Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld.

Af Jan E. Jørgensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2013).

Det er først uddannelsesministeren for økonomi- og indenrigsministeren. Værsgo.

Jeg skal på vegne af økonomi- og indenrigsministeren forelægge regeringens holdning til beslutningsforslaget. Det handler jo om spørgsmålet om den kommunale grundskyld, hvor Venstre vil pålægge regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat med det formål at fjerne kravet i loven om, at der mindst skal opkræves 16 promille i grundskyld. Formålet med forslaget er at give kommunerne frihed til selv at bestemme, om de vil sænke grundskyldspromillen, så grundejere kan blive kompenseret for stigende skatter som følge af stigninger i grundværdierne.

Efter regeringens opfattelse er der både fordele og ulemper ved forslaget. Lad mig begynde med fordelene. For det første er det positivt, at forslaget giver kommunerne øget frihed til selv at bestemme, om de ville sænke grundskyldspromillen, og at kommunerne herved får udvidet muligheden for – hvis de ønsker det – at kompensere grundejere for stigende skatter som følge af stigninger i grundværdierne.

For det andet påfører forslaget ikke – og i hvert fald ikke på samme måde – de offentlige finanser et finansieringsproblem, som andre forslag, der fra tid til anden fremføres af de borgerlige partier, gør. Finansieringsspørgsmålet skal så at sige løses inden for kommunen selv.

Det er ikke tilfældet for bl.a. De Konservatives forslag om at fastfryse grundskyldsprovenuet i faste priser, som vi skal drøfte efter dette forslag. Her skal der skaffes finansiering uden for kommunen til forslaget. Det gælder også Liberal Alliances forslag, som vi drøftede i forrige samling, om at sanktionere kommunerne 100 pct., hvis provenuet for grundskylden efter kommunal udligning stiger mere end inflationen.

Man kan så også tilføje, at forslaget på kort sigt måske nok ikke vil have den store praktiske betydning. Det er således i dag alene Gentofte Kommune, der har ramt minimumskravet på 16 promille, og der er relativt langt op til de næste kommuner med en lav grundskyldspromille. Næstlavest er grundskyldspromillen i Greve Kommune, hvor den er 17,69 i 2014. Det er altså ikke sådan, at den nuværende minimumsgrænse på 16 promille i praksis er det store problem for kommunernes mulighed for at sænke skatten. Men selv når det er sagt, anerkender jeg fuldt ud, at der ligger et godt signal om mere frihed til kommunerne i forslaget.

Så til ulemperne. For det første vil der på længere sigt være en risiko for, at grundskylden får en mindre betydning som kommunal indtægtskilde, og tilsvarende at den kommunale indkomstskat øges. Det vil være strukturpolitisk uheldigt i en tid, hvor det er vigtigt, at det først og fremmest er skatten på arbejde, som nedbringes. Det var det, en bred kreds af Folketingets partier var enige om i den seneste skattereform fra juni 2012.

For det andet giver det relativt brede bånd for den kommunale grundskyldspromille, som spænder fra 16 til 34, en vis beskyttelse af nogle af kommunens borgere. Minimumskravet beskytter nemlig borgere, som bor i etagebyggeri, både ejere og lejere. De har typisk størst økonomisk fordel af høj grundskyldspromille og lav udskrivningsprocent. Tilsvarende beskytter loftsgrænsen, som forslaget dog ikke adresserer, dem, der bor i parcelhuse og sommerhuse, som omvendt typisk har størst fordel af en lav grundskyldspromille og en højere udskrivningsprocent. Det vil derfor være uheldigt at ophæve den her beskyttelse af borgere i etagebyggeri ud fra et fordelingsmæssigt synspunkt. Det kan det i hvert fald være.

Endelig kan man sige, at selv om jeg har rost tankerne om frihed, må man vel også sige, at forslaget jo kun adresserer den ene grænse, og at man derfor kan sige, at der måske er kommuner, der kunne ønske sig frihed til også at ændre den øvre grænse. Der er trods alt syv kommuner, som har den højeste tilladte promille på 34.

Men som sagt ser vi både fordele og ulemper ved Venstres forslag, og regeringen har derfor ikke taget endelig stilling, men vi arbejder videre på at belyse de nærmere konsekvenser af forslaget, herunder de fordelingsmæssige konsekvenser, og vil på den baggrund gøre vores endelige stilling op.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Der har jo været mange diskussioner her i salen og også lovforslag fra regeringen, som har udvidet kommunernes frihed til at agere selvstændigt uden at være underlagt lovgivning her fra salen, altså fra Folketinget. Liberal Alliance bakker stort set altid op om det, også selv om den frihed, som kommunerne får, er en frihed, som vi egentlig ikke ønsker at kommunerne skal benytte.

Der er nogle forslag, hvor regeringen vil give kommunerne frihed til at gøre ting, hvor vi siger, at det håber vi ikke kommunerne gør. Men vi synes, at kommunerne skal have friheden til det. Den bekymring for det kommunale selvstyre ærgrer vi os tit over at man ikke kan genfinde hos regeringen. Regeringen ønsker kun at give frihed til, at kommunerne kan gøre det, som regeringen ønsker at kommunerne skal gøre. Regeringen ønsker ikke at give frihed til kommunerne til, at de kan gøre ting, som regeringen politisk ser anderledes på. Og det viser jo sådan set bare, at der er sådan lidt hykleri i regeringens snak om kommunalt selvstyre. Det er frihed til at gøre det, regeringen gerne vil have, men set i forhold til det her konkrete forslag ikke nødvendigvis frihed til at gøre noget, som regeringen ikke synes så godt om.

Ministeren.

Jeg synes måske ikke, det er en helt rimelig beskrivelse af den besvarelse, jeg netop gav på regeringens vegne, fordi jeg netop fremhævede, at præcis det her med de øgede frihedsgrader så klart er en af fordelene ved forslaget og også en af grundene til, at vi har det under overvejelse. Jeg synes da også, at vi netop med de lovforslag, der har været behandlet, har set, at vi rent faktisk er villige til at give frihedsgrader. Man kan selvfølgelig altid føre den generelle debat om, hvem der vil det kommunale selvstyre mest, men jeg synes da, at vi i den her sag klart har signaleret, at det er en af fordelene ved forslaget.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen så synes jeg da bare, at regeringen skal sige, at regeringen støtter det her forslag, i stedet for at opremse de negative følger, som regeringen mener det har, hvis kommunerne sænker grundskylden under den her promillegrænse. Så skal man da bare sige ja til det. Men altså, det ville så også være første gang i mange, mange års parlamentarisk historie, at regeringen støtter et beslutningsforslag. Så jeg foruddiskonterer, at regeringen nok på et tidspunkt beslutter sig for, at den ikke kan støtte beslutningsforslaget, men at den ikke ønsker at sige det i den her debat ved første behandling af forslaget.

Ministeren.

Jeg kan jo ikke forhindre hr. Ole Birk Olesen i at indtage det synspunkt. Det, jeg har formidlet på regeringens vegne, er, at vi vil overveje det seriøst, med henvisning til at der er en række fordele, bl.a. den øgede kommunale frihed, om end den praktiske betydning måske er overskuelig, idet der altså ikke er så mange, der er stødt på grænsen. Men omvendt er vi selvfølgelig også nødt til overveje de ulemper, der er, både de strukturpolitiske og de fordelingsmæssige.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil så vælge at hæfte mig ved det positive i, at regeringen ikke med det samme skyder forslaget ned, men – som jeg hører det – forholder sig åbent til det og taler om både fordele og ulemper. Jeg mener jo, at fordelene afgjort vejer tungest, og håber derfor selvfølgelig, at regeringen når frem til en beslutning om, at man godt vil støtte beslutningsforslaget og senere vil fremkomme med lovgivning. Så det synes jeg er rigtig positivt.

Man kan sige, at fordelen ved at give kommunerne denne frihedsgrad også er, at problemet med grundskylden jo er forskelligt fra kommune til kommune. I nogle kommuner er det et voldsomt problem, fordi grundskyldsbetalingerne er meget, meget høje, og i andre kommuner er det knap så stort et problem. Så det vil jeg gerne kvittere for.

Ministeren.

Jamen jeg er i hvert fald glad for, at hr. Jan E. Jørgensen tager det – synes jeg – meget åbne svar, vi har givet i dag fra regeringens side, for gode varer. Og det kan man også roligt gøre, for det er en reel overvejelse, vi vil gøre os på baggrund af en afvejning af fordele og ulemper.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Med hensyn til de ulemper, som ministeren pegede på, vil jeg spørge: Har regeringen kunnet nå at gøre sig nogen overvejelser om, hvordan man eventuelt kunne imødegå nogle af disse ulemper, og her tænker jeg på, om det kunne ske f.eks. gennem skattestoppet?

Ministeren.

Vi vil som sagt kigge nærmere på det – ikke mindst på de fordelingsmæssige konsekvenser. Men det kan jeg ikke redegøre for i dag. De overvejelser vil pågå fremadrettet.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Tak til ministeren for redegørelsen. Jeg har bare et spørgsmål, så jeg kan blive lidt klogere på, hvilken tilgang regeringen har til forslaget. Skal det forstås sådan, at en forudsætning for at støtte sådan et forslag er, at der indføres tilsvarende friheder til kommunerne med hensyn til skatteopkrævning af den ene eller den anden art, sådan at man kan sikre sig, at der ikke bliver nogen negative fordelingspolitiske konsekvenser af det her forslag? Er det en forudsætning for at kunne støtte det?

Ministeren.

Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, at selv om vi er enige om, at det vil være et godt signal om frihed, så er det jo altså kun én af landets kommuner, der har en grundskyldspromille på det her minimumskrav på 16, og der er et stykke op til den næste. Og derfor er det også helt berettiget, synes jeg, at man må kigge på det, for det giver en frihedsgrad, men konsekvenserne synes at være til at overskue.

Derfor har jeg også sagt på regeringens vegne, at det, vi så vil kigge nærmere på, er: Hvad vil de fordelingsmæssige konsekvenser være? Og indtil vi har de overvejelser på plads, er det svært at tage stilling til, hvad de giver anledning til i regi af forslaget.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg vil, måske lidt forsigtigt, tolke det på den måde, at ministeren mener, at hvis der er negative fordelingspolitiske konsekvenser af det, altså en mere asocial fordeling af skattebyrden, så vil regeringen ikke støtte forslaget.

Jeg havde også et andet spørgsmål, og det var, om man som en anden forudsætning ville sige: Hvis man skal indføre frihed nede i den der ende, skal man også gøre det i den anden ende – så skal man også fjerne loftet? Og jeg vil spørge, om man også vil kigge på andre friheder til kommunerne med hensyn til skatteopkrævning, sådan at man i den enkelte kommune kunne modvirke de negative fordelingspolitiske konsekvenser af sådan et forslag.

Ministeren.

I første omgang har vi taget forslaget for pålydende, og det er det, vi undersøger de fordelingsmæssige konsekvenser af, og så vil vi selvfølgelig på den baggrund forholde os til forslaget og eventuelle andre ideer, der måtte udspringe af den vurdering.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Det undrer mig, at ministeren og regeringen ikke mere klart og tydeligt kan sige, at de godt kan støtte, at vi fjerner den her minimumsgrænse. Altså, forslaget er jo en gratis omgang. Kan ministeren ikke bekræfte, at det her jo ikke ville koste noget for regeringen? Det her vil være noget, kommunerne selv skal betale.

Der er Gentofte, der ligger på minimumsgrænsen – god, konservativt drevet kommune. Nr. 2 er Greve – god, konservativt drevet kommune, der ligger på 17,69 promille, så der er jo ikke nogen, der er i nærheden af minimumsgrænsen. Men det ville da være glimrende, hvis der var nogle, der kom det. Og hvis der er nogle ude i kommunerne, der har penge til at finansiere det, kan jeg da ikke forstå, at der kan være nogen form for modstand. Vi Konservative har vores eget beslutningsforslag, som vi skal drøfte lige om lidt, og som handler om, at staten skal påtage sig det her skattestop og betale for det. Men det her er nemt at tilslutte sig.

Ministeren.

Altså, det, som jeg vel også præcis som hr. Mike Legarth fremhævede, var, at der kun er en enkelt kommune, der er på bundniveauet, og derfor er det jo i høj grad også, kan man sige, et principielt forslag. Men der er jo ikke noget i vejen for, at hvis det, hr. Mike Legarth kalder en veldrevet konservativ kommune, nemlig Greve, ønskede en lavere grundskyldspromille, kunne de jo sænke den.

Men ikke desto mindre er situationen jo den, at det jo også på et tidspunkt er værd at overveje – og det tror jeg vi har en fælles opfattelse af sammen med Det Konservative Folkeparti – om ikke det ville være godt, at skatten på arbejde i almindelighed var lavere, og om man så skulle tage skridt, der strukturpolitisk ville trække i en anden retning.

Hr. Mike Legarth.

Jeg synes jo, at vi i enhver sammenhæng skal forsøge at sænke skatter og afgifter, og det her, en bremse på grundskylden, er bare et supplement til det. Så vi skal fortsætte ad begge de to stier.

Men er vi ikke enige om, at hvis det her beslutningsforslag om at fjerne minimumsgrænsen blev vedtaget, ville det ikke koste ministeren eller regeringen noget som helst, for det ville være kommunerne selv, der skulle betale det. Derfor synes jeg, det er et fuldstændig utilstrækkeligt forslag.

Ministeren.

Jamen vi er helt enige om, at det her forslag adskiller sig fra det konservative forslag, vi kommer til om lidt, ved at det i givet fald her er den enkelte kommune, der selv skal finansiere det. Men det ændrer jo ikke på, uanset synspunktet om skatter og afgifter, at man kun kan bruge pengene én gang. Og hvis pengene bruges på at sænke grundskyldspromillen, falder indkomstskatten jo så ikke, og det kunne pengene jo alternativt have været anvendt til, og det er jo derfor, der er en strukturpolitisk konsekvens, hvis udviklingen vil gå i den retning. Der er det bare, jeg stilfærdigt konkluderede, at vi i hvert fald normalt er enige om, at skatten på arbejde er et godt sted at sætte ind. Det var vel også det, der bar vores skattereform fra juni 2012.

Tak til ministeren. Hr. Simon Kollerup som socialdemokratisk ordfører.

Med det her beslutningsforslag ønsker Venstre at fjerne lovkravet om, at kommuner som minimum skal opkræve 16 promille i grundskyld. Lad mig bare starte med at slå fast, som ministeren også har gjort det, at der ud af landets 98 kommuner kun er én kommune, nemlig Gentofte, som det her forslag i dag vil berøre. Gentofte er den eneste kommune, der er i nærheden af at blive ramt af minimumskravet, idet deres grundskyld ligger på de 16 promille både i år og næste år. Der er kun to kommuner ud over Gentofte, der har en grundskyldspromille, der ligger under 20, og den gennemsnitlige grundskyldspromille for kommunerne næste år kommer til at ligge på 26,3. Selv den kommune, der sænker grundskyldspromillen mest i 2014, nemlig den socialdemokratiske Furesø Kommune, som sænker den med 2,9 promille, når altså ned på 21,5 promille. Man kunne derfor være fristet til at kalde det her beslutningsforslag for lex Gentofte, da det reelt er den eneste kommune, forslaget vil berøre.

Greve og Hedensted er de to kommuner, der i 2014 har den laveste grundskyldspromille efter Gentofte. Hvis nu de to kommuner skulle sænke deres grundskyldspromille til 15, fordi man fjernede bunden på de 16, ville det jo koste dem henholdsvis ca. 33 og 22 mio. kr. Det er bare et par eksempler for at illustrere, at det er mange penge, som kommunerne skal ud at finde for at sænke grundskyldpromillen til under 16, hvis det bliver tilfældet – selv i de kommuner, som altså har den laveste grundskyld.

Vi har også en bekymring, der går på de fordelingsmæssige virkninger af det her forslag. Hvis nu f.eks. kommunerne finansierer en lavere grundskyld ved så at hæve indkomstskatterne, vil det alt andet lige betyde, at det f.eks. skubber til balancen mellem ejere og lejere. Men selvfølgelig, når alt det er sagt, kan der også være fordele ved det her beslutningsforslag, og det har ministeren også redegjort for. Og en af fordelene er jo den åbenlyse, at kommunerne får mulighed for at kompensere for stigende skatter som følge af de stigende grundværdier, ligesom det principielt også kan anses som en fordel, at kommunerne får frihed til selv at bestemme deres egen grundskyldspromille også under de 16. Man kunne måske så også argumentere for, at friheden skulle gælde i den anden retning, altså at der skulle være frihed til også at sætte den højere end 34, hvis man ville, selv om det måske næppe bliver relevant for ret mange kommuner i praksis.

Derfor skal jeg på vegne af Socialdemokratiet meddele, at vi gerne i det videre arbejde vil forsøge at få belyst konsekvenserne af det her forslag nærmere, inden vi kan gøre vores endelige stilling til forslaget op.

Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil også gerne kvittere hos hr. Simon Kollerup for den forholdsvis positive modtagelse af forslaget; måske hørte jeg det ikke helt så positivt som ved ministerens tale.

Med hensyn til, hvor mange kommuner der nærmer sig det her grundskyldsloft – ja, det hedder vel ikke et loft, når det går den anden vej, for så hedder det vel et gulv, eller hvad ved jeg, altså som nærmer sig grundskyldsgulvet – har hr. Simon Kollerup selvfølgelig fuldstændig ret i, at det i dag er Gentofte, der ligger på 16 promille, og at der så er andre kommuner, der nærmer sig. Men er det et argument for ikke at gøre noget, at det er kun er få kommuner, som aktuelt har problemstillingen?

Ordføreren.

I første omgang er det jo vel i hvert fald et argument, der udfordrer forslagsstillerne på, skal vi sige relevansen af forslaget, altså om der er ret meget mere end signalpolitikken i det, i og med at det i dag kun er en enkelt kommune, der har ramt det, vi så kan give hinanden politisk håndslag på at kalde gulvet, i den her sammenhæng. Og det siger jeg ligesom bare, fordi nogle af de folk, der følger debatten, måske kunne have en fornemmelse af, at det her var sådan noget, der spændte vidt, altså at det var i alle kommunerne, at man simpelt hen stod og hoppede på det her gulv for at få det længere ned. Men det er altså kun Gentofte, der ligger på de 16 promille i dag, og selv de to kommuner, Greve og Hedensted, der er tættest på, ligger endda et pænt stykke over de 16 promille. Men jeg nævner det alene, for at vi kan have det med i de overvejelser, vi alle sammen bør gøre os om det her forslag.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Jo, men omvendt kunne man jo så også sige, at når det ikke er så mange kommuner, der er meget tæt på de 16 promille, så vil de ulemper, som Socialdemokraterne pegede på, jo også være så meget desto mindre. Altså, så vil det jo heller ikke være sådan, at man i en lang række kommuner ud over landet allerede i forbindelse med det næste budget vil ryge ned under de 16 promille. Så eftersom der ikke er så mange kommuner, der ligger på de 16 promille, er de ulemper, som hr. Simon Kollerup peger på, jo også så meget desto mindre. Altså, der bor omkring 100.000 mennesker i Gentofte kommune – ja, det er måske under 100.00, men det er ganske mange mennesker – og jeg tror, at man derude meget gerne ser, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at sænke grundskylden til under 16 promille, sådan som flere har sagt at de gerne vil.

Ordføreren.

Jo, men jeg synes jo måske nok, at Venstres ordførers argument bider sig selv lidt i halen, for argumentet om, at det ikke har de store konsekvenser rundtomkring, bider jo også sig selv i halen, i og med at vi meget tydeligt får fremhævet, også fra ordføreren selv, at det vedrører en enkelt kommune. Der er kun én kommune, der ligger på de 16 promille i dag. Man kunne måske så udfordre forslagsstillerne på det her med den frihed, som de ønsker, og som man et eller andet sted må sige er en symbolsk frihed, fordi det jo kun vedrører én kommune ud af 98 kommuner, og spørge, om den så ikke også skulle gælde i den anden ende af skalaen. For vi har jo et loft på de 34 promille, som man som kommune ikke må komme over, og det er jo et loft, som der immer væk er syv kommuner, der sådan ligger og klemmer hovedet op imod. Så man kunne jo diskutere, om det med friheden i det her ikke skulle gå begge veje. Men som sagt: Vi er sådan set interesserede i forslaget, og nu vil vi gerne have belyst konsekvenserne af det.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Hr. Simon Kollerup siger, at det udfordrer relevansen af forslaget, at det kun er Gentofte, der umiddelbart vil blive berørt af, at man fjerner minimumsgrænsen for opkrævningen af grundskyld. Næh, det udfordrer da relevansen af loven, at det kun er én kommune, der er ramt af den. Hvorfor skal man have denne lov? Er det bare for at forhindre, at Gentofte kan sætte grundskylden ned? Er det så nødvendigt at have en hel lov om det, at der skal opkræves 16 promille i grundskyld, altså fordi vi simpelt hen ikke kan leve med, at Gentofte sætter grundskylden ned under 16 promille?

Ordføreren.

Det var ellers et snedigt spørgsmål, men nej, det er det selvfølgelig ikke. Altså, når man er blevet enige om at fastsætte den bund på de 16 promille – og der kan man jo gå ind og kigge i historiebøgerne – så er det jo også for at sikre, at man har mulighed for at have grundværdierne med inde i beskatningen, altså i de indtægtskilder, vi har. For hvis man fjerner den bund, er der jo i hvert fald en teoretisk mulighed for, at man så flytter al beskatningen over på indkomstbeskatningen. Måske er det relevant også at diskutere, når vi har det her beslutningsforslag oppe, om det ikke er rimeligt, at der er en flerledet beskatning, altså at beskatningsgrundlaget har andre elementer i sig end alene indkomstbeskatningen. Det er jo en af grundene til, at man har fastsat det på de 16 promille.

Men som jeg også har sagt relativt tydeligt – det synes jeg selv – og som jeg gerne igen vil sige: Vi synes da, at man skal prøve at kigge på det her forslag og se på, hvad det vil betyde, hvis vi nu fjerner det. Hvilke konsekvenser vil det få fordelingsmæssigt? Og så må vi prøve at gøre stillingen op, når vi får det lagt for dagen. For der er fordele, og der er ulemper, og nu må vi så prøve at veje det op imod hinanden og se, hvad der vejer tungest. Jeg går sådan set relativt fordomsfrit ind i debatten.

Hr. Ole Birk Olesen.

Mig bekendt er der ikke en bund under kommuneskatten, der er ikke et krav om, at der skal opkræves en vis procentdel i kommuneskat. Er det et problem ifølge Socialdemokraterne? Er der nogle problematiske sider ved, at der ikke er en bund under kommuneskatten, på samme måde som Socialdemokraterne kan se problematiske sider ved, at man fjerner bunden under grundskylden?

Ordføreren.

Det er korrekt, at der ikke er nogen bund under indkomstskatten i kommunerne, altså kommuneskatten. Men man har lagt nogle historiske betingelser ind, når det gælder grundskyldspromillebunden på de 16 promille, fordi der på daværende tidspunkt var en bekymring for, om man kunne ende i en situation, hvor man, skal vi sige, konverterede et provenu fra grundskyld til indkomstbeskatning, kommunebeskatning. Det er de historiske forklaringer på det.

Jeg er sådan set åben over for at diskutere de her ting, og jeg synes også, at vi skal tage en tur om det i udvalget og prøve at få belyst: Hvad er konsekvenserne? Hvad vil det betyde for helt almindelige danskere, hvis vi fjerner den her bund? Jeg håber så også, at vi kan tage en fordomsfri debat om, om man skulle gøre det her frihedsønske, der er i forslaget, gældende også i den anden retning, altså at det både er i top og bund. Det synes jeg da ville være helt relevant.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg er sådan set enig, når ordføreren siger, at det her jo i den aktuelle situation, når det handler om behovet ude hos kommunerne, mest af alt er signalpolitik. Men er ordføreren ikke enig i, at det er et kedeligt signal, der bliver sendt med et sådant forslag? For det handler jo om, at i en situation, hvor der skæres hårdt i velfærden ude i rigtig mange kommuner, det store flertal af dem, sender man et signal om, at det vigtigste her i verden er at befri grundejerne for noget beskatning. Der skal skabes øget mulighed for det, og vi ved jo alle sammen, at den fordelingspolitiske konsekvens af at gøre det vil være, at det først og fremmest er til fordel for dem med de største grunde og de dyreste grunde, altså i 99,9 pct. af tilfældene også de rigeste mennesker.

Er det ikke et dårligt signal, og skulle vi ikke bare sige fra med det samme?

Ordføreren.

Jeg er enig med hr. Finn Sørensen i, som hr. Finn Sørensen også indledte med at sige, at i den aktuelle situation er det her nok mest af alt signalpolitik. Der er én kommune, der ville kunne justere sin grundskyldspromille længere ned end de 16, hvis man aktiverede det her forslag og indførte det her og nu.

Med hensyn til om det er et kedeligt signal eller ej, vil jeg sige, at jeg ligesom prøver at balancere. Jeg sagde i min ordførertale, at der for mig at se var fordele i forhold til at give nogle frihedsmuligheder for vores kommuner – og det synes jeg sådan set er et positivt signal – og jeg prøvede så i min tidligere replik at udfordre forslagsstillerne med, om friheden ikke skulle være gældende både på loft og på gulv, tror jeg vi fik det kaldt, i forhold til grundskylden.

Men selvfølgelig kan også være nogle negative signaler. Altså, jeg tror, hr. Finn Sørensen er helt bevidst om, og det tror jeg også fremgik af spørgsmålet, at hvis man sænker grundskyldspromillen for til gengæld at hæve kommuneskatterne, får man måske nogle fordelingsmæssige konsekvenser, som alt andet lige i hvert fald er noget, man skal være opmærksom på i forhold til ejere over for lejere.

Der er nogle konsekvenser af det her, som ikke på nuværende tidspunkt er belyst grundigt nok. Det er det, jeg så håber at vi kan få gjort i det videre arbejde, så vi ligesom kan afveje, hvordan vi vejer de her frihedsmuligheder for kommunen op i forhold til de konsekvenser, der måtte være af det. Og dem kender jeg ikke til fulde endnu, det tror jeg ikke der er nogen af os der gør, så det synes jeg vi skal arbejde på at få afdækket godt og grundigt i behandlingen af forslaget.

Hr. Finn Sørensen for den anden korte bemærkning.

Tak. Jamen det bliver så interessant at se, hvilken side ordføreren vil hælde til, for der skal jo træffes et valg på et tidspunkt, og da forslaget kun handler om at pille ved en lillebitte del af hele det komplekse system, der hedder beskatningen ude i kommunerne både af lejere og ejere og kommuneskatten som sådan, så er det vel ikke så svært at sige, at når alt andet er lige og man kun piller ved det der, vil det få negative fordelingspolitiske konsekvenser. Så derfor: Kan vi få en klarere holdning til det?

Så er det ordføreren.

Det er også helt rigtigt, at hvis alt andet i øvrigt var lige og man isolerede det til kun at kigge på den problemstilling, så ville man forventeligt – jeg vil gerne se nogle tabeller og nogle tal på, at det også forholder sig sådan – se en forskydning fra ejere til lejere, hvis vi lægger til grund, at man sænkede grundskyldspromillen der, hvor man kunne, til under de 16 for så at hæve kommuneskatten. Men virkeligheden er jo også, at alt andet ikke er lige, og derfor glæder jeg mig til, at vi får belyst både fordelene og ulemperne i den behandling, vi skal have af forslaget nu. Og så skal vi nok gøre vores endelige stilling op i det her arbejde med forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførertalerrækken, og den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra DF. Værsgo.

Det her forslag handler som nævnt om, at man vil fjerne kravet om opkrævning af mindst 16 promille i grundskyld. I dag er kravet jo, at man skal opkræve mindst 16 og maksimalt 34 promille. I Dansk Folkeparti synes vi, det ville være en god idé, at man fjernede den her nedre grænse. Vi synes ikke, man nødvendigvis skal pålægge kommunerne, at de skal opkræve et minimum i skat. Det har vi tillid til at de godt selv kan finde ud af derude, og vi har tillid til, at byrådspolitikerne godt selv kan prioritere, hvis de får den her frihed. Det er som sagt kun én kommune, det handler om, som det er i dag, Gentofte kommune, men jeg synes godt, man kan se på det her helt principielt, nemlig om man fra Folketingets side skal pålægge en kommune, at den skal opkræve et minimum i skat.

Men jeg vil også sige, at det ikke er helt så simpelt, som det er udtrykt i det her beslutningsforslag, for det påvirkes jo også af den kommunale udligning. Venstre skriver bl.a. i forslaget, at man gør det her, for at det skal være muligt for kommunerne at kompensere borgerne for de stigninger i grundværdierne, der er derude, og jeg synes kun, det er prisværdigt, hvis man gør det, så man kan kompensere de borgere, som har voldsomme stigninger. Men man skal bare have med i tankerne, at det altså også påvirkes af den kommunale udligning.

Jeg vil godt prøve at komme med et eksempel: I Guldborgsund Kommune f.eks. får man 10 mio. kr. mere ind i grundskyld næste år. De 10 mio. kr. tilfalder altså ikke kommunekassen. De bliver udlignet på grund af den kommunale udligning mellem kommunerne, så de går faktisk i statskassen. Så hvis kommunen vælger at sige, at man godt vil kompensere dem alligevel, så er man 10 mio. kr. i minus, som man så skal finde et andet sted. Dermed ikke sagt, at vi er modstandere af forslaget. Jeg vil bare sige, at der er mere i det, som man er nødt til at tage med i overvejelserne, når man vælger at lave den her øvelse.

Som sagt kan vi støtte forslaget, men vil lige i udvalgsarbejdet prøve at kigge på, hvordan det påvirker bloktilskuddene til kommunerne og den kommunale udligning. Men principielt synes vi ikke, at det nødvendigvis er os, der skal tage ansvaret for, hvordan man tilretter sin kommunale grundskyldspromille, så vi kan godt støtte forslaget.

Tak. Der er et par enkelte kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at støtte forslaget. Og med hensyn til den bekymring, hr. Dennis Flydtkjær har, tror jeg godt, at jeg kan skyde den ned allerede nu, for udligningen mellem kommunerne, bloktilskud, eller hvad vi nu vil kalde det, påvirkes ikke af, hvor meget kommunen har fastsat i grundskyldspromille, men udelukkende af vurderingsgrundlaget, altså hvor meget der er, man kan beskatte, og uanset om man så vælger at beskatte det med 16 eller 30 eller 10 eller 18 promille, går det ikke ind og påvirker udligningen. Så hvis det er en bekymring, Dansk Folkeparti har, tror jeg hermed at jeg har fået manet den i jorden.

Ordføreren.

Det var ikke så meget et spørgsmål, men mere en kommentar til det, men som sagt er vi jo ikke afvisende over for det her forslag, og jeg synes, at det er noget, vi kan stille nogle spørgsmål til under udvalgsarbejdet, for at vi har den del på den sikre side. Men tak for bemærkningen, vil jeg bare sige.

Jeg går ikke ud fra, at hr. Jan E. Jørgensen har brug for anden korte bemærkning, så derfor går vi videre til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Ordføreren sluttede med at sige, at man støtter forslaget, fordi man støtter øget frihed til kommunerne med hensyn til opkrævning af grundskyld, men skal det forstås sådan, at ordføreren så kæder sin støtte af forslaget sammen med et forslag om, at så fjerner man også loftet? Det må jo være konsekvensen af, at man støtter øget frihed til kommunerne.

Ordføreren.

I princippet ja. Jeg synes jo ikke nødvendigvis, at vi behøver i Folketinget at skulle regulere de her ting. Jeg tror ikke, at der er ret mange derude, der vil sige, at vi skal sætte grundskylden op. Men hvorfor er det os i Folketinget, der skal sidde og beslutte det? De andre ordførere på talerstolen snakkede om, hvordan den sociale balance er i det her, og der er jeg enig i, at der godt kan være en social slagside i det, som man selvfølgelig er nødt til at få analyseret i udvalgsarbejdet. Men er det os folketingspolitikere, der skal stå på mål for det, eller er det kommunalpolitikerne, der skal stå på mål for det?

Hvis vi nu vælger i Gentofte Kommune at sætte grundskylden ned, fordi den er den eneste, der har været nede på grænsen, et par promille ned, er det så ikke kommunalpolitikerne, man skal gå til og sige: Det her har en socialt skæv balance? Så kan man jo som borger vælge ved næste kommunalvalg, nu har vi et lige for døren, at sige: Fint nok, så stemmer vi på nogle andre i stedet for.

Så jeg er enig i, at der godt kan være en social slagside i det, men jeg synes bare ikke, at det er os i Folketinget, der skal stå på mål for det. Det må være kommunalpolitikerne, som vælger at tage de beslutninger, dem, der er tættest på borgerne, og dem, der fastsætter den her promille, der står på mål for det, og så kan man jo som borger vælge at stemme på nogle andre.

Hr. Finn Sørensen, anden korte bemærkning.

Min pointe var bare, at hvis man mener det, ordføreren siger, altså at der skal være øget frihed til kommunerne på det her område, må konsekvensen da være, at man som betingelse for at støtte det her forslag også indarbejder, at loftet over grundskylden skal fjernes. Ellers giver det jo ikke nogen mening i den argumentation, ordføreren kommer med.

Ordføreren.

Vi vil også gerne fordomsfrit kigge på, om man skal fjerne den øvre grænse. Jeg synes godt, at man selv kan styre det her ude i kommunerne og selv kan indrette sig efter det, og er borgerne utilfredse med de beslutninger, der er taget i kommunalbestyrelsen, kan de jo vælge at stemme på nogle andre til næste kommunalvalg og sætte nogle andre politikere ind, som vil det modsatte. Jeg synes principielt ikke, at det er noget, som vi nødvendigvis behøver at gennemregulere fra Folketingets side.

Den næste, der har bedt om adgang til en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Det var snakken om at fjerne den øvre grænse, som jeg gerne ville have hr. Dennis Flydtkjær til at overveje en ekstra gang, for hr. Dennis Flydtkjær siger, at hvis man fjerner den øvre grænse, kan borgerne jo bare stemme på nogle andre. Kan hr. Dennis Flydtkjær bekræfte, at der i en række kommuner ligger rigtig mange sommerhuse, som er ejet af mennesker, som ikke bor i kommunen, og at man således kan se den her øvre grænse som en beskyttelse af mennesker, der ikke med det amerikanske udtryk har »taxation with representation«, men faktisk ikke er repræsenteret som stemmeberettigede i den kommune, der måtte vælge at hæve grundskylden på deres sommerhus?

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt. Det er en problemstilling, man er nødt til at have med, når man gør sine overvejelser. Nu handler det her forslag så ikke om det, så det er mere en hypotetisk diskussion. Det her handler kun om at fjerne den nedre grænse. Men det er klart, at det jo skal gennemanalyseres, som ministeren jo også selv lagde op til. Jeg tror også, at Socialdemokraterne sagde det samme. Det her er vi nødt til at få gennemarbejdet i udvalget for at se, hvad konsekvenserne er af det her, både i forhold til bloktilskud, i forhold til den sociale balance og andre ting. Der er selvfølgelig også den problemstilling, som hr. Ole Birk Olesen nævner, nemlig at der i nogle områder, specielt de områder, jeg faktisk selv er valgt i, nemlig i Ringkøbing, er rigtig mange sommerhusejere, og det er klart, at de jo ikke har mulighed for at påvirke ved at stemme på nogle andre. Så det skal selvfølgelig med i overvejelserne, hvis man vælger at fjerne også den øvre grænse.

Hr. Ole Birk Olesen – nej, hr. Ole Birk Olesen vil ikke have anden korte bemærkning. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførertalerækken. Den næste er fru Pernille Boye Koch fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Som det allerede er fremgået af den hidtidige debat, vil Venstre med det her beslutningsforslag ophæve den eksisterende bundgrænse for opkrævning af grundskyld i kommunerne. Venstres forslag er dels begrundet i et ønske om at give kommunerne mere frihed til selv at fastsætte grundskyldspromillen og eventuelt sænke den betragteligt, og dels argumenterer man med, at kommunerne får mulighed for at kompensere boligejerne for det højere grundskyldsbeløb, som mange i disse år betaler, fordi SKAT mange steder har forøget grundværdierne via deres vurderinger.

Radikale Venstre kan godt se det fornuftige i argumentet om, at forslaget vil give kommunerne større frihed. Samtidig er vi som bekendt af den opfattelse, at skat på ejendom er bedre end en højere skat på indtægt, og det er en væsentlig ulempe ved forslaget, at der er en risiko for, at grundskylden får mindre betydning som kommunal indtægtskilde, og at den kommunale indkomstskat øges. Vi er imidlertid glade for, at regeringen har tilkendegivet, at man nu vil arbejde videre på at belyse de nærmere konsekvenser af forslaget, herunder de fordelingspolitiske konsekvenser, som flere ordførere også allerede har været inde på. Vi ser frem til sådan en nærmere analyse, der kan tilvejebringe et mere solidt grundlag for vores endelige stillingtagen til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Den næste er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF. Værsgo.

Vi har ved tidligere lejligheder diskuteret grundskyld her i Folketinget, og nu er vi så kommet til et nyt forslag om samme emne, denne gang fra Venstre. Forslagsstillerne pålægger regeringen at ændre lovgivningen om kommunal ejendomsskat, så kravet om, at kommunerne opkræver mindst 16 promille i grundskyld, fjernes. Forslaget begrundes med ønsket om at give kommunerne frihed til selv at bestemme, om de vil sænke grundskyldspromillen, så grundejerne kan blive kompenseret for stigende skatter som følge af stigninger i grundværdierne.

Lad mig først sige, at SF altid glæder sig over det, når partier i Folketinget vil give kommuner mere råderet og frihed. Det giver god mening, fordi kommunalpolitikerne som oftest er dem, der bedst ved, hvordan de helt lokale forhold er, herunder også om nogle borgere kommer særligt i klemme, når det angår økonomiske forhold.

Det er også fint, at Venstre med forslaget ikke pålægger kommunerne ekstraudgifter, da man alene ønsker at fjerne minimumskravet. Det må jo alt andet lige betyde, at kommunerne selv får mulighed for at justere grundskylden nedad, hvis de omvendt kan finde pengene til det i budgettet. De penge vil jo så givetvis mangle i forhold til andre velfærdsområder som ældrepleje, skole osv. Og det er netop den der byttehandel, der gør, at vi i SF ikke er udelt begejstrede over forslaget.

Grundskyld udgør små 10 pct. af kommunernes indtægt, og enhver ændring i den indtægt slår direkte igennem i det kommunale regnskab. Der vil med andre ord jo mangle nogle penge. Det kan man naturligvis godt overlade til de lokale kommunalbestyrelser, men eftersom de kun i meget lille grad kan regulere andre skatter, er der for os at se kun én måde at finansiere en sænkning af grundskylden på, nemlig ved nedskæringer. Og det er vi i SF ikke så begejstret for.

Vi er derfor bekymret for de fordelingsmæssige konsekvenser, det har, hvis man alene giver lov til at nedsætte grundskylden. Og helt principielt kan man jo dertil argumentere med, at hvis argumentet netop er at give kommunerne frihed til at sætte grundskylden ned, burde man vel også give dem muligheden for at sætte den op. Der kunne jo godt være kommuner, der hellere vil beskatte deres borgere gennem eksempelvis grundskyld mod til gengæld at sætte kommuneskatten ned. Og hvilke konsekvenser vil det i givet fald have for fordelingen af goderne i samfundet?

Der er altså nogle ubekendte, som efter vores mening i hvert fald skal undersøges i forhold til det her forslag, før vi kan give tilsagn om støtte til forslaget. Og derfor forholder vi os afventende over for forslaget, men kvitterer for ønsket om at give mere frihed til de folkevalgte ude lokalt.

Tak. Der er en kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil også gerne takke SF for støtten, som jeg egentlig er lidt overrasket over, vil jeg da godt sige. Fru Pernille Vigsø Bagge taler om, at hvis en kommune ønsker at sænke grundskyldspromillen til mindre end 16, vil man skulle skære ned. Det vil en kommune vel også, hvis den i dag har en promille på 25 og ønsker at sætte den ned til 24. Der er vel ikke nogen forskel.

Så vil jeg gerne spørge, om det så fører til det ræsonnement hos SF, at man helt skal kunne forestille sig en situation, hvor man så siger til kommunerne: I må slet ikke sænke grundskyldspromillen.

Ordføreren.

Nej. Som hele talen handlede om, går vi rigtig meget ind for det kommunale selvstyre, og vi synes, at det er tiltalende i det her forslag, at man lægger op til øget kommunal selvbestemmelse. Men når jeg også påpeger, at der er rigtig, rigtig store poster på kommunernes budgetter, der er finansieret af grundskylden, så er det ikke uden omkostninger at give lov til at skære i den, altså til under de 16 promille. Og det er jo også det, vi har hørt flere gange i salen i dag, nemlig at folk ønsker sig nogle mere gennemgående beregninger på de økonomiske konsekvenser af det her forslag, før man sådan helhjertet kan gå ud at støtte det.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen for anden korte bemærkning.

Jo, men så vil jeg bare opfordre SF til, når man nu skal overveje fordele og ulemper ved det her forslag, ikke kun at tænke på børneinstitutionerne, men også tænke på børnefamilierne, som jo typisk er dem, der bor i de her parcelhuse, og som – det er jo derfor, vi har fremsat forslaget – er vidner til, at deres grundskyldsbetaling stiger og stiger og stiger. Det kan jo så betyde, at børnefamilierne er nødsaget til at skære sommerferien væk eller er nødsaget til at skære i julegaverne eller er nødsaget til at kigge en ekstra gang på madbudgettet. Jeg vil bare opfordre SF til, at man også tænker på børnefamilierne – og ikke kun på børneinstitutioner og andre institutioner.

Ordføreren.

Hvis jeg lover at overveje det og vurdere det, vil jeg bede Venstres ordfører overveje, at utallige undersøgelser viser, at gode daginstitutioner for alderen 0-6 år er den største og mest langsigtede investering i forhold til at sikre børn og unge muligheder videre i livet. Derfor er det rigtig, rigtig vigtigt, at kommunerne har en god økonomisk forudsætning for at ansætte veluddannede og engagerede ansatte i disse daginstitutioner. Det kræver, at der er god kommunal økonomi, herunder at man kan opkræve skat fra borgerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, så vi går videre i talerrækken. Næste ordfører er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak. Jeg kan kun se én fordel – helt isoleret – ved dette forslag, og det er mere selvbestemmelse til kommunerne på dette ene punkt. Selvbestemmelse til kommunerne, kommunalt selvstyre, er noget, som vi meget tit hylder her i Folketinget, og derfor vil man jo sige, at det er en selvfølge, at alle stemmer for.

Men nu kan man jo konstatere for det første, at kommunerne ikke ligefrem står i kø for at få den mulighed, der tilbydes her; for det andet kan man jo også konstatere, at forslaget ikke udtrykker de store ambitioner med hensyn til at fremme det kommunale selvstyre på skatteområdet som sådan. Der foreslås ikke en tilsvarende frihed til at hæve grundskylden ud over loftet eller at fjerne det nuværende loft. Der foreslås heller ikke en frihed til at indføre en progression i kommuneskatten, hvilket jo kunne være en rigtig god idé i forhold til en mere social retfærdig fordeling af skattebyrden. Og der foreslås heller ikke frihed til, at kommunerne kan bruge de penge, de rent faktisk har til rådighed, uden at de skal straffes med hårdhændede sanktioner, ligesom der ikke tales om at give kommunerne noget mere luft i økonomien i det hele taget, så de slipper for at skære ned på velfærden.

Det er jo nogle friheder, som efter Enhedslistens mening skal tages med. Man kan ikke bare pille et enkelt lillebitte hjørne ud af skattepolitikken i kommunerne og så give frihed på det område, hvis man ikke også giver friheden på de andre områder, sådan at et politisk flertal efter en god demokratisk diskussion i den enkelte kommune kan beslutte sig for, hvor meget man skal kræve op, hvilken velfærd man vil yde, og hvordan man skal fordele skattebyrden mellem rig og fattig.

Der er vist heller ikke nogen, der forestiller sig, at de andre friheder, jeg nævner, og som jeg synes må tages med, når man taler om et sådant forslag, overhovedet har nogen gang på jorden med de politiske udmeldinger, der ligger fra et massivt flertal i dette Folketing. Derfor kan konsekvensen af sådan et forslag jo meget nemt blive, at nogle kommuner vil benytte sig af muligheden, med den konsekvens, at der kommer til at mangle penge i kommunekassen, som man så henter ind ved yderligere nedskæringer på skoler, daginstitutioner, hjemmehjælp og plejehjem – områder, som er hårdt plaget i forvejen, hvilket er dokumenteret til fulde.

Som hr. Simon Kollerup sagde: Det er først og fremmest signalpolitik. Men efter Enhedslistens opfattelse er det et meget kedeligt signal, der sendes med dette lovforslag, nemlig et signal om, at lettelser i grundskylden er et meget vigtigt spørgsmål i en situation, hvor der skæres i velfærden rundtomkring i kommunerne. Og isoleret betragtet vil lettelser i grundskylden – det bør vel ikke være nødvendigt at gennemføre meget store undersøgelser om det – jo medføre en yderligere skæv fordeling af skattebyrden til fordel for dem med de dyreste grunde, der jo også som regel indehaves af de rigeste mennesker – som regel, siger jeg, for der skal nok kunne findes en undtagelse.

Derfor synes vi ikke, at der er grund til at bruge så mange kræfter på det her forslag. Jeg synes, at det havde været bedre, hvis regeringen og regeringspartierne havde sagt klart fra i forhold til det signal, der sendes, når nu man selv opfatter det som signalpolitik. Men det har de jo så muligheden for at gøre i den videre behandling. Det vil Enhedslisten gerne hjælpe regeringen med.

Så vi vil da tage det store vovelige skridt at meddele, at vi stemmer imod forslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om adgang til en kort bemærkning. Det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, værsgo.

Tak. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår Enhedslisten, for jeg troede, at Enhedslisten går ind for kommunalt selvstyre, og jeg troede, at Enhedslisten stemmer for selv de mindste forbedringer og stemmer imod selv de mindste forringelser, og det her – det kan ordføreren ikke komme udenom – giver mere frihed til kommunerne, ikke så meget som Enhedslisten kunne ønske sig, for Enhedslisten kunne også godt tænke sig, at kommunerne fik mulighed for at lave en progressiv beskatning og for den sags skyld opkræve 1.000 promille i grundskyld eller 100 pct. i skat, eller hvad ved jeg, men lad det nu ligge. Men bare fordi man ikke kan få alt det, man ønsker sig fra Enhedslistens side med hensyn til kommunal frihed, behøver man da ikke at tale imod at få lidt mere frihed.

Ordføreren.

Det er jo ikke alt, der glimter, der er af guld. Og i det her forslag ligger der jo en fare for, at det, der er en forbedring for det, der hedder kommunalt selvstyre, medfører forringelser på andre områder, som er nok så vigtige, nemlig spørgsmålet om borgernes velfærd, plus at det medfører en fare for en øget skævdeling i det her samfund mellem rig og fattig og mellem boligejere og -lejere. Derfor er man jo nødt til at kigge på indhold og konsekvenser og på den sammenhæng, der er i tingene, når vi taler om skattepolitik i forhold til kommunerne, som det her er en vigtig del af.

Hr. Jan E. Jørgensen, den anden korte bemærkning.

Jamen så må jeg bare konstatere, at Enhedslisten går ind for, at kommunerne har frihed, hvis kommunerne fører socialistisk politik, men hvis nogle kommuner ønsker at gøre noget andet, så synes Enhedslisten ikke, at de skal have frihed til det. Det er da et grotesk frihedsbegreb og ikke mindst en mærkelig holdning at have til det lokale selvstyre og til det lokale demokrati, nemlig at det kun er noget, man kan støtte, hvis de lokale gør det, som Enhedslisten synes de skal gøre.

Ordføreren.

Jeg noterer mig bare, at forslaget går ud på at fjerne en bundgrænse for opkrævning af grundskyld. Der vil man gerne have frihed til kommunerne, mens man ikke ønsker frihed til kommunerne med hensyn til at fjerne loftet over grundskylden. Det må vist være et meget godt svar på det spørgsmål, jeg fik.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Ganske kort: Først vil jeg sige, at det er et godt forslag. Vi har selv fremsat et lignende som en del af et større beslutningsforslag på området, så vi støtter varmt, at kommunerne skal have lov til at sænke grundskylden, også under 16 promille, som er bunden for kommunernes ret til at sænke grundskylden i dag.

Det er et godt forslag, for vi går ind for kommunalt selvstyre. Vi går ind for, at kommunerne selv tilrettelægger deres skattepolitik. Og vi går også ind for lavere skat. Vi synes, at lavere skat er et gode, også lavere skat på borgernes boliger, og derfor synes vi, at kommunerne skal have lov til at sænke skatten på borgernes ejendom.

Dernæst vil jeg sige til selve debatten her, at jeg synes, at regeringens og regeringspartiernes julelege med ikke at ville sige, hvad man agter at stemme til sidst til det her forslag, er netop det: julelege. Vi ved jo alle sammen i denne sal – regeringen ved det lige så meget som vi andre – at regeringen, når det her forslag kommer til afstemning, hvilket det forhåbentlig gør, vil stemme nej. Jeg kan ikke huske i den tid, jeg har fulgt dansk politik, at en regering har stemt ja til et beslutningsforslag, som kom fra partier i Folketingssalen. Det er sådan, at regeringen altid stemmer nej, og hvis de synes, det er en god idé, kan de nogle gange bagefter finde på at fremsætte det som deres eget lovforslag. Men det tror jeg ikke vi skal håbe på her.

Det eneste, jeg tror vi må konstatere, er, at der er kommunalvalgkamp ude i landet, og der er i hvert fald én kommune – Gentofte – hvor borgerne gerne vil have lov til at have og politikerne gerne vil give dem en lavere grundskyld. Og ude i den kommune vil Socialdemokraterne og De Radikale og SF også gerne have et godt valg. De ønsker, at deres lokale repræsentanter bliver valgt, så derfor har man ikke tænkt sig at sige før kommunalvalgsdatoen, at man agter at stemme nej til det her forslag, så borgerne i Gentofte ikke kan komme til at betale en lavere grundskyld. Så simpelt er det da.

Angående forslagsstillerne fra Venstre vil jeg sige, at det er fint, at man fremsætter det her forslag, men det er jo også lidt en gratis omgang. Grundskylden er jo vildt sammenvævet med den statslige økonomi og med udligningsordningerne i dette land. Når en kommune opkræver, lad os sige 100 mio. kr. i grundskyld, kan den samme kommune opleve, at de 90 mio. kr. skal sendes videre ind i udligningssystemet til andre kommuner. Og det bare at ville give frihed til kommunerne til at sænke grundskylden uden at fritage dem for at skulle indbetale de penge, som de så ikke opkræver i grundskyld, til et stort udligningssystem, som sender dem hen til andre egne af landet, er en gratis omgang. Så hver gang man diskuterer grundskyld, viser man kun sin reelle vilje til at gøre noget ved det ved faktisk at kigge på den statslige involvering i det, den statslige involvering i kommunernes økonomi og udligningen, og også sige, at man ønsker at gøre noget ved det, så man sørger for, at danskerne kan komme til at betale mindre i grundskyld.

Det her forslag er bare sådan et paradeforslag, som skal få det til at se ud, som om Venstre tager borgernes bekymring for stigende grundskyld alvorligt, selv om Venstre i virkeligheden ikke – og vi har jo spurgt Venstre – ønsker at afsætte finansiering til at fastfryse grundskylden på et lavere niveau. Men altså, det er bedre end ingenting, og derfor støtter vi det.

Der er foreløbig en enkelt kollega, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Det er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Det er sådan set lidt mere i den principielle afdeling, fordi jeg kunne godt tænke mig at bede ordføreren om at uddybe det, som ordføreren selv har spurgt lidt ind til undervejs i debatten, nemlig hele argumentet, der vedrører det kommunale selvstyre og frihedsgraderne til, at den enkelte kommune helt frit kan ansætte sin grundskyldspromille. Kunne jeg ikke bare bede ordføreren om at uddybe forslaget her op imod det kommunale selvstyre, og hvordan man ser de to ting hænge sammen?

Ordføreren.

Enten forstod jeg ikke det spørgsmål, eller også var det meget banalt. Forslaget her hænger sammen med det kommunale selvstyre på den måde, at man fjerner en regel om, hvor meget grundskyld kommunerne skal opkræve, således at der er mere plads til, at kommunen selv kan beslutte det, og således at det kommunale selvstyre bliver større.

Hr. Simon Kollerup, anden korte bemærkning.

Det var nemlig temmelig banalt. Mit opfølgende spørgsmål skal selvfølgelig være: Når man prædiker kommunalt selvstyre og frihedsgrader til selv at kunne ansætte sin grundskyldspromille, hvorfor går Liberal Alliance så ikke hele vejen og siger, at så er det både bund og loft, vi fjerner? Hvorfor indskrænker man de frihedsgrader, man gerne vil give til kommunerne, til kun at vedrøre den ene af de to? Det kunne jeg godt tænke mig at få nogle betragtninger om.

Ordføreren.

Jeg kan heller ikke udelukke, at vi ville synes om at fjerne loftet over grundskylden, fordi jeg mener egentlig i bund og grund, at den slags ting skal afgøres ved forhandlinger mellem kommunerne og regeringen, altså kommuneforhandlingerne. Men der er et hensyn at tage til borgere ude i kommunerne – i de store sommerhuskommuner – for det er især i sommerhuskommunerne, der har en grundskyldspromille på 34, som er loftet, man kører den maks. ud med grundskyld, fordi man ved, at alle de her sommerhusejere ikke kan stemme i kommunen, og så skal nogle jo beskytte de her sommerhusejere, som bliver beskattet af kommunen uden at kunne stemme på politikere, der vil sænke grundskylden. Måske er det naturligt, at man dér har et Folketing, der gør det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Det Konservative Folkeparti støtter beslutningsforslaget. Vi har i mange andre sammenhænge tilkendegivet, at vi gerne så, at grundskyldspromillen var lavere, så det bakker vi selvfølgelig op om. Vi har også i enhver sammenhæng forsvaret, hvad vi mener, nemlig at det kommunale selvstyre er det vigtigste, og at vi helst ser, at når man siger, at vi har et kommunalt selvstyre, lever man så rent faktisk også op til det og flytter så meget som muligt af beslutningskompetencen ud til kommunerne og lader kommunerne træffe afgørelse. Vi synes med hensyn til især beskatning, skatter og afgifter, at det er vigtigt, at afgørelsen træffes derude. Vi kan jo se, at den påvirkning, Christiansborg har haft, har gjort, at man brandbeskatter boligejerne. Det synes vi er urimeligt, så det vil vi gerne sætte en stopper for. Det er ikke i modstrid med, at vi med den anden hånd gerne vil sikre lavere skat på arbejde, lavere skatter og afgifter generelt, det her er et supplement til den holdning om, at vi generelt synes, at skattetrykket i Danmark som et af verdens højeste, hvis ikke det højeste, skal være lavere. Så de to ting skal ses i en sammenhæng.

Om selve beslutningsforslaget vil jeg sige, som andre har sagt, hr. Ole Birk Olesen nævnte det også, at jeg også synes, at beslutningsforslaget her er utilstrækkeligt, som jeg også sagde i mit spørgsmål til ministeren. For her kommer vi jo ingen vegne med det; det er jo ikke nær nok, der skal jo sættes ind over for den nationale del af den reguleringsmekanisme, der er en del af skattestoppet, der blev vedtaget i 2003, og som gør, at grundskylden stiger med ca. 7 pct. om året. Det er en helt, helt urimelig reguleringsmekanisme, den skal vi sætte en stopper for, og derfor skal vi nu behandle et andet beslutningsforslag lige om lidt, som er fremsat af Det Konservative Folkeparti. Det forslag har den konsekvens, at det koster 6,7 mia. kr., som vi vil lette beskatningen for boligejerne med. Det her beslutningsforslag koster ingenting, fordi det er bare kommunerne selv, der så skal finansiere, at grundskyldspromillen bliver lavere. Det er jo heldigvis sådan i dag, at den kommune, der formentlig har den laveste grundskyld, er Gentofte, en god, konservativ kommune med Hans Toft i spidsen. Den, der har den næstlaveste, er også en konservativ kommune med en konservativ borgmester, Hans Barlach, nemlig Greve, og det synes jeg er fremragende, og jeg synes også, det er en god idé, at de skulle få lov til at sænke grundskyldspromillen til under 16.

Så vi støtter beslutningsforslaget, men med de kommentarer, at det er et fattigt beslutningsforslag, det er ikke nær tilstrækkeligt, det er uambitiøst, man skal gå meget mere markant til værks, for at gøre noget for boligejerne reelt, altså får taget hånd om de problemstillinger, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for indlæggene i debatten. Baggrunden for det her beslutningsforslag er jo, at de fleste danskere i de kommende år kan se frem til en ganske stor regning fra kommunen. Den stigende grundskyld er nemlig en skat, som rammer alle, hvad enten man bor i lejlighed eller i hus, hvad enten man er lejer eller boligejer. Lejerne betaler grundskyld indirekte via en stigende husleje, og boligejerne betaler den mere direkte de to gange om året, hvor grundskylden skal indbetales. Grundskylden stiger og stiger, og det gør den ikke, fordi vi politikere har besluttet at sætte skatten op, men på grund af stigningen i grundværdierne. Så selv om kommunalpolitikerne holder grundskyldspromillen i ro, vil mange boligejere opleve, at deres boligskat vokser markant over de næste år.

Når SKAT i deres vurderinger har forøget grundværdierne så kraftigt mange steder i landet, som det er sket de seneste år, indebærer det jo i første omgang ikke en lige så stor stigning i grundskylden. I stedet vil skatten stige løbende med op til 7 pct. pr. år i mange år fremover, medmindre grundværdierne på et senere tidspunkt igen reduceres. Og der kan blive tale om en meget lang årrække, da der i de fleste kommuner allerede er et efterslæb for tidligere stigninger i grundværdierne, som ikke er slået fuldt igennem i grundskylden endnu. På den måde skubber man problemet foran sig i mange år, medmindre grundværdierne igen reduceres. Det betyder, når grundskyldsstigningerne er slået fuldt igennem, at helt almindelige boligejere risikerer at skulle betale mellem 50.000 og 100.000 kr. om året i grundskyld i de kommuner, der bliver allerhårdest ramt.

Som reglerne i dag er, er der et krav om, at grundskyldspromillen skal ligge et sted mellem 16 og 34, og Venstre foreslår så ganske rigtigt, at vi fjerner kravet om, at man skal opkræve mindst 16 promille i grundskyld. Venstre vil give kommunerne frihed til at sænke grundskyldspromillen, så borgerne kan blive kompenseret for stigende skatter som følge af stigninger i grundværdierne. Det må være op til den enkelte kommune at bestemme, hvor meget de vil opkræve i grundskyld. Så hørte vi så nogle toner fra Enhedslisten om konsekvenserne af det her. Jeg kan forstå, at Enhedslistens frihedsbegreb er sådan lidt spøjst, for man vil altså kun give frihed til nogle kommuner. Jeg går ud fra, at Enhedslisten godt vil foreslå, at kommunerne gik op over loftet, men vil bare ikke give dem frihed til at sænke grundskylden. Det er så, hvad det er. Men det, jeg hørte fra regeringspartiernes side, var anderledes positivt. Jeg vil vælge at høre det, der rent faktisk blev sagt, selv om jeg jo må erkende, at hr. Ole Birk Olesen godt kan have en pointe i det, han siger. Nu er hr. Ole Birk Olesen måske lidt mere kynisk indstillet ofte, end jeg er, og desværre får hr. Ole Birk Olesen jo ofte ret, men jeg vil vælge at tage ja-hatten på og forholde mig positivt til det, der rent faktisk blev sagt fra regeringspartiernes ordføreres side, selv om jeg selvfølgelig godt kan have en bekymring for, at det ikke var ment helt så klart, som det blev sagt.

Men hvis vi forholder os til problemstillingen om, hvem det er, der betaler grundskyld, og om det nu bare er de rige, som skal slippe noget billigere, vil jeg godt lige gøre opmærksom på, at hvis vi ser på personskatten og sammenligner med grundskylden, vil vi se, at der jo ikke er nogen direkte sammenhæng mellem, hvad man har i indtægt, og hvad man så betaler i grundskyld, ikke engang hvor meget man i givet fald tjener på at sælge sit hus, for det kan være fuldstændig tilfældigt, hvornår tidspunktet for det hussalg indtræffer, altså om man er på toppen eller i bunden af markedet. Grundskylden er alene afhængig af grundens værdi og den politik, der så bliver ført på rådhuset i den pågældende kommune. Og med hensyn til grundens værdi har vi jo set, at det også kan være mere eller mindre tilfældigt, hvad den nu bliver ansat til. Derfor ønsker vi i Venstre at give kommunerne langt bedre mulighed for at imødekomme konsekvenserne af de højere vurderinger af grundværdierne, vi vil give kommunerne frihed til at sænke grundskyldspromillen, vi vil give dem frihed til selv at bestemme den nedre grænse for, hvor meget de vil opkræve i grundskyld, og dermed give dem frihed til at kompensere boligejerne for de stigninger, der er i grundværdien. For de enkelte boligejere er det nemlig beløbet i kroner og øre, der er afgørende, og da grundskylden jo varierer betragtelig fra kommune til kommune, mener vi i Venstre, at den bedste løsning er, at vi fra Christiansborgs side skaber de bedste rammer for, at kommunerne kan nedsætte grundskyldspromillen, således at borgerne ikke oplever en stigning i grundskylden i kroner og øre som følge af stigninger i grundværdien.

Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen og håber, at det kan ende med, at vi vedtager beslutningsforslaget.

Tak. Der er foreløbig tre kollegaer, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Venstres ordfører holder korrekt en tale om de store udfordringer, som boligejerne i en række kommuner står over for, når de skal finansiere det øgede offentlige forbrug, som regeringen lægger op til, frem til 2020 med en øget betaling af grundskyld i størrelsesordenen 14 mia. kr. ifølge regeringen selv. Det er rigtig mange penge, som boligejerne der skal betale, og det kommer til at gøre ondt. Det er rigtigt af Venstre at opmale dette trusselscenarie over for boligejerne, men ærlig talt mener Venstre, at dette forslag gør noget for at imødekomme det trusselsscenarie eller forhindre det trusselsscenarie, eller mener Venstre helt oprigtigt ikke, at det her bare lidt er en paradeforestilling, som skal få det til at se ud, som om Venstre bekymrer sig for boligejerne, selv om virkeligheden er, at der er nogle meget større strukturelle problemer end alene dette, at der er en bund på grundskyldsopkrævningen på 16 promille?

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen har naturligvis fuldstændig ret i, at dette forslag alene ikke løser problemet med de stigende grundskyldsopkrævninger. Det kræver, at kommunerne kommer på banen, især selvfølgelig de kommuner, hvor man er hårdest ramt af stigningerne. Det kræver, at kommunerne sørger for at få skabt en økonomi, som gør, at de kan sænke grundskylden, hvad enten de ligger langt over eller tæt på grænsen på de 16 promille. Men det her kan hjælpe de kommuner, hvor man er tæt på bundgrænsen, men ikke har mulighed for at gå under de 16 promille, fordi der er en lov, der forhindrer det.

Jeg ved jo af gode grunde, da jeg selv sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, at der har Venstre og Liberal Alliance kæmpet og kæmper stadig væk en indædt kamp for at få kommunalbestyrelsens flertal til at sænke grundskyldspromillen, slet ikke ned til 16, fordi vi er helt oppe på 27, men i hvert fald få den sænket, og det har desværre vist sig at være en meget, meget svær kamp. Det er ude i kommunerne, man skal sænke grundskylden, men hvis kommuner så ønsker at sænke den til under 16, vil vi give mulighed for at gøre det med dette beslutningsforslag.

Hr. Ole Birk Olesen for anden korte bemærkning.

Men vil Venstre ikke erkende, at hvis der ikke herinde fra Christiansborg gøres noget, som kan hjælpe kommunerne med at imødegå denne truende grundskyldsstigning, så ser det sort ud med hensyn til at få løst problemet på vegne af boligejerne.

Altså, en række af kommunerne får jo ikke pengene selv i kassen, de sender dem jo videre til staten via udligningsordningen, og så bliver pengene smidt ud til andre kommuner. Så staten bliver jo nødt til, synes jeg og Liberal Alliance, at hjælpe til her. Og der synes jeg bare at der er tale om et svigt fra Venstres side, når Venstre anerkender problemstillingen – den trussel, som der er over for boligejerne – og så ikke vil gøre noget herinde fra Folketinget for at hjælpe kommunerne.

Ordføreren.

Altså, hvad enten en kommune ønsker at sænke personskatten eller grundskyldspromillen, kræver det ganske rigtigt, at kommunen finder pengene til at gøre det med, og det går jeg da ikke ud fra at Liberal Alliances synes er så underligt. Der er jo masser af måder, man kan gøre det på, altså, der er kommuner, som slanker administrationen; der er kommuner, der driver deres plejehjem mere effektivt med leanmetoder og andet. Der er masser af muligheder for, at man kan slanke den kommunale sektor. Og de penge, man så indhenter ved at slanke den kommunale sektor, kan man jo så bruge til eksempelvis at sænke grundskyldspromillen med, hvis det er et stort problem i den pågældende kommune, eller til at sænke personskatterne med, hvis man synes, det er et større problem i den pågældende kommune.

Tak til hr. Ole Birk Olesen, der havde anden korte bemærkning. Men jeg vil sige: Husk nu, at når det er korte bemærkninger og ordføreren skal svare, er der 1 minut til første korte bemærkning og 30 sekunder til anden korte bemærkning. Det er en fornøjelse, at folk er engagerede, men vi har nogle regler, der skal overholdes. Derfor går vi videre til den næste korte bemærkning, og den er fra hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og således formanet vil jeg indskrænke mig til en kort bemærkning, som er, at jeg tror, at ordføreren har misforstået, hvad jeg sagde.

Jeg har ikke stillet forslag om, at man kun skulle lette grundskylden i den ene ende eller lempe reglerne i den ene ende. Det har jeg ikke sagt noget om. Jeg konfronterede bare forslagsstilleren med, at det jo faktisk er det, forslagsstilleren gør.

Ordføreren.

Jamen det er jeg helt med på. Jeg er helt med på, at det er det, vi gør. Jeg har læst beslutningsforslaget, og jeg har sådan set selv skrevet det, så så langt er jeg med.

Det, jeg stillede spørgsmål om til Enhedslistens repræsentant, var, at når man har den politik, at man stemmer for selv den mindste forbedring, og er imod selv den mindste forværring, hvorfor stemmer man så ikke imod at give kommunerne den større frihedsgrad, bare fordi man ikke kan få det hele og få alle de frihedsgrader, som man ønsker sig fra Enhedslistens side.

Det var sådan set det, jeg stillede spørgsmål om.

Det næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Simon Kollerup for Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare stille ordføreren et lignende spørgsmål som det, jeg stillede til hr. Ole Birk Olesen tidligere. Jeg noterede mig, at ordføreren på et tidspunkt anklagede – jeg tror, det måske endda var hr. Finn Sørensen – for at have et spøjst frihedsbegreb. Og med afsæt i det vil jeg så spørge ordføreren: Hvorfor henholder man sig til, at den her frihed, man gerne vil give kommunen, kun skal vedrøre bunden inden for grundskyldspromillegrænsen? Hvorfor giver man ikke den ultimative frihed i forslaget og siger: Altså, kommunerne må selv ansætte deres grundskyldspromille – enten under 16 promille eller også over 34 promille, hvis de har behov for det. Så jeg er lidt interesseret i at høre om, hvorfor friheden begrænser sig til kun at vedrøre bunden.

Ordføreren.

Nu skal man jo ikke forhandle fra Folketingets talerstol; det kan være en dårlig idé. Men hvis det, at man får mulighed for at sætte boligskatten i vejret i en række kommuner – fordi man mener, det er det, der er behov for – er det, som kan få Socialdemokraterne til at stemme for det her beslutningsforslag, så er det da noget, som vi selvfølgelig kan drøfte.

Jeg synes nu, at hr. Ole Birk Olesen kom med et udmærket argument, som jeg er ganske enig i, og det er de mange sommerhusejere og i øvrigt også de mange virksomheder, som jo også betaler grundskyld, men som oftest ikke har mulighed for at stemme på de politikere, der fastsætter grundskylden. Der kan man godt argumentere for, at for at give dem et værn mod, at man bare tørrer skatten af på nogle skatteborgere fra andre kommuner ved at sætte grundskyldspromillen betragteligt i vejret, kan det sådan set være en god idé, at der er en skævhed i tingene, sådan at man har et loft, men ikke har en bund.

Men altså, hvis Socialdemokraterne mener, at det er meget vigtigt, at vi får mulighed for at hæve boligskatterne i Danmark, så er det da det, man må komme frem med.

Hr. Simon Kollerup for anden korte bemærkning. Værsgo.

Jeg skal bare indledningsvis præcisere over for ordføreren, at det jo netop ikke var et forhandlingsoplæg, hvad ordføreren også selv præciserede i sit svar. Jeg var sådan set bare i gang med at forsøge at afdække, hvor forslagsstilleren har sine positioner i forhold til det her beslutningsforslag. Jeg synes bare, at når det spøjse frihedsbegreb blev nævnt af ordføreren selv, var jeg jo nødt til ligesom at prøve de der ting af.

Men som sagt vil Socialdemokratiet gerne – og det gælder så vidt jeg har forstået for alle regeringspartierne – have afdækket konsekvenserne af det her beslutningsforslag. Og så må vi gøre vores stilling op senere hen. Så det var såmænd ikke en forhandling.

Ordføreren.

Altså, Venstre går ikke ind for ubegrænset frihed til kommunerne. Vi går ind for kommunalt selvstyre, og vi går ind for mere frihed til kommunerne, men vi går ikke ind for ubegrænset frihed til kommunerne. Og det var jo også os, der opfandt et skattestop, som nu gør, at en kommune ikke kan sætte skatten i vejret, medmindre en anden kommune sænker den tilsvarende.

Tak, og den foreløbig sidste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Venstres ordfører redegør for problemstillingen omkring grundskyld og kompleksiteten i den, men der er ikke noget svar, der er ikke nogen handling bag ordene. Altså, man siger alle de rigtige ting, men man er ikke villig til at gøre noget ved det. Mit korte spørgsmål er:

Vil Venstre være med til, at man fra centralt hold, at man fra statens side, at man fra Christiansborgs side, nulstiller den reguleringsmekanisme, der gør, at grundskyldsskatterne over for boligejerne frem mod 2020 stiger med 6,7 mia. kr.? Det er 6,7 mia. kr. i 2020. Vil Venstre være med til at annullere den reguleringsmekanisme?

Ordføreren.

Jamen jeg kan godt forstå, at hr. Mike Legarth er ivrig efter, at vi kommer i gang med at tale om det beslutningsforslag, som Det Konservative Folkeparti har fremsat. Men da det jo er det næste forslag, vi har på dagsordenen, skal vi så ikke tage debatten om det punkt dér?

Hr. Mike Legarth, anden korte bemærkning.

Jo, det kan vi godt, og det forventer jeg da at vi gør. Men nu er det jo sådan, at der i forbindelse med de enkelte beslutningsforslag er spørgsmål og svar. Venstre har her fremsat et beslutningsforslag, hvor de siger, at de vil sænke grænsen for promillen til under 16, så man også kan have den under 16 promille. Det har jeg sagt at Det Konservative Folkeparti støtter, og det er glimrende, men det ændrer jo ikke ved, at der ikke bliver gjort noget ved det. Ordføreren redegør selv – med eksempler fra hans eget kommunalpolitiske liv – for, at det er svært at skaffe flertal for at få sænket den her afgift. Det kender vi jo til alle steder. Havde Det Konservative Folkeparti 90 mandater, så blev det sænket i alle kommuner. Men vil Venstre være med til at gøre noget ved det? Vil man være med til, at de fra centralt hold sænker grundskyldspromillen – altså i kroner og øre?

Ordføreren.

Jamen jeg mener ikke, at det er rimeligt at sige, at det her forslag ikke gør noget ved det. Altså, det her forslag giver mulighed for, at man i en konservativ kommune som Gentofte kan sætte grundskyldspromillen ned til næste år eller til næste år igen. Det kan man ikke i dag, fordi man har ramt de 16 promille. Og det her giver mulighed for, at man i en konservativ kommune som Greve, hvor promillen i dag er 17,6 og et eller andet, da, hvis man når de 16 promille – hvilket man jo sagtens kunne forestille sig at man nåede inden for en overskuelig fremtid – vil kunne sætte grundskyldspromillen længere ned. Der er ikke nogen penge i det her forslag; det her forslag er isoleret betragtet kun et spørgsmål om at ændre noget lovgivning. Men hvis vi oven i købet kan få flertal for det, så er det da bedre, at vi tager et lille skridt i den rigtige retning, end at vi ikke rokker os ud af stedet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere, der har bedt om adgang til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.