Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark – også på anlæg.

Af Ellen Trane Nørby (V) m.fl.

(Fremsættelse 12.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg var lidt overrasket over, at Venstre valgte at fastholde et gammelt forslag om, at de tyske mindretalsskoler i Danmark skulle have en mulighed for at blive sikret fuldt og helt i forhold til ligestilling på anlægsområdet. For det er jo en drøftelse, vi har haft i det forgangne år, og som også betød, at jeg i et samråd i Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2013 meddelte, at regeringen ville vise imødekommenhed over for det tyske mindretals ønsker om flere anlægsmidler til deres skoler. Det har også afspejlet sig helt konkret i, at der på finansloven for 2014 på den baggrund er blevet afsat en 1-årig særbevilling på 3 mio. kr. til anlægsaktiviteter netop på de tyske mindretalsskoler.

Derudover er der i et tæt og, vil jeg også sige, rigtig fint samarbejde med det tyske mindretal aftalt, at der skal gennemføres en analyse for at se på, hvilke muligheder der er for at finde en varig løsning. Det analysearbejde er gået i gang i et samarbejde mellem ministeriet og det tyske mindretal. Vi havde det første møde i går, som var rigtig konstruktivt. Med den analyse håber vi, at vi kan have et resultat klar i midten af april og på den baggrund kan komme med eventuelle anbefalinger, der kan indarbejdes i finanslovsforslaget for 2015 med henblik på en varig løsning. Så derfor må jeg bare sige, at jeg virkelig er forundret over, at Venstre fremsætter det beslutningsforslag. Der er fundet en løsning, som det tyske mindretal er rigtig godt tilfreds med. De er involveret i hele processen, og det er også aftalt, hvordan vi kan finde en varig løsning.

Så vil jeg også bare i parentes bemærke, at Venstre heller ikke helt har fat i beregningerne, i forhold til hvad det er, der skal til på anlægsområdet, for det er jo ikke 5 mio. kr., der mangler. Det er 3 mio. kr., hvilket svarer til den særbevilling, der er blevet afsat for 2014, og som vi nu diskuterer en varig løsning for. For det er jo sådan, at mindretallet i forvejen modtager ca. 2 mio. kr. i elevafhængigt tilskud fra Undervisningsministeriet til dækning af udgifter til nyanlæg og bygningsvedligeholdelse, og det er så ikke regnet med i Venstres forslag. Så jeg håber, at Venstre i hvert fald anerkender regnestykket, altså at det er 3 mio. kr., det drejer sig om. De 3 mio. kr. er afsat i finansloven for 2014, og det er et rigtig fint forløb i gang mellem ministeriet og det tyske mindretal for at finde en varig løsning.

Med de ord skal jeg sige, at regeringen ikke kan støtte Venstres beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Annette Lind som socialdemokratisk ordfører.

Nej, der var ikke noteret nogen korte bemærkninger, da jeg sluttede.

Tak for det. I 1955 blev Bonn-København-erklæringerne vedtaget. Formålet var at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af grænsen og de venskabelige forbindelser mellem vores to lande. Det ligger os Socialdemokrater rigtig meget på sinde, at vi sikrer ordentlige forhold for mindretallet på begge sider af vores grænser. Jeg er glad for, at vi gennem tiden er lykkedes med en ligestilling mellem flertal og mindretal, kun med enkelte bump på vejen. Et af de bump var naturligvis, da man fra tysk side valgte at nedsætte tilskuddet til det danske mindretals skoler med 5 pct., og det blev vi selvfølgelig nødt til at reagere på. Men problemet blev løst, og det betød, at vi også fik igangsat et arbejde, hvor vi kunne se på tilskuddet til det tyske mindretal fra dansk side, så det ville følge udgiften pr. elev til folkeskolen.

I forhold til anlægssiden er vi Socialdemokrater rigtig glade for ministerens tiltag og for, at der allerede er blevet afsat en ekstraordinær bevilling på finansloven for 2014, for det betyder, at skolerne får forbedret muligheden for nyanlæg og vedligeholdelse. Der er jo i dag allerede et bygningstilskud, men med det her særtilskud kommer vi skolernes ønske i møde, og der bliver flere midler netop til anlægsaktiviteter. Så der er altså fundet en løsning for 2014. Ønsket fra mindretallet har også betydet, at regeringen har sat gang i et analysearbejde – og der var så sent som i går et møde med ministeren – som allerede skal være færdigt her i foråret. Så vi får altså set nærmere på reglerne og på en mere varig løsning på området i fremtiden. Det er et arbejde, som mindretallet selvfølgelig er inddraget i.

Så kan man jo spørge sig selv: Er det her beslutningsforslag symbolpolitik? Ja, det ser faktisk sådan ud, og det kan undre mig, ligesom det undrede ministeren, at Venstre vil bryde den gode tradition, vi altid har haft på det her område, for at stå sammen. I hvert fald er Socialdemokraterne rigtig glade for, at vi nu er i fuld gang på området, og derfor kan vi heller ikke bakke op om Venstres forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Så må jeg jo nøjes med den socialdemokratiske ordfører, når det nu ikke blev registreret, at jeg ønskede ordet efter ministerens indlæg.

Jeg vil bare sige velkommen til debatten til den nye ordfører fra Socialdemokraterne. Nu er det jo sådan, at vi andre startede den her dialog allerede sidste forår, hvor vi sådan set troede, at vi i god tråd med traditionen havde fundet en løsning i fællesskab. Desværre var det jo så sådan, at ministeren tilbage i september og oktober måned begyndte på en brevveksling med bl.a. mindretallet, som alt andet lige var ekstremt ufrugtbar, og som jo viste, at ministeren havde trukket sit tilsagn tilbage, selv om der ellers i kontaktudvalget var en bred forståelse for og enighed om, at der skulle findes en løsning. Det var sådan set baggrunden for, at der var et samråd tilbage i november måned, den 12. november, hvor jeg var rigtig glad for – det har vi også sagt både på samrådet og efterfølgende – at undervisningsministeren sådan set gik tilbage til sin første position og fastholdt, at der skulle findes en løsning.

Vi har klart indikeret fra Venstres side, at det her ikke handler om kroner og øre. Det handler om principper, og det håber jeg sådan set også det gør for Socialdemokraterne, principper omkring ligestilling. Og derfor vil jeg blot spørge den socialdemokratiske ordfører, om den socialdemokratiske ordfører mener, det er acceptabelt, når der er givet et tilsagn i november måned om, at et arbejde skal gå i gang primo januar, at der så ikke sker noget før mandag i den her uge.

Ordføreren.

Tak for velkomsten fra Venstres ordfører.

Når man taler om principper, er det jo egentlig meget specielt, at man netop tager det her ind som et beslutningsforslag i Folketingssalen, når der altid har været tradition for, at det er blevet løst ved forhandlingsbordet. Det er præcis det, som ministeren gør nu, og der bliver fundet en varig løsning.

Fru Ellen Trane Nørby.

Det kan selvfølgelig godt være ubehageligt at svare på de spørgsmål, der bliver stillet, så lad mig prøve at spørge igen:

Når der fra ministerens side i november måned, på samrådet den 12. november, er blevet givet tilsagn om, at der ikke bare skulle findes den her midlertidige løsning for 2014, som jeg tror alle hilser velkommen, men at der primo januar skulle sættes et analysearbejde i gang, som skulle ligge færdigt, når kalenderen skrev marts 2014, er det så i Socialdemokraternes optik acceptabelt, at der først har været afholdt det første møde i går, altså den 19. februar, altså når der er givet et tilsagn om, at det her sådan set var et arbejde, der skulle være afsluttet, når vi nåede til marts?

Ordføreren.

Faktisk er det sådan, at det tyske mindretal har givet udtryk for, at de var tilfredse med løsningen. Nu er analysearbejdet blevet sat i gang, det bliver færdigt engang i april måned, og jeg synes faktisk, at vi lever mere end op til forventningerne.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Det er et sympatisk beslutningsforslag, som Venstre har fremsat, og det vil vi fra Dansk Folkepartis side gerne støtte og bakke op. Det går jo kort sagt ud på at ligestille de tyske skoler på både anlægs- og driftsområdet, og det er vi med på. Vi har også set, at ministeren på samrådet har lovet, at hun vil finde en løsning i løbet af marts måned, og det er jo snart. Men derfor kan vi sagtens støtte Venstres forslag, som jo kommer på baggrund af hele den sag, der har været kørt i Der Nordschleswiger. Vi har dog lidt svært ved at forstå, hvorfor Venstre ikke har anvist nogen finansiering, men det går jeg stærkt ud fra at Venstres ordfører vil svare på enten nu, eller når hun skal på talerstolen.

Men ellers er der fuld opbakning til det. Vi har jo også i sin tid støttet, at det tyske mindretals skoler blev ligestillet med hensyn til drift fra 2011 og fremefter. Så det skulle være ordene fra Dansk Folkeparti.

Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Det vil jeg sådan set gerne svare på allerede nu, og så kan jeg jo også få lejlighed til at stille et spørgsmål til ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi har anvist, at finansieringen skal findes generelt på finansloven, for det her er ikke en udgift, der skal skubbes over på de sønderjyske kommuner. Det er en forpligtelse, der ligger fra statsligt, nationalt hold til at sikre en ligestilling helt principielt, ikke bare på driftsområdet, hvor vi lavede en ekstra bevilling, da vi sad i regering, på det tidspunkt på 4,6 mio. kr. – med stor opbakning fra Folketinget. Den opbakning var jeg sådan set glad for, for vi plejer at kunne løse det her i fællesskab. Men vi har også en forpligtelse, når det handler om anlæg, og det er så det, som vi ønsker reelt set bliver sikret.

Noget af det, der jo også blev bragt frem på samrådet den 12. november, var den ligestilling, som jo reelt set burde være der i relation til f.eks. ansøgningspuljer, så jeg vil bare spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, om det er sådan, at ordføreren er enig i, at når det gælder ansøgningspuljer, skal det tyske mindretals skoler selvfølgelig have mulighed for at søge på lige fod med danske folkeskoler.

Ordføreren.

Nu var jeg desværre ikke til stede på samrådet. Jeg havde ikke mulighed for at være der, så jeg har lidt svært ved at tage stilling til det. Men vores generelle holdning er, at vi gerne vil have, at det tyske mindretals skoler er ligestillet med folkeskoler, og hvis der er et problem med hensyn til puljerne, kigger vi meget gerne på det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Tak. En stribe Venstrefolk har fremsat beslutningsforslaget om at sikre ligestilling af tilskud til drift og anlæg til det tyske mindretals skoler i Danmark. Jeg holder meget af det tyske mindretal, og de tyske skoler har også en helt særlig plads i mit hjerte, og derfor er vi i Radikale Venstre og i regeringen meget optaget af, at der skal være reel ligestilling af mindretallets skoler.

Alligevel ærgrer det mig noget, at Venstre fremsætter det her beslutningsforslag, for grunden til mindretallets økonomiske kvaler er ikke primært at finde her på Christiansborg og omegn. Forklaringen ligger jo i den meget fine tabel her. Hvis man kigger på udviklingen over de sidste 10 år, kan man se, at tyskerne har udhulet deres tilskud til det tyske mindretals skoler, så vi er gået fra at have en fordeling på nogenlunde fifty-fifty mellem Danmark og Tyskland, til at det i dag er sådan, at Danmark betaler 60 pct., mens tyskerne kun betaler 40 pct.

Alligevel har vi i regeringen på finansloven for 2014 afsat en 1-årig særbevilling på 3 mio. kr. til netop anlæg på det tyske mindretals skoler, og det ved Venstre godt.

Så derfor er vejen frem ikke at vedtage det her beslutningsforslag, som er baseret på forkerte tal, men i stedet for skal vi sikre en varig løsning ved at gennemgå de gældende regler og de samlede tilskud til det tyske mindretals skoler i samarbejde med det tyske mindretal. Og hvis man i Venstre virkelig er så optaget af at ville de tyske skoler det godt, skulle man måske lade være med at starte med at foreslå noget, der sådan set kan lukke det tyske gymnasium, hvis man ellers holder fast i et karakterkrav på 7.

Så Radikale Venstre kan ikke støtte det her beslutningsforslag.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Vi kan godt tage en diskussion om det tyske mindretals gymnasium, som jo også lå der i 2008, da der var et mindre elevoptag på de danske gymnasier generelt, og som vi sådan set også ønsker ligger der fortsat. Det er bare ikke den diskussion, vi har i dag, men det er selvfølgelig også dejligt at kunne tale udenom, hvis man er sådan lidt på gyngende grund.

Vi har jo fra Venstres side hele vejen igennem sagt, at vores ønske sådan set var, at vi ikke skulle stå i en situation, hvor det her beslutningsforslag var nødvendigt. Vi har igennem hele januar måned sådan set skubbet ønsket om en første behandling, fordi vi havde et klart håb om, at ministeren ville leve op til sit tilsagn fra samrådet den 12. november om, at der skulle findes en løsning.

Derfor synes vi også, det er ærgerligt, at vi sådan set står i en situation, hvor vi har følt os foranlediget til at opretholde det beslutningsforslag, vi fremsatte i efteråret, fordi vi simpelt hen synes, der sker for lidt på området. Der har først i går været afholdt et møde med det tyske mindretal, på trods af at tilsagnet fra ministeren den 12. november var, at det her arbejde skulle starte primo januar.

Derfor handler det sådan set også om, at vi ønsker en løsning. Og derfor har vi set os nødsaget til at opretholde et beslutningsforslag, som vi allerhelst så aldrig havde været nødvendigt at stille. For det her burde have givet anledning til, at ministeren allerede sidste forår havde fundet en forhandlingsløsning sammen med det tyske mindretal.

Så vil jeg bare gerne stille et spørgsmål til ordføreren for Det Radikale Venstre, for ordføreren taler om den tyske udhuling, og den tror jeg alle anerkender er der: Mener Det Radikale Venstre, det retfærdiggør, at Danmark ikke lever op til ligestillingsprincipperne?

Ordføreren.

Vi mener i Det Radikale Venstre, at der selvfølgelig skal være en ligestilling, og derfor er vi meget store tilhængere af, at vi nu laver en gennemgående analyse. Og jeg noterer mig, at det tyske mindretal er meget tilfreds, så det er tilsyneladende kun Venstre, som er meget utilfreds i den her sag.

Når jeg vælger at bringe det her med gymnasierne på bane, skyldes det, at hvis man virkelig er så optaget af, at vi skal have et stærkt tysk mindretal med gode skoler, er det jo lidt mærkeligt, at man lige nu via bagvejen er ved at lukke det tyske gymnasium. Og jeg vil bare sige til almindelig oplysning, at konsekvensen af bl.a. Venstres forslag om at hæve adgangskravet på gymnasierne til karakteren 7 er, at man fremover kun vil optage 20 elever på det tyske gymnasium. Det er altså noget af det, der kan give mindretallet sved på panden.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jeg kan høre, at den radikale ordfører fortsætter strategien med bare at tale udenom i stedet for at svare på det, der egentlig bliver diskuteret i dag, nemlig ligestillingen for de tyske skoler. Så er jeg bare nødt til sådan helt formelt at sige: Jeg tror, det er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har et forslag om karakterkravet 7. Det tror jeg også godt den radikale ordfører ved, men det jo lettere at manipulere med udsagn end det er at forholde sig til det, vi diskuterer i dag. Det synes jeg egentlig er ærgerligt at ordføreren ikke ønsker.

Jeg synes jo egentlig, at når ordføreren bruger så lang en taletid på at beklage sig over den tyske udhuling af tilskud – det tror jeg vi alle sammen er enige om er et problem – så giver det mig bare anledning til at spørge den radikale ordfører: Mener den radikale ordfører, at fordi tyskerne udhuler tilskuddet, skal man ikke fra dansk side sikre, at vi lever op til ligestillingskravene? I så fald må jeg bare sige, at vi ser meget på forskelligt på tingene fra Det Radikale Venstres og Venstres side.

Ordføreren.

Jeg svarede fuldstændig knivskarpt lige før, og jeg gentager det gerne: I Det Radikale Venstre mener vi selvfølgelig, at der skal være ligestilling, og derfor er vi meget store tilhængere af, at vi laver en analyse, der går til bunds i det her, sådan at vi er helt sikre på, at der er ligestilling.

Fru Lene Espersen, en kort bemærkning.

Det er lidt en opfølgning på det, den radikale ordfører sagde før, for den radikale ordfører har lige stået og sagt her i Folketinget, at Venstre skulle have foreslået et karakterkrav på 7 for at kunne komme ind på gymnasiet. Hvem har foreslået det fra Venstre? Jeg vil sige, at jeg følger ret meget med i, hvad der foregår på erhvervsskoleområdet, og mig bekendt har Venstre ikke på noget som helst tidspunkt sagt det. Venstre har netop sagt, at man ikke har lagt sig fast på et karakterkrav. Så jeg vil bare høre, hvem det er, fru Lotte Rod henviser til.

Ordføreren.

Det accepterer jeg fuldstændig. Det er selvfølgelig nogle fra blå blok, som har foreslået karakterkravet 7.

Ikke mere, fru Lene Espersen? Nej. Så siger vi tak til den radikale ordfører. Jeg ser ikke nogen ordfører fra SF. Så er det hr. Christian Juhl som Enhedslistens ordfører.

Jeg vil ikke begynde at lave historiske opremsninger her. Mindretallet er naturligvis interesseret i en ligestilling, men jeg tror ikke, at de har lyst til at være kastebold hverken mellem ministre eller medlemmer af den blå side af Folketingssalen.

Jeg synes, at vi skal koncentrere os om at fremme den her afklaring på bedste vis ved at bidrage alt det, vi kan, og for mig er det helt okay både at indkalde til samråd og beslutningsforslag. Det er såmænd også helt okay, at ministre tager initiativer, og at der er debat ude i samfundet om det, alt sammen hvis det har det formål, at vi skal finde en ordentlig løsning for vores mindretal i det sønderjyske.

Jeg står somme tider herudenfor ved siden af udvalgstavlen – det tror jeg at de fleste af mine kollegaer også gør – og så siger jeg til skoleelever eller andre gæster: Udvalgene er Folketingets værksted. Det har jeg lært at man skal huske at sige. Så tænker jeg lidt en gang imellem, om det nu er helt rigtigt, fordi nogle gange er vi jo meget formelle i vores udvalgsarbejde, og det er ikke så rigtig meget værkstedsarbejde, der foregår i udvalgene. Det passer i hvert fald ikke helt på den her situation.

Vi har jo haft et samråd, og der blev vi enige med ministeren om, at det var godt at bevilge 3 mio. kr. til 2014. Vi blev også enige om, at vi vil have en ligestilling. Vi blev for det tredje også enige om, at der i god tid, inden der skulle forhandles finanslov for 2015, skulle findes en forhandlet løsning med mindretallet om en varig løsning. Det synes jeg var en god landing, og det var der jo ingen, der protesterede imod dengang, og ministeren sagde: Det går jeg tilbage og sætter i gang. Det går jeg også ud fra at en minister gør, når hun siger det.

Derfor har sagen jo været under afklaring i nogen tid, og jeg har stillet mig selv det spørgsmål: Er det 100 pct. ligestilling, vi går efter? Ikke fra min side. Det må gerne være 102 pct. ligestilling eller 98 pct. ligestilling. Det vigtige for mig er, at løsningen sker i en demokratisk proces, hvor vi involverer mindretallet, og hvor de reelt sidder i en forhandlingssituation, hvor de har mulighed for at forhandle. Så kan vi altid være i beredskab til at fremme og hæmme den proces, hvis den løber løbsk fra den ene eller den anden side, men jeg synes, at den skal foregå mellem ministeren og mindretallet, og at der skal være tale om en reel forhandling.

Hvis det ender på 98 pct. ligestilling eller 102 pct. ligestilling, stemmer jeg for løsningen alligevel, hvis jeg bliver bedt om at tage stilling til den. Det går jeg ud fra at vi kan nå her i løbet af det første kvartal i år, fordi så er vi da i hvert fald så langt, at vi kan sige, at vi har tilbudt vores mindretal det, som er det vigtige, nemlig at de har en reel indflydelse på deres situation.

Derfor vil jeg egentlig godt opfordre Venstre til at sige: Skal vi ikke lige klappe hesten og lade de der forhandlinger få lov til at køre? Jeg vil i hvert fald være rigtig, rigtig ked af, hvis vi skulle have en afstemning hernede i salen, inden forhandlingerne er slut. Det synes jeg ville være at øve vold imod den proces, som er hamrende vigtig for afgørelsen i det her spørgsmål. Jeg vil gerne bede om, hvis vi skal have mere diskussion, inden forhandlingerne er færdige, at vi kan tage en snak i udvalget og så vente med at tage en afstemning. Det er bare sådan i al stilfærdighed.

Der er en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Jeg vil bare sige, at jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører i, at det optimale er, at der bliver fundet en forhandlingsløsning. Det var sådan set også derfor, at vi meddelte udvalgssekretæren, at vi ikke ønskede det her forslag på dagsordenen i starten af januar, fordi vi havde håbet på, at der var fundet en forhandlingsløsning. Vi syntes så bare, at det var bekymrende, at vi nu skrev medio februar i kalenderen, og at der stadig væk ikke var afholdt møder. Det blev der så heldigvis i går, og det betyder jo også, at der er gænge.

Som vi sagde allerede i efteråret, burde det her slet ikke være nødvendigt. Der burde have været fundet en løsning på baggrund af det kontaktudvalgsmøde, vi havde sidste forår, hvor alle egentlig gik derfra med den opfattelse, at der var enighed om, at der skulle findes en løsning i fællesskab.

Så vi har sådan set ikke haft noget ønske om, at den her diskussion skulle ende i Folketingssalen, og vi har sådan set heller ikke noget ønske om, at forslaget skal til afstemning. Vi har til gengæld et ønske om, at vi forpligter hinanden gensidigt på, at nu skal der findes en løsning – ikke kun en løsning på 3 mio. kr. for 2014, men en varig løsning, som sådan set sikrer en reel ligestilling og en tilfredshed blandt de forhandlingsparter, som det her jo handler om. Derfor vil jeg egentlig bare tilkendegive, at jeg er enig med Enhedslistens ordfører, og så måske spørge, om Enhedslistens ordfører er enig i, at det selvfølgelig også skal gælde for de ansøgningspuljer, der ligger på undervisningsområdet, at det tyske mindretals skoler skal have mulighed for at søge på lige fod med folkeskolens skoler.

Ordføreren.

Der skal selvfølgelig gælde en ligestilling på alle de områder, hvor mindretallet beder om at få en ligestilling, og derfor skal vi også diskutere, hvad der ligger i udkanten af selve den her beslutningsproces. Nu snakker vi, hvad det her angår, først og fremmest om anlæg, men det, som jeg synes er det gode ved det, er jo, at vi får debatten. Jeg synes, det er helt fint at få debatten, og det er helt fint, at vi får en mulighed for debat, bare vi lader være med at bruge den her proces, hvor vi skubber et mindretal foran os. For så er det, ligesom om mindretallet er et redskab for, at vi kan udtale os. Det er egentlig det, jeg reagerer lidt imod.

Der vil jeg gerne have at vi siger: Jamen o.k., lad nu ministeren forhandle det her, og så kan vi jo altid være beredte, hvis ministeren skulle finde på at sætte det hele i stå imod mindretallets ønsker. Det ville klæde os bedst. Der har været en rigtig god stemning om det tidligere, og det er også nævnt af stort set alle, at vi har kunnet finde ud af, hvordan vi håndterer mindretalsproblemerne.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Jeg er meget enig med Enhedslistens ordfører i, at man ikke skal gøre mindretallet til kastebold mellem forskellige interesser. Jeg tror sådan set, det handler om, at alle har en interesse i, at vi sikrer en ordentlig løsning for det tyske mindretal i Danmark, hvor Danmark så samtidig også lever op til de forpligtelser, som vi har indskrevet både i København-Bonn-erklæringerne tilbage i 1955, men også generelt er ansvarlige over for.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren så ikke også vil anerkende, at da VK-regeringen sad der, var der også diskussioner bl.a. om tilskuddet til transport og andet, og der var en ligeså aktiv debat, som der er nu, og det var bestemt heller ikke sådan, at der nødvendigvis var en opdeling i blå og røde, men det handlede om i fællesskab at finde en løsning, og det er det, vi også skal gøre fremadrettet.

Tak. Ordføreren.

Jo, jeg kan jo se, at der har været debat, og jeg kan også se, at den skævhed, som vi nu vil prøve at rette op, jo er en gammel skævhed, det er ikke en ny skævhed. Derfor er det jo rigtig godt, at vi prøver at samle kræfterne. Men som sagt, hvis ministeren vil give tilsagn om at prøve at få det her klaret hurtigt, vil jeg gerne tage imod det, og så vil jeg til gengæld bidrage konstruktivt alle de steder, jeg kan, for at det bliver realiseret.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Riisager som Liberal Alliances ordfører.

Egentlig er lidt ærgerligt, at vi er nødt til at behandle det her beslutningsforslag, B 20, i dag, for baggrunden for forslaget, som det også er fremkommet her i debatten, er, at ministeren har forsømt sine løfter og smølet med at få gang i processen med at give de tyske mindretalsskoler de rammebetingelser, de er berettiget til. Det er en proces, som vi vist alle finder både nødvendig og rimelig, for selvfølgelig skal der findes en varig, holdbar løsning, og den skal findes nu.

Selv om vi i Liberal Alliance er varme fortalere for at styrke de frie skolers vilkår, er vi stadig af den overbevisning, at når man ønsker at betragte de tyske mindretalsskoler som folkeskoler i den almene forstand, skal de også tilbydes de samme vilkår for drift og vedligeholdelse af skolerne, som folkeskolerne har. Det må nu engang være klart for enhver, at skolevedligeholdelse skal planlægges over en længere årrække, hvorfor enhver ledelse må være sine faste indtægter bekendt. Det mener jeg egentlig også at ministeren allerede har tilkendegivet sin enighed i, og det kvitterer jeg gerne for. Det er bare, som jeg nævnte indledningsvis, rigtig ærgerligt, at man, som tilfældet er, lader stå til og ikke får sat gang i de initiativer, som er blevet stillet i udsigt.

Vi skal i gang, vil jeg sige til ministeren, og når vi i Liberal Alliance støtter dette forslag, er det både, fordi det er et rigtig fornuftigt forslag, og fordi det samtidig giver håb om, at behandlingen her i dag kan sætte skub i processen.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Det her forslag handler jo altså om at sikre en reel ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark, også på anlægssiden. Og jeg vil sige, at jeg også efter at have fulgt debatten her i dag er meget glad for at høre, at der i Folketinget er fuldstændig enighed om, at vi naturligvis skal sikre, at der nu i forbindelse med de skridt, vi allerede har taget, og der blev taget i VK-regeringens tid i forhold til reel ligestilling på driften af skolerne i Sydjylland, også bliver fulgt op på den problemstilling, der viser sig at være på selve anlægssiden. Og det er jo godt.

Jeg synes, det måske er lidt ærgerligt, at meget af debatten i dag har handlet om, hvorvidt man kan fremsætte et beslutningsforslag om det i salen eller ej; det kan man sådan set gøre til enhver tid. Og jeg ser da bare Venstres forslag i dag som en slags understregning af, at det er vigtigt, at ministeren og de mennesker, der sidder og forhandler, sikrer, at processen bliver ført til ende, og at den bliver ført til ende inden for den tidsfrist, vi også er blevet lovet i forbindelse med samrådet.

Så jeg vil sige, at det gode ved beslutningsforslaget er, at vi nu over for hinanden kan sige, at vi er enige i det, og at vi vil holde ministeren fast på de løfter, der allerede er givet, og da folketingsåret jo altså varer indtil første tirsdag i oktober, har vi faktisk rigtig god tid til både at få processen fulgt til dørs og få sikret, at det bliver afsluttet her i foråret. Hvis det viser sig, at der er nogle ting, der er gået helt galt, så er der faktisk mulighed for at tage sagen herned i Folketingssalen igen og få testet, om der er et flertal, der vil hjælpe det tyske mindretal i Danmark. Og hvis det så viser sig, at processen falder på plads, kan man jo passende lave en beretning til B 20 i september måned og dermed i forbindelse med finansloven gøre klar til, at den her sag bliver endelig løst .

Så jeg synes faktisk, det er udmærket, at vi har debatten her i dag, og jeg vil i hvert fald klart tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti medvirker til at løse det her problem, og derfor vil vi også umiddelbart støtte dette beslutningsforslag, hvis der ikke bliver fundet en anden løsning.

Tak til ordføreren. Medmindre det går helt amok med korte bemærkninger, er jeg indstillet på at afslutte det her lovforslag før pausen; men det er lidt op til ordførerne at afgøre det.

Jeg forstår, at fru Annette Vilhelmsen har bedt om ordet som SF's ordfører.

Jeg beklager, at jeg kommer med denne sene melding. I SF mener vi ikke, at der er behov for at gribe ind nu i forhold til det beslutningsforslag, der ligger fra Venstre. Vi er sådan set meget indstillet på, at der skal findes løsninger – og der er også fundet løsninger – i forhold til det tyske mindretal. Der har jo været forskellige initiativer, som vi har bakket op om.

Jeg vil da også lige bruge lejligheden til at sige, at det er meget positivt, at Venstre er med i kampen for ligestilling. Det har sådan set altid været en ret vigtig kamp, også for SF, at ligestillingen har rigtig stor betydning og selvfølgelig også i forhold til de skoler, som er hjemmehørende som det tyske mindretals skoler.

På lidt længere sigt skal man selvfølgelig finde en mere permanent løsning, og det er vi også meget positive over for. Der vil jeg også sige, at heldigvis har regeringen jo igangsat et større analysearbejde for at finde en mere varig løsning fra 2015. På den måde kan man jo sige, at regeringen har tilkendegivet – og det støtter vi – at man skal arbejde på en løsning af mere permanent grad. Men det her beslutningsforslag støtter vi ikke.

Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.

Jamen jeg er glad for, at ordføreren støtter principperne bag det, for det er jo sådan set også det, der er væsentligt. Jeg tror sådan set ikke, der er nogen, der ønsker, at der var behov for at have et beslutningsforslag; jeg tror, alle ønsker, der skal findes en løsning. Nogle gange må man desværre nok bare sige, at der skal lidt pres til for at få løsningerne. Jeg håber så også, at SF i den nye rolle, man har indtaget, vil være med til at sikre, at det gode samarbejde, der altid har været i forhold til både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark, er noget, vi kan fortsætte, sådan at vi forhåbentlig ikke behøver at have de her diskussioner i Folketingssalen, men at de kan afklares i det kontaktudvalg for det tyske mindretal, som jo sådan set er nedsat, for at vi skulle finde løsninger i fællesskab.

Det er i hvert fald det ønske, vi har fra Venstres side, og derfor har vi sådan set heller ikke noget behov for at få nogen afstemninger om noget, medmindre der ikke kan findes en løsning. Derfor håber vi selvfølgelig også på, at SF vil være med til at bakke op om, at der findes en løsning – selv om man så ikke ser det her beslutningsforslag som den måde, man kan være med til at presse på for at få en løsning.

Ordføreren.

Jeg hører det egentlig mere som en kommentar fra fru Ellen Trane Nørby end som et decideret spørgsmål, og jeg har også redegjort for, at vi meget gerne vil være med til at finde en permanent løsning. Nu er der et analysearbejde i gang, som skal være færdigt, og hvor man skal komme med en løsning her i forhold til 2015. Og der håber jeg på alles vegne, at vi finder en permanent løsning, som vi alle synes er en god løsning for det tyske mindretals skoler.

Fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Så vil jeg bare høre SF's ordfører om det analysearbejde, der er i gang; vi havde også en ordveksling om det på det samråd, der blev afholdt den 12. november. Der fremhævede vi jo fra Venstres side, at det også er vigtigt, at man kigger på, at det er en principiel, generel ligestilling. Dermed også sagt, at de puljer, der måtte være på undervisningsministerens område, hvor folkeskolerne kan søge, bør det selvfølgelig også være naturligt – selvfølgelig hvis det tyske mindretal ønsker at have den mulighed – at det tyske mindretals skoler kan søge på lige fod med folkeskolen. Derfor vil jeg blot høre, om det er et princip, som SF sådan principielt er enige i.

Ordføreren.

Jamen principielt går vi jo ind for ligestilling. Jeg vil ikke kommentere det her specifikke spørgsmål, men sige, at vi afventer det analysearbejde, hvor man skal komme frem med en løsning, og der må vi jo prøve at se, om det her bliver en del af det også. Det er jeg ikke vidende om på nuværende tidspunkt.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Ellen Trane Nørby.

Det forslag, vi behandler i dag, B 20, som handler om ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark, også med hensyn til anlæg, er – som det vist er alle her i salen bekendt, som har fulgt den her sag – et beslutningsforslag, som vi sådan set intet ønske havde om at fremsætte i sin tid. Vi sendte det også rundt til Kontaktudvalget tilbage i efteråret, fordi vi sådan set havde håbet på, at vi kunne have fundet en løsning i fællesskab på baggrund af de tilsagn, som vi var af den klare opfattelse at alle havde tilkendegivet på kontaktudvalgsmødet sidste forår, om både at få lavet et analysearbejde, men også at få fundet en varig løsning for en reel ligestilling af det tyske mindretals skoler i Danmark.

Vi havde sådan set også håbet på og havde på baggrund af det samråd, der blev afholdt i Børne- og Undervisningsudvalget den 12. november 2013, den klare opfattelse, at det her beslutningsforslag ville være fuldstændig unødvendigt, fordi der nu var en proces i gang. Ministeren gav på samrådet tilsagn om, at der skulle sættes et arbejde i gang primo januar, som skulle ligge færdigt i marts, og vi har ad flere omgange i januar måned sagt til Udvalgssekretariatet, at vi ikke ønskede en programsætning for førstebehandlingen af B 20, fordi vi egentlig havde det ønske, at det overhovedet ikke blev nødvendigt. Vi må så bare sige, at i lyset af, at det første møde på området først blev afholdt i går, først blev indkaldt reelt set i mandags, og at Kontaktudvalget først i tirsdags fik en orientering, har vi så valgt at opretholde førstebehandlingen af B 20. Det synes vi egentlig generelt er ærgerligt har været nødvendigt, for vi havde håbet på, at vi i fællesskab kunne finde en løsning på baggrund af det positive tilsagn, som ministeren gav på samrådet i november måned.

For Venstre handler det jo ikke kun om, at der nu er fundet en løsning for 2014, hvor der er tilvejebragt 3 mio. kr. ekstra i tilskud til de tyske skoler; det handler om, at det her ikke er et kroner og øre-spørgsmål, men et principielt spørgsmål om at sikre en reel ligestilling mellem de tyske skoler i Danmark og den danske folkeskole. Derfor ønsker vi også en holdbar og fremadrettet løsning for det tyske mindretal, forhandlet af det tyske mindretal med Undervisningsministeriet, og det er også den proces, som vi håber på vi kan være med til at presse på for, så vi kan komme tilbage til det, der egentlig altid har været traditionen og den gode gænge i forbindelse med det Kontaktudvalg, der er nedsat for det tyske mindretal, nemlig at vi finder løsninger i fællesskab her i Folketingssalen.

Derfor har vi heller ikke umiddelbart noget ønske om at sende forslaget til anden behandling. Det kan jo være, det bliver nødvendigt. Det håber vi ikke det bliver; vi har sådan set et håb om, at vi i fællesskab kan lande det i en beretning, hvor vi får samlet op på den enighed, der altid har været, og de tilsagn, som ministeren gav i november måned – men samlet op på en måde, hvor det ikke bare er tilsagn, der er ord, men også er tilsagn, der bliver gjort til konkret handling, sådan at vi kan få fundet en fremadrettet løsning på det her område.

Fremadrettet løsning betyder for os reel ligestilling. Det er ikke en diskussion om, hvorvidt det er de sønderjyske kommuner og det tyske mindretals beregninger, der er de rigtige, eller det er Undervisningsministeriets beregninger, der er de rigtige. Det er et spørgsmål om, at man finder en forhandlingsløsning mindretallet og ministeriet imellem, hvor der er gennemsigtighed, omkring hvad det er for nogle beregningsprincipper, man lægger til grund for det. Derfor synes jeg måske også, det er sådan en lille smule plat, at man gør det til en taldiskussion, hvor man fremhæver de tal, som vi har nævnt i beslutningsforslaget, som forkerte. For de tal er jo sådan set de tal, som er tilgået Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland, og som bygger på tal fra de sønderjyske kommuner og fra mindretallet og derfor indtil videre har været det bedste bud på beregninger, fordi der ikke er kommet nogen beregninger fra ministeriets side, som har skabt gennemsigtighed om, hvad det er for et tal, hvis det ikke er det tal, som mindretallet selv har foreslået.

Som vi også sagde fra Venstres side på samrådet i november måned, mener vi, at den her diskussion om ligestilling er en principiel diskussion, som ikke kun handler om anlæg og drift – hvor vi jo forhøjede driftstilskuddet, mens VK sad i regering, med 4,6 mio. kr. varigt for at sikre en reel ligestilling der. Det handler også om, at man bekræfter, at det her er et princip, som selvfølgelig også skal gælde de ansøgningspuljer, der måtte ligge på Undervisningsministeriets område; det kan være ekstrapuljer til nye faciliteter, det kan være ekstrapuljer til anlæg – altså, at det princip om ligestilling selvfølgelig også skal gælde sådan, at det tyske mindretals skoler kan søge de puljer på lige fod med den danske folkeskole.

Så alt i alt håber vi fra Venstres side, at der kan findes en løsning. Det er sådan set det, vi har ønsket hele vejen igennem, og vi synes egentlig, at det er lidt ærgerligt, at vi er nået dertil, hvor vi har følt behov for at tage en debat i Folketingssalen. Tak.

Der er så en kort bemærkning fra fru Annette Lind.

Tak for det. Nu kan jeg jo godt forstå, at Venstre ikke er så interesserede i at diskutere tal, når man har regnet forkert. Faktum er jo, at forslagsstillerne mener, at ligestilling på anlægsområdet skal sikres ved at afsætte en årlig bevilling på 5 mio. kr. Faktum er jo, at vi i mindretallet i forvejen har fået 2 mio. kr. i elevafhængigt tilskud fra Undervisningsministeriet netop til dækning af udgifter til nyanlæg og bygningsvedligeholdelse. Samtidig giver vi de her 3 mio. kr. i en anlægsbevilling. Det giver altså 5 mio. kr. Anerkender ordføreren, at Venstre faktisk har regnet forkert – at hvis man tæller de 2 mio. kr. med, som gives til nyanlæg og bygningsvedligeholdelse, så giver det faktisk 7 mio. kr.? Anerkender ordføreren, at man har regnet forkert i Venstre?

Ordføreren.

Hvis den socialdemokratiske ordfører vil stå her i Folketingssalen og sige, at det tyske mindretal på baggrund af tallene fra de fire sønderjyske kommuner har lavet fejl i deres beregninger, så skal det stå helt for den socialdemokratiske ordførers egen regning. Det er en debat, som den socialdemokratiske ordfører kan tage med det tyske mindretal.

Vi har loyalt refereret de tal, der er tilgået Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal i Sønderjylland, hvor Socialdemokraterne også har en repræsentant siddende. Hvis Socialdemokraterne er af den opfattelse, at det tyske mindretal kommer med forkerte beregninger, fremlægger forkerte ting over for Folketingets partier, så synes jeg sådan set, det er en beskyldning, som man skal tage direkte med mindretallet, i stedet for at prøve at slå plat på et forslag, hvor jeg egentlig synes at debatten i dag har givet anledning til, at vi forhåbentlig kan komme tilbage i en gammel gænge, hvor vi finder løsninger i fællesskab.

Fru Annette Lind.

Faktum er, at Socialdemokraterne allerede har taget en diskussion med sit søsterparti i Tyskland. Har Venstre gjort det, og vil Venstre gøre det? Altså, det er jo meget nemt at foreslå de her ting. Nu siger man, at man skal have en årlig bevilling på 5 mio. kr. Hvor er finansieringen henne? Hvor vil Venstre give pengene fra?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om den socialdemokratiske ordfører har været fraværende under debatten, men det svarede jeg sådan set på, da Dansk Folkepartis ordfører spurgte om det samme. Jeg gentager gerne: Vi har anvist finansiering på finansloven, for vi mener, at det her er et nationalt ansvar. Det er ikke en opgave, der skal skubbes over på de fire sønderjyske kommuner. Det er et ansvar, vi har at leve op til herindefra, også som følge af de forpligtelser, som Danmark tilkendegav med underskrivelsen af København-Bonn-erklæringerne tilbage i 1955. Det var også baggrunden for, da vi sad i regering, VK-regeringen, at vi på driftsområdet fandt et ekstra driftstilskud på årligt 4,6 mio. kr. til det tyske mindretal, fordi analysearbejdet på det tidspunkt viste, der var et efterslæb på driftsområdet. På samme måde, som det blev finansieret, har vi også anvist at det her skal finansieres.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:13).