Det forslag, vi behandler i dag, B 20, som handler om ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark, også med hensyn til anlæg, er – som det vist er alle her i salen bekendt, som har fulgt den her sag – et beslutningsforslag, som vi sådan set intet ønske havde om at fremsætte i sin tid.
Vi sendte det også rundt til Kontaktudvalget tilbage i efteråret, fordi vi sådan set havde håbet på, at vi kunne have fundet en løsning i fællesskab på baggrund af de tilsagn, som vi var af den klare opfattelse at alle havde tilkendegivet på kontaktudvalgsmødet sidste forår, om både at få lavet et analysearbejde, men også at få fundet en varig løsning for en reel ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark.
Vi havde sådan set også håbet på og havde på baggrund af det samråd, der blev afholdt i Børne- og Undervisningsudvalget den 12.
november 2013, den klare opfattelse, at det her beslutningsforslag ville være fuldstændig unødvendigt, fordi der nu var en proces i gang.
Ministeren gav på samrådet tilsagn om, at der skulle sættes et arbejde i gang primo januar, som skulle ligge færdigt i marts, og vi har ad flere omgange i januar måned sagt til Udvalgssekretariatet, at vi ikke ønskede en programsætning for førstebehandlingen af B 20, fordi vi egentlig havde det ønske, at det overhovedet ikke blev nødvendigt.
Vi må så bare sige, at i lyset af, at det første møde på området først blev afholdt i går, først blev indkaldt reelt set i mandags, og at Kontaktudvalget først i tirsdags fik en orientering, har vi så valgt at opretholde førstebehandlingen af B 20.
Det synes vi egentlig generelt er ærgerligt har været nødvendigt, for vi havde håbet på, at vi i fællesskab kunne finde en løsning på baggrund af det positive tilsagn, som ministeren gav på samrådet i november måned.
For Venstre handler det jo ikke kun om, at der nu er fundet en løsning for 2014, hvor der er tilvejebragt 3 mio.
kr.
ekstra i tilskud til de tyske skoler; det handler om, at det her ikke er et kroner og øre-spørgsmål, men et principielt spørgsmål om at sikre en reel ligestilling mellem de tyske skoler i Danmark og den danske folkeskole.
Derfor ønsker vi også en holdbar og fremadrettet løsning for det tyske mindretal, forhandlet af det tyske mindretal med Undervisningsministeriet, og det er også den proces, som vi håber på vi kan være med til at presse på for, så vi kan komme tilbage til det, der egentlig altid har været traditionen og den gode gænge i forbindelse med det Kontaktudvalg, der er nedsat for det tyske mindretal, nemlig at vi finder løsninger i fællesskab her i Folketingssalen.
Derfor har vi heller ikke umiddelbart noget ønske om at sende forslaget til anden behandling.
Det kan jo være, det bliver nødvendigt.
Det håber vi ikke det bliver; vi har sådan set et håb om, at vi i fællesskab kan lande det i en beretning, hvor vi får samlet op på den enighed, der altid har været, og de tilsagn, som ministeren gav i november måned – men samlet op på en måde, hvor det ikke bare er tilsagn, der er ord, men også er tilsagn, der bliver gjort til konkret handling, sådan at vi kan få fundet en fremadrettet løsning på det her område.
Fremadrettet løsning betyder for os reel ligestilling.
Det er ikke en diskussion om, hvorvidt det er de sønderjyske kommuner og det tyske mindretals beregninger, der er de rigtige, eller det er Undervisningsministeriets beregninger, der er de rigtige.
Det er et spørgsmål om, at man finder en forhandlingsløsning mindretallet og ministeriet imellem, hvor der er gennemsigtighed, omkring hvad det er for nogle beregningsprincipper, man lægger til grund for det.
Derfor synes jeg måske også, det er sådan en lille smule plat, at man gør det til en taldiskussion, hvor man fremhæver de tal, som vi har nævnt i beslutningsforslaget, som forkerte.
For de tal er jo sådan set de tal, som er tilgået Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland, og som bygger på tal fra de sønderjyske kommuner og fra mindretallet og derfor indtil videre har været det bedste bud på beregninger, fordi der ikke er kommet nogen beregninger fra ministeriets side, som har skabt gennemsigtighed om, hvad det er for et tal, hvis det ikke er det tal, som mindretallet selv har foreslået.
Som vi også sagde fra Venstres side på samrådet i november måned, mener vi, at den her diskussion om ligestilling er en principiel diskussion, som ikke kun handler om anlæg og drift – hvor vi jo forhøjede driftstilskuddet, mens VK sad i regering, med 4,6 mio.
kr.
varigt for at sikre en reel ligestilling der.
Det handler også om, at man bekræfter, at det her er et princip, som selvfølgelig også skal gælde de ansøgningspuljer, der måtte ligge på Undervisningsministeriets område; det kan være ekstrapuljer til nye faciliteter, det kan være ekstrapuljer til anlæg – altså, at det princip om ligestilling selvfølgelig også skal gælde sådan, at det tyske mindretals skoler kan søge de puljer på lige fod med den danske folkeskole.
Så alt i alt håber vi fra Venstres side, at der kan findes en løsning.
Det er sådan set det, vi har ønsket hele vejen igennem, og vi synes egentlig, at det er lidt ærgerligt, at vi er nået dertil, hvor vi har følt behov for at tage en debat i Folketingssalen.
Tak.