumme ting. For når de gør det, er det staten og de andre kommuner, der skal redde dem.

Det er jo ikke rigtigt. Det belaster også en kommunes økonomi, hvis den engagerer sig i en dødssyg selskabskonstruktion og det hele kuldsejler. Selvfølgelig gør det da det, så det er jo ikke noget sagligt argument. Det, jeg anholder, er bare, at hvis ordføreren virkelig mener det, han selv siger om kommunalt selvstyre, nemlig at man støtter ting, som man egentlig selv er modstander af i det kommunale selvstyres hellige navn, så skulle ordføreren jo støtte det her lovforslag. Det var sådan set det, der var min pointe, men det fik ordføreren vendt godt og grundigt på hovedet. Tak for debatten alligevel.

Det siger jeg også, for der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)