Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om skærpet straf for chikane mod offentligt an-

satte tjenestemænd i fritiden m.v. (B 66):

”Er det muligt at bruge de nye regler vedr. stalking ift. politi-folk og deres familie, der oplever chikane fra kriminelle, somønsker at genere politimanden eller dennes familie, og i hvilketomfang bruges den mulighed i dag?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, der har oplyst følgende:”1. Ved lov nr. 112 af 3. februar 2012 blev reglerne om tilhold, op-holdsforbud og bortvisning samlet i én lov. Formålet med loven varen styrkelse af indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsatfor fredskrænkelse, forfølgelse og chikane, herunder stalking.Det fremgår af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 10 af 9. no-vember 2011, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.1.3.), at denpersonkreds, der er beskyttet ved loven, bl.a. er offentligt ansatte, derbliver krænket af personer, som de kommer i kontakt med i kraft afderes arbejde.Ansatte i politi og anklagemyndighed, der bliver krænket under ud-førelsen af deres arbejde, er således beskyttet. Det samme gælder an-satte i politi og anklagemyndighed, der i anledning af deres arbejdebliver krænket i deres fritid.

2.

Efter § 1 i lov om tilhold mv. kan en person forbydes at opsøge enanden ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunderved elektronisk kommunikation, ligesom den pågældende kan forby-des på anden måde at kontakte eller følge efter den anden (tilhold).Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at et tilhold kan gives, hvis der erbegrundet mistanke om, at en person har krænket en andens fred vedat forfølge eller genere den anden ved kontakt mv., eller hvis denpågældende har begået et strafbart forhold mod den anden, der kansidestilles med en sådan fredskrænkelse, og der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende vil fortsætte med at krænke den an-den ved at opsøge eller følge efter den anden.Herudover kan en person gives et tilhold, hvis der er begrundet mis-tanke om, at den pågældende har begået eller forsøgt at begå én af enrække nærmere angivne grovere personfarlige forbrydelser i straffe-loven, og den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædel-2

sens grovhed ikke findes at skulle tåle kontakt mv. med den pågæl-dende.Efter lovens § 3 kan en person endvidere gives et forbud mod at op-holde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nærheden afen anden persons bolig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdsstedeller andet område, hvor denne ofte færdes (opholdsforbud).Efter § 4 kan et opholdsforbud bl.a. gives – forudsat at betingelsernefor at give et tilhold er opfyldt – når der er mistanke om en ofteregentagen krænkelse eller en forsætlig overtrædelse af et tilhold, og ettilhold ikke kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden per-son.

3.

Et tilhold er som udgangspunkt et forbud mod enhver kontakt. Deter ikke afgørende, om kontakten sker direkte eller indirekte.Et tilhold er således et forbud mod bl.a. at opsøge en anden ved per-sonlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektroniskkommunikation, eller på anden måde kontakte og følge efter den an-den. Som eksempler på henvendelser via elektronisk kommunikationnævnes i forarbejderne bl.a. e-mails, sms og beskeder via socialenetværk (f.eks. Facebook og Twitter). Sådanne henvendelser vilkunne indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en overtrædelseaf et allerede givet tilhold. Det samme vil eksempelvis adfærd i formaf overvågning (f.eks. ved at opholde sig umiddelbart uden for denforurettedes bopæl eller opholdssted) eller det at følge efter foruret-tede.Ved vurderingen af, om der er grundlag for at give et tilhold, ellerom der er tale om en overtrædelse af et allerede givet tilhold, er detikke afgørende, om der er tale om direkte kontakt. Det afgørende er,om den pågældendes adfærd reelt har karakter af en henvendelse el-ler kontakt til den forurettede. Eksempelvis kan en meddelelse gen-nem Facebook – selvom den ikke direkte er adresseret til den foru-rettede – indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en overtrædel-se af et allerede givet tilhold, hvis meddelelsen reelt er rettet (også)til forurettede og ikke alene til andre.Det kan også indgå i grundlaget for et tilhold eller udgøre en over-trædelse af et allerede givet tilhold, hvis der er tale om chikane iform af nedsættende omtale, der udbredes via internettet ved anven-delse af sociale netværk med den følge, at der kommer henvendelserfra andre personer med ubehagelige meddelelser til den forurettedevia internettet eller på anden måde – i hvert fald hvis omtalen ud-trykkeligt eller reelt har karakter af opfordring til andre om at rettehenvendelse til den forurettede.

4.

Der er mulighed for, at tilhold og opholdsforbud, hvis betingelser-ne for at give et tilhold eller opholdsforbud i øvrigt er opfyldt, kanudstrækkes til at omfatte et medlem af forurettedes husstand, herun-3

der et barn eller en ægtefælle, hvis det findes nødvendigt af hensyntil formålet med tilholdet eller opholdsforbuddet.Også i tilfælde, hvor tilholdet alene er givet i forhold til den foruret-tede, vil henvendelser til medlemmer af forurettedes husstand kunnevære omfattet af tilholdet, hvis henvendelsen konkret må anses forreelt at være en henvendelse til forurettede eller forsøg herpå. Så-danne henvendelser vil også kunne danne grundlag for at give et se-parat tilhold i forhold til et andet medlem af husstanden.

5.

Det kan tilføjes, at Rigsadvokaten i øjeblikket er i færd med at ud-arbejde retningslinjer for håndteringen af og strafpåstande i sagervedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 119, stk. 1, og 121 (omvold og trusler mv. mod offentligt ansatte). I den forbindelse vil ogsåmulighederne for anvendelse af reglerne om tilhold og opholdsfor-bud ved chikane af bl.a. ansatte i politi og anklagemyndighed og de-res pårørende, herunder i forbindelse med chikane på internettet, bli-ve belyst. Retningslinjerne forventes færdiggjort i løbet af sommeren2014.”Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, derhar oplyst følgende:”Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at en opgørelse af sagervedrørende chikane og stalking af polititjenestemænd, hvor reglerhar fundet anvendelse, vil kræve en manuel gennemgang af et stortantal sager under i alt syv forskellige gerningskoder i politiets sags-behandlingssystem. Baggrunden herfor er, at der ikke i politietssagsbehandlingssystem er gerningskoder, som specifikt retter sigmod meddelte tilhold, opholdsforbud eller bortvisninger i sager, hvorpolititjenestemænd eller deres familier er forurettede.Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet anledning til at iværksætteen sådan omfattende manuel gennemgang, som vil være særdelesressourcekrævende.Rigspolitiet kan i øvrigt henvise til Justitsministeriets besvarelse af7. maj 2014 af spørgsmål nr. 1087 (Alm. del) fra Folketingets Rets-udvalg. Det oplyses bl.a. heri, at en arbejdsgruppe med repræsentan-ter fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Østjyllands Politi og Politifor-bundet har udarbejdet en rapport, som blev offentliggjort den 4. fe-bruar 2014, om indsatsen vedrørende chikane, trusler og vold modansatte i politi og anklagemyndighed. Rapporten indeholder en ræk-ke forslag til fremadrettede fokusområder i forhold til registrerings-praksis, strafforfølgning samt indsats vedrørende chikane og truslerpå internettet, uddannelse, arbejdsmiljø og italesættelse.Der blev i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten foretaget ennational kortlægning af erfaringer på området, herunder omfanget afsager/hændelser mod ansatte i politikredsene. Det bemærkes, at der4