Det første punkt på dagsordenen er:

1) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om offentlige ejendomsvurderinger og tilbagebetaling af for meget opkrævet skat.

Af Ole Birk Olesen (LA) m.fl.

(Fremsættelse 02.10.2013. 1. behandling 01.11.2013. Betænkning 07.11.2013).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Tak for det. Det kunne jo være, at vi kunne få en debat om forslaget i dag, for det kneb det noget med ved førstebehandlingen. For fra Venstres side forstår vi simpelt hen ikke den tilgang, som regeringen har til det her spørgsmål. Vi forstår ikke, hvorfor regeringen, når det drejer sig om de borgere, der måtte have betalt for meget fra 2011 og frem, siger, at dem vil man gerne betale pengene tilbage til, mens man, når det drejer sig om de borgere, der måtte have betalt for meget i 2010, i 2009 og helt tilbage til 2003, hvor Rigsrevisionen er kommet med sin kritik, ikke vil gøre noget ved det. Vi forstår grundlæggende ikke, hvorfor regeringen ikke vil tage fat i de problemer, der har været, helt tilbage fra den tid, hvor de bliver påtalt.

Det lykkedes ikke under førstebehandlingen at få en klar melding fra skatteministeren om, hvorfor man valgte at lave et skel, der var 2011. Vi mener jo, at det må være det principielle, der er afgørende her, altså at når der har været problemer, ja, så skal man selvfølgelig rette op på dem, i forhold til hvornår de er blevet påpeget, og ikke ud fra et tilfældigt årstal, som regeringen har valgt. Det må være sådan, at man som borger kan regne med, at hvis der begås fejl og tingene ikke er præcise nok, bliver der fra myndighedernes side selvfølgelig også taget initiativ til, at der bliver rettet op. Det er da trods alt positivt, at regeringen vil gøre det fra 2011, men vi forstår grundlæggende ikke, hvorfor man ikke må gå længere tilbage.

Jeg undrer mig også over Enhedslisten i den her sag, for Enhedslisten har sagt, at de sådan set principielt er enige i, at folk skal have deres penge tilbage; i betænkningsbidraget til beslutningsforslaget går man lidt med livrem og seler, men det kan jo være, at man kommer på talerstolen og uddyber sine synspunkter. Jeg synes, det ville være befriende at høre fra Enhedslisten, om man, hvis der kommer et klart beslutningsgrundlag, sådan som Enhedslisten ser det, så mener, at det er en god idé, at pengene automatisk betales tilbage. Det håber jeg også at behandlingen i dag kan skabe klarhed over.

Vi synes fra Venstres side, at når der er begået fejl, må man sørge for, at der bliver rettet op på fejlene, og vi forstår ikke, hvorfor regeringen kun vil gøre det for perioden tilbage til 2011 og ikke længere tid tilbage.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg skal nok vende tilbage, når jeg får ordet til min ordførertale. Vi mener, at fejlene skal rettes, men at de skal rettes på et ordentligt grundlag og ikke bare et vilkårligt grundlag.

Men det, jeg ikke kan forstå, er, at den tidligere regering med skiftende Venstreskatteministre i årevis vidste, at det her var fuldstændig katastrofalt galt, at vurderingerne simpelt hen ikke passede, at der ingen sammenhæng var mellem vurderingerne og de reelle værdier, og at skattegrundlaget dermed var fuldstændig forkert. Når man vidste det i årevis, hvorfor gjorde man så ikke noget? Hvorfor rettede man ikke op, da man fik at vide, at tingene var forkerte? Hvorfor har man bare ventet og så i dag stiller sig op som de sidste dages hellige? Hvorfor gjorde man ikke noget, da man vidste, at problemet opstod, da det var der, og da det fortsatte år efter år, mens Venstre sad på skatteministerposten?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at den store udfordring på det her område åbenbarede sig, da 2011-vurderingerne blev offentliggjort i marts 2012. Da kom der en voldsom diskussion af, hvorvidt de vurderinger også havde sammenhæng med den virkelighed, som folk kunne se, når de sammenlignede med, hvad priserne var på ejendomme, der blev solgt. Det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke også var overvejelser tidligere, for det har hr. Frank Aaen ret i. Der var overvejelser, og det arbejde blev så ikke gjort færdigt i forhold til helt at droppe det system, som vi havde, og i stedet for at lave et andet. Og ja, det havde været rart, hvis vi var kommet i mål med det, men det gjorde vi så ikke.

Frank Aaen.

Jamen det er jo det rene sludder. Det er den værste form for udenomspolitikersnak. Vi ved jo fra Rigsrevisionens undersøgelse, at man i årevis fik at vide, at det her var galt, og man gjorde ikke noget. Man satte ikke gang i at lave tingene om, man satte ikke gang i at betale folk tilbage, hvis de havde betalt for meget i skat. Man tog bare og hev pengene ind. Det er derfor, jeg synes, det er så hyklerisk, at man i dag så stiller sig op på den måde, som Venstre gør sammen med De Konservative og sammen med andre borgerlige partier, når man selv vidste, at det her var galt, og man ikke gjorde noget ved det.

Ordføreren.

Jeg må bare sige, at jeg ikke deler den opfattelse, som hr. Frank Aaen har, af, at man ikke gjorde noget. Der var overvejelser og arbejde i forhold til at sige: Når vi har et skattestop, hvorfor skal vi så blive ved med at køre videre med et stort, tungt og bureaukratisk ejendomsvurderingssystem? Det var tilgangen, at når borgerne var beskyttet af skattestoppet, hvad skulle vi så bruge vurderingerne til? Der var overvejelser, men desværre blev de så ikke ført endeligt ud i livet. Men jeg må bare sige, at vores ønske jo netop var at sikre skattestoppet, og der var det en mulighed helt at afskaffe vurderingssystemet.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg synes jo ærlig talt, at det minder lidt om Komiske Ali at høre Venstres ordfører. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at få et klart svar på: Hvad gjorde man fra Venstres side i 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011 for at gribe ind? Som hr. Frank Aaen allerede var inde på, kom der jo faktisk nogle henvendelser også fra Rigsrevisionen. Nu kan vi så høre fra Venstres ordfører, at man gjorde sig overvejelser. Er det alt, hvad der kan komme op?

Jeg synes ærlig talt, at Venstres ordfører skulle skamme sig en smule. Jeg synes, det er pinligt at høre, at Venstre nu bare tørrer hele ansvaret af sig. Der sad Venstreskatteministre for bordenden hele vejen igennem 00'erne. Derfor har Venstre et kæmpeansvar. Jeg synes faktisk, at man skulle tage det ansvar på sig.

Ordføreren.

Vi i Venstre løber ikke fra noget ansvar. Det, der skete, mens vi havde vagten, har vi ansvaret for. Det er der ikke nogen tvivl om. Det løber vi ikke fra. Altså, det, man skal huske i den her sag, er, at det, der lå forud for det nuværende system, også blev kritiseret. Derfor lavede man et nyt system tilbage i 2003 med det formål at gøre det mere præcist. Så at sige, at der ikke skete noget, er notorisk forkert, for man lavede et nyt system i 2003 for at sikre, at man havde et bedre vurderingssystem end det, man havde tidligere.

Jonas Dahl.

Jamen er det, vi hører her, en reel undskyldning for, at man fra Venstres side sad på hænderne i 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at få et svar på.

Ordføreren.

Jamen det, der skete, da der sad en Venstreminister, er ministerens ansvar. Det ansvar står vi ved. Det har vi sagt meget, meget klart. Der blev lavet et nyt vurderingssystem tilbage i 2003, fordi det, der var tidligere, blev vurderet til at være problematisk. Så lavede man et nyt system, som skulle være mere retvisende. Jeg ved ikke, om der er nogen, der har lavet vurderinger af, hvad der ville have gjort sig gældende, hvis man havde ladet det gamle system fortsætte, men så tror jeg nok, at kritikken måske havde været endnu mere udtalt.

Så er det rigtigt, og det gentager jeg gerne, at når man havde et skattestop, som vi stod vagt om, var spørgsmålet, om det så var nødvendigt at køre videre med det system. Og det var det, der blev arbejdet med, og det lykkedes det så ikke at komme i mål med.

Hr. John Dyrby Paulsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg synes også, det er lidt besynderligt at skulle høre Venstres ordfører her fralægge sig ethvert ansvar. Det kan da godt være, Venstre ikke løber fra ansvaret, men Venstre stikker jo hovedet i busken ved slet ikke at ville se, hvad der foregår. Det kan godt være, man lavede en ændring i 2003, men sandheden er jo, at det her problem eksisterer under alle omstændigheder, uanset om der var skattestop eller ej. Sandheden er jo også, at Venstre kunne have gjort noget for lang, lang tid siden. Og så skal jeg høre fra ordføreren, at der har været overvejelser. Kunne ordføreren ikke fortælle lidt om, hvad det er for overvejelser, og hvorfor Venstre ikke selv gjorde noget, mens Venstre havde muligheden for at gøre noget?

Ordføreren.

Jeg gentager det gerne og genopfrisker folks hukommelse. Når vi havde et skattestop, som vi stod vagt om, så var der overvejelser og diskussioner om, og der blev arbejdet på, om det var nødvendigt at blive ved med at køre videre med vurderingssystemet, som vi kendte det. Kunne man lave noget, der var simplere, mindre bureaukratisk? For når der var skattestop, var der ikke det samme behov for ejendomsvurderinger, som der hidtil havde været. Det var det, der blev arbejdet med, men ja, det kom vi ikke i mål med. Og jeg skal være den første til at sige, at det da havde været rart, hvis det arbejde var lykkedes.

Vi påtager os det ansvar, og det jo også derfor, vi siger: Fint, når Rigsrevisionen siger, at der har været problemer tilbage til 2003, så lad os da få gjort rent bord over for de borgere, der måtte have betalt for meget i skat. Det er da et politisk valg: Vil man gøre noget ved det, eller vil man ikke? Det kan jeg forstå Socialdemokraterne så mener er lige meget, og at det er okay at gøre noget ved det fra 2011, men ikke tidligere, og jeg forstår simpelt hen ikke den skillelinje.

John Dyrby Paulsen.

Jo, jo, men det er jo Venstre, der har hovedansvaret for miseren i den her sag, og hvis der er nogen, der gør noget ved det, så er det den nuværende skatteminister, mens Venstre bare forsøger at vaske tavlen ren og vaske det ansvar, som Venstre jo helt åbenlyst har i den her sag, væk. Så kunne jeg få ordføreren til at svare på: Hvornår havde man de overvejelser? Hvornår gik man i gang med at have de overvejelser? For det gør jo ikke Venstre ansvarsfri, at man har haft nogle overvejelser på et eller andet møde bag en lukket dør på et eller andet tidspunkt. Det, der betyder noget, er, om man gør noget, og det er det, den nuværende skatteminister gør. Det konstaterer jeg bare at Venstre ikke gjorde, selv om Venstre vidste, der var noget galt.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, at det er en mærkelig tilgang. Hvad der skete, da vi havde regeringsansvaret, var vores ansvar – længere er den ikke; det har vi sagt gentagne gange, og det står vi ved. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man så ikke vil løse problemet. Det er jo det, det handler om i dag, altså: Hvad skal der ske for de borgere, der måtte have betalt for meget i skat? Det er det, forslaget handler om, det er det, vi nu kan tage stilling til. Og der forstår jeg ikke, hvorfor Socialdemokratiet har den tilgang, at man godt vil gøre noget fra 2011, men ikke for 2010 og 2009. Det er da det principielle spørgsmål. Når der er begået fejl og tingene ikke har været retvisende nok, kan man rette op på dem, og det kan jeg forstå, at regeringen synes er en god idé for 2011. Jeg forstår bare ikke, hvorfor man ikke går længere tilbage, og det tror jeg der er rigtig mange der ikke forstår.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Er der et parti, der har ansvaret for, at der er rigtig mange danskere, der har betalt for meget i boligskat, så er det Venstre. Og hvis vi skal sætte navne på, er det hr. Kristian Jensen, tidligere skatteminister, hr. Peter Christensen, tidligere skatteminister, og hr. Troels Lund Poulsen, tidligere skatteminister. Alle tre Venstreministre sad jo advarslerne overhørig.

Det, vi kan høre her i dag, er jo, at Venstres ordfører siger, at der har været overvejelser om at gå ind og afskaffe det her system eller ændre i ejendomsvurderingssystemet. Jeg vil bare høre ordføreren her i dag: Hvis man har overvejelser om at ændre en lovgivning, skal man så ikke stadig væk overholde den gældende lovgivning, mens man sidder og grubler i Skatteministeriet og i Finansministeriet med nogle overvejelser om at ændre systemet? Skal man ikke stadig væk overholde den gældende lov, ja eller nej?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig skal man det. Men der har jo ikke været nogen advarsler om, at man ikke overholdt loven. Det, hr. Thomas Jensen siger, mener jeg da også står i skærende kontrast til det, skatteministeren har sagt. Skatteministeren har sagt, at der ikke er foregået noget ulovligt. Og nu bliver jeg virkelig forvirret, for hvis det, hr. Thomas Jensen siger, er, at det, der er foregået, var ulovligt, så skal borgerne have pengene tilbage. Så er det jo ikke til diskussion, så er pengene opkrævet i strid med loven, og så skal pengene betales tilbage.

Jeg må sige, at jeg er noget forundret over, hvad det er, Socialdemokratiet mener i den her sag.

Thomas Jensen.

Jeg spørger bare konkret til de oplysninger, som i særdeleshed hr. Kristian Jensen fik forelagt allerede i 2007, og hvorfor der ikke er blevet reageret på dem. Der er jo ikke blevet rettet op på noget. Man siger her på talerstolen i dag, at man har haft nogle overvejelser – at man har haft nogle overvejelser – og nu gør Venstre sig hellige her og siger, at der skal betales tilbage for alle årene.

Jeg har et helt konkret spørgsmål, og hvis ordføreren ikke kan svare sådan umiddelbart, kan ordføreren spørge manden i formandsstolen, nemlig hr. Bertel Haarder, der i sin egenskab af at være indenrigsminister i folketingssamlingen 2009-10 fremsatte et lovforslag, der hed L 65. Kan ordføreren lige redegøre for, hvor lang tilbagebetalingshorisont Venstreregeringen havde over for de boligejere, der var blevet snydt for fradrag for forbedringer? Bare kort og konkret: Hvor mange år ville Venstre gå tilbage i det lovforslag?

Ordføreren.

Jeg kan så beklage over for hr. Thomas Jensen, at det lovforslag kan jeg ikke huske, så der bliver jeg svar skyldig. Men jeg håber, at hr. Thomas Jensen går på talerstolen herefter og forklarer, hvad det var, han mente med den kritik, han kom med i sit første indlæg, for jeg er virkelig, virkelig forvirret. Hr. Thomas Jensen siger, at der blev betalt for meget i skat i strid med loven. Jamen så skal der ske en tilbagebetaling. Så burde det her beslutningsforslag være fuldstændig overflødigt. Hvis det virkelig er det, hr. Thomas Jensen mener, ja, så må jeg da sige, at så har jeg virkelig brug for, at han kommer herop og uddyber det i et ordførerindlæg.

Man må ikke diskutere med formanden, men man må desværre godt nævne formanden.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

For ordførerens egen skyld og for ordførerens eget partis skyld synes jeg måske at man skal stoppe den diskussion om, hvorvidt det var ulovligt eller ej. Det er blevet fastslået, hvad status er på det, af skatteministeren.

Men jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere klarhed over, hvad ordføreren mener med, at fordi man havde et skattestop, så var der ikke så meget initiativ eller så meget vilje til virkelig at få ryddet op i det her. Jeg vil gerne høre: Betyder det, at fordi der alligevel var et skattestop, der ligesom tog luften ud af det meste, så var der ingen grund til at få ryddet op, der var ingen grund til at orientere Folketinget fyldestgørende? Er det sådan, jeg skal tolke det?

Ordføreren.

Nej. Det, der var bevæggrunden, var at sige, at når man har et skattestop, så der skal være tryghed omkring boligejernes økonomi, og hvorfor skulle man så blive ved med at have et tungt bureaukratisk ejendomsvurderingssystem. Det var et politisk valg. Det var jo ikke et spørgsmål om, om man skulle oplyse det ene eller det andet over for Folketinget.

Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det er da fuldstændig klart, men hvis man ikke ønsker at have de her ejendomsvurderinger, skal man da lave det om. Så skal man da ikke ignorere, at man i mange, mange år under adskillige Venstreministre har haft viden om, at der altså var et eller andet galt her. Det er da en fuldstændig bizar logik, at fordi man er imod en bestemt måde at gøre det på, men vælger ikke at lave det om, så ignorerer man, at der er store fejl i ejendomsvurderingerne.

Ordføreren.

Jeg tror altså, at ordførerens hukommelse er kort, for der var et beslutningsforslag i 2011, hvor et stort set enigt Folketing vedtog, at man skulle afskaffe det ejendomsvurderingssystem, som man kendte, med henblik på at cementere skattestoppet. Hvis ikke jeg husker meget fejl, var SF med til at støtte det forslag, men da det samme forslag blev fremsat efter valget, gjorde man det ikke. Det er da en sjov tilgang til historieskrivningen, men man kan selvfølgelig sige, at man jo også kunne have spurgt, hvorfor den tidligere skatteminister fra SF, hr. Thor Möger Pedersen, ikke reagerede, da jeg tilbage i marts 2012 spurgte om den 2011-vurdering, der blev offentliggjort der, som i allerhøjeste grad har vist sig at være stærkt problematisk.

Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, så vi siger tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere, der ønsker ordet – jo, hr. Frank Aaen har nu meldt sig i ordførerrækken. Værsgo.

Der er blevet spurgt til, hvad Enhedslisten mener om det her forslag. Vi kunne desværre ikke deltage i førstebehandlingen. Sådan sker det nogle gange, at tidsplanerne skrider og der kommer andre møder, særlig i en periode, hvor vi har finanslovsforhandlinger. Derfor var det så heldigt, at vi kunne få Socialdemokratiets ordfører til at nævne vores holdning til forslaget, og vi har også skrevet den i betænkningen, så vi har udtrykt os om det.

Jeg vil bare sige, at hvad angår, hvor langt man kan gå tilbage for at rette fejl, har vi hele tiden sagt, at bliver der begået fejl, tager man penge op af folks lommer på et forkert grundlag, som det er sket på det her område under skiftende Venstreskatteministre, skal folk jo have pengene tilbage. Det giver sig selv. Men man skal også beregne, hvem der har ret til at få penge tilbage, på et ordentligt grundlag. Det har vi sagt hele tiden. Man skal etablere et ordentligt grundlag for at vurdere, om folk har betalt for meget, før man kan begynde at betale tilbage.

Det synspunkt har vi stadig væk. Det tager åbenbart tid at lave sådan et grundlag, og det skal vi forhandle med regeringen om, og der kommer et lovforslag på området, men selvfølgelig skal man kunne gå så langt tilbage, som der er mulighed for at gøre på et sagligt grundlag. Det var vores holdning, det er vores holdning, sådan ser vi stadig på det. Derfor stemmer vi nej til det her beslutningsforslag, men står ved, at folk, der tydeligvis har betalt for meget i skat, skal have deres penge igen.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg forstår simpelt hen ikke Enhedslistens begrundelse for at stemme imod beslutningsforslaget. Enhedslisten siger, at der først skal tilvejebringes et grundlag for at vurdere, om boligejerne har betalt for meget i ejendomsskat, og hvilke boligejere der har det, før man kan beslutte, at pengene skal tilbagebetales. Men beslutningsforslaget går jo ud på, at dette grundlag skal tilvejebringes af regeringen, og at der herefter skal ske tilbagebetaling tilbage til 2003. Så Enhedslistens synspunkt er det, der er nedfældet i beslutningsforslaget, og dog stemmer Enhedslisten imod beslutningsforslaget. Man kan jo ikke tænke, at der er anden grund, end at Enhedslisten ønsker at holde hånden under regeringen.

Ordføreren.

Nej, men der var altså små 10 år – i hvert fald 8 år – hvor Venstre vidste, at det her var forkert, og hvor de havde ansvaret for Skatteministeriet. Det kan godt være, man skal langt tilbage i den periode og sige, at der er sket en fejl, og så må man rette op på fejlen. Vi siger bare, at vi ikke kan sige, at 2003 er udgangspunktet, før vi ved, hvordan virkeligheden ser ud. Vi har bedt om, at virkeligheden skal beskrives med en ny vurdering, som kan vise, hvad der var forkert, og hvad der ikke var forkert, før vi tager stilling til, hvor langt tilbage man kan betale tilbage.

Jeg ved godt, at Liberal Alliance har den opfattelse, at jo flere penge man kan hive ud af statskassen, jo bedre. Det er ikke Enhedslistens opfattelse.

Ole Birk Olesen.

Ja, det var jo afslørende, for så kom det frem, at Enhedslisten ikke ønsker at betale pengene tilbage helt tilbage til 2003 til de boligejere, der har betalt for meget i skat, hvis såfremt ifald det på en eller en måde er for mange penge, eller hvordan skal man forstå det? For nu klandrer hr. Frank Aaen Liberal Alliance for at ville have for mange penge ud af statskassen. Det vil vi ikke med dette forslag. Vi vil kun have de penge ud af statskassen, som er blevet opkrævet for meget hos skatteyderne, og det kan hr. Frank Aaen ikke tage stilling til nu, fordi hr. Frank Aaen ikke ved, om han vil betale så mange penge tilbage til skatteyderne.

Ordføreren.

Det sagde jeg ikke, og det siger jeg ikke, og det mener vi ikke. Vi mener bare, at man skal have et grundlag for at vurdere, hvem der har betalt for meget, og hvem der ikke har betalt for meget. Det er da såre enkelt. Hvis man vil rette op på en fejl, skal man først vide, hvad fejlen er.

Hr. Peter Christensen for en kort bemærkning.

Er Enhedslisten enig i, at den ejendomsvurdering, der har været mest kritiseret og mest fejlbehæftet, blev sendt ud under Thor Möger Pedersen som SF-skatteminister? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål vedrører så at kigge lidt fremad. Synes Enhedslisten, at indtil det nye ejendomsvurderingssystem måtte være på plads, skal man bare køre videre med den ejendomsvurdering, som er den mest fejlbehæftede og den mest kritiserede, og som blev til under en SF-skatteminister?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at hr. Peter Christensen selv helst vil se fremad, for så kan man undgå at se på Venstres eget ansvar i forbindelse med den her problemstilling. Jeg må bare gentage, at skatteministre fra Venstre år efter år efter år fik at vide, at ejendomsvurderingerne var fejlbehæftede – groft fejlbehæftede – og man gjorde ikke noget for at rette op på dem.

Jeg er tilhænger af, at man nu retter op på det, men at man gør det på et ordentligt grundlag og ikke bare ud fra et eller andet populistisk om, at man bare skal rette fejl. Vi er nødt til at vide, hvad fejlen er, hvad den har kostet nogle borgere, og det, den har kostet folk, skal de have tilbage.

Peter Christensen.

Jamen jeg kan høre på både Enhedslisten og regeringspartierne, at man foretager en meget selektiv historieskrivning. Det forhold, at den ejendomsvurdering, der var mest skæv for borgerne og blev mest kritiseret – det er den, der gælder for 2011 – blev udsendt under SF's Thor Möger Pedersen som skatteminister, glemmer man helt. Man skærer lige tilfældigvis ind i den tidsperiode, man helst vil snakke om. Men det må Enhedslisten selv om.

Mit spørgsmål er fremadrettet: Synes Enhedslisten, det er rimeligt, at borgerne skal betale skat efter en fejlbehæftet ejendomsvurdering helt frem til 2016, inden man skal gøre noget ved det?

Ordføreren.

Jeg havde gerne set, at den nuværende regerings skatteminister havde reageret hurtigere end det, man har gjort, ingen tvivl om det. Jeg har det også sådan, at hvis folk betaler for meget i skat for 2011, for 2012, for 2013, for 2014 og for 2015 og man kan konstatere det i en ny vurdering, der kommer f.eks. i 2016, så skal folk have pengene tilbage. Selvfølgelig skal de det.

Men vi kan jo ikke betale tilbage, før vi ved, hvad fejlen er. Det er jo det, jeg synes er så fuldstændig hyklerisk: at man selv har ansvaret for et system, der er gruelig forkert, og så ikke er indstillet på, at det er nødvendigt at se på, hvad fejlen er, før man tager action.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Hr. Frank Aaen har den 10. oktober sagt: For min skyld skal man gå så langt tilbage, som man kan vurdere at der er sket fejl. Citat slut. Så kan jeg ikke forstå, hvorfor hr. Frank Aaen, når der ligger et beslutningsforslag, der præcis beskriver det, som hr. Frank Aaen har sagt til Ritzau, ikke tager konsekvensen og siger, at han vil sætte handling bag ordene og sikre, at de borgere, der måtte have betalt for meget i skat, får pengene tilbage.

Ordføreren.

Vi vil gå ind i de forhandlinger, der nu kommer med skatteministeren, og som ser på, at fejlen skal rettes, og den skal rettes så langt tilbage, som der er et seriøst grundlag for at sige at der er sket en fejl. Det har vi sagt før, det har jeg sagt til Ritzau, og det siger jeg i dag. Intet er ændret ved det.

Torsten Schack Pedersen.

Hvad mener hr. Frank Aaen så at det skal betyde, i forhold til om man skal fortsætte med 2011-vurderingen helt frem til 2016? Skal man bare gøre det ukritisk, eller mener hr. Frank Aaen, at det er et problem? For det er jo lidt svært at blive klog på, hvad konsekvensen er af det, hr. Frank Aaen siger.

Ordføreren.

Jeg har sådan set lige sagt, at jeg synes, at når man har et grundlag for at vurdere, hvor langt tilbage der er sket en fejl, så skal man tage stilling til det, og sørge for, at dem, der har betalt for meget, får pengene tilbage. Det er det, vi mener, det er det, jeg har sagt, og det er det, jeg siger i dag, altså at man er nødt til at have et grundlag at rette fejlen ud fra. For man kan jo ikke rette en fejl, man ikke kender størrelsen af.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

I regeringens udspil har man sagt, at man kun går tilbage til 2011-vurderingen. Men det betyder jo ikke, at folk får deres penge tilbage for 2011, 2012 og 2013; nej, det betyder kun, at det er fra indeværende år, 2013, og fremefter, man mener at de får pengene tilbage. Det vil sige, at man måske står i en situation, hvor man er blevet snydt i 10 år, men man kun får penge tilbage for 1 år. Der ville jeg høre, om hr. Frank Aaen rent principielt mener, at det er o.k., at man ikke går længere tilbage. Altså, man kan jo risikere, at man er blevet snydt i 10 år, men at man ifølge regeringen kun skal have penge tilbage for indeværende år og fremefter. Er det fair over for boligejerne?

Ordføreren.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Når man kan konstatere, at der er sket en fejlagtig opkrævning af skat, skal folk have pengene tilbage, og det skal de have for de år, hvor man kan sige at der er sket en fejl.

Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. Det fortolker jeg på den måde, at man ikke er enig med regeringen i, at det kun skal være fra 2013 og fremefter. Som jeg forstår Enhedslisten, mener man, at er en borger blevet snydt i årene 2005, 2006 eller 2007 og fremefter, ja, så er det for den periode, de skal have pengene tilbage, men det kan hr. Frank Aaen jo bekræfte. For det her er ikke er statens penge, men det er borgernes penge, og de skal jo hverken have mere eller mindre tilbage end det, de har betalt for meget. Men jeg forstår hr. Frank Aaen sådan, at det åbenbart ikke er nok, at man kun får pengene tilbage fra 2013 og fremefter, og det er jeg enig i.

Ordføreren.

I det omfang det kan dokumenteres, at folk har betalt for meget i skat, skal de have pengene tilbage; det har vi sagt hele tiden, og det mener vi stadig væk. Jeg synes bare, det er interessant, at vi nu hører sådan en melding fra Dansk Folkeparti, som altså støttede de Venstreskatteministre, der i årevis vidste, at det her var forkert, og som blev ved med at kræve skat op på et forkert grundlag; det var Dansk Folkeparti medansvarlig for.

Hr. Søren Pind for en kort bemærkning.

Jeg synes ærlig talt ikke, at hr. Frank Aaen fik svaret på hr. Ole Birk Olesens spørgsmål. Hr. Frank Aaen bliver ved med at sige, at hvis det kan dokumenteres, at folk har betalt for meget i skat, skal de have pengene tilbage. Hvorfor vil hr. Frank Aaen så ikke være med til at tilvejebringe den dokumentation for, at folk har betalt for meget i skat?

Ordføreren.

Vi forhandler i øjeblikket med regeringen om at lave et andet grundlag for ejendomsvurderinger, og jeg har forstået, at Venstre måske ikke vil være med til det, og det synes jeg er yderst mærkeligt. Jeg synes da, at Venstre, der har hovedansvaret for de fejl, der er sket, burde gå ind i forhandlinger med regeringen om, hvordan vi retter op på systemet, og hvordan man finansierer den skat, der med sikkerhed skal betales tilbage til dem, der har betalt for meget. Jeg synes, at Venstre skulle tage ansvaret for det her på sig i stedet for at overlade det til Enhedslisten, som det ser ud til. Men selvfølgelig lever vi op til, at folk, der har betalt for meget, skal have pengene igen.

Søren Pind.

Hr. Frank Aaen står jo og modsiger sig selv. Vi ønsker jo et grundlag frembragt, hvoraf man kan se, hvor meget der er betalt for meget. Det ønsker hr. Frank Aaen åbenbart ikke, og det er derfor, spørgsmålet, når hr. Frank Aaen siger, at pengene skal betales tilbage, hvis der er grundlag for det, er, hvorfor hr. Frank Aaen så ikke kan svare ja til, at man selvfølgelig stemmer for et beslutningsforslag, hvori et sådant forslag indgår.

Ordføreren.

Fordi vi forhandler med regeringen om, hvordan man laver et nyt grundlag for ejendomsvurderinger, så man ikke laver en ny fejlagtig vurdering. Det, jeg synes er så mærkeligt, er, at partiet Venstre, når de endda i den grad har ansvaret for, at det her er gået så frygtelig galt, har mere travlt med at lave polemik her i Folketingssalen, end de har med at gå ind i en debat om, hvordan vi retter op på fejlen, så vi sørger for, at folk, der har betalt for meget, kan få deres penge igen på et ordentligt grundlag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så går vi til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliances holdning til det her beslutningsforslag, som vi selv har fremsat, er jo klokkeklar. Når SKAT har opkrævet for meget i ejendomsskat hos boligejerne i Danmark, skal de penge naturligvis tilbagebetales. Der er et lovgrundlag for opkrævning af ejendomsskat i Danmark, og dette lovgrundlag er ikke fulgt, og dermed er skatteopkrævningen i strid med grundloven, som siger, at skat kun må opkræves, hvor der er et lovgrundlag; det er klokkeklart, juraen er klokkeklar, og derfor skal pengene tilbagebetales. Men det her sagde jeg allerede under førstebehandlingen, og derfor vil jeg ikke gå i dybden med det.

Jeg vil i stedet opfordre Socialdemokraternes skatteordfører, SF's skatteordfører, De Radikales skatteordfører, hvis han havde været her i dag, til at gå herop på talerstolen og stå på mål for deres standpunkt om, at skatten ikke skal betales tilbage, selv om der er blevet opkrævet for meget. Vi har en god tradition i det her Folketing for, at partierne går på talerstolen og står på mål for deres stemmeafgivning. De skal argumentere for deres stemmeafgivning, og de skal give mulighed for, at andre partier kan stille kritiske spørgsmål til partiernes stemmeafgivning.

Det er en fast tradition, vi har her, men alligevel, da dette beslutningsforslag skulle førstebehandles, kom der ikke nogen skatteordfører for Socialdemokraterne, der kom ikke nogen skatteordfører for SF, der kom ikke nogen skatteordfører for De Radikale, og der kom ikke nogen skatteordfører fra Enhedslisten. Enhedslisten har så i dag rådet bod på, at de ikke kunne være til stede ved førstebehandlingen, men vi mangler stadig væk at høre fra Socialdemokraternes, fra SF's og fra De Radikales skatteordfører, hvorfor de ikke vil stemme for, at for meget opkrævet skat skal tilbage til boligejerne. Vi mangler også, at de stiller sig herop og svarer på kritiske spørgsmål fra os andre, når vi gerne vil udfordre deres standpunkt.

Jeg kan konstatere, at der sidder en skatteordfører for Socialdemokraterne dernede i form af hr. Thomas Jensen, der sidder en skatteordfører for SF dernede i form af fru Lisbeth Bech Poulsen, jeg kan også konstatere, at de to skatteordførere har benyttet sig af muligheden for at stille kritiske spørgsmål til Venstres skatteordfører, mens han stod på talerstolen. Men alligevel vil hverken Socialdemokraterne eller SF selv stille sig herop på talerstolen og begrunde, hvorfor de ikke vil betale skat tilbage til boligejerne, selv om der er blevet opkrævet for meget i skat, og de vil heller ikke stille sig til rådighed for kritiske spørgsmål fra os andre. Det er sølle! Jeg kan til oplysning for alle oplyse, at det er en gentagelsessynd fra SF's side og fra De Radikales side og sådan set også fra Enhedslistens side, men de har dog rådet bod på det i dag.

Vi har lavet en statistik over, hvor meget partierne er fraværende, når der behandles lovforslag og beslutningsforslag, og når der er forespørgselsdebatter her i salen: Enhedslisten topper med et fravær på 12 pct., De Radikale og SF har hver et fravær på 9 pct. ved disse behandlinger i salen, som man altså ikke tager alvorligt. Til sammenligning kan jeg oplyse, at Liberal Alliance er nede på et fravær på 2 pct., at Dansk Folkeparti har et fravær på 0 pct., og at Venstre har et fravær på 0 pct. Det viser et klart billede af tre partier, som ikke tager lovgivningen alvorligt, ikke tager det lovgivende arbejde her i salen alvorligt, når de ikke stiller sig op på talerstolen, argumenterer for deres holdninger eller svarer på kritiske spørgsmål fra andre partier.

En kort bemærkning fra fru Mette Reissmann.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Ole Birk Olesen, hvorvidt han synes, at hans fravær under behandlingen af L 17, som handlede om pædagoguddannelsen, forrige fredag skyldes, at han synes, at pædagoguddannelsen, Danmarks største uddannelse, er mindre vigtig at debattere fra Folketingets talerstol. Jeg kan jo lige oplyse om, at alle ordførerne til debatten ved første behandling af det forslag faktisk var til stede, men at hr. Ole Birk Olesen var fraværende. Efter tidligere at have fremført en bandbulle af samme karakter som den, vi er vidne til nu, havde han forladt salen. Så jeg vil blot høre hr. Ole Birk Olesen: Er det, fordi pædagogerne er mindre vigtige end lige præcis det nærværende tema, vi drøfter i dag?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Det er, fordi det var en klokkeklar fejl. Jeg havde meget på programmet den dag, og derfor røg det ud af mit hoved. Jeg skulle holde en tale på vegne af den rigtige ordfører for Liberal Alliance, som var fraværende på grund af en udlandsrejse, og det glemte jeg simpelt hen. Det var en klokkeklar fejl, og jeg beklager rigtig, rigtig meget, at jeg glemte det, vil jeg sige til fru Mette Reissmann.

Men jeg kan forstå, at fru Mette Reissmanns parti ikke beklager noget som helst. Man sidder dernede i salen og ønsker bevidst ikke at gå op på denne talerstol. Man har ordførere til stede, som ikke deltog i førstebehandlingen, men de ønsker ikke at gå op på denne talerstol i modsætning til situationen med mig, hvor det simpelt hen røg ud af mit hoved på grund af en meget, meget travl dag, hvilket jeg beklager dybt, for vi har de største intentioner i vores parti om at være til stede her. Det ses af vores meget lavere fraværsprocent end den, som fru Mette Reissmanns regeringskolleger i SF og Radikale og også blokfæller hos Enhedslisten kan fremvise.

Mette Reissmann.

Ja, jeg må jo altså kvittere for, at der trods alt kom en undskyldning og en beklagelse up front her i dag, når det nu er, at det bliver påpeget, men jeg bliver alligevel nødt til at sige, at det bedste forsvar jo altid er et angreb, og jeg skal da love for, at hr. Ole Birk Olesen giver den gas i dag og angriber mine partikolleger og i øvrigt også medlemmer af regeringen her ved at sige, at de heller ikke var til stede. De var dog mødt frem til førstebehandlingen af nærværende lovforslag ved substitut, men det tilfredsstillede jo ikke hr. Ole Birk Olesen. Men lad det nu være. Husk nu blot på, i hvert fald fremadrettet, at man jo ikke skal begynde at kaste med sten, når man selv bor i et glashus.

Ordføreren.

Vi har et fravær ved disse sager i salen på 2 pct. Det er 2 pct. for meget, som vi ønsker at nedbringe til 0 pct. Men når SF, når De Radikale, når Enhedslisten har et fravær på 9-12 pct., er der altså noget andet galt. Så er der et ønske om ikke at være til stede, ikke at repræsentere egne standpunkter her fra talerstolen. Når vi har Socialdemokraternes skatteordfører siddende der, når vi har SF's skatteordfører siddende der og de ikke vil gå op på talerstolen og forsvare de to partiers synspunkter, så er det jo, fordi de ikke ønsker det. Det er jo ikke en beklagelig fejl, det er et systematisk svigt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Så er det hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti som ordfører.

Der sidder flere hundredtusinde boligejere ude i Danmark og venter på, at det politiske system får taget sig sammen. Vi har en rigsrevisionsrapport, som konstaterer, at 41 pct. af boligerne er vurderet for højt. Vi har forskellige undersøgelser, som viser, at tilfældigheder ofte råder, når man har vurderet ejendomme.

Hvad er så reaktionen fra det politiske flertals side, fra regeringens side i øjeblikket? Det er at sidde på hænderne og ikke gøre noget før om et par år. Det kræver altså handling fra Folketingets side; det kræver, at man tager hensyn til, at der er begået en fejl fra statens side, at den har et opkrævningssystem og et vurderingssystem, som ikke fungerer retfærdigt, som ikke fungerer hensigtsmæssigt. Her må staten jo altid være på borgerens side. Borgeren oplever, at ejendomsvurderingerne er forkerte, i mange tilfælde for høje. Boligejernes privatøkonomi er spændt til bristepunktet, fordi de har betalt for mange ejendomsskatter. Det er ikke bare boligejere. Det er andelshavere, det er virksomheder, det er lejere, som også har fået vurderet deres ejendomme for højt.

Her må staten jo gribe ind og sørge for, at retfærdigheden sker fyldest, ved at man tilbagebetaler de penge så hurtigt som muligt og ved at få et retfærdigt system så hurtigt som muligt. Det kræver altså aktion, det kræver handling, det kræver tilstedeværelse også af regeringspartierne og det flertal, som er bag regeringen. Derfor er det beskæmmende at se, at man ikke gør noget, at man blot siger, at man kommer med et nyt system, og at det kommer til at fungere om et par år.

Vi håber på i de forhandlinger, der er med regeringen, at vi får en aktion nu, at der bliver taget hensyn til de boligejere og de familier, som har betalt for meget i ejendomsskat, at man sørger for, at de får deres penge tilbage så hurtigt som muligt, at man får et mere retfærdigt vurderingssystem så hurtigt som muligt, og at man i det hele taget får sænket det niveau, som viser sig at have været for højt. Det er derfor, at den debat er så vigtig her i det danske Folketing.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu er det jo veldokumenteret, at den fejl, der åbenlyst er inden for ejendomsvurderingerne, eksploderede i VK-regeringens tid, at skiftende VK-ministre kendte til, at der var den her fejl, og at fejlen blev større og større. Det synes jeg ikke lige jeg hørte noget om her i ordførertalen, det havde måske ellers være meget passende lige at have nævnt, at sådan er virkeligheden. Men kendte Det Konservative Folkeparti, som sad i regeringen på det tidspunkt, til de her fejl, eller var det noget, Venstre holdt for sig selv?

Ordføreren.

Jeg forstår slet ikke den her lidt infantile børneleg, for det er jo ikke et abespil. Altså, jeg sad selv i VK-regeringen i 10 år, hvor det er rigtigt at der også var for høje ejendomsvurderinger, men her sidder altså, vil jeg sige til hr. Frank Aaen, i hundredtusindvis af familier, som har oplevet stigende boligskatter, og hvoraf nogle måske har måttet gå fra hus og hjem og i hvert fald har oplevet, at deres privatøkonomi er spændt til bristepunktet, for Rigsrevisionen konstaterer, at 41 pct. af boligerne er vurderet for højt.

Hvad der så er sket før og efter, er sådan set ligegyldigt for mig. Det vigtigste for mig er, at man får det løst, så boligejerne og familierne får den rigtige økonomi at forholde sig til og ikke kommer til at betale for meget i skatter og afgifter. Vi er jo rigtig gode til at jagte folk, som betaler for lidt i skat, så samfundskasserne får penge ind, og det er også fair og rimeligt, men så skal vi selvfølgelig også sørge for, at dem, som har betalt for meget i skat, også får deres penge tilbage så hurtigt som muligt – og hver en krone og øre af dem.

Frank Aaen.

Vi har sagt fra dag et, at vi ønsker at rette op på den her fejl, og at dem, der har betalt for meget, skal have pengene igen. Vi skal vide, hvor meget de har betalt for meget, før vi kan give dem pengene igen, det synes jeg er ret indlysende.

Men jeg stillede et meget enkelt spørgsmål til hr. Brian Mikkelsen, et meget enkelt spørgsmål. Venstre kendte til den her fejl og gjorde det i årevis uden at gøre noget, det ved vi, det står i Rigsrevisionens rapport. Vidste Det Konservative Folkeparti det også, eller var det noget, Venstre holdt for sig selv? Det må vi da kunne få et svar på, særlig fra en, der var minister i den periode.

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at der som sagt sidder i hundredtusindvis af familier og venter på, at vi løser deres problem med, at de betaler for meget i ejendomsskat, og at der er en usikkerhed omkring deres ejendomsvurderinger. Hvad der er sket i fortiden, må man jo så få undersøgt, og man må få konstateret, hvad der er op og ned i denne sag.

Det, jeg interesserer mig for, er fremtiden. Det er, at familierne får en retfærdig ejendomsvurdering, og at de ikke betaler for meget i skat. Vi skal nok sørge for, at de kommer til at betale den skat, de skal betale, men når de så betaler for meget i skat, skal man selvfølgelig også retfærdigvis have et system, som sørger for, at de får pengene tilbage så hurtigt som muligt, og som er et mere rent og retfærdigt system. Det er det, vi interesserer os for, nemlig det fremadrettede og det at hjælpe familierne i den her sag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Peter Christensen som privatist.

Tak. Når jeg vælger at tage ordet, er det sådan set for at bakke op om hr. Ole Birk Olesens indlæg. Sjældent har jeg oplevet en mere usædvanlig adfærd end den, der er til stede i salen i dag. Vi har et beslutningsforslag, der handler om, hvordan man skal håndtere, at et ejendomsvurderingssystem har haft nogle fejl. Under førstebehandlingen går S og SF ikke op og deltager i debatten – jeg var her ikke, jeg var ikke ordfører på sagen, så jeg ved ikke, om det var, fordi de ikke var til stede, men det er de i dag, og hvad sker der? Man ønsker ikke at deltage i debatten. Man ønsker ikke at have en ordveksling om, hvad vi gør bagudrettet, og hvad vi i øvrigt kan gøre fremadrettet. I stedet har man den frækhed at stå fra sin plads som en fej hund og anklage tidligere ministre for lovbrud, hvorefter man alligevel trækker lidt i land, når Venstres ordfører spørger, om det virkelig er Socialdemokratiets holdning, at der har pågået lovbrud.

Jeg synes, det ville klæde ordførerne for Socialdemokratiet, SF og De Radikale at gå op og deltage i debatten. Lad os diskutere, hvad vi gør bagudrettet. Lad os diskutere, hvad vi gør fremadrettet. Er det virkelig de partiers holdning, at man fremadrettet vil konstatere, at vurderingen for 2011 er fejlbehæftet, og så synes, at den skal gælde til 2016, hvor borgerne så kan få deres penge tilbage? Eller er der nogle ting, vi kan enes om at gøre, for at danskerne ikke skal være kassekredit for statskassen, indtil et mere korrekt system er på plads?

Men det, jeg grundlæggende efterlyser, er mandsmod, kvindemod. Nå, nu kan jeg se, at SF's skatteordfører har skyndt sig ud af salen – næh, ikke helt – så det er også kvindemod, jeg efterlyser, altså viljen til at stille sig op, stå ved sine holdninger. Lad os drøfte, hvad det var, vi vedtog i Folketinget, da jeg var skatteminister, nemlig et beslutningsforslag, hvor selv SF stemte for, at vi skulle lave – forslaget hed B 140 – et forslag til beslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Der blev stemt for af SF, af Socialdemokratiet. Heller ikke det ønsker man en drøftelse af. Jeg har aldrig før set mere vattede politikere.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Hvad angår den sag, er Venstres hr. Peter Christensen måske den mest vattede. Debatten her har i høj grad gået på Venstres ansvar for det her, skiftende skatteministre fra Venstres ansvar for det morads, vi er kommet i, og som har betydet, at rigtig mange familier er kommet til at betale for meget i skat. Det er jo Venstre og Venstres skatteministre, der har ansvaret for, at det skete og er eksploderet. Det har vi ikke hørt et ord om – ikke et ord, ikke en eneste beklagelse, ikke en eneste erkendelse, kun skældud på de nuværende regeringspartier, og fred være med det.

Men måske skulle man lige overveje, om man måske selv har noget, der var værd at debattere. Det kunne f.eks. være, at man i årevis hørte om en fejl, der gjorde ejendomsvurderingerne hamrende uretfærdige og gjorde, at nogle betalte for meget i skat, uden man gjorde noget ved det, andet end at man måske kom med et beslutningsforslag i ellevte time. Det skete i årevis, uden at Venstre gjorde noget ved det, selv om man vidste, at der var en fejl. Er det ikke noget, når vi debatterer emnet i dag, man trods alt burde forholde sig til? Måske burde man have lidt selverkendelse?

Peter Christensen.

Det er simpelt hen ikke en korrekt udlægning af, hvad Venstres ordfører sagde for et øjeblik siden. Han sagde, at de fejl, der har været, dengang Venstre havde ansvaret, står vi ved. Derfor er vi også parat til at tage en diskussion med regeringen om, hvad vi så kan gøre fremadrettet. Er det overhovedet rimeligt at sige, når vi nu konstaterer – også i Rigsrevisionens rapport – at der er så store fejl, at vi så lader det køre videre uændret indtil 2016? Det ville være rimeligt at få en diskussion om det.

Det ville også være rimeligt, at ordførerne gik op på talerstolen, så man kunne høre, hvad regeringspartierne egentlig mener om den her sag, om det faktum, at den vurdering, der har været mest fejlbehæftet, blev fremsendt til borgerne under en skatteminister fra SF. Det går man altid helt behændigt uden om. Man har haft alle muligheder, også på daværende tidspunkt, for at gøre noget ved det, hvis man havde ønsket det. Lad os få en drøftelse om det hele. Jeg står her som privatist og stiller mig gerne til rådighed for spørgsmål og debat. Det burde ordførerne fra regeringspartierne også gøre.

Frank Aaen.

Nu er det altså bare sådan, at der på talerstolen står en tidligere skatteminister fra den periode, hvor det her problem eksploderede, fra en periode, hvor skiftende ministre fra Venstre vidste, at den her ejendomsvurdering var hamrende uretfærdig og forkert, og at den fik som konsekvens, at nogle kom til at betale for meget i skat, uden man gjorde noget. Så er det bare, jeg siger: Når man selv er tidligere ansvarlig minister for den her misere, burde man så ikke forholde sig bare lidt til ens eget ansvar? Jeg har ikke noget imod, at man vil diskutere med andre, det er fint, men måske skulle en tidligere skatteminister, der har ansvaret for det her, forholde sig bare lidt til sit eget ansvar.

Peter Christensen.

Det gør jeg gerne. En af de ting, der fyldte på ejendomsvurderingsområdet, da jeg var skatteminister, var den sag, der vedrørte fradrag for grundforbedringer. Det var en sag, der også omfattede rigtig mange borgere, der klagede. Det håndterede vi. Når man kigger på andelen af klager, der var, ser man, at det var en af de ting, der var hovedelementet i det.

Jeg står gerne ved især min egen tid som skatteminister, fordi det er mit ansvar, men derfor reagerer jeg også voldsomt på, at Socialdemokratiet skatteordfører kan stå på sin plads, antyde ulovligheder og derefter ikke have mandsmod nok til at gå op og tage en politisk debat både om det synspunkt og om, hvad man i øvrigt vil gøre for boligejerne fremadrettet. Det ville klæde Socialdemokratiet at gøre det.

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Nu har jeg hørt Venstres ordfører sige, at Venstres tidligere minister påtager sig ansvaret, men er Venstre så også indstillet på – hvis det er sådan, at det fortsætter med det der forsøg på at dække over, hvad der rent faktisk blev gjort fra Venstres side – at tage en rigsretssag og få det afdækket? Et er at påtage sig ansvaret, noget andet er rent faktisk at tage ansvaret og den straf, der måtte følge.

Peter Christensen.

Jeg har jo noteret mig, at er der noget, som regeringspartierne holder af, så er det at nedsætte undersøgelseskommissioner, true politiske modstandere med rigsretssager. Og de vil langt hellere have det end en fri og åben debat fra Folketingets talerstol. Mit eneste svar til SF er: Man kan nedsætte alle de undersøgelseskommissioner, man har lyst til. Jeg bruger gerne min tid på at møde op, hvis jeg skal det, og man skal huske på, at så bruger man vel igen 50-100 mio. kr. af danskernes skattepenge. Det koster sådan en undersøgelseskommission. Men hvis det vil betrygge SF, skal man da nedsætte den, men man skal også gerne lige tage debatten her fra Folketingets talerstol.

Anne Baastrup.

Jeg skal så forstå det sådan, at Venstre er indstillet på – hvis det er sådan, at man finder det nødvendigt, at der kommer en rigsretssag – at støtte en given sag?

Peter Christensen.

Det tager jeg stilling til, hvis regeringen mener det og regeringspartierne kommer med et konkret forslag. Jeg har intet at skjule. Det skal man da endelig gøre. Hvis der kommer et konkret forslag, ser vi på det. Jeg kan bare konstatere, at det så er det, man kan, det er det, man har mod til, nemlig at prøve at trække politik over i domstolene, for modet rækker altså ikke til den frie debat fra Folketingets talerstol. Tak for kaffe.

Hr. Søren Pind for en kort bemærkning.

Synes den tidligere skatteminister ikke, at det er mærkeligt, at venstrefløjen truer med en rigsretssag uden at ville drøfte grundlaget for en sådan rigsretssag?

Peter Christensen.

Jo, men det er ikke det eneste, der undrer mig. Det er alligevel en sjælden debat, vi har her i salen i dag. Den handler om et konkret politisk problem og om, hvordan man løser det. SF vil ikke gå på talerstolen, men stiller spørgsmål fra salen, som egentlig er en trussel om en undersøgelseskommission, for rigsret kan jeg allerede berolige SF med det aldrig vil blive til. Så det må jo være en trussel om endnu en dyr undersøgelseskommission, og mit svar er: Så kan man bare gøre det.

Vi har ikke noget at skjule, men vi vil gerne have en politisk debat om, hvad vi gør med boligejerne. Jeg håber, at danskerne bemærker, at ordførerne for regeringspartierne ikke ønsker debatten og simpelt hen vælger at lade være med at betræde talerstolen for noget, som sådan set er et problem for mange danske boligejere, og som vi kan gøre noget ved som politikere.

Søren Pind.

Nu brugte den tidligere skatteminister et alt for blidt udtryk om den socialdemokratiske ordfører, nemlig fej hund. Har den tidligere skatteminister også en holdning til, hvorfor Enhedslisten opfører sig, som Enhedslisten gør i den her sammenhæng?

Peter Christensen.

Jeg vil sådan set kvittere over for hr. Frank Aaen for, at Enhedslisten har været på talerstolen i dag for at tage den politiske debat. Jeg undrer mig lidt over, at Enhedslisten ikke vil være med til, at vi prøver at gøre noget ved vurderingerne, indtil det nye system måtte være på plads, men det er en politisk holdning. Altså, jeg tror, at hr. Frank Aaen af alle er den, jeg er mest uenig med, men han har da i det mindste mandsmod til at betræde talerstolen.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes.

102 har deltaget i afstemningen.

For stemte 47 (V, DF, LA og KF), imod stemte 55 (S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.