Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 59:

Forslag til folketingsbeslutning om en 10-årig samfundskontrakt.

Af Anders Samuelsen (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

(Fremsættelse 27.02.2014).

Mødet er åbnet igen.

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Hr. Anders Samuelsen og hr. Simon Emil Ammitzbøll har fremsat et beslutningsforslag, hvor regeringen opfordres til at indkalde til forhandlinger om en 10-årig samfundskontrakt vedrørende skatter og afgifter. Forslaget vil ifølge forslagsstillerne kunne bidrage til at skabe job og fastholde job i Danmark.

Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at tage initiativer, som vil øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor har regeringen også med skattereformen fra 2012 fjernet den såkaldte iværksætterskat, som VK-regeringen indførte i 2009. Det gør det lettere for opstartsvirksomheder at tiltrække risikovillig kapital i den kritiske startfase.

Desuden har regeringen med »Vækstplan DK« afskaffet eller reduceret en række forvridende skatter og afgifter. Jeg kunne nævne, at den har nedsat selskabsskattesatsen og skattesatsen i virksomhedsordningen gradvis fra de nuværende 25 pct. til 22 pct., reduceret virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på bl.a. energi, afskaffet den vægtbaserede emballageafgift, forhøjet skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter, forhøjet virksomhedernes fradrag for hotelmomsen fra 50 til 85 pct., sikret bedre forhold for erhvervsdrivende fonde ved overtagelse af virksomheder, reduceret store virksomheders omkostninger til spildevandsafledning og sikret, at kørselsafgifter for lastbiler alligevel ikke blev indført.

Samlet set gør det, at det i dag er nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark, end da regeringen tiltrådte. Regeringen er helt opmærksom på, at stabilitet er et afgørende vilkår, og derfor sigter vi fremadrettet efter ro og stabilitet om erhvervsbeskatningen. Det sikrer tillid til fremtiden og giver grobund for langsigtede investeringer, og derfor er vi også glade for, at de her initiativer har kunnet vedtages af et meget bredt flertal.

Regeringen mener derimod ikke, at løsningen er at gennemføre et rigidt og ufleksibelt 10-årigt skatte- og afgiftsstop i lighed med den tidligere regerings, og derfor afviser vi beslutningsforslaget. Der er flere grunde til at afvise det.

For det første vil indførelsen af et nominelt skatte- og afgiftsstop i lighed med VK-regeringens skattestop medføre en løbende udhuling af værdien af statens indtægter fra skatter og afgifter, og det vil isoleret set forringe de offentlige finanser og vil være i strid med regeringens ambition om at sikre sunde offentlige finanser.

For det andet vil forslaget indebære, at der ikke længere kan foretages justeringer inden for skattesystemet, hvor nogle skatter og afgifter hæves for at sænke andre. Det er uhensigtsmæssigt, da der løbende kan være behov for at tilpasse skatte- og afgiftssystemet, så det er i overensstemmelse med de konkrete udfordringer og eventuelle internationale forpligtelser.

For det tredje er det regeringens prioritet at sikre et stærkt velfærdssamfund med høj kvalitet i den offentlige service på bl.a. sundhedsområdet, børneområdet og ældreområdet. Derfor er grundlaget i vores økonomiske politik jo, at frigjorte økonomiske midler som følge af effektivisering og modernisering i den offentlige sektor også bruges til at styrke og udvikle velfærden i modsætning til det, som forslagsstillerne lægger op til.

Regeringen kan af de nævnte årsager ikke stemme for beslutningsforslaget, men ser frem til debatten.

Hr. Anders Samuelsen, en kort bemærkning.

Tak for besvarelsen. Skal jeg være helt ærlig, var besvarelsen jo ikke fyldt med overraskelser, og det er lidt ærgerligt. Jeg går ud fra, at ministeren er fuldt bevidst om, at jeg stillede finansminister Bjarne Corydon et spørgsmål om, hvor mange ekstra arbejdspladser der bliver skabt som følge af den vækstpakke, som Liberal Alliance også lagde stemmer til for nylig, og svaret var, at det ville give et sted mellem 1.500 og 2.000 nye arbejdspladser i 2020. Det skal jo holdes op imod, at vi har mistet 175.000 arbejdspladser inden for de senere år, så det er jo ikke at være ambitiøs at sige, at nu går det lidt bedre. Det svarer til, at man smider et enkelt kilo, og så siger man, at nu kan jeg løbe en lille smule hurtigere, men hvis målet var at følge med til VM i halvmaraton, som er blevet afviklet i København, så er man jo langt fra at nå i mål.

Det er jo det, der er pointen med det her forslag, nemlig at vi skal sætte os ned sammen og finde en model for, hvordan vi sikrer, at der virkelig bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark og ikke bare et sted mellem 1.500 og 2.000 nye arbejdspladser i 2020, som blev resultatet af det meget – set med regeringens øjne – ambitiøse udspil og den vækstpakke, som blev resultatet af forhandlingerne for nylig.

Skatteministeren.

Jeg synes, at hr. Anders Samuelsen – formentlig med velberåd hu – overser, at regeringens økonomiske politik jo samlet set er tilrettelagt med henblik på, at der er 150.000 ekstra beskæftigede i 2020. Det er jo en kombination af en række tiltag. Men når man isoleret peger på vækstpakken, må man jo bare sige, at den i øvrigt i lighed med energiaftale og andre ting er blevet overordentlig positivt modtaget af det erhvervsliv, som hr. Anders Samuelsen med sit forslag i dag ønsker det godt.

Det har man taget overordentlig godt imod, fordi det bl.a. med det brede samarbejde sikrer, at det i dag er billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark end dengang, regeringen tiltrådte. Det var der måske nogle der var skeptiske over for. Jeg forestiller mig i hvert fald, at hr. Anders Samuelsen var det, men virkeligheden er, at i dag må man konstatere, at med den regering, vi har nu, og den politik, der er ført, og de resultater, der er skabt, så er det billigere at drive virksomhed i Danmark, og det medvirker selvfølgelig til, at vi når det samlede økonomiske mål om at løfte væksten, så vi har ekstra 150.000 beskæftigede i 2020.

Hr. Anders Samuelsen.

Så er vi sådan set tilbage til det billede, som jeg brugte før, at man kan diskutere, om den overvægtige patient har tabt 1 kg eller ½ kg, men derfor er man jo stadig væk i overhængende fare for at få et alvorligt slagtilfælde på grund af alt for stor vægt. Det er jo det, der er tilfældet med Danmark.

Ministeren kan jo heller ikke benægte, at vi har, hvad der svarer til sådan cirka nulvækst i øjeblikket. Det er jo ikke imponerende. Havde vi haft 2 pct. vækst i stedet for, ville vi have et BNP, der steg med op imod 30 mia. kr. om året . Der kan man virkelig tale om store beløb, som også ville kunne komme den offentlige sektor til gavn, hvis det var det, man ville. Så jeg havde egentlig håbet, at den socialliberale del af regeringen ville tage godt imod en fremstrakt hånd i forhold til at gøre nogle ting, som faktisk kunne løse nogle af de udfordringer, som vi står over for.

Det er jo ikke meget, der skal til for at sikre, at Danmark f.eks. har en maks. skat på 40 pct., halv selskabsskat, og at man giver danskerne – dem, der er i arbejde – en lettelse på 20.000 om året. Det er 1½ pct. minusvækst i en del af den offentlige sektor over en 6-7-årig periode, så vi har råd til det, og så er vi jo virkelig for alvor konkurrencedygtige. Hvorfor kommer ministeren mig ikke i møde i stedet for bare at lave polemik?

Skatteministeren.

Jeg synes jo egentlig, at regeringen allerede har demonstreret, at vi er optaget af at sikre, at der kommer gang i beskæftigelsen i Danmark, og at der bliver skabt nye job, hvor de gamle forsvandt, og det har været drivende for en lang række af de beslutninger, vi har truffet.

Vi har også allerede annonceret, at vi her i foråret endnu en gang vil adressere vækstspørgsmålet, og vi har glædet os over, at vi kan konstatere bl.a. i ledighedsstatistikker, at der trods alt er et eller andet stemningsskifte på vej i dansk økonomi, som vi selvfølgelig håber på at kunne forstærke med de tiltag, der er taget.

Det har været vigtigt for os at holde hånden under beskæftigelsen i en krisetid, som jo ikke har været isoleret dansk, men det fører alligevel bare det samme sted hen, nemlig at uanset alle hr. Anders Samuelsens besværgelser er det sådan, at uanset hvilken type virksomhed vi taler om i Danmark i dag, er det samlet set og ud fra alle de resultater, der er skabt og dem, der forhåbentlig bliver skabt her i foråret, sådan, at det er bedre og billigere at drive virksomhed i Danmark i dag end dengang, vi tiltrådte. Det står vi gerne ved, og det håber jeg også på hr. Anders Samuelsens anerkendelse af.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare bede skatteministeren om at bekræfte, at Danmark med et enkelt års undtalelse har haft overskud på betalingsbalancen i mere end 20 år, at virksomhedernes opsparingsoverskud, altså de penge, de har i kassen, er større end nogen sinde, og at overskuddet i virksomhederne vokser temmelig voldsomt i de her år, og at de tre ting måske peger på, at det ikke er skattelettelser til erhvervslivet, der er løsningen, men at det er nogle helt andre økonomiske problemer, Danmark har, som skal findes et andet sted?

Skatteministeren.

Jamen jeg er da sådan set enig med hr. Frank Aaen i, at der er mange positive indikationer på, at der er grobund for vækst i Danmark, men jeg er ikke enig i konklusionen om, at skatter og afgifter ikke er væsentlige rammevilkår for, at arbejdspladser bliver skabt i Danmark i forhold til andre steder. Det er jo derfor, vi har prioriteret, som vi har gjort, og skabt brede flertal bag en række initiativer.

Men jeg tror, at hr. Frank Aaen og jeg er enige om, at det er afgørende at få skabt nye arbejdspladser der, hvor de gamle forsvandt, så nogle flere danskere kan få et arbejde, og at det kræver, at vi skaber gode vilkår for de virksomheder, der skal fastholde arbejdspladserne og udvikle arbejdspladser i Danmark. Det er vi meget optaget af, og det vil vi også adressere igen her i foråret.

Frank Aaen.

Jo, men det er jo bare meget vigtigt at holde fast i det med, hvor problemet er. Det er ikke, at de ikke har penge nok. Det er ikke, at de ikke tjener nok. Altså, udlandet vil gerne købe vores varer, men når vi så stadig væk har en høj arbejdsløshed, og det er vi enige i er et kæmpestort problem, så skal det måske findes i, at der ikke er efterspørgsel nok på det danske marked.

Det er jo derfor, Enhedslisten er meget fokuseret på at skabe grøn efterspørgsel på det danske marked i stedet for at tro, at man ved at sætte skatten ned kan øge eksporten, for eksporten er faktisk kæmpestor i forvejen.

Skatteministeren.

Jamen jeg og regeringen deler jo fuldstændig opfattelsen af, at der er endog meget store potentialer for vækst inden for det, man med et bredt ord kunne kalde de grønne industrier, og vi har så sent som i går indgået aftale om en vækstplan for fødevareområdet. Vi er med en ambitiøs energiaftale, som jo heldigvis rummer langt de fleste af Folketingets partier, meget optaget af at understøtte, at vi udnytter de konkurrencefordele, vi over år har opbygget i forhold til at levere gode energiteknologier til fremtidens marked. Derfor tror jeg heller ikke, vi er uenige om det.

Men jeg tror også, man må sige, at der også er andre typer virksomheder i Danmark, og at det er vigtigt at se på rammevilkårene for dem alle. Der er en meget stor servicesektor, og vi har nu fået afrapporteringen fra Produktivitetskommissionen, som viser, at vi også på det område kan sikre, at der bliver skabt grobund for endnu flere arbejdspladser. Det vil vi gøre i regeringen, det er vi optaget af, men vi gør det ikke ved rigide forslag som det, vi har her, men ved konkret at skride til handling og skaffe resultater til glæde for virksomhederne og i sidste ende for beskæftigelsen.

Tak til skatteministeren. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

Danmark har brug for, at vi styrker vores konkurrenceevne. Vi har brug for at styrke vilkårene for at drive virksomhed i Danmark, investere i Danmark og skabe arbejdspladser i Danmark. Det er derfor, vi i Venstre har foreslået ikke bare et skattestop, men også et byrdestop. Venstre mener, at vi skal have et skatte- og afgiftsstop, for det giver borgere og virksomheder tryghed i forhold til skatten. Det betyder, at virksomheder og borgere trygt kan regne med, at regeringen og Folketinget ikke kommer med forslag, der fra den ene dag til den anden hæver skatter og afgifter eller indfører nye.

I de 10 år, hvor vi havde en VK-regering, stod Venstre vagt om skattestoppet. Det gav tryghed for borgere og virksomheder, og det mener vi i allerhøjeste grad der er brug for igen. Og set i det lys vil jeg gerne kvittere for, at der er rigtig mange positive elementer i det beslutningsforslag, vi nu behandler.

I Venstre har vi også sagt, at noget er vigtigere end andet, og det er derfor, vi foreslår et offentligt udgiftsstop. Så i stedet for at lade verdens største offentlige sektor vokse yderligere vil vi holde det offentlige forbrug i ro og i stedet bruge de penge, der frigøres i forhold til regeringens planer, på at investere i private danske arbejdspladser. For hvis der skal være råd til et stærkt velfærdssamfund i Danmark i fremtiden, kræver det jo, at vi har et privat erhvervsliv. Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, for i den sidste ende kommer pengene til den offentligt finansierede velfærd fra det private erhvervsliv.

Regeringen har hævet skatter og afgifter, når den har lavet aftaler med Enhedslisten, modsat når Venstre har været med, for så er skatter og afgifter blevet sænket. Det skete med skatteaftalen fra 2012, vækstpakken fra sidste sommer og også med finansloven for i år.

Jeg er enig i, at det ville være langt bedre, hvis retningen altid lå fast, altså at der var enighed om, at det var bedre at holde skatter og afgifter i ro – og gerne sænke dem – i stedet for at sænke dem om foråret for så at hæve dem om efteråret, som regeringen flere gange har gjort. Og det er også afgørende for at sikre lysten til at investere og lysten til at drive virksomhed i Danmark.

Vi ved også, at der er et demografisk pres på en række områder i den offentlige sektor. Ifølge regeringen er behovet på ca. 12 mia. kr. frem til 2020, og det er pudsigt nok det samme tal, som regeringen mener der kan ske effektiviseringer og forbedringer og rationaliseringer for ved at få den offentlige sektor til at gå længere på literen på en lang række områder. Og dermed kan der altså tilføres flere penge til eksempelvis sundhedsområdet ved at effektivisere andre steder, for den offentlige sektor kan gå længere på literen. Vi oplever dagligt, hvordan eksempelvis kommunerne løser opgaverne vidt forskelligt – nogle mere effektivt end andre – og hvordan nogle kommuner får mere ud af pengene end andre, og jo også, hvordan udgifter og kvalitet ikke altid hænger lige godt sammen.

Men fra Venstres side vil vi altså have muligheden for at bruge effektiviserings- og rationaliseringsgevinster nogle steder i den offentlige sektor til at prioritere andre steder – inden for rammerne af vores udgifter. Og i den forbindelse er Liberal Alliances forslag lige lidt for firkantet på præcis dette punkt, og det gør, at vi ikke bare sådan kan sige ja til forslaget. Men med hensyn til intention og retning er der stort sammenfald mellem forslaget og Venstres politik.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Frank Aaen.

Det undrer mig bare, at man ikke, når man laver sådan en analyse her af det danske samfund, tager udgangspunkt i, at betalingsbalancen er rekordpositiv, at opsparingsoverskuddet i virksomhederne er rekordhøjt – 100 mia. kr. på årlig basis – at direktørlønningerne vokser, at udbytterne vokser. Jeg mener: Alt tyder på, at udlandet gerne vil købe vores varer; alt tyder på, at virksomhederne vælter sig i penge, som det aldrig nogen sinde er set før. Er det så bare lige skattelettelser til erhvervslivet, der er løsningen? Eller skulle man måske begynde at tænke sådan lidt mere ud fra virkeligheden i stedet for at tage det nede fra den liberale bibel?

Ordføreren.

Jeg vil da starte med at give hr. Frank Aaen ret i, at på en række områder ser verden ikke så ringe ud, når man ser på den med danske briller. Der er mange ufattelig dygtige virksomheder i Danmark, som hver dag tjener store penge hjem til landet og beskæftiger tusindvis af danskere – og heldigvis for det. Men det betyder jo ikke, at vi så fra Venstres side siger: Jamen så er det godt. Vi har faktisk et højere ambitionsniveau, for vi mener, at der er brug for flere private arbejdspladser.

Når hr. Frank Aaen nævner en række forskellige tal, så kunne man jo også bare hive det tal frem, der viser, at udenlandske virksomheder investerer mindre i Danmark, end danske virksomheder investerer i udlandet. Det har jo også noget at gøre med, hvor attraktivt det er at drive virksomhed i Danmark, og jeg ville da synes det ville være et enormt fremskridt, hvis vi kunne sørge for, at det var udlandet, der ville investere mere i Danmark, end vi investerer i udlandet, fordi det er attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Så det kan godt være, at hr. Frank Aaens synes, at alting er godt; det gør vi ikke i Venstre. Vores ambitionsniveau er højere.

Hr. Frank Aaen.

Næh, jeg synes ikke, at alting er godt i Danmark. Jeg siger bare, at i stedet for at hælde flere penge ned i virksomhederne, som de åbenbart bruger til at spare op, som de åbenbart bruger til at investere i udlandet, som de åbenbart bruger til at øge direktørernes lønninger, som er rekordhøje, så skulle man måske begynde at tænke lidt anderledes og sige: Hvad kan vi gøre for at skabe nogle arbejdspladser i Danmark?

Vi er ikke fremmed for, at nogle brancher er hårdt ramt – dem må vi hjælpe. Men at tro, at man hjælper beskæftigelsen og det danske samfunds velfærd ved at skære i velfærden, som der foreslås, er jo håbløst. Det giver hverken beskæftigelse i den private sektor eller mere beskæftigelse samlet set.

Derfor er det, jeg siger, at det her med at stå og lire af fra den liberale bibel, at man bare skal lave nogle flere skattelettelser til erhvervslivet, for så bliver alt rigtig godt, er simpelt hen bare for tyndt.

Ordføreren.

Hr. Frank Aaen viser jo, at vi ser grundlæggende vidt, vidt forskelligt på den økonomiske politik, og det har jeg det sådan set rigtig godt med. For mig er det afgørende, at vi tilbyder attraktive rammevilkår i Danmark, og der er skatter og afgifter en væsentlig parameter. Derfor er vi nødt til at forholde os til den virkelighed, vi lever i, og der er der udfordringer for danske virksomheder i forhold til at være endnu skarpere i konkurrencen. Det er vi optaget af fra Venstres side, og derfor har det været vores ambition at få lavet lettelser for erhvervslivet.

Jeg indrømmer gerne, at det tog noget længere tid at få regeringen til at forstå det. Jeg tror, at det første gang var tilbage i foråret 2012, da vi skulle lave skatteaftale, at vi ville have en erhvervsskattepakke. Det ville regeringen ikke, og det ville den heller ikke i efteråret 2012, men den kom så på bedre tanker i 2013. Men vores ambitionsniveau er betydeligt højere end det, som både hr. Frank Aaen og regeringen lægger for dagen.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Jeg tror bare, at tilhørerne her skal være opmærksomme på, at hr. Frank Aaen og hans parti til gengæld læner sig op ad den socialistiske bibel den ene dag efter den anden, og det inkluderer, at de vil nedlægge politiet, og at man til nød kan få lov til at eje en tandbørste ifølge visse dele af Enhedslisten, så det er måske ikke lige der, vi skal starte med at reformer det danske samfund.

Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren faktisk læste op af den liberale bibel, for jeg vil mene, at det mere er den socialdemokratiske bibel, der bliver læst op af. For havde det været en liberal bibel, havde en af de ting, ordføreren havde nævnt, måske været, at vi godt kunne tåle en lidt mindre offentlig sektor, altså en offentlig sektor på f.eks. den størrelse, den havde under daværende finansminister hr. Mogens Lykketoft og daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, altså en mindre offentlig sektor. Kan Venstre gå ind for at få den offentlige sektor ned i størrelse, så den minder mere om den størrelse, den havde under hr. Poul Nyrup Rasmussen og hr. Mogens Lykketoft?

Ordføreren.

Som jeg redegjorde for i min tale, er Venstres politik et udgiftstop, så i stedet for at lade verdens største offentlige sektor vokse yderligere vil vi bruge de penge, som regeringen har taget ud af væksten til at lade den offentlige sektor vokse yderligere, til at sænke skatter og afgifter. Det er Venstres politik. Jeg ved godt, at hr. Anders Samuelsen og Liberal Alliance ønsker at mindske den offentlige sektor. Det er jo et helt legitimt synspunkt, men der er vi så bare ikke helt enige.

Hr. Anders Samuelsen.

Det var måske heller ikke så overraskende, og det var derfor, jeg havde ret i, at det mere var en socialdemokratisk end en liberal bibel, der blev læst op af – det var også til folkeoplysning for hr. Frank Aaen.

Der bliver ikke talt om en mindre offentlig sektor, og det er jo ærgerligt, for en lidt mindre offentlig sektor kunne være med til at finansiere, at vi kunne få fjernet topskatten, at vi kunne få halveret selskabsskatten, og at vi kunne have givet alle danskere i arbejde en lettelse på cirka 20.000 kr. om året. Så ville vi jo pludselig have et Danmark, som det var superattraktivt at investere i, for i stedet for at have en maksskat på omkring 60 pct. og en selskabsskat på niveau med alle andre og for lille en afstand mellem at være i arbejde og ikke at være i arbejde ville vi lige pludselig være et sted, hvor man ville sige, at det er markant bedre at investere i det her land end i Sverige, Finland, England, Tyskland osv.

Så derfor: Kan vi ikke godt flytte Venstre lidt, når det gælder størrelsen på den offentlige sektor?

Ordføreren.

Ambitionen om, at der er brug for at sænke skatter og afgifter, deler vi jo fuldt ud. Det er derfor, vi siger, at det er vigtigere at prioritere ressourcerne til at sænke skatter og afgifter end at lade verdens største offentlige sektor vokse yderligere. Vi mener, der skal være plads til at flytte rundt i den offentlige sektor inden for den ramme, der er i dag. Der er det jo fair nok at Liberal Alliance mener, at enhver effektivisering skal gå til at sænke skatter og afgifter. Vi mener, at der også skal være plads til inden for rammerne af et udgiftstop at reducere udgifterne et sted, hvor man kan få den offentlige sektor til at gå længere på literen, mod så at opprioritere andre steder.

Hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil ikke læse op eller referere til den ene eller anden bibel, men forholde mig lidt til fakta. Derfor skal jeg spørge ordføreren, om det ikke er rigtigt, at da hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2½ år, hævede Venstre under hr. Lars Løkke Rasmussen erhvervsskatter og erhvervsafgifter 101 gange, og at det sammenlagt medførte en øget belastning for erhvervslivet på 24 mia. kr. om året. Det er ikke spekulation; det her er rene fakta. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er sådan, det forholder sig?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg sagtens bekræfte, og vi tager gerne den diskussion igen. Det ville bare være rart, hvis den socialdemokratiske ordfører tog hele billedet med og understregede, at de penge blev brugt til den største nedsættelse af skatten på arbejde, som var en del af forårspakke 2.0. Jeg synes bare, vi lige skal have hele tegningen med, for det har været lidt svært at finde ud af, om Socialdemokratiet mener, at vi under VK-regeringen brandbeskattede danskerne, eller at vi gav ufinansierede skattelettelser, så pengene fossede ud af kassen. Så det vil jo være lidt nemmere, hvis vi var enige om, hvad Socialdemokratiet mest mener i den her sag.

Hr. Nadeem Farooq for en kort bemærkning.

Tak for det. Tak til ordføreren for fremlæggelsen. Jeg havde glædet mig til den del af talen, som roser regeringens økonomiske politik. Det fremgik ikke så eksplicit, så derfor afføder det dette spørgsmål: Anerkender ordføreren, at det generelt er blevet billigere at drive forretning i Danmark, efter at denne regering er trådt til, i forhold til tiden under den tidligere regering?

Ordføreren.

Jeg vil gerne rose regeringen for i sit regeringsgrundlag at skrive, at regeringens økonomiske politik bygger på VK-regeringens økonomiske politik i bredest mulige forstand. Det tror jeg heller ikke ordføreren er i tvivl om at vi har kvitteret for mange gange. Jeg er glad for, at det er en viderebygning på den økonomiske politik, som VK-regeringen førte, der ligger til grund for regeringens økonomiske politik, og den står i hvert fald i skærende kontrast til den økonomiske politik, som Socialdemokratiet og SF, som nu ikke længere er en del af regeringen, gik til valg på. Så at regeringen fører en anden økonomisk politik end den, som statsministeren og finansministeren gik til valg på, jo, det vil jeg gerne kvittere for.

Hr. Nadeem Farooq.

Nu spurgte jeg jo mere eksplicit til sammenligningen mellem den tidligere regering og den nuværende regering. Så jeg spørger igen: Anerkender ordføreren, at det generelt er blevet billigere at drive virksomhed i Danmark under den nuværende regering, i forhold til hvordan det var under den tidligere regering?

Ordføreren.

Jeg nævnte tidligere, og det gør jeg gerne igen, at regeringen har lavet fornuftige aftaler med Venstre, som har trukket i den rigtige retning: en skatteaftale, der reelt satte skatten ned, men som godt kunne have været mere ambitiøs; en vækstpakke, som også indeholdt reelle skattelettelser – det var også fornuftigt, men den kunne gerne have været mere ambitiøs set med Venstres øjne.

Omvendt har regeringen lavet ulykker med Enhedslisten, og jeg mener jo, at det må være det, som regeringen bliver målt på, nemlig at man først går den ene vej og så den anden vej. Derfor var det jo bedre bare fast at gå i den rigtige retning i stedet for at lave en zigzagkurs, som skaber usikkerhed og ikke fremmer investeringer.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. John Dyrby Paulsen som Socialdemokratiets ordfører.

Tak for det, formand. Forleden dag mødte jeg en af mine gamle fodboldkammerater i Slagelse, hvor jeg kommer fra. Han sagde til mig: John, jeg ved godt, at I som regeringsparti har det lidt svært i øjeblikket, men jeg er egentlig glad for det, for sandheden er, at I jo gør langt mere for at skabe beskæftigelse, end den tidligere regering gjorde. I gør i virkeligheden langt mere for mig som virksomhedsejer, end den tidligere regering gjorde.

Det har han jo ret i. Altså, når man ser på tallene, ser man, at i hr. Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister blev erhvervsskatter og -afgifter forhøjet med 24 mia. kr. om året. Der blev indført 101 nye skatter og afgifter for erhvervslivet. Så der er ikke noget mærkeligt i, at den her virksomhedsejer – og jeg tror andre med ham – i virkeligheden glæder sig over, at der kom en ny regering til i september 2011.

Lad mig så i øvrigt rose den radikale ordfører for stadig at have optimismen i behold, når han håber på, at Venstre kan rose regeringens økonomiske politik. Jeg ville ønske, jeg havde samme optimisme. Jeg tror ikke, det kommer til at ske. Jeg tror, man lige så godt kunne ønske, at vand ikke løber nedad. Det gør vand nu engang, og Venstre kommer heller ikke til at rose regeringens økonomiske politik.

Der er ellers mange indikatorer, der tyder på, at det burde man. Renten i Danmark har aldrig været så lav som under den her regering. Det var faktisk sådan på et tidspunkt, at Nationalbanken begyndte at overveje, hvad man helt seriøst skulle gøre, hvis renten i Danmark blev negativ. Det var den faktisk i et meget kort tidsrum. Hvis der er noget enkeltmål, der er et mål for, om udlandet har tillid til dansk økonomi, så er det renten, og renten har aldrig været lavere.

Så går jeg til Liberal Alliances forslag her. Ud over at det vil sætte den form for dynamik, der vel også skal være i skattesystemet, fuldstændig i stå, så er det her jo en direkte vej til minusvækst i den offentlige sektor. Det er jeg og mit parti som bekendt ikke glade for, for vi vil gerne have balance mellem den offentlige sektor og den private sektor og udviklingen i økonomien. Jeg tror ikke, det er rigtigt, at sætter man skatter og afgifter betydeligt ned, så får man en langt større offentlig sektor, som hr. Anders Samuelsen har forsøgt at forklare os et par gange. Det er simpelt hen en fejlanalyse, og jeg tror ikke, det kommer til at ske.

Så har jeg en korrektion til forslaget fra Liberal Alliance. Der står i forslaget, at Danmark har tabt 175.000 arbejdspladser i de sidste få år. Nej, vil jeg sige til hr. Anders Samuelsen. Danmark tabte 170.000 arbejdspladser i perioden 2008-2010 under den tidligere regering, VK-regeringen. Det var et dramatisk fald, og vi kæmper vel stadig med nogle af eftervirkningerne fra det fald. Jeg husker, at hr. Lars Løkke Rasmussen i 2010 erklærede krisen for overstået. Det var den så langtfra. Så dem, der tabte arbejdspladserne, var den tidligere regering, vil jeg sige til hr. Anders Samuelsen. Den her regering har haft et formål: at stoppe krisen, vende udviklingen i Danmark, skabe nye arbejdspladser. Det mål er vi altså ved at have nået.

Vi kan selvfølgelig ikke støtte beslutningsforslaget, det siger sig selv.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Man kan måske igen her bruge noget tid på den retorik eller det sprog, der bliver brugt herinde. Ordførerne, også den radikale ordfører, og ministeren er meget om sig med at huske at sige, at det for virksomhederne generelt er blevet billigere. Hvorfor bruger man mon ordet generelt? Det er, fordi hvis man går ind og kigger på konkrete virksomhedseksempler, ser det jo anderledes ud. Hvordan kan man ellers forklare, når man på gartnerier på Fyn udtaler, at de næste investeringer vil de lave i Sverige i stedet for i Danmark? Hvis det er blevet så meget bedre i Danmark, ville man jo lave de næste investeringer i Danmark, men det gør man jo ikke. Eller hvad med de arbejdspladser på Danish Crown, som bliver rykket til Tyskland i stedet for at blive i Danmark, eller Aalborg Portland, som bliver presset af NO x -afgifter?

Hvis man går ind og kigger på konkrete områder, så ser det jo ikke helt så godt ud, som ordføreren lægger op til. Derfor havde jeg egentlig håbet, at ordføreren også ville være med på tankegangen om, at vi jo havde en fin offentlig sektor af en anselig størrelse under Poul Nyrup Rasmussens lederskab, og det er vel ikke så farligt at komme ned på det niveau igen – eller hvad?

Ordføreren.

Jo, lige en faktuel oplysning: Når gartnerierne på Fyn på et tidspunkt har beklaget sig lidt, så var det også over NO x -afgiften, det samme, som ramte Aalborg Portland i sin tid. Og det er jo en miljøafgift, som det jo i hvert fald ser ud til, at Aalborg Portland er ved at komme over.

Det har jo altid været sådan, at der sker en udveksling i det danske erhvervsliv. Nogle virksomheder flytter ud. Min egen mor var syerske i mange år, og hun måtte se sin arbejdsplads flytte ud til Portugal. Det er da beklageligt, selvfølgelig er det det set fra den enkeltes synspunkt, men jeg tror, man skal passe på, at man ikke kæmper mod den generelle udvikling.

Det, der er interessant i Danmark, er, hvis vi kan skabe arbejdspladser, der jo giver en højere løn og dermed også forudsætter en mere kvalificeret arbejdskraft, altså en mere uddannet arbejdskraft. Og det er den vej, det går. Det betyder jo ikke, at man nødvendigvis for alt i verden skal holde på de arbejdspladser, man engang havde for 20 år siden eller 30 år siden, næh, man skal da tværtimod følge med udviklingen og sørge for, at det danske uddannelsesniveau også hæver sig, så vi kan tilbyde arbejdskraft, også til de virksomheder, der måtte have brug for mere uddannet arbejdskraft.

Hr. Anders Samuelsen.

Jeg synes faktisk, at det er udtryk for en vis form for arrogance over for højt specialiserede virksomheder som f.eks. gartnerierne og slagterierne at sige, at det jo bare er gammeldags arbejdspladser, de skal bare ud af landet, og så finder vi på noget nyt at lave, som er meget højere lønnet. Kan det virkelig være indstillingen fra Socialdemokratiets side at sige: Pyt være med det, sådan er udviklingen bare, det er at sammenligne med syerskejob osv., vi finder på noget andet at lave?

Det er jo faktisk voldsomt værdiskabende virksomheder, vi her taler om, som føler sig ganske aldeles hårdt presset under den nuværende regerings regimente, men sådan set også var det under den tidligere regerings. Jeg står ikke her for at forsvare, hvad den tidligere regering foretog sig. Faktum er, at vi har mistet 175.000 arbejdspladser, og om man så skal regne 3 år eller 5 år eller 6 år tilbage, så er det jo ikke det, der er det afgørende. Det er, at vi har mistet de her arbejdspladser, og at der ikke er noget, der tyder på, at man er i gang med at genskabe arbejdspladserne, jævnfør finansministerens svar til mig i forbindelse med vækstpakken. Vi taler om 1.500 nye arbejdspladser, 1.500-2.000 nye arbejdspladser i 2020. Vi mistede nærmest flere arbejdspladser i den periode, vi sad og forhandlede. Det er da et problem.

Jeg er enig i ambitionen om at skabe arbejdspladser i Danmark, den deler vi fuldstændig. Jeg synes heller ikke, det er så helt fair at tage enkeltområder ud, meget specifikke områder, i det her tilfælde virksomheder, der blev ramt af NO x -afgiften, som er en grøn afgift, og så sige, at de er kendetegnende for, hvordan det går erhvervslivet i Danmark. Det synes jeg ikke er korrekt. Jeg synes også, man i den sammenhæng skal se, hvordan det er gået med den danske betalingsbalance. Det er gået aldeles glimrende i den her periode.

Det, vi har manglet, er vel sådan en beskæftigelseseffekt. Men det, vi jo kan se nu, er, at de sidste tal for ledigheden er på vej nedad. Jeg talte med formanden for Dansk Metal Midtsjælland her for nylig, og der er arbejdsløsheden nede på omkring 2,8-2,9 pct., så det går altså den rigtige vej. Og det synes jeg da at vi alle sammen skal glæde os over.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her beslutningsforslag fra Liberal Alliance går ud på, at man vil lave en plan, der går 10 år frem i tiden, en såkaldt samfundskontrakt. Begrundelsen er, at vi i løbet af de sidste mange år har mistet rigtig mange arbejdspladser, sådan som det også er fremgået af debatten, og at vi er udfordret på vores produktivitet og konkurrenceevne. Den analyse deler jeg helt bestemt, og jeg er enig i, at det er en udfordring, vi skal løse.

Jeg er også enig i den tekst, der står i beslutningsforslaget, om, at det er vigtigt, at vi skaber stabilitet og gode rammevilkår for virksomhederne i Danmark, og at de ikke bliver ændret hvert halve eller hele år, så virksomhederne ikke ved, hvilke rammer de har at investere ud fra. Når virksomheder investerer i et nyt produktionsapparat eller andre ting, kan det jo være investeringer, som skal holde i 10 år, 20 år eller 30 år frem i tiden. Derfor er det vigtigt, at man kender forudsætningerne, og at der er en god grad af forudsigelighed, så man kan vurdere den risiko, der nu er, inden man træffer beslutning om at investere.

Vi er også enige i den del om, at det er godt, at skatter og afgifter holdes i ro, for det er altså et parameter, når man vælger at investere i Danmark, at man kan se, at der ikke kommer uforudsete skattestigninger, som gør, at man ikke synes, at det er rentabelt at investere i Danmark. Det kan i hvert fald godt holde nogen væk fra at investere. Så vi synes, det er helt oplagt, at man tager den del med.

Nogle af de afgifter, man kunne kigge på kunne være gode at justere, kunne bl.a. være energiafgifterne, som er højere i Danmark end i andre lande. Jeg har indtryk af, at det bl.a. er noget af det, der gør, at fremstillingsindustrien flytter ud, og er noget af det, der har gjort, at vi har mistet rigtig mange arbejdspladser. Det er simpelt hen, fordi det i produktionsfagene er blevet for dyrt at producere i Danmark i forhold til bl.a. østeuropæiske eller asiatiske lande.

Man kunne også kigge på landbruget, som der godt nok blev lavet en aftale om i går. Der kunne man også godt kigge på, hvorfor Danmark har en meget strammere regulering, end EU tilsiger. Man kunne overveje at spole tilbage til f.eks. det niveau, som de er på i andre europæiske lande, f.eks. Tyskland. Det er sådan set ikke noget, der vil koste noget økonomisk, men bare gøre, at rammevilkårene er lig dem, de har i andre lande.

Man kunne så kigge på, hvad sådan en kontrakt egentlig skulle indeholde. Jeg er selvfølgelig enig i, som jeg har nævnt, at det er vigtigt, at man giver stabile rammevilkår, men der, hvor jeg synes kæden hopper meget af, er, når man skriver i beslutningsforslaget:

»... midler, der frigøres ved effektivisering og modernisering af den offentlige sektor, benyttes til at lette skatter og afgifter.«

Jeg synes sådan set, det er ærgerligt, at de faktisk rigtig gode intentioner i beslutningsforslaget om gode rammevilkår og andre ting igen skal stoppes ned i den tragt, som Liberal Alliance stort set har med i samtlige debatter, nemlig at det altid skal munde ud i en mindre offentlig sektor og lavere skatter, for man kunne jo nemt forestille sig, at man ville modernisere noget på et område i den offentlige sektor for måske at bruge pengene et andet sted i den offentlige sektor. Det kunne f.eks. være Herning Kommune, som effektiviserede noget i borgerservice. Det kunne jo godt være, at de ville bruge gevinsten på nogle varme hænder i ældreplejen. Men med den idé, som Liberal Alliance har her, ville de jo aldrig kunne gøre det. Så vil det altid skulle gå til skatte- og afgiftslettelser, og det synes vi altså er noget for firkantet.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man forplumrer de gode intentioner om gode rammevilkår for erhvervslivet ved at sige, at det altid skal give en lavere vækst i den offentlige sektor, og at det altid skal give skattelettelser – lige meget hvor man finder effektiviseringer.

Som sagt er vi enige i analysen af problemstillingen, nemlig at det er vigtigt med gode og forudsigelige rammevilkår, så man som virksomhed kender risikoen, når man skal ud at investere, men vi synes, det er for firkantet formuleret, når Liberal Alliance skriver, at midlerne fra alle effektiviseringer og moderniseringer absolut skal bruges på skattelettelser.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Beslutningsforslag nr. B 59 er fremsat af toneangivende politikere fra Liberal Alliance og er en opfordring til regeringen. Det er en opfordring til at indkalde Folketingets partier til forhandling om en 10-årsplan – en slags 10-årig samfundskontrakt vedrørende skatter og afgifter. Det underliggende ræsonnement er, at et stop for skatter og afgifter over en 10-årig periode vil kunne bidrage til at skabe og fastholde job i Danmark.

Lad mig bare til en indledning sige, at i Det Radikale Venstre er vi fuldstændig enige i selve hensigten med forslaget. Det er vigtigt, at virksomhederne ikke alene har attraktive, men også stabile rammevilkår. Når en virksomhed skal investere i Danmark eller træffe en beslutning om, hvorvidt man vil investere i Danmark, eller om man vil skalere op for nye investeringer eller ej, så er der mange parametre, der gør sig gældende i forhold til den endelige beslutning. Det kan være infrastruktur, adgang til specialiseret arbejdskraft og de offentlige myndigheders attitude. Men skatter, afgifter og omkostningsniveau, herunder også lønomkostninger, spiller selvsagt en betydelig rolle.

Derfor er det også afgørende, at den førte økonomiske politik i Danmark sigter på at tilvejebringe attraktive og stabile rammevilkår. Det er også derfor, at regeringen har lagt sig i selen for at gøre netop dette. Det er også derfor, at regeringen har gennemført en række tiltag, der styrker erhvervenes rammevilkår og konkurrenceevne og gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i Danmark. Det, at der bliver investeret mere, og det, at vi får løst vores investeringskrise, er en af vejene til at fastholde, beskytte og udvikle vores velfærdssamfund.

Men det er også det felt, regeringen leverer på. Jeg kan i flæng nævne sænkning af selskabsskat, forøgelse af skattekreditter, nedbringelse af energiafgifter, afskaffelse af iværksætterskat – og jeg kunne blive ved. Derudover skal vi også, ud over de isolerede tiltag, se på, at regeringen flere gange har tilkendegivet, at det er vigtigt at sikre ro om skatter og afgifter, sikre ro om erhvervsbeskatningen, og endelig føre en økonomisk politik, som gør, at udlandet og andre vigtige aktører har tillid til dansk økonomi. Og det er også derfor, at vi kan fastholde en lav rente i Danmark.

Også i fremtiden vil regeringen fortsætte arbejdet med at optimere det danske skatte- og afgiftssystem. Og vi skal også turde se holistisk på tingene. Vi skal se økonomi som en del af noget større, sådan at det ikke kun handler om skatter, men også om, hvordan det er med beskæftigelsessystemet, vores vækstpolitik, vores uddannelsespolitik osv. Tingene skal hænge sammen, og vi skal turde tænke på tværs af siloer. Så langt så godt.

Men vi mener ikke, at der er brug for decideret fastfrysning af skatter og afgifter. VK-regeringens skattestop er ikke et eksempel til efterfølgelse. Det anser vi i Det Radikale Venstre ikke for at være en hensigtsmæssig binding i den økonomiske politik. Så for nu at summere op vil jeg sige, at vi er enige i Liberal Alliances hensigt bag beslutningsforslaget. Vi hylder også principperne om en mere erhvervsvenlig politik – den fører vi også – men vi vil ikke låse den økonomiske politik eller sætte unødige bindinger på den. Derfor afviser vi beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Anders Samuelsen.

Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at det er en meget alvorlig baggrund, som debatten her foregår på, nemlig det faktum, at vi har 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, som er placeret uden for arbejdsmarkedet. De er placeret uden for fællesskabet. Hvis vi bare var lige så dygtige som svenskerne, ville vi have ca. 270.000 flere i arbejde. Altså, vi er bagud, og det har store socialpolitiske konsekvenser, også for de børn, som vokser op i de familier, hvor man ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Så vi bør tage det her alvorligt.

Dertil kan man så lægge den undersøgelse, som kom frem for få måneder siden, og som viste, at 54 pct. af de internationale virksomheder i Danmark siger, hvis man spørger dem, at de overvejer at flytte arbejdspladser ud af landet. Det er jo ganske, ganske alvorligt, og så kan man ikke bare blive ved med at henvise til, at vi ligger sådan nogenlunde på gennemsnittet, og at det nok går endda osv. osv. Så skal der tages alvorligt fat, og der fornemmer jeg ikke rigtig at den alvor er gået op for den radikale ordfører.

Ordføreren.

Jo, jeg kan skam berolige hr. Anders Samuelsen med, at det er alvorligt, men at man tager det her alvorligt ved at lave en konkret indsats. Og bare for at komme med et eksempel vil jeg sige, at når vi har set, at andre lande har sænket selskabsskatten for at stå sig bedre i forhold til at kapre investeringer, så har vi udvist politisk lederskab ved at sikre dansk selvforsvar i forhold til investeringer og sænket selskabsskatten. Det er jo et eksempel på, at vi tager tingene alvorligt. Nu er selskabsskat så bare ét parameter ud af flere. Vi har også sikret, at den økonomiske politik er troværdig. Og alle de her ting gør vi jo ikke for sjov, dem gør vi netop, fordi vi ved, at for at beskytte det danske velfærdssamfund, for at beskytte dansk velstand, bliver vi nødt til at gøre de her ting. Og det gør vi så også på en rolig, balanceret, men meget determineret måde.

Hr. Anders Samuelsen.

Tak. Jeg fornemmede ikke – og jeg ved ikke, om tilhørerne rundtomkring i landet fornemmede det – at den radikale ordfører tager det alvorligt, at vi har 800.000 danskere, som er placeret uden for fællesskabet, når man svarer: Vi gør det på en stille og rolig måde. Altså, har vi set, at der f.eks. er 100.000 af dem uden for arbejdsmarkedet, der – for at blive i retorikken – stille og roligt er kommet ind, altså at man er gået fra 800.000 til 700.000 placeret uden for fællesskabet? Nej, det har vi ikke set. Der sker ingenting. Vi har nulvækst på trods af alle de gode ting, som den radikale ordfører taler om. Der sker ikke noget. Og det er jo den virkelighed, der er. Jeg er fuldstændig overbevist om, at den radikale ordfører godt kan se det og også kender tallene for, hvor mange udenlandske virksomheder der overvejer at flytte ud af Danmark. Hvorfor gør man så ikke noget?

Ordføreren.

Jeg vil gerne forsøge at forklare, hvad det er, regeringens store ambition er. Reformerne er jo midlerne, men vores store målsætning er, at flere danskere skal have en mulighed for at være selvforsørgende og deltage i vores fællesskab. Vi vil gerne have flere danskere af dem, der er uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet. Men jeg tror også, man bliver nødt til at have en ædruelig tilgang til tingene i stedet for at sige, at det er 800.000, man bare kan få ind på arbejdsmarkedet. Blandt de 800.000 er der jo også folk, der er syge, som har ondt i livet osv., og så er der en del af dem, som er arbejdsmarkedsparate.

Så vi skal have en tilgang, som er bredere facetteret, og som er nuanceret, sådan at vi ikke kun tænker økonomisk politik, men også tænker socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik ind i tingene.

Vi siger tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Hvem skulle have troet, at Liberal Alliance gik ind for planøkonomi, for det er jo det, beslutningsforslaget går ud på, en 10-årig samfundskontrakt, hvor skatter og afgifter holdes i ro. Det er planøkonomi uden hensyntagen til samfundets udvikling, og at der sker store omvæltninger, og at teknologi, klimaforandringer og global økonomi udvikler sig og gør det svært at forudse fremtiden.

Lad os skrue tiden 10 år tilbage til 2004. Det er umiddelbart inden, der var en eksplosiv højkonjunktur og husprisernes himmelflugt. Hvem forudså i 2004, at verdensøkonomien bare 4 år senere skulle kollapse – i hvert fald ikke politikerne her i Folketinget. Globaliseringen betyder, at økonomiske kriser, klimaforandringer og teknologiske landvindinger på den anden side af jorden har umiddelbar effekt herhjemme. Verden er blevet hypersensitiv og uforudsigelig.

Den planøkonomi, Liberal Alliance her advokerer for, er derfor på alle måder gammeldags og konservativ og aldeles ude af trit med en moderne og globaliseret verden. Vi har brug for at kunne skrue på knapperne og ændre skatter og afgifter, i takt med at tingene ændrer sig.

Jeg har netop været i Japan. Inden katastrofen indtraf i Fukushima, var Japan totalt afhængig af deres atomkraftværker. Nu er de lukket, og den store diskussion handler om, hvordan deres energiforsyning skal skrues sammen i fremtiden. Her er skatter og afgifter et vigtigt værktøj.

Tættere på vores egne breddegrader har krisen på Krimhalvøen affødt en stor diskussion både i Europa og herhjemme om vores fremtidige energiforsyning. Senest kom FN's klimapanel med en rapport, der gav kraftig advarsel om klimaforandringernes konsekvenser specielt på fødevareområdet. Der vil simpelt hen ikke være mad nok til verdens befolkning.

Det er tre eksempler på begivenheder, der enten var umulige at forudse, eller som vokser i omfang dag for dag, men som har betydning på en række punkter, ikke mindst på hvordan vi skruer vores skatte- og afgiftssystem sammen, enten for at vi kan tilpasse os en ny virkelighed eller for at skubbe på en udvikling, vi ønsker os.

Der er altid god grund til at sikre en vis kontinuitet og forudsigelighed, men der er også brug for fleksibilitet. Liberal Alliances ønske om en 10-årskontrakt hører altså bedre hjemme i 1950'ernes Sovjetunionen end i det 21. århundredes Danmark.

SF støtter ikke beslutningsforslaget.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Jeg er glad for at høre, at ordføreren ikke går ind for planøkonomi. Hvordan kan det så være, at SF går til valg på håndfaste løfter, f.eks. om at den offentlige sektor skal vokse? Er det ikke planøkonomi?

Ordføreren.

Det er jo ikke planøkonomi, at man siger, at man ønsker sig, at der skal være en eller anden minimumssats for, hvordan den offentlige sektor skal vokse, for at man har råd til de udfordringer, der skal være. Men at sige, at ingen skatter, ingen afgifter må røres, ved at de skal holdes i ro, betyder jo også, at vi ikke kan ændre vores skatte- og afgiftssystem til at fremme en mere grøn udvikling, til at tilpasse os nye teknologier, eller hvad det kan være. Og jeg tror ikke, at man nogen steder ser, at SF har lavet en 10-årsplan og slet ikke 5-årsplaner – det var præcis det, vores parti opstod som modsætning til.

Hr. Anders Samuelsen.

Pointen her er, at vi ser verden fra to forskellige synsvinkler. SF ser det fra den offentlige sektors, kun fokuseret på, at den offentlige sektor skal vokse. Liberal Alliance ser det fra synsvinklen: Hvor skal pengene komme fra? Vi kigger på den private sektor og siger: Hvis vi vil have den offentlige sektor af en vis størrelse, som vi gerne vil have, og at vi alle sammen er enige om i Danmark, at vi gerne vil have et ordentligt uddannelsessystem, socialsystem, sundhedssystem, så bliver vi nødt til at finde ud af, hvor pengene skal komme fra – og det er fra den private sektor, og den private sektor er presset.

Vi har mistet 175.000 arbejdspladser; SF har ikke noget svar på det. Vi har tal, som viser, at rigtig mange virksomheder overvejer at flytte deres arbejdspladser ud af landet; SF har ikke noget svar på det. Det eneste svar, man har, er, at man bare vil have en større offentlig sektor. Det er som at ønske sig sommerferie hele året og tage til Thailand uden at tænke over, hvor pokker pengene skal komme fra. Det er det, der er problemet, og det er der, vi selvfølgelig bare ser forskelligt på det. Og skal vi ikke bare lade det være konklusionen: Vi ser forskelligt på verden?

Ordføreren.

Vi ser forskelligt på verden, men jeg vil også sige, at jeg ikke kan genkende det billede, som hr. Anders Samuelsen tegner af SF. Men det er helt klart, at vi ser forskelligt på tingene. Jeg synes bare, det er en anden diskussion, hvis man vælger at spørge, hvad man skal leve af, og hvordan man skal finansiere tingene, end hvis man vælger at sige, at man ønsker, at Folketinget giver opbakning til, at der skal laves en 10-årig samfundskontrakt. Det er planøkonomi, det er ufleksibelt – vi ved ikke, hvad der kommer til at ske næste år.

Vi har været igennem kæmpe klimaforandringer, økonomiske kriser, alt muligt, som gør, at vi kigger på tingenes tilstand og ser, om vi bliver nødt til at skrue lidt; det kan være op, det kan også være ned. For i det her lovforslag står der, at skatter og afgifter skal holdes i ro, og det må jo også betyde, at hvis man lige pludselig ser på en række grønne afgifter eller energiafgifter og siger, at det faktisk er til hinder for, at virksomheden kan udvikle sig godt, man vil gerne lave grøn politik på en anden måde, så kan man åbenbart heller ikke gøre det. Det er ufleksibelt.

Tak til SF's ordfører. Hr. Frank Aaen, Enhedslistens ordfører.

Det er helt indlysende, at dansk økonomi har nogle store problemer og udfordringer, herunder meget høj ledighed, og når nogen kan sige, at ledighedstallene falder, er det kun, fordi folk ryger ud af dagpengesystemet og ikke tæller med i statistikken. Vi har problemet med antallet af udstødte fra arbejdsmarkedet, som er uændret kæmpe højt. Vi har problemer med velfærd, kvaliteten i vores uddannelser og må gøre noget effektivt for miljøet og for klimaet. Der er masser af udfordringer.

Men det, der er taget op af den liberale bibel for at løse samfundets økonomiske og velfærdsmæssige problemer, er, at man skal skære i velfærden og man skal give skattelettelser. Som jeg har prøvet at sige et par gange i de korte bemærkninger, er det ikke, fordi virksomhederne i Danmark mangler penge. De investerer massivt i udlandet, og de har et opsparingsoverskud, der på årlig basis er på 100 mia. kr., altså penge, de bare har liggende i kassen. De har stigende overskud år efter år, og overskuddet er større, end det var før krisen. De har stigende udbytter til aktionærerne, altså penge, som de betaler ud. De har stigende direktørlønninger, mens lønmodtagerne knap kan holde reallønnen. Hvis vi ser på det samlet set, har Danmark et stort overskud og har haft det i årevis på betalingsbalancen. Der er sådan set ikke noget, der tyder på, at vi ikke kan få udlandet til at købe vores varer, tværtom køber vi meget mindre i udlandet, end udlandet køber af os.

Virksomhederne vælter sig altså i penge, og derfor kan man selvfølgelig ikke løse de problemer, der er for dansk økonomi, ved bare at give dem nogle flere penge via skattelettelser, ved at skære i velfærden. Det er fuldstændig fantasiløst, det er en tale, der kunne have været holdt for 5 år siden, 10 år siden, 20 år siden, der er intet nyt i det, Liberal Alliance lægger frem her. Det er lidt skarpere formuleret, end vi normalt ser det fra højrefløjen, men tankegangen om, at bare vi giver skattelettelser til erhvervslivet, bliver alting bedre, er fuldstændig, som vi har hørt den i rigtig mange år.

Vi går i Enhedslisten ind for, at der bliver skaffet beskæftigelse. Jeg ved godt, nogle tror, vi mener, det kun skal være offentligt ansatte, nej, vi går også ind for privat beskæftigelse, mere beskæftigelse i produktionen. Nogle af de forslag, vi har lagt frem ved flere lejligheder og tilmed også forhandlet ret indgående med regeringen, uden vi nåede til et resultat, går jo ud på at fremme grøn omstilling, fordi grøn omstilling altså giver gevinst på alle hylder, nemlig mere beskæftigelse, samtidig med at vi gør noget for miljøet og klimaet, og samtidig med at vi også gør noget for eksporten og velfærden. For hvis man tager grøn omstilling, er det lige præcis de steder, hvor Danmark er i stand til at sælge rigtig mange varer til udlandet, så vi altså også får hjulpet med miljøet i andre lande, samtidig med at vi sikrer beskæftigelse i Danmark. Der er masser af arbejdspladser og masser af muligheder, og de er meget konkrete, i stedet for bare at skære i velfærden for at dele gaver ud.

Vi indrømmer, at der er nogle brancher og nogle virksomheder i det her land, særlig inden for produktion, som har problemer med at få tingene til at køre rundt, på grund af at de bliver udsat for en voldsom konkurrence fra andre lande. Det vil vi gerne kigge på. Vi vil gerne se, om man skulle omlægge nogle af vores energiafgifter for at være imødekommende over for dem, som har sådanne problemer, samtidig med at nogle af dem, der bare år efter år sætter pengene ind på kontoen, måske betaler noget mere. Men Enhedslistens eget forslag til, hvordan vi får mere beskæftigelse, hvordan vi får mere produktion, hvordan vi får mere velfærd, vil vi vende tilbage til og lægge frem her i løbet af foråret i form af en plan, som er konkret, og som er målrettet de steder, hvor der er brug for at gøre en indsats.

Jeg har hørt en minister sige, at det ikke bliver jul flere gange om året, og til Liberal Alliances forslag om at lave jul endnu en gang, vil jeg sige, at vi støtter, at julen skal gives til nogle andre end virksomhederne.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Jeg vil først indlede med at takke LA for et, synes jeg, godt og interessant forslag. Det er vigtigt, at vi sikrer faste rammer for erhvervslivet og for en innovativ udvikling i det danske samfund. For hvad er kendsgerningerne i dag? Ja, kendsgerningerne i dag er, at vi i det danske samfund relativt er blevet fattigere, at vi arbejder mindre end i andre sammenlignelige lande, at vi lader os pensionere for tidligt, og at vi ikke er produktive og innovative nok.

Et enkelt lille eksempel på det: Hvis man sådan kigger på nøgletallene for SMV'erne i Danmark, kan man se, at 60 pct. af de små og mellemstore virksomheder inden for de sidste 5 år ikke har skabt et eneste nyt produkt eller har innoveret en eneste ny proces – 60 pct. – seks ud af ti – af de danske virksomheder har så at sige stået stille. Hvad er så udfordringen?

Der er jo et væld af udfordringer; det er der på uddannelsesområdet, på logistikområdet, på incitamentsområdet osv. Men en af de væsentligste udfordringer, vi har i samfundet, og som LA også adresserer i forslaget her, er jo det med at sikre trygge, stabile rammer for investeringer, i forhold til at sikre, at der er lave omkostninger for virksomhederne. For hvad er det bedste incitament for at investere i arbejdspladser og udvikling og innovation og produktion i Danmark? Det er jo, at man kan se, at der kommer en værdiskabelse ud af det. Og den værdiskabelse kommer jo af, at man på bundlinjen også kan se, at det kan betale sig.

Så derfor er det afgørende vigtigt, at vi får skabt nogle stabile rammer for erhvervslivet, men også for almindelige mennesker, for det, at der er stabile vilkår for almindelige mennesker, betyder jo også, at der er en tiltro til fremtiden, at der bliver investeret i produktion, i salg og i køb i Danmark. En lille flig af et eksempel på det kunne jo være, at man får kigget på det konservative forslag om at sikre et reelt skattestop for grundskylden; så ville man også sikre, at husejerne i det her samfund fik en vished for, hvordan deres økonomi så ud i fremtiden. Det vil også give mere købekraft og mere udvikling i samfundet.

Hvis vi vender os mod erhvervslivet, ville en samlet plan for, hvordan man fik sænket selskabsskatterne, fik fjernet unødvendige afgifter og i det hele taget fik lettet omkostningsniveauet for virksomhederne helt sikkert og uden nogen som helst tvivl være med til at fremme investeringerne og produktionen i samfundet. Så er det er jo et tilbud, som det bare handler om at sige ja til. I stedet for at tænke på, hvordan man kan belaste virksomhederne med nye afgifter, nye besværligheder, nye måder at finansiere underlige ting på, så handler det jo altså om at kigge på, hvordan man kan gøre livet lettere, mere smidigt og mindre omkostningstungt for virksomhederne. Så derfor skal man have sænket selskabsskatterne, man skal have fjernet afgifterne og i det hele taget gøre livet lettere for dem.

Så vi føler sympati for forslaget her. Måske er det lidt for rigoristisk indrettet og giver mindelser om andre tiårsplaner i andre samfund, som hverken LA eller Det Konservative Folkeparti bryder sig om, men intentionen i forslaget har vi meget sympati for.

Tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at starte med at tage alle med på sådan en tidsrejse tilbage til starten af 1960'erne i Danmark. Mine forældre købte en parcelhusgrund i udkanten af Horsens og byggede et helt nyt parcelhus. Der var de i stand til at bo med én indtægt – min fars indtægt. Min mor gik hjemme, havde måske et par enkelte timer om ugen som husholdningslærer på den lokale skole. De havde fem børn. De fem børn kunne komme gratis i skole. Der var et sundhedsvæsen, så man kunne komme på hospitalet uden at skulle have penge op af lommen.

I dag er det helt utænkeligt, at man kan forestille sig en nyetableret børnefamilie købe et parcelhus – bygge det fra grunden – flytte ind og kun leve af én indtægt og oven i købet have råd til at have fem børn. Det er altså også en del af det velfærdssamfund, som vi har bygget op, at vi har flyttet så meget rundt på tingene, at vi nu er så hårdt pressede, at vi er nødt til i alle familier at have to ude at arbejde for bare nogenlunde at få tingene til at hænge sammen. Og spørgsmålet er så: Har man egentlig råd til fem børn? Der bor i hvert fald nogle nede ad min vej, som har besluttet sig for, at det ikke bliver til mere end to børn, fordi de ikke råd til det, på trods af at begge to er ude og arbejde. Er det velfærd? Det var et nyt hus, de flyttede enig i. De havde råd til bil, de havde råd til fjernsyn, de har oven i købet en opvaskemaskine. Man kan sige, at forskellen er, at de ikke havde nogen tørretumbler.

Så tager vi lige et skridt længere frem. De sidste 4 år, inden jeg kom i Folketinget, arbejdede jeg på en højskole for døve og hørehæmmede, hvor jeg skulle hjælpe med at få folk, som var dybt marginaliserede i forhold til fællesskabet, i arbejde. Det lykkedes kun de gange, hvor vi fik fat i virksomheder, hvor der var gang i den, hvor der var optimisme, hvor man skabte nye arbejdspladser. Det var måden at få inkluderet folk, som var marginaliseret på arbejdsmarkedet, på. Det var at få øje på de virksomheder.

I Danmark står vi i dag i en situation, hvor vi har mistet 175.000 arbejdspladser. Hvem betaler først og fremmest prisen for det? Er det de rige? Nej. Er det de stærke? Nej. Er det mon ikke de marginaliserede – dem, som står yderst, de 800.000 i den arbejdsdygtige alder, som vi bare ignorerer og placerer en check i munden på, og hvor vi så siger: Hvis vi andre bare kan få lov til at passe vores arbejde i fred, går det nok alt sammen? Det er da dybt asocialt, og det er derfor, vi prøver at gå ind med det her beslutningsforslag fra Liberal Alliances side og siger: Kan vi ikke gøre noget, som skaber så trygge rammer omkring vores erhvervsliv og vores investeringslyst i Danmark, at der faktisk bliver skabt nye arbejdspladser? Efter vækstpakken, som alle steder blev udråbt som den helt store pakke, 90 mia. kr.s vækstpakke, som skulle sikre et utal af nye arbejdspladser i det her land, spurgte jeg finansministeren: Hvor mange nye arbejdspladser bliver der så skabt? Og svaret var: et sted mellem 1.500 og 2.000 nye arbejdspladser – i 2020! Mine damer og herrer, vi tabte nærmest flere arbejdspladser i den periode, hvor vi sad og råbte og skreg ad hinanden herinde og forsøgte at forhandle den pakke på plads, end vi er i stand til at skabe i 2020. Hvorfor? Fordi vi fedter med sådan nogle små detaljer i stedet for at tage fat der, hvor vi skaber nogle rammer, som gør det interessant at investere i Danmark.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Liberal Alliance godt kan tåle at sige højt, at vi godt vil have lidt mindre offentlig sektor. Ja, I hørte rigtigt: en lidt mindre offentlig sektor – en offentlig sektor, der måske kan nøjes med være på størrelse med det, den var, da hr. Mogens Lykketoft var finansminister, og det, den var, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Var der ikke et velfærdssamfund dengang? Jo, det var der da. Kan vi mon ikke godt etablere et velfærdssamfund med omkring 750.000 i den offentlige sektor? Det tror jeg på at man kan.

Men kan vi opretholde et velfærdssamfund, når arbejdspladserne forsvinder ud af landet, når vi har et underskud på 40 mia. kr. om året, når vi har 250.000 flere uden for arbejdsmarkedet, end vi ville have, hvis vi bare fulgte den samme politik, som man gør i Sverige? Det er jo de udfordringer, vi står over for. Hvem er det, der tager den type problemstillinger op og tør konfrontere dem og også sige, hvad det er, der skal til for at skabe den luft og de rammer, som gør, at vi får de positive virksomheder, at vi får den luft i de virksomheder, som gør, at de ansætter også de døve og de hørehæmmede og de marginaliserede i det hele taget? Det er Liberal Alliance.

Hvad får jeg så vide, når vi fremsætter sådan et forslag her, som er på én linje? Alt det der med, hvor rigidt det er osv. Men det er noget, man tager nede fra bemærkningerne, vi kan lave om i de bemærkninger, og overskriften er egentlig bare: Kan vi ikke række hånden frem til hinanden og indgå en aftale, som kan sikre, at Danmark bliver det sted, hvor de udenlandske virksomheder fremover tænker: Dér vil jeg placere min næste virksomhed, der vil jeg placere min næste arbejdsplads? Hvorfor skal alting stoppe i en diskussion om, hvorvidt uligheden stiger i det her land eller ej?

Hvis Bill Gates besluttede sig for at flytte hele sin virksomhed til Danmark næste år og sig selv, ville uligheden i Danmark eksplodere. Så vanvittig rig er den mand. Men ville det være et problem for os, at uligheden steg? Nej, for der ville – nærmest fra den ene dag til den anden – komme 200.000 ekstra i arbejde. Det er da velstandsfremgang. Underskuddet på de offentlige finanser ville forsvinde, fordi vi ikke ville skulle betale til folk på overførselsindkomst, men i stedet for få dem gjort til skatteydere. Det er da sådan, vi skal tænke.

Der var bare det, der var ambitionen med det her forslag: at vi rækker hånden frem og prøver at fokusere på de virkelige problemer, nemlig at vi har for mange uden for arbejdsmarkedet, at vi har for få, der skaber nye arbejdspladser i Danmark. Det var det, vi håbede på at få en diskussion af. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

I min ordførertale anklagede jeg Liberal Alliance for at have et tilbageskuende og konservativt, måske lidt gammeldags blik på det, og så starter hr. Anders Samuelsen sin tale deroppe med at fokusere på tresserne, og hvad der kunne lade sig gøre i tresserne. Jeg håber ikke, at indlægget skal forstås på den måde, at de mange tilbud, man kan få i dag, hvis man har børn, der er døve, hørehæmmede, marginaliserede – nogle af de ting, som hr. Anders Samuelsen kom med som eksempler – kunne man også få i tresserne. Jeg tror ikke, at det var den måde, det skulle forstås på.

Men hr. Anders Samuelsen fremhæver de 170.000 arbejdspladser, som forsvandt under VK-regeringen i perioden 2008-2010, hvor vi havde en kæmpe global finanskrise, som blev endnu værre i Danmark, fordi den tidligere regering ikke havde sikret os og dansk økonomi godt nok. Derfor er mit spørgsmål lidt i den samme boldgade: Hvis hr. Anders Samuelsen gerne vil sikre, at der ikke kommer fremtidige kriser, hvor vi mister i titusindvis af arbejdspladser, hvorfor er det så, at Liberal Alliance ikke vil være med til at sikre en mere sund finansiel sektor?

Ordføreren.

Undskyld, jeg betragter det der som ren polemik og som noget, som forsøger at fjerne fokus fra det, som er beslutningsforslaget. Hvad kan man bruge det at dreje diskussionen hen på den finansielle sektor til ude i landet, hvis man nu er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet?

Altså, Liberal Alliance sad ikke i VK-regeringen. Liberal Alliance sidder heller ikke i SR-regeringen, det har SF gjort. Hvad er der sket i den periode, hvor ordføreren havde ansvaret? Har vi fået færre på overførselsindkomst? Nej. Er det begyndt at vælte ind med arbejdspladser i det her land? Nej. Godt, så lad os bare konstatere det og så komme videre og så række hinanden hånden og komme i gang med at lave noget, som faktisk virker. Det er bare det, jeg siger.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil jo gerne række hånden ud, der er bare så frygtelig langt. Og hvis vi ikke taler det samme sprog, er det jo bare rigtig, rigtig svært. Og når hr. Anders Samuelsen hele tiden fremhæver de 170.000 arbejdspladser, der gik tabt, men ikke vil kigge på det grundlæggende problem, der gjorde, at de gik tabt, så er det jo rigtig, rigtig svært at gøre noget ved det. Det var en borgerlig regering, der havde ansvaret på det tidspunkt, som ikke fremtidssikrede dansk økonomi godt nok, så vi kom til at stå i en endnu værre situation end mange af de lande, der også blev ramt af krisen.

Men jeg vil gerne stille et andet spørgsmål til hr. Anders Samuelsen. Hr. Anders Samuelsen fremhæver tit Sverige, og det er jo et land, vi hører rigtig, rigtig meget om. Men Sverige har også en ungdomsarbejdsløshed på 25 pct. Blandt de unge under 25 år er hver fjerde arbejdsløs. Hvad ville hr. Anders Samuelsen sige til de unge i Sverige i forhold til den politik, der bliver ført lige nu i Sverige?

Ordføreren.

Spørgeren lader sig lidt snyde her. Faktisk var hr. Frank Aaen inde på det, der er det reelle problem ved Danmark kontra Sverige, for det er, at vi skjuler tallene. Vi skjuler den reelle ungdomsarbejdsløshed i overførselsindkomster, som vi kalder forskellige ting. Når man ryger ud af dagpengesystemet eller kontanthjælpssystemet eller andet, ryger man over på andre ydelser – så registreres det sådan set ikke som arbejdsløshed. Det, ordføreren skal kigge på, er, hvor mange færre man har på overførselsindkomst i Sverige sammenlignet med Danmark, og der er tallet bare helt faktuelt sådan, at hvis man sammenligner lige over, har vi 250.000 flere i udenforskabet , end man har i Sverige. Eller sagt på en anden måde: Man har langt bedre chancer i Sverige for at være en del af fællesskabet, end man har i Danmark. Og det gjorde SF intet ved, mens man sad i regering.

Der er en kort bemærkning fra hr. John Dyrby Paulsen.

Tak. Jeg troede jo ikke, at jeg nogen sinde skulle komme til sådan ligefrem at rose hr. Anders Samuelsen, men det vil jeg gerne gøre. Jeg vil godt kvittere for den der bekymring for, hvordan også folk med handicap kan komme i arbejde og være en del af fællesskabet. Det er hverken sagt ironisk eller med en eller anden bagtanke, men jeg lægger mig fuldstændig fladt ned og siger: Jeg er helt enig.

Men jeg vil godt spørge hr. Anders Samuelsen: Hvis det nu går så dårligt i Danmark, som jeg kan forstå hr. Anders Samuelsen og Liberal Alliance mener det gør, hvad er så årsagen til, at vi har en af de laveste renter i Europa, hvis ikke det netop er tilliden til dansk økonomi, og hvis ikke det netop er en af de ting, der er specielt gavnlig for dansk erhvervsliv og skal være med til at trække os ud af krisen og være med til at skabe jobs i Danmark?

Ordføreren.

Jeg takker for rosen, og jeg er fuldstændig med på, at den også var alvorligt ment, og at der ikke var noget polemisk i det. Fint nok. Mit problem er bare, at ordføreren stiller et spørgsmål om renteniveauet, og skal jeg sige til den, der er på overførselsindkomst: Prøv og hør her, det kan godt være, at du er på overførselsindkomst, det kan godt være, at der ikke er nogen jobåbninger til dig osv., men renten er lav?

Det kan han da ikke bruge til noget som helst. Han kan heller ikke bruge det til noget, at vi har et underskud på 40 mia. kr. om året; det er udskudte skatter, som hans børn kommer til at betale. Han kan heller ikke bruge det til noget, når virkeligheden er, at der er arbejdspladser, der flytter ud af landet, at vi har mistet 175.000 arbejdspladser, og at den store vækstpakke, som vi fik lavet, netto giver et sted mellem 1.500 og 2.000 arbejdspladser i 2020. Det er så rigtigt, at vi har en lav rente, men det kommer han jo ikke i arbejde af, ser det ud til.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Det tror jeg så, at jeg skal forstå således, at hr. Anders Samuelsen ikke mener, at renteniveauet har nogen betydning for udlandets vurdering af Danmark. Jeg synes, det er en klar indikator for, at udlandet synes, at dansk økonomi er stærk. Men jeg er da enig i, at specielt dem, der står uden job, ikke kan bruge det til særlig meget. Jeg tror heller ikke, de kan bruge det til særlig meget, at hr. Anders Samuelsen i virkeligheden vil fjerne nogle af de velfærdstiltag, der gøres for at få arbejdsløse i arbejde igen, eller der gøres på hele beskæftigelsesområdet, for det er i hvert fald det, som jeg har forstået i andre sammenhænge Liberal Alliance vil gøre.

Men tilbage til det med renten: Det må da for søren være en fordel for danske virksomheder, alt andet lige, at renten er lav. Det må da øge chancen for, at danske virksomheder laver ny beskæftigelse i Danmark.

Ordføreren.

Jamen det havde da været endnu værre, hvis renten var høj, men det løser stadig væk ikke op for den her problemstilling.

Det, vi gerne vil gøre i forhold til det, som hr. John Dyrby Paulsen nu nævner om, at vi gerne vil fjerne ting og sager fra de arbejdsløse, er det, som jeg bl.a. også ud fra min egen praktiske erfaring igen siger vi gør: Vi kunne efteruddanne døve og hørehæmmede alt det, vi ville, men hvis der ikke var jobåbninger, hjalp det jo ikke noget.

Derfor er det væsentligt at få fat i det der, hvor der kommer et træk, og starte der, så man kan komme ind på arbejdsmarkedet, altså skabe jobåbningerne, skabe en optimisme i det danske samfund, skabe en situation, så man, når man udefra kigger på Danmark, tænker: Sammenlignet med Sverige, Finland, Nordtyskland og England er det oplagt, at et samfund, hvor man har max. 40 pct. skat på arbejde, hvor man har halvt så stor en selskabsskat i forhold til andre lande, og hvor man får 20.000 kr. ekstra om året ud af at gå på arbejde, sådan at det giver mening at gå på arbejde, er der, hvor jeg lægger min næste investering.

Det er den form for offensiv tænkning, vi skal have ind, hvis vi skal give et godt svar til den person, som vi begge to kerer os om, nemlig den person, der står uden for fællesskabet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.