Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak, formand. Det er jo min første tale her i Folketingssalen, og den kunne sådan set blive meget kort, for jeg kunne sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, da det er ulovligt.

Men det ville måske være lige kort nok, så lad mig komme med et par yderligere bemærkninger. Jeg vil først og fremmest godt understrege, at regeringen allerede har taget initiativ til at forbyde slagtning af dyr uden bedøvelse. Forslaget herom er blevet sendt til høring den 8. november 2013 og vil kunne gælde fra starten af 2014. Forbuddet vil kun gælde for kød, der slagtes i Danmark. Der vil derfor stadig kunne importeres kød, som er slagtet uden forudgående bedøvelse, fra andre EU-lande og tredjelande, men regeringen mener, at det er et skridt i den rigtige retning. Det leder mig så over til mærkningsspørgsmålet, som er en helt anden sag.

Som reglerne er i dag, er der hverken i Danmark eller EU krav om mærkning af fødevarer om slagtemetode. Producenter og detailhandel kan frivilligt mærke om slagtemetode, men så skal de selvfølgelig gøre det på en måde, så forbrugerne ikke bliver vildledt. De fælles EU-regler om mærkning giver ikke mulighed for, at Danmark via nationale regler indfører et krav om mærkning om slagtemetode som foreslået i beslutningsforslaget. Mærkning af fødevarer er totalharmoniseret ved det såkaldte mærkningsdirektiv. Det er derfor, at jeg sådan lidt polemisk siger, at det kan vi ikke støtte, for det ville være ulovligt. Et mærkningskrav om slagtemetode ville kunne begrundes, hvis der var særlige hensyn. Det kunne være begrundet i offentlig sundhed, bekæmpelse af bedrageri eller beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret. Men da nærværende forslag jo ikke falder inden for det, er der altså ikke den mulighed.

Europa-Kommissionen er på baggrund af Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd og, kan jeg tilføje, et massivt pres fra Europa-Parlamentet, bl.a. fra undertegnede i mit tidligere erhverv, gået i gang med at udarbejde en strategi og en undersøgelse af mulighederne for at indføre EU-mærkning af kød fra dyr, som er slagtet uden bedøvelse. Vi vil selvfølgelig afvente resultatet af den undersøgelse, inden vi lægger os fast på, hvorvidt vi vil arbejde for et krav om mærkning om slagtemetoder i EU-regi. Undersøgelsen forventes færdig i foråret 2014, men vi har sammen med Nederlandene, Sverige, Portugal og Letland bedt Kommissionen om at fremskynde arbejdet.

Regeringen kan derfor med henvisning til de bevæggrunde, jeg her har nævnt, ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er lige nogle korte bemærkninger. Hr. René Christensen.

Først vil jeg byde velkommen til ministeren her i Folketingssalen. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti ser frem til et frugtbart samarbejde med ministeren. Det har vi også troet vi skulle have lidt her fra første dag med det her lille beslutningsforslag, for ministeren er jo glad for mærkning, også om slagtemetoder, som der også blev sagt her i talen. Det har man også arbejdet med i EU-regi. Jeg kan også forstå, at for 2 dage siden havde ministeren også brugt en del kræfter på, at vores røde Ø kan blive ved med at være i Danmark, så der er faktisk mulighed for, at man kan have nogle nationale regler, hvis man er rigtig glad for dem og brænder for dem.

Det, der er lidt skægt med det her mærke, er, at det er en forbrugeroplysning til borgerne, så de, når de står nede ved køledisken, ved, hvilket produkt de køber. Jeg vil sige, at tilbage i februar 2011 lavede Kristeligt Dagblad en spørgerunde hos alle ordførerne i Folketinget og spurgte, om det er et mærke, man kunne forestille sig blive indført. Jeg kan da oplyse ministeren om, at alle regeringspartierne syntes, at sådan et mærke vil være en god idé, og det står lidt i kontrast til det, ministeren sagde.

Vil ministeren på et senere tidspunkt overveje, om det her kunne være et mærke, vi kunne få?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. René Christensen, at jeg gerne vil understrege, at dyrevelfærd ligger regeringen meget på sinde, også dyrevelfærd i forbindelse med slagtning. Jeg mener, at det vigtige spørgsmål i den forbindelse sådan set ikke er, om et dyr er halalslagtet eller slagtet på en anden måde. Det vigtige spørgsmål er, om dyret er bedøvet først. Det er det, der må fokuseres på.

Hvad angår, om det så er muligt at gøre det på EU-niveau eller ej, må jeg bare gentage, at det ikke er muligt, for vi taler om et totalharmoniseringsdirektiv, og jeg vil anbefale hr. René Christensen at læse en bog skrevet af en mand, der hedder Morten Messerschmidt. Den er udkommet for ganske nylig, i november måned tror jeg, og det er en udmærket bog om EU-Domstolens rolle og betydning for dansk politik. Heri er ikke mindst princippet og begrebet EU-rettens forrang beskrevet i detaljer, og heri vil hr. René Christensen finde begrundelsen for, hvorfor hr. René Christensens forslag vil være ulovligt.

Hr. René Christensen.

Jeg kan oplyse ministeren om, at jeg har erhvervet bogen, og den stod ikke under skønlitteratur, da man skulle erhverve den.

For at komme tilbage til forslaget her vil jeg sige, at jeg er meget enig med ministeren i det her med bedøvelse. Der er ingen tvivl om, at jeg tror, at ministeren og Dansk Folkeparti er fuldstændig på linje i det spørgsmål. Det her forslag går faktisk ikke ud på det. Det her går mere ud på at kigge på, hvilket produkt man køber. Der er ingen tvivl om, at hvis man eksempelvis er muslim, så betyder det her mærke altså ret meget, fordi det giver oplysninger om, hvilken slagtemetode der er blevet brugt i forarbejdningen af det produkt, man køber. Nu står vi lige om lidt, om nogle få dage, og skal fejre en kristen højtid. Der kunne jo også være nogle, der gerne ville købe en juleand, der ikke er halalslagtet, så derfor er det her mere tænkt som en forbrugeroplysning og ikke så meget et hensyn til det dyrevelfærdsmæssige, som jeg ellers er meget enig med ministeren i.

Ministeren.

Det forstod jeg og formentlig også de andre, der lyttede, sådan set godt første gang, det blev sagt. Men det ændrer bare ikke på, at det er ulovligt.

Lad mig alligevel komme med den tilføjelse, at det er klart, at vi faktisk er store tilhængere af mærkning, men det er lige så klart, at der er forskellige typer mærkning i forskellige situationer. Nu var hr. René Christensen så venlig at nævne min egen kamp for at bevare det danske Ø-mærke. Her har vi jo for det første netop at gøre med en type mærkning, som det faktisk er muligt at have efter nationale mærkningsregler, og det er for det andet også en type mærkning, som det giver rigtig god mening at have som supplement til den fælleseuropæiske mærkning, men det er en lidt anden situation end den, vi har med at gøre her.

Så er det hr. Per Clausen.

Jeg skal da også byde velkommen til ministeren og takke for en tale, som jeg for 50 pct.s vedkommende var enig i, og med hensyn til de andre 50 pct. var jeg sådan set også enig i beskrivelsen – jeg bryder mig bare ikke om den kendsgerning, som ministeren beskrev.

Men jeg vil stille et spørgsmål til ministeren: Er han ikke enig med mig i, at når vi snakker om at indføre obligatoriske mærker, så ville det være oplagt at starte med noget, der har med dyrevelfærd at gøre? Derfor skulle man starte med bedøvelse, som ministeren også selv siger, og så overlade det til det frie initiativ, hvilke former for religiøs kvababbelse man kan have over, at der står en mand og mumler i et hjørne, når slagteprocessen foregår.

Ministeren.

I den hypotetiske situation, hvor det faktisk var lovligt at indføre sådan en type mærkning i Danmark, ville jeg hellere have en mærkning, der er rettet mod, om et dyr er slagtet uden bedøvelse, end ikke have nogen mærkning.

Hvis der så i hr. Per Clausens spørgsmål også ligger, om man kunne arbejde for det på europæisk plan, så vil jeg sige, at regeringen ikke har taget stilling til det endnu, for vi afventer at se, hvad udmeldingen fra Kommissionen bliver, når de bliver færdige med at undersøge, bl.a. på foranledning af Europa-Parlamentet, om det er en mulighed. Men det er klart, at som folk, der har fulgt mit arbejde i Europa-Parlamentet tidligere, vil vide, så er det da en mulighed, vi overvejer ganske seriøst, fordi det netop, som hr. Per Clausen understreger, handler om dyrevelfærd og ikke så meget om, hvilken religiøs begrundelse der måtte eller ikke måtte ligge bag slagtemetoden.

Hr. Per Clausen.

Jeg kan sagtens leve med, at ministeren ikke vil give tilsagn om at gøre noget helt bestemt i den her sag i dag. Jeg kan så til gengæld love ministeren, at på et tidspunkt vil vi selvfølgelig bede om at få et klart svar fra regeringen. Jeg vil bare sige, at efter min opfattelse ville det være rigtig godt, hvis regeringen arbejdede for at få en sådan mærkningsordning – også fordi jeg mener, at vi på den måde kunne undgå den sammenblanding, som der sker mellem dyrevelfærdsspørgsmål og spørgsmål om religiøse skikke og traditioner.

Ministeren.

Alt efter hvor hurtig hr. Per Clausen er, tror jeg næsten, jeg kan love, at han ikke behøver at bede om det, for jeg tror, jeg kan komme hr. Per Clausen i forkøbet og sende det klare svar, inden han beder om det, fordi det også er en sag, som jeg er meget interesseret i.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken. Hr. Erling Bonnesen for Venstre.

Tak for det. Også herfra vil jeg da gerne sige tillykke med jobbet til ministeren endnu en gang. Vi har jo haft lejlighed til at møde hinanden et par gange, og jeg ser også frem til et godt samarbejde og selvfølgelig også, tror jeg, nogle gode debatter undervejs, men hver ting til sin tid.

Om det her forslag, B 15, vil jeg starte med at sige, at en ordentlig oplysning er baggrunden for forbrugernes frie valg, og god oplysning til forbrugerne er altid en god idé. Det er fødevarevirksomhederne helt klar over, og de sørger for oplysninger på forskellige måder, afhængigt af hvad kunderne efterspørger ved de forskellige produkter. Derfor er det vigtigt for Venstre at markere frihed til fødevarevirksomhederne til mærkning, også på dette område. Et godt eksempel i denne sag er Gråsten Fjerkræ, som er en producent, der ikke slagter kyllinger efter halalmetoden. De mærker kyllingerne som ikkehalalslagtede, og fødevarevirksomhederne imødekommer altså efterspørgslen, når den er der.

Slagtemetoden er vigtig, fordi den betyder noget for dyrevelfærden, og der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at dyrevelfærden skal være på plads og være i orden. Det er den også på de danske slagterier, og i Danmark bliver alle dyr som det første i slagteprocessen bedøvet. Det gælder også de dyr, der halalslagtes. Det er også fælles for alle dyr, at de stikkes i halspulsåren eller får den skåret over og dør, mens de afbløder, som det hedder i slagtersproget, altså efter bedøvelsen. Alt fjerkræ bedøves ved at blive ført gennem et strømførende vandbad. Det eneste, der adskiller en halalslagtet kylling fra en ikkehalalslagtet kylling er, at en muslimsk medarbejder eller andet overværer slagtningen og fremsiger en bøn, når slagtningen begynder og efter hver pause. Det eneste, der adskiller de halalslagtede fra ikkehalalslagtede, når vi taler om større dyr, dvs. får, geder og kreaturer, er typen af den boltpistol, der bruges til bedøvelsen, samt afsigelsen af den pågældende bøn. Hvis der er tale om halalslagtning, bruges en særlig boltpistol med en plade – en såkaldt cashknocker, der ikke penetrerer hjernen, men bedøver dyret.

I udlandet gælder desværre ikke de samme forhold. For det første bruger man mange steder fortsat en såkaldt kasteboks til rituelle slagtninger, og den medfører en voldsomt stressende og smertefuld død for dyret, der er ved bevidsthed i flere minutter. Kasteboksene har ikke været brugt i Danmark siden 2005. For det andet slagter man i lande som Belgien, Spanien, Frankrig og Irland i stor udstrækning uden bedøvelse. I 2010 slagtede man i Frankrig ca. 40 pct. af kalvene uden bedøvelse. I f.eks. Irland, hvorfra Danmark importerer meget kød, blev 6 pct. af kvæget og godt en tredjedel af fårene slagtet uden bedøvelse. Heldigvis er der netop trådt regler i kraft i hele EU om mærkning af alt kød med oprindelsesland, og på den måde får de danske forbrugere altså mulighed for at fravælge kød fra andre lande, hvor der er risiko for, at det er fremstillet ved hjælp af slagtemetoder, der ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige.

Jeg vil også understrege, at for Venstre er den danske madtradition vigtig, og den står vi vagt om. Vi accepterer ikke, at frikadeller og flæskesteg ud fra et misforstået hensyn skubbes ud af børnehaver, plejehjem og sygehuse. Vi skal selvfølgelig tage et rimeligt hensyn til f.eks. vegetarer og religiøst betingede madvaner, men den respekt handler ikke om, at vi aflyser danske madtraditioner.

Venstre kan ikke støtte dette forslag om tvungen mærkning om slagtemetoder, som det ser ud nu. Et ensidigt dansk lovkrav om mærkning vil medføre et stort administrativt bøvl for danske fødevareproducenter og -importører, og vi vil så afklare endeligt i forbindelse med behandlingen af sagen, om vi ender med at stemme såkaldt gult eller rødt. Tak.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt til en kort bemærkning, hr. René Christensen.

Tak, og tak til ordføreren. Nu er hr. Erling Bonnesen meget inde på fjerkræ, og det er rigtigt, at rigtig meget fjerkræ faktisk er mærket i dag, hvor man kan se, at der er de her halalmærker på. Men hvad oksekødet angår, er der næsten ikke noget oksekød, der er mærket, men der er rigtig, rigtig meget oksekød, der bliver halalslagtet.

Jeg vil egentlig gerne spørge: Er ordføreren ikke enig i, at hvis man har et motiv omkring religion eller religiøse tilstande i forhold til at kigge på sine fødevarer, og hvis man skal have den mulighed, at man kan vælge halalslagtet kød til, eller at man kan vælge halalslagtet kød fra, så har man faktisk ikke den mulighed i dag med hensyn til oksekød, selv om faktisk hovedparten af dansk oksekød i dag er halalslagtet?

Ordføreren.

Tak. Jamen god forbrugeroplysning er altid godt, men vi skal jo også lige være lidt opmærksom på, at hvis man nu leger med den tanke, at det virkelig skulle mærkes som foreslået her, så kunne det godt være, at der var nogle danske forbrugere, der ville sige: O.k., så vil vi ikke have det. Og så vælger de måske noget udenlandsk. Men så er det måske, at man sådan får en lidt misforstået situation, for hvis så det udenlandske kød netop er halalslagtet, måske endda uden bedøvelse, så får man jo reelt købt katten i sækken. Så der er mange hjørner og vinkler på hele det område her, der trænger til at blive afklaret.

Men nu kan vi så også se, at der sådan set er en proces i gang i EU, som jeg også lige har markeret, og der er så nu mærkning med oprindelsesland, så forbrugerne har altså nu mulighed for at foretage et vist valg. Men der kommer en fortsat proces, det er jeg sikker på.

Hr. René Christensen.

Nu handler forslaget her jo netop om det at kunne være forbruger og træffe et oplyst valg, når man står derude. Jeg kunne godt forstå på Venstre, at de sådan er bange for det bureaukratiske omkring emballage, men jeg vil bare sige, at hvis man sådan kigger på forskellige emballager, så kan man se, at det faktisk ændrer sig over året. Man kan se, at der er kød op til påske, og så begynder der at være påskekyllinger på. Og når det er jul, er der klokker på. Jeg er sikker på, at erhvervslivet sådan set godt kunne finde ud af, hvis der kom et mærke med slagtemetode, også at få sat det på sin emballage. Så jeg tror ikke, at det argument med, at det her ikke kan lade sig gøre rent administrativt, holder.

Jeg vil også gerne spørge ordføreren om noget andet: Mener ordføreren virkelig, at det at oplyse forbrugerne om, hvad det er, de køber, kan gøre, at de udenlandske varer får større markedsandel i Danmark?

Jeg vil minde om, at der er 30 sekunder i anden omgang. Tak, ordføreren.

Jamen det grundlæggende er vi fuldstændig enige i, som jeg også har markeret i et tidligere svar, nemlig at god oplysning, fuld oplysning, reel oplysning, fyldestgørende oplysning altid vil være godt, og det er også lige præcis derfor, at vi så skal prøve at skille det her lidt ad. For hvis vi så forestiller os den situation, at man fulgte det her forslag nu om, at der skulle stå de ting på, så ville forbrugeren måske komme til sådan af vanvare at vælge et andet produkt, som der så ikke er samme forbrugeroplysning på. Og så er det, at man som forbruger kommer til at købe katten i sækken, og det er sådan set skidt.

Jeg siger tak til ordføreren, der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste ordfører er hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Socialdemokraterne kan ikke støtte B 15 om obligatorisk mærkning af kød efter slagtemetode. Forslaget vil påføre dansk fødevareerhverv betydeligt bøvl og betydelige byrder og vil skabe uklarhed om fokus for en fri verdenshandel. Det danske erhvervsliv har en klar interesse i åbne og let tilgængelige markeder, og det vil B 15 ikke fremme.

Vi har med brede flertal i Folketinget været med til at fremme etikken i fødevareerhvervene. Ja, det er jo rigtigt, at vi tillader os at producere dyr for at ende med at spise dem. Det er et vilkår, som er knyttet til vores position i fødekæden. Hulemennesket spiste også dyr. Det, der adskiller os fra hulemennesket, er, at vi i dag stiller krav om, at vi ikke påfører de dyr, vi spiser, unødige lidelser i forbindelse med deres opdræt og slagtning. Jeg er rigtig glad for, at ministeren har meddelt, at der nu bliver indført forbud mod slagtning uden forudgående bedøvelse, og det er det rigtige skridt i den her ånd.

Det er også baggrunden for, at vi gennem lovgivning og aftaler med fødevareerhvervene har sikret, at dyrene siden 2004 – har vi kendskab til i hvert fald – har været skånet for unødige lidelser, fordi de har været bedøvet forud for deres aflivning. Alle dyr, der skal slagtes, skal bedøves forud for slagtningen. Vi vil gerne kvittere over for erhvervene for, at de positivt medvirker til den høje etik i dyrevelfærd helt frem til slagtningen ved at anerkende praktiseringen af etik og dyrevelfærd.

Vi vil fortsat holde fokus på dyrevelfærd selv i højeffektive erhverv. Det er en del af den gode fortælling om dansk fødevareproduktion tillige med kvalitet, sporbarhed og sikkerhed. Det er danske fødevarer anerkendt for gennem årtier, og de står stærkt på det globale marked af disse årsager.

Er det så dette fokus, der ligger bag forslaget fra Dansk Folkeparti? Nej, det er desværre et helt andet fokus og med skam at melde et fokus, der svækker de danske fødevareerhverv som internationale spillere. Det er et kortsigtet fokus, der har til formål at spille på folkestemninger, der passer til egen dagsorden. Det er ikke klogt for et samfund med en åben økonomi, som er karakteriseret ved stor eksport og import og høj international position inden for transport og service hvilende på anerkendelse som global aktør og ikke snævre egoistiske partiinteresser. Det fremmer ikke Danmarks sag, men er meget sigende for bevæggrundene bag forslaget, som vi behandler i dag, og som vi altså ikke kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Det er jo svært at sige tak for talen med den svada, der kom til sidst, men jeg vil da lige læse noget op. Kristeligt Dagblad har faktisk spurgt alle fødevareordførerne i Folketinget om, hvad man mente om sådan et mærke her, og Socialdemokraterne svarede:

»»Socialdemokraterne går ind for størst mulig gennemsigtighed og flest muligt relevante oplysninger, der tjener til at støtte forbrugernes valg. I dag er kun hønseprodukter i kølediskene halal-mærkede. Af hensyn til forbrugerne må det være hensigtsmæssigt at halal-mærke varer på linje med økomærker som Ø-mærket, Svanen og sundhedsmærket Nøglehullet. En række internationale virksomheder har allerede halal-mærkede produkter, der uden videre kan introduceres i Danmark.«

- Bjarne Laustsen, ordfører vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri for Socialdemokraterne.«

Hvad var det for nogle begrundelser, der var for, at den tidligere fødevareordfører kunne sige det her, i forhold til den ordførertale, som ordføreren netop har holdt? Hvad var det, der var baggrunden for, at hr. Bjarne Laustsen havde den her holdning på Socialdemokratiets vegne for kort tid siden?

Ordføreren.

Det skulle hr. René Christensen jo nærmest spørge hr. Bjarne Laustsen om, men jeg svarer gerne, for så vidt angår grundlaget for den her tale. Det er jo det, som ministeren også har redegjort for, nemlig at vi har tiltrådt et totalharmoniseringsdirektiv om mærkning i EU-regi, fordi det tjener Danmarks interesser. Dertil kommer jo så, at enhver producent med sine aftagere kan lave aftaler om, hvilken mærkning der er relevant for det pågældende produkt på det pågældende marked. Det skal vi ikke gøre til en obligatorisk del, og det er jo dér, hr. René Christensens forslag fejler, nemlig ved at det skal være en obligatorisk del. Muligheden for, at producenterne kan gennemføre det her, foreligger allerede, og det har hr. René Christensen jo også refereret til på fjerkræområdet.

Hr. René Christensen.

Ja, men der er noget, som undrer mig lidt. Det her er jo et forslag, som går ud på, at forbrugerne kan foretage et valg på et oplyst grundlag, når de står nede ved køledisken, og det gælder både, hvis man er muslim, hvor det her faktisk betyder rigtig meget, og også for kristne, hvoraf der kan være nogle, som siger, at det ønsker de faktisk ikke. Der kan også være jøder, som siger, at det her faktisk betyder noget for dem i forhold til de fødevarer, som de indtager. Det her er en forbrugeroplysning.

I forhold til det svar, der kunne komme, vil jeg sige, at vi går mere op i det her med, hvordan dyrene er aflivet. Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti har fremsat forslag om det her i Folketingssalen og også er blevet stemt ned på det. Så jeg vil gerne spørge igen, også fordi ordføreren kom med det svar, han gjorde: Hvad er det, der har bevirket skiftet i den socialdemokratiske melding?

Jeg vil indtrængende bede spørgeren – og det er tredje eller fjerde gang, det sker – om at overholde taletiden på et halvt minut.

Jeg skal bare sige til hr. René Christensen, at det, der jo ligger til grund for vores holdning, er, at det reguleres ganske udmærket på et marked, hvor der vil være efterspørgsel efter det ene og det andet og det tredje produkt, og dette er nærmest umuligt at forudse fra Folketingets side. Derudover har vi afskrevet os mulighederne for at gøre noget alene, når det ikke sker sammen med EU. Så derfor er det alene markedet, som har en interesse i at finde, skal vi sige, koblingen mellem aftager og producent, der kan sikre, at de oplysninger, som hr. René Christensen, gerne vil fremme, også kommer frem. Og det tror vi sagtens kan lade sig gøre, uden at vi forsøger at gøre vold på det.

Jeg siger tak til ordføreren. Og så er det nu hr. René Christensen, forslagsstiller, men her som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil holde mig inden for taletiden.

Jeg havde jo håbet lidt på, at den her dag, som er den første dag med ministeren i Folketingssalen, og hvor det er sådan et lille forslag her, skulle have været den dag, hvor man viste, hvordan man også kunne lave beslutningsforslag på tværs af Folketingssalen. For jeg har jo netop været inde at kigge på, hvad det egentlig er for nogle holdninger, de forskellige partier har haft. Og jeg vil sige, at jeg jo har læst op, at Socialdemokratiet tidligere har været for sådan en mærkning, netop som vi har beskrevet den her. Det Radikale Venstre har også været for sådan en mærkning her. Oplysning er altid godt; det kan gøre det nemt at vælge eller fravælge varerne for forbrugerne, blev det sagt af den daværende fødevareordfører. Vi kan også gå over til SF, hvor man kan se, at svaret er et ja, men – står der så også, og det skal jeg gerne sige, og det var ministeren også inde på – det kan sandsynligvis blive et EU-problem med sådan en beslutning.

Nu har vi så fået en minister, som har en stor tilgang til det europæiske system, og her for få dage siden har vi – og det skal ministeren have tak for – også været med til at gøre noget i forhold til den usikkerhed, som vi med vores røde Ø-mærke var kommet ud i, så vi nu stadig væk kan bryste os af at have et mærke, som forbrugerne har stor tillid til og nøjagtig ved hvad står for. Og det er jo sådan set helt fra børn til ældre, som i dag kender vores røde Ø-mærke. Der synes Dansk Folkeparti også, at det med en forskellig måde at bruge det her mærke på – noget, som betyder noget for rigtig mange mennesker – ville være en forbrugeroplysning, som også skulle være fremme. Den forbrugeroplysning ville netop nu, da vi ikke har mærket i forbindelse med halalslagtning og aflivning og bedøvelse – det er jo ikke på plads endnu, og Dansk Folkeparti har fremsat forslaget op til flere gange – være et nationalt mærke, der ville være rigtig godt.

Jeg anerkender fuldt ud, at hvis vi får et EU-mærke, går det selvfølgelig ind og hjælper på den udfordring, som Dansk Folkeparti har på det her område. Men, må jeg også sige, nogle gange bliver der jo i EU talt meget om ting, vi skal have, og nogle gange går der også rigtig længe, inden vi får dem, og det tror jeg også at ministeren vil kunne nikke genkendende til. Derfor var det sådan mit spinkle håb, også i forhold til de udtalelser, der har været fra regeringspartiernes side tidligere, at det her forslag, som er et lille forslag, et nemt forslag, og som ikke er bureaukratisk over for virksomhederne, kunne være stemt igennem i Folketingssalen i dag. Nu er ordførerrækken jo ikke færdig endnu, så der er stadig væk chancer i forhold til at se på, om der var nogen, som kunne synes, at det her forslag var godt, for jeg har som sagt i hvert fald kunnet læse mig til, at i forhold til pressen og i forhold til befolkningen har man været meget positiv over for et forslag om også at have en mærkning i forhold til rituel slagtning.

Men jeg ser frem til resten af drøftelsen.

Der er lige en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning. Hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg skal bare høre hr. René Christensen, om han har indtryk af, at erhvervet ville være glad for at få pålagt de her ekstra omkostninger, det bøvl og bureaukrati, der skal til for at kunne administrere ordningen. Jeg har indtryk af, at Dansk Folkeparti ellers er imod, at man pålægger erhvervet yderligere omkostninger og mere bøvl og bureaukrati.

Det andet, jeg kunne tænke mig at spørge om, er, om ordføreren kan dokumentere det her massive folkekrav, der ligesom bliver anført i beslutningsforslaget som værende baggrunden for forslaget.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at det, vi kan se nu, er, at en stor del, faktisk hovedparten af det oksekød, der bliver slagtet i Danmark i dag, også bliver halalslagtet, fordi man gør det for eksporten, og fordi det er den måde, man kan være sikker i forhold til at sælge det til de lande, hvor det her er et krav. Men jeg går da ud fra, at den radikale ordfører stadig væk vil holde fast i, at der er et flertal, et markant flertal i Danmark, som ikke efterspørger halalslagtet kød. Det er et mindretal. Og det her går ikke ud på, at det mindretal ikke skal have mulighed for at få halalslagtet kød, tværtimod er det her faktisk et meget pragmatisk forslag, der går ud på, at alle grupper skal have mulighed for at vælge til eller vælge fra. Og det er det, der er sådan lidt mærkeligt i den her sag.

I forhold til det bureaukratiske må man sige, at den måde, som virksomhederne i dag ændrer deres emballage på sådan nærmest kontinuerligt, også i forhold til årstider og højtider og andet, mener vi ikke, at det her er det, som erhvervslivet ville sige var det største bureaukratiske problem.

Hr. Christian Friis Bach.

Jeg er med på, at der bliver halalslagtet meget kød, for så behøver man ikke med det samme, når koen kommer ind på slagteriet, at tage stilling til, om kødet skal til den arabiske verden eller til Nørre Snede. Og derfor sparer man omkostninger ved at have et så fleksibelt system, som man har i dag. Men det her vil jo betyde ekstra omkostninger, og er Dansk Folkeparti tilhænger af, at man ved at lave en mærkningsordning, hvor man skal holde styr på det her i hvert eneste led af kæden, pålægger erhvervet så store ekstra omkostninger? Er det Dansk Folkepartis politik?

Ordføreren.

Der er jo faktisk også lidt holdning i det her, altså det her med, at man kan vælge til eller fra. Der er en lille gruppe i Danmark, der gerne vil vælge det her til – og det er der så mulighed for – og som har muslimsk baggrund og så er der en meget stor gruppe, hvoraf der måske er nogle, der siger: Det betyder ikke noget for os, vi er sådan set ligeglade med, hvordan det her dyr er slagtet. Og så er der en anden gruppe, som siger: Det betyder faktisk noget for os, hvordan det her dyr er slagtet, og det vil vi gerne kunne vælge fra. Den mulighed får de så ikke. Og det er en meget typisk situation.

Jeg forstår godt, at der er en del af erhvervslivet, som ikke ønsker at mærke deres kød med slagtemetode, for jeg tror, der vil være en gruppe af borgere, som vil sige, at de vil vælge noget andet kød.

Jeg siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach fra De Radikale.

Tak for det. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det har karakter af både symbolpolitik og overformynderi, både i forhold til forbrugere og i forhold til slagterier. Det er bøvl og bureaukrati, det er ekstra omkostninger og byrder for erhvervet, og det er i øvrigt ikke muligt inden for de nuværende EU-regler.

Dyr skal slagtes sikkert, de skal slagtes ordentligt og etisk forsvarligt, så de ikke lider unødigt, og så sundhed og sikkerhed er helt i top. Det skal vi stille strenge krav om, og det gør vi i Danmark, senest med beslutningen om, at de skal være bedøvet før aflivning, hvilket de i øvrigt allerede er.

Det er vigtigt. Det er ikke vigtigt, om dyrene vender den ene eller den anden vej, eller om de ledsages af en bøn. Det påvirker, vil jeg meget bastant påstå, hverken dyrenes velfærd, kødets kvalitet og smag eller forbrugerens sundhed.

Vi har ikke spor imod, at kød bliver mærket, ud fra hvordan det bliver slagtet, men det skal ske frivilligt. Oplysning er, som vores ordfører ganske rigtigt har sagt, godt, men det betyder ikke, hvilket ordføreren ikke har sagt, at vi skal lovgive om det.

Det er den radikale holdning, så derfor siger vi nej tak til beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Hr. René Christensen.

Det vil så sige, at man ikke er enig med den tidligere ordfører, der har sagt: Oplysning er altid godt. Det skal være nemt for forbrugerne at vælge eller fravælge varen. Det kan forbrugerne ikke i dag. Når forbrugeren står dernede og kigger på en dejlig dansk rød bøf, kan forbrugerne ikke få svar på det spørgsmål, om den bøf er slagtet ved en rituel slagtning. Og så er det påfaldende, at ordføreren siger: Det er fuldstændig ligegyldigt, man kan jo ikke smage det, og det betyder ikke noget i forhold til fødevaresikkerheden. Hvorfor skal man så halalslagte overhovedet?

Ordføreren.

Der er jo kulturer, folk med bestemte religioner, der ønsker en bestemt slagtemetode. Det har jeg respekt for, det synes jeg der skal være plads til, og det har vi ikke spor imod. Og jeg er helt enig med vores tidligere ordfører, som har sagt: Oplysning er godt. Det er det. Og hvis der er nogle, der derfor ad frivillighedens vej har lyst til at oplyse om dyrets slagtemetode, skal der være plads til det.

Men det betyder ikke, at vi skal overvælde et erhverv med bøvl og bureaukrati, med ekstraomkostninger, hvad man må sige at dansk landbrug bestemt ikke har brug for lige nu, for noget, som ikke påvirker en forbrugers sundhed, dyrets velfærd, sikkerhed, etik. Der skal vi ikke gribe ind fra statens side. Det er jeg sikker på at ordføreren fra Dansk Folkeparti helt overordnet er enig i.

Hr. René Christensen.

Ja, det er jeg meget enig i. Men hvad er det egentlig, der giver udgifter for virksomhederne her? Det, at man skal lave en rituel slagtning, gør faktisk, at man skal have en medarbejder, der skal være muslim – og det må man faktisk ikke spørge om vedkommende er i en ansættelsessamtale, men det gør man så bare alligevel. Så skal man have en person, der er godkendt af en imam. Samtidig er det en medarbejder, der gang på gang skal til en samtale også med imamen for at blive godkendt til at foretage den her rituelle slagtning. Hvis der er noget, der skaber en merudgift, er det faktisk at halalslagte på de her slagterier. Så hvis det var fuldstændig ligegyldigt, ville slagterierne jo ikke gøre det. Så argumentationen med, at det her ikke skulle være ekstra dyrt, holder ikke.

Ordføreren.

Radikale Venstre er både tilhængere af oplysning og rummelighed og forskellighed og af, at der skal være plads til det i et samfund. Og hvis mennesker med den ene eller den anden religion ønsker, at deres dyr bliver slagtet med bestemte ritualer, skal der være plads til det, så længe det sker etisk forsvarligt, og så længe det ikke går ud over dyrene og de ikke lider unødigt. Det skal vi stille krav om, men selvfølgelig ikke om, hvorvidt dyret bliver vendt den ene eller den anden vej eller der er en bøn med eller ej. Der skal være rummelighed.

For erhvervet, som ønsker sig en stor og stærk eksport, er det en fordel, at man kan slagte dyrene på en måde, så de kan gå til den arabiske verden, så de kan gå til USA, eller så de kan blive solgt i Nørre Snede.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg giver ordet videre til hr. Steen Gade fra SF.

I den diskussion, vi har i forbindelse med det her forslag, synes jeg, at det vigtigste for os jo er hele den diskussion, der er om dyrevelfærd. Nu er det jo sådan, at der ikke, efter de oplysninger vi har, har været slagtet uden bedøvelse siden 2004 i Danmark. Det er jo en god oplysning at få lejlighed til at komme med her, fordi der er nogle myter om, at det er anderledes. Men for at skære det ud i pap, kunne man godt sige, er der jo nu en bekendtgørelse på vej – den er i høring – og den betyder, at det bliver et krav, at der ikke må slagtes i Danmark uden bedøvelse. Det er jeg meget tilfreds med, og jeg synes, det er et stort fremskridt for dyrevelfærden.

Derfor vil det jo også være dyrevelfærd, som er vores indgang til den diskussion, der selvfølgelig kommer, når Europa-Kommissionen kommer med sin undersøgelse her i løbet af foråret 2014, hvor Kommissionen kigger på, om der skal være mulighed for på EU-plan at have noget EU-mærkning af dyr, der er slagtet uden bedøvelse, for det er der jo nogle, der bliver i andre lande end i Danmark, og om der er andre hensyn, der skal tages i forhold til mærkningsdirektivet. Der vil det være vores indgang til den diskussion at se på dyrevelfærdsperspektivet.

Jeg synes, der er et lidt forkert fokus i noget af debatten her, for når jeg nu ender med at sige nej til forslaget, bliver det opfattet, som om jeg synes, at det vil være forkert, om der skulle være nogle firmaer, der laver en mærkning af det her. Det må de da gerne lave mærkning af. Firmaer må da gerne lave private mærker, hvis de vil, og skrive, at det her er slagtet på den og den måde, eller det er ikke slagtet på den og den måde. Det må de jo gerne gøre. Men det, vi diskuterer, og det er vel også det, Dansk Folkeparti foreslår, er, at det skal være et offentligt mærke. Der vil jeg sige, at skal vi have et offentligt mærke, vil den måde, som vi går til det på, når vi skal diskutere det i 2014, når EU kommer med sin undersøgelse – for så kommer vi til at diskutere det – jo være, at vi først og fremmest tager udgangspunkt i dyrevelfærdsudgangspunktet, kan man sige, hvis der skal ske nogle ændringer.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Nu har jeg også forstået på hr. René Christensen, at den her diskussion sådan set slet ikke handler om dyrevelfærd, og så har jeg måske lidt svært ved at forstå, at vi skal have et offentligt mærke, altså hvis det handler om religiøse og kulturelle forhold. Der tror jeg sådan set godt, man kan overlade det til markedet at bestemme, hvor meget mærkning der er brug for.

Det er fuldstændig rigtigt, som det er sagt her i debatten, at for nogle er det af afgørende betydning, at der står en mand – og her ved vi med sikkerhed, at det er en mand – og mumler i et hjørne, hvis han mumler det rigtige. Og vi respekterer, at det er en mulighed for at mærke kød, sådan at man kan se, at det er halalslagtet. Hvis der er et marked for at købe kød, hvor man med sikkerhed ved, at der ikke er nogen, der har stået og mumlet i et hjørne, i hvert fald ikke muslimske bønner, så kan det vel også tilgodeses – selv om man jo aldrig kan udelukke, at der har sneget sig en muslim ind på slagteriet for at arbejde, og at vedkommende af egen drift fremmaner nogle bønner. Så det der med at være sikker på, at det ikke er halalslagtet, kan måske blive lidt vanskeligt.

Men for mig er det sådan set afgørende, at når vi snakker om, hvad vi skal regulere, bl.a. i forhold til forbud og rammer, så synes jeg, der skal tages hensyn til dyrevelfærden i produktionen af fødevarer i Danmark. Det gør vi ved generelle retningslinjer, som på mange områder er gode i Danmark, sammenlignet med hvad man ser i andre lande, på andre områder helt utilstrækkelige. Som et supplement til det har vi et offentligt mærkningssystem, hvor der findes nogle mærker, som gør, at man har en sikkerhed for noget ganske bestemt. Indtil nu har det så være begrænset til at skulle handle om miljøforhold og dyrevelfærdsforhold. Og det synes jeg vi skal lade det være ved, når det handler om det offentlige. Hvad der ellers måtte være af private mærker, er for mig at se lidt ligegyldigt, men hvis det spiller en rolle for nogen, så kommer de sikkert.

Jeg skal også takke for hr. Erling Bonnesens i grunden meget gode og grundige gennemgang af, hvordan man slagter dyr i Danmark, og også en præcisering af, at den største risiko ved at få en national mærkning af kød, som er halalslagtet, kunne være den, at danskere i et forsøg på at undgå halalmærket kød – fordi de ikke helt hørte så grundigt efter, så de ikke har hørt, at også dyr, der bliver halalslagtet i Danmark bliver bedøvet – køber kød fra andre lande, som så risikerer at være slagtet efter de helt bestialske metoder, som hr. Bonnesen nævnte i sit indlæg, og det vil jo være rigtig skidt.

Jeg har sådan set ikke noget imod at udfordre EU-reglerne – det har jeg ikke nogen indvendinger imod – det har vi jo somme tider gjort på dyrevelfærdsområdet. Vi har haft transportregler, hvor i hvert fald dele af branchen med transport af dyr har ment at vi var hinsides både det rimelige og EU-reglerne, og det har vi været rimelig enige om at gennemføre alligevel, og vi er også, i hvert fald i nogle perioder, sluppet godt fra det. Så min hovedpointe ville sådan set være, at når vi gør det, skal vi koncentrere os om spørgsmål, som er vigtige og af afgørende betydning, og der synes jeg altså det må handle om dyrevelfærd.

Så vil jeg bare slutte af med at sige, at af samme grund var jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at ministeren meget præcist sagde, at for ham handlede det her om dyrevelfærd, derfor handlede det om slagtemetoder, og derfor fastholder regeringen sin beslutning om at sikre, at det er forbudt at slagte dyr uden bedøvelse i Danmark, og derfor overvejer man, hvordan man vil stille sig, når Kommissionen engang kommer med et udspil. Jeg kan godt allerede nu afsløre, at uanset hvad Kommissionen mener eller ikke mener, vil jeg synes, at en mærkning af kød fra dyr, der ikke bliver bedøvet, inden de bliver slagtet, aflivet, er vigtig.

Men der findes jo supplerende ting, man kan gøre. F.eks. kunne man oplyse om, hvad man risikerer, når man køber kød, som er slagtet og produceret i andre lande. Den slags oplysning er jo ikke en kampagne mod nogle bestemte, men bare en objektiv information om, hvordan det kan forholde sig. Det er måske også nogle af de ting, vi kunne overveje at gøre, hvad enten det nu skulle være et sådant offentligt, officielt initiativ, eller det skulle være baseret på andre kræfter. For jeg er sådan set helt enig i, at det er vigtigt, at forbrugerne ved, hvad de køber. Jeg tror faktisk, der er rigtig mange forbrugere, der ikke er klar over, at der kan være kæmpestor forskel på slagtemetoden, hvis man køber kød f.eks. fra Holland eller Belgien i stedet for fra Danmark. Og det vil være rigtig godt, hvis folk er klar over det.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Det er bare, fordi det kommer til at lyde, som om der i Danmark er et forbud. Det er der faktisk ikke. Hvis man melder til Fødevarestyrelsen, at man vil foretage rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse, kan man godt det. Der er ikke forbud i Danmark mod at lave halalslagtning uden forudgående bedøvelse. Det har Dansk Folkeparti stillet forslag om flere gange her i Folketingssalen og er blevet stemt ned på, at der skulle være sådan et forbud, for det kunne man ikke.

Det er jo derfor, at vi kommer med et nyt forslag nu, der gør noget andet, netop det, som ordføreren siger, at forbrugerne jo også har en magt. Der ligger jo også i det her, at der kunne være nogle forbrugere, som sagde, at vi ikke ønsker det her produkt, og derfor vælger vi noget andet. Man skal da ikke være bange for, at vi har nogle kritiske forbrugere, som kan vælge noget til og vælge noget fra. Jeg vil spørge ordføreren: Mener ordføreren ikke, at forbrugerne har ret til at vide, hvad det er for et produkt, de køber, også i forhold til slagtemetode?

Ordføreren.

Så vidt jeg har forstået både den tidligere og den nuværende fødevareminister, kommer der nu et forbud mod at slagte dyr i Danmark, hvis de ikke bliver bedøvet først. Min første reaktion her i sommer, da den her debat kom frem, var, at jeg sagde, at jeg syntes, man skulle indføre sådan et forbud, for jeg syntes, at det var uacceptabelt, at vi kunne risikere, at lige pludselig skete det her med nogle helt uacceptable slagtemetoder, fordi der var en mulighed for en undtagelse. Det har jeg forstået at ministeren i dag har bekræftet, og det er jeg selvfølgelig meget glad for, for ellers ville jeg såmænd da gerne have hjulpet hr. René Christensen igennem med et beslutningsforslag, som forbød, at man slagtede dyr i Danmark uden forudgående bedøvelse.

Jeg synes, at forbrugerne skal være så oplyste, som det overhovedet er muligt, om alt det, man kan finde relevant. Så er det bare, at jeg siger, at når det handler om, hvad der skal være officielle mærker omkring – og der er en grænse for, hvor mange mærker der kan være, er jeg efter mange års arbejde med de her spørgsmål nu belært om nogle gange, og det er lige før, jeg er begyndt at lytte til, hvad folk siger – skal man koncentrere mærkningen omkring dyrevelfærd og miljø og ikke omkring religiøse, etiske spørgsmål.

Hr. René Christensen.

Men når der nu ikke har været den mulighed, når det nu er fuldt lovligt også for importeret kød, at der kan være foretaget en rituel slagtning uden forudgående bedøvelse, er det jo det her, der er en mulighed, altså at få det her mærke på, når det andet forbud nu ikke kunne være der. Så er vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig fuldstændig enige med Enhedslisten. Vi er rigtig glade for, at der nu kan komme et forbud, som også kommer til at gælde i hele EU, fordi så får vi det jo også sådan, at forbrugerne kan vælge det her til uden at være nervøse for, at det ikke er dyrevelfærdsmæssigt korrekt. Men er ordføreren ikke enig i, at det her også var et middel til at kunne imødegå det, hvis man eksempelvis var utryg ved, at importeret kød kunne være slagtet uden forudgående bedøvelse.

Ordføreren.

Nu er der jo ikke slagtet et dyr i Danmark, uden at det er blevet bedøvet først, på lovlig vis, siden jeg kom i Folketinget, og sammenhængen er nok ikke så entydig, men jeg vil bare i al stilfærdighed sige, at jeg flere gange, sikkert til embedsmændenes og skiftende ministres irritation, har spurgt til, om det forekom, og har fået det svar, at det forekom ikke. Så har jeg faktisk været lidt sjusket, for jeg fik aldrig spurgt, om det nu også var 110 pct. ulovligt. Det blev jeg så opmærksom på, da den her debat kørte op i sommer, og så nåede ministeren – og det irriterer mig rigtig meget – at komme først i Ekstra Bladet med krav om, at det her skulle forbydes, fordi jeg havde sådan set snakket med Ekstra Bladet og sagt, at det skulle det, men så kom ministeren før mig, og sådan kan det jo gå.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Det er jo en ganske venlig modtagelse, Folketinget giver den nye minister i dag, hvor det sådan tegner til en meget bred opbakning til ministerens synspunkter, og det er jo så for ministeren værd at notere sig at det sker, når synspunkterne er fornuftige. Så hvis det fortsætter, er der jo gode muligheder.

Jeg skal heller ikke skuffe ministeren med Liberal Alliances synsvinkel i den her sag. For folkeoplysning er godt, og det er godt, at der er så meget oplysning som overhovedet muligt. Så er det samtidig godt at have så få regler og så lidt bureaukrati som muligt. Og de to ting støder jo sammen, i hvert fald i den her sag.

Det er jo ikke et nyt forslag; det har jo været fremsat før, i tidligere samlinger, hvor vi så har underholdt med partiernes synspunkter. Og det er ikke noget, der sådan flytter ret meget, hvad angår partiernes synspunkter, har jeg noteret mig ved at kigge tilbage i historiebøgerne; man har stort set sagt det samme i forhold til det her, uanset fra hvilket parti man var, og det har været anført, at det ville være både besværligt og bureaukratisk. Og nu er der så i dag føjet til, at det måske ikke engang ville være lovligt i forhold til EU-reglerne.

Nu er det ikke, fordi vi i det parti, jeg tilhører, har så stor respekt for bureaukratiske EU-regler og synes, at det er en verdensopfindelse, og at det altid skulle gælde for alting, så ud fra den synsvinkel kunne vi såmænd sagtens medvirke til at afprøve den del. Men vi mener sådan set, at det, hvis det overhovedet skulle have en gang på jorden, jo så kunne være i form af et konkurrenceparameter, sådan at forbrugerne gerne ville have det, for så kunne forbrugernes ageren føre til, at der var nogle virksomheder, der kunne indføre mærkning af det her. Det ville være en måde at få det indført på, i stedet for at vi tror, at det skal gøres ved fra den her sal at indføre flere regler og flere forordninger og flere cirkulærer og flere bestemmelser, og det er unødvendigt.

Så vores svar har heller ikke rokket sig i forhold til tidligere i den her sag; det er en afvisning af forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Vivi Kier fra De Konservative.

Tak. Jeg må jo slutte mig til koret af stort set alle ordførere undtagen forslagsstillerne og sige, at udfaldet for vores vedkommende heller ikke bliver anderledes, end det plejer at være fra konservativ side. Jeg vil gerne kvittere for hr. Erling Bonnesens tale, som jeg synes var rigtig fin og god, og hvor man kom med nogle gode pointer.

Så vil jeg gerne sige, at når jeg som forbruger går ud og handler ind, kigger jeg – jeg synes, oplysning er rigtig vigtigt. Til gengæld ved jeg jo også, at danske fødevarer er højt skattede, og jeg prøver så vidt muligt ikke bare at købe dansk kød, men også at købe danske grønsager og dansk frugt, fordi vi ved, at niveauet er højt.

Som der er blevet sagt rigtig mange gange før, er vi med i nogle EU-regler, og der er nogle ting, der gør, at vi ikke lige kan gøre det. Så hører vi jo også om producenter, som faktisk frivilligt sætter et mærke på deres kød, der fortæller om slagtemetoden, og det har jeg stor sympati for. Jeg må sige, at jeg også har stor sympati for Dansk Folkepartis forslag, men vi siger nej på grund af de her regler, og vi siger nej, fordi vi synes, det er vigtigt, at det er frivilligt, og vi vil gerne opfordre virksomhederne til frivilligt at nævne den her slagtemetode i forbindelse med mærkningen.

Så har vi også hørt ministeren sige, at der her inden ret længe, i løbet af foråret – der er trods alt ikke så mange måneder til – kommer til at ske noget på EU-basis, og det vil vi selvfølgelig holde meget nøje øje med. Jeg synes, forbrugerne skal have så mange oplysninger som overhovedet muligt. Men som forslaget ligger her, siger vi nej.

Jeg siger tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. René Christensen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten. Jeg synes egentlig, den har været rimelig givtig, selv om forslaget ikke kommer igennem, for hvad er det egentlig, vi står tilbage med her? Vi står egentlig tilbage med, at det faktisk er et meget godt forslag med sådan en mærkning. Men det tør vi søreme ikke at gennemføre her i Danmark. Vi vil gerne alle sammen oplyse forbrugerne. De skal have nogle gode valg, men det skal altså komme igennem EU-systemet. Så vil vi gerne vil have sådan et mærke. Som ministeren siger: En ordning med et mærke vil give forbrugerne bedre information om slagtemetode, når de køber ind. Derfor har jeg også skrevet under på erklæringen, supplerer Dan Jørgensen, og det er netop med hensyn til det mærke, der nu skal komme fra EU. Og det er bare så sørgeligt.

Jeg læste også op, hvad de andre fødevareordførere tidligere havde sagt. Når de bliver spurgt af pressen, så vil de rigtig gerne. Man vil gerne gøre det sådan, at forbrugerne kan træffe nogle oplyste valg, når de står ude ved kølediskene. Når de så står i Folketingssalen, er der nogle, der siger: Tør vi virkelig det for EU? Tør vi give forbrugerne det her oplyste valg, hvis nu EU kommer efter os? Det vil flertallet så ikke, men nu kommer der så – må vi håbe på, og vi må håbe, at det ikke varer for længe – et mærke fra EU, som oplyser om slagtemetode. Så vil Dansk Folkeparti også med glæde stemme for et forslag, som kommer fra EU, men det er sørgeligt at stå her sådan sidst på eftermiddagen og opleve, at vi faktisk er enige om, at vi gerne vil have det mærke, det er bare ikke de danske politikere, der skal beslutte det, dem, der er valgt af de danske forbrugere, nej, det skal være Europa-Parlamentet, som kommer med et sådant mærke, så forbrugerne kan få den forbrugeroplysning.

Det er det, vi står tilbage med. Men jeg er glad for nu, at jeg trods alt kan mærke, at man synes, at det at have et forbrugermærke angående slagtemetode er godt, og jeg må så selv vælge, hvordan jeg vil reflektere over, at man ikke vil gøre det her i det danske Folketing. Men jeg siger tak for debatten.

Jeg tror ikke, den er slut endnu. Hr. Orla Hav for en kort bemærkning.

I hr. René Christensens argumentation for hans forslag indgik der sådan et skræmmebillede om, at næsten alt oksekød i Danmark er ved at være halalslagtet. Jeg vil gerne have hr. René Christensen til at fortælle: Hvor stor en andel er det af dansk oksekød, der bliver halalslagtet i dag?

Ordføreren.

Jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at hvis man nu var minister, havde man sagt: Det vil jeg godt oversende skriftligt. Jeg har ikke tallet med her i dag, men jeg har jo talt med flere, også inden for branchen, som også har kontaktet mig, i forbindelse med at vi har fremsat det her beslutningsforslag. Og det er da rigtigt, at der er nogle, der har spurgt, om branchen egentlig gerne vil have, man laver det her. Nej, det er faktisk ikke det, branchen ønsker. Jeg har tallet for, hvor stor en andel det er, liggende, men jeg har det ikke med her i dag. Men det er en stigende andel.

Hr. Orla Hav.

Jamen så synes jeg, hr. René Christensen skal kende det aktuelle tal, for det matcher slet ikke det skræmmebillede, som hr. René Christensen sådan er ved at opfinde for at gøre danske forbrugere utrygge. Det er et sted mellem 5 og 10 pct. ifølge de kilder, jeg har på området, og det kan man jo ikke sige er hovedparten af dansk oksekød.

Ordføreren.

Det er en debat, jeg meget gerne vil tage med hr. Orla Hav efterfølgende, for ifølge mine kilder, og det er sådan set også erhvervet, der har kontaktet mig i forbindelse med det her forslag, så er det i hvert fald nogle tal, der ligger langt over det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, jeg siger tak til ordføreren.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.