Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 13:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en lovkommission om revision af skattekontrolloven.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 22.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og det er skatteministeren.

Beslutningsforslag nr. B 13 går ud på, at Folketinget skal pålægge regeringen inden den 1. marts 2014 at nedsætte en lovkommission i forbindelse med en revision af skattekontrolloven med henblik på afrapportering senest den 1. januar 2015.

Jeg vil indlede med at sige, at jeg principielt har sympati for forslaget om en revision af skattekontrolloven. Jeg er enig i det sigte, der ligger i forslaget, med at foretage en gennemgang af loven, nemlig at skabe en moderne, sammenhængende og gennemtænkt lov. Jeg må medgive, at skattekontrolloven efter mange lovændringer kan fremstå usammenhængende og kompliceret. Jeg har imidlertid ikke planer om at indføre begrænsninger i de redskaber, som Folketinget har givet SKAT med henblik på at kontrollere, at alle betaler den skat, de skal. Den aktuelle skattelydebat understreger også behovet for at sikre, at SKAT har de nødvendige redskaber til den kontrol. Det er vigtigt, at SKAT har de beføjelser, der er nødvendige for at udøve kontrollen med, at alle betaler den skat, de skal. En effektiv skattebetaling er forudsætningen for, at vores velfærdssamfund i sidste ende kan fungere.

Dermed er det ikke sagt, at der ikke er behov for en forenkling og en modernisering. Specielt set i lyset af den udvikling i digitaliseringen af selvangivelses- og årsopgørelsesproceduren, der har fundet sted, kan der være behov for løbende at foretage en modernisering af skattekontrolloven. Formålet er at sikre en skattekontrollov, der er nem at forstå for såvel skatteydere som myndigheder, hvilket vil øge retssikkerheden. Nogle af de problemstillinger, der vil skulle tages op, har tidligere været behandlet af en samarbejdsgruppe under ledelse af Skatteministeriets borger- og retssikkerhedschef, og det vil derfor også være naturligt, at borger- og retssikkerhedschefen løbende inddrages i processen med at gennemgå og modernisere skattekontrolloven.

Skattekontrolloven stammer helt tilbage fra 1946, dvs. fra en tid, hvor skatteydere selv skulle opgive alle oplysninger til brug for skatteligningen, og der er behov for en mere nutidig lov, der så vidt muligt bør være teknologineutral og fremtidssikret. Jeg vil gerne give en overordnet orientering om det arbejde, der vil blive påbegyndt.

Ministeriet vil indledningsvis foretage en mere principiel vurdering af, hvorvidt man med fordel kan udskille alle automatiske indberetningspligter i en særskilt indberetningslov, hvor afgrænsningen i forhold til anden lovgivning på ministeriets område vil blive overvejet. Når de overordnede rammer er blevet fastlagt, er det ministeriets hensigt at starte med at se på reglerne i skattekontrollovens afsnit I, hvor udgangspunktet i dag er selvangivelsespligten, mens realiteten er, at de fleste skatteydere modtager en årsopgørelse, som er dannet af oplysninger fra andre end skatteyderen selv.

I forbindelse med arbejdet med at modernisere skattekontrolloven vil der helt givet blive behov for at inddrage organisationer m.fl. Det er imidlertid min vurdering, at det ikke er et arbejde, der er velegnet til at foregå i et stort og bredt sammensat udvalg, hvor mange, til tider også modsatrettede interesser er på spil. Jeg tror, vi opnår det bedste resultat og den mest smidige proces, ved at Skatteministeriet udarbejder et udspil, som organisationer m.fl. herefter inddrages i. Det er ministeriets hensigt, at dette skal ske i form af en løbende proces. Ministeriet har tænkt sig at nedsætte en følgegruppe bestående af en række organisationer. Disse organisationer vil løbende blive orienteret om og inddraget i Skatteministeriets arbejde med modernisering af skattekontrolloven og ikke kun i form af en høring af det samlede lovforslag.

Jeg vil også gerne give tilsagn om, at ordførerne fra de forskellige partier i Folketinget vil blive inddraget og også orienteret og repræsenteret i ministeriet i den proces, som jeg tidligere har beskrevet, med henblik på en god proces med Folketingets partier og også en proces, hvor vi har en god inddragelse af alle partier, selvfølgelig under forudsætning af at der er et ønske om det.

Som nævnt er jeg også indstillet på at foretage en gennemgang og en modernisering af skattekontrolloven. Det fremgår også af min forgængers svar af 27. september 2013 på spørgsmål nummer S 2306. Jeg mener imidlertid ikke, at en lovkommission er den rigtige model. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Først tak til skatteministeren for, at man trods alt var positiv over for forslaget. Man brugte sådan set den samme begrundelse, som der står i forslaget, for, at det kan være en god idé at kigge på det her, bl.a. fordi skattekontrolloven er usammenhængende, at den er et kludetæppe, en lov fra 1946, som er blevet ændret utallige gange.

Alligevel undrer det mig, hvorfor man ikke kan støtte forslaget. Man remser en række initiativer op om, hvorfor det er godt at kigge på det her, men man ender så ud med at sige, at man ikke vil kigge på det. Det synes jeg da er lidt usammenhængende. Skyldes det alene, at det er oppositionen, der har stillet det her forslag? For jeg har da lært af min forholdsvis korte parlamentariske erfaring, at det i Folketinget er sådan, at når oppositionen stiller forslag, så stemmer man nej lige meget hvad, selv om det er positivt, og så laver man det så selv senere alligevel. Kan man nu forvente, at der senere kommer et forslag fra skatteministeren, siden man nu synes, det er så positivt, men fordi man bare ikke kan støtte det her?

Skatteministeren.

Det, som det her lovforslag drejer sig om, er jo en lovkommission, og som jeg også refererede i min tale, så har min forgænger på posten sådan set allerede annonceret, at man skulle se på skattekontrolloven. Det er sådan set fortsat regeringens intention. Vi mener bare, det er bedst, at det nu bliver forankret i ministeriet, hvor man så selvfølgelig løbende inddrager de forskellige parter, der er. Det er også derfor, at jeg – det gjorde jeg også opmærksom på i min tale – gerne vil have en dialog med Folketingets partier og de skattepolitiske ordførere i en proces, som også inddrager dem.

Men jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt med en decideret lovkommission, som er det, der ligger i forslaget, fordi der er mange modsatrettede interesser, som i givet fald ville skulle arbejde i den. Derfor tror jeg, det er bedst muligt, at det er Skatteministeriet, som ligesom sætter sig ned og inddrager de forskellige parter og dermed også de politiske partier.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for, at man trods alt vil kigge på det. Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti mener, at der er brug for en lovkommission, er jo, at det her er stærkt kompliceret. Der er behov for en modernisering af lovgivningen, bl.a. på grund af digitaliseringen, som skatteministeren selv siger.

Grunden til, at det er vigtigt, at der kommer nogle flere parter ind over, også selv om de har modsatrettede hensyn, er jo netop, fordi det er så vigtigt for retssikkerheden, at man ikke bl.a. kan tryne borgerne. Vi har jo set en række uheldige sager i medierne det sidste halve års tid. Der synes vi jo, det er vigtigt, at man lader forskellige parter komme til orde, og at de så kan komme med nogle anbefalinger, ikke kun til ministeriet, men også til Folketingets partier, som vi så rigtignok kan tage nogle gode drøftelser af senere hen. Det vil jeg gerne kvittere for.

Men jeg synes, det er vigtigt, at man også får de forskellige parter ind over det her, i stedet for at det alene er SKAT, der kigger på SKATs egne beføjelser.

Skatteministeren.

Jamen jeg tror, at det helt afgørende er, at vi selvfølgelig inddrager andre parter, men jeg tror også, det er vigtigt, at det arbejde er forankret i Skatteministeriet. Jeg har fuld forståelse for, at andre parter også selvfølgelig vil have nogle meget specifikke ønsker om noget, som er i deres interesse, og som de gerne vil ændre. Jeg tror bare, at det er helt afgørende, at man sikrer, at man får en ordentlig proces i forbindelse med det her. Det er derfor, at jeg synes, det er vigtigt, at man inddrager parterne. Det er også vigtigt, at man inddrager de politiske partier.

Men jeg tror sådan set, det er vigtigt, at det arbejde bliver forankret netop i Skatteministeriet, og at vi ikke har en stor lovkommission, for så må vi dybest set også sige, at der altså så bare er mange, der har modsatrettede interesser. Så derfor vil jeg foretrække den her model.

Tak til ministeren. Hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. I hr. Torsten Schack Pedersens fravær læser jeg ordførerens tale op om B 13 om nedsættelse af en lovkommission om revision af skattekontrolloven.

Fra Venstres side er vi meget optaget af, at der kommer et styrket fokus på borgernes retssikkerhed, særlig når det gælder skatteområdet. De seneste par år har vi jo desværre været vidne til en række meget uheldige sager på skatteområdet. En ting er en række af de sager, hvor borgernes retssikkerhed er trådt under fode af SKAT, hvor borgere har oplevet en urimelig behandling fra SKATs side, men en anden ting er også de sager, hvor der er opstået tvivl om, hvor langt SKATs beføjelser egentlig rækker.

Derfor ligger Dansk Folkepartis beslutningsforslag, som vi nu behandler, i fuld forlængelse af de tanker og ønsker, vi fra Venstres side har gjort os på dette område. For det, vi har været vidne til på skatteområdet de seneste år, har ikke været godt nok, når vi skal tale om os selv som et retssamfund. Sagerne er mange – jeg skal ikke ridse dem op her – men når myndighederne påberåber sig tavshedspligt over for hinanden til ugunst for borgerne, er balancen tippet til gavn for systemet og imod borgernes retssikkerhed.

Skattekontrolloven har rigtig mange år på bagen, og det er en lov, som løbende er blevet udvidet. Lad mig bare nævne, at skattekontrollovens § 8 Ø – der er 27 paragraffer, det begynder med 8 – vidner om en pletskydning, som jo i sig selv vidner om, at der er brug for et kvalitetstjek, modernisering og en sammenskrivning. Der er brug for, at skattekontrolloven bliver kigget igennem for at skabe sammenhæng, klarhed og præciseringer.

Som det også fremgår af beslutningsforslaget, har vi i Skatteudvalget holdt eksperthøringer om retssikkerhed på skatteområdet. Desværre besluttede et flertal uden om de blå partier, at høringen blev holdt for lukkede døre. Men der var mange relevante indspark, herunder også kritik og uklarheder og tolkningsspørgsmål af skattekontrolloven. Det seneste helt håndgribelige eksempel har været SKATs tolkning af reglerne omkring udlevering af teleoplysninger til brug for skatteligningen. SKAT mente, at der var hjemmel til at kræve dem udleveret, mens Erhvervsstyrelsen henholdt sig til EU's regler, der beskytter borgernes privatliv.

Den teknologiske udvikling gør også, at gamle bestemmelser i loven forsøges anvendt på nye områder. Også derfor vil det være hensigtsmæssigt at få gennemgået skattekontrollovens bestemmelser, så eksperter, professorer og andre juridisk kyndige personer nøje gennemgår den eksisterende lovgivning og kommer med forslag til en skattekontrollov, der mere præcist skaber klarhed for borgernes rettigheder og giver SKAT klare retningslinjer for sit arbejde.

Også fra Told- og Skatteforbundet er der blevet efterspurgt mere klarhed omkring skattekontrolloven, for selvfølgelig skal SKAT have kontrolbestemmelser, der sikrer, at det også kan kontrolleres, at borgerne og virksomhederne betaler den SKAT, de skal, men det skal foregå i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper og med klar hjemmel, så tingene ikke får lov til at skride, som tiden går.

Der er tale om kompliceret lovgivning, og derfor er det fornuftigt at sikre en grundig gennemgang af området i stedet for blot at komme med flere forslag, der måske kan løse nogle udfordringer, som der er i dag, men som ikke forholder sig til de uklarheder og risici for en praksis, der udvikler sig mere vidtgående, end intentionerne bag lovgivningen var.

I Venstre støtter vi som sagt, at borgernes retssikkerhed på skatteområdet styrkes. Dette forslag ligger i fuld forlængelse af de bekymringer, vi også gør os i Venstre omkring skattekontrollovens udvikling, klarhed og sammenhæng både for borgerne og myndighederne, så Venstre kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Borgernes retssikkerhed skal ikke kunne beklikkes. Så enkelt kan det siges. Derfor er det helt afgørende for alt arbejdet i SKAT, at retssikkerheden er i orden. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at oplysninger om deres skatteforhold bliver behandlet fortroligt og professionelt af hver enkelt ansat i SKAT. Det skal der ikke være tvivl om.

Det seneste år har der været alvorlige sager fremme i medierne om, at borgere og virksomheders retssikkerhed har været trådt under fode. Sagerne har med al tydelighed vist, at der er store problemer med retssikkerheden i dele af SKATs organisation. Jeg understreger, at det er i dele af SKATs organisation. Det er på ingen måde i orden. Derfor var det også helt på sin plads, at der på skatteministerens foranledning blev gennemført en grundig og omfattende undersøgelse, hvor borgernes retssikkerhed i SKATs arbejde med kontrolsager er blevet vurderet. Skatteministeriets borger- og retssikkerhedschef har undersøgt mange af de konkrete sager, der har været omtalt i medierne, og SKATs ledelse har bidraget til belysning af de konkrete sager.

I juni måned sidste år modtog vi borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse om SKATs arbejde med kontrolsager, og redegørelsens konklusion var klar: Loven er god nok, som den er. De regler og retningslinjer, vi har i dag, er dækkende for at kunne sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Det kan lyde paradoksalt, når man dag efter dag kunne læse om den ene frygtelige historie efter den anden. Problemet ligger ifølge borger- og retssikkerhedschefens redegørelse ikke i lovgivningen, men internt i dele af SKATs organisation, hvor der ikke er et ordentligt kendskab til reglerne og derfor heller ikke en tilfredsstillende regelefterlevelse.

At der ikke er klarhed over rammerne for den måde, embedsmændene skal varetage deres opgave på, er selvfølgelig ikke i orden. Det er ikke i orden over for de mange dedikerede medarbejdere i SKAT, der hver dag gør deres for at levere et godt og solidt stykke arbejde. Det er bestemt heller ikke i orden over for de borgere, der er kommet i klemme i systemet. Det er derfor helt på sin plads, at skatteministeren resolut sætter SKAT i gang med at sikre borgere og virksomheders retssikkerhed i alle sager. Det arbejde er i fuld gang, og i Folketingets Skatteudvalg vil vi løbende blive orienteret.

Men selv om lovgivningen er god nok ifølge borger- og retssikkerhedschefen, er spørgsmålet, om vi ikke kan gøre den enklere og dermed klarere samt mere tidssvarende, så den lever op til de forhold om skatteligningen, som gør sig gældende i 2014 og årene fremover. Jeg er af den holdning, at selv om borger- og retssikkerhedschefen konkluderede, at loven er god nok til at sikre borgere og virksomheders retssikkerhed, så bør vi alligevel fra Folketingets side løbende vurdere, om skattekontrollovens knopskydning siden 1946 ikke giver anledning til at gå loven igennem, gøre den mere enkel, klar og tidssvarende og dermed mere forståelig for borgere og også for embedsmænd.

Socialdemokraterne er derfor enige i forslagets intentioner om at gøre skattekontrolloven mere tidssvarende, så den tager højde for, at de forhold, der er i dag og i de kommende år, gør sig gældende for borgere og virksomheders efterlevelse af den danske skattelovgivning. Jeg er dog ikke tilhænger af forslaget om at nedsætte en tung og tidskrævende lovkommission. Jeg er til gengæld positiv over for skatteministerens tiltag om, at Skatteministeriet med inddragelse af borger- og retssikkerhedschefen og en følgegruppe af fagfolk samt med orientering af Folketingets skatteordførere står for at komme med forslag til en mere tidssvarende og enkel skattekontrollov, der er nem at forstå for såvel borgere som myndigheder. Det er for mig at se mere den mest smidige proces for arbejdet med at forbedre retssikkerheden.

Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

I forlængelse af det her forslag er formålet jo bl.a. også, at man ved at få kigget på skattekontrolloven og kigget på SKATs beføjelser kan give borgerne mere tiltro til SKAT, så de kan få tilliden tilbage, for det er jo lidt en tillidskrise, SKAT er inde i. Og der ville jeg høre hr. Thomas Jensen, om han ikke synes det er et problem. Jeg kan sige, at det trods alt er positivt, at Skatteministeriet vil kigge på det her, men kunne der ikke godt være behov for en ekstern lovkommission, som kigger på det her, så det netop er nye, friske øjne, der kigger på, hvordan vi kan indrette det her, i stedet for at det er SKAT selv, der kigger på SKATs egne beføjelser?

Altså, hvis jeg sad derude og var en af dem, der var blevet trynet af SKAT, så ville jeg måske ikke føle mig så tryg ved, at det var SKAT, der kiggede på sine egne beføjelser – SKAT kan nok hurtigt komme frem til, at de gerne vil have så mange beføjelser som muligt. Ved at lave en lovkommission får vi jo en række uafhængige anbefalinger, fra forskellige interessenter, som kan komme med deres anbefalinger til, hvordan man finder en afbalanceret løsning, og som også kan tage højde for retssikkerheden.

Så vil det ikke være bedre, at man får nogle eksterne folk til at kigge på det her, i stedet for at det er SKAT selv, der kigger på sine egne beføjelser?

Ordføreren.

Hvad angår en eventuel ændring af skattekontrolloven, skal man selvfølgelig holde sig inden for grundloven. Og derfor er jeg også meget tryg ved den proces, som skatteministeren har redegjort for heroppe fra talerstolen for kort tid siden, nemlig at det er Skatteministeriets folk, inklusive borger- og retssikkerhedschefen, og en følgegruppe af fagfolk, der med løbende orientering af Folketingets skatteordførere kan forestå det her arbejde. Jeg er sikker på, at vi nok skal få en livlig debat, både skatteordførerne imellem, men også i offentligheden, hvor vi kan få vendt hver en sten i forhold til, om vi får lavet en tidssvarende skattekontrollov. Så jeg er ganske positiv over for det forslag, som skatteministeren er kommet med.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Hr. Thomas Jensen henviser flere gange til, at borger- og retssikkerhedschefen kom med en redegørelse sidste sommer, og det er rigtigt. Men noget af det, man bl.a. ikke forholder sig til, er jo skattekontrollovens § 6, hvor der er opstået tvivl, og hvor SKAT har krævet oplysninger, bl.a. fra advokater og revisorer, selv om advokaterne f.eks. er beskyttet af retsplejelovens bestemmelser om fortrolighed, så de ikke skal udlevere klienternes oplysninger. Det er jo bare ét eksempel med den ene paragraf, og der er ude i samfundet en masse usikkerhed om, hvordan man kan bruge den her beføjelse. Spørger man SKAT, synes de jo selv, at det må de gerne, og spørger man advokaterne, så mener de selvfølgelig, at de er beskyttet af tavshedspligt. Sådan nogle ting kunne jo være noget af det, man kunne komme med nogle forslag til, altså hvordan man kunne få det rettet til i forhold til en lovkommission, og så komme med nogle anbefalinger til politikerne.

Jeg synes bare, det er ærgerligt, hvis vi siger, at det er SKAT selv, der skal kigge på det, for så vil man jo helt sikkert synes, at den her bestemmelse om, at man kan få fortrolige oplysninger, er o.k.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at vi nok skal få diskuteret også det om tavshedspligten. Men jeg vil godt slå fast, at jeg ikke synes, at tavshedspligten skal have forrang frem for en lovbestemt oplysningspligt. Så derfor: Lad os tage diskussionen. Jeg er sikker på, at den gruppe af fagfolk, som skatteministeren også vil tilknytte det her arbejde, også vil rejse sådan et emne. Vi skal nok få en god diskussion om det her, også her i Folketinget, i Folketingets Skatteudvalg; det er jeg sikker på.

Så jeg er ret sikker på, at vi kommer rundt om det og får vendt hver en sten i forhold til skattekontrolloven, og at vi på den måde, på baggrund af den debat og det arbejde, kan komme frem til at få en meget mere tidssvarende skattekontrollov i Danmark.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Lad mig begynde med at sige det ligeud, klart og tydeligt, så det er hævet over enhver tvivl: Jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkeparti rejser en meget, meget vigtig debat.

Borgernes retssikkerhed og virksomhedernes retssikkerhed er et klart fundament i en retssal, i en retsstat, og det er også vigtigt, at vi sikrer, at borgernes og virksomhedernes retsstilling og retssikkerhed ikke bliver trådt under fode. Der er imidlertid en række eksempler på, at det er sket, så der er oplagt brug for at få foretaget en revision af skattekontrolloven. Så på den måde kan man sige, at det her ikke skal skille os ad; det er jeg helt enig i.

Så kommer spørgsmålet om, hvordan vi skal gøre det. Er det en kommission, der er brug for? Eller er det en mere dialogbaseret tilgang til det, hvor vi skal vende en supertanker – det er rigtigt – hvor det er, at vi skal genskabe borgernes, boligejernes og andre aktørers tillid til SKAT og skattesystemet? Der mener jeg faktisk, at skatteministeren har lagt sig i selen for et godt stykke arbejde, som jeg synes at vi skal tage udgangspunkt i, et stykke arbejde, hvor skatteministeren ønsker at inddrage andre ordførere, ønsker at inddrage de politiske partier. Så i forhold til, om der er brug for en kommission, tror jeg ikke, at det er det, der kommer til at være det mest effektive redskab i forhold til at genskabe retssikkerheden.

Man kan sige, at der er brug for en balancegang her. På den ene side har vi rigtig mange dygtige medarbejdere i SKAT. Vi har i Skatteministeriet en ambition om at få effektueret den bedst mulige skatteligning, få sørget for, at borgere og virksomheder betaler den skat, de er forpligtet til, dvs. effektiv skattekontrol og effektiv skatteligning og de ting, der så at sige er relateret til det. Det er den ene side, som det er vigtigt at sikre, og derfor er der brug for, at SKAT har en lang række redskaber til at kontrollere, til at sikre, at skattebetalingen sker. På den anden side er det jo vigtigt, at der er proportionalitet, at der er forudsigelighed, at der er gennemsigtighed, og der også er retssikkerhed og et værn til at sikre borgerne og virksomhedernes retsstilling. Det handler om at finde den balance.

Jeg vil da sige ligeud, at med de sager, vi har kunnet se, især i forhold til boligejerne – det har nok været det, som har været mest fremme; der er også mange andre eksempler – så kan vi diskutere, om den balance er, som den skal være. Jeg tror, at borgernes retssikkerhed har ligget underdrejet, og det skal vi have rettet op på. Men jeg har fuld tillid til, at skatteministeren ønsker at tage den her udfordring seriøst, og jeg mener også, at det, når man ser på det, skatteministeren lægger op til, så faktisk peger i den rigtige retning, og derfor mener jeg samlet set ikke, at der er brug for en kommission. Men ønsket om at foretage en gennemgang af loven for at sikre, at skattekontrolloven bliver opdateret, moderniseret og gjort tidssvarende i forhold til den tid, vi lever i, er jeg fuldstændig enig i.

Så jeg kan ikke støtte beslutningsforslaget her, men jeg kan støtte intentionerne, og jeg håber også, at vi på tværs af politiske skel kan samles om at trække det her i retning af mere retssikkerhed. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær.

Hr. Nadeem Farooq siger, det er vigtigt, at vi har en effektiv skatteligning. Det er jeg enig i. Det er også vigtigt, at SKAT har nogle gode redskaber, så man kan kradse den gæld eller den skat ind, der skal ind. Det er jeg også enig i. Og det er vigtigt, at det også er en balance i retssikkerheden. Det er jeg sådan set også enig i. Men det er jo netop det, vi har set problemer med i dag, altså at der ikke er den balance mellem de redskaber, der er, og den retssikkerhed, som borgerne har krav på.

Det undrer mig, at man ikke mener, at der skal nogle eksterne folk til at kigge på det her. For det her handler i høj grad om, at man skal have tilliden til SKAT tilbage. Det er SKAT, der har misbrugt sine redskaber og undertrykt retssikkerheden. Så beder man så dem, der har undertrykt det, om selv at kigge på de her ting, nemlig om deres redskaber nu har været gode nok. Jeg vil gætte, at de nok i stor stil vil synes, at det er de, for ellers havde de nok ikke brugt dem.

Ville der ikke være en god mening i, at man fik nogle eksterne folk, nogle professorer, nogle organisationer og andre folk, til at sidde i en lovkommission, som kunne komme med nogle anbefalinger? Det er trods alt kun anbefalinger. Vi kan jo vælge at bruge dem eller lade være. Men ville det ikke være bedre, at man fik nogle eksterne folk til det, i stedet for at SKAT undersøger sine egne regler?

Ordføreren.

Spørgeren taler om, at en kommission kan komme med en masse anbefalinger, og det er jeg egentlig fuldstændig enig i. Men det er jo ikke, fordi de anbefalinger ikke tilstrømmer mig og andre gode folk i øjeblikket. Det sker jo. Jeg er faktisk sådan rimelig godt inde i de anbefalinger, der er fra forskellige advokater, revisorer, de folk, der har fingeren på pulsen, men også fra andre aktører, der interesserer sig for retsstilling og retssikkerhed. Dem kan vi tage udgangspunkt i. Vi kan tage udgangspunkt i også SKATs egne erfaringer og egne tilgange til den her problemstilling.

Så jeg mener faktisk, at vi har ammunition nok til at sikre, at retssikkerheden igen bliver holdt i hævd. Jeg mener faktisk, at spørgeren malede et billede af, at vi står uden de redskaber. Det gør vi ikke.

Dennis Flydtkjær.

Nu ved jeg, at ordføreren også deltog i den interne høring, vi havde i Retsudvalget, om retssikkerhed, hvor jeg tror, at stort set samtlige de parter, der kom med et oplæg på mødet, mente, at der var behov for en revision af skattekontrolloven, og at det kunne være en god idé at nedsætte en lovkommission. Det var ikke bare folk, der måske kunne have en eller anden særinteresse, som hr. Thomas Jensen sagde. Der var også professorer fra universitetet og fra andre steder, som sagde, at den var uklar. Der var ikke rigtig nogen stringent linje i, hvilke beføjelser SKAT havde. Det er også det, vi kan se i sagerne i medierne.

Det undrer mig lidt, at man som radikal, der normalt siger, at de lytter til eksperter, ikke har lyttet til de eksperter, der var med i Skatteudvalgets interne høring.

Ordføreren.

Vi lytter selvfølgelig til eksperter. Jeg kan godt forstå de eksperter, de gode folk, som kan have en eller anden bange anelse om, at der ikke er nok åbenhed omkring det her. Men der er det også vores opgave som ordførere og politikere at have den dialog med dem. Tingene kan ikke stå alene. Det kan ikke stå alene, at vi har en høring i Skatteudvalget. Vi skal have den dialog løbende, og den har jeg jo også. Så på den måde bliver jeg også klædt på til det. Og hvis vi alle sammen har de snakke med de gode folk, så mener jeg faktisk, at vi har en god ballast for at sikre, at retssikkerheden bliver genoprettet.

Tak til den radikale ordfører. Fru Trine Mach som SF's ordfører.

Alle skal betale den skat, de er forpligtet til, hverken mere eller mindre, og derfor er skattekontrol selvfølgelig enormt vigtigt. SF er enig med forslagsstilleren i, at den nuværende lov kan fremstå mere sammenhængende, klarere og blive mere moderne. Vi er også enige i, at borgernes retssikkerhed er helt central. Men jeg er også enig med de af mine ordførerkolleger, som her fra talerstolen har sagt, at en lovkommission ikke er den rigtige løsning. Man kan sige det på den måde, at målet om klarhed og sammenhæng sådan set er rigtigt og godt, men midlet er forkert. At vi har den holdning i SF, kan i øvrigt ikke komme bag på hverken Dansk Folkepartis ordfører eller andre, der følger med på det her område.

Ordføreren skal have ros for sin ihærdighed, for i september sidste år stillede han et spørgsmål til daværende skatteminister Holger K. Nielsen om netop behovet for en kommission til at kigge på skattekontrolloven. Til det svarede den daværende skatteminister: I forbindelse med arbejdet med at modernisere skattekontrolloven vil der helt givet blive behov for en løbende inddragelse af organisationer med flere.

Det var også dengang ministerens vurdering, at det ikke er et arbejde, som er velegnet til at foregå i et meget stort udvalg, hvor mange interesser er på spil. Jeg er meget enig med både den forhenværende og den nuværende minister i den vurdering.

Til sidst vil jeg i øvrigt sige, at jeg, når jeg læser forslagsstillerens bemærkninger til beslutningsforslaget, godt kan være en lille smule bekymret for, om det er en underliggende præmis, at noget af kontrolindsatsen rent faktisk skal lempes. Jeg håber, at de bemærkninger om adgang til skattekontrol, som står i bemærkningerne, alene skal forstås som adgang til kontrolelementet på linje med andre elementer i loven, og at man skal tage det op for at forbedre det. Når det er sagt, synes vi ikke i SF, at en lovkommission er vejen frem, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg ser ikke nogen ordfører fra Enhedslisten. Så er det hr. Villum Christensen som Liberal Alliances ordfører.

Tak. I fravær af vores ordfører på området vil jeg understrege, at borgernes retssikkerhed over for SKAT er meget væsentlig for Liberal Alliance. En række sager viser en helt uacceptabel adfærd hos SKAT, og derfor bør man undersøge problemer i både lovgivning og forvaltning. En gennemgående oprydning er essentiel for at genskabe borgernes tillid til SKAT. Det er min overbevisning.

Flere eksperter ser alvorlige mangler ved den nuværende skattekontrollov. Den anses blandt nogle for utidssvarende, usammenhængende og utilgængelig. Derfor er der god anledning til at få undersøgt svagheder ved lovgivningen, og det skal gøres tilbundsgående, så man kan rette op på de mangler, der eventuelt måtte være.

Liberal Alliance har selv foreslået en uafhængig skatteombudsmand for at opnå en bedre retssikkerhed, men en styrket skattekontrollov kan også være et vigtigt værktøj i denne sammenhæng. Liberal Alliance vil altid byde muligheden velkommen for at blive klogere på så vigtigt et område, og vi vil derfor gerne støtte dette beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Og tak for forslaget fra Dansk Folkeparti. Der er tre ting, der gør, at vi støtter det. Først er der formålet om en forenkling og modernisering; det kan vi bakke op om. Den øgede digitalisering, der skal gøre det let at bruge – men det skal også virke – trænger til et løft. Og det kunne man så passende tage hånd om ved at rette fejl og mangler og sørge for, at retssikkerheden er i orden, som nogle har påpeget måske ikke er helt, som den burde være, for på den måde så at få skabt den respekt og tillid til SKAT, som vi alle sammen tilstræber der skal være. Derfor synes vi, det er en god idé, at der bliver foretaget en revision via en lovkommission, som er uvildige eksperter, for at få den her kontrollov til at virke bedst muligt. Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Først vil jeg sige tak for debatten og så specielt tak til Venstre, Liberal Alliance og Konservative for støtten til forslaget. Det glæder mig rigtig meget, men samtidig kan jeg også sige, at det ikke ærgrer, men undrer mig meget, at regeringspartierne ikke kan støtte det her forslag, for det er jo sådan set ikke et sprængfarligt politisk emne. Det handler om, at vi gerne vil have nedsat en lovkommission med nogle uvildige eksperter, som så kan komme med en række anbefalinger, som politikerne så senere hen kan tage hånd om. Det er jo en revision af skattekontrolloven, vi efterspørger, og med det her forslag pålægger vi regeringen inden den 1. marts i år at nedsætte en lovkommission, som skulle komme med en afrapportering inden den 1. januar 2015.

Skattekontrolloven er jo en lov, der stammer helt tilbage fra 1946. Den er blevet rettet utallige gange og står i dag som en meget usammenhængende lov, der er meget uklar med hensyn til de beføjelser, SKAT har. Flere eksperter og professorer har sågar i medierne og i forbindelse med SKATs interne høring sagt, at den er et kludetæppe, og at det er et sammensurium af forskellige regler, som giver den uklarhed. De anbefaler stærkt, at vi får kigget på det her område og laver en lovkommissionen.

Man kan også se, at der i medierne har været en lang række uheldige sager. Der har været mange dårlige historier om SKAT med, at SKAT nogle gange har misbrugt deres beføjelser; om ikke andet har der i hvert fald været nogle uklarheder, så man har været nødt til at spørge Europa-Kommissionen , om det nu var den rigtige måde, man fortolkede tingene på.

Kigger man på skattekontrolloven, kan man ikke være i tvivl om, at SKAT har adgang til nogle utrolig omfattende og detaljerede oplysninger om borgerne, oplysninger, som ikke engang politiet kan få adgang til, uden at de kommer med en dommerkendelse. Så jeg synes, at der rent retssikkerhedsmæssigt er behov for, at vi får kigget på det her område, så det bliver sikret, at de instrumenter, som SKAT har adgang til, selvfølgelig skal være gode til skatteinddrivelse, men at de skal bruges med respekt for retssikkerheden. Det kan man godt være i tvivl om sker i dag.

Det er utrolig vigtigt, når det handler om retssikkerheden, at vi har klarhed over regler og beføjelser, og der synes jeg altså ikke at loven sætter nogen grænser i dag. Jeg synes jo, det er meget betænkeligt med de foranstaltninger, SKAT har adgang til at gøre i dag.

Herpå kan jeg nævne bl.a. eksemplet med brugen af skattekontrollovens § 8 D. Det handler om, at SKAT har krævet udlevering af teleoplysninger om en borger, hvilket viste sig at være i strid med nogle EU-direktiver. Men SKAT har trods alt holdt fast i det igennem rigtig lang tid. Et andet eksempel på, at SKAT ikke selv er helt klar over, hvad de har mulighed for at gøre efter skattekontrolloven, er det eksempel, som jeg også nævnte i et af mine tidligere spørgsmål om § 6. Her krævede SKAT udleveret fortrolige oplysninger, som er underlagt tavshedspligt fra såvel rådgivere som revisorer og advokaters side, selv om de oplysninger klart er beskyttet af reglerne i retsplejeloven.

Jeg synes, det er meget uheldigt, og det duer altså ikke, at SKAT på den måde mener at have forrang, når det handler om grundlæggende rettigheder, bl.a. tavshedspligten om de drøftelser, man har med sin advokat.

Det viser altså tydeligt for mig sammen med andre eksempler, der har været nævnt, at der er behov for en revision af skattekontrolloven, således at Folketinget har et solidt grundlag for at tage en diskussion af, hvilke beføjelser SKAT nu skal have. Det er ikke sådan, at SKAT ikke skal have nogen beføjelser, men de skal altså være i balance med borgernes retssikkerhed.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det kunne være godt at have en lovkommission, som kunne komme med nogle uvildige anbefalinger om, hvordan man kunne gøre det her. Men trods alt tak for debatten, og igen: Det ærgrer mig, at der ikke er opbakning til det.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.