En af de væsentligste forhindringer for vækst i det danske samfund er generationsskiftet, altså at man oplever, at familieejede virksomheder har vanskeligt ved at overdrage værdierne og på den måde fortsætte aktiviteterne i virksomhederne.
Vi har enormt fokus, også politisk, på iværksættere, på nye virksomheder, etableringsvilkår osv., men vores fokus burde jo i lige så høj grad være på at få eksisterende firmaer til at fortsætte deres udvikling.
Og en bremseklods er vanskeligheder ved generationsskifte i mange virksomheder, både på grund af de regler, der er – det kan være skatteregler, det kan i det hele taget være finansieringsregler – og måske også problemer i familien med at forstå, at der altså skal noget udvikling og noget innovation til, i kraft af at der kommer nogle andre generationer til.
Men vi har trods alt nogle relativt fornuftige successionsregler, som betyder, at man i øjeblikket kan gennemføre nogle fornuftige generationsskifter, ved at man lader værdierne stå i virksomhederne og altså slipper for en stor og pludselig regning, så man kan fortsætte – så at sige have en ongoing koncern – med virksomheden.
En sådan successionsregel er specielt til fordel for mange SMV'er, så man altså sikrer, at de familieejede virksomheder kan få lov til at fortsætte deres udvikling her i Danmark.
Og da de er rygraden, da de er fundamentet i den underskov, vi har af danske virksomheder, så betyder det selvfølgelig meget, at vi har mulighed for, at de kan fortsætte.
Hvad er så problemet, og hvorfor fremsætter vi så sammen med LA forslaget her?
Kravet for succession er jo, hvis man kigger på det sådan rent skatteteknisk, at passiv kapitalanbringelse kun må udgøre 50 pct.
af den samlede kapitalanbringelse.
Det kan der være ret mange fornuftige grunde til, og derfor er det også vigtigt, når man laver det her, at der kommer nogle ret vandtætte skotter imellem, så der kommer nogle ordentlige værnsregler.
Men hvis man kigger på, hvad passiv kapitalanbringelse er, så er det obligationsbeholdninger, det er guld, det er kontanter – det er jo ret elementært – men altså også ejendomme.
Dermed vil et familieejet ejendomsselskab som udgangspunkt ikke kunne anvende successionsreglerne, da hovedaktiviteten i firmaet pr.
definition bliver betragtet som passiv efter pengetanksreglen.
Og det er altså en helt urimelig behandling af familieejede ejendomsselskaber, som på den måde ikke får den samme mulighed for en fornuftig succession, som man gør i så godt som alle andre SMV'er i Danmark.
Det vil sige, at man diskriminerer i forhold til andre familieejede selskaber.
Og hvad er de her ejendomsselskaber?
Jamen det kan ofte være familieejede – det er det i meget høj grad – selskaber, som plejer en lille portefølje af ejendomme, som de vedligeholder og administrerer, og hvor de ligesom prøver at fastholde og tiltrække kunder i ejendommen, lige så vel som hvis man har en maskinfabrik i Horsens eller en VVS-forretning i Hedensted.
Så vores udgangspunkt for forslaget her er altså en ejendomsvirksomhed.
Det er
ikke
en passiv pengeanbringelse, det er en aktiv investering til gavn for det danske samfund, fordi man stiller gode boliger til rådighed for befolkningen som alternativ til ejerboliger og almene boliger, men altså også som en del af den udvikling, vi har i vores samfund.
Hvis man derfor får etableret nogle fornuftige værnsregler, er det altså den måde, hvorpå man kan sikre, at alle SMV'er og også ejendomsselskaber bliver behandlet på samme måde, og at man kan have nogle fornuftige successionsregler også på det her område.
Så vores appel til regeringen er altså, også set i forhold til den vækstpakke, som man fra regeringens side har lagt op til, og som vi forhandler lige i øjeblikket, at fokus er på, at vi også har nogle ongoing virksomheder i fremtiden, og SMV'erne udgør altså rygraden i dem.
Og en del af dem, en lille flig af dem, er de familieejede ejendomsselskaber, som vi mener skal have samme rettigheder og samme muligheder som andre SMV'er.