UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. august 2014
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget
til udenrigsministeren af 26.
august. FOU – B 122 spørgsmål
17 stillet af Nikolaj Villumsen
(EL)
FOU – B 122 spørgsmål 17:
Ministeren bedes præcisere, hvad der i bemærkningerne til forslaget menes med, at mange
flygtninge ”nægtes adgang til de kurdiske områder”. Hvem er ansvarlige for dette, og hvem har
tværtimod hjulpet titusinder af flygtninge til at nå i sikkerhed i de kurdiske områder?
Svar:
Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat oplevede man efter ISIL’s indtagelse af Mosul i juni
tilfælde, hvor ikke-kurdiske flygtninge blev nægtet adgang til de kurdiske områder. Det var fra
starten af fordrivelseskrisen de kurdiske myndigheders politik at oprette lejre for de mest
sårbare internt fordrevne irakere. Det vil sige familier uden kurdisk baggrund og uden midler
eller familie i de kurdiske provinser, der kunne dække deres umiddelbare behov. Flere af disse
midlertidige indkvarteringslejre blev oprettet i periferien af de kurdiske områder. Dette blev
gjort ud fra kurdiske hensyn til sikkerhed, sundhed og sprogbarrierer for lokal integration.
I telefonsamtale med lederen af WFP’s program i Irak søndag d. 17. august blev det over for
Udenrigsministeriet oplyst, at mange internt fordrevne var begyndt at søge sydpå i Irak pga.
adgangsvanskeligheder til de kurdiske områder, og at der var risiko for yderligere bevægelser af
denne art. FN’s Flygtningehøjkommissariat fremhæver imidlertid i mail af d. 26. august, at man
under den aktuelle tilstrømning af fordrevne fra Sinjar, som kommer via Syrien, indtil videre
ikke har oplevet adgangsbegrænsninger.