Skatteudvalget 2013-14
B 60
Offentligt
1353424_0001.png
1353424_0002.png
1353424_0003.png
2. april 2014J.nr. 14-1012456
Til Folketinget – SkatteudvalgetVedrørende B60 - Forslag til folketingsbeslutning om udbetaling af børne- og ungeydelserog børnetilskud i overensstemmelse med dansk lovgivning.Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1af 28. marts 2014.
Morten Østergaard/ Søren Schou

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om det vil være indenfor EU-rettens rammer, hvis regeringenfulgte beslutningsforslaget?

Svar

Optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen blev indført ved lov nr. 1609 af 22. de-cember 2010 om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og for-skudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister (herefter 2010-loven).Ændringsloven trådte i kraft den 1. januar 2011, og optjeningsprincippet fik virkning fra1. januar 2012.Det er forudsat i bemærkningerne til 2010-loven, at de danske myndigheder – ved vurde-ringen af, om en person har optjent ret til børne- og ungeydelser – alene skal medregnebopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i Danmark.Kommissionen rettede som bekendt henvendelse til Danmark i april 2013 på baggrund afen konkret klage fra en tilflyttet tysk statsborger. Det var Kommissionens faste opfattelse,at den danske anvendelse af optjeningsprincippet var i strid med det såkaldte sammen-lægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikrings-ydelser (herefter forordningen).I forhold til sammenlægningsprincippets rækkevidde har EU-Domstolen efter indførelsenaf optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen i to domme fra henholdsvis den 15.december 2011 og den 21. februar 2013 (C-257/10, Bergstrøm, og C-619/11, Chassart)fastslået, at sammenlægningsprincippet finder anvendelse, uanset at den person, der ansø-ger om en ydelse, endnu ikke har tilbagelagt beskæftigelsesperioder i den medlemsstat,hvori der ansøges om ydelsen.Anvendelsen af sammenlægningsprincippet forudsætter således ikke, at der er tilbagelagtperioder i den medlemsstat, der skal foretage sammenlægningen.Efter en grundig juridisk vurdering måtte regeringen i juni 2013 konkludere,at den forud-satte anvendelse af optjeningsprincippet – som er beskrevet i bemærkningerne til 2010-loven – ikke var i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser og derforikke kunne opretholdes. Der henvises i øvrigt til mit svar til Skatteudvalget på spørgsmål311 af 11. marts 2014.Den EU-retlige forpligtelse – dvs. forpligtelsen til at sammenlægge med perioder, der ertilbagelagt i andre medlemsstater – følger som nævnt af en forordning. Det følger af arti-kel 288 i EUF-Traktaten, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhvermedlemsstat.Regeringen var på den baggrund forpligtet til at ændre anvendelsen af optjeningsprincip-pet og har således allerede iværksat en ændret administration af optjeningsprincippet iforhold til de personer, der er omfattet af forordningen. Den ændrede administration
Side 2af 2
indebærer, at de danske myndigheder medregner perioder, der er tilbagelagt i andre med-lemsstater, når det vurderes, om en person, der er omfattet af forordningen, har optjentret til børneydelser. Den ændrede administration vil blive fulgt op af et lovforslag, somhar til formål at sikre, at ikke blot den danske administration, men også bemærkningernetil 2010-loven bliver bragt i fuld overensstemmelse med EU-retten. Der pågår i øjeblikketforhandlinger mellem regeringen og partier i Folketinget herom. Jeg håber snarest muligtat kunne fremsætte lovforslag herom.Det vil således ikke være i overensstemmelse med EU-retten, hvis regeringen fulgte be-slutningsforslaget.
Side 3af 3