Forsvarsudvalget 2013-14
B 123
Offentligt
1404214_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 1. oktober 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 1. okto-
ber 2014. FOU – B 123 spørgs-
mål 66 stillet af Troels Lund
Poulsen (V)
FOU – B 123 spørgsmål 66:
Ministrene bedes redegøre for regeringens syn på Tyrkiets rolle i forhold til bekæmpelse af
ISIL.
Svar:
Etableringen af den brede internationale koalition i kampen mod ISIL har skabt et forstærket
momentum for alle lande i koalitionen om at bidrage aktivt til bekæmpelsen af ISIL. Der er en
klar forventning om, at Tyrkiet vil spille en rolle i koalitionens indsats. Bekæmpelsen af terror
står også højt på den tyrkiske politiske dagsorden, hvilket er blevet bekræftet gentagne gange
under bilaterale samtaler med tyrkiske beslutningstagere, senest under et bilateralt møde mellem
de to udenrigsministre i forbindelse med FN’s Generalforsamling.
Fra dansk side er man i løbende dialog vedr. navnlig spørgsmålet om ”Foreign Fighters”. Der
er tæt og konstruktivt samarbejde med Tyrkiet om dette spørgsmål.