Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 26:

Forslag til folketingsbeslutning om frit valg til at vælge, om jobsøgning skal forankres i et jobcenter eller hos en godkendt privat aktør.

Af Hans Andersen (V), Joachim B. Olsen (LA) og Benedikte Kiær (KF).

(Fremsættelse 26.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til beskæftigelsesministeren.

Jeg vil for tredje gang gentage, at jeg mener, vi står over for en unik mulighed for at lave en samlet ændring af vores beskæftigelsessystem i Danmark. Det trænger vi til, og det fortjener de mennesker, der er blevet ramt af arbejdsløshed. Derfor vil jeg igen opfordre forslagsstillerne til at tage deres beslutningsforslag med til forhandlingerne, når vi når så langt, i stedet for at tage enkeltelementer ud til drøftelse. Vi kan af den årsag ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, og jeg må også sige, at det ikke står helt klart for mig, hvordan partierne egentlig har tænkt sig, at det her skal finde sted.

Hvordan vil man eksempelvis sikre sig, at der er ordentlig kvalitet i indsatsen, hvis det er sådan, at arbejdsløse i fremtiden skal kunne placere deres indsats hos en privat aktør? Jeg bliver nødt til at sige, at for mig er det ikke så afgørende, hvem der står for indsatsen, og jeg er ikke fremmed over for, at andre end a-kasser og jobcentre kan spille en rolle. Hvis der er nogen, der er dygtige, hvis der er nogen, der har ideer, ingen andre har kunnet finde på, hvis der er nogen, der kan noget helt specielt over for en helt speciel gruppe, ville det jo være mærkeligt pr. refleks helt at afstå fra at bruge den mulighed.

Omvendt må jeg også sige det sådan, at jeg ikke ønsker at privatisere for privatiseringen skyld, og jeg deler ikke – hvad nogle måske gør – den holdning, at alt privat er godt, for vi har bestemt erfaringer på beskæftigelsesområdet, som viser det modsatte. Derfor skal vi jo ikke bare blindt kaste penge efter de private aktører, hverken af ideologiske årsager eller for at opdyrke en privat sektor på området.

Udgangspunktet for regeringen er, at de mennesker, som er ramt af arbejdsløshed, og som har behov for en god beskæftigelsesindsats, skal have en god beskæftigelsesindsats. Og jeg er langt hen ad vejen villig til at diskutere, hvilke midler vi skal tage i brug, men jeg vil gerne advare mod en privatisering for privatiseringens skyld. Derfor vil jeg ikke blankt afvise ideen om en fritvalgsmodel, men jeg synes godt nok, det rejser mange spørgsmål, som i hvert fald for nærværende ikke er besvaret i beslutningsforslaget.

Under alle omstændigheder vil jeg gerne opfordre til, at vi ikke behandler enkeltelementer på beskæftigelsesområdet nu, men snart går til forhandlingsbordet og tager en samlet drøftelse af beskæftigelsesindsatsen.

Tak, og der er en enkelt til en kort bemærkning. Hr. Hans Andersen, værsgo.

Tak for det. Ministeren siger, at det ikke er så afgørende for ministeren, hvem der skal stå for indsatsen. Det lyttede jeg mig til. Og det forslag, der nu ligger her på bordet, vil give den enkelte ledige et frit valg blandt godkendte – bemærk godkendte – aktører. Det kan jo være a-kassen. Det kan være ISS som virksomhed, der har et fortrinligt samarbejde med en række jobcentre allerede, eller en privat aktør. Det er det frie valg, vi sådan set foreslår at give de ledige her. Og kunne ministeren se en styrke i at give de ledige et frit valg til at komme i job?

Ministeren.

Først og fremmest er jeg jo glad for, at Venstre også fremhæver a-kasserne som en institution, der bør spille en rolle i beskæftigelsesindsatsen. For det er helt åbenbart, at a-kasserne kan noget særligt. Mange af dem kan i hvert fald. Jeg tror egentlig også, det er sådan, at mange mennesker, som mister deres arbejde, og som har et fagligt tilhørsforhold, er glade for at komme i deres a-kasse, hvor der jo ofte er et stor branchekendskab.

Tror jeg generelt på, det er en god idé at give folk valgmuligheder? Ja, det gør jeg selvfølgelig. Og i det hele taget er noget af det, jeg håber vi kommer til at diskutere i forbindelse med en beskæftigelsesreform jo, hvordan vi kan give flere mennesker et større ejerskab over for det, de er i gang med.

Jeg vil jo nok vove den påstand, at den beskæftigelsespolitik, der har været ført igennem et årti for ikke så lang tid siden under den tidligere regering, har haft et vist element af umyndiggørelse i sig. For alene det at bede mennesker om at gøre noget, der ikke har en nyttefunktion, og som måske mere har haft karakter af at opbevare folk og måske ligefrem at presse dem, har et skær af umyndiggørelse over sig. Så ja, jeg synes, det er en god idé at forankre en større del af indsatsen hos det enkelte menneske.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Vi ønsker også at give den enkelte ledige større medbestemmelse og et større ansvar for sin egen situation, og dermed også give den enkelte ledige en højere grad af frit valg. Og det er rigtigt, at vi har fremhævet en a-kasse, nemlig Metals a-kasse, som en af de a-kasser, der er rigtig gode til at få deres medlemmer i job. Der er vi sådan set bare optaget af at kunne give den enkelte ledige et frit valg blandt de her forskellige aktører. Der må det jo være sådan, at de er godkendte. Når ministeren nævner, at det her rejser mange spørgsmål, kunne jeg da opfordre ministeren til måske at blive lidt mere konkret om, hvad det er for nogle spørgsmål, der bliver rejst i forbindelse med det her beslutningsforslag. For så må vi jo drøfte dem, så vi kan få overbevist ministeren om, at det her forslag er udmærket.

Ministeren.

Det får vi jo snart rig lejlighed til, når vi skal forhandle en samlet beskæftigelsesreform. For når vi nu i regeringen har gjort os den umage at få lavet en udredning; når vi beder arbejdsmarkedets parter om lige nu at overveje, hvordan de ønsker en beskæftigelsesindsats skal være, er det jo lidt mærkeligt at vælge nogle enkelte områder ud, hvor Folketinget så træffer beslutning og dermed kortslutter den lange proces. Så alle de elementer, der er rejst i dag – uddannelse, organiseringen af beskæftigelsesindsatsen og selvfølgelig også hvem det er, der måske kan noget særligt – er alle sammen nogle, vi kommer til at diskutere, når vi sidder og har reformen på bordet. Og det er påkrævet, at vi får den grundlæggende drøftelse snart.

Tak til ministeren. Undskyld, der er vist en mere. Hr. Christian Juhl.

Det er ikke for at trække tingene ud, men jeg vil gerne sige tak til arbejdsministeren for den meget skarpe og gode analyse af umyndiggørelsen af de arbejdsløse under det nuværende system. Den ramte lige i plet, og jeg vil ramme den ind og hænge den op på min væg på mit kontor, da det er meget, meget centralt i den måde, vi går til arbejdsløshedsproblemet på. Tak.

Ministeren, der kvitterer for rosen. Er der en ekstra kort bemærkning? Tak til ministeren, og jeg fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne.

Tak. Det bliver svært at overgå det dér, der skal rammes ind og hænge hos hr. Christian Juhl. Det vil jeg heller ikke prøve på, og jeg vil i hvert fald ikke komme yderligere ind på hele den her beskæftigelsesreform, vi er i gang med. Selvfølgelig er det ligesom ved de sidste to beslutningsforslag sådan, at vi ikke kan støtte det, fordi vi jo netop afventer de her parter og så skal diskutere det.

Jeg er dog nødt til at sige, at en af de ting, som vi jo synes er rigtig vigtigt med den her beskæftigelsesreform, er, at vi selvfølgelig også tænker helt anderledes, end vi har gjort før. Jeg snakker med en del arbejdsløse, som føler, at de bliver jagtet igennem systemet, som ikke rigtig føler, at de er med til at være en del af deres egen arbejdsløshed, og som også dermed føler, at de egentlig godt kunne tænke sig at være mere en del af det, men at de sådan set bare bliver pakket i kasser og rammer. Det er jo ikke godt. Der er jo ikke noget, der er værre, end hvis man føler, at folk bare jager rundt med en og man bare skal slå hælene sammen og gå den vej.

Det kunne være rigtig godt med en reform af beskæftigelsesindsatsen, der tager udgangspunkt i den enkelte ledige og også sikrer varig beskæftigelse, og det tror jeg også at vi får, hvis vi får mere tillid i systemet og mere fokus på at sikre, at virksomhederne selvfølgelig skal have de medarbejdere, de efterspørger, men også sikre, at medarbejderne så også bliver klædt på til det.

Derfor er det også vigtigt for os, at den enkelte får den hjælp, som den enkelte har brug for. Hvis vi har 100 arbejdsløse, er der næsten 100 forskellige måder at gøre det på. Til den enkelte er der kun én rigtig måde. Hvem der skal stå for det og hvordan, skal vi jo nok komme ind på i de kommende forhandlinger, har jeg lige hørt ministeren sige, og den diskussion kommer vi til at tage, men jeg er også nødt til at sige, at det vigtigste for mig helt præcis er at have fokus på den enkelte, have fokus på med vedkommende at få vedkommende i uddannelse eller arbejde.

Jeg vil da også godt tilføje det, som mange af jer måske kender, nemlig det der projekt, som der har kørt med nogle a-kasser, der hedder »Den Gode Samtale«, som jo netop viste, at de arbejdsløse, som selv stod i spidsen for at komme i arbejde, rent faktisk ser ud til at virke, og at de også følte mere lyst, når de selv kunne være med til at lægge en kurs. Det tror jeg er rigtig godt for de her mennesker. Men vi skal også sige til hinanden, at det er fint nok for dem, der kan selv og selv kan være med til at gå i den retning, de vil, og pege på nogle muligheder. Der er også bare nogle, der ikke kan, men dem har vi jo så selvfølgelig også større mulighed for at hjælpe.

Så igen: På grund af de bemærkninger, som jeg sagde før, kan vi ikke støtte forslaget, men vi synes bestemt, at det er et rigtig godt emne at diskutere, når vi kommer dertil, altså, hvordan kan vi få de her arbejdsløse til selv at tage medansvar i deres arbejdsløshed og være med til at få et arbejde og komme i uddannelse. Det er jeg sikker på at de gerne vil være med til.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne høre ordføreren om, hvem han synes er bedst til at tage sig af de arbejdsløses vilkår det første år af arbejdsløsheden. Er det jobcentrene, er det a-kasserne, eller er det de private aktører?

Ordføreren.

Det synes jeg jeg forsøgte at forklare. Det er den arbejdsløse selv, og vi skal selvfølgelig gøre noget for den arbejdsløse.

Vil spørgeren have sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Tak til ordføreren. Næste taler er ordfører hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag går jo ud på, at de ledige selv skal have ret til at vælge, hvilken aktør de vil have til at hjælpe sig med at komme videre og komme i arbejde. Det er spørgsmålet om, om de skal have lov til at vælge mellem jobcenter, a-kasse, vikarbureau, en virksomhed, eller hvad det nu er, man kan tænke sig.

Dansk Folkeparti synes, at vi, når vi skal til at lave reformen, skal kigge på, hvordan vi finder de bedste tiltag fra dem alle. Der skal et samarbejde igennem med jobcenter og a-kasser og andre aktører. Der er sikkert nogle, der ikke kan klare sig, og det kan godt være, der er nogle andre aktører, der ikke er så gode, og som må væk, mens der er nogle andre aktører, der er gode. A-kasserne er vidt forskellige i deres arbejde: Nogle gør det rigtig godt, andre gør det måske knap så godt, men fælles for a-kasserne er, at de kan gøre uhyggelig meget for deres medlemmer, hvis de vil.

Men det korte af det lange er i sidste ende, hvem der skal betale, for de vil alle sammen gerne have, at det er staten, der betaler for den indsats, de gør. Der er mange a-kasser, der gør en rigtig stor indsats, og tak for det, det er slet ikke det. Vi skal bare, når vi skal i gang med at lave reformen, trække på den gode indsats fra alle, så vi kan få det bedste fra alle parter, og så skal vi have et ordentligt samarbejde i gang, så vi kan få gjort den bedste indsats for de ledige.

Lige nu og her kan vi ikke støtte forslaget, fordi vi mener, det skal ind i de store forhandlinger om, hvordan den fremtidige indsats skal være, for det er dér, det hører til, og jeg er da også sikker på, at forslagsstillerne vil tage det med ind i de forhandlinger – det er der nok ingen tvivl om. Men det er klart, vi skal se på den indsats, der gøres, og vi er åbne over for at se på, hvordan vi bruger det bedste fra alle parterne i forbindelse med den indsats, der skal gøres over for de ledige.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerækken. Den næste taler er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Det drejer sig om frit valg mellem at forankre jobsøgningen i jobcenter eller hos en godkendt privat aktør. Grundlæggende er det sådan set Enhedslistens opfattelse, at i det første ledighedsår skal medlemmerne af en a-kasse kun have kontakt med deres a-kasse. Først derefter skal deres kontakt være med bl.a. jobcenteret. A-kasserne skal dækkes økonomisk for den nye opgave, det gælder f.eks. udarbejdelse af jobplaner i samarbejde med medlemmerne, jobcentre, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere samt intensiv og håndholdt jobformidling via samarbejdsaftaler med arbejdsgiverne.

Kommunerne kender ofte kun deres eget arbejdsmarked og kan derfor ikke vejlede de arbejdsløse om jobmuligheder på den anden side af kommunegrænsen. Den tidligere regering sagde til jobcentrene, at de ikke skulle bruge tid på kontakt til virksomhederne, og de har ofte heller ikke engang overblik over efterspørgslen hos de lokale arbejdsgivere. Derimod kender de fagligt funderede a-kasser det arbejdsmarked, deres medlemmer arbejder på. De ved også, hvilke kvalifikationer arbejdsgiverne efterspørger, og hvilke kurser der kan være relevant for deres ledige medlemmer at tage. Gennem den fagforening, der er tilknyttet, har de kontakt til arbejdspladser, der søger nye medarbejdere. Derfor er det oplagt, at a-kasserne i højere grad inddrages i indsatsen for de forsikrede ledige. Da forskellige fagforeninger og a-kasser arbejder sammen i lokalområderne, vil a-kasserne også kunne vejlede medlemmer, der ønsker at uddanne sig eller søge job på andre fagområder.

Hvis vi ser på rådighedsvurderingen, ser vi, at tallene også viser, at jobcentrene laver flere fejl end a-kasserne. Hvis vi ser bort fra de faglige a-kasser, er der intet, der tyder på nogen gevinst ved at bruge andre aktører over for arbejdsmarkedets arbejdsløse. KORA-undersøgelsen peger direkte på, at det er dyrere at bruge private aktører frem for jobcentre, og det vil sige, at denne ordning bliver dyrere og dårligere for de arbejdsløse, og vi kan således ikke støtte beslutningsforslaget fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Tak for det. Der er ingen ordførere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Joachim B. Olsen.

Frit valg og konkurrence er godt for den enkelte og for samfundet som helhed. Konkurrence medfører nye løsninger og medfører, at dårlige og ineffektive ordninger forsvinder. Det vigtige er, at incitamentsstrukturen for udbyderne af en ydelse er på plads. Det gælder både for offentlige og for private udbydere. Man kan finde private udbydere, som ikke løfter opgaven, og man kan finde private udbydere, som løfter opgaven rigtig godt, præcis som man kan finde jobcentre og a-kasser, som ikke gør det godt, og man kan finde det modsatte.

Vi synes, det er en rigtig, rigtig god idé, hvis de ledige får frit valg til at benytte sig af de udbydere, som kan løse opgaven godt. Vi er helt overbevist om, at en højere grad af frit valg vil betyde, at der vil komme flere gode løsninger, at kreativiteten vil blomstre, og at dårlige løsninger langsomt vil forsvinde. Vi hæfter os ved, at ministeren var åben over for at se på elementerne i det her beslutningsforslag, og det glæder vi os til – præcis som med de andre beslutningsforslag. Vi glæder os til en konstruktiv debat. Vi er meget glade for, at ministeren ikke, som man må forstå Enhedslisten gør, tager et ideologisk udgangspunkt og siger, at private overhovedet ikke skal kunne komme ind og løfte nogen af de her opgaver. Det, Enhedslisten gør, synes vi er kedeligt, og vi kan ikke forstå, at det skulle være i de lediges interesse, at der ikke skulle være en højere grad af frit valg i forhold til at vælge dem, der rent faktisk kan få en i beskæftigelse.

Vi glæder os til debatten, når vi skal forhandle om det her, og det her er i hvert fald noget, som vi sammen med Venstre vil tage med. Tak.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har en kort bemærkning. Det er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Ordføreren sagde, at det var et ideologisk standpunkt at have, at a-kasserne var de bedste. Jeg skal ikke afvise, at det er et ideologisk standpunkt, men det er også et standpunkt, der har rod i virkeligheden. Som undersøgelserne viser, er de private aktører dyrere og dårligere, og jeg ved ikke, om det at komme med et forslag, hvor man siger, at de private skal ind og arbejde på det område – det er de i øvrigt i forvejen – og at det bliver dyrere og dårligere, vel dybest set ikke også er et ideologisk liberalt synspunkt. Jeg har intet imod, at der findes ideologiske debatter i Folketinget – hvad pokker skulle vi ellers basere vores debatter på? – men det undrer mig, at et parti som Liberal Alliance, der i den grad taler om, at vi skal spare på de offentlige ydelser, nu vil til at vælge dyrere ydelser, selv om ydelserne ikke er bedre end dem, a-kasserne kan levere.

Ordføreren.

Jamen det vil vi ikke, og det tror jeg heller ikke at Venstre vil. Den undersøgelse, som ordføreren, hr. Christian Juhl, refererer til, drejer sig om et konkret projekt. Der er jo masser af andre projekter, som er gode, altså private udbydere, som løfter opgaven rigtig godt, præcis som man kan finde offentlige jobcentre, som gør det rigtig godt. Jeg mener, at f.eks. jobcenteret i Skive har gjort det rigtig godt, men man kan også finde jobcentre, som gør det dårligt. Sådan er det jo.

Jeg tror, det er svært at argumentere for, at konkurrence ikke er en god idé. Det er det, også for den enkelte, både fordi det altså medfører, at der kommer nye løsninger, og fordi det medfører, at man kan spare nogle penge. De penge kan altså bruges på nogle andre ting, bl.a. på at få skabt nogle job. Og det er jo det, som det hele handler om.

Der er ikke nogen dokumentation for, at a-kasserne er bedre. Nogle a-kasser gør det godt, nogle gør det dårligt. Og det er jo det, det handler om, det her beslutningsforslag, nemlig at vi bruger dem, som er bedst, uanset hvilke.

Hr. Christian Juhl.

Meget interessant. Der skal være fri konkurrence, siger ordføreren. Tak skal I have. I 1990'erne havde vi en form for fri konkurrence. Da kunne a-kasserne og fagforeningerne byde ind på at være anden aktør. Det blev afskaffet, da de borgerliges regime kom til, og da de skulle lave en ny arbejdsmarkedsordning. Det er ikke muligt i dag, at a-kasserne byder ind på anden aktør-opgaver, så hvis I mener noget ærligt med fri konkurrence – det tror jeg ikke at I gør – så var det mindste, man kunne gøre, da at sige, at der var tale om fri konkurrence.

Ordføreren.

Det vigtige her er, at dem, som byder ind, også har et økonomisk ansvar. Altså, de skal også have noget på spil, således at de har et incitament til at lykkes med den opgave, som de bliver stillet. Jeg tror, at incitamentsstrukturen både for de offentlige og de private udbydere ikke altid er lige god. Det er en lang og stor debat, og den skal vi jo snart have – det glæder vi os til – men det er sådan set det, det handler om.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose.

Som fortsat er her som stedfortræder for fru Mai Mercado. Jeg lover, at næste gang, jeg går herop, er det rent faktisk som ordfører.

De seks største byer har i et udspil sagt det så fint: Langt de fleste ledige kan selv finde et job, og de skal derfor fremadrettet have bedre mulighed for selv at tage ansvar. I dag bruger jobcentrene meget tid på ressourcestærke borgere. De frigjorte ressourcer skal i stedet bruges på tæt opfølgning og aktive tilbud til de borgere, der har brug for en indsats – borgere med risiko for langtidsledighed. Når landets seks største kommuner går forrest og selv fremsætter forslag om, at jobsøgning for arbejdsmarkedsparate ledige skal gives fri, gør det indtryk, for det er kommunerne, der sidder med den konkrete opgave, og det er kommunerne, som har den største viden om de ledige.

Jeg tror, det er gået op for de fleste, at beskæftigelsesindsatsen i dag er for standardiseret – alle ledige behandles ens, og det bliver de i høj grad, fordi det er lovbestemt fra Christiansborg. Samtidig er systemet meget bureaukratisk og virker uoverskueligt for den ledige. Beskæftigelsessystemets helt afgørende ressource er den enkelte ledige borgers eget engagement og ansvarlighed. Hovedparten af de ledige kan og vil selv, og jobcentrene skal have bedre rammer for at understøtte borgerne i at være aktive, så vi ikke spilder gode kræfter på de stærke ledige, som faktisk kan selv. Derfor er De Konservative medforslagsstillere på det her forslag.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Den danske beskæftigelsesindsats hører til blandt verdens dyreste, og de fleste anerkender efterhånden, at vi slet ikke får nok for de mange milliarder kroner, der bruges hvert år. Derfor skal indsatsen tilrettelægges, så den bliver mere effektiv og høj grad passer til den enkelte lediges og til virksomhedernes behov. Ikke alle har brug for den samme hjælp, og derfor kan ressourcestærke arbejdsmarkedsparate ledige også sagtens få et større ansvar for deres jobsøgning.

Med forslaget her lægger vi op til at give de arbejdsmarkedsparate ledige frit valg til at vælge, om deres jobsøgning skal forankres hos det lokale jobcenter, et andet jobcenter eller hos en godkendt privat aktør. Det kunne f.eks. være et vikarbureau, en virksomhed eller en a-kasse. Vi mener, at jobindsatsen fortsat skal være forankret i de kommunale jobcentre, men opgaven med jobsøgning for de arbejdsmarkedsparate ledige kan med fordel udbydes. Valgfriheden kan nemlig give de ledige større motivation til at gøre en indsats, og erfaringerne fra opgaver, som konkurrenceudsættes, viser, at det skaber grundlag for bedre kvalitet til en lavere pris, og på den måde får vi mere beskæftigelse for pengene.

For os er det vigtigt, at der også bliver ryddet ud i de aktører, der ikke formår at hjælpe de ledige, og at alle, der er gode til netop at hjælpe de ledige i job, kommer i spil. Vi ved f.eks., at Dansk Metals a-kasse har haft succes med at hjælpe ledige i arbejde, og en privat aktør som ISS er også klædt godt på til opgaven. Derfor vil det også være en dårlig og utilstrækkelig løsning kun at lade a-kasserne varetage opgaven, som nogle foreslår, eller at lade de ledige vælge mellem enten a-kassen eller jobcenteret, som det f.eks. står i de foreløbige Carsten Koch-anfalinger. For så går vi måske glip af en fremragende privat aktør, og vi går glip af fordelene ved, at mange konkurrerer om at levere den bedste hjælp.

Så med det beslutningsforslag her fremsat af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår vi, at regeringen pålægges at fremsætte forslag til ændring af reglerne om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, så arbejdsmarkedsparate ledige får et frit valg til at vælge, om deres jobsøgning skal forankres i et lokalt jobcenter, i et andet jobcenter eller hos en godkendt privat aktør.

Nu har vi så haft en debat, og jeg lyttede mig til, at ministeren sådan set var optaget af det her med det frie valg, men måske mest var optaget af, at det ikke var så afgørende, hvem der stod for indsatsen, så længe den var god. Man kan jo betragte det som en udstrakt hånd, i forhold til at vi snart skal forhandle om at gøre indsatsen bedre for de ledige. Det vælger jeg at gøre, og så skal der ikke være nogen tvivl om, at det at give de ledige frit valg ligger os meget på sinde.

Den socialdemokratiske ordfører var måske mindre klar i forhold til præcis det frie valg, men på nuværende tidspunkt, lyttede jeg mig til, kunne man ikke forvente at få flere klare meldinger, så det må vi jo tage til takke med. Dansk Folkeparti sagde, at det skulle ses i sammenhæng, og var åben over for at bruge de bedste. Det sidste er vi meget enige i. Og så var der Enhedslisten, som mente, at de ledige først og fremmest skulle have kontakt til a-kasserne i den første del af deres ledighedsperiode. Det sidste er vi uenige i. Vi mener, at ledighedsindsatsen skal forankres i kommunerne, og derfra skal man så give et frit valg også til at benytte sig af de bedste a-kasser.

Men samlet set tror jeg, at det frie valg på beskæftigelsesområdet sådan set er kommet for at blive. Vi har jo set andre steder på andre velfærdsområder i Danmark, at det frie valg stille og roligt bliver en del af hverdagen, og det tror jeg også det vil komme til at blive her på beskæftigelsesområdet. Tak for debatten.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Nu kom der en! Hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

For det første vil jeg høre, om ordføreren ikke anerkender KORA-undersøgelsen, hvor man direkte peger på, at det er dyrere at bruge private aktører frem for jobcentre.

For det andet: Hvilke aktører mener ordføreren bringer de ledige tættest på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jeg synes, der er en række aktører, som gør det fortrinligt, og som fremadrettet sådan set kunne spille en langt større rolle, end de gør i dag. Jeg nævnte ISS som et eksempel på en privat virksomhed, som i den grad hjælper mange ledige i job, og de kunne godt spille en større rolle. Jeg har også nævnt Dansk Metals a-kasse, som er en a-kasse, der har succes med at formidle jobs til deres medlemmer. De kunne jo også i fremtiden blive godkendt hos jobcentrene til faktisk at levere en indsats der. Det er bare to eksempler.

Så er der jo den undersøgelse, som jeg mener man skal sætte nogle spørgsmålstegn ved. Kan man sammenligne den indsats, de private aktører laver der? Er det den samme gruppe af mennesker, som jobcentrene i den samme periode har ydet en indsats over for? Og det sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved.

Hr. Christian Juhl.

Jamen det er også god og videnskabelig praksis. Man skal jo vælge de resultater, som bedst fremmer ens standpunkt – sådan har jeg det også selv. Men når nu KORA-undersøgelsen viser, at det er dyrere at gå til private, kommer man jo ikke uden om det faktum. Det er den ene ting.

En anden ting er, at ordføreren nævner to, nemlig en a-kasse og en virksomhed. Han nævner ikke andre aktører i den forstand, som den borgerlige regering har indført begrebet, nemlig virksomheder, som netop ligger uden for det produktive erhvervsliv, og som har til opgave at have med de arbejdsløse at gøre. Der er nemlig stribevis af skandalehistorier, hvor det for virksomhederne først og fremmest har været for at tjene penge, og det passer rigtig godt med KORA-undersøgelsen. Så jeg er glad ved, at ordføreren erkender, at det er a-kasserne, der er tættest på virksomhederne.

Ordføreren.

Der er en lang række private aktører, der gør det rigtig godt. Jeg kan nævne Markman, som er en anden privat virksomhed, der gør det godt. En lang række andre virksomheder gør det faktisk godt og bringer ledige i arbejde. Jeg tror, det handler meget om, at vi og kommunerne skal være meget skarpere på at stille krav og sætte kriterier op for, hvad en god jobsøgningsproces er, og hvad det er for nogle krav, man som aktør på det her marked skal leve op til. Det kan vi blive langt bedre til.

Tak for det.

Så er der ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, og da det ikke er tilfældet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.