Finansudvalget 2013-14
B 30
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren27. januar 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 118 (B 30 - § 7) af 22.januar 2014Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse, i forlængelse af spørgsmål 75, om en så væsentlig beslut-ning vedr. den danske energiforsyning ikke skulle være diskuteret med Klima-,Energi- og Bygningsministeriet forud for aftalens indgåelse?”Svar
Finansministeriet finder ikke, at de betinget indgåede aftaler angående kapitalud-videlsen i DONG Energy rejser nye spørgsmål i forhold til den danske energifor-syning, der kunne have begrundet en forudgående inddragelse af Klima-, Energi-og Bygningsministeriet.DONG Energy har siden sin stiftelse skulle drives på et forretningsmæssigtgrundlag inden for de rammer, der er fastsat i den relevante lovgivning, herunderbl.a. elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. Selskabet har derfor ikke gen-nem en lang årrække haft forpligtelser i den danske energiforsyning udover dem,der følger af den gældende lovgivning, idet staten som ejer selvfølgelig har denforventning, at DONG Energy er sig det ansvar bevidst, der følger af selskabetsbetydning for den danske energiforsyning.Denne styringsmodel var også en klar præmis i forbindelse med den danske ener-gifusion, der blev gennemført i 2006, og som bl.a. medførte, at staten ikke længerevar eneaktionær i DONG Energy, idet tidligere aktionærer i Elsam og Energi E2tilsammen fik en ejerandel i selskabet på ca. 27 pct. Finansministeriet finder ikke,at det forhold, at der med de betinget indgåede aftaler er lagt op til, at der kommertre nye mindretalsaktionærer i DONG Energy, udgør en væsentlig ændring af sty-ringsmodellen, da staten stadig har aktiemajoriteten.Finansministeriet skal endvidere pege på, at det allerede i forbindelse med overve-jelserne om at børsnotere DONG Energy i 2004 blev overvejet, om inddragelse afprivate aktionærer i ejerkredsen i DONG Energy ville føre til udfordringer forden danske energiforsyning. Dette sket selvsagt i samarbejde med det ministerium,der på daværende tidspunkt havde ansvaret for energipolitikken.
Side 2 af 2
Disse overvejelser førte til, at naturgastransmissionsnettet i begyndelsen af 2004blev udskilt af det daværende DONG og i dag er en del af Energinet.dk’s virk-somhed. Det blev således anset som centralt, at der var fuld offentlig kontrol overdet overordnede naturgasforsyningsselskab.I forhold til den øvrige af DONG Energy ejede naturgasinfrastruktur blev detvurderet tilstrækkeligt, at staten havde kontrol gennem en aktiemajoritet i DONGEnergy, hvilket er afspejlet i den politiske aftale om vilkår af salg af aktier iDONG fra oktober 2004, ligesom det klart af vedtægterne for DONG Energyfremgår, at naturgasinfrastrukturen ikke kan overdrages til andre end den danskestat. Dette hensyn respekteres fuldt ud med de betinget indgåede aftaler, idet sta-ten fortsat vil bevare aktiemajoriteten, og den mindretalsbeskyttelse, som NewEnergy Investment i øvrigt får, ikke gælder i forhold til beslutninger vedrørendeden danske naturgasinfrastruktur.Endelig skal det også nævnes, at DONG Energy i forbindelse med den danskeenergifusion i 2006 overdrog de regionale eltransmissionsnet, som blev en del afkoncernen, til Energinet.dk. Det sket i henhold til gældende bestemmelser i elfor-syningsloven, hvorefter der skal ske en afhændelse af regionale eltransmissionsnet,hvis der skete et skifte i den bestemmende indflydelse.
Med venlig hilsenBjarne Corydon