Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 7:

Forslag til folketingsbeslutning om ny forberedelsesskole for unge (reform af hf).

Af Marie Krarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 03.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Med beslutningsforslaget, B 7, opfordres undervisningsministeren til at oprette en ny forberedelsesskole for unge gennem en ændring af den nuværende hf-uddannelse. Forslagsstillerne nævner som begrundelse for deres forslag bl.a. den store nedgang i søgningen til og det store frafald på erhvervsuddannelserne samt de relativt mange studenter, der ikke læser videre, og endelig omfanget af unge, der tager to ungdomsuddannelser. Forslagsstillerne mener, at svaret på disse udfordringer er et 2-årigt modulopbygget forløb med boglige fag på C- og B-niveau uden akademiske og studieforberedende elementer.

Regeringen er ikke enig i, at en ny bogligt orienteret ungdomsuddannelse, som oven i købet ikke skal være studieforberedende, kan løse de udfordringer, som nævnes. Regeringen har derimod gennem den politiske aftale om en reform af folkeskolen og gennem udspillet om en reform af erhvervsuddannelserne udpeget løsninger på disse udfordringer. Med aftalen om en reform af folkeskolen sikres blandt meget andet en styrket uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, fremrykket uddannelsesparathedsvurdering og en bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne.

Formålet er at mindske gruppen af uafklarede unge og at motivere flere til at søge erhvervsuddannelserne. Med udspillet til en EUD-reform lægger regeringen op til mere attraktive erhvervsuddannelser i form af højere kvalitet i uddannelserne, mere attraktive ungdomsmiljøer på erhvervsskolerne og et forbedret grundforløb. Det foreslåede nye grundforløb indebærer, at eleverne ikke tvinges til et professionsvalg lige i starten af deres uddannelse, men får kendskab til fag og tid til at træffe et valg sidst i uddannelsens første år.

Samtidig ønsker regeringen med udspillet at få udbygget eux, hvor man både får sin håndværkeruddannelse og gymnasiale fag, med et tilbud inden for alle hovedområder og samtidig øge mulighederne for højere niveauer i de almindelige erhvervsuddannelser, sådan at EUD fremover vil rumme flere og bedre udfordringer og videreuddannelsesmuligheder for de mange unge, som Danmark har brug for inden for erhvervsuddannelserne.

Forslagsstillerne skriver i deres bemærkninger, at gymnasiet i dag bruges som en varmestue for de uafklarede. Jeg kan simpelt hen ikke genkende den beskrivelse, men anerkender, at der er behov for at understrege det studieforberedende sigte og gøre elevernes valg af fag og studieretninger mere gennemsigtige.

Jeg har derfor taget en række skridt for at sikre, at de gymnasiale uddannelsers studieforberedende karakter understreges. Konkret har vi skærpet kravene i uddannelsesbekendtgørelserne til gymnasiernes information om videreuddannelsesmulighederne, når de oplyser ansøgere om udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser og studieretninger; og før de søger gymnasieelever om endeligt ønske af studieretning, mens de går i gymnasiet; og gymnasie- og hf-elever om valgfag, mens de tager uddannelsen.

Vi har udviklet et nyt søgeredskab i UddannelsesGuiden, ug.dk, til de unge, deres forældre og de gymnasiale institutioner, som fra starten af 2014 vil være til rådighed med præcise oplysninger om videreuddannelsesmuligheder i forbindelse med alle udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser, studieretninger og valgfag, så deres forståelse af videreuddannelsesperspektiverne understøttes yderligere.

Hf-uddannelsen er en fleksibel boglig uddannelse med dansk på A-niveau samt en række fag på mindst B- og C-niveau. Dansk på A-niveau er afgørende for at opnå studiekompetence til alle bacheloruddannelser, hvor undervisningssproget er dansk. Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, som optager ansøgere på baggrund af en erhvervsuddannelse, stiller ligeledes krav om boglige fag, der er studieforberedende, enten fra erhvervsuddannelsen eller fra supplering som enkeltfag på gymnasialt niveau.

Regeringen finder, at enhver ungdomsuddannelse i dag skal og bør give enten erhvervskompetence eller studiekompetence. En ungdomsuddannelse, der således hverken giver erhvervskompetence eller bred studiekompetence, må betegnes som en blindgyde. Regeringen finder derfor, at reformen af folkeskolen, en kommende reform af erhvervsuddannelserne og den eksisterende hf-uddannelse tilsammen rummer svaret på de problemstillinger, som danner baggrund for forslaget til folketingsbeslutning om en ny forberedelsesskole for unge.

Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Tak for kommentarerne til forslaget. Er ministeren ikke enig i, at der for øjeblikket er for mange, der træffer beslutning om at gå i gymnasiet uden egentlig at være motiveret til det?

Ministeren.

Jo, og det er derfor, at regeringen har taget en række initiativer, i øvrigt også med støtte fra Dansk Folkeparti, i forbindelse med folkeskolereformen, og nu har vi så drøftelser om en erhvervsuddannelsesreform, som jeg også håber at vi får en bred aftale om. Det er lige præcis for at adressere, at de udfordringer, som Dansk Folkeparti også peger på med dette beslutningsforslag, er reelle udfordringer. Vi synes bare ikke, at løsningen med forberedelsesskolen er det rigtige svar.

Fru Marie Krarup.

Nej, man kan sikkert være uenig om, præcis hvordan et ekstra tilbud skal skrues sammen. Men der mangler jo noget på midterfeltet. Hvis vi siger, at der går for mange i gymnasiet, er der altså nogle derfra, som ikke skal gå i gymnasiet, og de kan næppe alle sammen ønske at få en håndværkeruddannelse, selv om jeg selvfølgelig tror, at der er nogle af dem, der kan. Men der kommer en mellemgruppe, og der kan jeg ikke forstå, hvorfor der ikke er en interesse for at give dem et tilbud. De kan gå videre på f.eks. professionsbachelor eller kortere uddannelser efterfølgende og så få et tilbud, hvor der ikke er de her overakademiserede fag involveret, som altså netop retter sig mod akademisk uddannelse, altså en mere praktisk – eller hvad man skal sige? – en mere bastant boglig uden at være akademisk uddannelse. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan se, at det er smart at have en kvalitativ uddannelse til mellemgruppen.

Ministeren.

Vi er jo også i regeringen meget optaget af, at vi ikke skal akademisere alle uddannelser. Det er rigtig vigtigt at tænke anvendelsesorientering ind, praksisforløb på de forskellige ungdomsuddannelser, herunder også de gymnasiale uddannelser. Det er jo også noget af det, der køres forsøgs- og udviklingsarbejde på. Men at sige, at det, at der f.eks. kræves, at man skal have obligatorisk A-niveau i dansk som en del af hf, skulle være en overakademisering, mener jeg ikke er rigtigt. Det synes jeg faktisk er rigtig vigtigt, og det er jo også det, der skal til, nemlig at man skal have A-niveau i dansk, hvis man skal ind på en række akademi- og professionsuddannelser.

Så vi mener faktisk, at hf-uddannelsen er et rigtig godt uddannelsestilbud i paletten af de fire gymnasiale uddannelser, vi har, og som så også løfter nogle af de udfordringer, som Dansk Folkeparti ønsker at løse med forberedelsesskolen, og vi synes faktisk, at der tages højde for det på nogle af dem via hf-uddannelsen. Så ville det jo måske være fint, hvis de startede der først i stedet for at tage en omvej, og det er jo noget af det, vi gerne vil være med til at tydeliggøre, nemlig hvilke af de forskellige ungdomsuddannelser der giver adgang til hvad.

Tak til ministeren. Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. Da Venstres ordfører på beslutningsforslag nr. B 7 ikke har mulighed for at være til stede her i salen i dag, har jeg lovet ham at læse ordførertalen op:

Der er ikke brug for flere ungdomsuddannelser end dem, vi har i dag. Vores ungdomsuddannelser har et godt og velkendt fundament at stå på, men forslagsstillerne har dog ret i, at de trænger til et grundigt eftersyn, hvilket vi også er i gang med. Vi har tidligere i dag behandlet forslag til ny folkeskolereform, hvor vi jo i enighed har opnået nogle mærkbare forbedringer. Vi forhandler i øjeblikket om en erhvervsskolereform, der højst sandsynligt også vil få indvirkning på vore gymnasier. Jeg tror, vi alle er enige om målet, nemlig at vores ungdomsuddannelser skal sikre, at vores unge får et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet – en proces, der påbegyndes i grundskolen og fortsætter via ungdomsuddannelser og for nogles vedkommende afsluttes med en videregående uddannelse. Forslaget fra Dansk Folkeparti om at oprette forberedelsesskoler er jo indbygget i vore grundskoler.

I Venstre har vi tillid til det folkeskoleforlig, vi lige har indgået, selv om der selvfølgelig var elementer, der kunne have været bedre, men i Venstre tror vi ikke på, at tanken om en forberedelsesskole er løsningen. I Venstre sætter vi vores lid til, at vi får en god erhvervsskolereform, og når denne reform er i hus, og når vi har modet til at se på gymnasierne og hf i forbindelse med vejledning, brobygning og taxameter, har vi der også nogle muligheder for at skrue på nogle knapper, så det kan få konsekvenser på stederne.

Venstre kan som sagt ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, men vi vil gerne tage Dansk Folkeparti på ordet, så hvis ikke vi når i mål med erhvervsskolereformen på en sådan måde, at både unge og danske virksomheder står bedre rustet til fremtiden i forbindelse med de afledte udfordringer og forventninger til gymnasiet, f.eks. vejledning, brobygning og taxameter, er Venstre klar til at fremsætte et beslutningsforslag for på den måde at få regeringen i tale. Jeg vil gerne samtidig hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg har på samme vis fået overdraget en lille ordføreropgave her af fru Ane Halsboe-Jørgensen, og jeg vil læse op:

Dansk Folkeparti foreslår med B 7 at ændre den nuværende hf-uddannelse og dermed etablere en ny forberedelsesskole for unge. Forslagsstillerne er optaget af, at for få unge søger en erhvervsuddannelse, at frafaldet er for stort, og at mange unge dobbeltuddanner sig. Den bekymring deler Socialdemokraterne.

Men vi tror ikke på, at løsningen er en uddannelse, der hverken giver reel studiekompetence eller erhvervskompetence. Til gengæld gør vi noget ved udfordringerne gennem folkeskolereformen, som Dansk Folkeparti selv er med i, og med vores udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om en reform af hf, som skal skabe et 2-årigt modulopbygget forløb med fag på C-og B-niveau, og jeg citerer: uden akademiske og studieforberedende elementer. Uddannelsen skal altså ikke give adgang til, hvad Dansk Folkeparti kalder videregående uddannelser, som vist skal forstås som lange videregående uddannelser, idet det jo af bemærkningerne fremgår, at uddannelsen her skal give adgang til de fleste professionsbacheloruddannelser. Så det lugter en lille smule af, at Dansk Folkeparti forsøger at genindføre en slags realeksamen.

I Radikale Venstre mener vi ikke, at vi på den måde skal have fortiden tilbage, så vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

For få vælger en erhvervsuddannelse, for mange tager en studentereksamen, som de ender med ikke at bruge til noget, og frafaldet på ungdomsuddannelserne er for højt.

Så langt er jeg for så vidt enig med Dansk Folkeparti. Det er jo bl.a. nogle af grundene til, at vi er på vej med en reform af erhvervsuddannelserne. For som det ser ud i dag, mangler der et tilbud til de elever, der ikke ved, hvad de vil, når de er færdige med folkeskolen.

Jeg har fuld forståelse for, at det kan være svært at tage stilling til det som 15-16-årig. Men at løsningen skulle være at ændre hf til en forberedelsesskole, som giver færre muligheder, som åbner færre døre, har jeg svært ved at se. Hf bliver udvandet. I dag giver hf fuld studiekompetence. Med forslaget vil hf ikke længere være en uddannelse, der giver fuld studiekompetence, og jeg synes, det vil være meget uheldigt, hvis det sker.

Dansk Folkeparti bruger jo selv som argument for dette forslag, at mange unge vælger gymnasiet, fordi de på den måde ikke lukker nogle døre for sig selv, og at gymnasiet i dag bruges som en varmestue for de uafklarede. For mig at se er forslaget om de her forberedelsesskoler da netop en varmestue.

Hvorfor ikke fortsat lade hf være fuldt studiekompetencegivende i stedet for at lukke dørene for eleverne? Hf er jo et godt alternativ til dem, der ikke går den slagne vej direkte fra folkeskolen til gymnasiet eller til en anden erhvervsuddannelse, netop fordi hf er kompetencegivende til videregående uddannelse og ikke blot adgangsgivende til de fleste professionsuddannelser, som Dansk Folkeparti foreslår.

I argumentationen for det her forslag slår Dansk Folkeparti på, at for mange efter det almene gymnasium tager en anden ungdomsuddannelse. DF's ordfører ved jo lige så godt som jeg, at det er erhvervsuddannelserne, der får mange studenter, og at der ligefrem er nogle uddannelser, hvor langt hovedparten af eleverne har en gymnasial eksamen med ind gennem indgangsdøren.

Med den reform af erhvervsuddannelserne, som vi forhandler i øjeblikket, har vi bl.a. fokus på, at det med en erhvervsuddannelse skal være muligt at starte på arbejdsmarkedet og samtidig erhverve sig studiekompetencer. Som forslagsstillerne ved, er der med reformen lagt op til både større udbredelse af eux, og at det bliver langt tydeligere, hvordan man med en såkaldt almindelig erhvervsuddannelse kan uddanne sig videre.

Jeg kan frygte, at forberedelsesskoler blot bliver en forlængelse af folkeskolen. Jeg kan også frygte, at det for mange vil komme til at føles som en holdeplads.

Som sagt har jeg fuld forståelse for, at det for mange unge kan være svært at tage stilling til, hvad man vil lave resten af sit liv, allerede efter folkeskolen. Derfor indeholder regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne også, at mange af de indgange, der i dag er, skal reduceres til fire bredere indgange med grundforløb, der i højere grad skal give eleverne bedre tid og forudsætninger for at træffe et kvalificeret erhvervsvalg.

Derudover skal tilbuddet om eux også udvides, så flere elever får muligheden for at tage en studentereksamen sammen deres erhvervsuddannelse. Kombineret med en styrket vejledningsindsats tror jeg på, at det her vil blive et attraktivt tilbud til de elever, der i dag er uafklarede efter folkeskolen.

Så må man jo også huske på, at vi i dag har førstebehandlet et forslag og har haft et langt forløb bag os om netop at gøre folkeskolen til et bedre tilbud for nogle af de elever, som i dag har svært ved at finde ud af, hvad det er, de kan, og hvad de skal bruge det til. Så på den baggrund vil jeg sige, at vi er dækket ind. Ud over det er der jo også fleksuddannelsen, som vi også skal diskutere.

Så samlet set synes jeg, at det her beslutningsforslag er en blanding af forslag, der gør det sværere at komme videre i sit uddannelsesforløb, og forslag, der allerede håndteres i andre sammenhænge. SF kan ikke stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører er den næste.

Tak. Jeg kan lige så godt med det samme afsløre, at Enhedslisten ikke kan bakke op om det her beslutningsforslag, som jeg synes de foregående ordførere har beskrevet meget godt hvad går ud på. Vi er sådan set enige med Dansk Folkeparti i, at der er et for stort frafald på vores ungdomsuddannelser i dag, og der er for mange, der bare går direkte i eller automatisk vælger gymnasiet. Derfor er vi i Enhedslisten meget, meget optaget af, at alle elever bliver udfordret i deres valg af ungdomsuddannelse, og måske også, at alle elevers forældre bliver udfordret i, hvad den bedste ungdomsuddannelse for deres børn egentlig er.

Men når vi ikke kan støtte det her forslag, er det for det første, fordi vi mener, at det, som SF's ordfører også sagde, vil udvande den hf, vi har i dag, og som vi i Enhedslisten er meget glade for og betragter både som et rigtig godt tilbud til unge og voksne, som ikke er gået direkte videre i en ungdomsuddannelse efter deres folkeskole, men som senere hen har fundet ud af, at de nu gerne vil have en ungdomsuddannelse, men også som et godt tilbud til dem, som ikke har lyst til at gå i det almene gymnasium, men som bare egentlig bare vil have det overstået, var jeg lige ved at sige, fordi hf jo er kortere.

Jeg kan heller ikke følge Dansk Folkepartis argumentation for det her beslutningsforslag. For det første argumenterer Dansk Folkeparti for, at eleverne vil have mere glæde af at blive sorteret. Det er jeg simpelt hen lodret uenig i. Jeg tror tværtimod, at elever i gymnasiet og alle andre steder i vores uddannelsessystem har rigtig godt af og nyder rigtig godt af at være sammen i klassefællesskaber, på trods af hvad deres forældre laver, på trods af deres karakterer.

Så er jeg også uenig med Dansk Folkeparti i, at gymnasiet er en varmestue. Jeg tror, det er rigtigt, at der er mange, der vælger gymnasiet, fordi de er lidt i tvivl om, hvad de skal derefter, og det synes jeg sådan set er helt fair. Men jeg vil da også sige, at bare fordi man ikke vælger en universitetsuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse den dag, man bliver student, betyder det jo ikke, at man ikke har fået noget ud af at gå i gymnasiet. Gymnasiet er heldigvis alment dannende. Jeg kunne godt tænke mig, at gymnasiet blev mere demokratisk dannende. Det tror jeg ville være rigtig godt for vores gymnasium, men jeg mener bestemt ikke, at gymnasiet er en varmestue for nogen unge. Tværtimod udvikler man sig jo både fagligt og socialt, mens man går i gymnasiet, og det mener jeg helt bestemt der skal være plads til.

Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup.

Ja, nu må jeg lige gribe ind, for nu er det så den anden ordfører, der har misforstået forslaget og tror, at dette er en nedlæggelse af hf. Det klassiske hf skal jo bevares. Det står også tydeligt i forslaget. Men forberedelsesskolen skal oprettes som en mellemting mellem gymnasiet og erhvervsskolerne. Det klassiske hf skal bevares i form af enkeltfag på VUC-kurserne.

Man må bare se i øjnene, at det hf, vi har i dag, for længst er blevet en andenrangsstudentereksamen, men med en masse akademiske falbelader, som det er meget, meget vanskeligt at få eleverne igennem, og som de ikke nødvendigvis har så megen glæde af.

Så mit korte spørgsmål til ordføreren er: Mener ordføreren ikke, at det er bedst for eleverne at komme på den hylde, hvor de passer bedst, og hvor deres evner og motivation bedst udnyttes?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg da helt bestemt er det bedste, og det er også derfor, vi i Enhedslisten mener, det er så vigtigt, at der er en ordentlig vejledning i folkeskolen, sådan at man som folkeskoleelev bliver vejledt det rigtige sted hen i ungdomsuddannelsen. Så vil jeg da også bare lige tilføje, at jeg faktisk mener, at det er sådan – i hvert fald som jeg læser forslaget, for det står der, – at den 2-årige klassiske hf bliver målrettet voksne studerende, altså at der kommer til at ske en eller en opdeling i unge og voksne. Jeg ved så ikke lige, hvor den grænse går, men det vil vi jo i hvert fald også være optaget af i Enhedslisten.

Jeg vil da så sige, at jeg er med så langt, som at gymnasiet er meget akademiseret, hf er også blevet det, og den udvikling vil vi rigtig gerne gå imod i Enhedslisten. Jeg mener, at gymnasiet er for akademisk bygget op, som det er i dag.

Fru Marie Krarup.

Så er der al mulig grund til, at Enhedslisten stemmer for det her forslag, for det her forslag er lige præcis et tilbud til den store mellemgruppe, som ikke ønsker en akademiseret ungdomsuddannelse, fordi de på langt sigt ikke ønsker at gå på universitetet. Men de ønsker alligevel en mere boglig ballast end den, man får i folkeskolen.

Det er ikke rimeligt, at der ikke skal være et tilbud til de unge mennesker, der i fremtiden med et gymnasium med adgangsbegrænsning ikke kan komme på gymnasiet, og som alligevel ikke ønsker at blive håndværkere. Der skal være noget. Om det så lige præcis skal være en forberedelsesskole i den her udformning eller noget andet, kan jeg ikke sige præcist. Nu er jeg kommet med et enkelt forslag, men der skal være noget. Det er ikke rimeligt, at man skal træffes så svært et valg: enten håndværker eller universitetsstuderende. Der skal være noget til mellemgruppen. Det burde der være flere end os i Dansk Folkeparti, der bekymrede sig om.

Ordføreren.

Men jeg tror, det er, fordi jeg ikke er enig med fru Marie Krarup i, at når man går i gymnasiet, betyder det, at man skal være akademiker. Det er jeg simpelt hen ikke enig i. Jeg mener, at gymnasiet også er for dem, der gerne vil være pædagoger, lærere, sygeplejersker, bygningskonstruktører, designere – nu gider jeg ikke stå og opremse alle de videregående uddannelser, vi har i Danmark. Men jeg mener helt reelt, at gymnasiet også er for den gruppe, som ikke skal på universitetet, men som skal have en videregående uddannelse. Derfor kan vi simpelt hen ikke støtte det her beslutningsforslag. Vi vil hellere arbejde med, hvordan vi kan afakademisere gymnasiet.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Først vil jeg sige, at jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag. Jeg glæder mig over det, når der er politikere, der sætter sig ned og laver politikudvikling. Det er, som vi har diskuteret tidligere i dag, et problem, at det er embedsmænd, der laver politikudviklingen, mens politikerne er optaget af andre og for dem åbenbart vigtigere opgaver. Så mange tak for det.

I Liberal Alliance har vi den holdning, at vi faktisk står midt i en uddannelseskrise, som ikke er erkendt. Vi har filet på niveauet i vores uddannelser, og niveauet er generelt faldende. Årsagerne til det er mangfoldige, men det skyldes bl.a., at vi har været meget fokuseret på de her målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 pct. skal tage en lang videregående uddannelse. Vi har altså haft fokus på antallet af afgangsbeviser, diplomer og kandidatgrader frem for at se på hvilke kompetencer og kvalifikationer, de unge får med sig ud i livet og arbejdslivet. Det trækker niveauet ned, og dermed svigtes de unge mennesker.

Det almene gymnasium er – i stedet for at være et målrettet forløb mod videregående uddannelser – blevet et opsamlingssted for det meste af en ungdomsårgang, hvor niveauet sættes efter laveste fællesnævner. Det har man selvfølgelig gjort efter en hensigt om, at alle skal være med. Det er også sympatisk nok, men problemet er bare, at niveauet kommer i frit fald. Det klæder nøgletallene for en uddannelsessnobbet politisk dagsorden, men det klæder ikke niveauet af de uddannelser, vi giver de unge, som har akademiske ambitioner.

Vi har det samme problem på erhvervsuddannelserne, hvor det faglige niveau er for lavt, og hvor uddannelserne desuden opfattes af mange unge som mindre værd. Og det er en skam for de unge, der målrettet har søgt enten en erhvervsuddannelse eller en akademisk uddannelse i håb om – og med lyst til – at blive fortrolig med deres fag. Men i stedet for en fokuseret uddannelse får de en uddannelse, der søger at fokusere på bredden og ønsket om at få alle elever med, uanset ambitioner og evner.

Med de bedste hensigter svigter vi de unge, og de kan gå en fremtid i møde med middelmådige uddannelser under armen. Vi har derfor brug for et uddannelsesmæssigt normskifte i Danmark, hvor uddannelserne holder den faglige fane højt. Og der er brug for, at vi differentierer ungdomsuddannelserne, sådan at der er en uddannelse, der passer til de unge, i stedet for at alle uddannelser skal passe til alle unge. I Liberal Alliance har vi også foreslået en vedtagelse af en fleksuddannelse, som skal samle nogle af de unge op med et kort uddannelsessigte, og det ser ud til at blive til noget – også med det, som er Liberal Alliances foreslåede indhold. Så det kan vi jo glæde os over.

Men vi er positive over for Dansk Folkepartis forslag om at differentiere ungdomsuddannelserne, og med hensyn til den nøjagtige udformning af forslaget håber vi meget, at vi kan komme med til at diskutere den, når vi forhåbentlig får et blåt flertal efter næste valg. Men vi er bestemt enige i retningen og hensigten, så Liberal Alliance kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Vi har et problem med strukturen på ungdomsuddannelserne i Danmark. Strukturen er simpelt hen for polariseret. I den ene ende har vi de praktiske uddannelser og erhvervsuddannelserne, som vælges af dem med praktiske interesser og ønsker om at blive håndværkere. Og i den anden ende har vi gymnasieuddannelserne, de boglige uddannelser, for dem, der ved, at de vil ind på en universitetsuddannelse eller i det mindste ønsker en boglig uddannelse på et højt niveau.

Strukturen har været for polariseret fra begyndelsen. Der bør være en uddannelse, der ligger mellem de to yderpunkter, altså imellem håndværksvejen og universitetsvejen. Der bør være en vej i midten, der fører til uddannelser på mellemniveauet, det, der i dag kaldes professionsbacheloruddannelserne. Det vil sige uddannelser til pædagog, politimand, sygeplejer, maskinmester, ergoterapeut osv. osv. Samtidig kan en ungdomsuddannelse i midten fungere som en tænkepause eller en omfordelerstation til de øvrige ungdomsuddannelser. For det, der viser sig, er jo, at de unge mennesker ikke er afklarede med, hvad de vil på lang sigt, når de kommer ud fra folkeskolen. Og da der ikke er adgangskrav til gymnasiet, og da man ikke bliver siet fra i gymnasiet, hvis man ikke lever op til de høje boglige krav, så har gymnasiet udviklet sig til lidt af en ventesal for folk, der gerne vil udsætte det svære erhvervsvalg og ikke vil lukke nogen døre bag sig.

Det er helt forståeligt, at de unge mennesker agerer på en sådan måde. Men problemet er, at niveauet i gymnasiet sænkes, og at der er for få, der søger ind på erhvervsuddannelserne. I år har 74 pct. af en årgang søgt om at begynde på et gymnasium, og kun 19 pct. har søgt om at komme på erhvervsuddannelserne. Det giver en skævhed, der vil være et problem for Danmark i mange år fremover. Vi vil få for få håndværkere, og vi vil få for mange akademikere. Det skal der naturligvis gøres op med.

Det er for at rette op på denne skæve udvikling, at Dansk Folkeparti fremsætter dette beslutningsforslag. Vi ønsker at oprette en mellemting mellem de to yderpunkter, man kunne kalde det en moderne version af den gamle realskole. Vi kalder den for forberedelsesskolen, og i praksis vil vi gennemføre den som en reform af hf. Forberedelsesskolen skal være modulopbygget og vare 1 eller 2 år, det bestemmer eleven. I udgangspunktet skal skolen henvende sig til de mange uafklarede unge, der ellers bare ville fortsætte i gymnasiet. Ikke fordi de er dårlige til boglige fag, men fordi de bare ikke er sikre på, hvad de vil. Men i hvert fald er de forholdsvis sikre på, at de ikke vil tage en lang universitetsuddannelse.

Forberedelsesskolen skal altså tilbyde en uddannelse, der er på et mindre ambitiøst bogligt niveau end en studentereksamen, men med en kvalitet, så man kan bruge den til at gå videre på kortere og mellemlange videregående uddannelser, hvis man altså tager de fulde 2 år af forberedelsesskolen. Men forberedelsesskolen skal også kunne bruges som et mellemstadium for dem, som afklares undervejs. Hvis de efter 1 år opdager, at de hellere vil gå videre på en erhvervsuddannelse, kan de gøre det, så har de forhåbentlig fået fire-fem gode faglige eksamener med i bagagen, som de senere kan bruge, hvis de igen skulle fortryde og gerne vil vende tilbage til den boglige verden.

Konkret vil forskellen på hf og forberedelsesskole bestå i, at der på forberedelsesskolen ikke vil kræves A-niveauer, at man kan begynde direkte fra 9. klasse, at de studieforberedende og akademiserende elementer som store skriftlige opgaver og eksamensprojekter tages ud, og at også det tværfaglige med det høje akademiske abstraktionsniveau tages ud. Det vil sige, at kultur- og naturfagspakkerne skal lægges ud i de enkelte fag. Man kan også på forberedelsesskolen indføje praktiske og særlige fag. F.eks. kan man videreføre de mange forsøg, der er gjort med at målrette fag mod særlige professionsbacheloruddannelser, f.eks. politi-, sygeplejerske- og pædagoguddannelserne.

Dansk Folkeparti ønsker med denne forberedelsesskole at tage presset af gymnasierne og få flere til at vælge andre uddannelser. Det er blevet alt for nemt bare at gå videre på gymnasiet efter folkeskolen. Faktisk har vi jo nærmet os en 12-års-enhedsskole, når 74 procent af en årgang bare fortsætter i gymnasiet. Men gymnasiet har som sagt lidt fagligt under det og sænket niveauet. Samtidig har vi fået en række studenter, der kommer ud med så lave snit, at det ikke kan bringe dem videre på universiteterne. De ender som ufaglærte med studenterhue. Måske kunne de i stedet have fuldført en erhvervsuddannelse og været blevet dygtige håndværkere. Det er synd for de unge, og det er spild af ressourcer. Samtidig er de ambitiøse og bogligt stærke elever, der selvfølgelig også vælger gymnasiet, blevet forhindret i at få en boglig uddannelse på et meget højt niveau på grund af den generelle sænkning af niveauet.

Dansk Folkeparti ønsker, at der skal indføres adgangskrav for at blive optaget på forberedelsesskolen, ligesom der skal indføres adgangskrav til de øvrige ungdomsuddannelser. Kravet skal naturligvis være lavere end til gymnasierne, men højere end til erhvervsuddannelserne. Adgangskravet skal altså med al tydelighed vise, at skolen er en mellemvej.

Så vil jeg lige tilføje, som der også står i forslaget, at vi ikke foreslår, at man nedlægger hf. Vi foreslår, at hf består som en enkeltfagsmulighed på VUC-kurserne, men vi foreslår, at den 2-årige hf de fleste steder laves om til en 1- eller 2-årig forberedelsesskole. Men det vil altså stadig væk være muligt at tage en studentereksamen på 2 år, sådan som hf er, hvis det er det, man ønsker. Det er ikke forberedelsesskolens sigte, men det er de bygninger, bøger og lærere, der er på hf lige nu, der skal bruges til forberedelsesskole, undtagen på VUC-kurserne.

Dansk Folkeparti håber, at vi med dette forslag om en ny struktur i ungdomsuddannelserne kan bidrage til at løse flere problemer. Det vigtigste er, at der er flere, der kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Det næstvigtigste er at imødekomme de unges ønsker om en mere boglig uddannelse end bare folkeskolen. Og det sidste er at få gymnasiet tilbage på sporet som en universitetsforberedende skole med et højt fagligt niveau.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lotte Rod.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til, hvad det er for nogle uddannelser, Dansk Folkeparti forestiller sig at de unge skulle kunne tage efter den her forberedelseseksamen. For mange af vores korte og mellemlange uddannelser kræver jo dansk på A-niveau, og det får man ikke her. Så hvor er det Dansk Folkeparti forestiller sig at de her elever skal gå hen bagefter?

Ordføreren.

Vi forestiller os, at man i forbindelse med restrukturering af ungdomsuddannelserne også ændrer adgangskravene til de forskellige kortere, længere og mellemlange videregående uddannelser. For vi mener helt klart, at det nogle steder ikke er nødvendigt med en studentereksamen. Man kunne sagtens fire på kravene, sådan at man netop kunne komme sådan en mellemuddannelse som den her i møde.

Fru Lotte Rod.

Så holdningen fra Dansk Folkeparti er, at man vil gå ud til erhvervsakademierne og til professionshøjskolerne og sige til dem: Ahr, det der A-niveau i dansk behøver I ikke have. Er det det, der er meningen?

Ordføreren.

Det er måske ikke lige præcis danskfaget, jeg ville slå ned på. Det er først og fremmest de akademiserede indslag, der er i studentereksamen og hf, som jeg mener er fuldstændig unødvendige, altså hvor man f.eks. skal vide en masse om videnskabsteori. Det behøver man bestemt ikke for at gå videre på en kortere eller mellemlang uddannelse.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.