B 30 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 127: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/1-14 om kapitaludvidelse i Dong Energy A/S, til finansministeren

Jeg vil gerne indlede med at repetere baggrunden for, at vi sidderher i dag. Hvad var det for en udfordring, vi skulle løses? Hvordangreb vi det an og på hvilket grundlag? Og hvorfor er løsningenmed Goldman Sachs, ATP og PFA god for staten og DONGEnergy?DONG Energy henvendte sig for godt et år siden til Finansmini-steriet. Udviklingen i energipriserne på de europæiske gasmarkederhavde været ugunstig. Og i lighed med de andre europæiske ener-giselskaber var selskabets indtjening markant lavere end forventet.Derfor stod DONG Energy og staten som den største aktionærover for et klart valg.Enten måtte selskabet foretage en kraftig reduktion i de planlagteinvesteringer. Dette ville indebære en række engangsomkostningerog reducere selskabets muligheder for at skabe værdi i fremtiden.Eller også måtte der tilføres ny egenkapital, så selskabets strategimed markante investeringer inden for havvindmøller og produkti-on af olie og naturgas kunne fastholdes.

På den baggrund tog jeg kontakt til forligskredsen. Der nåede vi tilenighed om, at det ville være til fordel for staten, at DONG Ener-gy fik tilført ny kapital, og at denne kapital skulle søges rejst franye investorer.Derfor indgik det i den finansielle handlingsplan, som DONGEnergy offentliggjorde den 27. februar sidste år, at der ville blivesøgt gennemført en kapitaludvidelse på mindst 6-8 mia. kr. fra nyeog/eller eksisterende aktionærer.Den finansielle handlingsplan indebar også betydelig omkostnings-reduktioner i DONG Energy og frasalg af ikke-kerneaktiver ogejerandele i kerneaktiver. Disse dele af den finansielle handlings-plan er nu stort set gennemført af DONG Energy.Herefter igangsatte DONG Energy og Finansministeriet bistået afdiverse rådgivere en struktureret proces med henblik på at sikrestørst mulig interesse fra private investorer og i sidste ende aftaler,der var gode for både staten og DONG Energy. Processen varåben for alle, der måtte ønske at deltage.Der lå således et meget grundigt forarbejde forud for, at vi den 2.oktober 2013 kunne offentligøre, at DONG Energy og staten varblevet enige med Goldman Sachs, ATP og PFA om vilkårene foren aftale, som ville betyde, at de tre nye investorer ville skyde i alt11 mia. kr. ind i DONG Energy.Inden offentliggørelsen blev forligskredsen orienteret om indhol-det og gav mandat til, at Finansministeriet på det grundlag kunnefærdigforhandle aftalerne.Derefter brugte vi et par måneder på at omsætte den opnåedeenighed i to aftaler: En investeringsaftale, der fastlægger vilkårenefor selve investeringen. Og en aktionæroverenskomst, der fastlæg-ger parternes rettigheder og pligter efter gennemførelsen af kapi-taludvidelsen.Hovedvilkårene i aftalerne svarer til dem, der var opnået enighedom i starten af oktober.

Disse aftaler blev underskrevet den 29. november 2013, idet deresgennemførelse bl.a. er betinget af Finansudvalgets tilslutning til detaktstykke, som Finansministeriet oversendte primo december.Og jeg vil gerne endnu en gang forklare, hvorfor denne løsning erden samlet set bedst mulige for staten:Vi får sikret DONG Energy en markant styrkelse af sit kapital-grundlag. Udover de 11 mia. kr., som kommer fra de nye investo-rer, vil de eksisterende mindretalsaktionærer i alt tegne nye aktierfor godt 2 mia. kr.Dermed kan DONG Energy igen fokuserer fuldt ud på at realisereselskabets strategi, herunder den fortsatte satsning på havvindmøl-ler og produktion af olie og naturgas. Det er netop den satsning,der skal føre til, at DONG Energy i fremtiden vil skabe et rimeligtafkast til sine aktionærer.Vi får med Goldman Sachs, ATP og PFA tre kompetente medeje-re af DONG Energy. Gennem bl.a. deres deltagelse i bestyrelsener jeg ikke i tvivl om, at sandsynligheden for, at DONG Energyfremover vil udnytte sine muligheder og potentialer fuldt ud, øgesbetragteligt. Og for hver 2 mia. kr., DONG Energy bliver mereværd, øges værdien af statens med mere end 1 mia. kr.Udover disse klare fordele ved løsningen set ud fra et snævertejerperspektiv, synes jeg, at der er andre grunde til at glæde sigover løsningen.For det første har vi fået større sikkerhed for, at DONG Energyssatsning på havvindmøller ikke blot bygger på et luftkastel. Forhavde det værettilfældet, var de private investorer stået af for langtid siden.For det andet kan DONG Energy fastholde sin globale førerposi-tion inden for havvindmøller. Dermed kan vi glæde os over, at etdansk selskab kommer til at spille en central rolle i den grønneomstilling, som vi gerne ser. Og med DONG Energy som nøgle-spiller arbejdes der intenst med at få omkostningerne ved hav-vindmøller ned, så den grønne omstilling bliver billigere.

På trods af at vi har gennemført en struktureret proces, der harværet åben for alle, og resultatet har været kendt siden 2. oktober2013, har jeg i de seneste dage så kunnet konstatere, at nogle pen-sionsselskaber nu pludseligt mener at kunne tilbyde staten en bed-re løsning.Det gælder det tilbud, som fire bestyrelsesmedlemmer for forskel-lige pensionsselskaber offentliggjorde i fredags. Tilsvarende harFinansministeriet også modtaget en henvendelse fra PensionDan-mark, der tilbyder enten at indtræde i den indgåede aftale medGoldman Sachs, ATP og PFA, eller stå til rådighed for en andenløsning, hvis det måtte vise sig nødvendigt.Udover at notere, at flere af pensionsselskaberne har deltaget i dengennemførte proces, vil jeg gerne slå det meget klart fast.Det står naturligvis Finansudvalget frit, om de vil træde aktstykkenr. 37, så aftalen med New Energy Investment, ATP og PFA kaneffektueres.Men givet den gennemførte procesvil det være i strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip at indgå en aftale på grundlag af ettilbud, der fremkommer længe efter udløbet af de frister, som varindeholdt i den beskrevne proces, eller lade andre investorer ind-træde i aftalen med Goldman Sachs, ATP og PFA.Efter regeringens opfattelse vil det være uforsvarligt at afbryde dengennemførte proces på nuværende tidspunkt. Det er afgørende forDONG Energy og selskabets nuværende aktionærer, at der nuskabes klarhed om selskabets kapitalforhold. Det er forudsætnin-

gen for, at DONG Energy kan fokusere på at drive virksomheden,og det er forudsætningen for, at ratingbureauerne og selskabetsandre samarbejdsparter kan bevare tilliden til selskabet.At løbe disse risici uden form for sikkerhed for, at der vil kunneskabes et for staten bedre alternativ, vil være at spille hasard medDONG Energy.Lad mig så vende mig mod de stillede spørgsmål.Som jeg allerede har oplyst i skriftlige svar til udvalget, kan jeg ikkeoplyse om, hvilke investorer der udover Goldman Sachs, ATP ogPFA har eller ikke har deltaget i den proces, som jeg omtalte. Derer tale om fortrolig information.I forhold til de parametre, der har indgået i den løbende vurderingaf de tilbagemeldinger, vi modtog fra investorerne, kan de opdelesi tre kategorier.Den første kategori er de finansielle parametre. Dvs. først ogfremmest investorernes værdiansættelse af DONG Energy og kra-vene til statslig risikoafdækning i forbindelse med den salgsret,som alle investorer som forventet ønskede.Den anden kategori udgøres alene af størrelsen af den investering,som de enkelte investorer ønskede at foretage. I sidste ende skullede investorer, der blev indgået aftale med, således tilsammen kun-ne foretage en investering i den størrelsesorden, der var behov iDONG Energy.Den tredje og sidste kategori indeholdt andre og mere kvalitativeparametre, som fx krav til udvidet mindretalsbeskyttelse.Der kan være grund til at nævne, at statsstøttereglerne tilsiger, atdet er de finansielle parametre, der må tages udgangspunkt i. Me-get forenklet betyder det, at staten kun kan acceptere et tilbud, derfinansielt er dårligere end et andet, hvis staten kan sandsynliggøre,at en forskel i fx krav til mindretalsbeskyttelse har en sådan værdi,

at det kan begrunde at acceptere det finansielt dårligste bud. Dettekan selvsagt være vanskeligt at sandsynliggøre i praksis.Men også på den baggrund vil jeg fokusere på de finansielle para-metre, der som nævnt omfatter investorernes værdiansættelse afDONG Energy og dets krav til den salgsret, som de har til at sælgederes aktier tilbage til staten.Processen viste, at investorerne udover at kræve en salgsret ogsågenerelt ønskede, at staten påtog sig en del af deres tabsrisiko. Dervar dog betydelig forskel i, hvor stor andel af tabsrisikoen de for-ventede, at staten skulle tage.I de betingede indgåede aftaler gælder, at staten har sikret de nyeinvestorer et minimumsafkast på 60 pct. af deres investering, mensde har fuld aktierisiko på de resterende 40 pct.Generelt vil der være en sammenhæng mellem kursen på en aktieog den risiko, der er forbundet med investeringen. Sammenhæn-gen er ikke nødvendigvis entydig, men i den konkrete sag har dergivetvis været en sammenhæng mellem investorernes værdiansæt-telse af DONG Energy og deres krav til statslig risikoafdækning påden ene side og deltagelse i upside på den anden.Og det har vi og vores finansielle rådgiver naturligvis været fuldtopmærksom på i vurderingen af de forskellige bud, der er modta-get i processen, og den aftale, som vi endte med at indgå medGoldman Sachs, ATP og PFA.Udover denne matematiske sammenhæng er det imidlertid ogsåværd at bemærke, at der sker nogle mere kvalitative ændringer,hvis en investor kræver, at staten tager 100 pct. af tabsrisikoen,men modsat er indstillet på at lade staten få helt eller delvist del afeventuelle gevinster.En investor, der ikke ønsker at have en tabsrisiko, men heller ikkeinteresseret i at få gevinster, vil således, uanset om det gik godt el-ler skidt for DONG Energy, få præcist det minimumsafkast, somstaten ville garantere. For en sådan investor ville værdiansættelsenaf DONG Energy være uden betydningen for investorens afkast,

ligesom det vil være uden betydning, om DONG Energy fremoverblev drevet effektivt eller ej.Derfor vil det for en sådan investor også være underordnet, omman har en udvidet mindretalsbeskyttelse eller ej, fordi investorensafkast er uafhængigt at, hvordan DONG Energy udvikler sig.Dette dækker over et ekstremt tilfælde og ikke nødvendigvis overkonkrete bud, som vi modtog i processen. Men det viser, at inve-storer, der grundlæggende er tilfredse med et lavt, men sikkert af-kast garanteret af staten, ikke kan opfattes som en aktieinvestor,men mere som en långiver til staten.Derfor kan et tilbud fra en sådan investor vanskeligt sammenlignesmed tilbud fra investorer, der løber en egentlig aktierisiko. Snarereville det være relevant at sammenligne et sådan tilbud med en situ-ation, hvor staten selv skød kapital ind i DONG Energy.Endelig er jeg blevet bedt om at redegøre for, på hvilke kriteriertilbuddet fra Goldman Sachs var det bedste.Jeg skal dertil bemærke, at Goldman Sachs i lighed med ATP ogPFA har afgivet mere end et tilbud i processen, hvortil kommer, atvilkårene i de betinget, indgåede aftaler i sidste ende er resultatet afen forhandling mellem de tre investorer, Finansministeriet ogDONG Energy.Jeg vil derfor nøjes med at gentage, at processen er gennemførtmed det ene formål for øje at skabe den for staten og DONGEnergy bedst mulige løsning. Det mål, mener jeg, vi har opnået iforhold til de alternativer, som har stået til statens rådighed.

Talepunkter