Forsvarsudvalget 2013-14
B 123
Offentligt
1404196_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 1. oktober 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 1. okto-
ber 2014. FOU – B 123 spørgs-
mål 53 stillet af Nikolaj Willum-
sen (EL)
FOU – B 123 spørgsmål 53:
Kan ministrene forklare, hvorfor det nu skulle hjælpe med træning af de irakiske styrker, når de
sidste 10 års træning tydeligvis ikke har haft nogen synderlig effekt?
Svar:
Det er vigtigt at anerkende, at der er i det foreliggende beslutningsforslag er tale om at træne
både irakiske og kurdiske styrker, som i fællesskab skal bekæmpe ISIL og fordrive organisatio-
nen fra Irak. Træningsaktiviteterne vil blive gennemført i tæt sammenspil med den militære
støtte fra koalitionslandene, herunder Danmark. Der lægges bl.a. op til også at træne nye, så-
kaldte ”national guard” enheder, som skal supplere de irakiske nuværende styrker. Det er me-
ningen, at de nye enheder skal beskytte befolkningerne i byerne og forhindre ISILs yderligere
fremmarch.
Det er vurderingen, at træningen af de irakiske styrker, som Danmark også har bidraget til gen-
nem NATO-træningsmissionen i Irak, har været af høj kvalitet. Men træning er ikke nok. De
irakiske styrker har lidt under dårlig ledelse og politisk/sekterisk betingede besættelse af poster
på alle niveauer. Det er forventningen, at træningsindsatsen fremover ledsages af merit-
baserede udnævnelser på alle niveauer.