Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om ministres eftervederlag.

Af Anders Samuelsen (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA).

(Fremsættelse 26.02.2014).

Finansministeren.

Mange tak for det. Beslutningsforslag nr. B 56 vedrører reglerne om eftervederlag til ministre, og det tager udgangspunkt i en konkret sag, hvor en fratrådt minister, en af mine tidligere kolleger, efter en kortvarig ministerperiode har fået ret til eftervederlag af en størrelse, som forslagsstillerne oplever som urimelig.

Reglerne om eftervederlag til ministre er jo en del af den samlede pakke af vilkår for ministre, som er fastlagt i lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Når en minister fratræder ministerhvervet, er den pågældende berettiget til et eftervederlag af samme størrelse som det vederlag, den pågældende fik som minister. Eftervederlag ydes i et tidsrum på ½ måned for hver måned, den pågældende har fungeret som minister, dog i mindst 18 måneder og højst 36 måneder. I ministereftervederlaget modregnes alle erhvervsmæssige indtægter, herunder Folketingsvederlag, honorarer, udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, bibliotekspenge m.v.

Det forslag, vi i dag behandler, er begrundet med, at en minister efter 53 dage vælger at fratræde og derved får ret til eftervederlag i 18 måneder. Det kan jo lyde voldsomt, men det er jo sådan, at en minister ved sin tiltrædelse skal frasige sig alle hidtidige hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste. Det er betingelserne for at tiltræde som minister. Derfor kan der principielt godt være behov for en overgangsydelse, selv om ministerfunktionsperioden er kort.

Den konkrete sag, der henvises til, må betragtes som et særtilfælde. Ved regeringsskiftet i november 2001 havde seks ministre i den daværende regering mindre end 1 års funktionstid, og siden da er kun en minister ud over den konkret foreliggende fratrådt efter mindre end 1 års funktionstid, og det skete i forbindelse med et regeringsskifte.

Som det også vil være Folketinget og forslagsstilleren bekendt, er der indgået en aftale mellem regeringen, Venstre, SF og Konservative om at nedsætte en rådgivende kommission vedrørende den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Baggrunden for den aftale er, at aftaleparterne finder, at tiden er moden til, at der foretages en grundlæggende helhedsvurdering af, om de samlede vederlagsmæssige vilkår for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre er passende i en nutidig sammenhæng. Jeg finder det helt naturligt, at et eventuelt behov for en justering af de gældende regler for eftervederlag for ministre vurderes i sammenhæng med andre elementer i ministervilkårene, så der derved kan opretholdes en rimelig balance samlet set. Sådan var det også, da man senest foretog en større reform af politikervilkårene tilbage i år 2000.

Derfor kan regeringen ikke stemme for det fremsatte beslutningsforslag.

Der er et spørgsmål fra Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jo tak, og tak for besvarelsen. Sidst, vi behandlede noget lignende her i Folketingssalen, var i 2012, da Venstre fremsatte et beslutningsforslag om at lave sådan en ekstern lønkommission for politikerlønninger. Dengang mente Socialdemokratiet, at det var at kaste ansvaret fra sig, hvis vi ikke selv tog debatten sådan en til en. Derfor skulle jeg høre, om man ikke i det mindste kunne få en indikation på, hvad ministeren mener om det eksempel, som vi har frembragt i beslutningsforslaget, hvor en minister sidder i 53 dage og får 18 måneders eftervederlag. Altså, jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, der tænker, at det ikke er helt rimeligt.

Ministeren.

Som jeg gjorde gældende i min tale og afvisning af beslutningsforslaget, er der jo tale om et særtilfælde, hvor de generelle regler, vi har, slår, om man så må sige, ganske markant ud i forhold til noget, vi ikke oplever sædvanligvis i dansk politik. Derfor er det jo også rimeligt og naturligt og ordentligt, at det her spørgsmål behandles sagligt og parallelt med alle de andre spørgsmål, der drejer sig om vores vilkår for at være politikere i Danmark – ikke bare ministre, men også folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsrådsformænd. Og det er præcis det, der sker, i det arbejde, vi bredt i Folketinget er blevet enige om at sætte i værk.

Simon Emil Ammitzbøll.

Jo, jo. Men man kan jo godt ligesom frygte, at man har skåret pølsen op på den måde, at man til sidst har slugt det hele, fordi den pludselig bare kom ned i bidder. Kan man ikke få nogen indikationer af, hvad regeringen mener? I stedet for at sige, at ja, det ligger i en kommission, og jeg er sikker på, at når kommissionen kommer med en beretning, så er det fint, og så er det det, man gennemfører, eller også siger man, at det er dårligt, hvad ved jeg, men man forholder sig næppe til de enkelte elementer, den dag vi kommer frem til forslaget.

Derfor ville det være rart at få nogle politiske indikationer, for som Socialdemokratiet jo gentog en del gange i 2012, er det jo ikke bare noget, man sådan ligesom kan lægge i en kommission. Man skal selv tage ansvar for det. Det har jo været en socialdemokratisk linje. Derfor ville det være rart, hvis den socialdemokratiske finansminister også tog lidt ansvar i stedet for bare at smide det ned i en kommission.

Ministeren.

Ja, det med pølsen fik jeg ikke helt fat i, men helt generelt synes jeg med det her spørgsmål som med mange, mange andre spørgsmål, at man med fordel kan vurdere tingene i sammenhæng i stedet for at vurdere dem løsrevet. Og det er det, der sker med det arbejde, der nu sættes i værk, og det er der heldigvis meget bred enighed om i Folketinget – desværre jo ikke omfattende Liberal Alliance. Men den enighed kunne man jo overveje at blive en del af, hvis man var ægte interesseret i sagen.

Tak til finansministeren. Så er det Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen.

Lad mig starte med at overbringe Tinget en hilsen fra vores konservative venner, hvis vegne jeg også taler på.

B 56 er et forslag om at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger om ændring af reglerne for ministres vederlag. Som jeg er helt sikker på at forslagsstillerne har fundet ud af, så har Venstre jo i lang tid haft et ønske om, at der bliver nedsat en lønkommission, som skal vurdere både folketingsmedlemmers og ministres vederlag, pension, eftervederlag og lignende forhold. Det har regeringen jo tidligere afvist, men nu er man kommet på andre og bedre tanker, det er dejligt.

Derfor har Venstre, De Konservative, SF og regeringen indgået en aftale, som bl.a. indeholder en lønkommission, som skal kigge på netop disse forhold for både folketingsmedlemmer, ministre og borgmestre, og derfor kan Venstre og De Konservative ikke støtte B 56.

Tak til ordføreren. Så er det Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokraterne.

Liberal Alliance foreslår i sit beslutningsforslag, at Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle partier til forhandling om eftersyn af reglerne for ministres eftervederlag. I Socialdemokratiet har vi noteret os, at Liberal Alliance ikke er med i den aftale, som økonomi- og indenrigsministeren og finansministeren har indgået med en række partier om en gennemgang af den samlede vederlæggelse til fuldtidspolitikere i kommuner, regioner, Folketinget og for ministre med henblik på, at der udarbejdes forslag til, hvordan vederlag skal være fremadrettet.

S, dvs. Socialdemokratiet, er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt at se på alle de forskellige vederlag og give dem en samlet vurdering frem for at tage enkeltelementer ud af deres sammenhæng, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Jeg tror, de fleste danskere synes, at det er fair nok, at det er rimeligt nok, at folketingsmedlemmer og ministre får en løn, et vederlag, som svarer til det ansvar, som trods alt følger med, når man sidder her i Folketingssalen. Men så skal vi jo også tage på os at ændre ved de regler eller dele af reglerne, når der er noget, der er åbenlyst urimeligt og virker urimeligt.

Det forslag, som Liberal Alliance har lagt frem her, synes vi er et rimeligt forslag. Det eksempel, som bliver bragt frem i bemærkningerne, nemlig at en minister, der for nylig efter eget valg har trukket sig fra sin stilling efter kun 53 dage på posten, modtager 18 måneders eftervederlag svarende til godt 1,7 mio. kr., forekommer selvfølgelig urimeligt. Det synes vi i Dansk Folkeparti; det tror jeg også andre synes. Jeg synes, det er ganske rimeligt, at man stiller sig selv spørgsmålet: Kan det nu virkelig også være rigtigt?

Hvis man har været minister i en kort periode – 3 måneder eller et halvt år – og fratræder som minister og ryger tilbage i Folketingssalen, hvor man jo har sin folketingsløn, kunne man godt stille sig selv spørgsmålet, om man i sådan en situation vil have brug for et eftervederlag.

Sådan nogle ting synes jeg med rimelighed man kan belyse, og på den baggrund kan vi støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Camilla Hersom fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Beslutningsforslag nr. B 56 er fremsat af Liberal Alliance og vil pålægge regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger, hvor reglerne for ministrenes eftervederlag søges ændret. Vi vil afvise beslutningsforslaget med henvisning til, at der af økonomi- og indenrigsministeren allerede er fremsat et andet beslutningsforslag om udmøntning af en bred politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikerne til videre behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Nærværende beslutningsforslag virker derfor lidt som at sparke åbne døre ind, og på den baggrund vil vi afvise beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Stine Brix fra Enhedslisten.

Vi synes, at det er et udmærket forslag fra Liberal Alliance. Vi er sådan set enige i, at det er rimeligt, at der er en eller anden form for eftervederlag for folketingsmedlemmer og ministre, når de bliver arbejdsløse – kan man sige – ligesom der også for alle mulige andre, der mister deres arbejde, er en eller anden form for regel, der træder i stedet for, men det her eksempel, som Liberal Alliance også bringer frem og også en lang række andre i øvrigt, viser jo, at der nogle gange mangler en overensstemmelse i forhold til de vilkår, som gælder for alle mulige andre og så for ministre og til dels også folketingsmedlemmer.

Vi fremsatte tilbage i 2012 et forslag om, at reglerne for ministres eftervederlag som minimum skulle følge reglerne for folketingsmedlemmers eftervederlag, og de regler er jo sådan, at man maks. kan få eftervederlag i 2 år. For ministre er det sådan, at man kan få eftervederlag i op til 3 år i dag. Det er også sådan for folketingsmedlemmer, at man maks. kan få eftervederlag i halvdelen af den periode, man har været i Folketinget. De regler findes ikke tilsvarende for ministre. Der får man som minimum 1½ år. Vi synes egentlig, at det ville være udmærket at få de regler til at flugte lidt bedre, og hvis det skulle lykkes at få et flertal bag det her forslag om en forhandling om det, så ville det være det, der var vores udgangspunkt for nogle nye regler.

Men vi kan altså støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jeg vil egentlig gerne starte med at takke Dansk Folkeparti og Enhedslisten for at støtte beslutningsforslaget.

Beslutningsforslaget har jo baggrund i, at der var den her lidt specielle situation med tidligere skatteminister Jonas Dahl, som efter 53 dage ikke længere var skatteminister og pludselig kunne få 18 måneders eftervederlag svarende til ca. 1,7 mio. kr. Jeg tror, at det er de færreste, der vil kunne se rimeligheden i det regnestykke – for nu at sige det på den måde – især også fordi der er tale om et parti, der, så vidt jeg kunne se, ganske frivilligt trak sig ud af regeringen – og ministeren kom endda tilbage til dette trygge Ting, hvor han kunne opholde sig og kunne få løn igen, ingen problemer dér.

Så er det jo ikke bare sådan, vi siger okay, og så ændrer vi den ene ting. Vi ville sådan set gerne have en ordentlig diskussion af tingene, og derfor synes vi, at det ville være godt, at regeringen tog nogle drøftelser med Folketingets partier om det her spørgsmål.

Så bliver der sagt: Ja, men vi har jo nedsat en lønkommission, eller hvad sådan noget hedder, for politikere, hvor man skal se på, hvordan det ser ud for ministre, folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestre. Det undrer mig egentlig, at regeringen og også flere af de partier, der er med i aftalen, synes, at det er sådan en forfærdelig god idé, for det diskuterede vi jo også tilbage i 2012.

Den konservative partiformand, Lars Barfoed, sagde dengang, at det ville de afvise, fordi Folketinget skulle tage ansvar for sine egne lønforhold.

Jeg glæder mig over at se, at hr. Holger K. Nielsen også er kommet i salen lige nu, for hr. Holger K. Nielsen var også meget optaget af at afvise sådan en kommission tilbage den 24.05.2012, og der blev netop sagt, at ansvaret er Folketingets, og det kunne man ikke bare lægge over til en kommission. Jeg er helt enig. Jeg vil gerne gøre hr. Holger K. Nielsens ord til mine.

Fru Karen J. Klint fra Socialdemokraterne var måske den, der var mest fast i kødet. Hun sagde: Kun Venstre går enegang og skyder ansvaret fra sig og opretter en ekstern lønkommission.

Der var sådan set enighed om, at det var en rigtig dårlig idé, at det er noget, Folketingets selv skal tage ansvar for. Så er der nogle, der tænker: Nå, det er jo bare den rendyrkede populisme, nu snakker vi lønforhold osv. Nej, det er det sådan set ikke.

Vi har sådan set det synspunkt, at vi synes, at lønnen er for lav. Vi synes til gengæld, pensionerne er alt for klækkelige, og derfor synes vi, at man skulle se det i et hele, og at Folketingets partier sammen skulle drøfte det og sammen tage ansvar, så vi kan stå og se vælgerne i øjnene for det, der bliver gjort, i stedet for at man bare lægger det ud til eksterne eksperter og så på et eller andet tidspunkt gennemfører det i al fred og fordragelighed uden at tage ansvar – præcis som hr. Lars Barfoed, hr. Holger K. Nielsen og fru Karen J. Klint så smukt sagde det tilbage i 2012.

Tak til ordføreren. Så når vi også lige SF's ordfører, Holger K. Nielsen.

Tak, formand. Jeg skal beklage, at jeg kommer for sent til min ordførerplacering. Jeg sad i et andet møde.

Vores tilgang til det her er, at vi for det første kan se, at det her forslag er baseret på en enkelt sag. Da det er en af mine partifæller, som jo sådan set meget direkte er nævnt, ikke ved navns nævnelse, men alligevel, i bemærkningerne til det her, og som er anledning til det her, kan man måske hævde, at jeg er en smule inhabil. Det er jeg nu alligevel ikke, for jeg synes, der er nogle principielle ting i det her. Men overordnet bryder jeg mig ikke om at skulle vedtage store ændringer på baggrund af enkeltsager, som bliver bragt op i dagspressen, og som derfor selvfølgelig kan skaffe nogle politikere nogle billige point på at tage en sag op. Det bryder jeg mig ikke om.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at jeg sådan set synes, det er rimeligt at tage den her diskussion. Det må jeg sige at jeg synes det er, for det er nok værd at diskutere, om de eftervederlagsregler, der er for ministre, er tidssvarende, om de er rimelige. Derfor er vi bestemt parate til at diskutere de her ting.

Jeg synes så ikke, at man kan tage den her enkelte ting ud af en større sammenhæng. De her ting hænger jo sammen med pensionsforhold, med lønforhold for ministre, for folketingsmedlemmer og også for kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derfor synes jeg, man er nødt til at tage det i sammenhæng med det arbejde, som er sat i gang. Det er derfor, at jeg ikke synes, vi skal stemme for. Jeg håber heller ikke, at det her beslutningsforslag kommer til afstemning, men vi tager det som et bidrag til en diskussion, som vi bestemt finder relevant. Vi er helt villige til at gå, om jeg så må sige, fordomsfrit ind i den diskussion.

Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil faktisk gerne sige tak for et sagligt bidrag til debatten. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er – for nu er hr. Holger K. Nielsen jo den eneste af de ordførere, der også var der tilbage i 2012, hvor man en bloc afviste sådan en kommission, som nu er nedsat af regeringen, fordi man var bange for, at man skød ansvaret fra sig, og at det bare ligesom lå der: Vil SF love, at det ikke bare bliver sådan, at man trækker det der svar i en kommission, og så er det det, altså at der kommer en egentlig saglig diskussion af det, der foreligger, også bagefter?

Ordføreren.

Jeg går da altid ud fra, at der kommer en saglig diskussion, når der kommer forslag, også fra forskellige kommissioner. Nu husker jeg ikke helt det der med 2012 – var det ikke Dennis Kristensen, der kom med et forslag om, at man skulle lægge det helt og fuldstændig uden for Folketinget og så lade en eller anden kommission træffe de her beslutninger helt uafhængigt af Folketinget, om jeg så må sige? Der er det jo værd at sige, at det jo formelt set stadig væk er Folketinget, der skal træffe de her beslutninger. Så er jeg godt klar over, at der nu er lavet en aftale om, at man vil følge de indstillinger, der kommer fra den pågældende kommission.

Men det er vigtigt ligesom at holde fast i, at det stadig væk formelt er Folketinget. Og kommer der nogle fuldstændig vanvittige forslag fra den kommission – som er helt ude i hegnet – må man jo altid handle rettidigt og se på det. Men vi forventer da, at de forslag, som den kommission kommer med, er inden for skiven, om jeg så må sige, og at vi vil følge dem.

Men der er forskel på, om man formelt lægger ansvaret for alle de her ting uden for Folketinget, sådan som jeg forstod forslaget var i 2012 – jeg kan huske forkert, men sådan mener jeg faktisk det var – eller om man ligesom laver en intern aftale om, at vi nu lægger det ud i en kommission og så følger det, men at den formelle beslutning stadig væk ligger her i Folketingssalen.

Simon Emil Ammitzbøll.

Ja, nu må man jo sige, at formelt set vil det være her, beslutningen skal træffes, lige meget om man gør det på den ene eller den anden måde. Jeg skal ikke gå ind i, om der var nogle mere specifikke nuancer i Venstres forslag dengang, men som hr. Holger K. Nielsen nu siger, så er der en aftale om, at man skal følge de indstillinger, der kommer fra kommissionen. Sådan blev der sagt, og så bliver det jo det facto det samme. Så derfor er det jo bare Venstres forslag i en anden aftapning, hvor man stadig væk har lagt ansvaret ud.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Men altså, nu kan jeg ikke lige præcis huske Venstres forslag fra dengang, men jeg husker i hvert fald, at Dennis Kristensen fra FOA dengang foreslog, at man skulle lægge det fuldstændig uden for Folketinget for ligesom at få det væk fra folketingsmedlemmerne. Og det var der, at vi var nogle, der sagde: Jamen formelt set er det Folketinget, der har ansvaret for det her.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen.

Da der ikke er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.