Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 53:

Forslag til folketingsbeslutning om demokratisk debat før salg af Nets.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2014).

Sammen med dette punkt foretages:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 54:

Forslag til folketingsbeslutning om samfundsmæssig overtagelse af Nets.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 19.02.2014).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervs- og vækstministeren.

Enhedslisten har fremsat to beslutningsforslag, som vedrører salget af Nets; det er B 53 og B 54. Enhedslisten har foreslået en demokratisk debat om salget af Nets såvel som en samfundsmæssig overtagelse af Nets.

Det er nu min klare opfattelse, at der i medierne og politisk har været en betydelig debat om salget af Nets, og der er blevet besvaret en lang række spørgsmål. Og lad mig starte med at understrege, at Nets er en privat virksomhed. Ejerkredsen omkring Nets, som hovedsagelig består af danske og udenlandske pengeinstitutter samt Nationalbanken, har i sommeren 2013 offentliggjort beslutningen om at sætte Nets til salg. Der har igennem længere tid pågået en salgsproces, og ejerkredsen har nu besluttet at sælge til et konsortium, som består af Advent, Bain og ATP. Den danske stat ejer ikke Nets, regeringen har derfor ikke kunnet bestemme, hvordan salgsprocessen tilrettelægges.

Nationalbanken har meddelt, at man ikke ser ejerskab af et selskab som Nets som en naturlig opgave for Nationalbanken. Regeringen har heller ikke haft en intention om at øge den ejerandel af Nets, som staten har gennem Finansiel Stabilitet og Vestjysk Bank. Regeringen har heller ikke ønsket at overtage Nets via et ekspropriativt indgreb, som anført i beslutningsforslaget. Staten vil efter min opfattelse ikke være en velegnet ejer for en virksomhed som Nets.

Men regeringen kan sørge for, at lovgivningen vedrørende Nets produkter er tilstrækkelig og betryggende, og at der føres tilsyn med, at den overholdes.

Jeg vil derfor gerne slå fast, at den regulering, der i dag gælder for en række af Nets' forretningsområder, stadig finder anvendelse, uanset at Nets er blevet solgt og dermed har fået nye ejere. Under nye ejerforhold vil Nets fortsat skulle leve op til de samme krav, som gælder for selskabet i dag. Det drejer sig bl.a. om regulering af dankortet, betalingstjenestelovens regler om, at betalingskortgebyrer ikke må være urimelige, og af konkurrencelovens regler. Samtidig hæfter jeg mig ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede har tilkendegivet, at der vil blive holdt skarpt øje med Nets og udviklingen i priserne fremover.

Nets er naturligvis også forpligtet til at overholde bestemmelserne i såvel persondataloven som anden dansk og europæisk lovgivning. Datatilsynet har udtalt, at der i Danmark er grænser for, hvad man må, og hvad man ikke må i forbindelse med personfølsomme oplysninger, det er fastsat i persondataloven. Nets behandler følsomme og fortrolige persondata for sine kunder, og Nets må ikke bruge disse oplysninger til andre formål end det, der er aftalt med den dataansvarlige.

Regeringen forventer, at virksomheder følger lovgivningen. Vi må derfor også gå ud fra, at den lovgivning, der gælder i Danmark, vil blive fulgt af Nets. Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at nedsætte en særlig ekspertgruppe, der skal se på spørgsmålet vedrørende datasikkerhed. Jeg vil dog, som tidligere tilkendegivet, se nærmere på, hvorvidt det er muligt at blive informeret om tilfælde, hvor f.eks. amerikanske myndigheder ønsker at undersøge eller har undersøgt amerikanskejede virksomheder i Danmark.

I forhold til placering af servere kan Finanstilsynet stille krav til virksomhedens ledelse om at sikre en forsvarlig drift, hvilket kan indebære, at der stilles krav om placering af servere. Den dataansvarlige, som for mange af Nets' data er pengeinstitutterne, kan altid stille krav om, hvor serverne placeres.

Digitaliseringsstyrelsen har i dag en kontrakt med Nets om NemID. Digitaliseringsstyrelsen skal skriftligt godkende flytning af servere uden for Danmark. Såfremt Nets måtte ønske at flytte sine servere uden for EU, vil Digitaliseringsstyrelsen kunne afvise dette uden nærmere begrundelse. Jeg ser derfor heller ikke behov for yderligere undersøgelse eller regulering.

Det er centralt, at vi i Danmark også fremadrettet har en velfungerende digital infrastruktur. En fælles åben infrastruktur sikrer, at alle bankkonti i Danmark er i forbindelse med hinanden, således at man f.eks. kan betale med dankort i alle forretninger uden at skulle have den samme bank, som forretningen har. Nationalbanken har brugt det udtryk, at der kan køre mange tog på denne infrastrukturs skinner i form af dankort, MobilePay, Swipp, eller hvad nu fremtiden måtte bringe, og det synes jeg fint illustrerer betydningen af infrastrukturen.

Det vigtigste for mig er, at den infrastruktur, som vi har for betaling i Danmark, bliver forvaltet på en sund og forsvarlig måde, hvor persondataloven, lov om finansiel virksomhed, konkurrenceloven og andre gældende regler ikke overtrædes, og det gælder, uanset om ejerne af Nets er danske banker eller andre aktører. Uanset hvem der ejer Nets, gælder det om, at både forbrugere og virksomheder er bevidste om de priser og kvaliteter, der er forbundet med at anvende forskellige betalingsprodukter, og er opmærksomme på at vælge dem, de finder billigst og mest effektive.

På den måde vil der være konstant pres på prisen og produktudviklingen på de produkter, som Nets udbyder, og samtidig vil Nets og andre aktører være tilskyndet til at udvikle nye og bedre løsninger til gavn for både forbrugerne og virksomhederne.

Fra myndighedernes side er vi særlig opmærksomme på i forbindelse med de udfordringer og problemstillinger, der gælder i forhold til Nets, at sørge for den nødvendige lovgivning og tilsyn. På den måde kan forbrugere og myndigheder bidrage til, at vi fortsat har et effektivt og sikkert marked for betalinger i Danmark.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslagene.

Der er to spørgsmål. Først er det hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Jeg er glad for, at ministeren understreger betydningen af at have en velfungerende infrastruktur, hvad angår betaling af forskellige ydelser, dankort osv. Det er også derfor, vi synes, det er en dårlig idé at sælge infrastrukturen, og på samme måde synes vi, det er en rigtig dårlig idé at sælge vandledninger, elledninger, togskinner og andre afgørende infrastrukturer i det danske samfund. Det er helt uforståeligt, at man bare synes, det er i orden at sælge den infrastruktur.

Jeg vil gerne have, at ministeren bekræfter, at salget ikke er gennemført, fordi det kræver, at staten sælger sine aktier, og fordi det kræver myndighedernes godkendelse. Det er den ene ting. Den anden ting er, at når det er et amerikansk selskab, der kommer til at overtage Nets, er det så ikke korrekt, som det også er blevet sagt i andre svar fra regeringens side, at så kommer den lovgivning, vi har i Danmark, i modstrid med amerikansk lovgivning? Og mon ikke et amerikansk selskab ville følge amerikansk lovgivning?

Ministeren.

Jeg er nødt til allerførst i forbindelse med sammenligningen med, at vi har en anden type forsyningsvirksomhed, og at den sælger vi ikke, og hvorfor vi så skal sælge den her, at spørge: Hvem er vi her? Det er jo ikke os, der ejer det, det er bankerne, der har lavet det her, det er bankerne, der har opfundet systemet. Det er de banker, som jeg ellers synes hr. Frank Aaen bruger ufattelig meget tid på at synes dårligt om, men nu er det lige pludselig en skandale, at de sælger tingene. Det her er da pudsigt. Det er en tilfældighed, at Nationalbanken på et tidspunkt kom til at eje en eller anden ejerandel af det – en tilfældighed, ikke noget tilstræbt. Derfor er det, vi sælger, noget, vi ikke ejer, det her er andre menneskers ejendom. Og det, man så vil, er at gå ind at sige, at det nu lige pludselig så vigtigt, så vi skal til at eje det. Det er da en mystisk idé, hvorfor skulle vi dog det? Hvor skulle vi finde 17 mia. kr., og hvorfor skulle vi hive det op af statskassen for at eje hvad? Hvorfor skulle vi lige pludselig blive gode til det her? Det er en dårlig idé! Derfor vil jeg ikke gå med på tankegangen her overhovedet i forhold til Enhedslistens forslag.

Hr. Frank Aaen.

Jeg fik et polemisk indlæg – jeg synes ikke, jeg fik noget svar. Det at købe et selskab, som nogle kapitalfonde gør nu, er jo en investering, det er jo ikke en udgift, på samme måde som hvis det var almindelig drift, og det ved ministeren også ganske udmærket.

Jeg spørger endnu en gang: Når nu staten har forkøbsret – og det har den; staten har forkøbsret, når man vil sælge Nets, og på den måde kan man sikre en infrastruktur – hvorfor bruger man så ikke den forkøbsret? Og det andet spørgsmål er: Hvad med datasikkerheden?

Ministeren.

Jamen det er meget enkelt: Staten ønsker ikke at eje Nets. Altså, det er tilstræbt. Om vi så fandt alle pengene på et eller andet tidspunkt og spurgte, om vi i regeringen sammen med et flertal i Folketinget på noget tidspunkt kunne finde på at sige, at vi virkelig godt kunne tænke os at eje Nets, så ville svaret være nej. Det kunne vi ikke. Jeg ved godt, at Enhedslisten er kommet på den idé, for jeg følger jo med i jeres programudvikling – jeg går meget op i den – og I mener, at der ikke må være private virksomheder som sådan, og så giver det jo mening, at man på et tidspunkt skal eje Nets. Man skal så eje en hel masse andet også.

Men vi ønsker ikke at eje Nets. Vi tror, at det er der nogle der er meget, meget bedre til at drive, end vi er. Vi ønsker at sikre forbrugerne, danskerne, via den lovgivning, der er rundtom det at have en digital infrastruktur på betalingstjenester, som jeg også har prøvet at redegøre for i min tale. Det er vores vej til at gøre de her ting, ikke at nationalisere tingene, som foreslået af Enhedslisten.

Fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Jeg kan da høre, at erhvervsministeren trods sin interesse ikke følger specielt godt med i vores programskrivning. Nu er jeg selv med til at skrive, og der står ikke noget i vores kommende program om, at der ikke må findes private virksomheder. Det står der sådan set ikke nogen ting om. Men ministeren kan jo få lejlighed til at læse det igen, når det engang bliver færdigt.

Mit spørgsmål er et lidt andet. Erhvervsministeren fremhæver ofte i denne debat, at det er underordnet, hvem der ejer Nets; det, som er opgaven fra erhvervsministerens side, er at regulere. I forbindelse med debatten om KMD, der blev solgt for nogle år tilbage, i 2008, udtalte tidligere statsminister for Socialdemokraterne Poul Nyrup, at erfaringerne fra dengang, hvor han stod bag et lignende salg af TDC, var, at det – selv om man lavede et lovgrundlag, hvoraf det fremgik, at danskerne skulle have en god service – alligevel gik galt. Det havde altså konsekvenser, hvem der dengang købte sig ind i TDC, og derfor brugte han det som en advarsel til Kommunernes Landsforening om, at man ikke skulle sælge til hvem som helst, når det gjaldt KMD.

Mit spørgsmål går på, hvad erhvervsministeren egentlig kan stille op, i forhold til hvordan de kapitalfonde, der nu skal eje Nets, rent faktisk driver forretningen: Hvad kan man stille op, hvis de vælger at gældsætte Nets, eller hvis de vælger at undlade at investere i vedligeholdelsen af infrastrukturen? Hvad kan man stille op i forhold til fyringer og i forhold til forringede arbejdsvilkår? Kan man overhovedet gøre noget som erhvervsminister i den sammenhæng, eller er man i virkeligheden magtesløs, når det gælder de ting?

Ministeren.

Vi kan jo lade markedet fungere, og det fungerer egentlig ganske udmærket. Men jeg er da enig i, at vi sagtens kan tage en debat om kapitalfonde og deres adfærd, og der kan være forskel. Det er jeg helt med på, og det har jeg ingen problemer med at tage en diskussion om. Jeg konstaterer bare, at de kapitalfonde, inklusive kapitalfonden ATP, som har købt sig ind i Nets, har tilkendegivet meget klart, at de ønsker at videreføre forretningen på de samme vilkår. De har sagt, at de vil respektere den lovgivning, der gælder, og så er jeg tilfreds. Hvis der kommer et eller andet scenarie, der viser, at man ikke gør det, har jeg også tilkendegivet, at vi gør noget, vi kigger på det, vi holder øje med tingene.

Der har så været eksempler på dårlige kapitalfonde, som er gået ind og har strippet eksempelvis velfungerende firmaer for værdier for at sælge dem hurtigst muligt ud og derved tjene nogle hurtige penge eller noget andet. Det kan man jo sikre sig imod i forbindelse med salget, hvis man f.eks. ejer KMD. Men nu ejer jeg jo ikke Nets, og der er ingen grund til at tro, at det er det, der sker i dette tilfælde, for her findes ikke den type værdier, som man lige pludselig kan gå ind at strippe firmaet for. Man har interesse for én ting, og det er at videreføre firmaet, for ellers tjener man ikke nogen penge, så hvorfor i alverden skulle det være problemstillingen her? Så det er jeg ikke bekymret for som sådan.

Stine Brix.

Når nu erhvervsministeren kigger på en af de kapitalfonde, som er med i konsortiet, som nu køber Nets, nemlig Bain Capital, kunne der så ikke være grund til at overveje, om der alligevel var grund til bekymring? Bain Capital har jo sådan set en historie, hvor man netop går ind og agerer meget aggressivt i forhold til de selskaber, som man køber sig ind i. Konsekvensen har også været for en række af de selskaber, at de gik konkurs. Andre blev efterladt i meget dårlig tilstand.

Altså, i den her sammenhæng er der jo sådan set ikke nogen garantier for, at der ikke kunne være alvorlige konsekvenser for Nets efterfølgende. Det kunne f.eks. være, at man blev efterladt i en dårligere tilstand, end man var i før, selv om de selskaber, der har købt Nets, sådan set kommer godt ud på den anden side. Det er jo det, vi har set være tilfældet med Bain Capital massevis af gange.

Ministeren.

Altså, jeg er ikke bekymret i det her tilfælde, alene af den grund, at jeg jo har læst, hvad de kommende ejere faktisk agter at stille op med virksomheden. Og det synes jeg virker meget betryggende.

En anden ting er, at det jo ikke er sådan, at der findes en stor skjult formue i form af anlægsaktiver eller andet, som man lige pludselig kan realisere i forbindelse med Nets. Der er jo den mulighed, og det er den reelle, nemlig at man har videre drift for øje, fordi det er den måde, hvorpå man kan tjene sine penge.

I dag er Nets jo en overskudsgivende virksomhed, som genererer et ganske pænt overskud hvert eneste år, og derfor er det også noget, der selvfølgelig bliver dyrt at købe. I længden tror jeg da også man vil kunne tjene penge på det. Det har jeg ingen problemer med.

Så i den her forbindelse frygter jeg ikke, at man er gået ind med det mål for øje at nedlægge store dele af forretningen eller virksomheden. Det ville jo være torskedumt, al den stund man har givet så mange penge for den.

Tak til erhvervs- og vækstministeren. Så er det ordførerne, og den første er hr. Kim Andersen for Venstre.

I Venstre kan vi ikke støtte de to beslutningsforslag fra Enhedslisten, som vi her har til behandling. Vi er ikke tilhængere af nationalisering af en virksomhed som Nets, og vi mener heller ikke, at der er behov for at nedsætte en særlig ekspertgruppe, som skal vurdere konsekvenserne ved et salg. Og i øvrigt synes vi, at der har været en overordentlig grundig og lang debat om salget af Nets i den danske offentlighed.

Det, som er statens opgave i forbindelse med en virksomhed som Nets og Nets' forretningsområde, er efter vores opfattelse at sørge for, at vi har en tidssvarende og administrerbar regulering; det er at sørge for, at den datasikkerhed, vi ønsker, og som vi lægger uhyre meget vægt på, har en lovgivning bag sig, som kan administreres, og at vi har et tilsyn med lovgivningen, som kan gennemføres effektivt og med de fornødne sanktionsmuligheder. Det synes vi er vigtigt. Det er rigtig, rigtig væsentligt, at en virksomhed som Nets lever op til den gældende lovgivning, og at lovgivningen tager højde for det, den skal i tiden og fremadrettet. Det er rigtig vigtigt, at vi er omhyggelige og påpasselige med datasikkerheden vedrørende en virksomhed som Nets, som forvalter så mange oplysninger om os alle sammen på kryds og tværs døgnet rundt – ingen tvivl om det.

Det er regeringens og ministerens opgave at sørge for, at det regelgrundlag er til stede, og at tilsynet har ressourcer og hjemmel til at påse, at reglerne overholdes. Det har ministeren redegjort for her og nu, og der vil givet under udvalgsbehandlingen blive flere spørgsmål til ministeren, som der skal svares på, ligesom der jo stadig væk fra samrådet med ministeren er spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Dem forventer vi at få en udførlig besvarelse af.

Men for os er det, der er interessant, ikke, om det er A eller B, der ejer Nets, men om love og regler bliver overholdt, og at tilsynet kan skride ind og give Nets de nødvendige påbud i forhold til håndtering af data, herunder hvor en server er placeret.

Så har vi i øvrigt den opfattelse, at det er altafgørende med en moderne og effektiv infrastruktur på det her område, som har den fornødne kapacitet. Det vil jo kræve, at der er et ejerskab, som vil virksomheden, og som vil tilvejebringe den fornødne kapital til investeringer i udvikling og teknologi. Det er klart, at en ejerstruktur med hundrede nogle og firs større og mindre pengeinstitutter i Danmark og Norge måske ikke er en optimal ejerkreds for et sådant perspektiv, men det er i øvrigt ikke noget, vi skal blande os i. Det er private virksomheder, og de har altså besluttet i fællesskab at gå sammen om at sælge Nets, som jo i øvrigt også er et privat selskab. Vores rolle er via lovgivning at regulere, hvad der foregår i selskabet. Det er ministerens ansvar at påse, at den lovgivning er tidssvarende, og at der, som jeg nævnte før, er et ordentligt tilsyn med den. Med den opgave tilsiger vi vores kollegaer her i Folketinget og regeringen al mulig støtte i altid at være samarbejdsvillige i at indrette de regler, så de er tidssvarende og kan fungere fremadrettet, men vi ser ingen grund til at begynde at nationalisere endsige ekspropriere.

Med hensyn til den offentlige debat synes vi, at den har været der, men modsat skal vi da heller ikke forhindre, at nogle fortsat ønsker at debattere Nets og dens virksomhed. Det er alle jo velkomne til, og vi vil da også forbeholde os retten til at deltage i den debat. Tak.

Der er spørgsmål fra Frank Aaen, Enhedslisten.

Det vil jeg da straks give ordføreren mulighed for, for det spørgsmål, der ikke blev berørt i ordførertalen, var jo, at der er en modsætning mellem dansk lovgivning om datasikkerhed og amerikansk lovgivning om datasikkerhed, og om det selskab, der nu køber Nets, er underlagt amerikansk lovgivning. Giver det så ikke Venstre et problem, at de personfølsomme data, der strømmer gennem Nets hver eneste dag, lige pludselig bliver underlagt amerikansk lovgivning og dermed giver amerikanske myndigheder mulighed for uden dommerkendelse, uden godkendelse og uden at spørge nogen, uden at spørge ministeren eller dansk ret at gå ind og trække oplysninger ud? Er det ikke et problem for Venstre? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Når man køber noget for 17 mia. kr., skal man jo også have købet forrentet med 20 pct. i profit. Hvem skal betale det? Hvem kommer til at betale regningen for de virksomheder, der nu køber Nets?

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne give hr. Frank Aaen ret i, at datasikkerheden er et væsentligt spørgsmål, selvfølgelig er det det. Og der er jo, som jeg også nævnte, nogle spørgsmål på det her område, som ikke er besvaret endnu fra ministerens side. Det forventer vi at de bliver, og vi forventer, at de bliver besvaret på en måde, så de lever op til, at danske datainteresser er varetaget. Ellers er der selvfølgelig noget, vi skal forholde os til.

Men vi ved jo allerede med hensyn til de svar, vi har modtaget, at det er dansk lovgivning, der gælder for Nets og servere placeret her i landet, og vi ved også, at tilsynet kan nedlægge forbud mod, at en server placeres uden for EU-området, og man kan gøre det uden begrundelse. Men i øvrigt er det ministerens og regeringens ansvar at redegøre for, at sikkerheden er i orden, for det skal den selvfølgelig være.

Med hensyn til investeringen: Ja, det er klart, 17 milliarder skal afskrives og forrentes og give et afkast. Sådan er det. Og der skal sikkert også investeres noget i Nets, for at man fortsat har tidssvarende produkter, som er konkurrencedygtige og prisbillige. Det vil være tilfældet, uanset hvilket ejerskab der er tale om, men det, der først og fremmest er afgørende, er, at der er en ejerkreds, som er villig til at foretage de investeringer, der er nødvendige.

Frank Aaen.

Bare til det sidste: I dag giver Nets 700 mio. kr. i overskud om året, og det synes vi i virkeligheden er alt for meget. Hvis man skal forrente 17 mia. kr., er 700 mio. kr. jo ingenting, så skal man jo op på et milliardbeløb. Nets skal jo simpelt hen generere et stort milliardbeløb hvert eneste år for at kunne imødekomme købernes interesser. Hvem skal betale det? Og så til det med datasikkerheden: Det er jo altså stadig væk sådan, at hvis virksomheden bliver underlagt amerikansk lovgivning, kan vi så ikke være enige om, at staten ikke sælger sine aktier, før vi helt til bunds kender konsekvenserne i forhold til sikkerhed for danskernes personfølsomme oplysninger?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke vide, hvilke overvejelser køberne har omkring udviklingen af Nets, men jeg går ud fra, at det, når man investerer 17 mia. kr. i Nets, som er en nordisk virksomhed, er for at udvikle forretningen inden for den geografi og på det forretningsområde. Det skal jeg ikke kloge mig på, men det er bare min umiddelbare antagelse.

Til spørgsmålet om datasikkerhed vil jeg bare gentage, at det er vi lige så optaget af som hr. Frank Aaen, og det er ministerens ansvar at sørge for, at regelgrundlaget er tilstrækkeligt, og jeg vil med glæde se frem til at få besvarelserne på de stillede spørgsmål desangående.

Med hensyn til forrentning vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at den skal svares, men som jeg sagde lige før, er det jo lige så vigtigt, at der er en ejerkreds, som er parat til at foretage de investeringer, som er nødvendige for at udvikle et selskab og dets produkter, for ellers er vores infrastruktur ikke så meget værd, og så kommer vi i en svær kattepine. For hvis ikke vi foretager investeringer og udvikler, kommer vi jo bagefter, uanset hvem der i øvrigt ejer det.

Stine Brix.

I går sagde Venstres it-ordfører, at Venstre stadig mangler en garanti i forhold til datasikkerheden. Det er sådan set lidt uklart for mig, hvad Venstre egentlig vil på det her område. På et tidspunkt i debatten sagde man, at man gerne ville være med til, at der blev lavet en uafhængig undersøgelse, men nu venter man bare på et svar fra ministeren. Jeg vil egentlig gerne give muligheden til Venstre for, at vi kunne lave en fælles beretning, som samlede op på Forbrugerrådets forslag om at lave en uafhængig undersøgelse på det her område. Der er jo tale om en temmelig kompliceret sag, hvor der kan være en konflikt mellem dansk lovgivning og amerikansk lovgivning. Så kunne det ikke være meget klogt at få nogle af de eksperter, der har ytret sig i debatten, til at kigge på, hvad der egentlig nu ville være situationen med det konsortium, der har købt Nets?

Ordføreren.

Som jeg har nævnt nogle gange, er vores adkomst til den her problemstilling jo lovgivning på området, som regulerer Nets' virksomhed – hverken mere eller mindre. Nu ser jeg frem til, at ministeren besvarer de stillede spørgsmål fra Erhvervsudvalget, og så går de her to beslutningsforslag deres gang i Erhvervsudvalget, og det kommer de til at gøre uden Venstres støtte. Men hvad der undervejs kan blive behov for i forhold til spørgsmål og andre parlamentariske håndtag, står jo altid enhver frit for.

Stine Brix.

Så jeg hører det egentlig som en mulighed for, at Venstre gerne vil være med til at kigge på at kunne lave en undersøgelse af det her område, hvis det viser sig, at regeringen ikke kan give en garanti for datasikkerheden. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Fru Stine Brix overfortolker, men jeg er jo et demokratisk menneske, så jeg vil ikke fratage ordføreren muligheden for selv at foreslå noget sådant.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Vi behandler i dag to beslutningsforslag fra Enhedslisten. De omhandler begge to den private virksomhed Nets, der gennem en offentlig proces har været sat til salg af deres hidtidige ejerkreds, der består af ca. 200 danske og udenlandske pengeinstitutter. De to forslag hænger naturligvis sammen, og derfor er det også udmærket, at vi har besluttet at sambehandle dem her i dag – i aften, må det være.

Formålet med B 53 er at sikre, at statens ejerandel og Nationalbankens aktier i Nets ikke blev solgt, før en analyse, som forslagsstillerne har nærmere defineret, var gennemført. Dette forslag er i sagens natur blevet overhalet af virkeligheden, al den stund at det endelige salg af Nets faldt på plads i går.

Formålet med B 54 er at pålægge regeringen at arbejde for en samfundsmæssig overtagelse af Nets. Forslagsstillerne ønsker med andre ord en nationalisering af det private selskab Nets, f.eks. ved at anvende grundlovens § 73, stk. 1, om ekspropriation og betaling af fuld erstatning.

Den private virksomhed Nets står herhjemme bl.a. for dankortet, Betalingsservice og NemID og ejer sammen med Post Danmark e-Boks. Nets har aktiviteter i fem lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland. Nets er en international virksomhed, som i konkurrence med andre udbydere leverer it-baserede tjenester i en række lande på et marked, som er, kan man vist roligt sige, i rivende udvikling. Den regulering, der i dag gælder for en række af Nets' forretningsområder, det tilsyn, der føres med Nets, vil jo også gælde i fremtiden, uanset at Nets nu skifter ejer. Reguleringen retter sig mod virksomheden Nets. Uanset at der kommer en ny ejerkreds, vil virksomheden altså skulle leve op til at overholde reguleringen af dankortet, betalingstjenestelovens regler om, at betalingskortgebyrer ikke må være urimelige, samt markedsføringsloven og konkurrenceloven.

Finanstilsynet fører tilsyn med Nets i medfør af lov om finansiel virksomhed og lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Tilsynet vedrører hovedsagelig regler om betryggende kontrol og sikringsforanstaltninger på it-området. Finanstilsynet fører ligeledes tilsyn med, at Betalingsservice drives forsvarligt og drives i overensstemmelse med de regler, der gælder for virksomheder, der udbyder deres betalingstjenester. Det gælder f.eks. aftaleindgåelse, det gælder gennemførelse af transaktioner.

Finanstilsynet fører også tilsyn med f.eks. godkendelse af ledelsesændringer og opdateringer af selskabsoplysninger i forhold til Erhvervsstyrelsen. Herudover overvåger Nationalbanken i medfør af nationalbankloven og værdipapirhandelsloven betalings- og afviklingsystemer, som er af væsentlig betydning for betalingsafviklingen i Danmark, herunder bl.a. Nets. Nationalbanken overvåger således på linje med andre centralbanker, at den nationale betalingsinfrastruktur er sikker og effektiv og lever op til internationale standarder. Derfor er det selvfølgelig også lidt af en tilsnigelse, at Nationalbanken hidtil har været medejer af Nets, fordi de samtidig har en myndighedsopgave desangående. Men det har jo, som det er fremført tidligere har ministeren, mere historiske årsager.

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v., som blev fremsat den 29. januar 2014, og som har været førstebehandlet her i Folketinget, indfører det, at Finanstilsynet fremadrettet vil føre tilsyn med virksomheder, der er væsentlige for den danske betalingsinfrastruktur uanset ejerkredsen. Det betyder med andre ord, at Finanstilsynet vil kunne føre tilsyn med Nets, selv om Nets sælges til en ikkefinansiel virksomhed. Dette vurderes at være væsentligt af hensyn til tilliden til, at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger omkring denne betalingsinfrastruktur.

Salget af Nets har givet anledning til bekymring om, hvorvidt aktiviteter, som Nets varetager, f.eks. dankortet, Betalingsservice og NemID, også vil kunne opretholdes fremadrettet. Nets og Dansk Erhverv indgik i maj 2013 en aftale om dankortet, som bl.a. indebærer, at Nets i løbet af de næste 5 år kan hæve forretningernes betaling fra 50 pct. af driftsomkostningerne til 100 pct. i 2018. Bankerne har endvidere tilkendegivet, at de under de nuværende vilkår fortsat aktivt vil tilbyde et tidssvarende dankort i aftalens løbetid.

Dankortet er endvidere reguleret ved lovgivning, som fastlægger, hvad Nets må opkræve for forretninger i den fysiske handel. Samtidig gælder der et forbud mod, at forretninger må opkræve gebyr af forbrugerne ved betaling med dankort i den fysiske handel.

Ved anvendelse af øvrige betalingskort og dankort på internettet følger det af betalingstjenesteloven, at Nets ikke må opkræve urimelige gebyrer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med gebyrreglerne for betalingskort, og som bekendt har man også tidligere skredet ind i forhold til Nets' fastsættelse af disse gebyrer. Med andre ord fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et aktivt tilsyn.

Nets er endvidere omfattet af konkurrencelovens bestemmelser, hvor der bl.a. gælder et forbud mod at misbruge en dominerende stilling, f.eks. for så vidt angår betalingsservice. Samtidig er Nets omfattet af markedsføringsloven, som regulerer virksomheders adgang til at ændre eksisterende gebyrer eller indføre nye gebyrer. Den regulering, der i dag gælder for en række af Nets' forretningsområder, vil altså stadig finde anvendelse og gælde for de nye ejere af virksomheden.

I forhold til datasikkerhed er der ikke tale om en ny problemstilling. Der er en række andre udenlandske, herunder amerikanske virksomheder i Danmark, der behandler personfølsomme data, f.eks. TDC, KMD og CSC. Nets behandler følsomme og fortrolige persondata for sine kunder, altså bankerne, der er de dataansvarlige. Nets må ikke bruge disse oplysninger til andre formål end det, der er aftalt med de dataansvarlige, altså bankerne.

Finansielle virksomheder videregiver fortrolige oplysninger til Nets, og Nets kan ikke videregive disse oplysninger, fordi tavshedspligten følger oplysningerne. Nets er forpligtet til at overholde bestemmelserne i persondataloven så vel som anden dansk og europæisk lovgivning.

For så vidt angår beslutningsforslag B 53 er det ikke længere aktuelt, så jeg antager selvsagt, at forslagsstillerne ikke har i sinde at opretholde forslaget. Skulle det alligevel være tilfældet, skal jeg for god ordens skyld indikere, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det.

For så vidt angår forslag B 54, og det er altså det, der handler om nationalisering af den private virksomhed Nets, kan Socialdemokraterne ikke støtte sådan en tanke. Jeg synes, at det er værd at notere sig, at Enhedslisten end ikke har antydet en finansiering. Vi ved fra medierne, at Nets er blevet solgt til en pris af godt 17 mia. kr., og det er næppe forkert at antage, at hvis Nets skulle nationaliseres, ville det koste et formodentlig større beløb end det at indfri en sådan aftale.

Alligevel nøjes forslagsstillerne med at skrive i bemærkningerne, at forslaget selvfølgelig vil koste et stort milliardbeløb, men da der er tale om en investering, vil det ikke øge statens nettogæld. Det er alligevel en meget frisk måde at anvise finansiering til en investering, synes jeg, og på den måde kunne man jo sådan set godt starte den store Gilberts gavebod, altså en halv storebæltsbro eller en hel metrocityring kunne man jo sådan set bare begynde at bygge uden at anvise nogen form for finansiering, hvis man skulle følge Enhedslistens logik.

Jeg tror nu, at de entreprenører, der i givet fald skulle støbe betonen til en metrocityring eller en halv storebæltsbro, alligevel gerne ville være sikre på, at der kom en eller anden slags penge ind på kontoen den første i måneden, på samme måde som man altså også naturligvis, hvis man skulle nationalisere Nets på den ene eller den anden måde, skulle være i stand til at kunne anvise de penge, som de nuværende ejere så skulle have udbetalt i en klækkelig erstatning. Nå, men man kan jo sikkert gøre sig kloge tanker om, hvorfor man ikke vil anvise en finansiering.

I hvert fald kan jeg konstatere, at Socialdemokraterne finder, at det er muligt ved lovgivning at styre rammerne for Nets' operationer, og derfor kan vi ikke støtte Enhedslistens forslag.

Der er et spørgsmål fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Ja, man kan jo altid afvise vigtige spørgsmål ved at gøre sig lidt munter, men sagen er jo, at Nets i dag giver et pænt overskud, og derfor kunne staten, Nationalbanken, sagtens overtage Nets aktiver og få det finansieret via det overskud, som Nets allerede i dag genererer.

Der var så bare noget andet, som jeg ville spørge om, og det drejer sig om det overskud, som de her kapitalfonde forventer, og som ATP forventer, og som jo er i størrelsesordenen 20 pct. årligt af købssummen, altså et stort milliardbeløb. Hvem skal betale det? Hvem er det, der skal finansiere det overskud, kapitalfondene regner med at få ud af det her? Jamen det er jo forbrugerne, og det er jo in casu de samme, som ejer Nationalbanken. Så derfor: Det er noget pjank at sige, at det her bare er at tage en masse penge op af kassen, som kan koste et eller andet et andet sted. For det er en god forretning for danskerne at overtage Nets i stedet for at overlade det til nogle kapitalfonde, som vil score et milliardbeløb i overskud årligt og trække det ud af landet. Det var den ene ting.

Den anden ting er, om det overhovedet ikke bekymrer Socialdemokratiet, at det er et amerikanskejet firma, der kommer til at overtage Nets, og at Nets dermed bliver underlagt amerikansk lovgivning i stedet for dansk lovgivning. For det har ellers bekymret justitsministeren, og det har bekymret forskellige af de eksperter, der i pressen har udtalt sig om datasikkerhed, men det bekymrer åbenbart ikke Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Det var jo et ret langt spørgsmål; nu skal jeg se, om jeg kan nå at svare på det på 1 minut.

Lad mig starte med det sidste: Ja, jeg har selvfølgelig noteret mig den debat, der har været, og det tror jeg sådan set også at de tidligere ejere har, altså herunder de danske banker. Og grunden til, at jeg tror, at de har noteret sig det, er jo, at det fortsat er dem, der er de dataansvarlige, som jeg også redegjorde for i min tale. Altså, det er i sidste ende de danske banker, der har dataansvaret. For det er dem, der køber servicen igennem Nets, og derfor har de jo selvfølgelig en interesse i, at der er styr på datasikkerheden. De har ikke nogen interesse i, at der flyder data rundt et eller andet tilfældigt sted, eller at andre kommer ind og får fat i dem. Og derfor har jeg også noteret mig den ret interessante detalje, nemlig at man har stillet et krav til de nye ejere om, at de ikke indsætter amerikanske statsborgere i bestyrelsen, og det antager jeg at man har gjort ud fra nogle givne forudsætninger, bl.a. den forudsætning, som både de tidligere ejere og de nuværende ejere har indikeret, nemlig at dansk lovgivning gælder og at dansk lovgivning skal overholdes, og det synes jeg jo er yderst positivt. Og nu kan jeg så ikke nå at svare på den anden del, fordi jeg kan se, at min taletid er udløbet, men det kan jeg jo sikkert få muligheden for i næste runde.

Hr. Frank Aaen.

Det var i forhold til, hvem der skal betale det overskud på flere milliarder kroner om året, som køberne regner med at trække ud af Nets. For det er det jo dem, der ejer Nationalbanken der skal, nemlig forbrugerne i Danmark. Det var den ene ting.

Den anden ting drejer sig om ejerne. Ligegyldigt hvem de sætter ind som bestyrelsesmedlemmer i Norge, hvor selskabet åbenbart kommer til at ligge, så er det altså selskaber, der ligger i Boston, USA. Hvilken lovgivning er de selskaber, der ligger i Boston, USA, mon underlagt?

Ordføreren.

Det, som vi i hvert fald skal tage højde for, er, hvad for en lovgivning Nets er underlagt. Og der er både de tidligere og de nuværende ejere klare i mælet, altså at de er underlagt dansk lovgivning, og det er tilfredsstillende. Så kan jeg forstå, at Norge åbenbart nu er blevet det nye Cayman Islands, det havde jeg så alligevel ikke set komme, men man skal jo lære noget nyt hver dag.

I forhold til den anden debat, altså den, der handler om overskuddet, kan jeg forstå, at det, da man før stillede et spørgsmål til hr. Kim Andersen fra Venstre om det, var nogle meget små beløb, som Nets gav i overskud, som ikke var tilstrækkelige til, at man kunne betale pengene tilbage til de nye ejere, men at det beløb i hvert fald er fuldt ud tilstrækkeligt, hvis det var sådan, at staten skulle overtage det. Altså sandheden er jo den, at Nets' nye ejere er interesseret i at udvikle virksomheden, og at komme ind på nye markeder, for på den måde at øge indtjeningen. Det ville altså forudsætte – hvis man følger Enhedslistens tankegang om at nationalisere det private selskab – at man skal ud i, at staten skal gøre det samme, altså at den danske stat skal til at drive operationer, ikke bare i de mange lande, som Nets opererer i nu, men at den også skal ind på nye markeder. Det må jeg indrømme jeg har lidt svært ved at forestille mig vil gå specielt godt, ikke mindst de manglende succeser, som staten hidtil har haft på it-området, taget i betragtning.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil egentlig starte med noget af det, som også Socialdemokratiets ordfører nævnte. Jeg må sige, at man jo bliver lidt overrasket og synes, det er lidt komisk, når man starter med at læse, hvordan det foreslås, at sådan et forslag skal finansieres. Jeg kan godt prøve at læse op, hvad der står i B 54:

»En samfundsmæssig overtagelse af Nets vil selvfølgelig koste et stort milliardbeløb, men da der er tale om en investering, vil det ikke øge statens nettogæld«.

Altså, jeg tror ikke, det er en gængs måde at finansiere noget på. Så kunne vi også bare bygge nogle nye broer, for det koster jo ikke noget. Hvad med nogle nye skoler eller et plejehjem? Det koster jo heller ikke noget; det er jo en investering, der kommer nogle aktiver ind i kassen. Altså, jeg synes, det er en lidt spøjs måde at gøre det på.

I det andet forslag foreslår man, at man nu gerne vil sikre en god demokratisk debat om det her salg, men man har sådan set besluttet sig for, at der nu skal sælges til staten. Så er der vel ikke behov for den store demokratiske debat, hvis man selv har besluttet sig for, hvad man gerne vil. Så det er en lidt underlig måde at argumentere på i de her to beslutningsforslag.

Hvis vi tager B 53 først, så kan vi se, at man argumenterer for, at der skal laves en analyse vedrørende ejerskifte, som bl.a. skulle komme frem til, at staten så skulle kunne være mulig køber eller i hvert fald ekspropriere det, eller hvad det kaldes. Man vil gerne have en ekspertgruppe til foretage en undersøgelse, bl.a. i forhold til salget, men også i forhold til datasikkerheden. Man vil have sikkerhed for, at dankortet ikke bliver en pengemaskine. Jeg er sådan set enig i det. Vi i Dansk Folkeparti mener heller ikke, at dankortet skal blive en eller anden pengemaskine; det er sådan set en kæmpe fordel både for forbrugerne og for erhvervslivet, at vi har et dankort, der faktisk er utrolig billigt, og som gør, at det er nemt at agere på markedet i Danmark.

Men noget af det, vi faktisk går mest op i i det her forslag, også med hensyn til salget af Nets – det er måske ikke så meget salget af Nets, det er mere generelt – er spørgsmålet om den måde, vi sikrer personfølsomme data på, for det er uomtvistelig rigtigt, at Nets jo håndterer rigtig mange vigtige data for danskerne – både med hensyn til dankortet og PBS, men nok i højere grad også med hensyn til NemID, som er vores knudepunkt i hele den digitale infrastruktur. Det er det såkaldte Single Point of Failure; hvis det først går ned, hvis der er nogen, der slukker for det, så lukker hele det digitale Danmark jo stort set ned, og derfor er det jo også afgørende, hvem der ejer det.

For at sætte tingene lidt på spidsen: Havde det nu været Putin, der havde ejet et eller andet selskab, som så ejede Nets med NemID nedenunder, og vi prøvede at indføre sanktioner over for Putin, så kunne han jo hurtigt slukke for hele det digitale Danmark den anden vej, hvis det var. Jeg ved godt, at det er at sætte det på spidsen, men det signalerer da i hvert fald, at det ikke er ligegyldigt, hvem der ejer det. Så meget vil jeg da i hvert fald medgive Enhedslisten.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får en grundlæggende debat om, hvordan vi sikrer vores digitale infrastruktur, hvordan vi sikrer, at danskerne også kan være trygge ved, at der er en god datasikkerhed. Der må vi i Dansk Folkeparti sige, at vi ikke er hundrede procent beroliget nu, og derfor har vi bl.a. også sammen med vores borgerlige kolleger indkaldt til en forespørgselsdebat for at få en god og grundig debat om det, og jeg tror også, man kan sige, at det også ligger meget godt i forlængelse af Enhedslistens ønsker i en del af forslaget. Det går så meget specifikt på salget af Nets, men jeg tror også, at det går meget godt i forlængelse af den generelle del i debatten om datasikkerhed. Så det får vi i hvert fald også i forbindelse med den forespørgselsdebat, der kommer senere hen.

Så vil jeg i forhold til B 54, som går mere konkret på, at staten skal ekspropriere eller købe andelen, sige, at det synes vi altså ikke umiddelbart er en god idé. Vi synes ikke som Enhedslisten, der måske har en mere ideologisk årsag til at ville nationalisere selskaber, at det er måden at gøre det på, men igen synes vi, at spørgsmålet om datasikkerheden er utrolig vigtig, så den del vil vi meget gerne støtte.

Så tænkte jeg, at vi eventuelt kunne prøve at høre Enhedslisten – det kan man jo sige noget om, når man kommer på talerstolen – om man for at være lidt mere konstruktiv kunne forestille sig et ændringsforslag til specielt B 53, hvor man piller det om overdragelsen, altså at staten skal overtage, ud af det fremsendte forslag og alene fokuserer på det om, at man gerne vil nedsætte en ekspertgruppe, som skal komme med nogle anbefalinger om, hvordan der bl.a. kunne laves en bedre datasikkerhed. Det synes jeg kunne være konstruktivt og en meget spændende ting at få lavet, så vi måske kunne enes om at lave nogle ændringsforslag, så der blev fokuseret på den del, for det ville sådan set bare løfte vores alle sammens vidensniveau. Det kunne måske godt være, at det med nogle ting ville vise sig, at regeringen faktisk på nogle områder gør det rigtigt, men man kunne komme med nogle anbefalinger til, hvad man yderligere kunne gøre for at sikre en god datasikkerhed.

Så det kunne jeg godt tænke mig, og jeg kunne eventuelt også stille det som spørgsmål til hr. Frank Aaen, men det kan være, han kommer ind på det selv. Jeg synes i hvert fald, den del om ekspertgruppen kunne være spændende.

Hr. Frank Aaen, et spørgsmål.

Det kan jeg starte med at sige ja til. Altså, kan vi f.eks. lave en beretning i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, der ligesom siger, at det her skal undersøges – no problem med os, tværtimod. Det vil vi gerne. Det, vi bare er bekymret over, er, at vi har spurgt ministeren nogle gange, om vi får den undersøgelse, før salget er sket, altså før staten sælger sine aktier. Det synes jeg er et mægtig vigtigt problem, fordi staten faktisk kan blokere for, at salget sker, før vi har sikkerhed omkring de personfølsomme data.

Det, der undrer mig meget, er, at vi hverken i forbindelse med spørgsmål i Folketinget eller det her forslag kan få et tilsagn fra ministeren om, at staten ikke sælger sine aktier, før man ved, at der er sikkerhed for menneskers personfølsomme data.

Ordføreren.

Til det første om beretningen vil jeg sige, at det helt sikkert også kunne være en mulighed, altså enten ændringsforslag til forslaget eller en beretning. Det er ikke det, der er afgørende for mig. Det synes jeg fint vi kan tage en god diskussion af.

Der kom jo nogle svar i dag, og uden at have nået at nærlæse dem, mener jeg faktisk – det kan være, at hr. Frank Aaen måske også kan nævne noget, og det kan ministeren måske – at man har forpligtet sig i en forhåndsaftale til at sælge aktierne for det højeste bud, der kom. Så det kan godt være, man kan trække det tilbage, hvis det var det, men som jeg har læst det svar, vi fik i dag, har man faktisk forhåndsgodkendt det – man ville sige ja til det her – og der har man vel også de facto sagt, at man så fra statens side via Nationalbanken har sagt ja.

Hr. Frank Aaen.

Så vidt jeg har forstået det, jeg har nået at læse, er de aktier, staten ejer gennem Finansiel Stabilitet, endnu ikke solgt. Og staten har faktisk, så vidt jeg ved, forkøbsret, hvis det er sådan, at andre aktionærer vil sælge deres aktier. Så staten har stadig væk, og det kan vi jo få at vide af ministeren om ikke er rigtigt, mulighed for at sætte foden på bremsen. Men, altså, grunden til, at jeg siger det med en beretning, er, at det kan man gøre hurtigere end ved at lave ændringsforslag og få en ny behandling her i Folketinget, for ministeren har jo ikke tid, og derfor tager det lang tid at få tingene behandlet her i Folketinget.

Ordføreren.

Jeg tror mere, at det var en kommentar, og ikke så meget et spørgsmål til mig, så jeg har ikke så meget at føje til det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Ida Auken fra Det Radikale Venstre.

Tak. Vi står jo i dag og diskuterer noget, som man måske kan spørge om overhovedet er vores opgave, altså lige præcis salget af Nets, som jo er private, der handler med private. Det, der må være vores opgave som lovgivende forsamling, må være at sørge for, at rammerne, lovgivningen, er på plads, sørge for, at der er styr på datasikkerheden, sørge for, at der er styr på personfølsomme oplysninger, og sørge for, at borgerne har sikkerhed for de data, som unægtelig er derude.

Så i Det Radikale Venstre deler vi sådan set nogle af tankerne bag det beslutningsforslag, Enhedslisten har fremsat, nemlig at det er vigtigt at sikre data for borgerne og sikre forbrugerne ordentlige priser og fortsat mulighed for at kunne bruge dankortet. Derfor, hvis vi endelig skal blande os i det her salg, er jeg da glad for, at der er kommet en køber, der gerne vil udvikle Nets, der gerne vil udvikle dankortet, betalingsservice og NemID.

Derudover synes jeg også, det er vigtigt, at vi har fået ministerens tilsagn om, at man vil følge med i at sikre en velfungerende betalingsinfrastruktur i Danmark. Så for mig at se må det være den principielle overordnede diskussion, der er vigtig, for det er jo en kompliceret sag at sikre datasikkerhed for borgerne, men ikke lige præcis salget af Nets, fordi det drejer sig om, at staten eller Nationalbanken tilfældigvis har ligget inde med en lille del af det her selskab. Og som det også har været nævnt mange gange heroppefra: Hvis det var sådan, at staten skulle ind og overtage Nets, ja, så skulle man faktisk finde op mod 17 mia. kr. frem, og dem tror jeg altså at vi kan bruge væsentlig mere fornuftigt, både til at sikre datasikkerhed og til at sikre en velfungerende betalingsinfrastruktur, hvis det endelig var det, man ville bruge pengene på.

Så Det Radikale Venstre kan ikke støtte Enhedslistens forslag.

Der er spørgsmål fra Frank Aaen, Enhedslisten.

Men er Det Radikale Venstre ikke enig i, at inden staten sælger sine aktier og dermed sin indflydelse på Nets, bør vi have sikkerhed for, at datasikkerheden er i god gænge? Og der ved vi jo, at justitsministeren har svaret, at hvis det er en amerikansk ejer, har man ikke nogen mulighed for at kontrollere, om der er sikkerhed for personfølsomme data.

Altså, i dag er Nets underlagt dansk lovgivning uden nogen debat, men lige så snart det er et amerikansk selskab, der overtager ejerskabet af Nets, er det underlagt amerikansk lovgivning. Er det ikke en bekymring, som Det Radikale Venstre deler?

Ordføreren.

For Det Radikale Venstre er det vigtigt, at det stadig væk er fuldstændig samme lovgivning, der gælder for Nets. Og når en virksomhed er placeret i Danmark, skal den overholde dansk lovgivning.

Så peger hr. Frank Aaen på en problemstilling, som jo gælder rigtig mange virksomheder; det gælder TDC, det gælder KMD, det gælder CSC. Man kunne spørge hr. Frank Aaen: Skal vi til at opkøbe virksomheder, for IBM har jo også fat i danske data? Så skal vi prøve at ordne problemet med lovgivning og sikre, at der er styr på det, eller skal vi give os til at opkøbe TDC, KMD, CSC og også IBM? Og hvor skal vi finde de penge?

Frank Aaen.

Det var tåbeligt, at den danske stat solgte Datacentralen og dermed politiets registre, CPR-registeret og alle mulige andre vigtige registre til et amerikansk firma. Det var tåbeligt, at kommunerne solgte KMD til Advent International, som nu står til også at overtage en del af Nets. Det var tåbeligt, at man solgte en lang række af de her firmaer. Men det er jo ikke nogen god begrundelse for at gøre det en gang mere.

Her taler vi altså om rigtig mange data vedrørende folks økonomi, deres personlige oplysninger, deres NemID og alt muligt andet. Derfor synes jeg, det er et dårligt argument, når man siger, at vi har gjort det før. Men vi kan bare lade være; vi kan holde op. Og det er det, vi har chancen for at gøre nu. Hvad mener Det Radikale Venstre?

Ordføreren.

Jamen Det Radikale Venstre peger på den konflikt, at problemet jo ikke ville gå væk, selv hvis vi beholdt vores del på 10 pct. og dermed skulle købe de andre ud af Nets og skulle finde 17 mia. kr. frem.

Så Det Radikale Venstre mener, vi skal tackle problemerne dér, hvor de er, og ikke på et symbolsk plan, sådan som jeg faktisk mener Enhedslisten er i gang med i den her sag. Man har fået fat i en god, folkelig ting og har tilfældigvis ikke siddet i Nationalbankens bestyrelse og nikket til det her. Så derfor kan man køre rigtig hårdt frem på en populistisk sag, og det synes jeg faktisk ikke klæder Enhedslisten, som plejer være mere seriøse.

Så derfor peger jeg på, at man ikke løser problemet med de forslag, vi behandler i dag, tværtimod. Hvis man vil løse problemet, skal man gå ind i den debat, som der tidligere er blevet peget på, nemlig en generel debat om datasikkerhed. Det er en stor konflikt, som vi ikke kan løse med et snuptag. Og det er jo sådan set en stor global konflikt, som vi altså ikke for mig at se kan løse ved at gå ind og lave en statslig overtagelse af et privat selskab.

Så er der et spørgsmål fra fru Stine Brix, Enhedslisten.

Jeg er for så vidt enig med ordføreren i, at der er nogle grundlæggende problemer i forhold til datasikkerhed og også i forhold til andre selskaber end Nets, og ordføreren har selv nævnt en række af dem. Det er også derfor, jeg synes, at det forslag, som Forbrugerrådet har været fremme med i debatten om at lave en uafhængig undersøgelse af det her spørgsmål, er rigtig, rigtig interessant. For det er jo meget kompliceret, hvordan amerikansk og dansk lovgivning spiller sammen på det her felt, og jeg tror ikke, det er lige til at gennemskue, hvad den her lidt særprægede konstruktion, som man har lavet nu omkring Nets, egentlig betyder for den problemstilling.

Så mit spørgsmål går egentlig på, om Radikale Venstre så vil være med til at kigge på det, som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, nemlig at man nedsætter en ekspertgruppe til at belyse det særlige forhold, at det er meget vanskeligt at gennemskue, hvad der egentlig er datasikkerhed, og hvordan det er reguleret i dag?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke it-ordfører for De Radikale, så om vi vil gå ind i en større uvildig undersøgelse af det samlede kompleks, skal jeg ikke stå heroppe og love.

Jeg synes, intentionen er god, nemlig at sørge for, at vi får snakket om nogle af de problemstillinger, der er, når dansk og amerikansk lovgivning karambolerer, men jeg mener faktisk også, at vi snakker om de her ting i samfundsdebatten i det hele taget. Vi kan jo ikke lave Patriot Act om. Vi kan sætte samtlige ministre til at ringe til deres amerikanske kollegaer, og den amerikanske lovgivning bliver ikke lavet om alligevel.

Så den overordnede debat vil vi meget gerne tage med Enhedslisten, men jeg synes, det er en lille smule – undskyld, nu bruger jeg ordet igen – populistisk at putte det ind i en debat om Nets og forvirre befolkningen i den grad. Man forestiller sig, at vi skulle gå ind og købe et system, der, som også ministeren pegede på, er skabt af bankerne, et privat system, som de vælger at sælge til nogle andre, og som staten tilfældigvis ejer en lille del af. Hvis Enhedslisten virkelig mener, at vi skal bruge 17 mia. kr. på det, må de mene, at vi skal gå videre. Hvorfor stoppe der? Hvorfor bare lige det her område? Hvorfor så ikke købe KMD tilbage? Hvorfor ikke købe CSC tilbage? Hvorfor ikke købe TDC tilbage? Ja, hvorfor ikke se, om vi har råd til IBM, for de sidder også på danske data?

Det, jeg prøver at sige, er, at man altså ikke løser problemet ved at tage fat på et lille, symbolsk hjørne. Man gør det ved at kigge på lovgivningen og ved at blive ved med at tage fat på de konflikter, der er, når det gælder datasikkerhed.

Stine Brix.

Når vi tager spørgsmålet om datasikkerhed ind i diskussionen om Nets, er det jo, fordi det er et meget, meget relevant spørgsmål. Og det er blevet fremhævet af en lang række eksperter, bl.a. en professor i it-ret ved Københavns Universitet, som siger, at her er en klokkeklar konflikt mellem dansk lovgivning og amerikansk lovgivning. Det vil have en konsekvens for de data, der er i Nets.

Så man godt vælge at sige, som De Radikale gør: Jamen vi kan ikke tage stilling til her og nu, om man kan lave en undersøgelse, det er mere generelt. Men det har jo at gøre med salget af Nets, og det burde jo i en eller anden grad interessere De Radikale, hvis det er, man har en oprigtig interesse for spørgsmålet, om man så ikke kunne få afklaret, om det havde en betydning for de data i Nets, inden man gennemførte salget.

Derfor vil jeg egentlig gerne spørge igen, om man i tilfældet med Nets kunne få afklaret, hvad det egentlig er, der er op og ned i det her, der handler om datasikkerhed, inden man reelt gennemfører salget – det behøver ikke være en generel undersøgelse, der omfatter alt. Det synes jeg kunne være en rigtig, rigtig interessant information at få frem i debatten, men det forudsætter jo, at der er et flertal i Folketinget, som ønsker at få den information frem.

Ordføreren.

Igen, som jeg sagde i min ordførertale, lægger Det Radikale Venstre meget vægt på, at Nets skal leve op til de samme regler, til dansk lovgivning, fuldstændig på samme måde før og efter et salg. Og derfor bliver vi jo nødt til at se på, hvad det er, Enhedslisten reelt foreslår. Man prøver at kalde til timeout eller sige, at staten skal bevare sin del af Nets, fordi man vil løse sådan et lillebitte hjørne af en stor, kompleks problemstilling – det er altså symbolpolitik, jeg er ked af at sige det – i stedet for at tage fat på den store problemstilling, som er, at der kan være steder, hvor amerikansk og dansk lovgivning karambolerer.

Det er altså derfor, jeg holder fast i, at der er den mulighed, og at den eneste mulighed for at gøre det, Enhedslisten siger, er at gå ud og lave en statslig overtagelse af Nets. Er det det rigtige sted at bruge 17 mia. kr.? Løser det problemet? Nej, det gør det ikke, så derfor opfordrer jeg simpelt hen bare til, at man ikke indtager en populistisk position og prøver at bilde befolkningen ind, at man løser problemerne med en statslig overtagelse af Nets, for det gør man ikke.

Lad os have den overordnede debat om datasikkerhed – og jeg vil lade it-ordførerne have den, for den er temmelig kompleks – men lad være at prøve at bilde befolkningen ind, at man løser det med det her. Det vil være at bruge 17 mia. kr. på noget, som mildest talt er en dårlig idé, hvis man spørger Det Radikale Venstre.

Tak til De Radikales ordfører, Ida Auken. Næste ordfører er SF's ordfører, Steen Gade.

Tak. Det er fru Lisbeth Bech Poulsen, der har varetaget den her sag for SF, men hun er med Skatteudvalget i Japan, så nu får I nøjes med mig i dag.

For at gå til konklusionen om forslaget, som ligger her: Vi vil ikke stemme for Enhedslistens forslag, som jo handler om, at vi skal lave en samfundsovertagelse af Nets. Der er andre, der har sagt det, men det er jo rigtig mange penge at købe noget for, som i dag er privat. Og hvis jeg skulle filosofere lidt over, hvad vi havde brug for at have på statens hænder, ville jeg sige, at jeg heller ikke ville vælge at bruge 17 mia. kr. på, at staten skulle købe Nets.

Når det så er sagt – og begge forslag hænger jo sammen med det, det er også nævnt i begge forslag – vil jeg sige, og det er også fremført af fru Lisbeth Bech Poulsen, at vi har været optaget af nogle opdelinger af det, som gjorde, at man havde rettigheder og drift adskilt. Vi har også stort fokus på de datasikkerhedsproblemer, som der kan være på det her område, og som også der er på en lang række andre områder, og der vil jeg godt sige, at i et bredere perspektiv tror jeg Folketinget har brug for at få kigget på det her. Ikke specielt i den her sammenhæng, men i mange sammenhænge har vi brug for at kigge på datasikkerhed, og det er ikke for at brede det helt ud til vores mobiltelefoner, men der er i hvert fald nogle gange, man kan læse i nogle reportager, at der er nogle, der godt ved, hvad jeg står og siger nu, fordi jeg har min iPhone i min inderlomme. Jeg ved ikke, om det er sandt, men det er jo i sig selv ikke betryggende, at det ikke er decideret afvist, at de muligheder rent teknologisk eksisterer. Så der er jo et behov her, og det behov eksisterer sådan set allerede i dag, hvor Nets først og fremmest ejes af Danske Bank. Danske Bank skal overholde dansk lovgivning, og det skal nye ejere også. Derefter kommer der spørgsmålet om tilliden til dem, der har købt, altså at de gør det. Det sikrer man ikke nødvendigvis ved at kigge dem i øjnene, det sikrer man ved at have et stærkt tilsyn og en stærk regulering.

Det, jeg vil fremhæve som vigtigt for os, er, at vi også på det her område, og nu er det jo det, vi drøfter, har et stærkt fokus på, at det tilsyn fungerer, at det er effektivt, og for min skyld kan vi godt prøve at få ministeren til at give et særligt tilsagn på det her område, for nu har vi fået diskussionen her, men det gælder altså faktisk også på en række andre områder. Vi synes også, den her sag illustrerer, at i stedet for at tænke i, at nu skulle staten overtage det, noget, som jo på mange måder ikke giver mening i min optik, altså at bruge de 17 mia. kr., eller hvad vi nu skulle give for det, skulle vi prøve at få lavet noget, vi ikke har i det her land. Vi har ikke en ejerskabspolitik, vi har ikke en politik for det, når staten ejer noget, hvadenten staten ejer det direkte eller i selskaber, når kommuner ejer det, eller når Nationalbanken ejer noget. Når det offentlige ejer virksomhed, har vi ikke en politik for det at drive virksomhed, og det at drive virksomhed er faktisk noget andet. Det er blevet synligt med diskussionen om DONG, men jeg synes også, det her kan bruges til det – en statslig ejerskabspolitik. Det har man i Norge, hvor man har rigtig mange statslige virksomheder, og jeg synes også, det her understreger, at det ville være rigtigt at gå i den retning.

Vi afviser altså forslagene. Det positive, vi kunne få ud af det her, er jo grundlæggende en diskussion om datasikkerhed i forhold til ikke bare den her sag, men i det hele taget i forhold til mange af de offentlige oplysninger, som er der.

Der er spørgsmål fra hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for, at vi så igen får tilsagn om, at man vil kigge på datasikkerheden. Vi er så lidt optaget af, at det ikke er for sent, at den undersøgelse kommer. Men den kommer i tide, hvis vi kan forhindre, at datasikkerheden undermineres. Men det må vi jo tage op med ministeren og se, om ikke vi kan få et flertal, måske også i udvalget, for, at det her sker, før Nets er solgt.

For jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at Nets ikke er solgt endnu. Der er lavet en aftale mellem ejerne om at sælge til nogen, men det skal jo først godkendes af staten og myndighederne, og det er ikke sket endnu. Det var bare det.

Men så bare lidt hovedregning: Hvis nu vi siger, at staten låner til at købe Nets og betaler 1 pct. om året i renter af det og så i øvrigt får mere end 1 pct. i afkast på Nets – sådan er det allerede i dag – og kapitalfonde køber Nets og vil have 20 pct. i rente af summen og begge beløb skal betales af danskerne på enten den ene eller den anden måde, hvad er så billigst for danskerne, 1 pct. eller 20 pct.?

Ordføreren.

Når man gerne vil have kapital tilført en virksomhed, er det jo ikke for at få driften til at køre, så er det for at udvikle virksomheden. Derfor tror jeg ikke man kan regne det ud på den måde. Det gælder jo enhver virksomhed, om den er offentlig eller privat. Det handler jo om, at man, når man vil have noget ekstra kapital ind i virksomheden, vil udvikle de produkter, man har, man vil ekspandere, eller hvad man nu vil.

Hvis det bare var for at få driften til at køre, ja, så kunne vi jo overtage så meget andet mærkeligt på den måde, fordi vi kan låne billigere, end private kan. Det giver ikke i min optik noget argument for, at staten skulle gå ind. Det giver et argument for, at de steder, hvor vi synes det er fornuftigt at staten går ind, kunne vi også skaffe billige lån. Det er det, hr. Frank Aaen fortæller mig, og det ved jeg godt. Vi er bare ikke enige om, at det her område er et sådant.

Hr. Frank Aaen.

Nej, bare vi er enige om, at et afkast på 1 pct. til staten er møj, møj mindre end de 20 pct., som kapitalfonden regner med at tjene på at eje Nets. Og derfor er det vel ikke så enkelt bare at sige, at det er skidedyrt – undskyld, det må jeg vist ikke sige – men det er møj dyrt at lade staten overtage Nets, for det er endnu dyrere at lade kapitalfonde gøre det.

Ordføreren.

Jamen det er jo det, vi ikke ved. For det er jo ikke sikkert, at vi har sådan et plastikkort om 5 år, og jeg vil sige, at helt ærligt, så håber jeg da ikke, at vi har et plastikkort om 5 år. Det kan godt være, at det bliver ved med at være der, men jeg håber da, at det er blevet udviklet, og at det er noget nyt, vi har fået om 5 år. Det er jo det, der koster penge. Det skulle man også gøre, hvis det var staten, der havde firmaet: Man skulle også ud at låne nogle penge. Man kan ikke bare sige det, som hr. Frank Aaen siger.

Det er jo sådan, det foregår, hvis man vil være en virksomhed. Det er også sådan, det foregår, hvis staten ejer 100 pct. af en virksomhed, for den skulle opføre sig på samme måde med, at den skulle være i gang med at investere for at finde et nyt produkt, og så skulle den måske også overveje i en international økonomi, at den ikke vil nøjes med at være et firma i Danmark. Selv om staten ejede den 100 pct., selv om Frank Aaen fik fuldstændig ret, er det ikke sikkert, at det firma egentlig var passende til så lille et land som Danmark. Det var måske passende, at man tog Sverige og måske Baltikum, og hvad man nu kunne finde ud af, med. Det er jo, ligesom andre virksomheder gør.

Hr. Frank Aaen argumenterer for, at vi skal gøre det til en virksomhed; jamen så skal vi også opføre os som en virksomhed. Det er også derfor, jeg påpeger, at man som den, der er ejer, egentlig også skal have en etisk og miljømæssig og social politik – en ejerskabspolitik.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan ikke støtte nogen af de her beslutningsforslag. Vi konstaterer, at Nets er en privat virksomhed, ejerne har ønsket at sælge den, og den proces er i gang. Alt tyder på, at det ender med et salg, og det er vi sådan set godt tilfredse med. Vi ønsker ikke, at staten skal eje flere virksomheder, vi ønsker, at staten skal eje færre virksomheder. Jeg har sådan set ikke mere at tilføje til debatten, jeg synes, at ministeren redegjorde rigtig godt og havde nogle fornuftige synspunkter, som vi kan tilslutte os. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Frank Aaen fra Enhedslisten.

Det er sagt, at det er en populistisk sag, Enhedslisten har rejst. Det kan jo ikke helt afvises. Så vidt jeg har forstået, er 70 pct. af danskerne enige med Enhedslisten. Det eneste parti, der næsten er i overensstemmelse med sine vælgere, er Liberal Alliance. Alle andre partier har et solidt flertal for det synspunkt, som Enhedslisten har, så det er jo ikke noget dårligt argument, at det er en sag, der har opbakning ude i befolkningen. Den har i virkeligheden også et eller andet sted opbakning hos de politiske partier i Folketinget, for hvis vi kigger på, hvad der er sket gennem tiderne, viser det sig jo, at de fleste partier faktisk er endt med at være enige med Enhedslisten.

Tag f.eks. salget af TDC, hvor man solgte alle kobberledningerne med internettet. Jeg har da hørt en lang række partier i Danmarks sige, at det var en dårlig idé at sælge TDC. Vi har set, hvordan kapitalfonde har været inde at malke TDC, men også har været med til at ødelægge udviklingen af internetforbindelser i Danmark og gøre det alt for dyrt at være dansker.

Jeg tror, at de fleste syntes, at det var en dårlig idé at sælge Datacentralen, når de kigger i bakspejlet. Politiets register, cpr-registeret, skatteregisteret og alt muligt andet blev solgt til et amerikansk selskab, som nu er på vej til at sælge det til et indisk selskab. Jeg tror ikke, folk syntes, det var en rigtig god idé, men det skete. Enhedslisten var imod, og andre gennemførte det.

Jeg tror, at de fleste mener, at det var en dårlig idé at sælge en meget stor del af lufthavnen, for den blev også malket af kapitalfonde, hvilket var i modstrid med ideen om at udvikle lufthavnen som det, den skal være, nemlig et godt instrument for, at vi har gode forbindelser ud i verden her fra København.

Mon ikke også de fleste syntes, at det var en dårlig idé at sælge en stor del af DONG til Goldman Sachs? Det blev godt nok gennemført her i Folketinget, men så vidt jeg kunne forstå, var der alligevel en del, der syntes, at det måske ikke var så klogt endda.

KMD blev også solgt imod Enhedslistens ønske, og jeg tror, at de fleste mener, det var en dårlig idé, at Kommunedata blev solgt til Advent, som nu er med i det køb, vi taler om i dag. Vi ved, at kommunerne er kommet til at betale rigtig dyrt for de ydelser, de selv havde udviklet i Kommunedata.

Jeg synes bare, man skal tage hele striben af privatiseringer, herunder altså privatiseringer på det her område, der har med it at gøre, og så tror jeg helt ærligt, de fleste synes, at vi har optrådt rigtig dumt. Det er så åbenbart det, et flertal er på vej til at gøre i dag igen. Jeg synes ikke, det er en god idé at gentage fejltagelser. Bare det argument, vi hørte fra De Radikale før, med, at vi har gjort fejlen før, og så kan vi da bare gøre den igen, synes jeg ikke er nogen god idé.

Så vil jeg sige, at staten har forkøbsret til det her selskab, Nets, fordi vi ejer aktier i Nets og stadig væk gør det, så vidt jeg har forstået på et af de svar, vi har fået i dag. Vi ejer en del af Nets og har dermed også forkøbsret til aktierne og behøver ikke at sælge dem til udenlandske eller amerikanske kapitalfonde.

Så er der nogle, der spørger, hvor pengene skal komme fra. Der synes jeg, regnestykket er helt enkelt. Pengene skal komme fra danskerne, men sagen er jo, at hvis det er staten, der køber, kan vi låne pengene til ca. 1 pct. i rente, og vi ville få dem forrentet med det overskud, der er i Nets i dag til mere end 1 pct., nærmere 3 pct. – altså få pengene tilbage ved bare at beholde Nets, som det er dag. Hvis kapitalfondene derimod køber Nets, vil de være sikre på at få et overskud på ca. 15-20 pct., og hvem skal betale de 15-20 pct.? Det skal danskerne. Derfor er det et meget enkelt regnestykke, jeg kom frem med før, men det kan være, det var for enkelt, og nogle gange tror folk ikke på regnestykker, når de er meget enkle. Men valget står mellem 1 pct. til skatteyderne via staten eller 15-20 pct. til skatteyderne fra kapitalfonde, og så burde det ikke være så svært.

Selvfølgelig skal man ikke bare købe Nets og så lade det med dankortet stå, måske indføre billedet på dankortet, som vi havde engang, selvfølgelig skal man da udvikle dankortet, og det er Nets jo i fuld gang med. Der er ingen af de løsninger, som der i dag arbejdes med på mobiltelefonområdet eller på andre platforme, som ikke bygger på dankortets infrastruktur, og derfor er dankortet og Nets jo også i gang med at udvikle de ting. Der er ingen, der kan lave det uden at være omkring Nets, det har jeg i hvert fald ikke hørt. Alle dem, herunder Danske Bank, der i dag arbejder med deres betalingsordninger, bygger på Nets' infrastruktur, og derfor skal Nets selvfølgelig udvikle det – naturligvis. Det er en meget klogere løsning end at overlade det til kapitalfonde.

Så vil jeg altså bare sige, at Nets endnu ikke er solgt; myndighederne skal godkende salget. Vi har spurgt til, hvilke myndigheder det nu er, der skal godkende salget. Er det konkurrencemyndighederne? Ja, det er det nok. Er det også Datatilsynet? Skal de også godkende salget, altså tage stilling til, om deres forsikring om, at dansk lovgivning vedrørende personfølsomme data overholdes? Det ved jeg ikke om vi kan få svar på, altså om Datatilsynet også skal sige ja eller nej til det her, for det er jo et af de afgørende spørgsmål. For et er det med konkurrencen, noget andet er selvfølgelig, om vi kan være sikre på, at de personfølsomme data bliver beskyttet på den måde, der gælder i dansk lovgivning i dag. Eller er det, som Justitsministeriet har sagt det, som professorer har sagt det, meget angribeligt, når det bliver en amerikansk ejer, der kommer ind over Nets?

Så vil jeg bare sige til sidst, at jeg ikke forstår hastværket. Nu har jeg været glad for at se, at staten ikke har solgt alle sine aktier, men Nationalbanken har åbenbart sagt ja til at sælge, og Vestjysk Bank, som staten ejer, har åbenbart også sagt ja til at sælge. Men Finansiel Stabilitet, som er en del af staten, har, så vidt jeg kan forstå, endnu ikke solgt sine aktier. Men jeg synes bare, at det bør være sådan – og det spørgsmål har vi rejst flere gange, og det kommer også til debat i Folketingssalen i morgen i spørgetiden – at vi skal kunne være sikre på, at spørgsmålet om datasikkerheden, spørgsmålet om, om der er sikkerhed for danskernes personfølsomme oplysninger, er undersøges til bunds, før staten sælger sine sidste aktier. Og der er jo, vil jeg sige til ministeren, mulighed for at få ordet, ikke sandt? Ministeren kan jo bare bede om ordet, det er vi enige i.

Kom op og sig, om vi kan være sikre på, at en tilbundsgående undersøgelse vedrørende danskernes personfølsomme data er gennemført, før staten sælger sine aktier, de sidste aktier, som er muligheden for virkelig at holde fast i det selskab. Kunne vi ikke få sådan et tilsagn fra ministeren? Det ville være glædeligt.

Der er et spørgsmål fra hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.

Jeg synes, det er på sin plads, når der fra Folketingets talerstol sådan ligefrem bliver sagt ting, der er forkerte, lige at gøre opmærksom på det. Hr. Frank Aaen gjorde opmærksom på, at alle de digitale servicer, der kører via mobiltelefoner, bygger på dankortinfrastruktur. Det er ikke korrekt. Eksempelvis Swipp, som er en af de tjenester, som bliver udbudt via bankerne, baserer sig ikke på dankortet. Den baserer sig, så vidt jeg er orienteret, på konto til konto overførsel.

Så noterede jeg mig også, at man i sin argumentation tager udgangspunkt i en meningsmåling, som – af alle dagblade – er gennemført af Dagbladet Børsen, hvor man tager en overskrift til indtægt, som handler om, at et flertal af danskerne skulle være parat til at nationalisere Nets. Men sandheden er jo, at Børsen aldrig nogen sinde har spurgt danskerne om det. Det spørgsmål, som Børsen stillede, var, om danskerne var parat til at overtage, men uden at stille den forudsætning op, at det ville være nødvendigt at nationalisere.

Så der er jo ikke belæg for hr. Frank Aaens indikationer af, at der skulle være et flertal, som er parat til at nationalisere og smide 17 mia. kr. – gode danske skatteyderpenge – på bordet. Jeg tror sådan set, at hvis man fra Børsens side havde stillet det rigtige spørgsmål, så havde man fået et ganske andet svar. Men det her er så åbenbart den nye, parallelle politiske interesse i Danmark, og det er interessant. Altså, hr. Frank Aaen og Børsens lederskribent er åbenbart enige i forhold til det her. Det er nyt for mig.

Ordføreren.

Altså, nu går Børsen faktisk ind for at sælge Nets; så meget følger jeg da med i den avis at jeg ved det; jeg læser den faktisk dagligt, og det har jeg gjort i mange år. Børsen går ind for at sælge Nets, og det er ikke Børsen, der har lavet den meningsmåling, det er et selskab, som de har fået til det, på samme måde, som alle andre medier får selskaber til at lave meningsmålinger. Så jeg synes ikke, det er klædeligt at sige, at det her bare er Børsens undersøgelse. For sådan er det ikke. Men det er da rigtigt, at der er mange meningsmålinger, man kan tage med et gran salt – det vil jeg minde Socialdemokratiets ordfører om en anden dag – sådan er virkeligheden.

Jeg tør ikke lige udtale mig om Swipp ; jeg vil bare sige, at Danske Banks model, som kører nu, og de modeller, som man i øvrigt diskuterer og nu kører, med nye betalingsformer, kører via den infrastruktur, som Nets i dag ejer. Og så skal jeg vende tilbage til det med Swipp en anden dag.

Benny Engelbrecht? Nej, der var ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.