Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 3:

Forslag til folketingsbeslutning om fremrykning af skattelettelser fra Aftaler om Vækstplan DK.

Af Peter Christensen (V) og Torsten Schack Pedersen (V).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Venstre har stillet forslag om at gennemføre en fremrykning af en række elementer i aftale om Vækstplan DK, så de træder i kraft allerede fra 2014 i stedet for 2015. Venstre ønsker således at udmønte en del af deres eget finanslovsforslag igennem en folketingsbeslutning uden om finanslovsforhandlingerne. Det er måske sådan lidt særegent. Ikrafttrædelsen af de enkelte elementer i aftale om Vækstplan DK er afstemt, så der er balance i det samlede aftalekompleks. Denne balance mellem lempelser og finansiering bliver også accepteret af Venstre.

Nu vil Venstre så ændre på aftalens indhold, omtrent et halvt år efter vi vedtog de lovforslag, som udmøntede elementerne i aftale om Vækstplan DK. Her foreslår Venstre, at fremrykningen finansieres ved de reserver på finansloven, som regeringen har afsat til højt prioriterede områder, og som det er kutyme at udmønte med partierne bag en finanslovsaftale.

Regeringen er ikke enig i den foreslåede finansiering, for vi ønsker at prioritere den samlede reserve på knap 1 mia. kr. til driftsudgifter på finanslovsforslaget på anden vis. For det første vil regeringen afsætte 400 mio. kr. til målrettede initiativer i forhold til socialt udsatte, grøn omstilling og teknologi som bekæmpelse af social dumping. For det andet vil regeringen afsætte knap 600 mio. kr. til andre højt prioriterede områder, der bidrager til at indfri regeringens målsætning om realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2014.

Som nævnt ønsker regeringen altså at bruge reserverne på finansloven til regeringens prioriteter og ikke til at opfylde Venstres ønsker uden om finanslovsforhandlingerne. Det er nu engang sædvanlig praksis, at partier rejser deres ønsker til finansloven over for regeringen i forhandlingerne om finansloven – det har Venstre også gjort – frem for at fremlægge og forhandle ønskerne i Folketingssalen. Regeringen kan derfor ikke bakke op om dette beslutningsforslag.

Tak til skatteministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Skatteministeren siger, at det er lidt mærkeligt, at Venstre kommer med forslag, der udmønter vores finanslovsforslag. Altså, andre gange hører vi kritik af, at vi fremsætter for få beslutningsforslag. Det er en helgardering, man kommer med fra regeringens side, men så er man da også sikker på, at på eller en tidspunkt kan man vel ikke undgå at ramme noget, eller også rammer man præcis ingenting.

Nå, men til det indholdsmæssige: Altså, da der blev forhandlet om vækstpakken, var der ingen tvivl om, at det var Venstres klare ambition at få mest muligt til at træde i kraft hurtigst muligt. Vi kom så langt, som vi kunne, med regeringen, for der var ikke mulighed for at skaffe økonomisk råderum til mere. Det var meldingen fra regeringen. Så er det, vi siger: Når regeringen så fremsætter et finanslovsforslag, hvor der er en reserve, som kan udmøntes, ja, så er der mulighed for det. Og når regeringen har været så optaget af at sige, at vækstpakken skulle sikre private arbejdspladser – det er jo som et ekko af det, vi har sagt i Venstre – så er det bare, jeg ikke forstår, hvorfor regeringen ikke vil være med til at sikre, at den størst mulige effekt i forhold til at sikre private arbejdspladser allerede kommer fra den 1. januar af.

Skatteministeren.

Man skal passe på, at man ikke afslører, hvad der sker i forhandlingerne om finansloven, men alligevel vil jeg godt sige, at det her er et argument, jeg har hørt før. Derfor synes jeg sådan i det hele taget, at det ikke er særlig hensigtsmæssigt, og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at stå og føre finanslovsforhandlinger her fra Folketingets talerstol gennem et beslutningsforslag fra Venstre.

Med hensyn til det substantielle kan der være forskellige diskussionsfelter dér, som vi kunne tage andetsteds, hvis der blev lejlighed til det, men i det hele taget synes jeg ikke, vi skal føre finanslovsforhandlinger på den her måde. Det agter regeringen i hvert fald ikke.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det centrale er jo: Hvad er det, vi kan gøre fra Folketingets side for at sikre, at vi får gang i væksten i Danmark? Hvordan kan vi sikre, at flest mulige kommer i arbejde? Hvordan kan vi sikre private arbejdspladser? I den forbindelse har vi lavet en vækstaftale, som, det må vi jo sige, er en aftale, regeringen virkelig har været tilfreds med, men hvorfor er det så ikke hensigtsmæssigt, at vi får den til at træde i kraft noget hurtigere? Det er der et klart politisk ønske om. Kan skatteministeren se, at det ville være virkningsfuldt at fremrykke de elementer, som beslutningsforslaget går på?

Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, at det vil have den store virkning i forhold til beskæftigelsen, det må jeg indrømme, for det, at vi har aftalt de her elementer, betyder jo, at virksomhederne kan planlægge ud fra det. Og det er jo det, de gør i øjeblikket. Mit indtryk er, at der bredt i erhvervslivet er ganske, ganske stor tilfredshed med Vækstplan DK, og jeg har ikke hørt meget højlydte krav om, at vi skal fremrykke den. Det er måske noget, man godt vil nogle steder, men jeg tvivler meget på, at det isoleret set ville få ret stor betydning for beskæftigelsen, i og med at virksomhederne jo allerede i dag planlægger efter, at de vil få de lempelser på et senere tidspunkt.

Tak til skatteministeren. Hr. John Dyrby Paulsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Jeg er jo i et og alt enig med skatteministeren og også i denne sag. Jeg synes jo, at det er sådan lidt underligt, at vi skal se sådan et forslag fra Venstre, samtidig med at vi kører finanslovsforhandlinger andre steder, hvor det jo ville være på sin plads, at Venstre tog dette forslag med. Jeg vil selvfølgelig også gerne rose Venstre for langt om længe at fremsætte et forslag. Jeg synes måske bare, at timingen for at komme med forslaget er skæv i forhold til finanslovsforhandlingerne, der er i gang. Det var som sagt der, at man skulle komme med forslaget.

Men når det nu er på bordet, vil jeg da godt give det et par kommentarer med på vejen. Det her sætter jo en tyk streg under den debat og den valgkamp, der i øjeblikket er i gang i forbindelse med et kommunalvalg, der finder sted her den 19. november. Venstre har jo ikke lyst til at være med til at give en håndsrækning til socialt udsatte, har ikke lyst til at være med til at bidrage til en yderligere grøn omstilling og har ikke lyst til at være med til at bekæmpe social dumping. Det er jo det, vi skal bruge de midler, som Venstre har foreslået til finansiering af det her forslag, til. Og vi vil yderligere bruge en hel del midler til at sikre en realvækst i de offentlige serviceudgifter, og det vil Venstre åbenbart heller ikke være med til.

Så det her forslag sætter jo en tyk streg under den debat, der er i gang i alle kommunerne i øjeblikket, nemlig den debat om, at Venstre vil nulvækst i den offentlige sektor. Og det er bl.a. Venstres kandidater ude i kommunerne, der skal svare på, hvor de penge skal komme fra ude i de enkelte kommuner. Det kan visse steder – og jeg tror mange steder – være svært at få Venstres lokale kandidater til at svare på det spørgsmål, men det kan jo være, at vi hører det fra Venstres ordfører her i salen i dag.

Vi kan selvfølgelig ikke støtte forslaget fra Venstre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Det virker, som om den socialdemokratiske ordfører slet ikke anerkender forudsætningerne for, hvordan man kan finansiere et velfærdssamfund, nemlig at der skabes private arbejdspladser, at der er et erhvervsliv, der har nogle vilkår, som gør, at det er attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Og ved at fremrykke de lempelser, vi har lavet en aftale om, gør man det mere attraktivt, det bliver mere interessant at øge beskæftigelsen i Danmark.

Der kan jeg, når det gælder den reserve, som regeringen har sat af – jeg kan jo godt frygte, at det er lokkemad til Enhedslisten – ikke forstå, at regeringen ikke vil stå ved nogle af de flotte skåltaler, man holder om, hvor vigtigt det er at gøre noget for beskæftigelsen, for her er en konkret mulighed for at anvende den reserve til at give bedre vilkår til vores virksomheder, så vi kan få gang i beskæftigelsen. Jeg synes bare, det er ærgerligt, at den forståelse for, hvad det er, der skaber velstand og forudsætningen for velfærd, er fuldstændig fraværende i det indlæg, som den socialdemokratiske ordfører kommer med.

Ordføreren.

Det er jo lidt underligt at skulle svare på sådan et spørgsmål, her 6 måneder efter vi har indgået en aftale om en stor vækstplan, hvor det netop var forudsætningen for vækstplanen, at vi skulle øge den private beskæftigelse, og at vi skulle hjælpe med at fremme væksten i Danmark. Det var vi alle sammen enige om, det var Venstre også enig i, det var regeringen enig i, og det er et godt og ædelt formål.

Nu skal vi så høre, at det tilsyneladende i virkeligheden ikke er noget, vi ønsker, men jo, det ønsker vi i høj grad, men vi har også andre ønsker. Og det er rigtigt, at vi i forbindelse med finanslovsforhandlingerne har peget på, at de penge, som Venstre nu vil bruge til noget helt andet, vil vi hellere bruge til at hjælpe socialt udstødte; vi vil bruge dem til at bekæmpe social dumping; vi vil bruge dem til en grøn omstilling; vi vil bruge dem til at sikre, at der er en reel udvikling i det offentlige serviceniveau. Og det er fair nok, at Venstre ikke vil det, at Venstre vil have nulvækst og ikke vil give en håndsrækning til socialt udsatte, ikke vil bekæmpe social dumping. Men så kom dog ud og sig det åbent og ærligt. Vi siger åbent og ærligt, at vi har lavet Vækstplan DK, der bidrager til væksten i Danmark, men at vi også har ambitioner på andre områder, bl.a. at bekæmpe social dumping og at vi ikke skal have nulvækst i Danmark.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Virkeligheden var bare, at regeringen ikke mente, at det kunne lade sig gøre, at den ikke mente, at der var råd til at gøre de ting hurtigere, som vi havde aftalt. Og det er det. Nu har regeringen fremlagt et finanslovsudspil, og der er rum til det.

Der er det bare, jeg synes, det er ærgerligt og trist, at man, når man her har muligheden for at give en hjælpende hånd til det, der er forudsætningen for, at vi har et velfærdssamfund, nemlig at vi har en stærk privat sektor med arbejdspladser, så vælger ikke at gøre det og pakker det ind i polemik. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke gør alt, hvad vi kan i fællesskab, for at få mere gang i væksten i Danmark.

Ordføreren.

Lad mig slå det helt fast: Der er det råderum, Venstre gerne vil have, hvis man siger ja til nulvækst i den offentlige sektor – det siger vi nej til – hvis man ikke vil bekæmpe social dumping – det vil vi gerne – hvis man ikke vil give en håndsrækning til de socialt udsatte – det vil vi gerne – hvis man ikke vil bidrage yderligere til grøn omstilling – og det vil vi gerne – og derfor er der ikke det råderum.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som Dansk Folkepartis ordfører.

Det her forslag er et forslag fra Venstre, som handler om, at man vil fremrykke den del af vækstpakken, som Dansk Folkeparti var med i. Det er en aftale, som blev indgået før sommerferien. Den omhandler bl.a. en afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, en forhøjelse af grænsen for skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter, en nedsættelse af afgiften på brændsel til proces , et fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring og bedre vilkår for momsafregning. Det er alt i alt nogle supergode initiativer, som vi er glade for vi er en del af i forbindelse med vækstpakken.

Det her forslag går så ud på, at man vil fremrykke det til at træde i kraft allerede fra den 1. januar 2014. Vi synes som sagt, at det er rigtig gode initiativer, da de er med til at mindske omkostningerne for virksomhederne. Det giver dem så en bedre konkurrenceevne. En bedre konkurrenceevne skaber vækst. Og en vækst i samfundet giver arbejdspladser. Så Dansk Folkeparti kan støtte beslutningsforslaget. Vi synes, at det er godt, at man får fremrykket de her initiativer.

Jeg undrer mig egentlig over, hvorfor regeringspartierne ikke vil være med på det her. For når vi alle sammen kan blive enige om, at de her initiativer er supergode for dansk konkurrenceevne og derfor for vækstskabelsen, og når vi alle sammen er enige om, at Danmark har brug for de her initiativer, hvorfor så ikke sætte dem i værk et år tidligere, når der nu er penge til det i forbindelse med finansloven. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at vi venter med de her initiativer. Vi har sådan set brug for arbejdspladserne nu. Vi har brug for en bedre konkurrenceevne nu. Og når man har finansieringen klar i forbindelse med finanslovens § 35, synes jeg jo, at det er underligt, at regeringspartierne ikke vil være med til at sætte de her initiativer i gang noget før.

I Dansk Folkeparti kan vi i hvert fald støtte Venstres forslag.

Der er to korte bemærkninger. Først er det hr. Frank Aaen.

I de finanslovsforhandlinger, der foregår i øjeblikket – vi har både haft forhandlinger i salen, og vi har haft forskellige forhandlinger med regeringen – går hovedpunktet jo ud på, at vi skal sørge for en bedre velfærd, herunder en bedre velfærd for de ældre, rettigheder til de ældre, sådan at de f.eks. kan være sikre på at komme i bad to gange om ugen. Det er den måde, Enhedslisten gerne vil bruge de penge, der er, på.

Men jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti synes, at det er vigtigere end velfærd at få afskaffet emballageafgifter og give nogle flere skattelettelser til erhvervslivet. Jeg synes bare ikke, at det hænger sammen. For når jeg hører Dansk Folkeparti hernede i salen, når vi har diskussioner om velfærd, kan jeg høre, at der ikke er nogen grænser for, hvad Dansk Folkeparti vil gøre for at få mere velfærd, f.eks. for de ældre. Så står vi her i dag, og så vil man bare klatte 1 mia. kr. væk.

Ordføreren.

Nu er der jo mere i finanslovsforhandlingerne end bare den her ene ting. Vi har sådan set også foreslået, at der skulle sættes nogle puljer af både til ældre og til sygehusvæsenet osv. Så den linje er vi sådan set enige med Enhedslisten i prioriteringen af. Der skal også komme bedre velfærd og sættes flere penge af til det.

Det her er bare ét element. Det er 1 mia. kr., som vi foreslår man fremrykker initiativer for for at skabe nogle arbejdspladser, for det er altså også et rigtigt vigtigt element.

Så har vi nogle andre finansieringselementer om at foreslå flere penge til bl.a. ældre, så man kan sørge for, at de kan komme i bad og få gjort rent noget oftere, end de ellers får. Det kunne bl.a. ske ved – det ved jeg godt Enhedslisten ikke er med på – at sætte ulandsbistanden ned til 0,7 pct. af BNI, som FN anbefaler. Så vidt jeg husker, jeg er ikke hundrede procent sikker på tallet, er det noget med 2½ mia. kr., det forslag giver. Så vi har andre finansieringsforslag til at hjælpe med at skabe en bedre ældrepleje.

Men jeg synes altså, at det også er vigtigt, at man sørger for, at der kommer gang i væksten, og at vi får nogle flere private arbejdspladser.

Hr. Frank Aaen.

Vi er helt enige i, at der er brug for flere arbejdspladser. Men med de her klatskattelettelser til erhvervslivet, der alligevel løber op i en lille mia. kr., ligger der jo ikke nogen som helst form for garanti for mere beskæftigelse. Og vi ved jo, at den ramme, bl.a. på grund af den politik, som Dansk Folkeparti har været med til at føre sammen med Venstre og Konservative i den tidligere regering, har været med til at gøre de økonomiske rammer meget snævre.

Derfor må jeg sige, at det her er et valg. Og jeg forstår ikke Dansk Folkepartis valg. Enten bruger man pengene på mere velfærd, og det er der bestemt brug for for de ældre og for børnene, eller også giver man bare erhvervslivet flere skattelettelser, end man allerede har givet dem – et interessant valg.

Ordføreren.

Det er en lidt sjov måde at stille det op på. For Enhedslisten er med på, at vi skal skabe nogle flere private arbejdspladser, men det her kalder man sådan ligesom en klatskattelettelse. Jeg har altså ikke på noget tidspunkt set forslag fra Enhedslisten om skattelettelser til erhvervslivet eller nogle initiativer, der skal hjælpe til at skabe private arbejdspladser. De drejer sig kun om offentlige arbejdspladser.

Det er lidt en underlig tankegang, synes jeg, for kunne man forestille sig, at vi havde et velfærdssamfund, hvis vi ikke også havde et stærkt erhvervsliv? Altså, uden at der er nogle, der arbejder i det private erhvervsliv, og som betaler skat, så der bliver nogle penge til bl.a. at betale hjemmehjælperne eller skolelærerne, er der jo ikke noget velfærdssamfund. Derfor er det jo vigtigt, at vi prioriterer, at vi også har en god konkurrenceevne, som kan gøre, at der kommer en bedre vækst, så man kan skabe nogle arbejdspladser. Det er vi sådan set enige om blandt partierne på nær Enhedslisten er vigtige initiativer.

Det her forslag handler så bare om, om vi skal gøre det et år før end planlagt. Der synes jeg da, at det er rigtig ærgerligt, når vi alle sammen kan blive enige om, hvor vigtigt det er, at vi så ikke kan gøre det tidligere, når der nu er sat penge af til det på finansloven.

En kort bemærkning fra hr. John Dyrby Paulsen.

Tak for det. Jeg skal bare have afklaret det, så jeg forstår det helt klart og tydeligt. Vi er jo enige om, at vi gerne vil skabe flere private arbejdspladser i det her land, men der er jo også den anden side af sagen, nemlig hvordan man så finansierer det. Og det, vi har tænkt os at bruge pengene på – som det er foreslået finansieret af Venstre i forbindelse med det her lovforslag – er jo at bekæmpe f.eks. social dumping, at give en håndsrækning til socialt udsatte, at sørge for, at realvæksten i den offentlige service holder sig et godt stykke over den nulvækst, som er Venstres forslag.

Jeg havde det indtryk, at Dansk Folkeparti gik ind for at holde en udvikling i den offentlige service, der ligger over den nulvækst, som er foreslået af Venstre, at man gerne vil bekæmpe social dumping, og at man gerne vil give en håndsrækning til socialt udsatte. Men nu hører jeg ordføreren stå og sige: Nej, det vil vi ikke alligevel. Kan ordføreren ikke forklare det lidt nærmere?

Ordføreren.

Man kan selvfølgelig også prøve at dreje de ting, jeg har sagt. Jeg har ikke sagt, at vi ikke vil være med til at bekæmpe social dumping. Jeg har ikke sagt, at vi ikke vil være med til at give penge til udsatte grupper. Det, jeg svarede Enhedslisten, var sådan set bare, at der er andre finansieringselementer end den ene milliard kroner, man har dér.

Man kunne f.eks. lade være med at bruge så mange penge på konsulenter, som man jo bl.a. bruger flere milliarder kroner på fra statens side. Man kunne skære ulandsbistanden ned bare til det, som FN anbefaler, hvilket ville gøre, at vi faktisk stadig væk ville være blandt de fem lande i verden, der betaler mest i ulandsbistand. Så der er mange andre måder, man kan finde finansieringen til at gøre en masse andre gode ting for danske skatteydere på.

Så jeg synes, det er noget fordrejet, når man prøver at sige, at vi ikke vil være med til at gøre noget ved bl.a. social dumping. Jeg synes i øvrigt, at det er lidt spøjst, for det er sådan set alle de partier, som er meget EU-positive herinde, som er skyld i det. Havde man nu ladet være med at ophæve østaftalen, så det ikke vrimlede ind over grænsen med billig østeuropæisk arbejdskraft, havde vi ikke haft det problem, vi har i dag. Så det er lidt billigt – som man altid ser det i pressen – at man altid giver skylden til det gamle VKO, set med Dansk Folkepartis øjne, når det egentlig er de partier, som hele tiden støtter EU, som vil have de åbne grænser, der er skyld i den her store indvandring af østeuropæisk arbejdskraft.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jo, men nu er det jo sådan, at der ligger et forslag med en konkret finansiering. Så kan man jo ikke sige: Jamen vi ser bare bort fra den finansiering, for der kunne man gøre alt muligt andet – et eller andet let og luftigt, og så får man det til at passe. Man er da nødt til at tage finansieringen, som er konkret i det her forslag, med ind. Og det betyder altså bare, at der bliver færre penge til bekæmpelse af social dumping. Det betyder, at der bliver færre penge til udviklingen af den offentlige service. Det betyder, at der bliver færre penge til at give en håndsrækning til socialt udsatte.

Det er jo derfor, vi spørger meget konkret ind til det. Er Dansk Folkeparti virkelig indstillet på, når det så kommer til stykket og man skal stemme for sådan et forslag her og har tænkt sig at stemme for, også at sige nej til at bekæmpe social dumping, nej til at give en hånd til socialt udsatte, nej til, at det offentlige serviceniveau skal ligge over den nulvækst, som Venstre har foreslået?

Ordføreren.

Nu ved jeg jo, at hr. John Dyrby Paulsen har været finansordfører for Socialdemokratiet. Man skulle egentlig tro, det ikke havde været tilfældet, når han ikke udviser større forstand på nationaløkonomi, for en ting er, hvordan man finansierer det forslag, som Venstre har, med 1 mia. kr., men det betyder ikke, at der ikke også kan være andre finansieringselementer i en finanslov.

Vi foreslår jo konkret, at man sætter ulandsbistanden ned til 0,7 pct., det er ca. 2,5 mia. kr. Det her forslag koster 1 mia. kr., som der er finansiering til allerede i § 35 på finansloven. Satte man nu ulandsbistanden ned, havde man 2,5 mia. kr. – ikke bare 1 mia. kr., men 2,5 mia. kr. – så man kunne faktisk have meget mere end den pulje, som regeringen har sat af. Det er et spørgsmål om prioriteringer på en finanslov, og det undrer mig egentlig, at den socialdemokratiske tidligere finansordfører ikke har mere styr på, hvordan økonomien ser ud.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Jeg synes, at den kommentar kalder på et spørgsmål om DF's finansieringsforslag ved at sætte ulandsbistanden ned til 0,7 pct.: Er de penge ikke allerede brugt på noget andet, f.eks. et finanslovsforslag?

Ordføreren.

Det er præcis noget, vi foreslår i vores finanslovsudspil og i vores oplæg til forhandlingerne, som vi desværre ikke er blevet inddraget i ud over i nogle skinforhandlinger. Det er netop i de udspil, vi har foreslået, at der bliver sat flere penge af til bl.a. ældreplejen. Så jo, det er rigtigt, at nogle af de penge er blevet brugt på det.

Men kommentaren fra hr. John Dyrby Paulsen var jo netop, at vi, når vi siger ja til det her forslag, ikke vil alt det andet. Det er jo noget – undskyld, jeg siger det – vrøvl at sige, for sådan hænger tingene jo ikke sammen. Man kan jo godt have andre forslag og andre finansieringskilder til andre ting i ens ideer til et finanslovsudspil.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen grunden til, at jeg spurgte, er, at hver eneste gang, der kommer et forslag fra DF, som skal finansieres, skal det finansieres af de 2,5 mia. kr. fra ulandsbistanden. Og udgiften til den samlede bunke af forslag, der skal finansieres, overstiger altså langt 2,5 mia. kr. Så jeg er bare interesseret i at høre, om de ekstra penge til ældre f.eks. skal fjernes for at bruge penge til det her forslag, for man kan jo kun bruge pengene en gang.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, og det burde SF måske have tænkt på, før de gik til valg på alverdens vidtløftige løfter, som der overhovedet ikke var nogen finansiering på, men man kan selvfølgelig blive klogere, når man er kommet i regering.

Der er selvfølgelig andre finansieringsforslag. Man kunne lade være med at bruge flere milliarder kroner på konsulenter i staten. Man kunne lade være med at give kæmpe selskabsskattelettelser, hvilket jeg ved at Socialdemokraterne og SF var modstandere af før valget. Det har man så nu brugt flere milliarder kroner på. De penge kan også kun bruges en gang, men dem kunne man måske bruge på noget andet. Så der er mange finansieringselementer, man kunne tage ind i en finanslovforhandling, hvis vi ellers blev indkaldt til reelle forhandlinger, hvilket vi ikke er blevet endnu.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Boye Koch som radikal ordfører.

Da vores ordfører desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at fremføre følgende på hans vegne:

Regeringen fremlagde i foråret Vækstplan DK, en plan, der før sommerferien blev stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget. Vækstplanen opstiller ambitiøse mål for vækst og beskæftigelse i den private sektor, og det er helt afgørende, at vi gør det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser. Danmark skal i arbejde, og tilliden til fremtiden skal tilbage. Vækstplanen er et vigtigt element i Danmarks samlede bestræbelser på at komme ud af den økonomiske krise.

Venstre foreslår nu, at man gennemfører en fremrykning af en række elementer fra aftalen, Vækstplan DK, så de træder i kraft allerede for 2014 i stedet for året efter. Reelt ønsker Venstre, at en del af deres eget finanslovsforslag stemmes igennem som en folketingsbeslutning uden om finanslovsforhandlingerne.

Det er vigtigt for Radikale Venstre at påpege, at der er tale om et samlet aftalekompleks, og at de enkelte elementer er nøje afstemt i forhold til ikrafttræden og finansiering. På baggrund af dette kan Radikale Venstre ikke støtte Venstres forslag.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Regeringen stod i foråret bag en vækstplan, der sikrer vækst og arbejdspladser frem mod 2020. Med planen sikrer vi både økonomisk vækst med private job og forbedringer i velfærden med en moderat vækst i det offentlige forbrug. Det synes vi er en fornuftig balance, og det er den rigtige form for ansvarlighed, både økonomisk og socialt. Med planen er der samtidig skabt stabilitet omkring virksomhedernes rammer. Tillid og tro på fremtiden har været et vigtigt signal med det, der er blevet lagt frem. Det er fulgt op i det forslag til finanslov for 2014, som regeringen har fremsat, og som der i øjeblikket forhandles om.

Med det forslag, Venstre nu har fremsat i salen, vil de ændre på det, der er lagt frem i vækstplanen, og fremrykke nogle af de skatte- og afgiftslettelser, der er aftalt, fra 2015 til 2014. Det vil ikke alene være virkningsløst at foretage sådan en fremrykning, men også ændre i den balance mellem fornuftige rammer for virksomhederne og en stærk offentlig velfærd, som er så afgørende. Virksomhederne ved, at skatte- og afgiftslettelserne kommer. Det er den ro og sikkerhed, de har behov for. Derfor vil virkningen af fremrykningen ikke være stor. Den ene milliard kroner, som fremrykningen vil koste, kan derfor bruges både langt mere effektivt og bedre, så vi kan sikre både mest mulig beskæftigelse og forbedringer for danskerne.

For det, Venstre fremsætter, skal jo finansieres, og i regeringens forslag til finanslov for 2014 er der to muligheder for finansiering af fremrykningen. Den ene er ved at anvende den reserve til offentlige investeringer, som regeringen har lagt op til skal udmøntes i forbindelse med forhandlingerne, en reserve, der vil sikre forbedringer for danskerne, når der renoveres eller bygges lidt flere daginstitutioner eller skoler. Og samtidig vil den sikre langt flere private arbejdspladser. Investeringerne er noget af det, der vil sikre flest arbejdspladser, og som altså er mest effektivt i en tid med høj ledighed.

En anden mulighed er at slække på væksten i det offentlige forbrug og anvende nogle af de midler, der bl.a. er afsat til socialt udsatte, grøn omstilling og social dumping, til fremrykning.

Regeringens forslag til finanslov for næste år vil netop sikre den balance, som er så væsentlig, og hvor vi prioriterer både vækst og arbejdspladser, samtidig med at vi forbedrer vores velfærd. Regeringen er ansvarlig over for danskerne, over for virksomhederne, og det afspejler sig klart i de prioriteringer, der er lagt frem i forslaget til næste års finanslov. Det fremsatte beslutningsforslag vil ændre i det og give en skæv balance, og derfor kan SF ikke støtte det.

Med en afsluttende bemærkning vil jeg også gerne påpege, som jeg tror ministeren også var inde på, at det er lidt specielt at fremsætte et beslutningsforslag i salen, samtidig med at der foregår finanslovsforhandlinger i Finansministeriet. Det synes jeg er en underlig praksis. Men som sagt: SF kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal bare høre, om SF's ordfører kan sige, hvordan det er gået med regeringens forventninger til væksten i 2014, fra vækstaftalen blev indgået, og så til i dag.

Ordføreren.

Jeg regner med, at Venstres ordfører henviser til de skøn, der kommer kvartalsvis fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og der er væksten blevet nedjusteret en smule, ligesom den er blevet det de foregående par gange, fordi det er svært at ramme hundrede procent korrekt. Det var det også under den tidligere regering.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er glad for, at ordføreren kan bekræfte, at de vækstskøn, der lå til grund, da man lavede vækstaftalen, så ikke holder. Udsigten til vækst i Danmark er blevet mindre, siden man lavede vækstaftalen, og så er det, vi i al stilfærdighed fra Venstres side siger: Det må vi jo gøre noget ved, lad os lytte til, hvad Det Økonomiske Råd siger, hvad vismændene siger. Og de siger, at man skal fremrykke de her lettelser, fordi væksten er presset.

Men det giver altså ikke SF anledning til at sige: O.k., vi lavede en vækstaftale, havde forventninger til en vækst i 2014. Væksten bliver nu lavere, men vi gør ikke noget.

Ordføreren.

Nej, nu synes jeg, hr. Torsten Schack Pedersen skærer tingene lige lovlig skarpt ud. Det er jo forventningerne til 2013, som er blevet nedjusteret. Vi kom rigtig dårligt ind i 2013, og det har påvirket de skøn, der er kommet løbende kvartalsmæssigt. Men vores forventninger til væksten i fremtiden er jo uforandret.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget, men vi siger alligevel tak. Vi synes, det er et forslag, der rigtig godt illustrerer, hvad der er forskellen på det, der er borgerligheden i det her land – og indimellem også regeringen – og så Enhedslisten. For forskellen består jo i, om man ønsker at give skattelettelser til erhvervslivet for en lille milliard kroner – oven i de mange andre milliarder, som man i forvejen har foræret dem i skattelettelser – og uden nogen som helst form for garanti for flere arbejdspladser, eller om man ønsker at bruge de penge, der er til rådighed, til at øge velfærden, herunder at sørge for, at de ældre kan få en bedre pleje, end de får i dag, at børnene kan få en bedre pasning, end de får i dag, og alle de øvrige behov, der er ude i kommunerne inden for velfærden. Det er jo en forskel, der er til at se og til at føle på, og det synes jeg sådan set er meget godt, når man skal tage stilling til, om man støtter den ene side eller den anden side af Folketingssalen og i det politiske liv, også når det gælder det kommende kommunevalg. Så tak for forslaget, vi synes, det er rigtig fint, at man på den måde får illustreret, at der trods alt er forskel i dansk politik.

Så er der blevet sagt det her med Enhedslisten og beskæftigelsen, altså at det for os kun skulle dreje sig om, at vi ønsker beskæftigelse vedrørende de offentlige ansatte. Det er ikke korrekt. Det er jo korrekt, hvad angår den her lille milliard kroner – som jeg kan forstå at Dansk Folkeparti støtter at man kaster ud af vinduet uden at give nogen garanti for beskæftigelse – at det, hvis man brugte den til at forbedre ældreomsorgen og børnepasningen osv., ville kunne give i omegnen af 2.000-3.000 arbejdspladser, som ville være helt sikre, og som der ville være brug for udeomkring i kommunerne; det er rigtigt nok.

Men det, som Enhedslisten i øvrigt står for, er jo også det, at man gennemfører en masse grønne investeringer, en omstilling af vores energiforbrug, en omstilling af vores energiproduktion, hvilket vil give rigtig mange arbejdspladser i den private sektor. Vi foreslår renoveringer inden for det offentlige, som også vil give arbejdspladser i den private sektor. Vi er faktisk meget optaget af at sikre mere beskæftigelse inden for produktionen. Så det går på to ben i den her sag om at skabe beskæftigelse; det handler både om velfærd, og det handler om klima og energi; det vil jeg også gerne understrege.

Så vil jeg sige noget i forhold til det der med, at man tager fra de allerfattigste i verden for at give skattelettelser til erhvervslivet i Danmark, som i forvejen vælter sig i store overskud, og hvor Dansk Folkeparti altid siger, at vi tager bare lige lidt mere fra ulandsbistanden; her har jeg på fornemmelsen, at Dansk Folkeparti synes, at det hele helt skulle fjernes. Altså, jeg mener, at det er meget sigende, og tak for det! Altså, det handler jo om en prioritering, når det gælder de fattigste i verden, herunder flygtningene i Syrien. Det er jo en af de ting, der betales via bistandsmidlerne, altså det, at vi hjælper flygtningene i Syrien, dem, der står over for en vinter, hvor børnene dør af kulde, af sult, og hvor børnene ikke kan komme i skole og ikke har kunnet det i meget lang tid på grund af borgerkrigen dér. Det er også penge, som man ønsker at tage og give til erhvervslivet i Danmark, som bare bruger dem til at øge sit overskud. Tak for det! Jeg synes, det er meget illustrativt, men det er altså ikke en politik, Enhedslisten støtter.

Hr. Ole Birk Olesen vil gerne have en kort bemærkning.

Til det sidste her om at skære i ulandsbistanden: Der er forskel på at skære i nødhjælp og at skære i udviklingsbistand. Det, hr. Frank Aaen taler om nu, er nødhjælp, og mig bekendt er der ingen partier her i Folketinget, som vil skære i nødhjælpen, men der er partier, der vil skære i udviklingsbistanden ud fra en betragtning om, at den måske ikke skaber så meget udvikling, som hr. Frank Aaen forestiller sig.

Men det, jeg egentlig ville spørge til, er hr. Frank Aaens udsagn om, at dette beslutningsforslag illustrerer forskellen på borgerligheden og den regering, som hr. Frank Aaen støtter. Så den forskel er altså, om man vil gennemføre lettelser til erhvervslivet i 2015 eller 2014. Det er det, der gør, at Enhedslisten støtter denne regering, for den vil gøre det i 2015, mens borgerligheden vil gøre det i 2014.

Ordføreren.

Der er forskel på nødhjælp og udvikling. Det, jeg taler om med hensyn til Syrien, er faktisk begge dele. Noget af det er ren nødhjælp, noget af det er også at sikre uddannelse til de børn, som nu er kommet væk fra deres skole på grund af ulykkelige omstændigheder. Så det er begge dele, men det er samme ramme. Altså, vi har nogle penge på finansloven, som skal gå både til nødhjælp og til udvikling, og det er dem, som Dansk Folkeparti gerne vil barbere. Vi synes bare, at vi skal påpege konsekvenserne af, at man tager fra de allerfattigste, herunder fra de flygtninge, der har problemer i Syrien. Det synes jeg bare hører hjemme i en debat.

Hvad angår den anden ting, så er det da velkendt, at Enhedslisten er meget skeptisk. Det var derfor, jeg også havde den lille indskudte bemærkning før. Vi er da meget skeptiske over for, at regeringen har lavet en aftale med borgerligheden om at forære milliarder og atter milliarder, der kunne være brugt til velfærd, til et erhvervsliv, og oven i købet selv indrømmer, at der ikke er sikkerhed for nogen som helst form for beskæftigelse gennem de skattelettelser. Så det er velkendt, at Enhedslisten støtter regeringen på nogle punkter, og på andre punkter er vi skarpt kritiske.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil godt pointere, at når hr. Frank Aaen taler om børn, der fryser ihjel i Syrien, så er der ingen partier i dette Folketing, der mig bekendt har foreslået, at der skal spares på den nødhjælp, som kan redde dem fra at fryse ihjel. Så det var bare en fri fantasi fra hr. Frank Aaen på Folketingets talerstol.

Så vil jeg igen pointere, at hvis forskellen er så lille på borgerligheden og den regering, som hr. Frank Aaen støtter, så kan det undre, at det er dette ene år, der gør, at hr. Frank Aaens parti hele tiden holder hånden under regeringen, senest nu i dag, hvor hr. Frank Aaen har afgivet betænkning om, at hr. Frank Aaen ikke vil kræve af regeringen, at den betaler for meget opkrævet grundskyld tilbage til boligejerne.

Ordføreren.

Det lyder, som om hr. Ole Birk Olesen har svært ved at læse fra den betænkning, som jeg har afgivet i dag om det spørgsmål. I den står, at vi ønsker, at folk, der har betalt for meget, skal have pengene tilbage, men at vi mener, det skal ske på et afklaret grundlag. Vi kan ikke bare åbne pengekassen og lade pengene flyde ud, vi er nødt til at være sikre på, at vi, inden vi ændrer ejendomsbeskatningen, så har et nyt grundlag at gøre det ud fra. Jeg synes, det er en saglig betragtning, som Liberal Alliance altså ikke gør sig umage med overhovedet at studere og finde ud af, at der var sådan en skelnen mellem det, som blev påstået nu, og det, som vi faktisk har skrevet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, og det er også hr. Ole Birk Olesen.

Venstre har fremsat beslutningsforslag om at fremrykke nogle af de lettelser af skatter og afgifter, som erhvervslivets virksomheder betaler til det offentlige. Det går ud på, at de lettelser, som et bredt flertal i Folketinget allerede har aftalt skal gennemføres pr. 1. januar 2015, skal gennemføres allerede pr. 1. januar 2014. Det kan Liberal Alliance helt støtte. Det, der er god politik, skal helst gennemføres så hurtigt som muligt. Der er ingen grund til at vente, og derfor bakker vi fuldt ud op om dette forslag. Det var det.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Det Konservative Folkeparti har under de indledende drøftelser om finansloven foreslået regeringen, at vi fremrykker den vækstaftale, vi havde, som betyder, at vi i stedet for at implementere aftalerne fra 2015 implementerer dem fra 2014.

Det gør vi, fordi vi kan se, at dansk økonomi stadig væk er i stilstand, at virksomhederne har manglende konkurrenceevne, at de belastes af verdens højeste skattetryk, at der ikke bliver skabt nye arbejdspladser i Danmark. Der vil de konkrete forslag, som vi aftalte under vækstforhandlingerne, emballageafgiften, skattekreditter, momsafregning osv., betyde, at virksomhederne vil blive bedre stillet. Det er jo slet ikke nok, i forhold til at vi skal give virksomhederne bedre konkurrencevilkår, for så skal vi have sænket selskabsskatten yderligere, vi skal have fjernet nogle skatter og afgifter, men det er et skridt på vejen.

Så derfor kan vi varmt støtte Venstres forslag. Vi har selv foreslået det under finanslovsforhandlingerne og står bag den aftale, vi har lavet, og derfor stemmer vi også ja til det her beslutningsforslag fra Venstre.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen.

Først og fremmest vil jeg jo gerne takke Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance for opbakningen til forslaget. Det overrasker mig jo ikke, at vi i fællesskab i de blå partier mener, at det, der er brug for, er, at de lempelser, vi har aftalt med regeringen, bliver fremrykket. For det er jo ikke sådan, at verden er blevet et mere positivt sted for dansk økonomi, siden vi lavede aftalen, tværtimod er vækstskønnet for i år sænket. De økonomiske vismænd har i deres rapport anbefalet, at de lempelser, der er aftalt og vedtaget, bliver rykket frem for at sætte mere gang i væksten i Danmark.

For det er der, vi er udfordret. Vi er udfordret på, at der er for lidt gang i hjulene; vi er udfordret på, at vores virksomheder ikke har optimale konkurrencevilkår; og vi er udfordret på, at det, der i den sidste ende er med til at sikre, at vi har råd til at finansiere et velfærdssamfund i Danmark, er, at vi har et stærkt, velfungerende privat erhvervsliv. For uden et privat erhvervsliv er der slet ikke forudsætning for, at vi får skattekroner ind og kan finansiere den offentlige velfærd, som sikrer, at vi alle har mulighed for at blive behandlet på sygehuset, at ungerne kan komme i skole og de ældre kan få en ordentlig hjemmepleje. Det er det, det handler om, og derfor synes vi, at når vækstudsigterne stadig lader vente på sig, må vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe væksten på vej.

Så må man huske på, hvad regeringen sagde af positive ting om den vækstaftale, som vi jo fra Venstres side havde efterlyst i meget, meget lang tid. For helt tilbage i juni måned 2012, da vi lavede en skatteaftale, sagde vi, at der også skulle være en erhvervsskattepakke. Men så lød det fra regeringen, at det var helt meningsløst, det var der slet ikke brug for, det var helt uaktuelt. Da vi så diskuterede finanslov sidste efterår, i 2012, foreslog vi i Venstre også en erhvervsskattepakke. Nej, det var der ikke brug for, mente regeringen. Men så kom vi så hen over årsskiftet, og der begyndte at komme lidt lysere tider, og så gik det jo lige pludselig op for regeringen, at det, vi fra Venstres side hele tiden havde sagt, var rigtigt, altså at der var brug for at tage initiativer for at styrke vilkårene for vores virksomheder.

Så kan der jo siges meget om det forhandlingsforløb og længden af det – det kan være underordnet i den her sammenhæng, men jeg vil i hvert fald gerne gøre opmærksom på, at der ikke var nogen tvivl om fra regeringens side, at det var hjælpsomt, at det kunne skabe vækst og tro på fremtiden osv.

Så er det bare, at vi fra Venstres side siger, at når vi nu har lavet en aftale, der på en lang række områder er ganske fornuftig, hvorfor så ikke få den til at virke så hurtigt som muligt? Og vi pressede på for at få så meget igennem så hurtigt som muligt, da vi lavede aftalen, men der var nogle begrænsninger, i forhold til hvad regeringen ville være med til. Der var nogle økonomiske begrænsninger, og der måtte vi jo så acceptere, at sådan var det.

Men nu er regeringen så kommet med et finanslovsudspil, hvor der er en ramme, der betyder, at vi kan fremrykke en lang række af de lempelser, som ellers først ville være trådt i kraft den 1. januar 2015. Og der er det, at vores ønske fra Venstres side er ganske klart: Lad os nu tage alle de initiativer, vi kan tage fra Folketingets side, for at give væksten en hjælpende hånd for at sikre de bedst mulige vilkår for vores virksomheder. Vækstaftalen er ikke løsningen på alle landets problemer – det skal der ikke være nogen tvivl om. Det er et godt skridt i den rigtige retning, men det er bestemt ikke løsningen på alt, og derfor er vores ambitionsniveau i Venstre bestemt også højere. Det kan man også se af vores finanslovsudspil for 2014. Men her ligger der i hvert fald en oplagt mulighed for, at vi kan tage initiativer lige nu og her, der hjælper til, og det synes vi vil være naturligt at vi gør.

Pengene er i regeringens eget finanslovsudspil – dem mener vi at vi skal aktivere. Og derfor er det jo et politisk spørgsmål om, hvorvidt man mener, at det, Folketinget kan gøre i en situation, hvor landet er presset i forhold til vækst, er at give bedre vilkår for vores erhvervsliv, eller om det er at bruge pengene på andre ting. Og det er jo ikke sådan, at det er de eneste muligheder, der er. Uden at det skal blive en lang finanslovsdebat, vil jeg sige, at vi jo fra Venstres side i vores finanslovsudspil har en ramme til at sænke skatter og afgifter for 5 mia. kr., fordi det set med Venstres øjne er vigtigere at sikre, at der kommer gang i hjulene, og at vi skaber private arbejdspladser, end at lade verdens største offentlige sektor vokse yderligere. Men det betyder jo ikke, at der ikke også er muligheder for at lave justeringer og forbedringer andre steder.

Men jeg vil sige, at det nok vil være naivt at være optimist i forhold til den udmelding, som skatteministeren kom med, hvor han sagde: Jamen nu forhandles der jo finanslov. Jo, jo, det gør der jo, men det er ikke ligefrem vores opfattelse, at der ligger store åbninger fra regeringens side. Vi tager også gerne diskussionen under finanslovsforhandlingerne, men jeg vil sige, at det jo ikke er uvant, at der er partier i Folketinget, som fremsætter beslutningsforslag om det, man har med i sit finanslovsudspil. Det tror jeg ikke man skal lede længe i historiebøgerne efter for at finde eksempler på, altså at partier, der kommer med forslag i deres finanslovsudspil, også fremsætter dem som beslutningsforslag. Jeg synes sådan set, at det på en lang række områder ville være besynderligt, hvis man ikke også gjorde det.

Men jeg kan forstå, at taktik og timing er en større udfordring for regeringen og regeringspartierne end det politiske indhold i det. Og det er selvfølgelig fair nok, at man anskuer noget så væsentligt som, hvad det er for nogle vilkår, man byder danske virksomheder, som noget taktisk og noget, hvor man kan overveje, hvornår det nu er hensigtsmæssigt at diskutere det. Fra Venstres side handler det om at levere resultater og tage den udfordring alvorligt, som der ligger.

Så vi takker fra Venstres side de tre partier, der har bakket op, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, for tilslutningen, og så må vi jo se, om regeringen alligevel kommer på bedre tanker, og om der bliver nye forhandlinger eller ej. Men Venstre er altså optaget af, at vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark, og her har vi en helt konkret mulighed for at rykke noget frem, der vil være hjælpsomt, og for at gøre, som vismændene siger, altså forholde os til den situation, at vækstforudsætningerne er ringere i dag, end da aftalen blev indgået, og det mener vi vil være et fornuftigt og godt skridt i forhold til de udfordringer, som dansk økonomi står over for.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er en, der har bedt om ordet. Hr. John Dyrby Paulsen, værsgo, for anden runde.

Tak for det, formand. Når jeg lidt usædvanligt har bedt om ordet i anden runde i den her sag, er det, fordi jeg gerne vil skære tingene meget klart ud for Dansk Folkeparti, og nu er Dansk Folkepartis ordfører ikke i salen, men jeg gør det alligevel og må sige, at hvis Dansk Folkeparti stemmer ja til det her forslag fra Venstre, som jo er meget konkret med hensyn til finansieringen, betyder det også, at Dansk Folkeparti stemmer ja til, at de penge ikke kan bruges til det, som skatteministeren og regeringen har sagt de vil bruge pengene til, nemlig til bekæmpelse af social dumping og en håndsrækning til socialt udsatte; man sørger for, at Venstres nulvækst ikke bliver en realitet.

Det bliver Dansk Folkeparti nødt til at forholde sig til, inden de trykker på knapperne i den her sag, når vi skal stemme om det her beslutningsforslag. Uanset om Dansk Folkeparti synes, at en del af forslaget er godt, bliver de nødt til også at forholde sig til finansieringsdelen af det, og det var ikke det, jeg hørte Dansk Folkeparti gjorde i dag. Så det er bare et godt råd til Dansk Folkeparti om, at den del hænger vi dem altså op på, når vi stemmer om det her beslutningsforslag, endnu en gang.

Tak.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.