Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 38:

Forslag til folketingsbeslutning om liberalisering af huslejereguleringen.

Af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 17.01.2014).

Forhandlingen er åbnet. Det er først ministeren for by, bolig og landdistrikter, der har ordet. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance ønsker med forslaget at sikre, at ganske almindelige mennesker ikke risikerer betydelige økonomiske problemer ved indgåelse af lejeaftaler, som tilfældet er i dag under gældende huslejeregulering. Derfor foreslår partiet, at huslejen skal sættes fri for alle lejemål, der udlejes af en ikkeprofessionel udlejer, som kun ejer ét lejemål.

Nu kunne man jo tilsvarende være bekymret for, hvad det vil betyde for den anden part i lejeforholdet, men det bekymrer eller trykker tilsyneladende ikke Liberal Alliance på nogen som helst måde. Lejelovgivningen beskytter jo lejeren som den svage part i lejeforholdet. Det er derfor, at der i loven er taget stilling til en række forhold, som er af væsentlig betydning for lejeforholdets indhold, herunder specielt beskyttelse mod opsigelse fra udlejerens side samt fastsættelse og regulering af lejen. Det synes jeg er godt, for det sikrer nemlig, at lejerne i ens lejligheder skal betale det samme i husleje. Der er ingen grund til, at en lejer i f.eks. en ejerlejlighed, der udlejes af en ejer, der kun har den her ene ejerlejlighed, skal betale mere for sin bolig end naboen, der lejer boligen af en ejer, der ejer restejendommen, dvs. en ejerlejlighedsudstykket ejendom, der fortsat udlejes af en professionel udlejer.

Konsekvensen af forslaget ville nemlig være, at der skal gælde særlige regler for udlejere, der kun udlejer én bolig. Liberal Alliance har været på banen før med forslag til liberalisering af lejefastsættelsen, og det er der jo ikke noget nyt i. Det nye er vel nærmest, at man lige skal prøve Venstre af her og se, om Venstre er lige så liberalt som Liberal Alliance, kan man sige. Der er vel også en lille smule usikkerhed om, hvor Venstre er i den her sag. Men hr. Lars Løkke Rasmussen har i hvert fald slået fast, at der ikke bliver tale om at røre ved huslejereguleringen, så jeg ser frem til at høre Venstres ordførers tale i dag oven på hr. Søren Pinds svada, der nærmest lignede noget fra Liberal Alliance. Det er godt, at lejereguleringen er med til at sikre, at almindelige mennesker kan bo til rimelige huslejer i hele landet, og det skal vi nemlig ikke skabe usikkerhed om, og det håber jeg Venstre er enige med os i.

Så er der jo også den anden part i lejesagerne, nemlig de ofte ikkeprofessionelle udlejere af en enkeltlejlighed eller en andelsbolig. Her er der tale om mennesker, der måske ikke kan få solgt deres bolig, eller som vælger at vente med at sælge boligen til bedre tider og derfor vælger at udleje deres bolig. Der har i medierne været omtalt flere sager, hvor lejen for sådanne lejemål typisk er blevet fastsat alt for højt, fordi ejerne har haft en forventning om ved udlejning at kunne få dækket alene deres nettoudgifter som andelshaver eller som ejerlejlighedsejer. Men der er en opsparing i boligen, der finder sted, også når der betales af på lånene. Det giver lejelovgivningen ikke mulighed for. Lejen for en lejlighed i et område, hvor boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt leje gælder, fastsættes og reguleres således på samme måde, uanset om lejligheden er en lejelejlighed eller en udlejet andelsbolig eller en udlejet ejerlejlighed. Sådan skal det også være, selv om det har betydet, at nogle udlejere af ejerlejligheder eller andelsboliger har oplevet at få den krævede leje sat ned af huslejenævnet.

Så kan man jo spørge, om der ikke er grund til at bekymre sig om den slags ikkeprofessionelle ejere, som ikke driver udlejning erhvervsmæssigt, og som derfor ikke nødvendigvis er opmærksomme på den gældende lejelovgivning, for her er jo tale om mennesker, som ikke af ond vilje gør noget forkert. Men det er der jo grund til at være opmærksom på. Det også derfor, vi har skabt mulighed for, at udlejere af enkeltejerlejligheder eller andelsboliger kan anmode huslejenævnet om at få forhåndsgodkendt huslejen. Ordningen, der trådte i kraft sidste år, giver mulighed for inden udlejning at få huslejenævnet til at vurdere, om den leje, man opkræver for lejligheden, er i overensstemmelse med de gældende regler. Forhåndsgodkendelsen er bindende. Huslejenævnet kan derfor ikke ved en senere sag mellem ejeren og den kommende lejer ændre lejen, medmindre der foreligger ændrede forhold. Det giver ejere af en ejerlejlighed eller andelsbolig bedre mulighed for før udlejning at danne sig et overblik over de økonomiske konsekvenser af udlejningen og dermed sikre sig imod lejenedsættelse. På det grundlag kan ejeren eller andelshaveren så beslutte, om de vil leje deres lejlighed ud, eller om den skal stå tom eller eventuelt skal sælges. Muligheden for forhåndsgodkendelse betyder således for de ikkeprofessionelles vedkommende, at udlejeren kan få fastsat den rigtige leje.

Så på den baggrund kan det også undre mig, at Liberal Alliance som det eneste parti ikke stemte for forslaget om forhåndsgodkendelse, og regeringen kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ministeren synes, det er et problem, at to naboer – hvis det her beslutningsforslag bliver gjort til lov – kan komme til at betale forskellig husleje, hvis den ene bor hos en professionel udlejer med mange lejemål og den anden bor hos en amatørudlejer, der kun har et enkelt lejemål.

Men der er allerede forskel på naboer i dag som følge af en lovgivning, som ministeren støtter. Der

gælder også to forskellige lejereguleringer for en person, som bor i en opgang, der er bygget i januar 1992, og en person, en nabo, som bor lige ved siden af i en anden opgang, der er bygget i december 1991. Den ene bolig er under hård regulering, nemlig den ældre fra før den 31. december 1991, mens den anden bolig er underlagt fri huslejefastsættelse, nemlig den, der er bygget efter den 31. januar 1991. Så det er sådan allerede i dag, og det er med ministerens accept, at det er sådan, at lejere kan betale forskellige huslejer, fordi det tjener et formål. Man er bange for, at der ikke bliver bygget nye private lejeboliger, hvis der ikke er en fri huslejefastsættelse.

Det her tjener også et formål, nemlig at beskytte de stakkels udlejere af egen bolig, som kommer i klemme, fordi de ikke kan tage en husleje, der dækker deres omkostninger.

Tak. Ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det er korrekt, at der er to forskellige satser, alt efter om det er 1991 eller 1992 – det er der, skellet går mellem regulering og ikkeregulering – men det ved man jo godt på forhånd. Men de steder, hvor vi har reguleringen, er det en særlig pointe, at der må gælde ens vilkår, og det tror jeg ikke hr. Ole Birk Olesen og jeg bliver enige om.

Vi er meget optaget af, at almindelige mennesker – politibetjente, frisører, SOSU-assistenter, børnehavepædagoger osv. – kan bo i vores større byer, men det forslag, hr. Ole Birk Olesen kommer med, ville betyde en betragtelig – en betragtelig – huslejeforhøjelse for alle de her ejendomme, hvor man tror man kan tage den ud fra det, der er nettoudgiften til ens lejlighed. Men det kan man ikke dér, hvor der er boligregulering, og det tror jeg også et flertal i Folketinget støtter.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen igen.

Problemet er større end som så, for det er jo ikke kun sådan, at man ikke kan få dækket afdragene på sine lån; man kan jo egentlig ikke få dækket renteudgifterne til sit lån, hvis man har en lejlighed, som har været dyr at købe, men som er omfattet af hård huslejeregulering. Så ikke engang de almindelige faste udgifter til renter, og hvad der ellers måtte være af vedligeholdelse og lignende, kan man få dækket med den huslejeregulering, der er i dag. Det er da et problem, det må ministeren da kunne se. Og uanset om man så kan få godkendt en husleje inden, som så er for lav til at dække udgifterne, løser det da ikke problemet.

Ministeren.

[Lydudfald] ... at lejen for fuldstændig ens lejligheder i samme ejendom ville kunne svinge så markant, at det var afhængigt af, om ejeren havde købt lejligheden meget dyrt, altså f.eks. på toppen, mens det buldrede derudad, eller før finanskrisen eller på et tidspunkt med meget lave boligpriser, eller om ejeren havde lånt hele eller dele af købesummen til høje renter eller havde betalt helt eller delvis af på købesummen.

Det er vel ikke rimeligt, at lejeren skal være afhængig af det. Det, der er vigtigt at vide, er, hvad man skal give i husleje. Og så skal vi være opmærksomme på, at det her er en lejebeskyttelseslov. Der gælder altså nogle regler for at sikre, at almindelige mennesker kan bo i vore byer. Og det forslag, som hr. Søren Pind jo fremsatte, før Liberal Alliance fremsatte deres forslag, ville betyde, at over 100.000 lejemål i København ville stige med 100 pct.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Lad mig starte med at understrege, at Venstre ikke går ind for fri huslejefastsættelse. Venstre kan dermed ikke støtte beslutningsforslaget. Det er jo netop et eksempel på en godt nok begrænset, men dog fri huslejefastsættelse.

Jeg er klar over, at der var en del mennesker, der i begyndelsen af krisen blev fanget med boliger, hvor de ikke kunne komme af med den ene. De havde problemer med udlejning af deres ekstra bolig, men i dag er der kommet gang i boligmarkedet igen. Der må derfor være relativt få tilbage, der sidder med to boliger, og som ikke kan sælge. At nogle sidder tilbage, må i højere grad skyldes, at man ikke ønsker at realisere tabet på den ekstra bolig. Boligpriserne er jo faldet betydeligt i store dele af Danmark, og det er helt forståeligt, at man ikke ønsker at realisere tabet, da det er en frygtelig situation at stå i, men desværre har mange jo tabt penge under krisen.

Der er sandsynligvis også en del udlejere, som ikke kan komme ud af lejeaftalen for deres ekstra bolig, og det betyder, at de ofte af denne årsag ikke kan sælge deres bolig, men den problemstilling er der ikke taget hånd om i det her beslutningsforslag. Yderligere er den fri huslejefastsættelse ifølge dette beslutningsforslag betinget af, at udlejer kun har én udlejningsbolig. Dermed lægger forslaget op til spekulation. Der vil være incitament til at fordele udlejningsboliger på familiemedlemmer m.v.

Helt grundlæggende må jeg dog slå fast, at Venstre ikke går ind for fri huslejefastsættelse, men derimod bakker op om lejerbeskyttelsen. Det er jo også en forbrugerbeskyttelse. Når Venstre ikke generelt går ind for fri huslejefastsættelse, skyldes det, at det ikke harmonerer med tryghed for danskerne. Fri huslejefastsættelse vil føre til højere husleje for en del mennesker, og en del af disse vil givetvis ikke kunne blive boende med den højere leje. Det giver utryghed for danskerne. Venstre kan altså med andre ord ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at det, som er Venstres officielle boligpolitik, lyder godt, som den her bliver beskrevet med hensyn til at beskytte lejerne. Men hr. Søren Pind har jo netop foreslået, at der skulle være fri huslejefastsættelse på det danske boligmarked med det resultat, som det også bliver nævnt, at mange, der har små indtægter, ikke har råd til et sted at bo. Så kan de stå på gaden.

Er det sådan, at man i Venstre i virkeligheden spiller på to heste på en gang: Man har en officiel politik, og så har man hr. Søren Pind, der sender nogle prøveballoner op? Hr. Søren Pind er jo ikke hr. hvem som helst. Han er jo så højt placeret i Venstre, at han f.eks. kunne blive udenrigsminister, hvis Venstre fik regeringsmagten efter næste valg, så han er jo ikke hr. hvem som helst.

Så mit spørgsmål er: Er der i virkeligheden tale om, at Venstre har to meninger på samme tid, og pludselig om 4 måneder er det måske hr. Søren Pinds huslejepolitik, som bliver Venstres politik?

Ordføreren.

Jeg har godt lagt mærke til, at venstrefløjen har meget travlt med at komme med spekulationer om, hvad Venstres holdning egentlig er. Og det kan godt undre mig, for både hr. Søren Pind og alle os andre, der har udtalt os på Venstres vegne – i hvert fald alle os, der har udtalt os på Venstres vegne – har sagt, at det var hr. Søren Pinds egen holdning, det var ikke Venstres holdning. Dermed må man sige, at der ikke er nogen som helst diskussion om, hvad Venstre mener: Venstre går ikke ind for fri huslejefastsættelse. Den er ikke længere.

Eigil Andersen.

Altså, spørgsmålet er jo, hvor lang tid det gælder. Jeg kan da levende forestille mig en situation, hvor der så om, ja, 4 måneder pludselig sker et stemningsskifte i Venstre, sådan at det bliver Venstres officielle politik, at man skal give huslejen fri, og mange lejere vil dermed komme utrolig meget på den.

Ellers vil jeg da gerne spørge, hvordan det kan gå til, at en så højt placeret person som hr. Søren Pind, der kan blive udenrigsminister i en kommende Venstreregering, hvis det går så galt, kommer med personlige synspunkter, som så ikke er clearet med partiledelsen.

Ordføreren.

Det er meget sjovt, som venstrefløjen forsøger at lave en skræmmekampagne ud af det her. Altså, der er slet ikke nogen tvivl om, hvad Venstres holdning er: Vi går ikke ind for fri huslejefastsættelse. Vi havde regeringsmagten i 10 år, hvor vi havde rig mulighed for at gennemføre det, og vi gjorde det ikke, netop fordi vi ikke går ind for fri huslejefastsættelse. Der skal hele tiden sås tvivl om det. Jeg kan godt høre, at man har meget travlt med at så tvivl om det, men der er ikke noget at være tvivl om: Venstre går ikke ind for fri huslejefastsættelse.

Tak for det. Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er meget skuffende, at Venstre har den holdning. Ifølge Lejernes LO er der op til 100.000 boligejere ude i landet, som kan risikere at blive slæbt i retten af en lejer, som har accepteret en bestemt husleje i en kontrakt, som er underskrevet, men som nu vil forsøge via huslejenævnet at få huslejen sat ned til et niveau, der ligger under det, som man egentlig har aftalt med udlejer.

Det er en meget ringe situation at stå i for de her boligudlejere. Mange af dem er jo bare folk som fru Louise Schack Elholm og mig selv: almindelige mennesker, som har en bolig tilovers i et stykke tid, måske fordi de har købt en anden bolig og ikke lige kan få solgt den, de har, måske fordi de skal et par år til USA eller et andet sted i udlandet og i det par år har brug for at udleje deres bolig. Og så kan de ikke engang lave en aftale med en lejer, som står ved magt, men bliver hevet i huslejenævnet og bliver der tvunget til at leje ud til en pris, som er lavere end deres udgifter. Vil Venstre slet ikke gøre noget ved det?

Tak. Ordføreren.

Det skyldes jo i meget høj grad, at udlejeren ikke er klar over, hvilke regler der er gældende. Altså, jeg råder altid folk, der står i sådan en situation, til at søge den rette rådgivning, for det er meget vigtigt, at man ved, hvad det er for nogle vilkår, der gælder, når man skal indgå en lejekontrakt; ellers havner man i den der ulykkelige situation. Så for mig er det ret vigtigt, at vi skaber noget mere gennemsigtighed, i forhold til hvad lejen egentlig er.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Nej, det handler ikke kun om gennemsigtighed. Det handler også om, at der er konkrete personer med konkrete lejeboliger, som de måske skal betale, lad os sige 8.000 kr. om måneden for at have, og så skal de så leje den lejlighed ud til en anden. Og så synes de bare, det er rimeligt, at de får en husleje på 8.000 kr., som svarer til den udgift, de har ved at have lejligheden. Hvem kan fortænke dem i det? Jeg synes da også, det er rimeligt, at man får lov til at dække sine egne udgifter, når man lejer ud til en anden. Synes Venstre slet ikke, det er et problem, at de ikke kan få lov til at få dækket deres egne udgifter?

Tak. Ordføreren.

Venstre går ikke ind for fri huslejeregulering, og problemet her er jo, at man i høj grad ikke er klar over, hvad den rette leje, man skal kræve, er. Hvis man var bevidst om det, ville man måske vælge en anden løsning, og det kræver mere gennemsigtighed. Derfor ser Venstre rigtig gerne en større gennemsigtighed på det her område, for det vil løse en stor del af de her problemer. Det vil ikke hindre, at folk taber penge på boliger, de har købt alt for dyrt, dengang det gik rigtig godt i Danmark. Der var rigtig mange mennesker, der kom galt af sted, og det var rigtig, rigtig ærgerligt. Det er en frygtelig situation at stå i, men det vigtigste er, at folk er klar over, hvad de går ind til, og derfor skal de have gennemsigtighed, så de kan lave de rigtige kontrakter.

Tak for det. Så er det hr. Jan Johansen, Socialdemokraterne. Der er lige et par korte bemærkninger til.

Jeg vil godt spørge Venstres ordfører, om det ikke gør indtryk på Venstre, at hr. Søren Pind, som er en højt placeret person, plus Venstres Ungdom egentlig går ind for, at huslejen skal slippes fri? På et tidspunkt for år tilbage gik man selv ind for det, kan jeg huske. Er man sikker på, at man ikke vil komme frem til den politik, som Venstre egentlig stod for på et tidspunkt, nemlig at man gerne vil slippe huslejen fri?

Ordføreren.

Nu skal der igen skabes tvivl om Venstres holdning. Lad mig slå helt klart fast: Venstre går ikke ind for fri huslejefastsættelse, og det har vi ikke gjort i rigtig, rigtig mange år. Det ændrer den her situation ikke noget som helst ved. Venstre har en helt klar holdning. Venstre går ikke ind for fri huslejefastsættelse. Sådan var det før hr. Søren Pinds udtalelser, og sådan er det også efter hr. Søren Pinds udtalelser.

Tak for det. Er der en ny kort bemærkning, skal man lige trykke på knappen. Værsgo.

Jeg tænker bare på, at ved et valg kunne det måske ske, at Liberal Alliance var tungen på vægtskålen og forlangte, at huslejen blev sat fri, for at man kunne bestride statsministerposten, og med hr. Søren Pind som boligminister kunne det jo være, at man satte den fri alligevel. Kunne det tænkes?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil sige – nu kan man jo aldrig forudsige tingene helt præcis – at vi jo har garanteret, at vi ikke ændrer det her, og det betyder, at vi ikke ændrer det. Hvis Liberal Alliance har tænkt sig at sætte det som en begrænsning, må man sige, at selv hvis vi får en socialdemokratisk statsminister, tvivler jeg på, at de får en socialdemokratisk statsminister til at gennemføre fri huslejeregulering. Så jeg tror ikke, at der ville være så meget i sådan en trussel. Alternativet ville heller ikke sikre fri huslejeregulering, medmindre hr. Jan Johansen vil gå herop og sige det modsatte af, hvad jeg tror, og sige, at Socialdemokraterne går ind for fri huslejefastsættelse. Det tvivler jeg på. Nej, vi har garanteret, at vi ikke går ind for fri huslejefastsættelse, og sådan er det.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan Johansen, Socialdemokraterne. Værsgo.

I Socialdemokratiet finder vi det vigtigt, at der er private lejeboliger, som danskere med helt almindelige indtægter kan betale, også i byerne. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har en huslejeregulering, der sikrer, at almindelige lønmodtagere kan bo i hele landet. Fjernes huslejereguleringen, som bl.a. hr. Søren Pind fra Venstre har foreslået, vil huslejen for private udlejningsboliger blive sendt på himmelflugt.

Den uafhængige forskningsinstitution, DREAM, har beregnet, at hvis huslejereguleringen fjernes, vil huslejerne for 300.000 private udlejningsboliger stige med i gennemsnit 50 pct. Det kan være flere tusind kroner om måneden, som hårdtarbejdende danske familier skal ud og finde i deres husholdningsbudget. Det ville være meget svært for mange. Konsekvensen ville være, at helt almindelige lønmodtagere ville blive presset ud af byerne, hvor kun de rigeste ville få råd til at bo.

En sådan skævvridning af samfundet er Socialdemokraterne imod. Vi ønsker, at alle samfundslag kan bosætte sig i byerne, så både læger, SOSU-assistenter og den arbejdsløse fortsat kan mødes i den lokale brugs og have børnene i samme folkeskole. Pilles der ved huslejereguleringen, tror vi, at det vil skabe utryghed i mange familiers økonomi. Det er jo ikke alle, der har 2.000 kr. i overskud hver måned. Utryghed i folks privatøkonomi er det sidste, som vi har brug for, hvis vi skal skabe et stemningsskifte i dansk økonomi og få det til at bide sig fast, så vi kan skabe yderligere vækst og arbejdspladser.

Liberal Alliance har flere gange foreslået at fjerne huslejereguleringen helt. Forslaget fra Liberal Alliance, som vi behandler her, lægger dog blot op til en fritagelse for huslejereguleringen for udlejere af kun én bolig, såkaldt ikkeprofessionelle udlejere. Det er vi fra Socialdemokratiets side også imod. Det er nemlig et skridt i den forkerte retning. Vi mener, at vi skal holde fast i lejelovgivningen, der beskytter lejerne. Med forslaget fra Liberal Alliance kan man jo forestille sig, at to identiske lejligheder har to vidt forskellige huslejer, hvis den ene kun ejer en lejlighed og den anden ejer resten af ejendommen.

Bekymringen over, at udlejer risikerer økonomiske problemer ved indgåelse af lejeaftalen, hvor lejen er sat for højt, er imødekommet. Med en forhåndsgodkendelse af lejen, som trådte i kraft sidste år, kan de ikkeprofessionelle udlejere få huslejenævnet til at vurdere, om lejen er i overensstemmelse med gældende regler. På den måde kan udlejeren få et overblik over de økonomiske konsekvenser ved en udlejning.

Socialdemokraterne er imod, at der ændres ved huslejereguleringen, og med disse ord kan vi derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Hr. Jan Johansen mener, at den huslejeregulering, der er, også for de her amatørudlejere, sørger for, at der er billige lejemål tilgængelige for alle mulige mennesker. Kan hr. Jan Johansen bekræfte, at rigtig mange boligejere simpelt hen vælger at lade deres bolig stå tom for øjeblikket, fordi de ikke ønsker at komme ind i det her morads med huslejeregulering og lejelov, fordi de ikke kan overskue det, og fordi de ikke kan se nogen fornuft i at få en lejer ind, som kun må betale en husleje, som ligger under, hvad de reelle omkostninger ved at udleje, når man ejer boligen, ligger på? Kan hr. Jan Johansen bekræfte, at det faktisk fører til, at færre lejemål er til leje, end hvis man ikke havde nogen regulering her?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan ikke bekræfte, at der er blevet færre af dem. Jeg kan bekræfte, at det er rigtigt, at der selvfølgelig er nogle, som har en lejlighed stående et eller andet sted, men det kunne jo være, at det var, fordi man havde betalt for dyrt for den. En gang imellem er det jo godt f.eks. at gå til huslejenævnet og se, hvad man egentlig kan få i husleje om måneden for det, man gerne vil leje ud. Eller også må man tage bestik af situationen og tage den beslutning, at man nu må lide et tab en gang for alle og så sælge med det tab, der er, fordi man har betalt for meget i forhold til markedsprisen.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det er jo fuldstændig rigtigt, men der bliver ikke noget boliglejemål til rådighed for mennesker, der søger et boliglejemål, ved at ejerlejligheden fortsat fungerer som ejerlejlighed ved at blive solgt videre til en ny ejer. Altså, problemet ved, at man gør det så besværligt at udleje en ejerbolig, er jo, at der så ikke er så mange, der ønsker at udleje. Så sælger de i stedet deres bolig til en ny ejer, og det bliver der færre udlejningsboliger af, selv om hr. Johansen hævder, at der kommer flere udlejningsboliger ud af det. Men det er jo ikke sandt. Det, hr. Jan Johansen siger, er simpelt hen usandt.

Tak. Ordføreren.

Det er jo sådan, at når man køber en ejerlejlighed eller et hus, så ejer man det, og hvis man flytter fra det og gerne vil sælge det eller leje det ud, kan man selv bestemme det. Jeg kender også nogle, der har lejet deres lejlighed ud. Jeg må også sige, at problemet er blevet mindre især i de store byer, hvor priserne på ejerlejligheder er steget igen. Så jeg tror faktisk ikke, at problemet er så stort. Vi holder fast i, at huslejereguleringen skal være der, så vi ikke får en højere pris ved udlejning, fordi vi gerne vil have, at alle mennesker kan bo overalt i landet, også i de store byer.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til denne ordfører. Så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Der er jo sagt meget i den her debat. Det her forslag handler om liberalisering af den gældende huslejeregulering, så de udlejere, der kun udlejer én bolig, bliver fritaget for huslejereguleringen. Der må jeg sige, at i Dansk Folkeparti ønsker vi selvfølgelig også, at alle har råd til at bo i en lejebolig. Men det er også rigtigt, som Liberal Alliance beskriver i deres beslutningsforslag, at der har været en række sager, hvor private udlejere, som ikke er professionelle, er kommet galt af sted. De har måske fremlejet deres hus eller ejerlejlighed, fordi de ikke har kunnet sælge, og mange har tænkt, at de bare skulle have dækket deres udgifter, og så er det endt med, at en lejer er gået i huslejenævnet, og udlejeren har skullet betale rigtig mange penge tilbage.

Man må jo sige, at lovgivningen ikke er særlig gennemsigtig på det her område. Derfor vil jeg også opfordre Liberal Alliance til at tage det her forslag med til de kommende lejelovsforhandlinger, som vi nu skal i gang med. Den der logiske tankegang med, at man skal have dækket sine udgifter, som mange vil have, når de lejer deres hus ud og ikke er professionelle, er der ikke i lejelovgivningen.

Vi anerkender også i Dansk Folkeparti, at der selvfølgelig er nogle udfordringer på det her område. Om det skal være bedre oplysning eller andet, må vi jo så drøfte. På den anden side er vi så også i Dansk Folkeparti glade for, at vi gik med i forhold til den forhåndsgodkendelse, der er, så man kan få en forhåndsgodkendelse, inden man lejer sit hus eller sin lejlighed ud.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at finde nogle løsninger. Vi mener så ikke, at Liberal Alliances løsningsmodel er den rigtige, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan drøfte den og de udfordringer, der er. Jeg har læst en række artikler, og jeg står også med en artikel her, hvor en privat udlejer simpelt hen måtte sætte sin lejlighed ned til 1.700 kr. om måneden og leje den ud for det. Det kan jo godt virke som meget lidt, og derfor skal vi finde en god balancegang, som sikrer, at vi stadig væk har nogle billige lejeboliger. Men derfor kan vi også sagtens drøfte, hvordan vi får den balancegang, så vi i hvert fald oplyser om, hvilke risici der er, når man udlejer sin bolig.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, værsgo.

Jeg var ikke helt sikker på, at jeg forstod, hvad Dansk Folkepartis synspunkt var, bortset fra at man åbenbart ikke vil stemme for det her beslutningsforslag. Men var synspunktet, at Dansk Folkeparti ønsker, at det skal være muligt for de her udlejere af en enkelt ejerbolig – amatørudlejere – at sætte huslejen højere end i dag, sådan at de i det mindste kan få dækket deres egne omkostninger ved at udleje?

Tak. Ordføreren.

I Dansk Folkeparti går vi heller ikke ind for fri huslejeregulering, men vi vil godt være med til at kigge på, om der er andre muligheder, man kan gribe til – om det skal være oplysning eller andet. For vi kan godt se, at der er nogle udfordringer på området, når man som privat udlejer kan leje sin bolig ud efter en aftale, man har, og så kan risikere at skulle betale rigtig mange penge tilbage. Men nej, vi kan ikke stemme for det her forslag, men dermed ikke sagt, at man ikke kan kigge på, om der er andre muligheder inden for området.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen der er jo sådan set kun én vej at gå, hvis man mener, der er et reelt problem, og det mener vi. Spørgsmålet er, om Dansk Folkeparti mener det. Hvis udlejere af deres egen ejerbolig i dag ikke kan få dækket deres omkostninger, fordi huslejefastsættelsen af den offentlige regulering er for lav, så er der kun én måde at løse det på; det er ved at tillade, at de hæver huslejen i forhold til det, der er reguleringen i dag. Støtter Dansk Folkeparti, at udlejere af en enkelt bolig skal have lov til at hæve huslejen i forhold til det, der er niveauet i dag?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, så anerkender vi, at der har været nogle udfordringer på det her område – om det så er, fordi udlejere ikke ved, at de kan gå hen og få en forhåndsgodkendelse i huslejenævnet, eller om der skal bedre oplysning eller andet til. Men nej, Dansk Folkeparti støtter ikke fri huslejeregulering. Men derfor kan vi godt se, at der godt kan være udfordringer for den private udlejer på det her marked.

Tak. Så er det hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

I SF støtter vi, som det fremgår, heller ikke fri husleje – bestemt ikke. Men jeg vil gerne spørge, om man kan karakterisere Dansk Folkepartis holdning som en ved ikke-holdning.

Ordføreren, værsgo.

Nej, man kan karakterisere vores holdning på en anden måde. Lejelovgivningen er uigennemsigtig, og derfor går vi i gang med nogle lejelovsforhandlinger lige om lidt, og der synes jeg da ikke, at man skal udelukke noget. Jeg synes da, man skal drøfte det, man skal drøfte, altså det, der er relevant at drøfte. Man kan jo heller ikke udelukke, at der er nogle udfordringer på det her område, og det skal vi finde nogle løsninger på. Jeg har ikke den bedste løsning nu og her, men jeg vil gerne være med til at finde nogle gode løsninger, både for lejere og udlejere.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Liberal Alliances forslag er, at huslejen bør sættes fri for alle lejemål, som bliver udlejet af en udlejer, der kun ejer ét lejemål. Det er egentlig meget interessant, for nu er den, der har fremsat beslutningsforslaget væk. Jeg vil alligevel redegøre for Radikale Venstres holdning til det her spørgsmål.

Vi er nemlig uenige med Liberal Alliance, og det er vi af to årsager. Dels mener vi, at regulering af huslejepriser sådan helt overordnet set betyder lavere priser på lejligheder og dermed bedre muligheder for blandede byer. Det går vi sådan set ret meget op i Det Radikale Venstre. Dels synes vi ikke, at man skal gøre forskel på udlejere på den her måde, og vi synes heller ikke, at det skal betyde, at der skal være forskel i prisen på leje af lejlighed, afhængig af hvad for en person man lejer sin bolig af. Det ville jo medføre, at man kunne have to identiske boliger, som så har to fuldstændig forskellige priser.

Fra radikal side er vi dog enige i, at de eksempler, som vi har set, og som flere andre ordførere har nævnt, hvor udlejer har været nødt til efter lang tid at sætte huslejen betragteligt ned og på den måde er blevet fanget i en uheldig situation, naturligvis skal begrænses. Det er jo også i det lys, vi netop har givet den her mulighed for, at de, der lejer en enkelt andelsbolig eller en enkelt ejerlejlighed ud, kan gå til huslejenævnet og bede om en forhåndsgodkendelse af deres leje, så de ved, hvad de kan regne med.

Men grundet de to indledende årsager kan Radikale Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, en kort bemærkning.

Jeg forstår jo ikke den indvending, som den radikale ordfører kommer med, om, at man med det her forslag kan risikere, at mennesker betaler forskellige huslejer, afhængigt af om de bor i den ene lejlighed eller den anden lejlighed. Sådan er det jo allerede i dag, og det bakker Det Radikale Venstre op om, for der er to slags regulering af huslejen i Danmark, nemlig den regulering, der er for nyere boliger, som er bygget efter den 31. januar 1991, og den regulering, som er meget strammere, for ældre boliger, der er bygget før den 31. januar 1991.

Så den situation, som den radikale ordfører beklager vil opstå her med det her forslag, er allerede virkeligheden i dag derude. Så hvorfor ikke bare gå lidt længere ad den vej, når man nu har et konkret problem, som skal løses?

Ordføreren.

Ja, jeg kan godt høre det, som ordføreren siger, og jeg kunne også høre, at ordføreren sagde det indledningsvis til boligministeren, men jeg forstår ikke sammenligningen, for det er ikke det samme. Det er ikke boliger, som ville være identiske og ville kunne ligge ved siden af hinanden. Det er jo noget, man har lavet i den gamle og den nye boligmasse, og i øvrigt har man jo med lejeloven i hånden givet mulighed for, at de boliger, som følger den gamle lovgivning via § 5, stk. 2-renoveringer kan træde ind i de nye regelsæt, netop hvis de lever op til de samme krav. Så det er jo ikke identiske lejligheder, man sammenligner her, men det ville det jo være, hvis beslutningsforslagsstillerens forslag blev vedtaget.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nej, der er jo sådan set ikke nogen lejligheder, der er identiske. Altså, der er forskel på alle lejligheder. Selv to lejligheder, der er opført på samme tidspunkt, kan have forskellig stand og forskellige køkkener og forskellige badeværelser og forskellige maling og alt muligt, afhængigt af hvordan den lejlighed er blevet behandlet igennem årene. Så det er sådan et grundvilkår. Lejligheder er ikke identiske.

Nu har vi bare to regelsæt for huslejeregulering, og jeg foreslår ikke, at vi skal have mere end to regelsæt. Jeg foreslår, at de lejligheder, som udlejes af en amatørudlejer, skal ind under samme regelsæt, som de nyere boliger er inde under.

Ordføreren.

Ja, men det er jo det, vi er uenige om. Vi er uenige om skillelinjen. Jeg synes, det giver mening at betragte de ældre boliger, som ikke lever op til det samme energikrav, og som ikke lever op til de samme krav til bade- og toiletforhold osv. osv., hører ind under et anden regelsæt, som man så kan skifte ud, hvis der bliver lavet nogle bestemte renoveringer. Det synes jeg giver god mening. Der er vi jo politisk uenige.

Hr. Ole Birk Olesen vil så synes, at det giver god mening, at to lejligheder i samme opgang – den ene til højre og den anden til venstre – har fuldstændig forskellige vilkår for lejerne, fordi det er en person med én lejlighed, der ejer den ene lejlighed, mens det er en person med flere lejligheder, 2 eller 5 eller 10 eller 50, der ejer den anden lejlighed. Det synes jeg ikke giver mening, og det er vi politisk uenige i. Og det tror jeg sådan set bare er det, vi skal uddrage af det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Den næste ordfører er hr. Eigil Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I Danmark har vi nogle regler om omkostningsbestemt husleje, der gælder for ejendomme opført før 1992, og man kan spørge sig selv, hvorfor de regler er blevet indført. Det er de, fordi en fri markedsleje ville føre til fuldstændig ublu huslejer – huslejer, der ville være så kæmpe høje, at mennesker med små eller jævne indtægter aldrig ville have råd til at bo i disse lejligheder. Det går naturligvis ikke, at vi efterlader titusinder af mennesker i de store byer uden tag over hovedet, og at de så skulle bo på gaden. Derfor er det gode regler, som gælder ved omkostningsbestemt husleje i ejendomme opført før 1992.

Nu vil Liberal Alliance så ophæve reglerne, hvis man kun udlejer én lejebolig – én lejlighed eller ét parcelhus. Det forslag vil betyde, at man åbner en ladeport for spekulation, simpelt hen. Hvis forslaget blev vedtaget, ville mange mennesker købe en ejerlejlighed eller et parcelhus som investeringsobjekt, fordi de nu ville kunne tage en langt højere husleje end efter de hidtidige regler. Det ville forvandle mange lejligheder, så de blev alt for dyre for mennesker med små og jævne indtægter. Undersøgelser viser, at huslejen i gennemsnit ville stige med 20.000 kr. pr. år, og i København ville der være mange lejligheder, hvor huslejen simpelt hen ville blive fordoblet. Det tror jeg mange mennesker kan forstå slet ikke går. Derfor går SF imod det her forslag. Vi stemmer imod beslutningsforslaget fra Liberal Alliance.

Jeg vil også tilføje, at forslaget vil betyde, at vi vil få langt flere nomadelejere, der er nødt til at flytte fra sted til sted med jævne mellemrum. Det skyldes, at selv hvis man nu har råd til at leje den dyre lejlighed, der kommer ud af det, vil der være tale om et tidsbegrænset lejemål, og når det udløber, er man så nødt til at flytte. Det er et system, der resulterer i tusinder af nomadelejere, der vil opleve en meget stor utryghed. Det er heller ikke SF's politik, og det er en anden årsag til, at vi stemmer imod det her forslag.

Forslagsstillerne vil så gerne hjælpe de mennesker, der gerne vil sælge deres ejerlejlighed eller parcelhus, men som på grund af tidernes ugunst ikke kan gøre det til en pris, som de som sælger kan acceptere, og så vil de i stedet leje ud. Så melder spørgsmålet sig selvfølgelig: Hvor stor må huslejen så være? Men denne gruppe borgere kan jo, sådan som det også er blevet belyst flere gange her i debatten, med fordel bruge den mulighed, der er blevet indført af regeringen, nemlig at man som noget nyt kan få en forhåndsafgørelse fra huslejenævnets side om, hvad huslejen må være. Dermed kommer man som udlejer ikke ud for overraskelser; man ved, hvad man går ind til, og det betyder, at det problem, som Liberal Alliance vil løse, kan man allerede nu løse på en anden måde, som vel at mærke ikke har de uheldige bivirkninger, som Liberal Alliances forslag indebærer.

Som nævnt stemmer SF imod.

Tak. Og hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det var en mærkelig indvending fra hr. Eigil Andersen, at det skulle resultere i flere tidsbegrænsede udlejninger, hvis man frigav huslejen i de her amatørudlejninger. Det passer jo ikke. Det er jo netop sådan i dag, at folk indgår aftaler om tidsbegrænset udleje, fordi de på den måde så kan begrænse skaden. Hvis nu huslejenævnet kommer efter dem, så er det ikke sådan, at lejer har krav på at bo i lejligheden i princippet resten af lejers liv, men måske kun i 2 år, som er tidsbegrænsningen. Så den nuværende lovgivning sørger for, at der er flere tidsbegrænsede udlejninger. Hvis man fjernede den nuværende lovgivning på de her lejligheder, ville der være færre tidsbegrænsede udlejninger.

Når hr. Eigil Andersen så siger, at problemet med det her er, at folk kan betragte en ejerlejlighed som et investeringsobjekt, som de køber for at udleje, så fortæller hr. Eigil Andersen jo netop, at det her vil føre til flere lejeboliger på markedet. Hvis flere køber en ejerbolig og bruger den som udlejningsbolig, vil der være flere udlejningsboliger til rådighed, og alt andet lige vil det føre til et lavere prisniveau på udlejningsmarkedet, i hvert fald den del af udlejningsmarkedet, som er bygget efter 31. januar 1991.

Tak. Ordføreren.

Liberal Alliance er normalt meget glade for den økonomiske model, der hedder DREAM. I den her sag om huslejer mener jeg ikke, at Liberal Alliance er så glade for den model, for det er nemlig den, som fortæller, at hvis man giver huslejen fri på den her måde, så vil det medføre det, som jeg nævnte tidligere, nemlig at huslejerne i gennemsnit i de regulerede områder vil stige med 20.000 kr. om året. I København vil huslejen for masser af lejligheder blive fordoblet, og det trænger altså mennesker ud, som har meget små indtægter. Det er et faktum og et uacceptabelt faktum.

Der har Liberal Alliance jo en helt overdreven tro på markedet, men markedet betyder jo, at den stærkere har ret. Det er ikke sådan, at det er rimeligt, at den stærkere altid har ret. Det er ikke sådan, at det altid skal være pengene og ejendomsretten, der skal bestemme. Så taber vi de svageste på gulvet. Men dem er Liberal Alliance jo ligeglade med.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Nu må jeg bede hr. Eigil Andersen om at svare på et simpelt spørgsmål: Hvor mange ekstra lejligheder, som man kan komme som boligsøgende og leje, kommer der ud af, at folk ikke ønsker at udleje deres lejlighed, fordi de vilkår, under hvilke de kan udlejes, er så ringe, at det ikke kan betale sig, så de i stedet vælger at sælge deres lejlighed til en anden køber af lejligheden. Hvor mange ekstra lejelejligheder kommer der ud af at gøre lejeboligmarkedet uattraktivt for folk at sætte deres lejlighed ud på?

Tak. Ordføreren.

Altså, jeg mener, at hvis man gør boligen i højere grad til et spekulationsobjekt, et investeringsobjekt, sådan som Liberal Alliance vil åbne mulighed for med fri husleje, og hvis man kun har en enkelt lejlighed til leje eller et enkelt parcelhus, så vil det simpelt hen få det her problem til at eksplodere, sådan at de lejligheder, der så bliver, og som mennesker kan leje, vil koste det hvide ud øjnene for at sige det på populært dansk. Og det vil altså betyde, at den almindelige rengøringsassistent ikke længere har råd til at bo i en lejlighed.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Dohn, Enhedslisten. Værsgo.

Ja tak. Først tak til Liberal Alliance, fordi man fremsætter sådan et forslag, og jeg takker ikke for indholdet, men for, at vi herinde også kan få mulighed for at se, at der er forskel på, om man vælger til højre eller om man vælger til venstre i dansk politik.

Man kan sige, at boligpolitikken frem mod et kommende folketingsvalg vel også er der, hvor kanten vil blive, så vi har her at gøre med et meget interessant område. Og jeg kan da lige forestille mig, at når der er et pres inden for Venstres gruppe i forhold til frimarkedet, og når de partier, som skal udgøre det parlamentariske grundlag, også er usikre – nu hørte vi lidt om Dansk Folkepartis holdning, og især hørte vi om Liberal Alliances holdning – jamen så kan det blive til en rigtig spændende udvikling på boligmarkedet.

Når man nu skriver i lovmaterialet, at det er 80 år siden, vi fik indført den her lovgivning, så er det ikke helt rigtigt. Det er rigtigt, at man i 1937 fik den første egentlige lejelov i Danmark, men vi skal faktisk helt tilbage til 1887, hvor de første lovgivninger blev indført i Danmark, og så langt tilbage som i 1915 fik Stauning indført en huslejekontrollov – ikke en egentlig lejelov med det, som det indebærer, men en huslejekontrollov. Så det vil sige, at det om et år er 100 år siden, at man i Danmark valgte at sige: Udlejningsboligen er alt for vigtig til at overlade til det fri marked.

Hvis vi skal se på, hvordan det kan gå, når det får lov til at gå helt galt, så kan vi kigge på den regering, som bestod af Venstre i 1929 med statsminister Madsen-Mygdal. Han førte jo den samme politik på boligområdet, som præsident Hoover gjorde i USA, hvor der opstod de såkaldte Hoovervilles, der var byer, hvor bliktagene var den mest udbredte tagform. Herhjemme slap man huslejen fri i 1929, og det gav nogle kæmpe stigninger i huslejen. Så vi har erfaringer med det. Og skal vi så langt tilbage for at lære af historien?

Vi ved også, at det jo er den førte boligpolitik med det store ejerlejlighedsforlig, det store boligforlig i 1967, som er årsagen til, at vi er havnet i den her misere, altså at vi har skabt et ejerlejlighedsmarked, som ikke længere er tilgængeligt for dem med ganske almindelige indkomster. Det er jo også, som hr. Eigil Andersen nævnte, beregnet, hvad der vil ske, hvis man skaber et frimarked med 61,8 pct. lejeudvikling og i København med over 100 pct. lejeudvikling; det kan enhver jo se.

Jeg ved godt, at for Liberal Alliance er en bolig sådan en vare ligesom alt mulig andet. For Enhedslisten og egentlig også for næsten alle andre partier herinde, tror jeg, er boligen så vigtig, at det er en menneskeret. Men vi skal have det med i billedet af det her, at Danmark slet ikke er så reguleret, som mange går og tror. Der er 18 kommuner i Danmark, hvor boligreguleringsloven slet ikke gælder – alt byggeri efter 1992 er ikke reguleret, og det er faktisk noget af et problem.

Vi kan også se på huslejeudviklingen, at der er sket en kæmpe udvikling i boligstøtten, og det afspejler jo, hvordan det går med huslejerne. Vi kan se, at hvis man som ungt menneske flytter til København, kan man komme af med 6.000 kr. for et værelse – altså hvad er det, man vil mere, havde jeg nær sagt? Det er sådan, at huslejenævn og huslejeklagenævn godkender huslejer på 1.200-1.300 kr., og hvis man prøver at gange det med en normal boligs størrelse, vil man kunne se, at lejeboligpriserne i Danmark er på et niveau, som er helt uacceptabelt.

Så derfor er der ikke behov for at give reguleringen fri. Der er behov for at styrke boligreguleringen i Danmark, sådan at man kan sikre, at boligen fortsat er en menneskeret og ikke en vare.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg havde sådan set ikke nogen forventning om, at Enhedslisten ville tilslutte sig det her beslutningsforslag, så det kommer ikke som en overraskelse, at det ikke er tilfældet.

Hr. Lars Dohn sagde så til gengæld noget interessant. Det egentlige problem er ifølge hr. Lars Dohn, at der overhovedet er et ejerlejlighedsmarked – det burde man ikke have; man burde ikke have et ejerlejlighedsmarked. Hvad synes hr. Lars Dohn der skal gøres, for at vi får afskaffet ejerlejlighedsmarkedet?

Ordføreren.

Det vil jo være vanskeligt at rulle den udvikling tilbage, netop fordi så stor en andel af lejeboligmassen er blevet udstykket i ejerlejligheder. Men den model, som man så senere føjede ind efter boligforliget, om retten til for køberne at købe på andelsvilkår, er jo en langt mere demokratisk model, som indebærer en form for beboerdemokrati som det, vi har i den almene sektor.

Så det er nogle helt andre perspektiver end de meget snævre perspektiver, der er med ejerlejlighederne. Vi har jo netop set med den borgerlige politik i 00'erne, at når man slipper markedet fri, får man bobler, og det er jo på grund af boblerne, at de, der nu står med to boliger, ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen ved en udlejning.

Tak. Hr. Ole Birk Olesen.

Kan hr. Lars Dohn ikke se, at jo mere vanskeligt man gør det for en ejer af en bolig at leje boligen ud, jo færre lejeboliger vil der være, og jo flere ejerboliger, som ikke er udlejet, vil der være? Så hvis man ikke ønsker ejerboliger, men foretrækker, at boligerne i stedet er til leje, skal man jo gøre det muligt for folk at leje deres bolig ud. Og det gør man jo ikke ved at have så restriktiv en lovgivning, at folk ikke engang kan få dækket deres egne omkostninger ved at leje ud. Kan hr. Lars Dohn ikke se det?

Ordføreren.

Nu er det helt tilfældigt sådan, at jeg selv står med to boliger, og jeg kan altså godt se, at indtil jeg kan få solgt min bolig, er der meget mere økonomi i at leje den ud og få dækket nogle af mine udgifter ind. Så jeg tror ikke, at muligheden for at leje sin bolig ud skulle være så dårlig, at det ikke kan betale sig i forhold til selv at stå med hele udgiften. Jeg tror også, at bankens rådgivning til en, der står med to boliger, vil være: Sørg da for at få den lejet ud.

Det, vi måske kunne kigge på, var, om forhåndsgodkendelsen er for dyr med gebyret på 3.500 kr. Det er den måske, i og med at der er så få, som får en forhåndsgodkendelse.

Tak til ordføreren, for det var den sidste spørger. Den næste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Beslutningsforslaget her peger på et ganske relevant problem. Jeg får lyst til oven på debatten at nævne, at vi jo altså ikke er i gang med at diskutere hele lejeboligmarkedet, for man kunne godt få det indtryk. Beslutningsforslaget her peger på det kæmpestore problem, nogle helt almindelige familier – det minder jeg om – ganske, ganske ofte har stået med: Man får arbejde et andet sted, eller man skal læse eller uddanne sig et andet sted i en periode, eller man får børn og har brug for noget større at bo i, og man tør simpelt hen ikke udleje den lille lejlighed, som man ikke længere kan være i af enten geografiske eller familiemæssige årsager, for man aner ikke, om man nogen sinde kommer ud af situationen, og man aner ikke, om man kan få sine udgifter dækket.

Jeg tror, at vi alle kender nogle – hvis vi ikke selv har oplevet det – der har stået med de overvejelser. Og det her er ikke simpel lovgivning; det er en voldsomt kompliceret lovgivning, særlig for den unge familie, hvor de måske netop er blevet færdige med deres uddannelser, hvor de hverken beskæftiger sig med jura eller andet, der minder om boliglovgivning, og hvor de har fået et barn eller måske to børn og nu ikke længere kan være i studiehyblen.

Det må da også være sådan, at man tilstræber, at når to voksne mennesker skriver under på en kontrakt, så stoler vi faktisk på, at det er myndige mennesker, der kan underskrive noget og stå ved det. Det må da have en vis form for vægt, at to voksne myndige mennesker i fællesskab og enighed skriver under på en kontrakt. Men det er ikke tilfældet i dag, og det mener jeg er en ganske væsentlig problemstilling. Derfor er det relevant med den her debat.

Det, som vi fra konservativ side mangler lidt i det her beslutningsforslag, er den del, der handler om beskyttelsen. Når man meget prisværdigt forsøger at tilstræbe, at man nærmer sig almindelige markedsvilkår, så er der også typisk i almindelige markedsvilkår noget, der hedder forbrugerbeskyttelse. Hvad er reglerne, hvis der ikke er en kontrakt og man bare har startet et lejemål? Bør der, fordi det her er noget så centralt som boligen, f.eks. være et minimum af opsigelsesvarsel? Bør der være en sikkerhed for, at den ene part ikke har et meget kortere eller længere opsigelsesvarsel end den anden? Det er sådan almindelig forbrugerbeskyttelse, som jo ikke er meget anderledes, end hvis man køber madvarer og forventer, at de ikke er fordærvede; end hvis man køber en støvsuger og forventer, at den kan suge. Og lige præcis her, hvor det handler om ens bolig, ja, så har man særlig brug for at vide, at den slags ting er i orden: at man f.eks. ikke er bundet af en lejekontrakt på et dyrt lejemål, der viser sig at være befængt med skimmelsvamp, så man faktisk ikke kan bo der. Så hele den form for beskyttelse af lejeren fremgår ikke rigtig af beslutningsforslaget, og det mangler vi fra konservativ side i beslutningsforslaget.

Så på den ene side mener vi altså, at det peger på en meget relevant problemstilling, som det er nødvendigt at tage hånd om, og på den anden side mener vi, at der mangler en række elementer i beslutningsforslaget for at skabe den nødvendige sikkerhed for den borger, der sidder i lejemålet, f.eks. også en overvejelse om, at den slags ændringer naturligvis kun ville kunne gælde for nye lejemål.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Jo, undskyld, hr. Lars Dohn.

Formanden må være undskyldt, for formanden er jo ret ny på posten, og al begyndelse er svær.

Jeg vil gerne spørge den konservative boligordfører, hvordan boligordføreren selv har det med den situation, som boligordføreren beklager. Var det ikke boligordførerens parti, der stod bag den politik, som førte til boblen? Var det ikke boligordførerens parti, som sad med – det måtte jo ikke hedde boligministerposten – socialministerposten, og som sørgede for, at vi ikke fik regelforenklet og sammenskrevet lejelovene? Ser ordføreren ikke, at partiet har et vist ansvar for, at den her situation er opstået?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det fremgår forholdsvis tydeligt af den debat, der nu har stået på noget tid her i Folketingssalen, at det der med at få lavet en mere simpel, let tilgængelig og måske mere markedslignende og overkommelig boliglovgivning, der på den ene side er noget mindre kompliceret og på den anden side også har en vis del af beskyttelse, synes forholdsvis umuligt i det Folketing, der er sammensat her, og også var det i det, der har været tidligere.

Hr. Lars Dohn.

Skal jeg så ud af det, som ordføreren har sagt, forstå, at De Konservative faktisk er til at tale med om en lempelse af boligreguleringen? Og vil det kunne indgå, når man skal sammensætte politikken for en eventuel – guderne må forbyde det – ny, kommende borgerlig regering?

Fru Charlotte Dyremose.

Altså, som jeg føler, at jeg forholdsvis klart gjorde rede for, mener jeg, at der her er en central problemstilling. Jeg synes faktisk, at det er et kæmpe, kæmpe stort problem, at mennesker ikke har mulighed for at flytte sig geografisk efter deres arbejdsplads, at de ikke har mulighed for at udvide til noget større, når der er familieforøgelse, fordi de er stavnsbundet af en lille lejlighed, som de ikke kan komme af med, og som de heller ikke tør leje ud, fordi de simpelt hen ikke kan overskue og gennemskue konsekvenserne af det.

Næste spørger er hr. Eigil Andersen fra SF.

Jeg har læst mig til, at Konservativ Ungdom støtter hr. Søren Pinds forslag om fri huslejefastsættelse i Danmark. Jeg vil gerne spørge: Vil Det Konservative Folkeparti frem mod næste valg kræve, at huslejerne i Danmark skal gives fri, altså støtte hr. Søren Pinds forslag?

Værsgo til ordføreren.

Det har vi ingen umiddelbare planer om at stille os frem på barrikaderne og kræve, og det synes jeg er noget helt andet, end at der her er en ganske relevant problemstilling. Vi har det sådan i Det Konservative Folkeparti, at vi løbende vurderer, hvordan man laver den mest hensigtsmæssige lovgivning, og når vi møder et beslutningsforslag som her, som peger på nogle relevante problemstillinger, tillader vi os at bakke op om, at vi får løst de relevante problemstillinger. Det synes jeg sådan set er den mest hensigtsmæssige måde at føre politik på.

Hr. Eigil Andersen.

Kan man konkludere, at efter Det Konservative Folkepartis opfattelse skal huslejen i det her tilfælde gives fri for det her antal lejligheder? Det er altså noget, som vi i SF er imod, vil jeg meget gerne understrege. Men kan vi slå fast, at De Konservative modsat ikke ønsker, at huslejen i al almindelighed i Danmark skal gives fri?

Ordføreren.

Fra konservativ side glæder vi os meget til, at ministeren forhåbentlig får inviteret til nogle forhandlinger om lejelovgivningen. Vi har en række forslag til, hvordan man kan forbedre den danske lejelovgivning, som vi finder er ganske kompliceret, ganske uoverskuelig, og jeg tror, at den kan gøres ganske meget mere gennemskuelig, og der vil formentlig også kunne fjernes et antal regler i den. Samtidig er vi også af den overbevisning, at der, som jeg også tidligere nævnte inden for det her hjørne, skal være en høj grad af forbrugerbeskyttelse, fordi det selvfølgelig er ganske basalt, at man ikke bliver snydt, når man skal have et sted at bo, for vi skal ikke have folk til at stå uden tag over hovedet.

Der er en spørger mere. Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Først tak for at tage problemstillingen alvorligt og også udtale sig positivt om forslaget. Der var også enkelte betænkeligheder fra fru Charlotte Dyremose, i forhold til hvad der skal ske med alle mulige andre aspekter af aftaleretten imellem lejer og udlejer. Beslutningsforslaget går jo kun ud på, at der skal pilles ved huslejereguleringen. I praksis, og det kunne man godt have skrevet mere klart, handler det om, at de her lejligheder skal overgå fra den gamle regulering af udlejning af boliger, som er fra før 31. december 1991, og over til den nye regulering af udlejning af boliger, som er fra efter 31. december 1991. Så alt det, der står i den nye regulering om at beskytte udlejere og sørge for ordentlige kontraktforhold osv., består også, hvis det her beslutningsforslag skulle gå hen og blive vedtaget.

Fru Charlotte Dyremose.

Der var vel ikke så meget at svare på. Tak for afklaringen. Det synes jeg er værd at dykke noget mere ned i under udvalgsbehandlingen, så vi får helt klare linjer for, hvad det her kommer til at indebære, og sådan at vi på den baggrund netop kan tage stilling til fordele og ulemper. Jeg synes, at det var en meget nødvendig præcisering, som jeg må indrømme jeg ville ønske at forslagsstillerne havde skrevet ind i beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er ordfører for forslagsstillerne, hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for debatten. En særlig tak til fru Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti for at anerkende problemstillingen, som jeg også synes jeg har hørt ordførere fra andre partier anerkende, når de er blevet spurgt af pressen, men hvor jeg så omvendt må sige, at villigheden til at gøre noget ved problemet bliver betragtelig mindre, når vi står her i salen.

For det er jo ikke og er aldrig sådan, at det er omkostningsfrit at gøre noget ved et problem. Det kan koste penge, eller det kan føre til, at man må opgive nogle regler, som man på anden måde synes om. I det her tilfælde skal man altså opgive nogle strikse huslejereguleringer, som nogle partier er rigtig glade for, men jo for så til gengæld at løse det problem, at op til 100.000 boligejere, som gerne vil udleje deres egen bolig, ikke kan gøre det uden at komme i klemme i et system, der kræver af dem, at de udlejer til en pris, som er lavere end de omkostninger, de har. De 100.000 har jeg fra Lejernes LO; det er anslået fra dem.

Lejernes LO siger også, at det handler om, at de i gennemsnit skal sættes ned i husleje med 8.600 kr. om året eller 700 kr. om måneden. Så der er altså ifølge Lejernes LO 100.000 boligejere derude, der i en periode eller måske i længere tid udlejer egen bolig, fordi de har en bolig tilovers, som ikke kan få lov til at få den husleje, som de ellers har aftalt med lejeren. Det synes jeg da i sig selv er et problem. Det er da et problem, at man kan lave en aftale med en lejer, og så kan lejer gå til huslejenævn og sige: Jeg vil gerne beholde den lejlighed, men jeg har ikke tænkt mig at betale det, som vi har aftalt. Det synes jeg da er at snyde. Jeg ved godt, at loven er, som den er, men jeg synes ikke, det er en specielt hæderlig adfærd at bruge loven til på den måde at få underkendt en aftale, som man har indgået, og så i øvrigt bagefter kræve at blive boende i den lejlighed, som man ikke vil betale den aftalte pris for. Det synes jeg faktisk ikke er en reel måde at opføre sig på.

Jeg synes, det er rimeligt, og Liberal Alliance synes, det er rimeligt at kunne tage en husleje, som dækker de omkostninger, som udlejer har – også fordi alternativet er, at boligerne ikke bliver udlejet, men bare bliver solgt med det samme. Og vi vil gerne have boliger udlejet, vi vil ikke nødvendigvis have, at de bliver solgt med det samme; det giver et skævt marked.

Så er der nogle her, der siger: Jamen de har købt alt for dyrt, det skal lejeren ikke redde dem fra. Men de har jo ikke købt for dyrt; de har købt til den pris, som de faktisk godt kan udleje for. Problemet er, at der er en lovgivning, som ikke tillader det, og dermed får vi altså færre boliger til udlejning.

Tak for debatten. Vi kommer til at gøre noget ved det her på et tidspunkt. Hvis vi ikke gør noget ved det, er det heldigvis noget, som bliver løst over tid, for det er sådan, at en gang imellem er der nogle ejendomme, der bliver revet ned, og så bliver der bygget nogle nye, og så er hele Folketinget indforstået med, at disse nye lejligheder ikke skal reguleres så hårdt som de gamle. Og i takt med at det sker, vil huslejereguleringen blive overflødig, og det vil ske med accept fra hele Folketinget her, bortset måske fra Enhedslisten, fordi man accepterer de regler, der gør det sådan. Alternativet ville jo også have været mærkeligt, nemlig at ingen havde lyst til at opføre nye private udlejningsboliger, fordi det ikke kunne betale sig. Så for at løse det problem har vi allerede givet huslejen fri i Danmark for alle boliger, der er bygget efter den 31. december 1991.

Vores forslag her var sådan set bare, at det også skulle ske for de ejerboliger, der er derude, som bliver udlejet. Vi synes, at det kan være med til at redde nogle mennesker fra at komme i en gældsfælde – en fælde, hvor de hver måned er tvunget til at udleje til en pris, der ikke dækker deres omkostninger. Vi synes også, det kan være med til at få flere lejeboliger ud på markedet, et marked, der ikke er særlig bugnende af lejeboliger i de store bymidter, fordi netop disse lejeboliger for øjeblikket bliver pillet ud af lejeboligmarkedet og omdannet til andelsboligforeninger, fordi det ikke kan betale sig at udleje dem. Det her bidrag kunne sørge for, at nogle af dem, der er blevet ejerboliger allerede, kommer ud på lejeboligmarkedet, så der er et udbud til folk, der gerne vil leje en bolig, fordi de ikke har lyst til at købe en bolig. Men det er der altså åbenbart ikke et flertal der bakker op om, og det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt.

Tak til forslagsstilleren. Der er en række spørgsmål. Det første kommer fra hr. Jan Johansen fra Socialdemokratiet.

Jeg kan forstå, at ordføreren vil skåne udlejeren for at miste penge, hvis han eller hun ikke lige kan sælge sin bolig eller ikke kan få den ønskede pris for den, som markedet ser ud lige nu. Derimod vil man lægge udgifterne over på dem, der skal leje boligen, og man vil eventuelt også påføre samfundet større udgifter i form af boligstøtte. Er det den politik, som Liberal Alliance har, altså at man støtter dem, der ejer, og dem, der skal leje, er så dem, der sammen med staten skal afholde udgifterne?

Ole Birk Olesen.

Vi vil ikke lægge udgiften over på nogen, som ikke har accepteret udgiften. Der er jo tale om lejere, som har sagt: Ja, jeg vil gerne leje den bolig til den leje. Så vi lægger ikke udgiften over på nogen. Der er nogle, der gerne vil leje en bolig, som siger ja til en bestemt husleje.

Så er det, hr. Jan Johansen siger, at det skal de ikke have lov til. Det synes vi de skal have lov til, for alternativet er måske slet ikke, at den ejerbolig bliver udlejet til en lavere leje, men at den bare i stedet for bliver solgt, fordi det ikke er attraktivt at udleje den. Det kommer der ikke nogen lejebolig ud af til den person, som gerne vil leje en bolig. Der kommer bare endnu en bolig i Homes salgsannoncer eller andre steder ud af det.

Hr. Jan Johansen.

Der er vi uenige. Nu kan jeg også forstå, at ordføreren rigtig godt kan lide forskningsinstituttet DREAM og i nogle tilfælde har brugt det til at få udregnet, hvordan og hvorledes det ser ud i samfundet, så de må jo være troværdige, når Liberal Alliance bruger dem. Derfor vil jeg gerne spørge, om ordføreren tror på den udregning, som DREAM er kommet med, og som viser, at huslejen i 300.000 boliger i gennemsnit vil stige 50 pct., hvis der sker en fritagelse for lejeloven.

Ole Birk Olesen.

Det er muligt. Der er jo nogle andre eksperter, der har nogle lavere tal, men jeg skal ikke gøre mig klog på, om det er det ene tal, der er det rigtige, eller det andet tal, der er det rigtige.

Jeg konstaterer bare nu her, er det da er rart, at Socialdemokraterne også mener, at man kan bruge DREAM, på samme måde som regeringen mener, at man kan bruge DREAM, som er en seriøs forskningsinstitution, der udregner langsigtede økonomiske effekter af politikker. Da vi sidste gang gik til valg i 2011, havde vi en gennemarbejdet økonomisk plan, som var gennemregnet af DREAM, og som fortalte, at den ville øge beskæftigelsen i Danmark med ca. 200.000 personer. Det blev bl.a. undsagt af Socialdemokraterne, som påstod, at DREAM ikke var en seriøs institution, hvilket er løgn, for det er DREAM. Finansministeriet bruger DREAM, Skatteministeriet bruger DREAM, og det er så seriøst, som det overhovedet kan blive.

Nu har vi så fået en anden politik. Nu er også Socialdemokraterne gået over til gængse regnemetoder, hvilket man ikke gjorde under valgkampen, men man gør det nu her i den her sag.

Den næste spørger er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

I Enhedslisten kalder vi DREAM-modellen for den blå regnemaskine, men det var sådan set ikke så meget det, jeg ville spørge om.

Jeg kan forstå, at Liberal Alliance vil sætte huslejen fri, men ikke nok med det, man vil også fravige det grundprincip, at lejelovgivningen er en beskyttelseslovgivning, hvor man tager udgangspunkt i, at lejeren er den svage part. Det er jo sådan, at der har været fri huslejefastsættelse fra 1992 og frem. Og det er jo også sådan, at man kun kan få underkendt en aftale, hvis den er i strid med lejelovgivningen. Men der er man altså parat til at sige: En lejeaftale er ligesom en aftale om alt muligt andet. Leje af bolig adskiller sig ikke fra andre ting som bilkøb eller køb af ferierejser eller noget som helst andet. Der er ikke noget særligt ved boligen. Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Altså, nu handler forslaget jo kun om de boliger, der er udlejet af boligejere, som kun har en enkelt bolig til udlejning – det handler ikke om hele boligmarkedet. Så måske kunne vi nøjes med at diskutere det her i dag, for det er det, forslaget handler om.

Men ja, forslaget går ud på, at der skal være det, man kalder fri huslejefastsættelse for amatørudlejere eller boligejere, der kun udlejer et enkelt lejemål, og det synes jeg at der er rigtig mange gode argumenter for. Jeg ved godt, at det ikke er argumenter, der rigtig bider på Enhedslisten, men det er, fordi Enhedslisten er tilhængere af en helt anden samfundsmodel. I Enhedslistens optik er det et problem, at der overhovedet findes mennesker, som ejer en lejlighed, og selvfølgelig synes Enhedslisten så også, at det er et problem, at de lejer den ud. Men vi deler bare ikke Enhedslistens vision om, at al ejendom i Danmark skal være ejet af staten, så derfor bliver vi nok heller ikke enige om det her.

Hr. Lars Dohn.

For os er de små udlejere, som har én ejerlejlighed, ikke den store, stygge ulv i det her spil. Der er jo markante spillere på markedet, for hvem det drejer sig om mange flere penge.

Men det, jeg skal forstå, er, at Liberal Alliance ikke finder, at der skal være et særligt ansvar for en, der vil leje sin bolig ud til en anden – i det her tilfælde en ejerlejlighed – for at undersøge, hvordan forholdene er, for her skal en familie have sin dagligdag. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Jo, der er da et helt særligt ansvar for en udlejer af en lejlighed, og det er at levere det, som man har aftalt. Så hvis man har aftalt at udleje en lejlighed under nogle givne vilkår, og at der skal komme varme i radiatorerne hver dag, hvis der skrues op for dem osv., til en bestemt pris, så er det udlejerens ansvar at sørge for, at den vare bliver leveret. Det er så lejerens privilegium at sige: Det her ønsker jeg sådan set ikke; den aftale ønsker jeg ikke at indgå; jeg kan få et bedre tilbud et andet sted, så det foretrækker jeg.

Tak. Der er et spørgsmål mere fra hr. Eigil Andersen, SF.

Med hensyn til DREAM-modellen har jeg opfattet det på den måde, at DREAM-modellen godt kan bruges, hvis man ændrer en enkelt økonomisk faktor, men hvis der er en hel stribe økonomiske faktorer, som man ændrer på én gang, og det var det, Liberal Alliance gjorde før sidste valg, så kan den, så vidt jeg ved, ikke bruges til at belyse, hvad der så sker. Men nuvel, lad DREAM ligge.

Fri husleje er Liberal Alliances princip, det er hr. Søren Pinds princip. Vil Liberal Alliance, hvis der bliver et borgerligt flertal efter næste valg, da kræve, at hr. Søren Pinds huslejepolitik om frie huslejer, som efterlader mennesker med små indtægter på gaden, bliver gennemført af partiet Venstre, hvis Liberal Alliance eventuelt skal støtte en borgerlig regering?

Ordføreren.

Jeg kan ikke svare på, om det lige præcis er det, vi vil kræve. Vi har jo et stort politikkatalog, og jeg har ikke nogen forventning om, at vi kan kræve det hele til gengæld for at pege på hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Om så det her med liberalisering af huslejereguleringen i Danmark vil være en af de ting, vi kræver, tør jeg ikke sige. Jeg tror i hvert fald, at det her forslag om, at det ikke skal omfatte folk, der blot udlejer et enkelt lejemål, vil stå forholdsvis højt på listen, men jeg kan ikke vide, om vi decideret vil kræve det, og om vi vil afsætte hr. Lars Løkke Rasmussen som statsminister, hvis han ikke vil gennemføre vores forslag.

Hr. Eigil Andersen.

Det er jo et meget vigtigt princip for Liberal Alliance, har jeg forstået, at der skal være fri husleje, og jeg synes, at det er skræmmende, hvis det skulle blive gennemført, og hvis hr. Søren Pinds politik skulle blive gennemført. Lejerne i Danmark vil jo også blive skræmt fra vid og sans. Men skal man forstå det på den måde, at Liberal Alliance altså ikke vil stille det som et ultimativt krav?

Ordføreren.

Det skal forstås på den måde, som jeg svarede, at det ved jeg ikke, for jeg er ikke mit partis leder, og den slags ting afgøres i meget høj grad af partilederne, måske i drøftelse med min ringhed også, det ved jeg ikke. Jeg har faktisk ikke prøvet det før, jeg blev jo først valgt her i 2011, så jeg har ikke prøvet at være med til en regeringsdannelse, hvor jeg var en del af det afgørende flertal her i landet. Så jeg bliver hr. Eigil Andersen svar skyldig på det her spørgsmål. Hr. Eigil Andersen har jo prøvet det, og der var der vist ikke så meget, som SF fik igennem. Hvis det er generalprøven for os i Liberal Alliance, er der jo ikke meget håb om, at det her bliver gennemført. Men jeg tror – må jeg så sige – at vi er dygtigere end SF.

Tak til hr. Ole Birk Olesen som forslagsstiller.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.