Tak for beslutningsforslaget, som jo er sympatisk, men jeg kan allerede nu sige, at vi i regeringen i høj grad allerede har taget højde for det, men det vender jeg tilbage til.
Jeg vil gennemgå de forskellige elementer, og jeg glæder mig egentlig også til at høre fra forslagsstillernes side, hvorfor nogle af de her spørgsmål bliver rejst, når der faktisk er fundet nogle løsninger, som flere af forslagsstillerne også har været med til.
Men det er ikke det samme som at sige, at vi i regeringen ikke er dybt optaget af, at vi giver studerende, uanset om de er på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, gode muligheder for at kunne gennemføre deres uddannelse, også selv om de er forsørgere.
Lad mig gennemgå nogle af de forskellige elementer, der ligger i beslutningsforslaget.
Det første vedrører, at enlige forsørgere og forsørgere på erhvervsuddannelser, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som er på elevløn, skal have samme muligheder som SU-modtagere, herunder SU-lån, forsørgertillæg osv.
Og det andet element i forslaget omhandler, at elever i skolepraktik og i ordinær praktik, som får et barn, skal sikres ret til barselsydelse.
Det er jo et beslutningsforslag, som et stykke hen ad vejen er en genfremsættelse af det, der hed B 100, der blev fremsat i samlingen 2010-11.
Det er et beslutningsforslag, som jeg dengang selv var med til at fremsætte, men det ligger jo nogle år tilbage, og derfor er der heldigvis sket nogle ting, som ligger i forlængelse af intentionerne i beslutningsforslaget.
Det første, der er sket, er, at der med kontanthjælpsreformen er gjort en særlig indsats for netop at hjælpe disse personer.
Det, der skete med kontanthjælpsreformen, var, at regeringen sørgede for, at forsørgernes indkomst blev løftet med et supplerende børnetilskud for forældre i praktik.
Tilskuddet blev indført her fra den 1.
januar i år.
For forældre i praktik betyder det, at de nu kan blive kompenseret op til stipendieniveau for en SU-modtager med forsørgertillæg.
Med det har regeringen derfor været med til at sørge for, at der allerede nu er forbedrede muligheder for forsørgere på en erhvervsuddannelse.
Med hensyn til forslaget om, at enlige forsørgere og forsørgere på en erhvervsuddannelser, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som modtager elevløn, skal have samme muligheder som SU-modtagere, herunder SU-lån, forsørgertillæg osv., er det værd at bemærke, at det jo ikke er en del af mit ressort.
Det, der har med SU at gøre, hører under uddannelses- og forskningsministeren.
Det er bare for god ordens skyld, at jeg nævner, at det er i det regi, det i givet fald bør rejses.
Der har uddannelse- og forskningsministeren oplyst, at forslaget om, at elever på erhvervsuddannelser skal have samme muligheder som SU-modtagere, vil bryde med det helt grundlæggende princip, at en uddannelse skal være ulønnet for at give ret til SU.
For erhvervsuddannelserne er det jo sådan, at en elevløn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og at en oprettelse af lånemuligheder vil kunne ses som et lønunderstøttende tiltag, som vil kunne påvirke den løndannelse, der kommer, når arbejdsmarkedets parter skal forhandle elevoverenskomster.
Helt formelt vil forslaget også kræve en ændring af SU-lovens § 5, stk.
1, nr.
3, og SU-loven er, som forslagsstillerne ved, omfattet af et politisk forlig, som betyder, at en ændring af SU-loven vil kræve enighed mellem forligspartierne, dvs.
alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance.
I forhold til den anden del af beslutningsforslaget, hvorefter eleverne skal sikres ret til barselsydelse, så fungerer den gældende ordning, så vidt vi i Undervisningsministeriet er orienteret, fint i dag.
En af de måder, vi kan se det på, er, at der ikke har været klager i årevis.
Derfor vurderer vi, at det er en ordning, der rent faktisk er fungerende.
Det er sådan i dag, at alle elever, der har barselsfravær under skolepraktik, har ret til skolepraktikydelse, medmindre de modtager andre offentlige ydelser, som skal dække leveomkostningerne.
Undervisningsministeriet har udstedt en vejledning til erhvervsskolerne om, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel, i samme omfang som elever med en uddannelsesaftale har ret til barselsorlov.
Og som sagt, så vidt vi i Undervisningsministeriet er bekendt, bliver vejledningen efterlevet generelt, og det vil sige, at elever i skolepraktik i praksis på det her område har samme vilkår som elever i virksomhedspraktik.
Elever med en uddannelsesaftale har ret til barselfravær efter den almindelige lovgivning, ligesom elevernes vilkår under barselfravær kan være omfattet af den kollektive overenskomst på uddannelsesområdet.
Ved fravær som følge af barsel forlænges uddannelsesaftalen efter de gældende regler af parterne selv eller af det faglige udvalg med den periode, som er nødvendig for, at eleven kan gøre sin uddannelse færdig.
Reglernes anvendelse i praksis har dog på enkelte uddannelsesområder ført til enkelte retssager, som ikke er endelig afgjort.
Det skal siges her.
Men det siger bare også noget om, at der på det her område er et system, der kører, hvis det ikke bliver efterlevet korrekt.
Både i forhold til elever i skolepraktik og elever i ordinær praktik er der som sagt ikke på nuværende tidspunkt overordnet et problem med, at eleverne ikke kan få barsel.
Derfor mener vi ikke i regeringen, at det er nødvendigt at indføre lovgivning om noget, der faktisk fungerer.
Så med de ord vil jeg igen tilkendegive, at jeg fuldt ud forstår intentionerne.
Der er heldigvis sket meget på området.
Det er både med kontanthjælpsreformen og med den praksis, der er på erhvervsuddannelserne.
Derfor kan regeringen ikke støtte det beslutningsforslag, om end intentionerne er sympatiske.