Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager.

Af Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Ole Birk Olesen (LA) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 06.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Det er skatteministeren.

Efter forslaget til folketingsbeslutning pålægges regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte forslag, som genindfører reglerne om omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager. Begrundelsen for forslaget er, at det ikke bør være forbundet med omkostninger at få ret i forhold til myndighederne.

Reglerne om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde blev afskaffet i 2009 af den tidligere VK-regering med støtte fra DF for at finde finansiering til skattereformen, forårspakke 2.0. Herved kunne de skattelettelser, som erhvervslivet havde efterspurgt, gennemføres.

Samtidig med at man afskaffede omkostningsgodtgørelsen til selskaber og fonde, blev reglerne ændret, således at selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fik fradrag for udgifter til sagkyndig bistand ved en sagsbehandling ved første instans. Endvidere fik selskaberne fradragsret for bistandsudgifter i klagesager.

Skattekommissionen, hvis rapport om lavere skat på arbejde fra 2009 dannede grundlag for forårspakke 2.0, fandt ikke, at der var knyttet retssikkerhedsmæssige betænkeligheder til afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen til selskaber og fonde. Kommissionen lagde navnlig vægt på, at selskaber og fonde i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen altid var bistået af professionelle rådgivere, og ofte var anledningen til en klagesag efter Kommissionens opfattelse, at et selskab ønskede at få afklaret retsstillingen på et givent område.

Godtgørelsesordningen er en særdeles gunstig ordning, som Skatteministeriet bekendt ikke findes i andre lande. Efter den gældende retstilstand får selskaber og fonde fradrag på bistandsudgifter i skattesager, og det sker allerede ved førsteinstansbehandling. Hvis et selskab eller en fond vinder en skattesag ved domstolene, får selskabet eller fonden efter de almindelige regler i retsplejeloven normalt tilkendt sagsomkostninger. Jeg mener derfor ikke, at der er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved den nuværende retstilstand. Tal fra Landsskatteretten synes heller ikke at give grundlag for at konkludere, at færre selskaber og fonde klager til Landsskatteretten, efter at omkostningsgodtgørelsen til selskaber og fonde blev afskaffet i 2009.

Skulle man gå ind på forslagsstillernes beslutningsforslag og tilbagerulle reglerne fuldstændig, skønnes det at ville øge statens udgifter til godtgørelsesordningen med 45 mio. kr.

Regeringen må, særlig i tider som disse, udvise en høj grad af økonomisk ansvarlighed. Der er behov for at prioritere, og regeringen finder ikke, at tiden er til en ændring af dette regelsæt. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal høre skatteministeren, om skatteministeren synes, det er rimeligt, at der er en risiko for – i hvert fald i forhold til, hvad skatteministeren siger – at en skatteyder, en virksomhed kan vinde en skattesag, og at der, selv om der bliver givet omkostningsgodtgørelse efter de almindelige regler, er en risiko for, at virksomheden står med et tab efter en vunden skattesag. Synes skatteministeren, det er rimeligt?

Ministeren.

Man kan altid diskutere, hvad der er rimeligt i de her sager. Jeg kan bare konstatere, at det var den borgerlige regering, der i sin tid afskaffede det her, og vi har videreført det, og sådan er det.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men for fuldstændighedens skyld vil jeg sige, at der jo i øvrigt også lå et lovforslag fra den tidligere regering i høring – som så ikke blev til noget på grund af regeringsskiftet – som ville forbedre reglerne, dog ikke gøre dem helt så gode som tidligere. Men det er altså vores konstatering oven på de sager, der har været, at det må være sådan, at hvis man vinder en skattesag, skal man have fuld omkostningsdækning, for vi synes ikke, det var rimeligt med den situation, der var tidligere, hvor vi oplevede, at skatteydere kunne vinde en sag, og selv med den omkostningsgodtgørelse, de fik, stod de med et nettotab. Og det er jo et politisk spørgsmål, om man synes, det er rimeligt eller ej.

Ministeren.

Jo, men altså vi synes sådan set, det er rimeligt, at man fastholder den ordning, som den borgerlige regering dengang indførte.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men der er jo omkostningsgodtgørelse i dag for privatpersoner og for almindelige enkeltmandsejede virksomheder bl.a. Det er der blot ikke for selskaber og fonde. Jeg vil høre skatteministeren, hvorfor det er helt urimeligt at have for selskaber og fonde, når det er en god idé for privatpersoner og enkeltmandsejede virksomheder.

Ministeren.

Det hænger jo sammen med, hvad den økonomiske mulighed er for at dække de her omkostninger, og spørgsmålet burde rettes til den tidligere regering, som indførte den her ordning.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, de økonomiske realiteter er jo ikke altid sådan, at fordi, det er et stort firma, har det mange penge, og fordi det er et mindre firma, har det få penge. Man kan sagtens have det sådan, at små firmaer tjener gode penge, mens der er underskud i de store firmaer. Så det har faktisk ikke noget med sagen at gøre.

Så jeg vil gerne gentage spørgsmålet: Hvorfor er det godt med omkostningsgodtgørelse for privatpersoner og enkeltmandsfirmaer, men ikke for selskaber og fonde?

Ministeren.

Jo, men altså jeg vil tro, at grunden til, at den borgerlige regering i sin tid ændrede loven på den her måde, altså at man fastholdt den for almindelige privatpersoner, men at man afskaffede den for virksomheder, var, at betalingsevnen var større hos sidstnævnte. Det går jeg da ud fra.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det skal være en superkort kommentar fra mig – jeg vender tilbage som ordfører for forslagsstillerne. Det er blot for at præcisere forslaget, for der er desværre faldet et par ord ud i beslutningsforslaget. Det drejer sig om, at det ikke kun er ved vundne sager i det administrative klagesystem, men naturligvis også ved domstolene. Det står ikke klart i selve beslutningsforslaget, men det fremgår tydeligt af bemærkningerne. Det er blot, for at der ikke skulle opstå en misforståelse i løbet af debatten.

Jeg siger tak. Så går vi videre med ordførerrækken. Hr. Thomas Jensen. (Thomas Jensen er kortvarigt ikke til stede). Vi går videre med hr. Dennis Flydtkjær. Så må hr. Thomas Jensen vente.

Det her er jo et beslutningsforslag, der handler om at pålægge regeringen i den indeværende folketingssamling at fremsætte forslag, der sikrer fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til virksomheder og fonde, som vinder sager mod SKAT i det administrative klagesystem og ved domstolene. Vi er medfremsættere på det her forslag, så vi støtter det naturligvis.

Vi synes jo i Dansk Folkeparti, det er vigtigt med en god retssikkerhed på skatteområdet. Det er vigtigt, der er gode klagemuligheder, så folk har mulighed for at tage kampen op imod SKAT, hvis de føler, de har fået en uretfærdig behandling eller måske bare en forkert skatteansættelse. Derfor synes vi, det er vigtigt, at man får en omkostningsgodtgørelse, når man vinder en sag. Det er et vigtigt element. Det må simpelt hen ikke være en økonomisk belastning, hvis man ender med at få ret i sin skattesag.

Der har været rigtig mange uheldige sager på skatteområdet det sidste halve år – for at sige det mildt – og derfor synes vi, der er god grund til, at vi nu styrker retssikkerheden på skatteområdet. Der synes jeg at omkostningsgodtgørelsen kan være et godt element. Vi synes også, at der burde komme en revidering af skattekontrolloven, altså SKATs beføjelser til at være udøvende myndighed. Men vi synes også, det er ærgerligt, at der faktisk har været en forringelse af selve klagestrukturen, som er blevet forringet, så man ikke, som man tidligere har kunnet, kan klage først til f.eks. et skatteankenævn og senere til Landsskatteretten, men at man nu kun får et skud i bøssen.

Så der er mange forringelser, og vi håber på, at vi kan gå lidt i den anden retning, ved at vi nu får genindført omkostningsgodtgørelsen. Så vi støtter i hvert fald forslaget fra Dansk Folkepartis side.

Så er det hr. Thomas Jensen.

Tak. I 2009 afskaffede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti omkostningsgodtgørelsen for virksomheders og fondes udgifter til skattesager, som de vinder mod SKAT i det administrative klagesystem. I dag har de selv samme tre partier så skiftet mening og fremsætter det her beslutningsforslag sammen med Liberal Alliance om at genindføre den omkostningsgodtgørelse, som de tre partier selv har afskaffet.

I dag mener de tre partier, at deres egen afskaffelse af omkostningsgodtgørelsen er et retssikkerhedsmæssigt problem. Det står i skærende kontrast til, hvad samtlige VKO-ordførere sagde tilbage i 2009. Det var hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti og De Konservatives hr. Mike Legarth. Ikke én eneste af de tre ordførere nævnte ordet retssikkerhed fra Folketingets talerstol, da man behandlede lovforslag L 202. Og da den daværende Venstreskatteminister, hr. Kristian Jensen, blev direkte forespurgt af Jyllands-Posten – og det blev så trykt den 23. maj 2009 – sagde han, og jeg citerer: Nej, jeg mener ikke, at man skærer i retssikkerheden. Citat slut.

Det kan jo undre, at især det tidligere skatteministerparti Venstre først er begyndt at kere sig om borgeres og virksomheders retssikkerhed, efter at partiet er kommet i opposition. Måske skulle Venstre have koncentreret sig mere om at sikre borgeres og virksomheders retssikkerhed, mens Venstre havde ansvaret i Skatteministeriet og lavede en total omlægning af skattemyndighederne i Danmark. Og måske skulle Venstre f.eks. have lyttet til alle advarslerne om for høje ejendomsvurderinger, så man kunne have sikret en mere retvisende vurdering. Det var helt tilbage i 2007, at tidligere skatteminister hr. Kristian Jensen fik det at vide, og samtidig sad de efterfølgende Venstreskatteministre, hr. Troels Lund Poulsen og hr. Peter Christensen, de selv samme oplysninger overhørig. Og jeg kunne blive ved, når det kommer til Venstres stedmoderlige behandling af retssikkerheden på skatteområdet gennem de 10 år, hvor Venstre havde skatteministerposten.

Det er derfor glædeligt og strengt nødvendigt, at den nuværende skatteminister rydder grundigt op efter Venstres pauvre indsats. Og jeg har stor tillid til de tiltag, som skatteministeren har foretaget det seneste års tid.

Når det kommer til retssikkerheden, understreger det her beslutningsforslag, at Venstre og de borgerlige partier gerne vil have det til at lyde, som om partierne kerer sig om retssikkerheden, men når man netop kigger tilbage på de sidste 10 år, kan man jo se, at det lader noget tilbage at ønske.

Hvad var det så, Venstre sagde, dengang man fjernede omkostningsgodtgørelsen? Det skete under meget bombastiske udsagn fra Venstres daværende og faktisk også nuværende skatteordfører, som også i dag er forslagsstiller på det her forslag, nemlig hr. Torsten Schack Pedersen, og jeg citerer fra behandlingen af L 202 tilbage i april 2009:

»... det er gennem afskaffelse af særordninger, regler og undtagelser for erhvervslivet, at vi er med til at sikre en finansiering af lavere skat på arbejde. Dansk erhvervsliv har talt for lavere marginalskatter. Det ønske efterkommer vi, men erhvervslivet må også være med til at betale regningen.«

Særordninger blev det her kaldt af hr. Torsten Schack Pedersen dengang – og i dag kan jeg se, at taletiden er blevet forkortet. Min tale er beregnet til at vare 5 minutter, og så har jeg kun fået 3 minutters taletid, desværre. ( Fjerde næstformand (Anne Baastrup): Nej, det passer ikke. Jeg giver altid 5 minutter) Nå.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Den sidste del er jo helt rigtig, og det kan jo så heldigvis også give mig mulighed for at svare på noget, som den socialdemokratiske ordfører sagde i sin sidste replik til mig under det foregående forslag. For det er nemlig korrekt, at der med skattereformen i 2009 blev opkrævet mere skat på nogle områder, men samtidig blev skatten markant sænket på arbejde. Det glemte hr. Thomas Jensen lige at sige i sit sidste indlæg under det foregående lovforslag.

Men jeg vil egentlig bare gerne lige vide: Hvad mener Socialdemokratiet? Synes Socialdemokratiet, at det en god idé, at der er forskel på, hvilken omkostningsgodtgørelse en murermester skal have – afhængigt af om det er en enkeltmandsvirksomhed eller det er en virksomhed i selskabsform? Mener hr. Thomas Jensen og Socialdemokratiet, at det er udtryk for ordentlig retssikkerhed, at der er forskel på den omkostningsgodtgørelse, man får, da den er afhængig af, hvilken selskabsform man har?

Ordføreren.

Det, der ville være fremgået, hvis jeg havde haft mulighed for at holde hele min tale, ville være, at i de tal, vi har fra Landsskatteretten, ser det ikke ud til, at det er sådan, at virksomheder og fonde har afholdt sig fra at klage eller tage sager op. Og på den måde kan man sige, at det retssikkerhedsmæssige argument er der ikke så stort belæg for, når man ser på statistikken.

Derudover har jeg også hæftet mig ved, at noget af det, som den tidligere Venstreskatteministre, hr. Kristian Jensen, har sagt – jeg tror, at det er et halvt års tid siden, at han sidst udtalte det – er, at hvis man skal fjerne omkostningsgodtgørelsen, skal man selvfølgelig også finansiere det. Og det ønske, som beslutningsforslaget lader tilbage, er jo, at Venstre og de andre partier turde fortælle, hvordan man vil finansiere det, der koster i omegnen af 570 mio. kr.; at man altså helt præcis kunne fortælle, hvilke danskere der skulle betale for det, enten igennem nye skatter eller gennem dårligere velfærd. Så det er jo noget af det, det her forslag lader tilbage, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte det her beslutningsforslag fra de fire borgerlige partier.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

For Venstres vedkommende kan man jo genfinde det her forslag i vores finanslovsudspil, og det må jo nok pine Socialdemokraterne, at Finansministeriets beregninger kan bekræfte, at det er fuldt finansieret. Så det her forslag og de udgifter, der er forbundet med det, har vi finansieret i vores finanslovsudspil. Og jeg er da enig med hr. Thomas Jensen i, at vi selvfølgelig skal have finansieret vores løfter. Alt andet ville da være, som skatteministeren sagde under et møde i Skatteudvalget forleden, bare at være en uansvarlig økonomisk opposition. Men sådan er det jo heldigvis ikke, når det gælder det her.

Jeg vil bare gerne vide: Synes hr. Thomas Jensen, at de regler, der blev indført i 2002, hvor vi gav den fulde omkostningsgodtgørelse, er for lukrative for enkeltpersoner?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, at den gældende lovgivning er dækkende for, hvad der vil være med til at sikre, at retssikkerheden er i orden. Og det gælder både for den enkelte borger og for virksomheder og fonde.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg holder også talen på vegne af De Radikales ordfører, som ikke kunne være her.

Med forslaget til folketingsbeslutning vil oppositionspartierne pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, som genindfører reglerne om omkostningsgodtgørelse til virksomheder og fonde i skattesager. Partierne ønsker altså at genindføre regler, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti selv afskaffede for 4 år siden. Afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen skulle finansiere skattereformen Forårspakke 2.0 og skattelettelser. Dengang lød begrundelsen, der var baseret på en rapport fra Skattekommissionen, at der ikke var knyttet retssikkerhedsmæssige betænkeligheder til afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde. Og i deres begrundelse for forslaget henviser partierne i dag netop til retssikkerheden på skatteområdet. Der var ellers gode grunde til, at man afskaffede ordningen.

I bemærkningerne til det lovforslag, der blev vedtaget dengang, står der da også som begrundelse, at når omkostningsgodtgørelse afskaffes og erstattes af en fradragsret, undgår man unødig belastning af klagesystemet og opnår betydelige administrative fordele. Og den rapport fra Skattekommissionen, som i 2009 lå til grund for lovforslaget, blev der bl.a. lagt vægt på, at selskaber og fonde i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen altid var bistået af professionelle rådgivere, og at anledningen til en klagesag ofte er, at et selskab ønsker at få afklaret retsstillingen på et givent område. Det var i 2009. Hvordan ser det så ud i dag?

Ifølge tal fra Landsskatteretten er der ikke grundlag for at konkludere, at der er sket et fald i antallet af klager siden afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen i 2009. Set i det lys er der altså ikke noget, der umiddelbart tyder på, at de konklusioner og anbefalinger, der dengang lå til grund for afskaffelsen, ikke længere skulle være aktuelle. Derfor mener jeg heller ikke, at der er noget, der peger på, at den nuværende retstilstand ikke er tilfredsstillende.

Desuden mener jeg, man skal huske på, at ordningen med omkostningsgodtgørelse er en særdeles gunstig ordning, som i hvert fald mig bekendt ikke findes i andre lande. Hvis reglerne skulle rulles fuldstændig tilbage, ville det koste staten omkring 45 mio. kr. årligt, og hvis man samtidig fastholder den fradragsret, man indførte dengang, vil statens merudgifter stige med 75 mio. kr. årligt.

Det ville man selvfølgelig kunne finde en måde at finansiere på, hvis man ønskede det, og hvis man syntes, det var rimeligt. Men vi synes, at den nuværende ordning er mere rimelig.

SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg siger tak til ordføreren, der er ikke nogen korte bemærkninger. Hr. Frank Aaen.

Jeg vil bare sige, at vi støttede den tidligere regering fuldt ud i at afskaffe ordningen, og det står vi stadig væk ved. Det er et tag selv-bord for revisorer og advokater, som vi ikke synes at staten skal støtte.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Vores forrige borgerlige regering besluttede desværre at afskaffe den her mulighed for, at selskaber og fonde kunne få omkostningsgodtgørelse i skattesager, som SKAT taber og selskaberne og fondene vinder. Det var meget uheldigt, at man på den måde ønskede at spare nogle ganske få millioner kroner på bekostning af retssikkerheden over for SKAT i det her land. Vi har set mange uheldige eksempler i de senere måneder på, at det ikke altid står så godt til med nænsomheden og ordentligheden i SKAT, og den her ordning var med til at sørge for, at når SKAT gik over gevind, blev det i det mindste ikke en omkostning for selskaber og fonde at vinde over SKAT, men så kunne de få dækket omkostningen ved at føre sagen.

Nu er Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti heldigvis kommet på bedre tanker og vil nu i det her beslutningsforslag genindføre omkostningsgodtgørelsen, og det støtter vi helhjertet, også fordi der jo hele tiden føres skattesager – eller der er i hvert fald en mulighed for, at der føres skattesager – hvor gevinsten for virksomheden ved at vinde skattesagen er mindre end den forventede omkostning ved at vinde skattesagen. Nogle af de sager er helt principielle sager, hvor det er godt at få sat på plads, hvad retsordenen er, så SKAT ikke indleder nye sager på det her område på et lovgrundlag, som ikke giver mulighed for at idømme folk at betale den skat, som SKAT kræver.

Når virksomheder står over for den situation, at de vurderer, at gevinsten ved at vinde en skattesag over SKAT er mindre end omkostningen ved at føre skattesagen, så kommer det aldrig til offentlighedens kendskab eller til SKATs kendskab, at SKAT administrerer på et forkert grundlag, at SKAT hiver virksomheder i retten på et forkert grundlag. Så kan SKAT fortsætte i én uendelighed med at hive virksomheder i retten, fordi ingen virksomheder synes, at de vil gøre samfundet den tjeneste at føre en sag på egne vegne, fordi omkostningen er større end gevinsten.

Det er et af de goder, som opnås ved at genindføre omkostningsgodtgørelsen på det her område, at virksomheder nu igen kan se frem til, at de bør føre skattesager, som de forventer at vinde, også selv om gevinsten for virksomhederne i sig selv er mindre end den omkostning, som skal betales for at føre sagen. For hvis vi vedtager det her beslutningsforslag, vil omkostningen nu blive dækket af staten.

Jeg tror også, man må sige, at det i SKAT kan have en præventiv virkning, at man ved, at når man fører sager af den her art, er der en større sandsynlighed for, at virksomhederne tager sagerne i retten, i stedet for at de bare giver op på forhånd, fordi det ikke kan betale sig. Så vi støtter beslutningsforslaget, som vi jo også er medforslagsstillere på.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Da man afskaffede omkostningsgodtgørelsen dengang, beroede det på en anbefaling fra Skattekommissionen om, at der ikke var knyttet retssikkerhedsmæssige problemer til at gøre det. Vil hr. Ole Birk Olesen sige, at Skattekommissionen tog fejl eller ikke vidste, hvad kommissionen talte om, da man nedskrev den holdning til at ændre det?

Ordføreren.

Som fru Lisbeth Bech Poulsen så rigtigt siger, er det en holdning, som Skattekommissionen havde, og vi har en anden holdning. Man kunne også kalde det en vurdering fra Skattekommissionen, og vi har en anden vurdering. Vi mener, at der går noget retssikkerhed tabt, ved at virksomheder ikke fører sag, selv om de forventer at vinde over SKAT, fordi omkostningen ved at føre sagen er større end gevinsten ved at vinde over SKAT. Vi mener, at der går retssikkerhed tabt der. Det er så ikke den vurdering, som Skattekommissionen havde, men det er den vurdering, vi har.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

O.k., men jeg synes bare, at i nogle sager talte visse ordførere i det foregående, vi behandlede her i Folketinget, om Advokatrådet, som havde nogle holdninger til kulbrintebeskatningen, og her taler vi om Skattekommissionen, som jo bestod af en flok mennesker, der har meget stor forstand på det her område. Nogle gange taler vi om de her eksperters indstillinger, som om det er holdninger, eller noget man synes, og så kan man politisk være uenig, eller som om det er fakta, altså noget, man simpelt hen ikke kan være uenig i, fordi man ikke ved nok om det. Men jeg er glad for, at ordføreren understregede, at her er der tale om en holdning. Man er simpelt hen uenig i, om der er et retssikkerhedsmæssigt problem eller ej.

Ordføreren.

Jeg husker ikke præcis Skattekommissionens sammensætning. Jeg husker, hvem formanden var. Det var Carsten Koch. Carsten Koch er jo ikke jurist, han er økonom, og det vil sige, at Skattekommissionens anbefalinger jo byggede bl.a. på hans vurderinger og de ansatte i Skattekommissionens vurdering af de økonomiske konsekvenser af bestemte lovforslag. Det er muligt, at der i Skattekommissionen også har siddet jurister, men jeg husker det ikke. Det er juristerne, der er eksperter i retssikkerhed, det er ikke økonomer.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for forslagsstillerne.

Tak for debatten, og tak for opbakningen fra mine medforslagsstillere. Det overrasker mig jo ikke, men jeg havde da håbet på, at vi på baggrund af den diskussion, der har været igennem lang tid, om retssikkerhedsmæssige udfordringer kunne have fået andre partier til i det mindste at ytre bare en vis forståelse for de ændringer, som beslutningsforslaget lægger op til.

For det var, for at få historien på plads, sådan, at før VK-regeringen tiltrådte, mødte vi alt for ofte sager, hvor skatteydere fik medhold i sagen, både i klagesystemer og ved domstole, men hvor det beløb, der blev diskuteret, det beløb, som borgeren fik medhold i ikke skulle betales i skat, og den kompensation, der var fra domstolenes side, jo slet ikke stod mål med de udgifter, som borgeren havde afholdt til advokat- og revisorbistand. Det syntes vi var problematisk, og derfor indførte vi fuld omkostningsgodtgørelse, da VK-regeringen trådte til. Og det var ud fra den retssikkerhedsmæssige betragtning, at det burde være sådan, at det aldrig skulle koste penge at få medhold, hvis man vandt en sag mod skattemyndighederne.

I forbindelse med forårspakke 2.0 kom Skattekommissionen så med en række finansieringsforslag, og der var der så en forringelse på det her område. Og der må vi så bare konstatere, at den vurdering, der lå til grund, deler vi ikke længere. Det var jo en opfattelse, vi relativt hurtigt blev gjort opmærksom på, for det er altså værd at hæfte sig ved, at fra de nuværende regler trådte i kraft i januar 2010, gik der vel godt og vel et år, inden den daværende VK-regering barslede med et forslag om at forbedre reglerne igen. For man skal jo som politiker aldrig være for stolt til at indrømme, hvis noget, man har lavet, ikke er supersmart, og her måtte vi konstatere at vi ikke fik ramt det rigtigt.

Derfor synes vi ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, at det må være et princip, at man som skatteyder ikke skal tabe penge på at få medhold i en skattesag mod skattemyndighederne. Det gælder i dag for personer og for personligt ejede virksomheder, og som debatten også har afspejlet, virker det besynderligt, at den retsstilling, man har som murermester eksempelvis, i forhold til hvilken omkostningsdækning man får, altså afhænger altså, om man har sit firma som et personligt ejet selskab, eller om man har etableret det i selskabsform.

Altså, udgifterne til bistand – advokat, revisor, og hvad der ellers måtte løbe på – bliver jo grundlæggende de samme, og der giver det en skævhed, at det kun bliver det personligt ejede selskab, der får den fulde omkostningsgodtgørelse, mens den håndværksmester, der har valgt at drive sin virksomhed i selskabsform, jo ikke har adgang til den samme omkostningsgodtgørelse.

Vi synes, at den skævhed skal der rettes op på. Vi synes, at den diskussion, der har været om retssikkerhed på skatteområdet igennem de seneste mange måneder, nødvendiggør, at vi tager de initiativer, der er med til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om retssikkerheden. Et grundlæggende princip må altså være, at man ikke risikerer at tabe penge ved at vinde en sag mod myndighederne, og derfor har vi fremsat forslaget om at sikre fuld omkostningsgodtgørelse også for selskaber og fonde.

Det er et forslag, som naturligvis er fuldt finansieret. Vi har fra de forskellige partier forskellige veje til det, men selvfølgelig er det et forslag, som vi har pengene med til. For det skal jo hænge sammen, og det skal det selvfølgelig også på det her område.

Men jeg takker for debatten og ærgrer mig over, at de seneste måneders diskussion om retssikkerhed på skatteområdet ikke har fået flere partier til at støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg foreslår derfor, at beslutningsforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.