Allerførst tak for en god debat her i salen om noget, som Enhedslisten og undertegnede af gode grunde synes er et meget, meget vigtigt forslag.
Grunden til, at vi har rejst det, er jo selvfølgelig, at vi står i en ekstraordinær situation.
Der er en person, Edward Snowden, som i juli måned sidste år gik frem offentligt og risikerede både sin karriere, nogle vil ligefrem sige sit liv, men i hvert fald satte hele sit liv på spil.
Hvorfor gjorde han det?
Han gjorde det, fordi han syntes, at han sad inde med informationer og viden, som offentligheden burde have kendskab til.
Han havde gennem flere situationer taget kontakt til sine overordnede for rent faktisk at få dem til at reagere på den viden, han sad inde med, men det gjorde de ikke, og derfor valgte han noget, som er meget, meget usædvanligt, og det er det, vi ellers normalt plejer at sige er prisværdigt, nemlig når der er en whistleblower, som på vegne af almenvellet rejser nogle fuldstændig vigtige demokratiske spørgsmål.
Det var det, Edward Snowden gjorde.
Han tog informationerne med til Hongkong, og så gav han informationerne videre til en række af de mest seriøse medier, vi overhovedet har i verden i dag, New York Times, Washington Post, The Guardian, Der Spiegel etc.
To af dem fik for øvrigt i sidste uge Pulitzerprisen for de afsløringer, som de har bragt.
Hvad er det så for afsløringer?
I starten tilbage til juli sidste år tænkte man, at det her ikke kunne være rigtigt.
Er der virkelig tale om masseovervågning af amerikanske borgere?
Det var i sig selv en voldsom nyhed.
Så i løbet af det sidste halve år er der kommet den ene oplysning efter den anden, og det er så overvældende, at jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange, der slet ikke kan rumme det.
Lad os bare tage nogle få af dem.
Legitime demokratiske institutioner er blevet overvåget i ikke bare USA, men i Europa.
Op til 35 statslederes persontelefoner er blevet aflyttet.
Private virksomheder er blevet aflyttet.
Ngo-organisationer er blevet aflyttet.
Det er derfor, vi har rejst debatten i dag, for hvad er det for et samfundsliv, vi ønsker?
Hvor meget skal borgerne overvåges?
Både Enhedslisten og undertegnede har det jo sådan, at danske borgere har ret til et privatliv.
De har ret til et privatliv, når det handler om computeren, de har ret til et privatliv, når det handler om deres telefon, og de har ret til et privatliv hjemme i privaten.
De informationer, som Edward Snowden har bibragt, har gjort, at vi for første gang kan tage den her diskussion i en offentlighed.
Det har også fået nogle konsekvenser.
Selv Obama er gået ud og har sagt, at man har overvåget i for høj grad.
Det har rejst en stor kritisk debat rundtomkring i Europa og i USA, og nu har vi så også fået den her i Danmark.
En ting er, at vi ikke kan få et flertal for forslaget, men jeg er glad for, at langt de fleste partier faktisk mener, at det er en vigtig debat.
Det paradoksale er så bare, at vi gerne vil have informationerne fra den pågældende, men vi vil ikke beskytte manden.
Men lad os nu kigge på det gode ved det her.
Det er, at langt de fleste af partierne i Folketinget i dag har givet udtryk for, at det er en vigtig debat, at vi skal beskytte danske borgeres ret til privatliv, og at vi skal kunne diskutere den masseovervågning, der finder sted.
Overskrider den de retslige grænser, vi ellers normalt definerer, når vi siger, at vi lever i et demokratisk samfund?
Derfor, på bagkant af debatten i dag, vil Enhedslisten og undertegnede tage initiativ til en høring i Retsudvalget, hvor vi selvfølgelig også vil forsøge at invitere Edward Snowden ind i debatten, så vi får mulighed for at stille ham nogle af de spørgsmål, som mange har på sinde, også her i Folketingssalen.
Givetvis kan han jo ikke være der i egen person, men så må vi prøve at se, om vi kan få ham på i kraft af et link.
Han har tidligere stillet op både i Europa-Parlamentet og Europarådet, og jeg håber selvfølgelig på, at det samme kan blive tilfældet, når vi får høringen her i Retsudvalget.
Det ser jeg frem til, ikke mindst fordi vi så kan få den principielle debat, og alle de tvivlsspørgsmål, som man eventuelt har i de enkelte partier, får man så rent faktisk mulighed for at stille.
Det er det, vi vil arbejde på, og det håber vi så også bliver en realitet.
Så vil jeg sige, at jeg synes, at det er paradoksalt, at så mange partier mener, at det er en vigtig debat, og at vi ikke kunne have fået den uden informationerne fra Edward Snowden, men vi vil ikke beskytte manden.
Tak.