Jeg synes, det er beskæmmende, at finansministeren ikke går op og deltager i debatten.
Der er faktisk sket ganske meget, siden finansministeren udtalte sig om den her sag i Folketingssalen tilbage i december måned, men i dag har finansministeren mere travlt med at sidde og snakke med en fra SF end at deltage i den her diskussion.
Men der er jo, vil jeg sige til finansministeren, stadig væk mulighed for at gå op og svare på de spørgsmål, der bliver rejst, de nye spørgsmål, der er kommet frem, siden vi havde den første behandling af den her sag i Folketingssalen.
Til alle dem, der ikke er helt klar over, hvordan det her foregår, vil jeg bare sige, at den her sag i virkeligheden kunne være blevet lukket midt i december måned, på et lukket møde i Finansudvalget, for sådan er de her regler.
Heldigvis fik vi så bragt sagen ned i Folketingssalen – jeg skal ikke fortælle, hvem der gjorde det – og siden da er der kommet ganske mange detaljer frem om, hvad sagen indeholder.
Derfor mangler vi jo stadig væk at få en debat med regeringen, her i fuld åbenhed, om, hvad det er, det her går ud på, og som vi senere i dag skal stemme om i Finansudvalget, hvilket jo igen sker bag lukkede døre.
Jeg synes, det er beskæmmende, at ordførerne for de partier, der ønsker at støtte det her salg, og finansministeren, der har ansvaret og siger, at det har han valgt, fordi han synes, det er det bedste, ikke går herop og forklarer, hvorfor det er det bedste, og besvarer de spørgsmål, der måtte være i forhold til, at det måske ikke var det så indlysende bedste forslag.
Jeg synes, det er beskæmmende, og det er ikke godt for demokratiet.
Det er jo i det hele taget ikke godt med den konstruktion, der er bag DONG politisk set.
For det, vi har, er, at vi har et 10 år gammelt forlig, som er fra før finanskrisen, fra før vi for alvor kendte noget til Goldman Sachs, fra før vi har set klimakrisen udvikle sig, som det er tilfældet.
Og det er de partier, der står bag det forlig, der i dag stemmer det her igennem i Folketinget uden at tage en debat om det.
Hvordan kan et 10 år gammelt forlig være bestemmende for, at en bestemmende aktiemajoritet i DONG bliver solgt til Goldman Sachs?
Det er ganske uforståeligt.
Det er i strid med enhver demokratisk opfattelse efter min mening.
Der er kommet ganske meget frem, siden vi startede diskussionen.
Der er jo kommet alt det frem med SKAT, hvor vi, når det gælder de penge, som Goldman Sachs regnede med at tjene på det her, kan se, at udbyttet først blev flyttet til Luxembourg og bagefter til Cayman Islands og Delaware i USA, et andet skattely.
Vi har lige haft samråd med skatteministeren.
Og det er jo barokt, at vi har en regering, der på ene side siger, at den bekæmper skattely, som anlægger sag mod selskaber, der misbruger skattely, som har kørt en sag imod Goldman Sachs, fordi Goldman Sachs har misbrugt skattely til at undgå at betale skat i Danmark, og vi så på den anden side ser en finansminister, der på den måde gennemfører en aftale med Goldman Sachs, der baserer sig på, at man bruger skattely for at undgå at betale skat i Danmark.
Hvordan kan det hænge sammen – vil jeg spørge regeringen – at man på den ene side siger, at man gerne vil bekæmpe skattely, mens man på den anden side selv indirekte er med til at bruge skattelykonstruktioner?
Det hænger overhovedet ikke sammen.
Vi ved heller ikke, hvem der så i sidste ende ejer de her aktier, som bliver solgt.
Man siger, at det er Goldman Sachs, og det er slemt nok i sig selv, men det er altså ejere, der bor på Cayman Islands eller i Delaware – eller rettere sagt, det gør de ikke; de har en eller anden e-mail-adresse i de to stater, men vi ved ikke, hvem der står bag de e-mail-adresser, vi ved ikke, hvem der er de egentlige ejere af de aktier, man står til at skulle sælge i dag til Goldman Sachs.
Det er også et stort problem.
Goldman Sachs er berygtet, det ved alle, og derfor vil jeg ikke bruge tid på at gennemgå det her, men de har et enormt ansvar for finanskrisen.
De foretager meget aktiv, aggressiv spekulation i råvarer, både i aluminium, i olie, og i alle mulige andre former for råvarer, herunder i de ting, som DONG producerer – dem er det velkendt at Goldman Sachs spekulerer i; skal de så også have retten til at få afgørende indflydelse på producenten af de råvarer, som er så afgørende for dansk økonomi, for forbrugerne, for klimaet?
For det er jo også det, der står på spil, nemlig spørgsmålet om, hvad DONG skal styres ud fra – om det er ud fra det, der er bedst for forbrugerne og for klimaet, eller om det er ud fra det, der er bedst for aktionærerne og for ejerne i Goldman Sachs; det er også til debat i dag.
Jeg vil sige, at en grund til at diskutere, om det er klogt at sælge til Goldman Sachs, jo også er at få undersøgt de alternative muligheder, der måtte være, altså de pensionskasser, der har meldt sig, og som gerne vil investere i DONG.
Så er vi fri for, at det er kortsigtede interesser, der styrer DONG, og så er vi fri for, at overskuddet forsvinder i et eller andet skattely langt væk; så bliver overskuddet beskattet i Danmark, og det, der er tilbage, bliver brugt til at forbedre pensionerne for danskere, i stedet for at der er en milliardær et eller andet mærkeligt sted ude i verden, der skal tjene på det.
Så vil jeg spørge om noget, og nu synes jeg sådan set, det er på sin plads, at man i regeringen, der er ansvarlig for det her, hører efter:
Hvorfor skal dette forslag vedtages i dag, torsdag, kl.
13.00?
Hvorfor er der ikke plads til at udvide diskussionen?
Hvorfor kan vi ikke sørge for, at alle spørgsmål er besvaret, og tage den debat, der er ude i befolkningen, alvorligt, og være sikre på, at det er den rigtige beslutning, der bliver truffet?
Hvorfor skal det være i dag, torsdag, kl.
13.00?
vil jeg spørge finansministeren.
Det har vi ikke kunnet få noget svar på.
Jeg kan godt give et svar på det – men det kan være forkert, og hvis det er det, vil jeg gerne tilrettevises af finansministeren – og det er, at jeg kun kan komme i tanker om én grund til, at den endelige beslutning om et salg til Goldman Sachs skal tages i dag, torsdag, kl.
13.00, og det er, at man vil undgå debat; man vil ikke have mere diskussion, og man vil ikke have flere afsløringer frem om, hvad det er, det her går ud på.
Det er da ikke demokratisk – vil jeg sige til ministeren – det er da ikke ordentligt, at man for at undgå en demokratisk debat siger, at det her skal vedtages i dag, torsdag kl.
13.00; at det ikke må vente bare til på fredag.
Kan vi få en forklaring på, hvorfor det ikke kan vente til på fredag eller til på mandag?
Jeg siger ikke, at det skal vente i flere måneder, men bare til på fredag eller til på mandag.
Jeg synes, vi mangler et svar på, hvorfor det absolut skal køres igennem.
Og det er der, hvis ikke vi får anden forklaring på det, kun den ene forklaring på, nemlig at ministeren ikke synes, det er rart, at den her debat fortsætter, og han derfor gerne vil have den afsluttet.
Jeg skal bare sige til sidst, at vi jo godt kunne se i betænkningen fra Finansudvalget, at det her ikke bliver vedtaget, og vi har derfor fremsat et nyt forslag, som vi regner med kommer til behandling i Folketingssalen på et andet tidspunkt, nemlig at man udskyder den endelige afgørelse af den her sag for at give tid til, at alle de relevante spørgsmål bliver afklaret, inden man træffer beslutning.